Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ Trivselsarrangement for hele skolen august 0 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.sjorslevskole.dk. Nøgleresultater - pædagogiske processer Vi har fået færdiggjort vores læsepolitik, og med udgangspunkt i denne er der udarbejdet en progressionsplan for læsningen. Planen skal være med til at sikre, at skolens elever løbende tilegner sig nyttige strategier til læsningen i alle fag. I indeværende skoleår gør vi nye tiltag for at bringe læsevejledningen mere i spil i forhold til klasseteamet og til læseforståelsen i alle fag. Der afholdes således to årlige møder mellem læsevejleder og klasseteam, hvilket skaber rum for specifik vejledning
Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ og faglig inspiration til fag, elever, forløb m.m. Vi har i år afprøvet værkstedsundervisning i SFO timer om ugen. Da Silkeborg Kommune måtte skrue ned for resurserne til både undervisningstilbud og fritidstilbud, valgte vi at lægge hovederne i blød for at få mest muligt ud af de beskårne resurser. Det er lykkedes os at undgå at skulle helt ned på minimumstimetallet, som vi ellers frygtede, men der er selvfølgelig sket besparelser også på undervisningsområdet. Skolen og fritidsdelen arbejder sammen om at skabe så god en hverdag for børnene, som muligt, og samarbejdet har i dette skoleår resulteret i et tilbud, hvor 0.,. og. klasse alle dage får fri efter 5. lektion kl..5. gange om ugen (tirsdag og torsdag) er det pædagogerne i SFO en, som er inde i den sidste skemalagte lektion i de yngste klasser. På skemaet kalder vi det for værkstedstimer. Vi deler skoleåret op i 5 perioder og blander børnene fra de klasser i - grupper. I perioder har vi forskellige værksteder, og i perioder øver vi optrin til den årlige generalforsamling i kontaktudvalget og til sommerfesten. I de perioder med fokus på optræden, vil der naturligvis være værksteder for de, der evt. ikke ønsker at være med til at optræde. I værkstedsperioderne, har det i første omgang været følgende værksteder: Sang & rytme Værktøjs- og snitte-kursus Bevægelse & sanser Fortælling kultur & drama Vi har oplevet en rigtig god rytme i hverdagen, og alle børn og forældre bakker op om idéen. Børnene tænker ikke på, om de er i skole eller i værksted men oplever det som en helhed. Da resultatet har været godt, vil vi fortsætte med værkstedstimer næste år igen. Der arbejdes koncentreret med mund- og fodmaling i værkstedstimerne. Politikerne har valgt spindene læsning, rummelighed og skole-hjem samarbejde. Skole-hjemsamarbejdet har været et indsatsområde gennem flere år og er meget udbygget. Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen igangsat en indsats for at få forældrene mere engagerede og medansvarlige for skolens trivselsarbejde. Dialogspindende er evalueret af skolelederen i samarbejde med Pædagogisk Udvalg, som blandt andet består af TR, læsevejleder og specialundervisningskoordinatoren. Efterfølgende er resultatet fremlagt, bearbejdet og kommenteret på et personalemøde. Spindene lægger op til en god dialog omkring skolepolitikkens enkelte fokusområder. Begrænsningerne ligger i formuleringerne og progressionen i beskrivelserne inden for de enkelte områder, da progressionen ikke altid passer til vores virkelighed. I forhold til It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen, har vi valgt at skrive lidt om vores Strategi for implementering af IT-kompenserede elever.
Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ På Sjørslev skole, som på alle andre skoler, er der elever, som har været i læseklasse i Balle og kommer tilbage med en It-rygsæk, som lærerne og eleven i fællesskab skal få til at være en naturlig del af elevens hverdag. På samme måde er der også elever, som ikke kan komme i betragtning til læseklassen, men alligevel vil have glæde af at bruge computeren kompenserende i løsning af opgaver, hvor læringens primære formål ikke er læsetræning. Vi har derfor som tiltag i år, at en del af holddelingspuljen bruges til at sikre mere optimal udnyttelse af it-ressourcen. Det skal ske ved, at én lærer tager hånd om at være på forkant med indscanning og forberedelse af materiale på elevernes computere, så de har mulighed for at deltage på lige fod i den fælles klasseundervisning. Det kan konkret dreje sig om tekster til oplæsning, skriveskabeloner til notater el.lign., samt anvendelse af lydfiler til indtaling af referater m.m. Vi vil arbejde på at sikre for elever, som ikke har deres egen it-rygsæk, at de har adgang til indscannet og forberedt materiale på skolens computere. Fremover vil vi prøve at lave internt kursus for en blandet flok af elever, som kan have glæde af at bruge computerne kompenserende, så det tekniske ikke er en hindring. På samme måde vil det være nødvendigt at præsentere de kompenserende muligheder i IT for elevernes forældre, så de kan støtte/forstå eleverne i deres arbejde. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, www.sjorslevskole.dk Første skoledag for de børn, der starter i 0. klasse.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Hele personalet skal på inklusionskursus i uge. Vi ser frem til at arbejde med MindSettet men også til at få den viden, vi opnår, med ud i vores arbejde i hverdagen i skolen. Vi skal blandt andet arbejde med klasseledelse og vi er så heldige, at det er hele personalestaben, der skal af sted samtidigt. Vi skal høre det samme på kurset og efterfølgende arbejde sammen omkring inklusionen både i skole- og fritidsdel. Vi arbejder på. år sammen med en gruppe skoler i kommunen omkring udarbejdelse af Naturfagsstrategi, og vi forventer at have en færdig beskrivelse i løbet af dette skoleår. af skolens lærere er på længerevarende naturfagskurser i dette skoleår.
Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ Vi arbejder meget med trivslen på skolen, både blandt elever, forældre og ansatte. Vi har holdt et stort trivselsarrangement en lørdag formiddag hvor rigtig mange familier mødet op og havde nogle dejlige aktivitetstimer sammen. Der er også andre aktiviteter på skolen, som trækker i trivselsretningen. Siden sommerferien har vi Store hjælper små - timer på skemaet. Det betyder, at de ældste klasser har timer sammen med de yngste klasser. Eleverne i. -6. kl. har en ekstra time på skemaet, hvor de ikke har en lærer med. I stedet for går de ned i deres venskabsklasse og støtter den lærer, der underviser i pågældende klasse. Læreren har så forberedt en aktivitet, hvor det er godt at have mange hjælpere til rådighed. I disse timer bliver hver af de yngste elever hjulpet af sin klasseven, og får derved et personligt forhold til en af de store. Det er en stor succes, for de yngste er glade for kontakten til en ældre elev, og de ældste elever udtrykker glæde ved at møde tillid, og ved at kunne hjælpe. Skolen har som en af skoler i Silkeborg fået del i et stort Kirke/Skole/Kultur samarbejde. Hele skolen arbejder på en stor fælles teaterforestilling, hvor alle børn skal med på scenen. Vi får hjælp af instruktør Jacob Sheppard, der har en lang karriere indenfor teater og musik. Forestillingen træder i stedet for vores emneuge og vi regner med at se alle forældre og beboere fra lokalområdet til den offentlige forestilling i november. Den fremtidige udvikling kræver et stort engagement og en høj arbejdsindsats af medarbejderne, så det er godt, at vores hverdag er præget af ansvarlige og dygtige medarbejdere, der møder op hver dag. Vi har et godt arbejdsklima.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Det anbefales, at den nye trivsels- og læringspolitik kommer til at betyde et mere indgående samarbejde mellem daginstitutionen og skolen. Der skal være fokus på gode overgange og der skal samarbejdes om mål og strategi. Det anbefales, at der kommer mere langsigtede planer på skoleområdet, da det vil forbedre medarbejdernes indsats og give dem større arbejdsglæde. Det anbefales, at der stadig er plads til mangfoldighed og forskellige størrelser på folkeskolerne i Silkeborg kommune. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.
Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/. Resurser Skolens budget findes på www.silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 0 lærere, skoleleder, pædagoger, pædagogmedhjælper, administrativ medarbejder. Hele skolens personale skal om kort tid på et ugekursus i inklusion. Foruden det har en af medarbejderne været på diplomuddannelse i LKT (læring kontakt trivsel). Vi har desuden medarbejdere, der arbejder med naturfagsstrategi i NTS-projektet. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater varierer, men er generelt gode. Skolens har en uddannet læsevejleder, som samarbejder med lærerne om læseudviklingen. Der afholdes en læsekonfe-
Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ rence på. og. klassetrin. Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. 90 % af eleverne (A + B) i. klasse er sikre læsere, hvilket betyder, at de har knækket læsekoden. 5 % af eleverne (C) i. kl. er sikre, men langsomme læsere, og 5 % kategoriseres som usikre elever. 76,5 % af eleverne (A +B) i. kl. er sikre læsere.,5 % af eleverne (C) er sikre. Der er ikke usikre læsere i. kl. Det er således flotte resultater for såvel. som. klasse. Nogen af eleverne skal træne med læsehastighed, mens andre skal støttes yderligere for at blive sikre og hurtige læsere. Udfordringen består også i at fastholde læselysten og de gode læseresultater på de højere klassetrin. Alle elever arbejder med læsebånd i flere perioder i løbet af året. Nationale test Resultaterne af de nationale test viser, at skolens elever statistisk set grupperer sig over landsgennemsnittet. De nationale test er blevet lettere at tilgå, og resultaterne kan bruges til intern evaluering, når der tages forbehold for, at testene kan rumme områder, der ikke relaterer fuldstændigt til anvendte lærebogssystemer. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Skolebestyrelsen håber på, at vi får arbejdsro, så vi ikke længere skal have skolelukninger og økonomi på dagsorden hver gang. Vi håber på, at vi har set bunden af kurven mht. tildeling af resurser, så der kan blive et økonomisk frirum på skolen. Der er mange ting, som vi kunne bruge pengene til: svømmeundervisning, lejrskoler, bedre læringsmiljø, flere undervisningsmidler og flere undervisningstimer.
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Vi arbejder især med at opkvalificere kommunikationen mellem skole og hjem. Forældreintra fungerer nu for 99 % af skolens forældre. Vi arbejder meget med trivsel - også i forhold til forældre (trivselsdage) for hele skolen - åbent hus-dage, hvor forældrene er med på en skoledag. Vi arbejder også meget med forventnings- og rolleafklaring i starten af skoleåret. Vurdering er foretaget af: Pædagogisk udvalg og de øvrige medarbejdere Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet
Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø,5 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning,8 Udvikling,5 Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Vurderingerne bygger på: Der arbejdes intensivt med elevernes læsning. Vi har fået formuleret en skriftlig læsepolitik, og en progressionsplan for læsning. Læsepolitikken er et solidt arbejdsredskab på hver årgang, og læsning er blevet et fælles ansvar for alle undervisere. Læsevejlederen er en meget aktiv medspiller i forhold til læseundervisningen på klasse- og elevniveau. Vi arbejder med læsebånd i perioder hvert år, og vi har får eksperthjælp til den faglige læsning og skrivning via lån en ekspert, som er et tilbud fra Danmarks Lærerforenings kampagne Vi læser for livet. Vurdering er foretaget af: Pædagogisk udvalg og de øvrige medarbejdere Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen
Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion,5 Integration 0 0 Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Spindet er skævt, da vi ikke har nogen børn af anden etnisk oprindelse. Når vi får det - vil vi selvfølgelig arbejde for de områder om integration, der er beskrevet i spindet I efteråret 0 skal alle skolens lærere og pædagoger på en uges kursus i inklusion. af skolens lærere har været på et 6-ugers PD-modul i social inklusion / LKT (læring, kontakt og trivsel). Yderligere er af vores medarbejdere (en lærer og en pædagog) er blevet uddannet på et -ugers kursus i AKT. Vi arbejder konstant med at indrette lokalerne, så de i videst muligt omfang tilfredsstiller børns forskellige måder at tilegne sig læring på - og vi bruger også udenomsarealerne til undervisning. Der udarbejdes i samarbejde med eleverne sociale årsplaner i den enkelte klasse hvert år, og vi har løbende undersøgelser omkring elevernes undervisningsmiljø, hvor vi bruger undersøgelser, der anbefales af DCUM. Vurdering er foretaget af: Pædagogisk udvalg og de øvrige medarbejdere Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab