Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Bemærkninger bevillingsområde 3.1 - Beskæftigelsesindsats og kontante ydelser for alle målgrupper Servicerammen Mio. kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Ansøgt tillægsbevilling Bevilling 3.1 og 3.2 samlet Integrationsindsats (boliger integration) -0,7 3,1 3,1 0,0 Øvrig beskæftigelsesindsats (til konto 6) 30,3 27,6 27,6 0,0 Driftsudgifter i alt 29,6 30,7 30,7 0,0 Servicerammen på beskæftigelsesområdet omfatter udgifter til flygtningeboliger, produktionsskoler og EGU, arbejdsgiverudgifter til kommunale løntilskudsjob samt fleks- og skånejob bevilget af central pulje. Indkomstoverførsler Mio. kr. Bevilling 3.1 og 3.2 samlet Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Ansøgt tillægsbevilling Kontante ydelser 410,4 382,2 382,2 0,0 Sygedagpenge og jobafklaring 192,6 190,4 185,4-5,0 Førtidspensioner og personlige tillæg 473,6 485,6 491,6 6,0 Fleks- og skånejob 145,8 127,4 127,4 0,0 Seniorjob 9,9 12,9 12,9 0,0 Integrationsindsats 3,8-0,8-3,7-2,9 Driftsudgifter og mentorordninger 47,6 55,6 50,6-5,0 Øvrig beskæftigelsesindsats 10,9 10,9 3,9-7,0 Boligydelse og boligsikring 93,3 93,3 92,3-1,0 Driftsudgifter i alt 1.387,7 1.357,5 1.342,6-14,9 Refusionsreformen ser ikke ud til at ramme kommunerne helt så voldsomt, som tidligere forventet af KL og i henhold til Randers Kommunes egne beregninger. I forbindelse med 2. budgetkontrol blev budgettet derfor nedskrevet med 24,2 mio. kr. på overførselsområdet, hvilket på det tidspunkt var bedste bud på kommunens nettoudgift på området. I forbindelse med nærværende budgetkontrol søges yderligere en mindre bevilling på 14,9 mio. kr. Heraf vedrører de 5 mio. kr. driftsudgifter og mentorordninger, som søges overført til dækning af stigende konto 6 udgifter til administrative og rådgivende opgaver i forbindelse med de vedtagne
reformer på beskæftigelsesområdet. Overførslen søges på grundlag af byrådets beslutning af 25. april 2016 om overførselsadgang på max. 5 mio. kr. mellem foranstaltninger og service med henblik på at forbedre mulighederne for en hurtig og fleksibel indsats på beskæftigelsesområdet. Af den forventede mindreudgift til øvrig beskæftigelsesindsats på 7 mio. kr. søges 4 mio. kr. overført til dækning af stigende udgifter til bostøtte på socialområdet. Der blev i 2011 og i 2012 flyttet budget på 4 mio. kr. fra socialområdet til beskæftigelsesområdet for at lave mentorstøtte i stedet for bostøtte. Siden opstramningen på brugen af mentorstøtte på beskæftigelselsområdet er der sket en meget stor stigning i bostøtten på socialområdet, og budgettet bør derfor tilbageføres til socialområdet. Mio. kr. Mindreudgift på indkomstoverførsler -14,9 Overførsel til konto 6 (jf BY den 25/4 2016) 5,0 Overførsel til voksne handicappede 4,0 Mindreudgift efter overførsel til øvrige områder -5,9 Kontante ydelser De kontante ydelser omfatter integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløb og ledighedsydelse. Det samlede resultat for kontante ydelser forventes at svare til det korrigerede budget på 382,2 mio. kr. og fordeler sig således: Integrationsydelse Kontanthjælp / uddannelseshjælp Kontantydelse (udfaldstruede) Revalidering Ressourceforløb Ledighedsydelse I alt kontante ydelser -8,9 mio. kr. 9,1 mio. kr. -0,5 mio. kr. -0,9 mio. kr. 0,0 mio. kr. 1,2 mio. kr. 0,0 mio. kr. Nedenfor illustreres udviklingen i antallet af helårspersoner på de enkelte områder. På grund af den generelle usikkerhed omkring refusionen som følge af refusionsreformen, medfører stigninger eller fald i aktiviteten ikke nødvendigvis samme tendens i nettoudgifterne. Integration På integrationsydelse og den tidligere kontanthjælp til personer omfattet af integrationsprogrammet, forventes samlet set en mindreudgift på 8,9 mio. kr.
Dette skyldes primært, at flygtningene ikke er ankommet i det forventede omfang. Den 31. august 2016 meddelte Udlændingestyrelsen KL og Kommunekontaktrådene, at det forventede antal flygtninge til landets kommuner i 2016 nedjusteres fra 9.500-13.500 flygtninge, som var Udlændingestyrelsens skøn pr. 17. juni 2016 til 7.500 flygtninge. Heraf forventes Randers Kommune at skulle modtage 177 flygtninge, hvoraf ca. en fjerdedel først forventes at ankomme i de første to måneder af 2017. Hertil skyldes mindreudgiften på integrationsydelse, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der 1. juli 2016 overgik fra den højere kontanthjælp til den lavere integrationsydelse, blev lavere end forventet ved 2. budgetkontrol. Samlet set er ca. 70 kontanthjælpsmodtagere og ca. 30 uddannelseshjælpsmodtagere overgået til integrationsydelse (d.v.s. 50 helårspersoner). Det skal bemærkes, at det lavere antal, der er overgået til integrationsydelse fra kontanthjælp, isoleret set er en merudgift for kommunen, idet den lavere udgift på integrationsydelsen modsvares af en højere udgift til kontanthjælp, hvilket også afspejles nedenfor. Kontanthjælp / uddannelseshjælp Der forventes en merudgift på området på 9,1 mio. kr. Merudgiften skyldes overvejende, at kun 50 af de forventede 115 helårspersoner overgik til den nye integrationsydelse. Den samlede udgift er derfor højere end det forventede, selv om antallet af personer ikke er højere end det budgetterede. Gennemsnitsprisen pr. person er med andre ord højere end forventet, da der ikke er kommet så mange på integrationsydelse. Der er en næsten tilsvarende mindreudgift under integrationsydelse jf. ovenstående afsnit.
Tabellen ovenfor omfatter både kontanthjælp og de nye integrationsydelsesmodtagere, så målingerne i første og andet halvår omfatter de samme målgrupper (jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere). Samlet set over hele året er der ikke det store udsving på området.
Uddannelseshjælp Tabellen ovenfor omfatter både uddannelseshjælp og de nye integrationsydelsesmodtagere, så målingerne i første og andet halvår omfatter de samme målgrupper. Udsving over året aflæses meget tydeligt. Særligt uddannelsesstedernes ophør og studiestart ses på antallet af uddannelseshjælpsmodtagere, idet uddannelseshjælp ved studiestart erstattes af Statens Uddannelsesstøtte (SU) Ressourceforløb
Der tegner sig et billede af, at antallet af ressourceforløb har fundet et leje på omkring 290 helårspersoner og der er god overensstemmelse mellem budgetteret og faktisk aktivitet på området. Ledighedsydelse Efter justering af aktivitetsbudgettet ved 2. budgetkontrol er det budgetterede antal helårspersoner (264) nu en smule højere end forventningen for året (256). Den lidt mindre aktivitet afspejles dog ikke i økonomien, idet området forventes at bruge 1,2 mio. kr. mere end forventet ved 2. budgetkontrol. Den noget højere nettoudgift pr. helårsperson skyldes mindre refusion end forudsat ved budgetopfølgningen. Sygedagpenge og jobafklaring Der er samlet set en forventning om et mindreforbrug på 5 mio. kr. på bevillingsområdet. Først og fremmest er der på nuværende tidspunkt i alt 154 færre helårspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, idet budgetforudsætningen er 1.690 helårspersoner, imod et resultat med den nuværende aktivitet på i alt 1.536. Det må dog forventes at aktiviteten på sygedagpengeområdet igen stiger ved årets slutning, da der historisk set er store udsving over året. Endvidere er fordelingen mellem de to forsørgelsesydelser meget anderledes end forudsat ved budgetlægningen. Antallet af helårspersoner i jobafklaringsforløb, hvor den kommunale udgift pr. helårsperson er på niveau med kontanthjælp, er 56 mere end budgetlagt, men da sygedagpengeydelsen til en sygedagpengemodtager er større end forsørgelsesudgiften ved et jobafklaringsforløb, opnås en yderligere mindreudgift på det samlede område.
Sygedagpenge og jobafklaring Førtidspensioner og personlige tillæg Der er tilkendt 37 flere førtidspensioner i første halvår af 2016, end det var tilfældet for første halvår 2015. Samtidig er afgangen fra førtidspensioner tilkendt før 1. juni 2014 mindre end forventet, så prognosen for området peger lige nu på et merforbrug på ca. 6 mio. kr. Der er ikke forventning om, at prognosen ændrer sig, da oplysninger fra jobcentret peger på, at der i løbet af 2016 forventes afsluttet i størrelsesordenen 80 ressourceforløb, der højst sandsynligt ender med en førtidspension og ligeledes er der en række mikrofleksjob, hvor førtidspension også kan være nødvendigt.
Ved 2. budgetkontrol blev området tillægsbevilget 12 mio. kr. Der forventes yderligere merudgifter på området på 6 mio. kr.
Fleksjob I forbindelse med 2. budgetkontrol blev det forventede antal fleksjobmodtagere opjusteret til 1.684. Der forventes ved årets afslutning at være maksimalt 1.700 helårspersoner, hvilket ligger marginalt over det budgetterede antal. Integrationsindsats Flygtninge- og integrationsindsatsen blev i forbindelse med 2. budgetkontrol den 30.6.2016 behandlet indgående i særskilt notat. I notatet blev beskrevet den økonomiske forventning, fordelt på forvaltninger og bevillingsområder, som følge af stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenførte.
Seniorjob Efter tilpasning af budgettet ved 2. kontrol den 30.6.2016 er der god overensstemmelse mellem budget og faktisk forventning for året. Driftsudgifter og mentorordninger Som følge af de senere års reformer på beskæftigelsesområdet ses et fald i driftsudgifter og brug af mentorordninger. Der forventes samlet set et mindreforbrug på 5 mio. kr. i 2016. Samtidig ses øgede udgifter til hurtig sagsbehandling og samtaler med borgerne, som indebærer øgede konto 6 udgifter på området. I forbindelse med byrådets vedtagelse af regnskab 2015 blev besluttet, at en vis fleksibilitet mellem konto 5 og konto 6 var hensigtsmæssig, og der blev givet en overførselsret på op til 5 mio. kr. mellem overførsels- og serviceudgifter. Der søges derfor overført 5 mio. kr. fra driftsudgifterne til social- og arbejdsmarkeds konto 6. Øvrig beskæftigelsesindsats Det er hovedsagligt jobrotation, der er på dette områder. Brugen af jobrotation har været stærkt faldende over de seneste to primært som følge af reformerne på beskæftigelsesområdet, hvor indsats i form af jobrotation er blevet nedprioriteret. Der forventes et mindreforbrug 7 mio. kr. her. Boligydelse og boligsikring Forbruget og prognoserne viser en forventning om et mindreforbrug på boligstøtteområdet. Det dækker over et mindreforbrug på boligsikring på 2 mio. kr. (alle andre end pensionister) og et merforbrug på boligydelse på 1 mio. kr. (pensionister). Det formodes, at kontanthjælpsloftet spiller
ind i denne forventning jf. at mindreforbruget vedrører boligsikring bl.a. til kontanthjælpsmodtagere og at boligsikringen ikke bliver udbetalt, hvis den konkrete borger kommer over loftet. Bemærkninger bevilling 3.3 Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskud Mio. kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse ml korr budget og forv regnskab Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Dagpenge, forsikrede ledige 196,9 196,9 201,1 4,2 Beskæftigelsesindsats 33,2 33,2 11,1-22,1 Symmetri, Beskæftigelsestilskud 13,2 0,4 18,3 17,9 Driftsudgifter i alt 243,3 230,5 230,5 0,0 Denne bevilling omhandler de nettoudgifter til de forsikrede ledige, som er omfattet af Beskæftigelsestilskuddet, der en form for budgetgaranti, der afregnes til landets kommuner i tre trin. Et foreløbigt tilskud, en midtvejsregulering i året og en endelig opgørelse, der først finder sted efter regnskabsårets afslutning. Randers Kommune har tradition for, at budgetlægge med balance på området forstået på den måde, at der afsættes en bufferpulje på denne bevilling, så udgifter på området svarer til det foreløbigt udmeldte Beskæftigelsestilskud. I forbindelse med vedtagelse af oprindeligt budget blev der afsat en pulje på 13,2 mio. kr. Midtvejsreguleringen, som blev udmeldt i juni måned, udviste en forventet mindre udgift i forhold til oprindeligt beskæftigelsestilskud på 12,78 mio. kr. Den negative midtvejsregulering er i forbindelse med budgetopfølgning pr. 30. juni i år fratrukket puljen, som skaber symmetri mellem forventede udgifter og det nu midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud. Oprindeligt budget er beregnet på baggrund at en forventet ledighed på 1.565 fuldtidspersoner fordelt med 1.323 personer forsørget via dagpenge og 242 personer forsørget via løntilskud. Der er yderligere indregnet en forventning om 100 fuldtidspersoner, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I skøn for det forventet regnskabsresultat er der to faktorer, som kan forventes af have afsmittende virkning i forhold til oprindeligt budget. For det første en generelt faldende ledighed og for det andet en forventning om færre personer i løntilskud. Forventet regnskab er beregnet på baggrund en ledighed på 1.454 fuldtidspersoner fordelt med 1.394 personer forsørget via dagpenge og 60 personer forsørget via løntilskud. Forventningen om færre antal ledige i offentlige løntilskud er helt i tråd med de intentioner, der var bag den beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige, der blev indført med virkning fra januar
2015. De afsmittende effekter vil være øgede udgifter til indsatsen i form af betaling af uddannelse til de forsikrede. Disse udgifter er efter reformen ikke mere omfattet af Beskæftigelsestilskuddet og vil derfor blive afholdt under bevilling 3.1 på området driftsudgifter og mentorordninger. En stor del af udgifterne vil dog være en del af den ny pulje til uddannelsesløft, hvor der ydes 80 pct. tilskud fra staten. Med hensyn til effekten af refusionsomlægningen, der betyder faldende refusion fra staten i takt med varighed af ydelser, er det godkendte budget udarbejdet på baggrund af forventninger udmeldt fra KL. På dette område er der tale om en medfinansiering, da kommunen ikke udbetaler ydelserne til de forsikrede ledige. De udmeldte forventninger fra KL i budgetfasen var en medfinansieringsprocent på 65,2 på dagpenge til de ledige. Til sammenligning er den gennemsnitlige medfinansiering for de første otte måneder af året følgende. Sted Gennemsnitlig medfinansiering jan-aug. 2016 Regional arbejdsmarkedsråd Østjylland 63,9 procent Randers kommune 65,6 procent Til sammenligninger er udviklingen vedr. løntilskud vist i nedenstående tabel. Her er der tale om en refusionsprocent, da Randers kommune selv udbetaler løntilskud til virksomheden. De udmeldte forventninger fra KL i budgetfasen var en refusionsprocent på 25,7 vedr. løntilskud. Sted Gennemsnitlig refusionsprocent jan-aug. 2016 Regional arbejdsmarkedsråd Østjylland 25,2 procent Randers kommune 24,6 procent Hvis denne udvikling fortsætter vil der blive tale om øgede udgifter på området. Dog kan det siges at være i beskedent omfang, og konklusionen må være, at de forudsætninger som blev udmeldt fra KL har været meget retvisende. En opfølgning på baggrund af forbrug til dato giver ikke et realistisk billede, da der altid er store forsinkelser og efterreguleringer i indberetning fra A-kasserne vedr. forsørgelse. Et andet usikkerhedsmoment er refusionsomlægningen, hvor der på nuværende tidspunkt kun er sket afregning til og med uge 33 vedr. de forsikrede ledige. De nye refusionsregler betyder, at data først er tilgængelige ved udgangen af den måned, der ligger efter refusionsperioden. For at sikre, at alle landets kommuner får udgifter for alle årets måneder med i regnskabsåret og dermed under det samlede beskæftigelsestilskud for år 2016 - er der fra centralt hold sendt en orienteringsskrivelse. Her indskærpes det, at alle kommuner uanset de før omtalte forsinkelser skal sikre sig registrering af udgifter for december måned i regnskab for 2016. Med forbeholde for de før omtalte usikkerhedsmomenter skønnes regnskabsresultatet, at udvise et mindre forbrug på 18,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Da den endelige restafregning først finder sted i sommeren 2017 anbefales det at fastholde korrigeret budget på området.