Årsplan for 3. årgang 2010-11

Årsplan for 3. årgang 2010-11 Fokuspunkt Indsatsområder IT, Dansk som andetsprog, Ro og trivsel, Morgenbånd og Sundhed Udeundervisning Trivsel og sociale mål Åbne uger Tværfaglige emner Dansk Engelsk Matematik Natur/teknik Historie Kristendomskundskab Svømning/Idræt Billedkunst Musik SFO 1

Fokuspunkt: Status: Vi har tidligere formuleret faglige og sociale mål, som har været svære at evaluere, både på lærer- og elevniveau. : På lærerniveau ønsker vi os et bedre indblik i, hvor den enkelte elev er både fagligt og socialt. På elevniveau vil vi gerne se, at eleverne bliver mere bevidste om, hvad de skal lære/har lært og hvordan. Tiltag: Elevniveau Lærerniveau Daglig undervisning: Vi har formuleret mål på elevniveau med baggrund i Fælles mål i de fleste fag, hvor eleverne efter hvert emne skal evaluere sig selv på forskellig vis. Eksempelvis kan/kan næsten, tips en 13 er, sandt falsk, test, logbog o.s.v. Vi vil således få et indtryk af, om eleverne har et realistisk selvbillede. Åbne uger: I begyndelsen af ugen præsenteres eleverne for nogle områder, som vi skal igennem i løbet af ugen. Eleverne vælger 1-2 områder og de skriver, hvad de ved om disse områder. I slutningen af ugen skriver eleverne igen, hvad de nu ved om de valgte områder. Socialt: Vi har formuleret få og meget konkrete mål (se Sociale mål ) for, hvad eleverne på 3. årgang skal kunne for at den enkelte trives og fællesskabet fungerer. For at eleverne skal få ejerskab over målene, inddrages de på klassen og som årgang i, hvordan målene kan nås. I SFO arbejdes der med social lektiecafe (se SFO s årsplan) Vi vil løbende notere faglige og sociale observationer (klasselog) på den enkelte elev til brug ved udarbejdelse af bl.a. elevplaner. Tegn: Eleverne er bedre til at give udtryk for, hvad de har lært. Eleverne bliver bedre til selv at formulere mål, eleverne føler større ansvarlighed i forhold til, hvad de skal lære. : Gennem gruppesamtaler med eleverne, hvor eleverne taler om, hvad de har lært ud fra de opstillede mål, vil vi søge at få et indblik i, om de er mere bevidste om, hvad de har lært og hvad de mangler at lære. Gennem forældresamtaler og udarbejdelse af elevplaner får vi en fornemmelse af, om vi får et bedre indblik i det enkelte barn. Indsatsområder It 2

Vi åbner elevintra i starten af skoleåret. Vi vil bruge det til lektier, læsekontrakt, billeder, korte informationer til eleverne og aflevering af fx månedesopgave. I forbindelse med elevintras beskedsystem arbejder vi på årgangen med nogle etiske retningslinjer for, hvordan man skriver til og om hinanden. Vi introducere 10-finger-systemet, så eleverne kan øve sig hjemme. Desuden arbejder vi med forskellige fagfaglige programmer fra forskellige forlag. Vi inddrager IT i det daglige via den elektroniske tavle og computerne på årgangen. Dansk som andetsprog Status: På 3. Årgang vil vi i vores undervisning have fokus på dansk som andetsprog som fag som en del af alle fag, emner og problemstillinger. Vi har 2 elever på årgangen, som har dansk som andetsprog, og vi vil naturligt støtte og udvikle deres sproglige kompetencer. Hensigten med fokus på dansk som andet sprog er også at udvide alle børnenes sproglige kompetencer og tilgodese sproglig stimulation af de mere sprogfattige elever. : Tegn: Tiltag: At eleverne kan fortælle om egne oplevelser, følelser og andre ting der er knyttet til deres hverdag. At eleverne lytter til lærerens oplæsning og kan deltage i snak på klassen efterfølgende om det læste. At eleverne deltager aktivt i samtaler på klassen om emner, som vi arbejder med. At eleverne kan anvende det faglige sprog, knyttet til de forskellige fag og kan anvende det i tale og skrift. At elevernes sproglige kompetencer og sproglig nysgerrighed øges. At eleverne deltager aktivt i fortællekredsen. At eleverne i konflikter er i stand til at sætte ord på egne følelser og at de kan løse en konflikt ved hjælp af sprog. At eleverne deltager aktivt i undervisningen, når vi taler fælles i klassen. At eleverne tør stille sig op foran de andre og fortælle eller fremføre noget. At eleverne leger med de andre børn fra klassen/årgangen. At vi jævnlig har fortællekreds. Arbejde med CL-strukturer, så eleverne får mulighed for at snakke mest muligt. Ved opstart af nyt emne i fagene udvælges fokus ord, som der arbejdes med. Arbejde med sproglige værksteder - ordenes betydning, rim, antonymer, synonymer, homonymer. At eleverne jævnligt skal fremføre noget for de andre i klassen - forsøg, læseteater, drama, emner osv. : Vi vil løbende ideudveksle fortællerkredseerfaringer på vores teammøder. Lave små sprogtest på eleverne før og efter et emne i forhold til udvalgte fokusord. Vi vil selv lade børnene evaluere deres fremtræden for klassen - hvad gik godt og hvad kan jeg gøre bedre. Ud fra børnenes egne produkter, vil vi løbende evaluere dels deres sproglige udvikling dels vores egen undervisning. Ro og trivsel LP-modellen I klasserne skal der være et godt og anerkendende undervisningsmiljø, hvilket betyder: At der er ro under fælles gennemgang og at man rækker fingeren op ved indlæg 3

At der er plads til at spørge igen, hvis man er i tvivl om noget At der er arbejdsro når den enkelte arbejder eller der arbejdes i par eller grupper. (arbejdsro er ikke stilhed) At den enkelte føler sig set og hørt i det daglige både i forhold til faglige og sociale problemstillinger For at sikre god trivsel og læring blandt eleverne, vil vi gennem brugen af LP-modellen forsøge at opnå en god forståelse af de faktorer, som udløser og opretholder et ikke-gavnligt læringsmiljø. LP modellen er en analysemodel, hvormed man kan opnå en god forståelse for de faktorer, der gør sig gældende omkring adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. Arbejdet med modellen bygger på en anerkendende og systemisk tilgang til det enkelte barn og problemstillingen. Systemisk betyder, at vi søger at komme hele vejen rundt om problemstillingen, og at vi ser på alle de faktorer, der spiller ind. Morgenbånd En del af morgenbåndene bruges til læsning, hvor eleverne læser selvstændigt eller i par. Lærerne får her mulighed for at følge med i den enkelte elevs læseudvikling ved at høre eleverne læse og noterer sig, hvilke bøger de læser. Morgenbåndene bruges også til samling for hele årgangen, hvor der synges, læse op, vises film osv. I perioder vil vi også bruge morgenbåndene i forbindelse med tværfaglige emner, hvor hele årgangen får fælles oplæg, eleverne viser drama eller andet fra undervisningen. Alle fag indgår som en del af morgenbåndene. Sundhed Området sundhed, som vi ser som både mental og fysisk sundhed, inddrages i åbne uger og i dagligdagen på forskellig vis. Som oplæg til åben uge om sundhed vil vi bruge morgenbåndene til bevægelse og løb. I det daglige indlægger vi små pauser med bevægelsesøvelser i klassen eller udenfor. Udeundervisning Vi søger at inddrage skolegårde og skolens nærmiljø på forskellig vis. Eleverne efterspørger undervisning udenfor, hvilket vi søger at efterkommer ved at bruge skolens udeområder. Turer i naturen er også en del af årgangens arbejde med social trivsel. Udeundervisning falder naturligt i tråd med natur/teknik, men vi forsøger at udvide det til de fleste fag. Trivsel og sociale mål Holddeling: Vi vil arbejde med holddeling inden for klasserne. Vi vil holddele med forskellige formål og sætte fokus på undervisningsdifferentiering. Dreng/pige finde ind i nye arbejdsfællesskaber, venskaber og lære af hinanden mht. adfærd og sprogtone. Gode arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen at lære af forskellighed og det, at vi har forskellige kompetencer og stærke sider (læringsstile og Mange Intelligenser) Efter faglig kunnen at kunne udfordre alle elever lige netop der, hvor de er lige nu. Efter interesse og dermed fokus på motivation. Elevmedbestemmelse/-indflydelse: Gennem klassemøder med dagsorden og referat, fortællekreds og klassesamtaler søger vi at skabe et miljø, hvor det er naturligt at eleverne får indflydelse. Dels er eleverne medbestemmende i daglige rutiner som 4

duksearbejde, klassens indretning, pladser og spisesituationer, dels søger vi at inddrage dem i planlægningen af emner ved at arbejde med deres forforståelse, så de får et godt grundlag for at bruge deres indflydelse. Eleverne har indflydelse på undervisningen ved at komme med ideer og forslag, som så vidt muligt inddrages. Ressourcetimer: Vi bruger timerne forskelligt i løbet af året. I perioder sætter vi fokus på matematik eller dansk ved at bruge ressourcetimerne til at samle små hold af elever, der har brug for faglig støtte eller særlige udfordringer. I andre perioder bruges timerne i klasserne til arbejde med et særligt fagindhold fx grammatik, formler, begreber eller til at sætte særlig fokus på klassens sociale trivsel. Timerne ligger ikke fast på enkelte klasser, men bruges efter behov. Trivsel For at kunne arbejde konkret med børnenes trivsel har vi opstillet mål for områder Sociale mål børnene imellem At børnene gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter. At børnene oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen vi vil samles nogle morgener til lege, musik og sang. At børnene oplever, at forskellighed er godt. At børnene leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale. At børnene føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden at alle kan sidde og arbejde sammen med alle. At børnene passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til hinanden. At børnene trives og er glade for at komme i skole. Konkrete mål i børnehøjde ud fra ovenstående punkter: Jeg er god til at se, hvordan andre har det. Jeg kan lytte til andre og sige min mening. Jeg passer på egne og andres ting. Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder alene og i grupper. Eleverne præsenteres for de konkrete mål og de evalueres med det enkelte barn til elevsamtalerne. Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds, hvor eleverne oplever at komme til orde og at lytte aktivt. Her vedtages et fælles sæt regler for klassen. Mobbeplanen og elevråd indgår i udvalgte klassemøder og fortællekredse. Sociale mål voksne og børnene imellem: At vi voksne tager ansvaret for relationerne børnene imellem og mellem børn og voksne. At vi har en anerkendende og nysgerrige tilgang til børnene. At nå omkring det enkelte barn, så de føler sig set og hørt. At huske på det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfyldt for dem. Derfor vil vi lytte til barnet, men også give udtryk for, hvad der er hensigtsmæssigt. Skole-hjemsamarbejde: Forældresamtaler: 5

Vi udsender elevplaner i efteråret, som vil danne grundlag for forældresamtalen om foråret. Til samtalen deltager forældre, SFO-pædagog samt dansk- og matematiklærer. Der vil derfor kun være én skolehjemsamtale i dette skoleår. Er der brug for en samtale i løbet af efteråret kan lærerne altid kontaktes. Elevsamtaler: Før elevplanerne udarbejdes samt før skole-hjemsamtalen i foråret gennemføres elevsamtaler, med hvert enkelt barn, hvor barnet på forhånd har forholdt sig til nogle spørgsmål, som har med hverdagen på skolen at gøre. Forældrearrangementer: Vi afholder et forældremøde på årgangen tirsdag d. 21. september 2010. Sidst på skoleåret vil vi afholde endnu et forældremøde som afrunding af skoleåret. Forældreintra: Brugen af forældreintra fungerer fint og vi fortsætter som hidtil. Vi har orienteret forældrene om, at vigtige beskeder eller lidt svære situationer ikke bliver mailet til os, men at det i stedet klares med et telefonopkald eller et møde. Åbne uger tid Uge 37 Hvad får vi fra gården? aktiviteter Tirs d. 14/9 Sebastian Klein kommer og smørre sunde madpakker Ruge kyllinger ud rugemaskine fra CFU Da ægget blev til kylling - CFU Minimejerriet CFU Jobs indenfor landbruget (UEA) DVD Dyrene på landet med Chapper Dyrene er dine venner. Pas godt på dem. bog med tekst og opgaver til hver elev. mål At få kendskab til og viden om dyrevelfærd At få indsigt i hvor vores mad kommer fra At få viden om udrugning af kyllinger At kende til forarbejdning af landbrugsprodukter At eleverne kan fortælle hvad mennesket har brug for for at leve evaluering I begyndelsen af ugen præsenteres eleverne for nogle områder, som vi skal igennem i løbet af ugen. Eleverne vælger 1-2 områder, og de skriver, hvad de ved om disse områder. I slutningen af ugen skriver eleverne igen, hvad de nu ved om de valgte områder. tid Uge 41 Sundhed aktiviteter Løbebånd om morgenen løbe i nogen morgenbånd i ugerne op til motionsdag inger til sund skolenet Førstehjælp Besøg i svømmehallen om sikkerhed og redning Evt. besøg på Brandstation Ny Munkegade Fordøjelsen mål At få kendskab til førstehjælp og kunne anvende noget af det At eleverne kan beskrive fordøjelsessystemet At kunne beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis 6

evaluering I begyndelsen af ugen præsenteres eleverne for nogle områder, som vi skal igennem i løbet af ugen. Eleverne vælger 1-2 områder, og de skriver, hvad de ved om disse områder. I slutningen af ugen skriver eleverne igen, hvad de nu ved om de valgte områder. tid Uge 4 incl. Værdidag onsdag Trivsel aktiviteter Samarbejdsøvelser Dramaøvelser med eksempler på, hvordan man kan hjælpe andre, hvordan man kan tage ansvar, hvordan man passer på tingene osv. Arbejde med den personlige fortælling hvordan ser jeg verden og hvordan møder jeg verden? mål Konkrete mål i børnehøjde: evaluering Jeg er god til at se, hvordan andre har det. Jeg kan lytte til andre og sige min mening. Jeg passer på egne og andres ting. Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder alene og i grupper. Eleverne skal fortælle/beskrive konkrete situationer, hvor de har opfyld målene. tid Uge 15 emne Minisamfund tid Uge 23 emne Afdelingsuge Tværfaglige emner tid På forskellige tidspunkter i de forskellige fag fra aug. til nov. emne Dåseryderen - dansk, N/T og billedkunst aktiviteter Indsamling af dåser og flasker Historieroulette Skrive eventyr om Gert Genanvendelse og Retur Rikke Tegne etiket til flasker/dåser med fokus på genanvendelse /evaluering Se under de enkelte fag tid Uge 43 emne Halloween dansk, musik og engelsk Se aktiviteter, mål og evaluering i årsplan for dansk og engelsk. tid Uge 48-50 emne Jul dansk, musik og kristendomskundskab Se aktiviteter, mål og evaluering i årsplan for dansk, musik og kristendoms-kundskab. tid Uge 5-6 Dinosauere dansk, matematik, n/t, billedkunst aktiviteter Materialer: 2 bøger om dinosauere fra CFU, materialekasse folder om dinosauer hjælp fra biblioteket til at bruge publicher, bygge en dinosaur af mælkekartoner tegne dinosauer i forskellige størrjelsesforhold inde og ude mål At kunne arbejde med størrelsesforhold evaluering Se de enkelte fag 7

tid Uge 18-21 Den franske maler Monet dansk og billedkunst aktiviteter Læse Linea i malerens have Se video Linea i malerens have Male billeder inspireret af Monets billeder Filte åkander mål Se de enkelte fag evaluering Se de enkelte fag Dansk Materialer: Stavevejen 1 Logbog Ny dansk i tredje læsebog Ordbøger Værkstedsorienteret arbejde Der vil fortsat være værksteder i dansk. Gennem fokus på læringsstile og intelligenser planlægges værksteder og værkstedsorienterede aktiviteter i timerne. Månedesopgaver Der vil i år være månedesopgaver, hvor eleverne arbejder selvstændigt med en skriftlig opgave. Eleverne sætte selv mål for deres arbejde og evaluerer. Opgaven afleveres og kommenteres af os. Læsning Der er stadig fokus på læsning på 3. årgang. Der læses i nogle af morgen-båndene, og der vil i årets løb være fælles litteratur, som læses og arbejdes med i klassen. Vi har fokus på forskellige måder at læse på fx hurtiglæsning, søgelæsning m.m. Stavning Gennem brug af stavevejen 1 og andre materialer udvides elevernes kendskab til stavning, således at børnestavningen langsomt forsvinder. Der vil i årets løb være et antal diktater. Der vil specielt være fokus på staveregler og identifikation af bogstavernes lyde i ord. Skrivning Vi vil fortsat have fokus på vigtigheden af at eleverne får formuleret sig skriftlig gennem månedsopgaver, logbog og skriftlige opgaver. Det er vigtigt, at eleverne skriver sammenhængende fiktionstekster, derfor arbejder vi procesorienteret. Vi arbejder stadig med sammenhængende skrift, hvordan man holder på blyanten og siddestillinger. Tid Uge 32-36 Eventyr herunder dåseryderen tværfagligt med N/T og billedkunst Aktiviteter Skrive historier med historieroulette Læse kendte eventyr på svensk og norsk spil fra læsebogen omnorden Læse eventyr fra forskellige lande (interkulturel kompetence) Arbejde med selvstændig læsning Arbejde med eventyrets kendetegn Oplæsning af eventyr lærer og elev Klaskepot af Rune T. Kidde fra Eventyrlige fortællinger At skrive sammenhængende fiktionstekster 8

At få kendskab til eventyrgenren At forstå tillægsordenes betydning for historieskrivning At læse lette og korte norske tekster Se hinandens stangdukkeeventyr. Evaluere på eventyrtræk. Quiz om eventyr fra temaværksted. Åben uge 37 Tid Uge 38-40 Læsekursus i samarbejde med specialcenteret Aktiviteter Læse At øge sin læsehastighed At få en bedre læseforståelse Læsebarometer hvor meget har vi læst? Åben uge 40 Efterårsferie uge 41 Tid Uge 43-44 Grammatik Aktiviteter Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget ordklasser Værksteder fra Stavevejen 1 Ny skriftlig for tredje At genkende og bruge navneord, udsagnsord, egennavne og tillægsord At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget En lille skriftlig prøve Tid Uge 45-47 Gys og gru Halloween tværfagligt med engelsk og kristendomskundskab Aktiviteter Læse billedbogen Den store røde hund CFU Læse Edderkoppemanden, Den dobbelte kobra, Døden på ski CFU Gyserhistorier hentes på nettet og lyttes til (lydfiler) Lave historier med historieroulette i grupper historierne illustreres og illustrationerne scannes ind på computer At kunne læse tekster op med artikulation og betoning At få et begyndende kendskab til spændingskurven At kunne bruge stemmen som udtryksmiddel At lære at lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Kendskab til genren gys og gru Fremlæggelse af udvalgte historierne ved morgensamlingerne med respons fra de lyttende. Tid Uge 48-50 Jul og grammatik Aktiviteter Teater i samarbejde med kristendom juleevangeliet i moderne form Forskellig julegrammatik fra kopimateriale og hjemmesider At kunne bruge sproget i drama At kunne udtrykke sig i dramatisk form At børnene er glade og gode til at samarbejde At få et begyndende kendskab til 10-fingersystemet Vise drama for kammerater og forældre. Juleferie uge 51-52 Tid Uge 1 Nytårstaler Aktiviteter Lytte til Dronningens nytårstale Selv skrive en nytårstale 9

Holde sin egen tale Skrive nytårstaler ind på computer og udgive til hele klassen At kunne holde en kort tale At kunne orientere sig om store træk i samfundet og i eget liv At bruge skrivning til at ordne og fastholde ideer og tanker Elevere holder taler for hinanden Tid Uge 2-3 Kortfilm Aktiviteter Se forskellige kortfilm fra filmstriben på den elektroniske tavle Kortfilm: Buldermanden, Hænderne op, Mindre end Anna Arbejde med udvalgte filmiske virkemidler lyd, klip, lys, kameraføring At kunne give et kort referat af filmens handling At få kendskab til genren kortfilm At kende til filmiske virkemidler Se en ukendt film, hvor de i grupper skal forholde sig til de 4 virkemidler, som vi har arbejdet med Åben uge 4 Tid Uge 5-6 Dinosauere tværfagligt Aktiviteter Projektopgave med produkt Fremlæggelse for klassen At kunne søge information på en systematisk måde At kunne søge oplysninger i digitale og trykte tekster og bruge det når du skriver At begynde at bruge 10-finger-system Fremlæggelse med fokus på 3 udvalgte områder. Vinterferie uge 7 Tid Uge 8-9 At læse og tale om skønlitteratur materialet Omme bag klædeskabet Aktiviteter Hvad er litteratur? Samtale og eksempler Hvad bestemmer forfatteren? Arbejde med begreber som fortæller, hvem, hvor, hvornår, sproget og åbning, midte og slutning Læse nyere og ældre litteratur arbejde med at litteratur fra forskellig tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. At kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling At kunne samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse At få en begyndende forståelse af tekstanalyse gennem brug af begreber som ide og komposition Materialets evalueringsark bruges gennemgående i forløbet det kan jeg lide det kan jeg ikke lide det undre mig det lægger jeg mærke til. Gennem brug af materialets evalueringssider samles op på det, eleverne nu ved og kan. Tid Uge 10-14 Et forfatterskab Ole Lund Kirkegaard Aktiviteter Læse bogen Ole Lund Kirkegaard og alle de andre rødder - CFU Læsebogen uddrag af bøger + noget om forfatteren + kopisider fra lærervejledning Skabe Ole Lund Kirkegaard univers vha. tegninger og talebobler Undersøge voksnes kendskab til bøgerne søjlediagram At få kendskab til et forfatterskab og dets særpræg At læse flere bøger indenfor et forfatterskab 10

Børnene laver en quiz til en anden klasse. Hvilken klasse ved mest? Åben uge 15 minisamfund Påskeferie uge 16 Tid Uge 17 Grammatik Aktiviteter Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget ordklasser Værksteder fra Stavevejen 1 Ny skriftlig for tredje At genkende og bruge navneord, udsagnsord, egennavne og tillægsord At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget En lille skriftlig prøve Tid Uge 18-21 Den franske maler Monet tværfagligt med billedkunst Aktiviteter Linea i malerens have CFU Filmen Arbejde med billedanalyse Filte åkander Et begyndende kendskab til fagbegreber indenfor billedanalyse At få kendskab til en historisk personlighed Udstilling af billeder og fremlægning af eget billede med brug af nogle få fagbegreber Åben uge 23 afdelingsuge Tid Uge 24-25 Præsentations-portefolio Aktiviteter Opsamling af årets emner og aktiviteter ved brug af årsplanstræet Selvevaluering Samle sin portefolie At det bliver synligt for eleverne, hvad de har lært i årets løb Portefolien Engelsk Hovedvægten i undervisningen lægges på det mundtlige arbejde og foregår fra første dag på engelsk i så vid udstrækning, det er muligt. I begynderundervisningen er fokus på lytteforståelse og begyndende mundtlig udtryksfærdighed. Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, men efterhånden også for at give eleverne mulighed for at udtrykke sig på sproget. Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd og faste vendinger vedrørende nære emner gennem lytning, handling, leg, læsning, mv. Et gennemgående princip i undervisningen er gentagelser. Undervisningen vil hovedsageligt bestå af klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og med inddragelse af CL (Cooperative learning). I engelskundervisningen arbejdes der med følgende fire centrale områder: Kommunikative færdigheder - Disse tilegnes via elevernes lytten til og imitation af lærerens sprog. Video og cd anvendes til samme formål. - Lærerens højtlæsning af Big Books og andre billedbøger samt elevernes egen læsning i enkelte selvvalgte bøger indgår i undervisningen. - Brug af digitale værktøjer til at lytte og finde ord. - Svare på enkelte spørgsmål om sig selv, familie, skole og fritid. - Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx forståelsen af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget. Sprog og sprogbrug 11

- Gennem imitation og gentagelser af fx sange, rim og remser, udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides. - Eleverne vil kunne anvende et grundlæggende ordforråd, der sætter dem i stand til at kunne forstå og tale med om nære emner. - Der arbejdes med at stave enkle ord og udtryk og let grammatikforståelse fra begyndelsen. Sprogtilegnelse - Der lægges vægt på at anvende kommunikationsstrategier som fx kropssprog og kvalificeret gætning. - Gennem pararbejde opmuntres eleverne til at anvende sproget til at kommunikere med hinanden. - Billed- og vægordbøger og elektroniske midler anvendes til enkelte opgaver og spil. Kultur og samfundsforhold - Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår først og fremmest Storbritannien, USA og Australien. - Herunder børnekultur hvor der fortrinsvis arbejdes med sange, rim, spil og fortællinger, og vi ser på forskelle og ligheder med Danmark. Løbende materialer: Abrakadabra - elevbog m CD Abrakadabra - lærervejledning Let`s do it My very first engangsmateriale mappe Løbende aktiviteter: Toby the Sock en sok der får øjne og hår. Læreren starter med en og senere laver eleverne deres. Sange, rim og remser Let s s. 4, 8, 15, 28, 29, 34 og 39 Muzzy in Gondoland Opsamlingsportefolie Uge r Aktiviteter 32 36 (5) Toby the Sock Presentation The Alphabet Numbers Muzzy in Gondoland 37 Åben uge Toby the Sock Eleverne laver deres egen Sock og navngiver den de laver en lille bog om deres Sock Præsentation af sig selv Sange og lege Præsentation af The Mouse family (Let s s. 2-3 + 5-7 + test s. 8) Lyt og find bogstavet IT-interactive opgaver Lyt og find tallet (Let s s. 10-11 + 20) Into til seriens figurer At kunne sige de første spørgsmål og sætninger vha. the sock At få mod til at gætte og tale på engelsk At kunne fortælle kort om sig selv At kunne sige bogstaverne At kunne tallene fra 0-10 At kunne forstå engelsk tale på TV Report cards Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock Præsentere sin Sock for klassen. Alfabetdiploma bogstaverne siges for en kammerat, som så skriver under på det Lottery with numbers 38 40 (3) Colours (Let s s. 12-14) Familietræ Tegneopgaver Bevægelseslege Navne og spørgsmålskæder At kunne de mest almindelige farver At kunne indgå i Report cards Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock 12

A House One cat two cats Lave fødselsdagskort IT-interactive opgaver Lyt og find farven Gå på opdagelse I huset Indrette et hus Arbejde med ental og flertal (Let s s. 22-23 + 34-35) pararbejde omkring en kommunikations-leg At kunne husets rum og de mest almindelige møbler Kende til ental og flertal Flip-flapper med farver Tip en 13ér Where is the toilet? Osv. 41 Åben uge 42 Efterårsferie 43 47 (5) 48 50 (3) Halloween Tværfagligt med dansk The Body Clothes Thanksgiving (Let s s. 16-18) Fortællinger om hvorfor og hvordan man holder Halloween (Let s s. 21 + 38) Bevægelsesleg Lyt og find kropsdele Domino Sange med brug af kroppen Head & shoulder sang If you re happy (Let s s. 30-31) Clothes game IT-interactive opgaver Lyt og find tøjet Fortællinger om hvorfor og hvordan man holder Thanksgiving Christmas (Let s s. 24-27) Julekort Julesange Min juleaften Christmas Bingo At kende til engelsk og amerikanske traditioner At kunne nævne kroppens og ansigtets dele At kunne finde forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk sprog At kunne nævne 10 beklædningsgenstande At kunne bruge elektroniske medier til opgaver og spil At kende til juletraditioner i England At forstå korte engelske tekster Report cards Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock Iføre sig forskelligt tøj og fortælle en kammerat, hvad man har på Report card Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock 51 52 Juleferie 1-3 (3) The Classroom Time and calender Memory Domino Namecard Lave ure Time game Quiz og byt Do it spil At kunne benævne klassens møbler og ting At kunne klokken I hele timer At kunne ugens dage og månederne Report cards Sætte namecards på møbler og ting i klassen Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock At have mod til at skrive på engelsk Lave en mimibog om tid 13

4 Åben uge 5 6 (2) Meals Food Wordsearch Fruitbowl IT-interactive opgaver You are what you eat At kunne nævne 10 fruger og grønsager At kende til forskellige måltider At kende til forskelle mellem mad i DK og England Report cards Food diploma nævne 10 frugt/ grønt og 4 måltider for en kammerat, som så skriver under 7 Vinterferie 8 10 (3) A Farm Zoo game (Let s s. 36-37) What animal am I? Zoo game Lege Noahs ark At kunne mindst 5 dyr fra gården At kunne 10 dyr fra zoo Report card Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock Animal Lottery 11 14 (4) The United Kingdom The USA Australia Læse om de tre lande Lave flag Sange (Let s s- 32-33) At kende til kultur og levevis i engelsksprogede lande At kunne hente info fra bøger og internet Report card Mundtlig repetition af emnerne med Toby the Sock Projekt: vælg et land, tegn flaget og skriv lidt om landet 15 Åben uge 16 Påskeferie 17 Easter Lære om engelske traditioner i påsken Påskeæg Sange Lege 18 22 (5) Workshops 23 Åben uge O-løb Værksteder Spil over årets emner At kende til traditioner i England At kunne se på egne læringsprocesser gennem året Spille hinandens spil Give feed back (ris og ros) 24 25 (2) Præsentations portefolio What did you learn? At kunne evaluere egne produkter At samle et udvalg af årets produkter til en portefolie Mundtlig repetition af årets emner med Toby the Sock Matematik 14

Nye faglige emner: I 3. klasse skal vi arbejde med en del nye områder. Eleverne skal introduceres for division gange koordinatsystemer flytninger vinkler sandsynlighed kombinatorik statistik rumfang decimaltal brøker målestoksforhold Regnehistorier: Vi vil fortsat have fokus på regnehistorier, da det er et meget vigtigt led i at kunne udvikle brugbare begreber og forstå, at matematik har noget med virkeligheden at gøre og kan bruges til at løse mange dagligdags problemer. Organisering: Vi vil fortsætte med bogsystemet Format og ligesom de to forløbne år supplere med værksteder, hvor eleverne lærer ved at se (visuel), høre (auditiv), gøre (kinæstetisk) og røre (taktil), og hvor de arbejder alene, i par, i små grupper og i store grupper. Forskellen fra sidste år bliver, at eleverne skal være mere aktive omkring udvikling af nye værksteder og i højere grad selv finde på arbejdsmåder. Det mener vi, at de har forudsætninger for, da de er blevet præsenteret for mange forskellige arbejdsmåder de sidste to år. Tværfaglighed: Vi har to tværfaglige emner, hvor matematik vil indgå. I emnet omkring dinosaurer skal vi arbejde med målestoksforhold og i vores landbrugsemne vil matematikdelen handle om brøker. Lektier: Vi vil fortsætte med ugelektier som de sidste to forløbne år. Eleverne vil som i 2. klasse få lektier for i træningshæftet. Hver anden uge vil de som noget nyt skulle aflevere hjemmeregning som ugelektier. Fokuspunkt: Vores fokuspunkt i år vil som sagt være mål og evaluering. Specielt elevernes selvevaluering vil være i fokus. Eleverne vil fra skolestart få en evalueringsmappe i matematik, hvor vi har omskrevet ministeriets Fælles mål til børnemål. Se eksempel nedenfor. I starten af hvert emne præsenteres eleverne for de meget konkrete mål. I slutningen af hvert emne skal de vurdere ud fra kan/kan næsten/kan endnu ikke, hvorvidt de har nået målene. Herudover vil vi efter hvert emne lave en lille test, hvor vi kan vurdere elevernes færdigheder og dermed se hvor der skal sættes ind. I slutningen af skoleåret vil vi som de andre år lave en MG test.(matematiske Grundfærdigheder) It: Til hvert emne i bogsystemet vil vi inddrage it i form af regnearksopgaver, skrive og udforme regnehistorier, og ved brug af diverse onlinespil. Matematikkursus: Eleverne skal igennem et 3 ugers matematikkursus, som eleverne kender fra læsekurset i dansk. Der vil både derhjemme og i skolen blive sat fokus på de fire regningsarter. Tabelbevis: 15

Eleverne skal hele året øve de små tabeller og vil i slutningen af året få et tabelbevis, hvis de kan alle tabellerne ved årets slutning. Eksempel på børnemål til evalueringsmappen: : Pizzeria Det skal jeg lære Mine mål: Jeg kan skrive delehistorier Jeg kan dele tal og ting op i lige dele og finde en rest Jeg kan bygge ting og dele det ligeligt Jeg kan dele arealer ligeligt Jeg kan måle ting og dele dem Kan Kan næsten Kan ikke endnu Natur og teknik Vores overordnede mål med undervisningen i n/t er stadig, at eleverne møder naturvidenskaben således, at de får lyst til et langt liv med stillingtagen til natur, teknik, miljø, klima og sundhed. De skal opleve en umiddelbar glæde og fascination over livets mirakler, såvel i naturen som i deres møde med hverdagens teknologi. Det er derfor vigtigt, at eleverne får nogle gode oplevelser, som de kan hæfte deres viden op på. Det tror vi på skaber mening og dermed glæde. Meget af vores undervisning vil derfor foregå i uformelle læringsrum. Når eleverne møder noget autentisk, eks en landmænd eller en jæger eller en stjerneforsker, er chancen for, at de vil erkende, at skolen har noget med virkeligheden at gøre stor! Da vi for første år har n/t-lokalet, vil vi også bruge meget tid på at få lært gode laboratorievaner. Vores fokus i dette skoleår er mål og evaluering, da vi har erfaret at eleverne har haft svært ved at sætte ord på, hvad de lige præcis har lært i faget. At synliggøre målene og give tid til refleksioner tror vi på højner fagets status i elevernes bevidsthed. Vi vil specielt lægge vægt på elevernes selvevaluering og bevidsthed om hvad de skal lære. Derfor vil eleverne, sideløbende med deres n/t mappe, få en n/t-huskemappe, hvor elevernes tanker om emnet inden og efter skal indgå. Nedenfor kan I se årets emner sammen med emnets tankeeksperiment, børnemål og specielle aktiviteter 16

Træer og GPS Uge 32-35 Tankeeksperiment: Hvad ville der ske hvis vi ikke havde nogen træer i verden? Skriv alt hvad du ved om GPS er Specielle aktiviteter: Træ-Gps-løb Besøge skovfoged Jeg kan fortælle hvad et træ har brug for for at vokse Jeg ved hvad oxygen og kuldioxid er Jeg kender ordet fotosyntese og ved hvad det betyder Jeg kender mindst 5 forskellige træer Jeg kender frøene fra 5 forskellige træer og ved hvordan de bliver spredt Jeg kan fortælle hvad vi bruger træ til Jeg kan fortælle hvad længdegrader og breddegrader er, hvis jeg har en globus Jeg kan bruge en GPS til at finde et bestemt sted Landbrug 36-38 (Inkl. åben uge i uge 37) Tankeeksperiment: Hvor kommer din aftensmad fra? Tag hver enkelt del og beskriv hvordan den er havnet på bordet hjemme hos jer. Specielle aktiviteter Besøge landmand Ruge kyllinger ud Kroppen Uge 39-44 Tankeeksperiment: Tegn jer selv som I forestiller jer I ser ud indeni. Skriv på jeres tegning, hvad de forskellige ting er. Specielle aktiviteter: Have besøg af jæger der viser fordøjelsessystemet ved dyr Deltage i aktiv rundt i dk Sundhedsnet??? Lave store billeder af vores organer Kigge på fårelunger Samle torso : : Jeg ved at mennesket er en del af en fødekæde Jeg ved hvad dyrevelfærd er Jeg ved hvor vores mad kommer fra Jeg ved hvordan man ruger kyllinger ud Jeg ved hvilke jobs man kan få indenfor landbruget Jeg ved hvad et menneske skal bruge for at kunne leve Jeg kan fortælle hvad et menneske har brug for for at kunne leve Jeg kan fortælle hvad et pattedyr er Jeg ved hvad oxygen og kuldioxid er Jeg kan fortælle hvad fordøjelsessystemet er Jeg kan fortælle hvad der sker med den mad vi spiser Jeg kan bruge ord som spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm Jeg kan fortælle hvad et menneske bruger lungerne til Jeg kan fortælle hvordan lungerne ser ud Jeg ved hvordan vores blod kan komme rundt i kroppen Jeg kan fortælle hvordan man kan leve sundt Affald Uge 45-50 Tankeeksperiment: Hvad ville der ske hvis ikke vi kunne komme af med vores affald? Forestil dig hvad I ville gøre hjemme i din familie. : Jeg kan fortælle hvad der sker med de ting vi smider ud Jeg kan sortere affald i plastik, metal, træ, organisk materiale, glas Jeg ved hvad rust er Jeg kan fortælle andre hvorfor de ikke skal smide affald i naturen 17

Specielle aktiviteter: Deltage i dåserydderen.dk (konkurrence) Forsøg med at nedgrave forskellige slags affald Besøge forbrændingsanlægget i Lisbjerg Jeg kan fortælle hvad organisk materiale er Jeg kan lave forsøg der viser hvad der sker med vores affald Jeg kan kort fortælle et kredsløb i naturen er Livets udvikling og dinosaurer Uge 1-6 Tankeeksperiment: Skriv og tegn, hvordan du forestiller dig, at det første menneske kom på jorden. Specielle aktiviteter: Lave fagbog om dinosaurer Tegne dinosaur i stor størrelse i skolegård Arbejde med målestoksforhold : Jeg ved hvornår der levede dinosaurer på jorden Jeg kan give et bud på hvorfor de ikke lever her mere Jeg ved hvilke dyregrupper der findes Jeg ved hvilken dyregruppe dinosaurer hører til Jeg ved særligt meget om et udvalgt dyr Europa Uge 8-11 Indgang til emnet: Skriv 2 og 2 ned navnene på alle de lande i kender i Europa Specielle aktiviteter: Lave landekonkurrence på nettet Lave vendespil med hovedstæder og lande Rummet og raketter Uge 12-19 Tankeeksperiment: Hvad ville der ske hvis solen gik ud? Specielle aktiviteter: Opgaver på skolens planetsti Bygge rumraketter Forsøg med tellurium Forsøg med lamper og globus : : Jeg ved hvilke lande der er med i Europa Jeg ved hvor mindst 10 europæiske lande er uden at kigge på et kort Jeg kender mindst 15 hovedstæder Jeg kan forklare hvorfor der er dag og nat Jeg kan forklare hvorfor der er forskellige årstider Jeg ved hvorfor månen ser forskellige ud Jeg kender planeterne i vores solsystem Jeg ved hvad der gør jorden egnet til at bo på Jeg kan bygge en raket Jeg kender til overtryk Jeg ved hvad en ventil, et t-rør og en engangssprøjte er Jeg ved hvad tyngdekraft er Smådyr og nedbryderfødekæder Uge 20-23 Opsamling på affaldsemne og forsøg i efteråret Tankeeksperiment: Hvad ville der ske, hvis der blev flere og flere blade i verden? Specielle aktiviteter: : Jeg ved at blade ikke forsvinder af sig selv Jeg ved hvad en fødekæde er Jeg kan give et eksempel på en fødekæde, der starter med døde blade Jeg kender mindst 5 dyr, der lever i skovbunden og spiser blade Jeg kan bruge et mikroskop Jeg ved hvad et hvirvelløst dyr er 18

Skovtur Lys/mørke forsøg med jordbundsdyr Forsøg med at uddrive dyr med beleseapparat Jeg kan inddele smådyr i insekter, spindlere, bløddyr og leddyr Jeg kan fortælle hvad nedbrydning er Jeg kan fortælle hvad organisk materiale er Historie Undervisningen og arbejdsformer Historie har én ugentlig lektion. Undervisningen vil blive organiseret omkring samtale ud fra fælles oplæg, selvstændigt arbejde, gruppeopgaver, drama, film, historiefortælling og kreative værksteder. Klassen vil i fællesskab lave en tidsfrise, som hele tiden vil blive opdateret med forskellige perioder, episoder og personer, efterhånden som de fremkommer i undervisningen. De perioder, vi vil arbejde med, vil blive bearbejdet med hensyn til klima og livsvilkår, plante- og dyreliv, død og begravelse, spor i landskabet og fund fra den pågældende periode. Grundbogen er delt op i temaer, og arbejdet med bogen vil blandt andet foregå ved at lytte til de lydbilleder, som følger med grundbogen, mens klassen følger med i bogen. Lydbillederne er oplæsning af bogens tekst med illustrerende lyde. Materialer Ind i historien 3. klasse af Carsten Overskov De små fagbøger (stenalderen, bronzealderen, jernalderen) af Inger Byrjalsen Historie i tredje af Niels Aage Jensen Alle Tiders Bronzealder af Margit Broust Jensen & Estrid Tomasson Alle Tiders Stenalder af Margit Broust Jensen & Estrid Tomasson Gut en stenalderdreng af M. Kruse Hansen & J. Holmberg Lille Bjørn på jagt af Lena Eilstrup (stenalderen) SIGYN en pige fra jernalderen af M. Kruse Hansen & J. Holmberg Grim den lange rejse af Palle Petersen (jernalderen) Troldkvinden fra Borum Eshøj (bronzealderen) Udvalgte film Egne materialer For hvert emne sættes et produkt i elevmappen, eleverne selv udvælger. Det kan være et stamtræ, billeder, plancher, PowerPoint-præsentation, skriftlige/tegnede produkter, opgaver og drama. Produktet skal afspejle elevens begreber og forestillinger om emnet, så det er tydeligt at følge med i elevens begrebsudvikling. Denne selvindsigt er motiverende for eleven. 19

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer. Kronologisk overblik gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier. : Hvad er historie? Litteratur/materiale: Hvor længe er det siden Ind i historien 3. kl. Aktivitet: Lave eget stamtræ Stamtræ laves i klassen og hjemme. Små historier fra forældre/bedsteforældre/oldeforældre Tidsfrise påbegyndes / portfolio: Stamtræ Breve Litteratur/materiale: Stenalderen - De små fagbøger Lille Bjørn på jagt Alle Tiders Stenalder Aktivitet: Opgaver : Stenalderen Placér perioden i tidsfrise Film: Manden fra Alperne/Ismandens liv / portfolio: Opgaver Litteratur/materiale: Aktivitet: : Boligen / portfolio: Sådan har vi boet Ind i 20

historien 3. kl. Tegne kort over, hvor du bor. Tegne kort fælles med de steder, børnene evt. er flyttet fra. Tegne hulemalerier Film: Manden fra alperne Kort Hulemaleri Litteratur/materiale: Bronzealderen - De små fagbøger Troldkvinden fra Borum Eshøj Alle Tiders Bronzealder : Bronzealderen Aktivitet: Opgaver Placér perioden i tidsfrise Tegne / portfolio: Opgaver Tegning Litteratur/materiale: Med lidt hjælp fra dyrene - Ind i historien 3. kl. Dyrene kom med i krig - Ind i historien 3. kl. Aktivitet: : Dyr Liste over de dyr, mennesker har gavn af, og hvordan man bruger dem, f.eks. kæledyr, forsøgsdyr, zoo og cirkus. Jøder og muslimer spiser ikke svinekød. Hinduer slagter ikke køer og spiser ikke oksekød. Elefantens betydning i krig. / portfolio: Billeder fra emnet Litteratur/materiale: Jernalderen - De små fagbøger SIGYN en pige fra jernalderen Grim den lange rejse : Jernalderen Aktivitet: Opgaver Placér perioden i tidsfrise / portfolio: Plancher fremlæggelser for klassen Opgaver Litteratur/materiale: Udenfor lurer fjenden Aktivitet: : Forsvarsværker Kender du en by/sted, der er belejret nu? Hvorfor ikke føre krig et øde sted? Hvorfor ødelægger man det, man slås / portfolio: 21

om? Kristendomskundskab Undervisningen i faget er tilrettelagt i forhold til fælles mål for faget. Der inddrages forskellige arbejdsformer som oplæsning, fortælling, samtale, sang, tegning og drama. Materialer: Liv og religion 3 elevbøger og lærervejledning IT Liv og religions hjemmeside Tid Uge 32-36 Hvor kommer verden fra? Aktiviteter Arbejde med myten som genre Hvad er kaos og kosmos? samtale og tegning Oplæsning af skabelsesmyter fra forskellige kulturer Arbejde med Big bang som videnskabelig skabelsesmyte skrive/fortælle egne skabelsesmyter at kende til skabelsesmyter fra forskellige kulturer at kende til forskellige og ligheder mellem skabelsesmyter at kende til myten som genre Hvad ved du? En lille quiz på Liv og religions hjemmeside Oplæsning/fortælling af egne skabelsesmyter Åben uge 37 Tid Uge 38-40 Paulus og de første kristne Aktiviteter Beretninger om kristendommens begyndelse efter Jesu død Historien om de første kristne og forfølgelsen af dem Paulus Fortælling om Luther hans liv og betydning for kristendommen Samtale om symboler tegne symboler og skrive om betydningen At kende til kristendommens begyndelse hvornår og hvem? At kende til personlighed indefor kristendommen som Paulus og Luther At kende til udvalgte symboler som korset, fisken, hyrden og ankeret Samtale i klassen Åben uge 41 Efterårsferie uge 42 Tid Uge 43 Halloween i samarbejde med engelsk Aktiviteter Beretninger om Halloween om religiøs tradition Danske og udenlandske traditioner i forbindelse med døden Optakt til Halloweenfest i SFO At kende til forskellige traditioner i forbindelse med døden At få en begyndende bevidsthed om at mennesker lever og opfatter verden forskelligt Hvad ved jeg før forløbet? Hvad ved jeg efter forløbet? Tid Uge 44-47 Hvad er løgn? 22

Aktiviteter Samtale om elevernes erfaringer med at lyve Hvorfor kan det være farligt at lyve? fortællingen om Hyrdedrengen og ulven Kan det være nødvendigt at lyve? diskussion om løgn og sandhed De 10 bud Grundloven samtale om love og konsekvenser At blive bekendt med forskellige forståelser af begrebet løgn At kunne undersøge og diskutere, hvordan løgnen er en del af livet At lære om religioners forhold til løgnen Løgnedetektor fortæl 3 små hændelser kun en er sand hvilken? Tid Uge 48-50 Jul Aktiviteter Skuespil krybbespil i en moderniseret form (i samarbejde med dansk) Oplæsning af et traditionelt krybbespil Oplægning af et moderniseret krybbespil og samtale om forskelle Øve og fremføre et moderne krybbespil At kunne gengive en bibelsk fortælling i dramatisk form At kende til og kunne syng udvalgte salmer og sange Fremvise krybbespil for klassens forældre og evt. mindre elever. Tid Uge 1-3 + 5-6 Hellige steder Aktiviteter Samtale om eksempler på hellige steder og hvorfor de er det Fortælling om den kristne kirkes historie Kirkens indretning og funktion besøg i en kirke Hellige bygninger i andre religioner billeder og beretninger Film om hellige steder At få øje på og viden om hellige steder At få en begyndende forståelse for begrebet hellig At få kendskab til forskellige religioners hellige bygninger, herunder specielt den danske, kristne kirkes indretning og funktion Tegne Grundfør kirke og beskrive indretningen Tid Uge 8-14 Hvad er et mirakel? Aktiviteter Samtale om hvad mirakler er og eksempler på små og store mirakler Fortællinger Bespisning af de fem tusind og Opvækkelsen af Lazarus Mirakuløse fænomener: Hellige kilder og Grædende statuer Kortfilm Gennem samtale at kunne forholde sig til begrebet mirakel At få kendskab til både folkelige og religiøse forståelser af hvad det mirakuløse er At få viden om at mirakler ofte tolkes ind i en guddommelig ramme Skrive kort om begrebet mirakel. Tid Uge 17-22 Pinse Aktiviteter Hvorfor fejre man pinse? Samtale og oplæsning af pinseberetningen Fortælling af historien om Babelstårnet 23

Tegne sit eget Babelstårn udstilles på årgangen Synge I al sin glas nu stråler solen og At pinsen den er lysegrøn Samtale om Helligånd som religiøst begreb At få kendskab til pinsen som en kristen højtid At få forståelse af sammenhængen mellem nutidens helligdage og de bibelske beretninger At få et begyndende indblik i det kristne fænomen Helligånd Quiz om pinsen Tid Uge 24-25 Opsamling på året Aktiviteter Gennemgå årets emner og forløb vha. bogen At se tilbage på året og samle op på forløb og viden At samle udvalgte produkter til sin portefolie Svømning og Idræt Skolernes obligatoriske svømmeundervisning starter på dette klassetrin, og der er udsendt information til forældrene herom. Året har vi derfor delt ind i fire perioder, hvor klassen har svømning i to perioder og idræt i de andre to perioder. Overordnede mål for undervisningen: - Styrke elevernes motoriske udvikling - Styrke elevernes kropsbevidsthed - Styrke elevernes sociale udvikling - Styrke elevernes kreative evner Idrætsundervisningen Vi vil i år have fokus på Den gode kamp, herunder fair play, opstart af regler, styrke, sammenholdet i det sociale rum, egne styrker og svagheder. Det er vigtigt i idrætsundervisningen, at eleverne oplever fællesskab og medbestemmelse. Vi vil derfor så vidt det er muligt inddrage elevernes egne erfaringer fra klubliv. Der vil være en løbende evaluering i den daglige undervisning, enten med den enkelte elev eller med hele klassen. Det kan foregå enten ved at stoppe spillet eller ved dialog om spillet i slutningen af timen. Undervisningen vil have følgende indholdsområder: Løb spring kast Følgende discipliner arbejdes igennem i deres grovform: Længdespring, højdespring, boldkast, løb og lege, der træner reaktion og hurtighed. Fokus vil være, at eleverne får kendskab til egne styrker og svagheder. Som fortræning til Motionsdagen gennemløbes ruten, og der løbes efter kort i det nære område. Redskabsgymnastik 24

Udgangspunktet er Gymnastik som opgaveløsning, men mere målrettede øvelser på plint, bomme, tove samt rullemåtte indgår. Fokus vil være at styrke sammenholdet i det sociale rum og skabe tillid til hinanden. Boldspil Boldlege, der sigter mere specifikt på de færdige spil. Fokus vil være fair play og opstart af regler. Lege Gode gamle lege udenfor, som indenfor eks. Gå-i-dåsen, skolegårdslege, stafetter osv. Da klasserne også har svømmeundervisning, har vi ikke fundet plads til flere emner. Ret til ændringer forbeholdes. Svømmeundervisningen: Der arbejdes løbende med at give eleverne gode vaner med hensyn til opførsel og hygiejne i badet. I 1.lektion i Hinnerup - Badet gennemgås nøje sikkerhedsregler og forskrifter for, hvordan eleverne skal færdes i badet. Skolen afstemmer løbende med Hinnerup - Badet for at have en ensartet holdning til disse vigtige sikkerhedsforanstaltninger. I skolens svømmeundervisning får ingen elever tilladelse til at opholde sig i den dybe ende af bassinet, før de har bestået en lille prøve. Prøven omfatter: - 50 meter sikker svømning uden pause - Dykning efter dykkerring: 1 lodret dyk + 1 dyk med 3 meter - Svømning under vand (uden dykkerbriller) Formål: Opnå sikkerhed for at eleverne er i stand til at klare sig selv på dybt vand, og at de kan svømme med åbne øjne under vand. I begynderundervisningen i svømning lægges der vægt på at gøre eleverne fortrolige med vandet gennem en masse forskellige lege- og vandaktiviteter. Mange smålege ( f.eks. fange-, bold og fantasilege samt stafetter ) fra den almindelige idrætsundervisning kan med fordel overføres til det våde element. Der integreres så mange vandlege som muligt, da disse efter vor opfattelse også har et funktionelt sigte. Vi bestræber os på at holde et højt aktivitetsniveau i timerne samt at give den enkelte elev udfordringer. Forskellige rekvisitter inddrages til støtte for indlæringen (f. eks. plader, slanger, luffer, bælter, svømmefødder, bolde og ringe ). Vandtilvænningen indeholder følgende elementer: Dykke under vand Glide igennem vandet Flyde på vandet Puste ud i vandet 25