LOKALPLAN NR. 0-543 for ejendommen Klosterbakken 20 ODENSE KOMMUNE Miljø- og Teknikforvaltningen, Byplan- og Miljøafdelingen 1999
Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f om: - anvendelse - udstykning - vej- og stiforhold - placering og udformning af bebyggelsen samt materialer - bevaring af bygninger og landskabstræk - sikring af friarealer - fællesanlæg Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Desuden skal der udarbejdes lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Herudover kan byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, og byrådet skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden for planens område. - -
Indhold Baggrund for lokalplanen... 1 Indhold... 1 Forhold til anden planlægning... 4 Tilladelse fra andre myndigheder... 5 Lokalplanens bestemmelser... 9 1. Lokalplanens formål... 9 2. Område- og zonestatus... 9 3. Områdets anvendelse... 9 4. Udstykninger... 10 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold... 10 6. Teknisk forsyning... 10 7. Bebyggelsens omfang og placering... 10 8. Bebyggelsens ydre fremtræden... 11 9. Ubebyggede arealer... 11 10. Forudsætning for ibrugtagning... 11 11. Retsvirkninger... 11 - -
- -
Redegørelse for lokalplanen Klosterbakken med det gamle kamgarnspinderis administrationsbygning, der agtes nedrevet. Baggrund Lokalplanen omfatter parkeringsarealet samt det gamle kamgarnspinderis bygninger beliggende ved Klosterbakken. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra en privat bygherre om at opføre boligbebyggelse på det faldende terræn fra Klosterbakken til Odense Å. Lokalplanen fastlægger områdets fremtidige anvendelse til boligformål med tilhørende friareal. Boligbebyggelsen vil komme til at indeholde ca. 63 boliger med tilhørende parkering i kælder. Alt i alt vil bebyggelsen udgøre ca. 6.900 m2 etageareal. Grundarealet er ca. 6.200 m2. Lokalplanen forudsætter et godkendt kommuneplantillæg. Det er lokalplanens formål at udbygge området mellem Klosterbakken og Odense Å med en harmonisk og smuk bebyggelse. Der kan opføres bebyggelse i 4 etager mod Klosterbakken og 5 etager mod Odense Å. Indhold Lokalplanen består af to områder: - Område A: til boligformål. - Område B: til friareal. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, hvordan områderne skal anvendes, samt bestemmelser, der vedrører bebyggelsens omfang, anvendelse og ydre fremtræden, friarealindretning samt vej-, sti-, og parkeringsforhold. - 1 -
Redegørelse for lokalplanen Eksisterende bebyggelse set fra Filosofgangen Fremtidig bebyggelse set fra Filosofgangen Lokalplanens indhold kan opsummeres således: Opførelse af etageboligbebyggelse med hensyntagen til og respekt for den omkringliggende bebyggelse og området ved Odense Å. Det vil sige, at der ikke må bygges inden for åfredningsgrænsen, og at eksisterende bebyggelse, der overskrider fredningsgrænsen i henhold til "Fredningsforslag for Odense Ådal", skal nedrives som led i en samlet bebyggelsesplan. Bebyggelsen skal være åben og give udsyn til åen fra Klosterbakken. Kvarteret omkring Klosterbakken er præget af blandet boligbebyggelse og service-erhverv. Historisk redegørelse Kilder: Byggesagsarkivet og Registranten for Vestergade-kvarteret, Fyns Amt, Birch & Krogboe. Ejerforhold Klosterbakken 20, matr. nr. 316A, Odense Bygrunde: Ca. 1175 Munke Mølle 1874 Munke Mølles Klædefabrik 1890 A/S Gustav Krüger & Co. (Krügers Klædefabrik) 1960 A/S Odense Kamgarnspinderi 1963 Odense Kommune 1984 Danmarks Radio 1968 Odense Kommune 1969 Fyns kommunale Telefonselskab 1991 Fyns Telefons Pensionskasse Ejendommens historie går tilbage til ca. 1874, hvor Munke Mølles Klædefabrik blev etableret. På daværende tidspunkt var adressen Filosofgangen, og grunden var placeret på en ø i Odense Å. Filosofgangen var placeret langs åløbet. Virksomheden blev i ca. 1890 overtaget af Gustav Krüger & Co., heraf navnet Krügers Klædefabrik. I 1930'erne er navnet på virksomheden A/S Odense Kamgarnspinderi (og A/S Fyens Strømpefabrik), der blev drevet som én virksomhed. Virksomheden flytter fra grunden i ca. 1958, og størstedelen af bygningerne blev nedrevet i 1968-69. Dog blev bygningerne på den sydlige del af grunden bibeholdt. I 1952 ændredes gadenavnet til Klosterbakken. Området blev i 1970 udlagt til parkeringsplads. Perioden frem til ca. 1910: Der foreligger ingen oplysninger om placeringen af de forskellige aktiviteter fra starten i 1874 til ca. 1910. Perioden fra ca. 1910 til ca. 1932: I denne periode sker der en udbygning af virksomheden, bl.a. med etablering af en stor spinderihal på området mellem de eksisterende bygninger og Odense Å. (Åens - 2 -
Redegørelse for lokalplanen Perspektiv af byggeriet set fra Klaregade-krydset mod Flakhaven Perspektiv af byggeriet set fra Klaregade-krydset mod Flakhaven sydlige løb). Desuden etableres flere mindre bygninger og skure på grunden. Det skal bemærkes, at grunden på daværende tidspunkt også omfatter det område, hvor der senere blev etableret elektricitetsværk. Perioden fra ca. 1933 til ca. 1950: I perioden foretages en udbygning på den sydlige del af grunden, hvor de bygninger, der i dag er tilbage af virksomheden, opføres. Disse bygninger har hovedsageligt været benyttet til lager og ekspedition samt forspinderi i den østlige del af bygningen. Grunden er nu afgrænset mod nord, hvor der langs skel er etableret blegeri og farvelager. Desuden sker der en udbygning langs Odense Å, hvor der bl.a. etableres farveri. Perioden fra begyndelsen af 1950'erne til 1994: I begyndelsen af denne periode er der foretaget få bygningsmæssige ændringer på den nordlige del af grunden. De fire farverier er samlet i ét farveri placeret i den nordlige del af fabrikskomplekset. Mod skel til elektricitetsværket er placeret et blegeri. Ændringerne er sket i begyndelsen af 1950' erne. I løbet af 50'erne foretages en udflytning af fabriksaktiviteterne. Den stadig eksisterende bygning på den sydlige del af grunden benyttes til lejemål uden forurenende interesse. Det skal bemærkes, at der i denne periode er placeret farverier på fire forskellige områder af grunden. - 3 -
Redegørelse for lokalplanen Forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for områderne 0.BS4 og 0.BS5 i kommuneplanens rammedel. Områderne er udlagt til bolig- og serviceformål. Der kan udlægges areal til butikker, kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er til gene for omgivelserne. Sideløbende med lokalplanen er udarbejdet tillæg nr. 0.1 til kommuneplanen. Tillægget muliggør opførelse af bebyggelse i 5 etager incl. udnyttelig tagetage. Lokalplanen er i overensstemmelse hermed. Fredning og naturbeskyttelse Langs Odense Å er der ved fredningskendelse af 11/2 1925 pålagt åfredningslinie, som har til formål at sikre de nærmeste 0-2 m fra åbredden mod uhensigtsmæssig bebyggelse, udgravninger og opfyldninger i åkanten samt beskytte åens karakteristiske bredbevoksning. Odense Byråd har 9/12 1998 vedtaget "Fredningsforslag for Odense Ådal" i samarbejde med Fyns Amt. Forslaget forventes fremsendt til Fredningsnævnet i sommeren 1999. Når Fredningsnævnet herefter beslutter at offentliggøre forslaget, må der ifølge Lov om Naturbeskyttelse 37, stk. 2 ikke foretages handlinger, der strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser. Lokalplanen er ikke i konflikt med åfredningsbestemmelserne eller forslaget. I forslaget er præciseret, at Odense Kommune ønsker fredningsgrænsen rykket 3-5 m nærmere åen på en strækning af ca. 110 m i forbindelse med byggeriet på Klosterbakken. Lokalplanområdet er endvidere omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser om ændringer inden for 150 m fra vandløb. Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter, at Skov- og Naturstyrelsen giver tilsagn om at reducere åbeskyttelseslinien til sammenfald med den ny åfredningsgrænse. Arkæologiske interesser Odense bys middelalderlige centrum nord for åen samt den umiddelbare nærhed til vikingeborgen Nonnebakken sandsynliggør, at der under det kommende jordarbejde vil forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg. Museumslovens 26 (lov nr. 291 af 6. juni 1984) siger, at såfremt der under jordarbejdet findes jordfaste fortidsminder, herunder også uforstyrrede, middelalderlige jordlag, skal arbejdes standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og museet skal straks informeres. Bygherrer og entreprenører bør derfor så tidligt som muligt i projektet, og inden anlægsarbejdet påbegyndes, kontakte museet for at få fastslået det forventede omfang af de kulturhistoriske undersøgelser. Bevaring af beplantning Bevaringsværdige træer, der er registreret og vist på kortbilag, må ikke fældes eller beskadiges. Institutioner Lokalplanområdet hører til Hunderupskolens og Vestre Skoles distrikt. Privat service Området er velforsynet med indkøbsmuligheder. Kollektiv trafik Odense Bytrafik har bybusterminal på Klingenberg. Odense Banegård og rutebilstation ligger ca. 400 m fra området. Vej- og stiforhold Vejadgang til lokalområdet sker fra Klosterbakken via den eksisterende adgang langs Fjernvarmeforsyningens bygning. - 4 -
Redegørelse for lokalplanen Det nuværende stisystem langs åen skal til enhver tid kunne forlænges til Klaregade ved broen. Kloakforhold Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, og området er beliggende inden for kloakopland nr. 711-49. Spildevandet ledes via afskærende ledning langs Odense Å til Ejby Mølle renseanlæg. Regnvand ledes til Odense Å. Teknisk forsyning Odense kommunale Elforsyning forsyner området med el. Vandforsyning varetages af Odense Vandselskab Fjernvarmeforsyning varetages af Odense kommunale Fjernvarmeforsyning. Miljøforhold Grundforurening: Ved det gamle kedelhus etableredes i ca. 1938 en 18.000 l olietank. Tanken er fjernet. Der henvises til efterfølgende skitse og oversigtskort. De rent produktionsmæssige aktiviteter på grunden, der kan give anledning til forurening, er farverierne. Derudover er det forsynings- og hjælpefunktioner som kedelcentral, værksteder, tankoplag mv., der har interesse. På virksomheden er der også foregået karbonisering og blegning. I disse processer benyttes der normalt syrer og blegemidler som clorkalk og/eller natriumhypochlorit, hvilket ikke betragtes som forureningsparametre i denne sammenhæng. Der er ikke kendskab til præcis, hvilke blege- og farveprocesser der er brugt på virksomheden. Elforsyningen har oplyst, at al jorden inden for kabelområdet ved Odense Å er udskiftet i forbindelse med etableringen af kablerne, dvs. at evt. forurenet jord også er fjernet. Erfaringen fra tilsvarende sager viser, at der generelt er forurenet med benzin- og oliekomponenter. Dette skyldes ofte spild, tærede rørforbindelser, utætte samlinger og overfyldte tanke. Det anbefales, før nybyggeri eller større ombygninger iværksættes, at der foretages en undersøgelse for at få konstateret, om der er sket forurening og i givet fald omfanget heraf. I 19 og 20 i Lov om Affaldsdepoter nævnes det udtrykkeligt, at enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et depot eller en forurening, skal underrette kommunalbestyrelsen herom. Trafikstøj: Området er belastet af vejstøj fra Klosterbakken med 68 db(a) på strækningen fra Klaregade til Munkemøllestræde og 69 db(a) fra Munkemøllestræde til Flakhaven. Ny bebyggelse placeres, så opholdsarealer bliver afskærmet i forhold til vejstøj. Da den nye bebyggelses gavle ligger mod Klosterbakken, er det ikke muligt at anvende bygningsfacaderne som støjafskærmning i forhold til lokalplanområdets friarealer, som derved vil blive belastet med mere end 55 db(a). Og bygningsfacaderne kan derfor heller ikke overalt overholde 55 db(a). For at sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger 55 db(a) på lokalplanområdets friarealer og ved bygningernes altaner, stilles der krav om, at altanerne skal glasinddækkes, og at oplukkelige vinduer i altanpartier skal placeres væk fra Klosterbakken, samt at der etableres en 3 m høj støjskærm på bastionen mellem boligblokkene. Det er beregnet, at en glasinddækning af altanerne kan reducere trafikstøjniveauet med ca. 20 db(a), således at trafikstøjniveauet på altaner vil ligge under 55 db(a). - 5 -
Redegørelse for lokalplanen For at sikre, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum, stilles krav om, at luftskiftet i boligen øges ved mekanisk ventilation, som minimerer behovet for manuel udluftning ved vinduesåbninger. Virksomhedsstøj: Omkringliggende virksomheder skal overholde de vejledende støjniveauer, der gælder for beboelse, nemlig 50, 45 og 40 db(a) henholdsvis dag, aften og nat. Det vurderes, at der ikke vil være tale om en skærpelse, da de omkringliggende virksomheder allerede i dag ligger bolignært. Tilladelse fra andre myndigheder Åfredningslinie Åfredningslinien er gældende, indtil "Fredningsforslag i Odense Ådal" offentliggøres af Fredningsnævnet. Langs Odense Å er ved Fredningsnævnets kendelse af 11. februar 1925, jf. nævnets supplerende kendelse af 25. november 1926, pålagt en åfredningslinie. Åfredningslinien er angivet på kortbilaget. Fredningsnævnet fører tilsyn med de foranstaltninger, der i fremtiden sker på området. Tilsynet omfatter følgende: - Udgravninger, støttemure, bolværker og opfyldninger i åkanten. - Opførelse af nye bygninger eller forandringer af ældre bebyggelser på det fredede område, hvorved bemærkes: a) Inden for en afstand af 2 m fra åbredden må kun bygges småbygninger såsom lysthuse, pavilloner etc., og disse må ikke gribe forstyrrende ind i ålandskabets karakter. b) I øvrigt indskrænker tilsynet sig til bygningernes udseende, således at dette ikke i væsentlig grad må virke imod fredningens formål. - Større busketter og krat inden for en afstand af 2 m og større træer inden for en afstand af 5 m fra åkanten må bortset fra almindelig styning og beskæring ikke fjernes uden Fredningsnævnets tilladelse, hvis ikke et byggeri nødvendiggør det. De nævnte foranstaltninger må ikke foretages, før der er indhentet tilladelse hertil fra Fredningsnævnet. Fredningsforslag for Odense Ådal Fredningsforslaget er gældende efter Fredningsnævnets offentliggørelse. Særlige bestemmelser for private arealer i byzone 0-10 m fra åbredden: Der er generelt forbud mod at etablere: - nyt byggeri, tekniske anlæg (herunder støttemure og lign.), parkeringspladser og broer. Fredningsnævnet kan dog tillade: - at fælde løvtræer med en diameter større end 25 cm. - at ændre eksisterende broer. - at ændre have- og trappeanlæg med støttemure og større faste belægninger. Det er tilladt at opstille nye, lette hegn, trådhegn og lign. parallelt med åbredden. - hegnet skal placeres min. 2 meter fra åbredden. - hegnet må have en højde på højst 1,80 m og må ikke være forsynet med pigtråd, strøm el. lign., dog undtaget Zoo, erhverv og industri. - hegnet skal mod åbredden være afskærmet af løvfældende træer, buske eller hække. Særlige bestemmelser: Mindre bygninger og anlæg til rekreativt brug - f ridebaner og spejderhytter, der kan opføres uden dispensation i henhold til de i afsnit 3.6 nævnte lokalplaner/byplanvedtægter, kan etableres efter - 6 -
Redegørelse for lokalplanen Fredningsnævnets godkendelse af udformningen. Åbeskyttelseslinie I henhold til Lov om Naturbeskyttelse 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lign. eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til den tidligere lovgivning. Odense Å er omfattet af en sådan beskyttelseslinie. Lokalplanens virkeliggørelse kræver, at Skov- og Naturstyrelsen giver tilsagn om at være indstillet på at tillade en reduktion af åbeskyttelseslinien til sammenfald med fredningsgrænsen. Fortidsminder I henhold til Lov om Naturbeskyttelse 18 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter 12. Det planlagte byggeri i lokalplanen forudsætter en dispensation i forhold til fortidsmindet "Nonnebakken". Det er Fyns Amt, der er dispensationsmyndighed, jf. 65, stk. 3. Affaldsdepoter Fyns Amt har registreret affaldsdepot nr. 461-00139 beliggende Klosterbakken 18-20, som dækker store dele af lokalplanområdet. Registreringen med tilhørende rådighedsindskrænkning er tinglyst den 14. august 1996. Ophævelse af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med affaldsdepotet vil forudsætte en tilladelse fra Fyns Amt i henhold til Affaldsdepotloven. Arbejdet kan genoptages, når området er frigivet efter 17 i Lov om affaldsdepoter. - 7 -
- 8 -
Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1. Lokalplanen har til formål: - at fastlægge områdets anvendelse til bolig- og serviceområde samt friarealer. - at sikre, at alle miljøbestemte grænseværdier overholdes ved de fremtidige boliger. - at give vejadgang til området fra Klosterbakken. - at sikre stiforbindelse til den eksisterende gangbro over Odense Å. - at det i område B eksisterende friareal og bevaringsværdige træer bevares. 2. Område og zonestatus 2.1. Lokalplanens område afgrænses som vist med rød stiplet linie på kortbilag 1:1000. 2.2. Lokalplanen omfatter matr. nr. 316A, Odense bygrunde. 2.3. Området er beliggende i byzone. 3. Områdets anvendelse 3.1. Område A må kun anvendes til boligformål. Der kan dog etableres servicefunktioner i begrænset omfang i bebyggelsen mod Klosterbakken. Der må ikke etableres erhvervsvirksomheder, lagerpladser og lign. i området. Område B må kun anvendes til friareal. 3.2. Hvor støj fra veje rammer bygningen med et støjniveau L AeQ (24) på mere end 55 db, skal der tilvejebringes en luft-/lydisolation mod den udefra kommende støj, således at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db i beboelsesrum og 35 db i arbejdsrum indrettet til længerevarende ophold med stillesiddende arbejde. Endvidere skal altaner glasinddækkes, og oplukkelige vinduer i altanpartier skal placeres væk fra Klosterbakken. Og der skal etableres en 3 m høj støjskærm på bastion mellem boligblokkene for at sikre de primære udendørs opholdsarealer mod trafikstøj. Der skal etableres mekanisk ventilation, som minimerer behovet for manuel udluftning ved vinduesåbninger. - 9 -
Lokalplanens bestemmelser Facade mod Klosterbakken 3.3. Bygningerne i området bør udformes således, at vibrationer fra vejanlæg bringes ned på 75 db(a) (KB-vægtet accellerationsniveau) målt inde i den færdige bygning. 4. Udstykninger 4.1. Udstykninger må kun foretages efter en godkendt udstykningsplan. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1. Vejadgang til område A og B foregår fra Klosterbakken som vist på kortbilaget. 5.2. Stiadgang til område B foregår fra offentligt område som vist på kortbilaget. 5.3. Der skal udlægges og anlægges en parkeringsplads pr. 125 m2 etageareal. Særligt parkeringskrævende funktioner skal i hvert enkelt tilfælde vurderes efter Bygningsreglementets bestemmelser. Placeringen af pladserne skal ske med respekt for det offentligt tilgængelige areal. 6. Teknisk forsyning 6.1. El-ledninger til belysning af udearealerne, herunder til vejbelysning, må kun udføres som jordkabler. 6.2. Enhver lodsejer inden for lokalplanområdet er pligtig til mod fuld retableringspligt at tåle, at afløbs- og forsyningsledninger med tilhørende anlæg for kloak, vand, elektricitet, telefon, fjernvarme, antenne mv. føres over ejendommen eller gennem anlæg i bebyggelsen til forsyning af anden mands ejendom, når ledningsføringen sker på sådanne steder, at bygningernes anvendelse ikke indskrænkes. 6.3. Denne bestemmelse gælder såvel de i forbindelse med ombygningen af bebyggelsen etablerede ledninger som senere ledninger, der måtte blive nødvendige. I sidstnævnte tilfælde mod fuld retablering for forvoldt skade på beplantning og øvrige anlægsarbejder. 6.4. Ledningerne skal henligge uforstyrrede, og de dertil berettigede skal til enhver tid have adgang til eftersyn og rensning samt til at foretage reparations- og vedligeholdsarbejder mod fornøden retablering. 7. Bebyggelsens omfang og placering 7.1. Område A: Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 5 etager incl. udnyttelig tagetage. Bygningernes højde måles fra niveauplan, der ligger i kote 6.75. Over niveauplanet må kun opføres 4 etager incl. udnyttelig tagetage. 7.2. Ny bebyggelse i område A skal alene ske inden for de angivne byggefelter. Bebyggelsen skal overholde følgende bestemmelser: Ma. bebygget grund: 30% Ma. antal etager: 5 Bebyggelsesprocenten for det samlede lokalplanområde må ma. være 112. - 10 -
Lokalplanens bestemmelser 7.3. Område B: I område B må der ikke opføres ny bebyggelse. 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1. Område A: Ny bebyggelse kan opføres i blank eller pudset murværk og skal i sin arkitektur tilpasses omkringliggende bygninger, men gerne i nutidigt formsprog. Ved pudset murværk skal en farveprøve på min. 1 1 meter godkendes af Odense Byråd. Enkelte bygningsdele kan dog udføres i andre materialer f glas efter nærmere godkendelse af Odense Byråd. 8.2. Til udhuse og redskabsbygninger kan anvendes andre materialer efter nærmere godkendelse af Odense Byråd. 8.3. Tagene skal dækkes med røde vingetegl, skifer eller zink. Tage på mindre bygningsdele kan tillades dækket med andre materialer som f glas, kobber eller tagpap. 8.4. Skiltning og reklamering må kun finde sted på bygningsfacader etc., som vender bort fra ådalen, og kun med byrådets tilladelse. 8.5. Der må ikke opføres carporte eller garager uden byrådets godkendelse. 8.6. Der må ikke opsættes antenner på eller ved bebyggelsen. 8.7. Der må ikke foretages yderligere hegning mod omliggende gadearealer. 9. Ubebyggede arealer 9.1 Område B skal udformes som en naturlig del af de grønne områder langs Odense Å. 9.2. Der skal udarbejdes haveplan, som redegør for eksisterende og fremtidig bevoksning. Planen skal godkendes af byrådet. Haveplanen skal udformes, så den offentlige stiføring ikke bliver til gene for stiens trafikanter eller for bebyggelsens beboere. 9.3. Der må ikke opsættes hegn mellem den offentlige sti, åen og bebyggelsen. 9.4. Ingen træer må fældes uden byrådets godkendelse. 9.5. Den enkelte grundejer skal selv vedligeholde egne arealer. 10. Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelsen 10.1. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der foreligger dokumentation for, at støjniveauet i den enkelte bolig samt på opholdsarealerne overholder de i pkt. 3.2 fastsatte grænser. 10.2. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der er foretaget tilslutning til Odense kommunale Fjernvarmeforsyning. 10.3. Byrådet kan tillade, at der etableres supplerende energiforsyning i form af solvarme eller anden vedvarende energi. 10.4. De i afsnit 3.1. nævnte pladser og friarealer skal etableres og færdiggøres i takt med bebyggelsens ibrugtagning. 11. Retsvirkninger Bebyggelse/anvendelse Efter Odense byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. - 11 -
Lokalplanens bestemmelser Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra planen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Servitutter Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Godkendt til offentliggørelse. Odense Byråd, den 11. august 1999 Anmelder: Miljø- og Teknikforvaltningen Byplan- og Miljøafdelingen Odense Slot 5100 Odense C Tlf. 6613 1372 Foranstående lokalplan nr. 0-543 for ejendommen Klosterbakken 20 begæres herved i medfør af 31, stk. 2 i Lov om Planlægning tinglyst på matr. nr. 316a, Odense Bygrunde. Der er ikke foretaget udstykninger/matrikulære ændringer inden for lokalplanens område efter den 15. juni 1999. Miljø- og Teknikforvaltningen Byplan- og Miljøafdelingen, den 28. august 2000 sign. Jannik Nyrop Lokalplanen endeligt vedtaget. Odense Byråd, den 21. juni 2000 sign. Anker Boye / Berith Jensen Retten i Odense. Lyst som begært den 29. august 2000. sign. Gitte Thrane Jørgensen Lokalplanens retsvirkninger trådt i kraft ved annoncering den 10. juli 2000. Skov- og Naturstyrelsen har den 6. juli 2000 ophævet Naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinie inden for lokalplanens område A. - 12 -
609a "bk" 358 608c 351 355a K O R T B I L A G T I L L O K A L P L A N N R. 0-5 4 3 "cf" 350 340a 348 344a 343a 342a "bh" 327e 327b 318a N 608d 344c "bi" 338n 327m 327n "bu" 608a 607a 607k 607c 607f 607g 607h 607n 607d "bs" Klaregade 337c 338b 13 337a 338a 338f "bg" Munkemøllestræde 11 20 336a ;: Klosterbakken "fø" 317a 318d 307 308 309 310 SIGNATURER: A B GRÆNSE FOR LOKALPLANENS OMRÅDE OMRÅDEGRÆNSE BYGGEFELT BOLIG OG SERVICEOMRÅDE FRIAREAL ÅFREDNINGSLINIE AF 1926 NY ÅFREDNINGSLINIE ÅBESKYTTELSESLINIE ( 16 NATURBESKYTTELSESLOVEN) Filosofgangen 2203 20 A 306b ; FORTOV EKSIST. STI VEJADGANG 6o 22 316a 306a 606n 606k 606i 606d 606e 35 37 "bs" Hunderupvej "at" 50 606g 606h 303a B Odense Å "bf" 304b 304a 305 289a 28 28 287 288 290a MILJØ- OG TEKNIKFORVALTNINGEN 15.06.1999 BYPLAN- OG MILJØAFDELINGEN