Ansøgning Vedrørende GTSLAB 1/4-2011 30/11-2012 Ansøger Ansøger: Navn Viden Djurs Evt. afdeling Teknisk Gymnasium Grenaa Adresse Århusvej 49-51 Postnummer og by 8500 Grenaa Kontaktperson Ingrid Skytte Ribergaard E-mail isri@videndjurs.dk Tlf 87582200 CVR. Nr Resumè Projektleder Brian Lykkegaard Karlsen E-mail brka@videndjurs.dk GTSLAB er et vertikalt naturvidenskabsprojekt, som har til formål at øge antallet af unge, som får en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse, at skabe samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier og at finde nye didaktiske veje for indlæring af naturvidenskab. Midlet til dette er at bruge fjernstyrede tekniske komponenter med mulighed for at eksperimentere med svære / sjældne / farlige / sjove virkelige opstillinger og simulationer med adgang 24/7 og forklarende materiale. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Indholdsfortegnelse Ansøgning del 1...3 Indhold og baggrund for ansøgningen...3 Punkt 1. Formål og mål...5 Punkt 1 nr. 1 Formål...5 Punkt 1 nr. 2 Mål...5 Punkt 2. Effekt og resultatkrav...6 Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav...8 Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift...8 Ansøgning del 2... 10 Punkt 4. Beskrivelse af indhold... 10 Punkt 5. Organisering og aktører... 10 Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe... 10 Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse... 11 Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere... 11 Punkt 6. Budget... 12 Punkt 6 nr. 1 Budget... 12 Punkt 7. Underskrift... 14
Ansøgning del 1 Indhold og baggrund for ansøgningen Det er en del af regeringens globaliseringsstrategi fra 2006, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. En arbejdsgruppe, nedsat af regeringen, afgav i februar 2008 rapporten Et fælles løft, der indeholdt forslag til en national strategi for at styrke undervisningen i natur, teknik og sundhed i hele uddannelsessystemet og anbefalede også oprettelsen af et nationalt center for natur, teknik og sundhed. Teknisk Gymnasium i Grenaa er meget interesseret i at kunne bidrage til en øget interesse for naturfagene på htx, gymnasie- og folkeskoleområdet. Derfor har skolen været på forkant og i de senere år taget en række initiativer ved bl.a. at tilbyde nogle folkeskoler et øget fagligt samarbejde om de naturfaglige fagområder - primært fysik. Samarbejdet er som arbejdstitel døbt Fysik for sjov og alvor. Desuden har skolen lige startet et projekt Starlab, som er beregnet på at udbrede viden om astronomi gennem undervisning inde i et transportabelt planetarium. Målgruppen er her regionale folkeskolers ældste klasser samt gymnasieklasser. Andre eksempler på skolens innovative virke er etableringer af 3D College og GameIT College. (www.3dcollegedenmark.dk) (www.gameitcollege.dk.) Htx i Grenaa har en særlig styrkeprofil på naturfags/fysikområdet, idet nogle ansatte med Htx underviser Niels Gustav Petersen (NGP) i spidsen, har vist særlige eksperimenterende interesser og pædagogiske ideer til at gøre fysik/naturfag mere praktisk og mere forståeligt for eleverne på Htx og i folkeskolerne. NGP har endvidere medvirket som fagkonsulent for Undervisningsministeriet. NGP har bl.a. fået ideen til, og har allerede opstillet nogle funktionelle prototype-fysikforsøg i et særligt lokale/laboratorium på Htx i Grenaa, kaldet GTSLAB. Disse fysikforsøgsopstillinger kan via webkameraer, PC er og internet observeres og fjernstyres direkte af bl.a. elever og lærere i folkeskolen og på gymnasieniveau i hele Danmark. GTSLAB er således et virtu-reelt fysiklaboratorium, hvor det er muligt at se og styre forskellige forsøg samt aflæse måleresultater, medens forsøget gennemføres! Se evt. (www.gtslab.dk). Dette kunne potentielt udvides med opstillinger, som gav eleverne mulighed for selv at sammenstykke eksperimenter ud fra tilgængelige komponenter, hvilket kunne gøres vha. mindre robotter. Udviklingen af disse robotter kunne passende ligges i hænderne på skolens 3. års elever i valgfaget Mekatronik (maskinteknik og elektronik i forening). Andre muligheder inkluderer læring ved at lade Mekatronik elever bygge måleudstyret og hjemmesiden til opstillingerne. På denne måde ville man i princippet have mulighed for til stadighed at udbygge og forbedre på opstillingerne. Dette ville heller ikke nødvendigvis være begrænset til Teknisk Gymnasium Grenaa. Man kunne jo forestille sig, at projektet udviklede sig til et netværk af forskellige opstillinger fordelt på flere gymnasier. For at udbrede kendskabet til GTSLAB og afdække interessen/behovet for et sådant virtu-reelt tiltag, har der været afholdt en præsentationsdag for fysiklærere fra lokale folkeskoler i Grenaa. Lærerne var meget begejstrede for denne supplerende undervisningsmulighed og gav ideer/ønsker til endnu flere fysikforsøg opstillinger.
De påpegede også, at det kunne spare skolerne for mange penge/ressourcer, hvis man fremover via GTSLAB kunne gennemføre nogle af de forsøg som var meget ressource, tids- eller sikkerhedskrævende for den enkelte folkeskole. Efterfølgende er afholdt et møde med skoleinspektørerne fra Vestre, Søndre og Østre skole, som også så spændende perspektiver i projekt GTSLAB og derfor gerne vil indgå i et evt. projekt/samarbejde. Dette innovative tiltag befinder sig pt. på et prototypeniveau og for at kunne få vurderet eventuelle faglige-, pædagogiske- og teknologiske muligheder og perspektiver, har der været afholdt møder med Center For Scienceuddannelse, Det naturvidenskabelige Falkultet, Aarhus Universitet og Innovation Lab, Århus. Disse to instanser har påpeget potentielle store landsdækkende muligheder og perspektiver i GTSLAB og ønsker derfor at indgå i et pilotprojekt. Desuden har Gymnasiet HTX Skjern meldt sig som velvillig deltager i projektet. Fra Center For Scienceuddannelser, Aarhus Universitet udtrykkes bl.a. efterfølgende: Citat: GTSLAP er et meget spændende lokalt initiativ. Megen innovation starter netop på denne måde med en god ide og kreative ildsjæle, og potentialet for et større udviklingsprojekt er absolut tilstede. Vi ser mange muligheder. Didaktisk er der mange muligheder i et sådant projekt- både ift. htx elever (de faglige nørders fascination og motivation) ift. stx måske især fysik i 1.g og ift. de ældste folkeskoleelever. Projektet fordrer overvejelser om forholdet mellem det elevaktive og færdighedsudviklende ved at arbejde i et rigtigt laboratorium, og hvordan GTSLAB kan være et supplement. I første omgang ser CSE så mange muligheder, at vi gerne vil indgå i en ansøgning om et pilotprojekt Citat slut. Innovation Lab, Århus Innovation Lab ser ligeledes store perspektiver i herværende projekt, og vil meget gerne deltage i det. Innovations Labs indsatsområder vil primært være indenfor: Generel videre idé- og konceptudvikling, teknisk viden, innovations viden, interessentanalyse og brugerundersøgelse. Innovation Lab har erfaringer med 3D simulationer og fjernstyrede robotter. Desuden har de den komplementære besøgstjeneste kaldet Fremtidslaboratoriet, så det vil være naturligt at trække på dem på disse felter. Citat fra Innovation Lab: Innovation Lab har tidligt i forløbet stiftet bekendtskab med GTSLAB og ser spændende muligheder i projektet. Perspektiverne i en videreudvikling af de opstillinger GTSLAB allerede har, og hvis de kombineres med egnede webservices, kan være en banebrydende måde at kombinere digital læring, med GTSLABs måde at nytænke f.eks. fysikforsøg på. Som partner i GTSLAB vil Innovation Lab kunne fungere som medspiller på generel konceptudvikling, forslag til tekniske løsninger, workshops f.eks. i forbindelse med samarbejder med lokale/regionale virksomheder. Ligeledes vil vi kunne gøre brug af de erfaringer vi har gjort i forbindelse med projektet Fremtidslaboratoriet, der med udgangspunkt i en webportal formidler viden om teknologi og digitale redskaber til børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Innovation Lab er interesserede i, at samarbejde med GTS omkring GTSLAB, hvor vi ser muligheder for, at afdække nye og givtige læringsformer, samt skabe en frugtbar forbindelse mellem GTS og det regionale erhvervsliv Side 4
Endvidere kan de 2 ovennævnte institutioners store netværk og samarbejdspartnere med fordel inddrages i forskellige faser. Citat slut. Behov for et pilotprojekt Hidtil har Teknisk Gymnasium/Grenaa Tekniske Skole selv finansieret ide- og prototypeudvikling af GTSLAB, Set Up, it styringen osv. Men vore egne ressourcer rækker ikke længere til dette! For at kunne komme videre med vore innovative ideer og det virtu-relle laboratorium GTSLAB med prototypeopstillinger mm., og for at kunne få vurderet omfanget af mulige landsperspektiver, har vi behov for en økonomisk støtte til et pilotprojekt. Punkt 1. Formål og mål Punkt 1 nr. 1 Formål Vi forestiller os i første omgang et pilotmodelprojekt, hvor formålet er: - Afklaring af, om ideen med det virtuelle GTSLAB kan blive et perspektivrigt fagligt, pædagogisk og et ressourcemæssigt interessant supplement til den lokale natur- og teknikfagsundervisning i folkeskolen og på gymnasieniveau mv. - En undersøgelse af GTSLABs muligheder, som platform for fjernundervisning rettet mod mindre uddannelsesinstitutioner med begrænsede ressourcer i udkantsområderne af Region Midtjylland. - En indledende analyse og en umiddelbar vurdering af, om GTSLAB kan udvikles til at blive fagligt, pædagogisk og økonomisk interessant på landplan. Hvis pilotprojektet efterfølgende giver resultater som evt. bekræfter behovet for og muligheden af at etablere et landsdækkende GTSLAB, kan dette efterfølgende suppleres med et hovedprojekt, hvor formålet kunne være en yderligere udredning af faglige, pædagogiske, økonomiske og teknologiske/virtu-relle muligheder og perspektiver vedr. GTSLAB ideen, set i relation til evt. at kunne højne interessen og forståelsen for naturfag i folkeskolen og på gymnasieniveauet i hele Danmark. Punkt 1 nr. 2 Mål Med udgangspunkt i GTSLAB ideen, skal pilotmodelprojektet overordnet sætte fokus på nedenstående 4 områder: A. Et naturfagsdidaktisk perspektiv B. Et teknisk/innovativt perspektiv C. Et perspektiv der handler om at udvikle og beskrive et koncept/en model for lokal udvikling af naturfagsområdet med samarbejde mellem flere aktører D. Et kvalitetsmæssigt perspektiv, som drejer sig om at løfte naturfagsundervisningen i udkantsområderne og dermed gøre uddannelserne mere attraktive A) Mål: At få undersøgt, hvordan henholdsvis 8-9. klasse folkeskoleelever og htx/stx gymnasieelever evt. kan anvende GTSLAB i forbindelse med naturfagsundervisningen/fysikundervisning, herunder udpegning af behovet for supplerende relevante forsøgsopstillinger. Side 5
Indhold: Dette skal foregå ved at følge udvalgte klasser som skal afprøve GTSLAB som en del af deres naturfagsundervisning, og i den forbindelse laves en systematisk evaluering og erfaringsopsamling med elever og lærere. Udvælgelsen af nye supplerende relevante forsøgsopstillinger sker med udgangspunkt i behov, bekendtgørelserne samt efter pædagogiske, faglige og forsøgssikkerhedsmæssige kriterier. B1) Mål: At ide-udvikle og beskrive tekniske/teknologiske muligheder for en virtuel naturfagsformidling og styring mellem nye aktører. Indhold: Dette vil primært foregå i et innovativt udviklingssamarbejde med Innovation Lab, udvalgte undervisere og elever, UVM- konsulenter og Center For Scienceuddannelse, Århus Universitet. De pædagogiske og tekniske/teknologiske problemstillinger skal analyseres og beskrives så teknologiske løsninger kan defineres. Endvidere skal mulige tekniske problemstillinger og perspektiver i et evt. virtu-reelt GTSLAB på landsplan beskrives. B2) Mål: At videreudvikle de allerede tilgængelige fysikopstillinger i GTSLAB. Indhold: Videreudvikling af relevante fysikforsøg herunder bl.a. at kvalificere kameraforbindelse til webside (det tekniske). C) Mål: At udvikle modeller for en lokal organisering af samarbejdet om naturfagsundervisningen mellem flere aktører, primært mellem folkeskolen og gymnasieniveauet og hvor GTSLAB inddrages. Indhold: Afdækning af skolernes behov, ønsker, muligheder og problemstillinger for at kunne effektivisere og samarbejde om naturfagsundervisningen, herunder søge at afklare: Hvad kan Htx/gymnasiet få ud af et øget samarbejde om naturfag/fysik med folkeskolerne på kort og lang sigt? Hvad kan folkeskolerne få ud af et GTSLAB samarbejde på kort og lang sigt? Plusser og minusser i forhold til faglighed, pædagogik, sikkerhed, teknologi, økonomi og øvrige praktiske forhold set fra skolernes - og samfundets side? Interessentanalyse og evaluering af samarbejdet mellem de forskellige aktører skal være en løbende del af projektet. D) Mål: At undersøge om GTSLAB kan løfte naturfagsundervisningen i udkantsområderne og dermed gøre uddannelserne mere attraktive. Indhold: Udkantsområderne har ofte forholdsvis små gymnasier og få ressourcer og samtidig et generelt lavt uddannelsesniveau. GTSLAB kunne potentielt bruges som løftestang til at give små gymnasier lige så attraktive tilbud, som større gymnasier har, ved at stille virtu-reelle fælles faciliteter til rådighed. Dermed vil gymnasierne potentielt kunne hjælpe hinanden. Dette mål kan opnås ved at lave spørgeskemaundersøgelser med elever i udkantsområderne. Formålet ville så være at kvantificere, hvor attraktivt naturvidenskab forekommer før og efter eleverne har stiftet bekendtskab med GTSLAB. Punkt 2. Effekt og resultatkrav Resultaterne vil blive beskrevet i en rapport, og pilotprojektets erfaringer vil, udover at bidrage til en konkret udvikling af GTSLAB og det lokale samarbejde om naturfag/fysik undervisningen, kunne bruges som inspiration og muligheder på andre folkeskoler/htx/stx, således at de indhøstede erfaringer, ideer og modeller kan indgå som en direkte inspiration og som et beslutningsgrundlag for en evt. ud- Side 6
bredelse af et lokalt virtu-reelt naturfagssamarbejde mellem htx/stx og folkeskolernes ældste klasser. Endvidere kan de indhøstede erfaringer bruges som en vigtig baggrund til en beslutning om etableringen af evt. hovedprojekt, som skal klarlægge faglige, pædagogiske, tekniske, økonomiske muligheder og perspektiver ved et evt. permanent GTSLAB som skal være landsdækkende. Projektet vil blive omtalt på Teknisk Gymnasium Grenaas og projektsamarbejdspartnernes hjemmesider, i pressen og i relevante landsdækkende fagblade. Side 7
. Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav Mål 1 Projektrapport Resultatkrav Resultatkrav 1.1 Projektrapporten vil beskrive hvordan henholdsvis 8.-9. klasse folkeskoleelever og htx/stx gymnasieelever evt. kan anvende GTSLAB i forbindelse med naturfagsundervisningen/fysikundervisning Resultatkrav 1.2 Projektrapporten vil beskrive idéudviklingen og de tekniske/teknologiske muligheder for en virtuel naturfagsformidling og styring mellem flere aktører Resultatkrav 1.3 Projektrapporten vil beskrive udviklingen af GTSLAB Resultatkrav 1.4 Projektrapporten vil beskrive og kommentere den udviklede model for lokalt samarbejde mellem folkeskoler, htx og stx. Resultatkrav 1.5 Projektrapporten vil beskrive konsekvenserne af brugen af GTSLAB for skolernes evne til at tiltrække elever til naturvidenskab. Målemetode Systematisk evaluering og erfaringsopsamling med elever og lærere i form a både interviews og spørgeskemaer. En analyse af de pædagogiske og tekniske / teknologiske problemstillinger vil indgå. En definition af de teknologiske løsninger. En analyse af de tekniske problemstillinger og perspektiver i et evt. virtu-reelt GTSLAB på landsplan. En ny fungerende opstillinger og et antal forbedringer i brugeradgang ved projektudløb i forhold til projektstart. En beskrivelse af den udviklede model. Interviews og spørgeskemaer rettet mod deltagende skoleinspektører, rektorer og undervisere. Analyse af spørgeskemaer indhentet fra elever på htx. Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift Fremdriften i projektet vil blive dokumenteret i 2 omgange: midtvejs i projektperioden og kort efter projektets afslutning. Midtvejsrapporten vil indeholde en gennemgang af projektets status i forhold til resultatkravene. Herunder vil fremdriften indenfor hvert resultatkrav blive beskrevet. Den afsluttende rapport vil være opdelt i to dele. Den første del vil dokumentere, om resultatkravene er blevet opnået. Den anden del vil i større detalje berette om projektets resultater med henblik på videndeling med andre undervisningsinstitutioner og interessenter. Denne sidste del vil blive offentliggjort Side 8
på Teknisk Gymnasium Grenaas hjemmeside samt på projektpartnernes hjemmeside. Desuden vil der blive forfattet et indlæg til diverse landsdækkende faglige tidsskrifter og hjemmesider. Side 9
Ansøgning del 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. Punkt 5. Organisering og aktører Projektdeltagerne er: Teknisk Gymnasium Grenaa Innovation Lab Center for Scienceuddannelse, Naturvidenskabelig Fakultet, Aarhus Universitet Folkeskolerne i Grenå: Søndre, Vestre og Østre Skole Gymnasiet HTX Skjern Projektet organiseres med en styregruppe, en følgegruppe og nogle projektarbejdsgrupper. Styregruppen vil bl.a. bestå af Center For Scienceuddannelse, Innovation Lab, Gymnasiet HTX Skjern, repræsentanter fra folkeskolerne, Rektor for Teknisk Gymnasium Grenaa (Htx) og lederen af Grenaa Tekniske Skole. Følgegruppen vil bestå af Rektor for Teknisk Gymnasium Grenaa og en konsulent fra UVM samt en regionsrepræsentant. Projektledelsen varetages af Teknisk Gymnasium Grenaa. Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Det er styregruppens ansvar, at Tildele ressourcer til projektet Være sparringspartnere for projektlederen Starte og evt. afbryde projektet Holde sig orienteret om projektets status Informere projektleder og følgegruppe ved strategiske ændringer med konsekvens for projektet Koordinere det overordnede samarbejde mellem projektpartnerne Styregruppen ledes af lederen for Grenaa Tekniske Skole, som også har det økonomiske ansvar for projektet. Det er følgegruppens ansvar, at Holde sig orienteret om projektets resultater Kommentere på projektets resultater Komme med forslag til forbedringer Følgegruppen ledes af Rektor for Teknisk Gymnasium Grenaa. Side 10
Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Projektlederen (Brian Lykkegaard Karlsen, Teknisk Gymnasium Grenaa) har ansvar for at Projektet følger tidsplanen, og for at denne tidsplan altid er opdateret Projektet følger budgettet Koordinere mellem de forskellige projektgrupper Informere styregruppe og følgegruppe om projektstatus i form af månedlige nyhedsbreve og statusmøder ved behov Anmode om ressourcer hos styregruppen, når der er behov for det Projektmedlemmerne rapporterer deres ressourceforbrug Projektmedlemmerne rapporterer deres opgavestatus Tildele projektmedlemmerne og projektgrupperne opgaver Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Alle samarbejdspartnere vil være repræsenteret i styregruppen. Det er således styregruppen, som skal koordinere det overordnede samarbejde med partnerne, og det også styregruppen, som tildeler ressourcer. Når en partner har tildelt en bestemt menneskelig ressource, er det projektlederens ansvar at indplacere vedkommende i projektorganisationen og tildele vedkommende relevante opgaver i projektet. De forskellige partnere har forskellige roller i projektet, som også vil fremgå af budgettet herunder. Rollefordelingen er tiltænkt således: Teknisk Gymnasium Grenaa: varetager projektledelse, deltager i o udvikling af nye ideer og opstillinger til GTSLAB o observation af gymnasieelevers brug af GTSLAB, herunder basis for tiltrækning til naturvidenskab o naturfagsdidaktiske modelbeskrivelser af GTSLABs anvendelse o modeller for et lokalt samarbejde om naturfag o videndeling, arbejds- og infomøder mellem projektdeltagerne Innovation Lab: deltager i o udvikling af nye ideer og opstillinger til GTSLAB o interessent- og brugeranalyse, udstyr- og økonomiberegninger o videndeling, arbejds- og infomøder mellem projektdeltagerne Center for Scienceuddannelse, Naturvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet: deltager i o observation af folkeskoleelevers brug af GTSLAB, herunder basis for tiltrækning til naturvidenskab o naturfagsdidaktiske modelbeskrivelser af GTSLABs anvendelse o modeller for et lokalt samarbejde om naturfag o videndeling, arbejds- og infomøder mellem projektdeltagerne Søndre, Vestre og Østre Skole i Grenå: deltager i o observation af folkeskoleelevers brug af GTSlab o modeller for et lokalt samarbejde om naturfag o videndeling, arbejds- og infomøder mellem projektdeltagerne Gymnasiet HTX Skjern: deltager i o observation af gymnasieelevers brug af GTSlab o videndeling, arbejds- og infomøder mellem projektdeltagerne Side 11
Timeforbruget fordeler sig som følger: Timer Mandemåneder Projektstyring Grenå HTX Skjern HTX Folkeskoler Innovation Lab AU Totalt 425 260 20 200 70 95 1070 2,9 1,9 0,1 1,4 0,5 0,6 7,3 Den nærmere fordeling mellem opgaverne fremgår af budgettet herunder. Punkt 6. Budget Punkt 6 nr. 1 Budget Udgiftsposter Udgiftsbudget (i 1000 kr) Projektstyring, planlægning, deltagelse i arbejdsmøder mv. 325 timer a 400 kr.: (Teknisk Gym. Grenaa) Projektstyring, planlægning, deltagelse i arbejdsmøder mv. 100 timer a 400 kr.: (Teknisk Gym. Grenaa for folkeskoler) finansieres eksternt Observationer og evaluering af folkeskoleelevers og læreres forsøgsbrug af GTSlab 30 timer a 750 kr. (konsulent) Observationer og evaluering af gymnasielevers og læreres forsøgsbrug af GTSlab 40 timer a 400 kr. (Teknisk Gym. Grenaa + Gym. HTX Skjern) Naturfagsdidaktiske overvejelser/ modelbeskrivelser 30 timer a 750 kr. (konsulent) Naturfagsdidaktiske overvejelser/ modelbeskrivelser 30 timer a 400 kr. (Teknisk Gym. Grenaa) Et innovativt/teknisk og økonomisk udviklingsperspektiv Ide/teknologisk konceptudvikling mv. 30 timer a 1300 kr. (konsulent) Et innovativt/teknisk og økonomisk udviklingsperspektiv Ide/teknologisk konceptudvikling mv. 50 timer a 400 kr. (Teknisk Gym. Grenaa) Interessent- og brugeranalyse, udstyr/økonomi beregninger 30 timer a 1300 kr. (konsulent) Udgiftsbudget 1. år 130 40 23 16 23 12 39 20 39 Side 12
Modeller for et lokalt samarbejde om naturfag mellem lokale folkeskoler, Gtslab og htx 60 timer a 400 (Teknisk Gym. Grenaa) Modeller for et lokalt samarbejde om naturfag mellem lokale folkeskoler, Gtslab og htx 100 timer a 400 (folkeskoler) finansieres eksternt Modeller for et lokalt samarbejde om naturfag mellem lokale folkeskoler, Gtslab, htx og stx 25 timer a 750 (konsulent) Videndeling, arbejds-/ infomøder mellem projektdeltagerne, herunder folkeskolerne og gymnasierne 100 timer a 400 kr. (Teknisk Gym. Grenaa + Gym. HTX Skjern) Videndeling, arbejds-/ infomøder mellem projektdeltagerne, herunder folkeskolerne og gymnasiet 100 timer a 400 kr. (folkeskoler) finansieres eksternt Videndeling, arbejds-/ infomøder mellem projektdeltagerne, herunder folkeskolerne og gymnasiet Eksterne konsulenter (20 timer a 1000 kr.) 24 40 19 40 40 20 Administration/diverse 35 Transport 48 Rapportskrivning, hjemmesider, artikler, Evaluering 50 Diverse tekniske/udstyrs forsøgsindkøb/leje 40 Revisor 25 Ekstern finansiering af folkeskoleandel -120 Total 603 Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: Finansiering (i 1000 kr.) 2011 2012 Total Selvfinansiering Stat 75 45 120 Folkeskoler Region 377 226 603 Kommune Private Øvrige Total 452 271 723 Side 13
Punkt 7. Underskrift Sted, dato Ansøgers underskrift Side 14