SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen



Relaterede dokumenter
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftoverlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Seksualitet efter brystkræft.

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Status -virker rehabilitering efter kræft

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab


INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Livsstilscenter Brædstrup

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Social ulighed i kræftudredningen

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Det handler om din sundhed

Hvorfor dør de mindst syge?

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Mænds sundhed og fællesskaber

Ydelser og patientens vurdering

Støj fra vejtraffiken i EU

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Hvordan har du det? 2010

Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge

Population attributable fraction

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Guide: Er din krop sund?

11. Fremtidsperspektiver

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Livshistorien kan læses i hjertet.

Transkript:

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen

Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse

Social position

Social position Uddannelse Indkomst Tilknytning til arbejdsmarked Erhverv Civil status Størrelse på bolig

Social position Social position påvirker ikke direkte risikoen for kræft og overlevelsen efterfølgende Forskel i eksponering mellem sociale grupper

Social position Dalton et al. EJC, 2008

Social position og brystkræft

Social position og brystkræft Carlsen et al. EJC, 2008

Social position og brystkræft Carlsen et al. EJC, 2008

Social position og brystkræft Carlsen et al. EJC, 2008

Årsager til sociale forskelle

Social position og forekomst Alkohol HRT Socioøkonomisk position Brystkræft Reproduktion Livsstil

Livsstil og forekomst

Social position og overlevelse Stadie Screening Behandling Socioøkonomisk position Overlevelse Komorbiditet

Social position og overlevelse Stadie Screening Behandling Socioøkonomisk position Overlevelse Komorbiditet Livsstil

Livsstil Rygning Kræftfremkaldende men ikke relateret til brystkræft Påvirker det generelle helbred Påvirker behandlingen Alkohol Kræftfremkaldende Anerkendt risikofaktor for brystkræft Påvirker det generelle helbred

Livsstil Overvægt og fedme Anerkendt carcinogen Påvirker diagnosticeringen Påvirker det generelle helbred Påvirker behandlingen Komorbiditet Ikke direkte kræftfremkaldende Diabetes påvirker carcinogenesen Stor betydning for behandlingen Stor betydning for det generelle helbred

Påvirkning af carcinogenesen Inspired by: Morris et al, ASCO Breast Cancer Symposium Daily News, 2012 Seitz & Stickel, Nature Reviews, 2007

Livsstil og overlevelse

Livsstil og overlevelse

Kost, kræft og helbred kohorten Populationsbaseret prospektiv kohorte Etableret fra 1993-97 Invitationkriterier: Mellem 50 og 64 år Født i Danmark Bosat i Storkøbenhavn eller Århus-området Ingen tidligere cancer (bortset fra alm. hudkræft)

Deltagere

Deltagere

Informationskilder

Information fra patientjournaler

Tidslinie Mulig død Diagnose Baseline End of follow-up Information om livsstil, Social position, mm Information om livsstil, komorbiditet mm

Resultater

Sociale forskelle ved baseline Grundskole/gymnasium % Lang uddannelse % Overvægt/fedme 50 35 Taljemål >80 52 36 Nuværende rygere 43 23 >14 genstande om ugen 12 19

Sociale forskelle ved diagnose Grundskole/gymnasium % Lang uddannelse % Charlson comorbidity index >1 28 19 Overvægt/fedme 43 27 Stadie 1 ved diagnosis 41 39 Tumor størrelse 20 mm 64 56 Østrogen receptor positive 75 75 Nuværende rygere 26 15 >14 genstande om ugen 7 12

Dødelighed i forhold til livsstil Baseline BMI <25 25-30 >30 Rygning nuværende tidligere aldrig Død af alle årsager HR (95% CI)* Reference 0.97 (0.75-1.25) 1.43 (1.06-1.93) 1.56 (1.21-2.03) 1.01 (0.75-1.36) Reference *Justeret for komorbiditet og kliniske prognostiske faktorer

Dødelighed i forhold til livsstil Diagnose BMI <25 25-30 >30 Diabetes nej ja Rygning nuværende tidligere ved diagnose tidligere ved baseline aldrig Død af alle årsager HR (95% CI)* Reference 0.95 (0.72-1.22) 1.09 (0.78-1.51) Reference 1.65 (1.09-2.49) 1.71 (1.30-2.23) 1.27 (0.83-1.93) 1.01 (0.74-1.37) Reference *Justeret for komorbiditet og kliniske prognostiske faktorer

Dødelighed og uddannelse Uddannelse Grundskole/gymnasium Erhvervsuddannelse Lang uddannelse P for tendens Død af alle årsager HR (95% CI) HR (95% CI) Alder Justeret* 1.40 (1.05-1.86) 1.07 (0.81-1.43) Reference 0.01 1.24 (0.91-1.68) 1.03 (0.77-1.40) Reference 0.11 *Justeret for kliniske prognostiske faktorer, komorbiditet, samt alle inkluderede livsstilfaktorer

Konklusion

Konklusion Livsstil længe før diagnose har betydning for overlevelsen efter brystkræft Livsstil, komorbiditet og kliniske prognostiske faktorer kan dog ikke forklare hele den sociale ulighed i overlevelsen efter brystkræft Men hvad kan ellers medvirke? Compliance, netværk, kost?

Take home message Særlig fokus på komorbiditet og livsstil hos kvinder med lav social position!

Tak for opmærksomheden! Og tak til mine samarbejdspartnere! Susanne Oksbjerg Dalton Niels Kroman Jane Christensen Christoffer Johansen Else Ibfelt Anja Olsen Anne Tjønneland Katja Boll