BØRNEHAVEN EGESPIREN Læreplaner
Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske læreplaner. Læreplanerne blev således en del af lovgrundlaget for daginstitutionerne. De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab til, i det daglige at arbejde med at udvikle pædagogikken i de enkelte institutioner. De pædagogiske læreplaner skal være med til øge bevidstheden for det enkelte barns naturlige udvikling. De pædagogiske læreplaner skal derfor ikke ses som en tjekliste, men som en rød tråd igennem hele børnehavelivet. Hver børnehaveafdeling har valgt at lave hver sin pædagogiske læreplan, med udgangspunkt i fælles værdier. De pædagogiske læreplaner er desuden udarbejdet ud fra de enkelte afdelingers læringsbegreb og værdigrundlag. 3
Hver enkelt tema er bygget op på samme måde, og opbygningen går igennem i hver enkelt afdelings pædagogiske læreplan. 4
Egespirens læringsbegreb I børnehaven er det at lege at lære. Legen har afgørende betydning for børns udvikling og læring. I legen sætter barnet sig selv og hinanden i spil prøver, efterligner, øver sig, eksperimenterer og udfordrer sig selv og hinanden. Læring sker både i spontane oplevelser samt når den voksne skaber og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Personalet er opmærksomme på at følgende tre lærings rum er repræsenteret i den daglige rytme, planlagte pædagogiske forløb og projekter året rundt. 1) Voksen skabte aktiviteter, hvor pædagogen bestemmer aktiviteten og hvilke børn, der skal deltage i den. 2) Voksen støttede aktiviteter, hvor pædagogen følger børnenes ideer og initiativer og er behjælpelig med at 5
iværksætte ideer eller fremskaffe materialer til legen/ aktiviteten. 3) Leg og spontane oplevelser, hvor pædagogen iagttager børnenes leg og er opmærksom på, om alle børn deltager i leg og indgår i relationer med andre børn. 6
Egespirens værdigrundlag Vi lægger vægt på at skabe et miljø, hvor glæde og humor trives, og hvor børnene inspireres til at bruge og udvikle deres fantasi og kreativitet. Vi bestræber os på, at børnene er trygge og tillidsfulde i samværet med andre børn og voksne. 7
Vi værdsætter, at børnene oplever rummelighed for livets mangfoldighed og respekt for det enkelte individ. Vi støtter og hjælper børnene til at skabe venskaber og indgå i sociale relationer, hvor empati og gensidig respekt er grundlæggende værdier. Citat : Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun dér, hvor børn kan føle sig trygge, gror dét, de gamle kalder for lykke. 8
Barnets alsidige personlige udvikling Vores mål er at: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. 9
At give plads til, at børnene udfolder sig som stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Hvordan kan målene opnås: På P møder planlægger personalet årets traditioner og kommende projekter, som grundlæggende omhandler sociale og kulturelle værdier. At personalet afsætter og sikrer tid i den daglige rytme til fri og spontan leg børnene imellem. At personalet bekræfter børnene i deres initiativer og benævner deres handlinger og anerkender deres ideer og initiativer. At personalet med sit kropssprog, mimik, ord og handlinger, viser børnene, at vi ser og høre dem og er tilgængelige og nærværende voksne. 10
At personalet er opmærksomme på børnenes forslag og ideer, når vi f.eks. holder samling eller er sammen i traditionelle aktiviteter, hvor fællesskabet har en afgørende betydning. Vi kan se målene opnået ved at: Når børnehaven summer af forberedende og kreative aktiviteter, forventningsglæde og børnespørgsmål. Når vi afholder traditioner som motionsdag, jul, fastelavn, påske m.m Når børnene starter lege og spørger hinanden om de vil/må være med, skal vi lege. Spontant opståede lege ude og inde. Når børnene selv tager initiativer til at starte en leg eller udvikler legen. Når børnene viser glæde, nysgerrighed og interesse i deres færden. Når børnene kan invitere andre til leg og selv spørger, om det må være med i legen. 11
Når der nogen gange opstår kaos, forvirring og uforudsigelighed for siden hen at være blevet en oplevelse og erfaring rigere. Når børnene griner sammen. Når børnene bliver uvenner for så at blive gode venner igen. 12
Sociale kompetencer Vores mål er at: At sikre at børnene anerkendes og respekteres som de personer de er, og at de oplever at de høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i børnehaven uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lære at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Hvordan kan målene nås Ved at: Kontakt pædagogen og personalet er opmærksomme på om det enkelte barn indgår i nære og positive relationer, både med de voksne og med andre børn. 13
Personalet viser empati og lyst til at være sammen med børnene, lige fra man kommer om morgenen god morgen til man skal hjem igen farvel. Personalet er opmærksomme på sproget og tonen i huset både hos voksne og børn. Personalet arbejder som rollemodeller og viser, hvordan man kan forsone sig, tilgive, rose, løse konflikter, trøste, afvise og sige nej uden at krænke/mobbe hinanden. Personalet griber staks ind, hvis de iagttager situationer, der kan være krænkende og/eller virke mobbende og snakker med børnenes forældre om det umiddelbart efter. Personalet lytter og spørger jævnligt, hvad børnene gerne vil f.eks til samling. Den voksne hjælper og støtter barnet, der er på til at komme gennem legen/ aktiviteten i fællesskabet, så barnet oplever succes og får mod og lyst til at gentage oplevelsen. 14
Pædagogen er opmærksom på princippet først til mølle eller den der råber højest ikke gælder, men at den enkelte lytter, ser og acceptere koderne for fælles samvær. Den voksne griber ind og hjælper og guider børnene til at løse fælles problemer - f.eks med at bygge hule, hjælpes ad med oprydning, tagen tur i sine relationer. 15
Vi kan se målene opnået ved at: Når personale, børn og forældre siger hej, godmorgen og farvel til hinanden og sætter ord på, hvad vi ser og hører. Når børnene gerne vil i børnehave og snakker positivt om det derhjemme. Når børnene leger, griner og gerne vil hjælpes og trøstes af personalet eller sine venner. Når barnet med glæde og gejst deltager i såvel spontane som planlagte aktiviteter. Når barnet gerne vil være i centrum til samling. Når barnet indgår i gruppens dynamik og har ven(ner) og legekammerater. Når barnet (tør) spørge(r), om det må være med i legen. Når barnet viser empati for hinanden og lyst til at hjælpe og trøste eller søger voksne til at hjælpe andre. 16
Når barnet bestemmer, hvad vi laver til en samling. Når barnet, viser glæde til samling og med sit kropssprog viser, at det er med, søger øjenkontakt. Når barnet f. eks. rækker hånden op, hvis runden går på tur. Når barnet kan sætte egne behov til side og er med på aftaler og regler i lege til samling. F.eks ikke at røber, hvem der gemmer sig under tæppet, men give aktøren tid og rum til at tænke sig om og komme med sit bud. Når barnet tager imod den voksnes hjælp, støtte og guidning gennem vanskellige situationer og senere hen kan bruge dem til at komme videre. Når barnet kan udsætte egne behov. Når barnet kan indgå kompromisser. Når barnet kan give sig og tilgive andre. 17
Når barnet er i stand til at tackle egne frustrationer. 18
Sprog Vores mål er at: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesser for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 19
Hvordan kan målene nås Ved at: De voksne tilrettelægger ture ud af huset. Stuerne skiftes til at have en ugentlig turdag. Personalet tilrettelægger en genkendelig dagsrytme, hvori der indgår aktiviteter, der fremmer børnenes sproglige udvikling. F.eks højtlæsning af billedbøger, rim og remser, sange og sanglege, den hemmelige sæk, sprog stimulerende spil mm. Personalet er bevidste om barnets sproglige udvikling, ved at benævne handlinger, følelser, ting og begreber, som børnene oplever. De voksne indimellem fortæller om egne oplevelser for at øge barnets kommunikative kompetencer. Personalet er opmærksomme på at det enkelte barn er med til at vælge historier, at synge, at sige rim og remser 20
Aktivt deltager i daglige, planlagte lege og aktiviteter som spontane og selvvalgte. De voksne besvarer barnets kropssprog imødekommende og konstruktivt, så barnets tillid og tryghed trives. Og at de voksne er bevidste om hvordan ironi og voksenlatter kan ramme et barn. Personalet undersøger regelmæssigt om div.(sprogstimulerende) materialer er tilstede og til rådighed for børnene. De voksne er opmærksomme på, at børnene har tid, plads og materialer til at tegne og male, klippe/ klistre osv. og derigennem støtte, udfordre og vække børnenes lyst, interesse og nysgerrighed. At personalet med storbørnsgruppen tager emner op, der omhandler tegn, symboler og tal op. (eks. årstider, datoer ugedage måneder). Personalet ind imellem deler børnene op i grupper, så aktiviteterne passer til barnets udviklingszone. 21
Vi kan se målene opnået ved at: Når halvdelen af børnegruppen er ude af huset, og der er ro og plads til og mulighed for, aktiviteter for resten af gruppen. Når gruppen, der er på tur kommer hjem og fortæller om det, de har oplevet, eller når vi snakker om gamle oplevelser ved hjælp af de billeder vi har taget på turene og hængt op i børnehaven. Når børnene spørger hvad vi skal lave til samling eller spørger om vi ikke skal lege eller læse osv. Når børnene deltager aktivt - også ved at være stille og lytte. 22
Når vi engang imellem øver os i at være helt stille, så vi kan få lov at tænke Når børnene benytter og leger med de materialer, som personalet stiller til rådighed. Når barnet selv benævner handlinger, følelser, ting og begreber og udvikler sine sproglige kompetencer. Når barnet (nonverbalt, verbalt) viser initiativ og lyst til aktiviteter, der omhandler sproglige udfoldelser og udfordringer Når børnene bruger både det verbale og nonverbale sprog til at indgå i sociale relationer og aktiviteter. Eks legesprog. Når børnene oplever glæde og kan grine sammen, uden at blive grint ad. Når børnene for en begyndende forståelse for, at vi kun driller dem vi godt kan lide. Når der står friske bøger på hylderne, kreative materialer på hylder og borde, og legetøj, som de voksne ved styrker barnets sproglige udvikling. 23
Når børnene viser lyst og begyndende forståelse for at skrive bogstaver og tal, sit navn på tegninger og papir. Børnene via snak viser en begyndende forståelse for de emner vi tager op i storbørnsgruppen. Når børnene holder samling og spiser madpakker, er de delt op i Troldebørn, Bjørnebørn og storbørnsgruppen. Når børnene spontant kommer på tur, hvor gruppen bevidst enten er kønsbestemt eller aldersbestemt eller andet venskaber F.eks. 24
Krop og bevægelse Vore mål er at: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i børnehaven er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse 25
At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Hvordan kan målene nås Ved at: De fysiske rammer i børnehaven skal appellere til barnets lyst og behov for aktiv bevægelse. Legeredskaber skal være spændende og udfordrerne, de skal styrke alle barnets sanser og motivere barnet til bevægelse. Mulighed for at cykle, køre på mooncars, gynge, klatre i træer, spille bold, sjippe, m.m Store, åbne grønne arealer, der giver lyst og mulighed for boldspil, udlægning af rullemadras til koldbøtter. Stort legerum indrettet med ribbe, puder, balance måner, tæpper osv. 26
Sanglege og fysiske aktiviteter, hvor pædagogen har fokus på indsats områder over for det enkelte barn. De voksne omkring barnet leger, og er til konstant inspiration. Særlig fokus på børn som ikke automatisk er i bevægelse. Personalet vejleder og inspirere børnene i sund kost. Børnehaven giver sund morgenmad til de tidlige børn. Frugtordning om formiddagen til alle børn. (forældrene putter frisk frugt og/eller grønt i en fælles kurv). Sammen med børnene taler vi om hygiejne. Vi har besøg af skoletandplejen. Vi har pjecer og andet skriftligt materiale, om kost og bevægelse liggende i børnehaven. Vi vil udvikle en kostpolitik for institutionen. 27
Personalet sikrer der i børnenes aktiviteter indgår elementer, hvor børnene bruger alle fem sanser. Vi kan se målene opnået ved at: Glade, aktive børn Børn der kan cykle, sjippe, klatre, slå koldbøtter, lege rolle-, regel- og sanglege (også uden voksen styring). 28
Børn der kan cykle på tohjulet cykler inden skolestart. Børn der gerne vil og kan magte at indgå i forskellige former for boldspil. Børn med en masse god energi Børn som næsten aldrig er syge Børn, der vasker hænder, inden de skal spise og efter toiletbesøg. Sunde madpakker, som børnene gerne vil spise. Børn, der guffer frisk frugt og grønt fra frugtkurven. Børn, der spiser sunde frugtposer om eftermiddagen. At børnene bruger deres krop i legen, spiller teater, drama. Børn, der pirres af nysgerrighed og gerne vil smage, lugte, føle, se og høre. Sætter lyd og bevægelse på deres lege. 29
Naturen og naturfænomener Vores mål er at: At børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. At børn lærer at kende naturen, så det bliver en kilde til rum og leg og udforskning. At børn udvikler forståelse for naturen, miljøet og sammenhænge i naturen. (Bliver miljøbevidste). 30
Hvordan kan målene nås Ved at: Vi arbejder med at børnene er ude hver dag hele året rundt, så de lærer årstidens skiften. De voksne anlægger køkkenhave, så børnene får fornemmelse for, hvor tingene kommer fra og bruger alle deres sanser. De voksne lærer børnene om dyr og planter. Vi bruger naturen som eksperimentarium og legerum, der danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi arbejder med affaldssortering. Vi arbejder dagligt med vores dyr. Vi dyrker vores køkkenhave økologisk. 31
Vi kan se målene opnået ved at: At børnene kender de fire årstider. Børn, der undrer sig over, hvorfor det f. eks. lyner. Børn, der fordyber sig, og bruger alle sanser. Børn, der selv har lyst til at være i naturen og opleve den med alle sanser. 32
Børn, der leger med vand, ild, luft og jord. Børnene smider deres skrald i skraldespande. Børnene viser/føler glæde ved at plukke en gulerod, en håndfuld solbær og lignende. Børnene selv, viser lyst til at deltage i arbejdet med haven og dyrene. 33
Kulturelle udtryksformer og værdier Vores mål er at: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan bidrage til børns kulturelle aktiviteter. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. 34
Hvordan kan målene nås Ved at: Når personalet planlægger og gennemføre ture ud af huset og benytter de kulturelle, gratis, tilbud i nærmiljøet som, biblioteket, økologiske, have, butikker, besøg på skoler og museer. mm. Personalet sørger for at udbuddet af materialer er let tilgængelige. Vi inspirerer og viser børnene materialernes anvendelsesmuligheder. Når personalet gennem planlagte traditioner og spontane aktiviteter bevidst fungerer som kulturformidlere. Holder øje med at alle børnene får mulighed for at deltage og være med. Når personalet deler børnene op og skriver navnene på børnene ned. 35
Vi kan se målene opnået ved at: Når børnenes leg afspejler oplevelser og ny viden, som børnene har tilegnet sig fra div. ture og kulturelle oplevelser. Børn, der spørger om de må tegne, male, klippe, klistre etc, Børn, der uopfordret går i gang med at benytte udbuddet af materialer. Når børnene stiller nysgerrige spørgsmål. Børn, der spontant synger, siger rim og remser Børn, der leger rolle- og regellege. Alle børnenes navne står på listen har haft mulighed for/ tilbud om at deltage, være med, lave en juledekoration, se teater, få en ridetur, have julenissen med hjem etc. 36