Læsepolitik på Sct. Jørgens Skole oktober 2011 læsevejlederne kompetencecentret - mediateket
Læsepolitik på Sct. Jørgens Skole 2011 er udarbejdet af læsevejlederne, kompetencecentret og mediateket. Sct. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde, oktober 2011. Malene Dreyer og Helle Vestergaard, læsevejledere Marianne Brandt, Niels Bent Hansen, Stine Ishøi og Mettemarie Rasch, kompetencecentret Jesper Iwersen, mediateket Indhold 1. Læseindsats...side 3 2. Læsevejlederne...side 5 Funktionsbeskrivelse...side 5 Læsevejledernes årshjul...side 8 3. Læse-/staveprøver og nationale test...side 9 4. Specialundervisning... side 14 IT-rygsæk og CD-ORD...side 16 Tosprogsafdelingen...side 17 Side 2
1. Læseindsats På Sct. Jørgens Skole prioriterer vi læsning og skrivning højt, og vi ved, at det er af stor betydning, hvor meget man læser og skriver. Vi arbejder derfor målrettet med tidlig skrivning, læseuger og læsebånd, således at vi får sat den daglige læsning på skemaet. Vi har to gange om året læsebånd. Vi kalder det læsebånd, da det ligger som et bånd i alle skolens morgentimer, hvor skolens elever læser dagligt i 20 minutter. De to perioder med læsebånd løber over i alt 8 uger. På skolen arrangerer vi ligeledes læseuger, hvor vi har fokus på faglig læsning. På Sct. Jørgens Skole arbejder vi målrettet med tidlig skrivning og vi ved, at skrivning er vejen ind i læsning. Under skrivning fastholdes indholdssiden, og eleven træner fonem/grafem relationen, og får igennem skrivningen masser af mulighed for at smage på de enkelte bogstavers lyde. Man siger, at skrivning og læsning går hånd i hånd og understøtter hinanden. Læsning er en afgørende forudsætning for, at man kan tilegne sige viden og færdigheder. Derfor er viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer med til at skabe større forståelse af en tekst. På Sct. Jørgens skole arbejder vi derfor med at implementere faglig læsning i alle fag, således at vi sikrer os, at vores elever ved, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål. Vi ønsker at sikre, at vores elever får det bedst mulige udbytte af deres læsning, og vi arbejder derfor målrettet med læseformål, læsemåder og læsestrategier i alle fag. På Sct. Jørgens Skole er faglig læsning et anliggende for alle lærere og et område, der sættes på dagsordenen i de enkelte team. Teamet inddrager, i samarbejde med skolens læsevejledere, arbejdet med læsestrategier i fagene, således at relevante strategier bliver indarbejdet hos eleverne som et værktøj til læseforståelsen. Faglig læsning er et fokus område på Sct. Jørgens Skole og dermed også alle lærers ansvar. Side 3
I samarbejde med skolens mediatek arbejder vi på at skabe et fantastisk univers for eleverne ved at præsenterer dem for spændende skønlitterære og faglitterære bøger til deres selvstændige læsning. Mediateket har løbende nye og spændende bøger udstillet for herigennem at fremme elevernes motivation for egen læsning. Igennem udstilling og relevant vejledning i de enkelte klassers bibliotekstime ønsker Sct. Jørgens Skoles mediatek at fastholde og udvide det høje udlån af bøger. Derfor samarbejder mediateket med de enkelte klassers lærere om at fremme motivation og læseglæde, da det er et fælles ansvar for dansklærerne og skolens bibliotekarer at sikre gode læserutiner. På Sct. Jørgens Skoles mediatek ved vi, at det er vigtigt at være bevidst om de forskellige køns læseinteresser og vaner, og mediateket arbejder derfor på at udfordre og fastholde elevernes interesse for både skønlitteratur og fagliglitteratur. På skolens mediatek findes der desuden læsekasser med letlæste bøger i klassesæt. Kasserne er alle målrettet et specifikt læseniveau, og der er til flere af kasserne opgaver til at fremme elevens læseforståelse. På Sct. Jørgens Skoles mediatek er der dagligt fri adgang til bøger, også i elevernes pauser, hvor mediateket har åbent for udlån og læsning. Side 4
2. Læsevejlederne Funktionsbeskrivelse Vejledning på baggrund af læse-/stave-/nationale test I september testes 6. og 8. årgang i læsning (TL1 og TL3). Herefter vil læsevejlederne afholde vejledningsmøder, hvor vi sammen med dansklærerne på årgangen gennemgår resultaterne fra prøverne. Vi vil derefter sammen planlægge læseundervisningen fremover og aftale nyt møde, hvor vi evaluerer undervisningen. I maj bliver 1.- 4. klasse testet i læsning (OS64, OS120, SL60 og SL40) og 2.- 8 klasse testet i stavning (ST2) samt 2., 4., 6. og 8. klasse i nationale test. Herefter vil læsevejlederne mødes med de enkelte årgange og vejlede dem ud fra testenes resultater samt aftale nye møder, hvor der så vil blive set på, hvordan der er blevet arbejdet med læsning siden sidste møde. Deltagelse i forældremøder 0. 3. kl., samt 5. klasse Læsevejlederne deltager i forældremøder i 0.- 3.klasse. I 0. klasse taler vi om den første læsning og skrivning, dvs. skriblerier og gætte-/logografisk læsning. I 1. klasse taler vi om den første læsning, dvs. bogstav/lyd, lydrette ord og børnestavning, samt om hvordan forældrene kan støtte deres barn. I 2. klasse bliver der talt om læsestrategier, om hvordan man støtter de børn, der er kommet godt i gang med at læse, og om hvordan der arbejdes videre med børnestavning mm. I 3. klasse, hvor børnene har lært at læse, bliver der talt om, hvordan børnene nu skal støttes, så de bliver ved med at være motiveret, og så de stadig læser meget og varieret. I 3. klasse vil der ligeledes være fokus på læsestrategier, læseforståelse og faglig læsning. På forældremødet i 5. klasse deltager læsevejlederne for at fortælle forældrene om faglig læsning. Til hvert forældremøde vil der være en folder om læsning på Sct. Jørgens Skole. Side 5
Afholdelse af læsebånd og læseuge Læsevejlederne arrangerer og afholder læsebånd og læseuger på Sct. Jørgens Skole. I september har skolen læsebånd i 4 uger for hele skolen, og i marts er der læsebånd for 1. 6. klasse. Læsevejlederne sørger for information til børn, forældre og kollegaer. Vi laver læsekontrakter med enkelte klasser, mens læsebåndet kører, og efterfølgende evaluerer vi læsebåndet med elever og kollegaer. En uge årligt er der læseuge på Sct. Jørgens Skole. Her vil læsevejlederne op til ugen afholde planlægningsmøder med de enkelte årgange, hvor vi hjælper dem med planlægning af indhold til læseuge. Deltagelse i planlægning af forløb på enkelte årgang og deltagelse i undervisningen Læsevejlederne vil i løbet af året deltage på en årgang i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Vi vil sammen med de pågældende lærere planlægge forskellige undervisningsforløb, fx litteratursamtalen, genrelæsning, faglig læsning etc. Udover planlægningen vil vi også deltage i undervisningen. Ny forskning og nye materialer Der udkommer hele tiden nye materialer inden for læsning. Læsevejlederne skal vide, hvilke materialer der udkommer, og hvad materialerne kan og ikke kan, så vi hermed kan vejlede vores kollegaer, når de skal bestille bøger hjem eller arbejde med et bestemt tema. Læsevejlederne skal også vide, hvilken ny forskning der er fremme. Hvad er hot, og hvordan skal der arbejdes med området. Vi skal hele tiden være opdateret på hjemmesiden: www.videnomlaesning.dk, og vi skal løbende informere kollegaerne om den nye forskning, enten via nyhedsbrevene eller ved oplæg / foredrag. Implementering af faglig læsning Faglig læsning er der meget fokus på, og derfor vil det være et af hovedområderne for læsevejlederne i de kommende år. Vi skal ikke kun vejlede dansklærere, men alle faglærere i faglig læsning. Vi vil vælge fag/årgange, hvor vi sammen med de pågældende faglærere skal planlægge et forløb, hvor der bliver fokus på læsning i det pågældende fag. Side 6
Afholdelse af fagudvalgsmøder, møder med team og oplæg Læsevejlederne afholder to fagudvalgsmøder i løbet af året. Møderne skal bruges til at ideudveksle på de enkelte årgange, men også til at fortælle om nye bøger, ny forskning, nye områder inden for læsning, der skal arbejdes med. Læsevejlederne laver også løbende oplæg/møder, hvor vi fx vil fortælle om faglig læsning. Læsevejlederne lægger hele tiden op til, at vi meget gerne vil inviteres med på de enkelte årgange, når vi skal planlægge et forløb, så vi kan komme med ideer til undervisningen. Læsevejlederne mødes med 0. årgang og kommende 1. klasses lærere i starten af året for at planlægge, hvordan der skal arbejdes med læsning i 0. klasse. Fx hvordan der kan arbejdes med storbøger, dialogisk oplæsning, legeskrivning, ordforråd og fonologisk opmærksomhed. Læsevejlederne mødes med 1. årgang i starten af året for at vise forskellige metoder til løbende evaluering i forhold til børnenes læse-/skriveudvikling. Derudover mødes læsevejlederne med 1. og 2. årgang i løbet af året, for at give gode råd i forhold til børnenes læse/skriveudvikling. Nyhedsbreve hvert kvartal Hvert kvartal vil der udkomme et nyhedsbrev fra læsevejlederne. Her kan man læse om ny forskning og nye materialer, nyttige links/artikler som er værd at læse, samt hvilke møder/vejledninger/undervisningsforløb, der vil blive afholdt i det kommende kvartal, samt om læsebånd, læseuge, læsedage, eller hvad der nu bliver afholdt i forbindelse med læsning. Opdatering af hjemmeside og læsepolitik Læsevejlederne vil løbende eller hvert år opdatere hjemmesiden og hermed også skolens læsepolitik, så den stemmer overens med det, vi foretager os på Sct. Jørgens Skole, og så den er i tråd med de områder inden for læsning, som er i højsædet. Side 7
Læsevejledernes årshjul 2011-2012 August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Hv+Md planlægning af skoleåret, nyhedsbreve* og opdatering af hjemmeside*. Hv+Md deltager i forældremøder på 0., 1., 2. og 3. årgang Hv+Md planlægning af rullende læsebånd hele skolen uge 38-41 Hv+Md afholdelse af læsebånd for hele skolen. Md forløb om den strukturerede litteratursamtale 2. årgang Hv forløb om skrivning og den fortsatte læsning på 3. årgang Hv, Md Løbende evaluering på 1. årgang Hv tester 6.+8. årgang i TL1+TL3 Md forløb om den strukturerede litteratursamtale 2. årgang Hv forløb om skrivning og den fortsatte læsning på 3. årgang Hv, Md Feedback på TL1 + TL3 (Hv gennemgår testresultater, Md opfølgning) Hv, Md Kursus for lærere Læsning i alle fag Hv, Md Faglig læsning på mellemtrinnet Md Opfølgningsbrev til alle årgange omhandlende majvejledningerne Hv, Md, Ji Planlægningsmøde omhandlende læseuge i uge 4 Hv, Md Dansk fagudvalgsmøde gennemgang og diskussion af materialer og deres anvendelighed. Md Opfølgning 2.-9. årgang majvejledningerne Md, Hv Planlægning af læseuge i uge 4 for hele skolen Md, Hv Afholdelse af Læseuge i uge 4 for hele skolen Md Opfølgning 2.-9. årgang majvejledningerne Md, Hv, Ji Planlægning af læsebånd for 1.-6. årgang i marts Md, Hv, Ji Afholdelse af Læsebånd for 1. 6. årgang Md Forløb om læseforståelse på 5. årgang Hv Forløb om teksttyper, genre, læseformål 6. + 8. årgang. Md, Hv Kursus for lærere Funktionel læsning og skrivning for dansklærerne Md Forløb om læseforståelse på 5. årgang Hv Forløb om teksttyper, genre, læseformål 6. + 8. årgang. Hv Tester 1. - 8. årgang Md Feedback på test handleplan for læsning/skrivning på den enkelte årgang. Md Forløb på 4. årgang læseforståelse evt. faglig læsning Hv Tester 1. - 8. årgang Md Feedback på test handleplan for læsning/skrivning på den enkelte årgang. Hv +Md Planlægning af næste skoleår. Fire nyhedsbreve i løbet af året, hvor vi skriver, hvad der er sket. Opdatering af hjemmeside. Side 8
3. Læse-/staveprøver og nationale test Formålet med at tage læse- og staveprøver på Sct. Jørgens Skole er at beskrive den enkelte elevs kompetencer indenfor læsning og stavning, samt at støtte og videreudvikle elevens læse- og stavefærdigheder. Prøverne bliver brugt som et evalueringsværktøj, hvilket vil sige at læreren tilrettelægger en undervisning, der er med til at tilgodese det udviklingstrin, den enkelte elev befinder sig på. På Sct. Jørgens Skole bliver prøverne taget i september og maj. Herefter gennemgår testlæreren og læsevejlederen sammen med dansklæreren testen og resultaterne, hvorefter der sammen bliver aftalt, hvordan der fremover skal arbejdes med læsning og stavning i den pågældende klasse. Vi tager følgende læse- og staveprøver på Sct. Jørgens Skole: 1. klasse I maj bliver 1. klasserne testet i læseprøven OS64. OS64 er en ordlæsningsprøve, hvor eleverne skal læse et ord og herefter sætte en streg over det billede, som passer til ordet. Prøven viser, om eleven kan afkode og forstå ordets betydning. 2. klasse I maj bliver 2. klasse testet i en prøve, hvor de skal skrive 25 vrøvleord. Prøven viser, om der er elever, der ikke har lært bogstav-/lydprincippet, og dermed har brug for et VAKSforløb i skolens kompetencecenter. I maj har 2. klasse også en staveprøve ST2, som viser om børnene kan stave lydrette ord med to konsonanter i forlyd og udlyd, ikke-lydrette ord, samt de mest hyppige ord. I 2. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet, eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på Side 9
spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. 3. klasse I maj bliver 3. klasse testet i læseprøven SL60. SL60 er en sætningslæseprøve. Her skal de læse en sætning, hvorefter de skal sætte streg over det billede, der passer til sætningen. Prøven stiger i sværhedsgrad undervejs. Prøven giver et indblik i elevens afkodningsfærdigheder og læseforståelse. I maj har 3. klasse også en staveprøve ST3, som viser om børnene er godt på vej inden for følgende områder: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneordsendelser og andre r-problemer. 4. klasse I maj bliver 4. klasse testet i læseprøven SL40. SL40 er en sætningslæseprøve. Her skal de læse en sætning, hvorefter de skal sætte streg over det billede, der passer til sætningen. Prøvens sværhedsgrad stiger i løbet af prøven. Prøven giver et indblik i elevens afkodningsfærdigheder og læseforståelse. I 4. klasse tages staveprøven ST4. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneords- og udsagnsordsendelser samt andre r-problemer. I 4. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet, eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. Side 10
5. klasse I 5. klasse tages læseprøven LÆS5. Læseprøven består af to tekster. Der er tale om to historiske og faglige tekster, men de har forskellig sværhedsgrad. De to læsetekster Uroksen og Malmbanen stiller forskellige krav til læseren, da teksterne læseteknisk, sprogligt og indholdsmæssigt er meget forskellige. I 5. klasse tages staveprøven ST5. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneords-, udsagnsords- og tillægsordsendelser samt andre r-problemer. 6. klasse TL1 er en læseprøve, hvor der er følgende 5 delprøver. Ordlæsning 1 er en afkodningsprøve, hvor det overvejende er sammensatte danske ord. Ordlæsning 2 er en afkodningsprøve, hvor det er almindelige låneord og fremmedord. Gedden er en typisk faglig tekst, som viser om eleven har tekstforståelse, hvilket vil sige, om eleven har styr på semantik og grammatik. Nødhjælp er en telefonbogside. Her skal eleven beherske skift mellem skimming og hurtiglæsning for at kunne besvare opgaven. Nybyggerne i Canada er en ældre historisk roman. Eleven skal indholdslæse og efterfølgende besvare spørgsmål til teksten. Her viser læsehastigheden og dermed automatiseringsniveauet, om eleverne kan forstå og huske læst tekst. I 6. klasse tages staveprøven ST6. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, navneords-, udsagnsords- og tillægsordsendelser samt andre r-problemer. I 6. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, Side 11
som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. 7. klasse I 7. klasse bliver der taget staveprøven ST7. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, forveksling c/s, stumme bogstaver, tillægsordsendelser, flertals-r, nutids-r, andre r-problemer, endelsen ene/ende, endelsen sion/tion og forstavelser fx an, ind osv. 8. klasse TL3 er en læseprøve der består af 3 delprøver. Den første opgave er en pjece om førstehjælp. Her forudsætter læsningen, at eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Man skal besvare spørgsmål ved at orientere sig i pjecen. Den anden opgave er en ældre reportage fra en avis. Her skal eleven læse intensivt for at finde det ord ud af fire mulige, der giver sætningen/teksten mening. Det vil sige, at eleven skal have styr på tekstbånd. Den tredje opgave er et uddrag af en skønlitterær roman. Det er en informationsmættet beretning, og derfor kræver den meget af elevens læsning. Eleven skal huske teksten for efterfølgende at besvare spørgsmål. I 8. klasse bliver der taget staveprøven ST8. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, forveksling c/s, stumme bogstaver, særlige bortfald, tillægsordsendelser, flertals-r, nutids-r, andre r- problemer, endelsen ene/ende, endelsen sion/tion og forstavelser fx an, ind osv. I 8. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, Side 12
som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. Side 13
4. Specialundervisning Specialundervisning er et område under skolens kompetencecenter. Vi varetager her følgende opgaver: Individuelle test: Hvis det skønnes, at en elev kan have behov for specialundervisning i større eller mindre omfang, laver vi individuelle test. Læse-stavetræning: Vi laver kortere forløb for små hold med individuelt planlagt læse-stavetræning. Klassestøtte: Vi støtter enkeltelever ved at deltage som støtte i klassens undervisning. Rådgivning: Vi tilbyder rådgivning til lærere om specialundervisning og materialevalg til svage læsere. Læseløft I indskolingen tilbyder vi Læseløft i 2. halvdel af første klasse. Tilbuddet gives til elever, der ikke er kommet godt i gang med deres læseindlæring. Derfor ligger forløbet på det tidspunkt af skoleåret. Læseløftet tilbydes de ca 15 % af en børneårgang (afhængig af den forebyggende og foregribende indsats i børnehave og børnehaveklasse), som i midten af 1. klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuelt tilrettelagt eneundervisning dagligt i 20 minutter i ca 10-20 uger, svarende til 25-70 gange. Forældrene medinddrages og instrueres i, hvordan de støtter barnet hjemme. Lærerens opgave er at arbejde tæt sammen med barnet for at opdage de områder, hvor barnet er motiveret for ny læring, og de måder, hvor barnet kan accelerere sin læsning og skrivning med et minimum af støtte. Læreren følger barnets udvikling nøje gennem læseiagttagelser og gennem logbogsskrivning. Side 14
Læseløftet er: Et bevidst arbejde med at hjælpe barnet til at få kontrol over egne arbejdsprocesser. Dagligt arbejde med læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Skrivning af små historier og arbejde med puslehistorier hver dag, idet skrivningen ses som støttende for den tidlige læsning. Skrivningen giver mulighed for individuelt detaljearbejde i en funktionel ramme. Bevidst arbejde med detaljeopmærksomhed. Detaljearbejdet foregår funktionelt og meningsfuldt med udgangspunkt i tekster, bogstaver og ord fra barnets bøger og skriverier. VAKS I slutningen af 2. klasse bliver alle elever testet med en non-ordsprøve, som er udviklet af DVO (Dansk Videnscenter for Ordblindhed). Testen viser, om der er elever, der har svære problemer med at bruge det fonematiske princip, altså omsætte ords lyde til bogstaver. Det er nemlig en indikator for ordblindhed. De elever, der er i farezonen, bliver derefter testet individuelt. I starten af 3. klasse bliver der tilbudt et forløb for disse elever. Systemet hedder VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) og er udviklet til undervisning af ordblinde elever. Erfaringer viser, at det også er effektivt over for elever, der ikke er ordblinde, men alligevel har alvorlige problemer med deres læseudvikling. VAKS består af 75 lektioner, altså et 15 ugers forløb med en daglig lektion. Der undervises på små hold med max 5 elever. Der undervises i 5 forskellige ordlæsestrategier, altså måder at knække koden på, som er anderledes end de sædvanlige, som eleverne erfaringsmæssigt har haft svært ved at indlære i klassesammenhæng: 1. Lyd for lyd. Her tages afsæt i ordets vokal, ordet læses til ende, og begyndelsen sættes på. En effektiv metode til lydrette ord. Side 15
2. Rim en analogistrategi. Her indlæres en lang række rimord, hvis uregelmæssige ortografi kan bruges i ord, der rimer. Fx luk som rimer på buk, suk, duk 3. Vokalalarm. Her trænes de mest brugte vokalvarianter. Fx kat lam. 4. Klip. Her anvendes det morfematiske princip. Eleverne lærer at genkende de mest anvendte forstavelser og afledninger. 5. Spion. Her lærer eleverne, hvordan de kan vælge den mest effektive af de indlærte strategier i den enkelte situation. Hver lektion har en fast opbygning, som gentages hver dag. Den meget faste struktur er en støtte til netop disse elever, der mangler sikkerhed i afkodningen. Forældre og dansklærer inddrages i begyndelsen af forløbet og til en afsluttende evaluering. IT-rygsæk og CD-ORD IT-rygsæk Skolen kan visitere elever med læsevanskeligheder til et års ophold i en kommunal læseklasse, hvor eleverne får udleveret en IT-rygsæk og lærer at bruge Mikro Værkstedets hjælpeprogram CD-ORD. Når eleven vender tilbage til skolen støtter skolens kompetencecenter op omkring elevens anvendelse af IT-rygsækken i timerne. Skolens kompetencecenter bidrager med råd, idéer og vejledning til elever, lærere og forældre til IT-rygsækkens integration i undervisningen. Skolen stiller aflåselige skabe til disposition, så IT-rygsækken kan opbevares sikkert, når eleven ikke er i klassen. Side 16
CD-ORD CD-ORD er et hjælpeprogram, der kan bruges af alle, men som er målrettet: personer med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder. personer med nedsat skrivefunktion (motorisk). alle, der kan have glæde af støtte til at læse og skrive tekster i skolen, under uddannelse, på arbejdsmarkedet eller privat. CD-ORD kan læse tekster højt på dansk, engelsk, tysk og andre sprog og kan anvendes på internettet, i tekstbehandling og i email-programmet. Man kan ligeledes oprette egne ordbøger, der hjælper med stavning. Skolen har en Elev Aftale, således at eleverne hjemme, via deres UNI-login, kan downloade CD-ORD fra www.mikrov.dk. CD-ORD er ligeledes installeret på skolens computere. Kompetencenteret kan hjælpe elever og lærere i brugen af CD-ORD. Som anført i Medieplan Sct. Jørgens skole 2010 vil Kompetencecenteret afholde et kursus for lærerne en gang om året i brug af programmet og indscanning af tekst. Målet er at: alle lærere skal kende til IT-rygsækkens muligheder alle lærere skal have mulighed for at kende til og anvende programmet CD-ORD lærere og elever skal være fortrolige med at scanne tekst fra bøger, der kan læses fra CD-ord Elever og lærere skal vide, at programmet kan hentes til hjemmebrug på Mikroværkstedets hjemmeside. Tosprogsafdelingen Selv om læseundervisningen foregår på dansk, er det vigtigt at tage afsæt i den verden, eleverne kommer fra og bringer med i skolen. Man kan med fordel inddrage elevers Side 17
tosprogethed og dobbeltkultur i læseundervisningen. Tosprogede børn, som har en overordnet forståelse af, at læsning drejer sig om at finde mening i teksten, og som blander læsestrategier på tværs af sprogene for at opnå optimal forståelse, viser sig at blive bedre læsere end børn, der bestræber sig på at holde deres to sprog og deres viden om læsning på hvert af sprogene adskilt, når de læser. Tosprogede har ofte et rimeligt velfungerende ordforråd til sociale sammenhænge, men de mangler det begrebsapparat, som er nødvendigt i mødet med faglige tekster. I tosprogsundervisningen samarbejder vi med skolens øvrige lærere om: Løbende samtaler med elevens lærere om den enkelte elevs behov Vi tager udgangspunkt i klassens læsetest og nationale prøver samt sprogscreeningen. Hvordan arbejdes der med læseforståelse og faglig læsning? Der kan gives støtte til bogstav- og begrebsindlæring fra børnehaveklassen. Der følges op med støtte til den første læseindlæring i 1. klasse i form af læsetræning og begrebsindlæring. Der arbejdes med begrebsindlæring, som støtter læseforståelse og den faglige læsning. Der læses med eleverne og tales om begreber og indhold. Hvordan kan forældre medvirke til at understøtte deres barns læseudvikling? Højtlæsning på modersmålet støtter barnets læseudvikling. Forældre kan støtte op omkring dansk fjernsyn og danske spil på nettet. Forældrene kan skabe rum for, at søskende hjælper hinanden med lektierne. Eleven kan låne Kulturposer på skolens mediatek, som indeholder danske film, sange, billedlotteri, lydbånd mm (0. -2 kl.). Side 18