Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Læge for jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Arbejde og helbred Den praktiserende læges rolle Den primære samtale med patienten er afgørende +/- sygemelding Sygemelding=farligt?

Arbejde helbred og sygemelding strong evidence base showing that work is generally good for physical and mental health and well-being Work can be therapeutic Work can reverse the adverse health effects of unemployment 40% kommer på førtidspensions efter 5 år- (ved > 2 måneders sygemelding)

3 reformer for udsatte borgere Reform af førtidspension og fleksjob - ikrafttrædelse fra 1. januar 2013 Reform af kontanthjælpssystemet - ikrafttrædelse fra 1. januar 2014 Reform af sygedagpengesystemet - ikrafttrædelse fra 1. juli 2014

Hvad skal vi væk fra? at (for) mange borgere ender på førtidspension o.l. at arbejdsprøvninger har fokus på at vise, hvad borgeren ikke kan at borgeren oplever at være kastebold at der udarbejdes lægeerklæringer som ingen kan bruge til noget at indsatsen for udsatte borgerne virker usammenhængende

Hvor skal vi hen? At problemet erkendes forstås tidligt Tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats systematisk inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise Borgeren skal i centrum ejerskab og indflydelse på egen indsats Beskæftigelsesrettet indsats rehabilitering foregår bedst på en arbejdsplads

Hvad ved vi virker? Arbejdspladsbaserede indsatser Arbejdspladstilpasning til sygemeldte med problemer med bevægeapparatet Tidlig dialog mellem arbejdsplads og sygemeldte Koordineret og tværfaglig indsats til sygemeldte Dialog mellem aktørerne i sundhedssystemet og arbejdspladsen Tværfaglige indsatser i sundhedssystemet for rygsygemeldte Sundhedsindsatser, hvor der inddrages beskæftigelse IPS til personer med svær psykisk sygdom samt generelle indsatser hvor arbejdspladsen er i fokus. Assertive Community Treatment med tilknytning af jobspecialist til personer med svær sindslidelse.

Reform af førtidspension og sygedagpenge Væsentligste nye Etablering af rehabiliterings team Obligatorisk samarbejde mellem kommuner og regionernes sundhedsvæsen Sundhedskoordinator funktion Klinisk funktion

Rehabiliteringsteamet Tværfagligt team i kommunens jobcenter Altid med borgerdeltagelse evt. med bisidder Obligatorisk deltagelse med Sundhedskoordinator Kan indstille til fleks, ressourceforløb eller FØP Kan rådgive om jobafklaringsforløb eller komplekse sager Almen Praksis rolle? LÆ 265 LÆ285 Egen læges rådgivning af borgeren

Reform af førtidspension og fleksjob Væsentligste nye < 40 kun undtagelsesvist førtidspension > 40 ressourceforløb Ressourceforløb en tværfag og helhedsorienteret indsats Fast kontanthjælpsydelse Fleksjob Løn for den reelle arbejdsindsats 5 årige

Sygedagpenge reformen Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Tidlig inddragelse af praktiserende læge lægeattest ved 1. opfølgningssamtale i 8. sygefraværsuge Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes fast track Sygemeldte med komplekse problemer skal hurtigst muligt havde deres sag behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visitation til kategori 3. Man skal ikke miste sin forsørgelse, når man ikke ønsker lægelig behandling 13

Lægeattester Egen læges: Viden Vurdering Kommunikation med borger Planer er afgørende Fakta / skøn LÆ265 bliver altid læst af en læge Hvad er til borgerens bedste?

Den gode attest Diagnose( problemet ) -diagnostisk afklaret?? Behov for yderligere udredning/ -tidsperspektiv Argumenter for at stoppe yderligere udredning Hvor meget kan forklares lægeligt/biologisk Behandlet? Evt. beskrivelse af optimal behandling Prognose Egen læges refleksion vedr. funktions- og arbejdsevne Somatik, psykiatri, personlighed, sociale forhold Skal der tages specielle hensyn Fælles og koordineret italesættelse herunder hvad er sagt til borgeren Ressourcer og barrierer Egen læges ønsker til en plan

LÆ 265

LÆ 265

LÆ 265

LÆ 265

LÆ 265

Den dårlige attest 2.2 Relevante helbredsforhold Du bedes her beskrive de helbredsforhold, som har betydning for din patients funktionsevne. Du bedes lægge særlig vægt på at beskrive, hvorledes helbredsforholdene påvirker funktionsevnen både aktuelt og på længere sigt. Du bedes medtage de faktuelle oplysninger du har, vedrørende de relevante helbredsforhold (resultat af dine egne iagttagelser samt objektive undersøgelser, faktuelle resultater vedr. andre speciallægers undersøgelser, resultat af relevante billeddiagnostiske undersøgelser mv.). Tidligere helbredsforhold medtages kun i det omfang det er relevant for nuværende funktionsevne (relevante udskrivningsbreve kan vedlægges). 58 årig mand der er kommet i min konsultation I mange år. Har arbejdet som maler I over 30 år og har haft mange tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Har haft tiltagende ondt I ryggen de sidste 5 10 år og jeg har måtte sygemelde tiltagende hyppigt. Rtg af lænderyggen har vist generel slidgigt, og generelt virker han nedslidt af arbejde og sociale belastninger I øvrigt. Har en række andre lidelser: Kompliceret hypertension Slidgigt I skulderen Generel columna spondylose Crohns sygdom Min patient kan ikke længere se sig selv på arbejdsmarkedet og det er jeg helt enig med ham i Jeg henviser I øvrigt til de mange attester jeg tidligere har sendt til kommunen

God attest (1) 2.2 Relevante helbredsforhold Du bedes her beskrive de helbredsforhold, som har betydning for din patients funktionsevne. Du bedes lægge særlig vægt på at beskrive, hvorledes helbredsforholdene påvirker funktionsevnen både aktuelt og på længere sigt. Du bedes medtage de faktuelle oplysninger du har, vedrørende de relevante helbredsforhold (resultat af dine egne iagttagelser samt objektive undersøgelser, faktuelle resultater vedr. andre speciallægers undersøgelser, resultat af relevante billeddiagnostiske undersøgelser mv.). Tidligere helbredsforhold medtages kun i det omfang det er relevant for nuværende funktionsevne (relevante udskrivningsbreve kan vedlægges). -58 årig mand der er kommet i min konsultation I mange år. Har arbejdet som maler I over 30 år men har været tiltagende sygemeldt især de sidste 2 år. -Klart væsentligste problematik er hans ryglidelse. Fra tidligere at være periodisk er der nu tale om kroniske lavtplacerede lænderygsmerter uden væsentlig udstråling til benene, og der har aldrig været egentlige radikulære fænomener. Han er overvægtig (BMI 31) og jeg har aldrig kunnet motiverer ham til træning, øvelser eller vægttab og ej heller til henvisning til fysioterapeut. Rtg af ryggen har vist let lumbal diskusdegeneration(se vedlagt beskrivelse) samt spondylose. Er rheumatologisk undersøgt og der er ikke fundet indikation for MR scanning. Rheumatologen har foreslået træning samt I øvrigt tobaksophør. Der er familiære belastninger. Hustruen får førtidspension og har periodevist et alkoholmisbrug. Funktionsniveauet hjemme er aftagende. Han har svært ved at klare indkøb og alm hjemlige huslige aktiviteter. Gangdistancen er kun o 500 meter Objektivt virker han ældet og opgivende. Kan ikke bringes i reflektion om f.eks muligheder ved træning. Er besværet ved af og påklædning og kommer kun med besvær op på lejet. Bortset fra ryggen er der en normal bevægeapparatsundersøgelse. Mht lænderyggen er der udtalt generel nedsat bævgelighed, men ingen radikulære fænomener Har en række andre lidelser: Kompliceret hypertension, periodevist ondt I skulderen samt Crohns sygdom. Disse er generelt velbehandlede og jeg vurderer dem uden betydning for funktions og arbejdsevne Han er ryger pt 15-20 cigaretter dagligt. Har I alt 35 pakkerår bagsig

God attest (2) 2.3 Særlige hensyn Her anføres eventuelle særlige hensyn, som det pga. patientens helbredsforhold vil være nødvendigt at tage i det videre forløb både på kort og længere sigt i forhold til patientens funktionsniveau. Særlige hensyn kan fx være igangværende behandling, nye behandlingsmuligheder, skånebehov som følge af en kronisk lidelse mv. Aktuelt er funktionsniveauet lavt, og han vil ikke kunne klare løft, fastelåste arbejdsstillinger. Hans tarmlidelse forudsætter ind imellem hurtig adgang til toilet især I morgen og formiddagstimerne 2.4 Lægens kommentarer til patientens opfattelse af eget helbred Her anføres dine kommentarer til patientens beskrivelse af, hvorledes helbredsproblemerne påvirker funktionsevnen og dermed job- og uddannelsesønsker Somatisk vurderet mener jeg der kan være ganske gode muligheder for at bedre tilstanden med relevant træning og støtte til vægt tab. Jeg mener også han henad vejen kunne have gavn af tobaksophør, men den udfordring er aktuelt nok for stor. Væsentligste barrierer er nok at han ikke kan se noget perspektiv I hverken træning eller fortsættelse på arbejdsmarkedet - muligvis p.gr.a de hjemlige forhold. Skal han hjælpes vil det forudsætte en betydelig motiverende indsats og betydelig støtte. Jeg vurderer at arbejdsmarkedspotentiale I bedste fald kan reetableres, men formentlig ikke I fuldt omfang

LÆ285 efter 8 ugers sygemelding

LÆ285 efter 8 ugers sygemelding

Case Erhverv 53 årig kvinde, uddannet pædagog 1985 2005 velfungerende i forskellige pædagogiske job 2005 arbejdet i Asylcenter 2008 forsøg på overfald episode sygemeldt, forsøg på at genoptage arbejdet mislykkes Ikke i erhverv siden Beskæftigelsesrettede tilbud viser aftagende arbejdsevne Sygehistorie Tidligere rask 2008/2009 udvikles en depression får o. 2010 diagnosen PTSD Behandles psykiatrisk og psykologisk Der tales om øget forsigtighed mht. erhverv og belastning Borgeren efterhånden meget fastlåst på ikke at skulle på arbejdsmarkedet igen 2013 psykiatrisk speciallægeerkl. (beh. psykiater) ophævet erhvervsevne, egen læge støtter dette.

Case Udveksling af akter, men ingen dialog mellem læger og kommune, ej heller ved de beskæftigelsesrettede tilbud. Ikke fælles italesættelse i forhold til borger (Jobcenter/Læger/behandlere) Ingen fælles strategi Rehabiliteringsteam 2013: Der bevilges ressourceforløb (støtte og aktivering) Kontakt til psykiater: enig mener også der kan udvikles et arbejdsmarkedspotentiale, aktivering ikke kontraindiceret Egen læge vil støtte et ressource forløb Borgeren accepterer men er skeptisk Afgørende for et godt ressourceforløb Tæt og kompetent opfølgning Løbende dialog mellem behandlere(læger, psykolog mm) og koordinerende sagsbehandler, især når beskæftigelsesrettede tiltag iværksættes Socialmedicinsk vurdering: Voldsomme konsekvenser af en beskeden hændelse Ved en tidlig fælles strategi og kommunikation mellem jobcenter og behandlere havde chancerne for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår været større Forløbet har medført stigmatisering, klientliggørelse

Andre cases Undersøgelse, behandlings/rehabiliteringsforløb generelt ikke tilstrækkeligt arbejdsmarkedsrettede eller for langvarige Rygsygdomme Cancerlidelser Den kroniske smertepatient Psykiske lidelser Funktionelle lidelser

Udfordringer At omsætte gældende lovbestemmelser og viden til brugbare værktøjer, der reelt kan gøre en forskel for borgerne med at hjælpe dem ind på arbejdsmarked i videste mulige omfang, når det er relevant En tidlig koordineret italesættelse og handling i forhold til borgeren(kommune, egen læge, region, virksomhed, fagforening) Udvikle og koordinere indholdet i de tilbud vi giver til borgerne og virksomhederne Evaluering hvad ved vi / hvad tror vi

Udfordringer Mere effektiv brug af sundhedsfaglig viden og udredning Den rigtige beslutning tidligst mulig Undgå forkert italesættelse fra begyndelsen Undgå de unødvendige udredninger Foretage de nødvendige udredninger Øge kvaliteten af arbejdspraktikker(- prøvning) Forebygge udstødningen fra arbejdsmarkedet

Socialmedicinsk Enhed i Region H Frederiksberghospital vej 8 bygning2 2sal tlf 38 64 98 00 socialmedicinskenhed.bispebjerg-hospital@regionh.dk Regionsfunktion undersøge 112 henviste borgere/år Egen læge Arbejdsmarkedets parter Indtægtsdækket virksomhed Center for Voldsramte(åben for henvisning) > 30 læger 6 socialfaglige 2 fysioterapeut 8 sekr 1 psykolog + konsulenter Leverandør til RegionH s 29 kommuner Førtidspensionsreform Sygedagpengereform Klinisk funktion Uddannelse

Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien baggrund årsag Optimalt behandlet Tidligere/ aktuelt funktionsniveau Barriere Borgerens egen vurdering og forventning Den fagligt set optimale plan Det muliges kunst

Socialmedicinsk arbejdsmetode Arbejdsmarkedsrettede Evidens (viden og skøn) Dialog Anerkendende tilgang med kant

Tak