Internatinal Farm Management Assciatin (IFMA) afhlder hvert andet år en verdenskngres. I 2009 afhldtes kngressen i Illinis USA fra 19.-24. juli. IFMA er kendetegnet ved en bredt sammensat medlems- g deltagerkreds, primært bestående af frskere, undervisere, rådgivere g praktiske landmænd. Der var i år gdt 200 deltagere fra alle kntinenter. Temaet fr kngressen var Fødevarer, fiber g energi fr fremtiden, g det var således meget aktuelle emner på prgrammet, ikke mindst set fra en dansk vinkel, hvr vi med en betydelig fødevareprduktin befinder s i rkanens øje med et markant gældsbelastet erhverv. Samtidig har regeringen med sin Grøn Vækst pakke bl.a. bebudet, at der skal turb på prduktinen af bienergi i bredeste frstand I tilslutning til kngressen afhldes tillige et seminar m risikstyring i landbruget, Vi deltg gså i dette seminar. Hvedsynspunkter De andre lande udvikler gså landbruget, så selvm vi i Danmark mener, at vi hele tiden gør det endnu bedre med ny teknlgi g øget effektivitet, så fremgik det klart ved deltagelse i kngressen, at man gså udvikler landbruget i de andre lande. Udviklingen går stærkt, g der gøres stre fremskridt i andre lande. Det kan skyldes det aftagende merudbyttets lv, hvr vi i Danmark har et højt udgangspunkt, men det kan gså skyldes priritering g kritisk masse. De ffentlige frsknings- g udviklingsbudgetter er gennem de senere år blevet reduceret, g frskningsindsatsen fra danske firmaer har ikke et strt mfang i internatinal sammenligning, da vi vlumenmæssigt er små i den internatinale skala. Der kan derfr spres en bekymrende tendens til at udviklingen går udenm s. De andre vil g kan selv. I planteprduktinen satses enrmt på GMO i udviklingen af nye srter, der har en bedre sygdmsresistens g kan prducere højere udbytter med lavere vand- g gødningsfrbrug. I Midtvesten er teknlgien med 2. generatin af GPS jrdbrug taget i brug i det praktiske landbrug med væsentlige udbyttestigninger g besparelser på input sm resultat. Bienergi vinder hurtigt frem, først g fremmest sm biethanl g vindenergi, men der satses gså på slenergi g 2. g 3. generatin af bibrændstf. Der er betydelig fkus på indtjening i landbruget i andre lande, g værdiansættelsen af indsatsfaktrerne, herunder jrd, tager behørigt hensyn til det faktiske indtjeningsptentiale. Der kan tilmed knstateres en lav gældsbelastning i de fleste landes landbrug med deraf følgende frihedsgrader ved mstilling i sektren. Der kan desuden knstateres en mere helhedsrienteret fkus på risikhåndtering g frståelse heraf, herunder en betydelig fkus på markedet g klima, sm væsentlige faktrer fr en sund indtjening. Den glbale fødevarefrsyning Prfessr Rbert Thmpsn, Fra University f Illinis indledte kngressen med et perspektiverende indlæg med argumenter fr, at de makrøknmiske frhld fremver vil have størst indflydelse på landmændenes situatin, fx Handelsplitik (kan fx være åbning af eksprt fra EU til Sydkrea i 2010) Frskningsplitik (fx nedskæringer på landbrugsmrådet I DK) Valutakurser, rente g inflatin Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 1 19-10-2009
Den ffentlige plitik fr Kredit Skat Energi Miljø Fødevaresikkerhed Dyrevelfærd Drivhusgasser Andre reguleringer Han km desuden ind på paradkset med hungersnød i verden. Der prduceres masser af mad i verden i dag, men en milliard mennesker sulter alligevel. Hunger er betinget af den enkeltes manglende evne til at skaffe mad grundet mangel på købekraft eller grundet krig, naturkatastrfer eller plitisk relaterede hungerkatastrfer. Fødevarehjælp kan løse prblemet på krt sigt, men en permanent løsning indebærer, at vi skal løse fattigdmsprblemet gennem jbskabelse (Lær en mand at fiske er bedre end at give ham en fisk). Der er frsat frventninger m, at den glbale beflkning vil øges til ver 9 mia. i 2050, g der er derfr brug fr en markant højere fødevareprduktin. Verdens beflkning, mia. Regin 2008 2050 Change Percent Wrld 6,705 9,352 +2,647 + 40 High Incme 1,227 1,294 + 67 + 6 Det unikke ved landbruget Lw Incme 5,479 8,058 +2,579 + 47 Betydningen af jrd, vand g sllys fr East & S.E. Asia 2,144 2,459 + 315 + 11 prduktinen indebærer, at prduktinen Suth Central Asia 1,683 2,605 + 922 + 55 kun kan gennemføres i ngle gegrafiske Sub-Saharan Africa 809 1,698 + 889 +110 mråder. Lat. America/Carib 577 778 + 201 + 35 Mderne landbrugsprduktin er mere kapitalintensivt end anden varefremstilling. N. Africa & W. Asia 422 670 + 248 + 59 Gennem et lands øknmiske udvikling falder landbrugets betydning fr natinaløknmien g beskæftigelsen. Landbrugets prdukter fødevarer - er nødvendige fr alle hver dag fr at prethlde livet Øget prduktin Offentlige g private investeringer i landbrugsfrskningen har hidtil frøget prduktiviteten mere end stigningen i efterspørgslen, så vi i de sidste 150 år har set et realprisfald på krn. Men vi behøver en frdbling af verdens fødevareprduktin med mindre vand g på næsten samme areal, g samtidig skal vi prducere bienergi. De fremtidige verdensmarkedspriser på fødevarer vil afhænge af, m frskningen kan frøge jrd- g vandprduktivitet hurtigere end den glbale efterspørgsel. Vi skal dg indstille s på stigende svingninger i priserne, g der kmmer ikke en eksplsin i efterspørgslen på krt sigt. På langt sigt er der behv fr en markant højere prduktin, hvis alle på klden skal have mad. Men det er de andre der bestemmer, ikke landbruget. Selvm, der er nedgang i verdensøknmien er væksten i Kina kun reduceret fra 10 til 7, g i Indien er vækstraten 6, g det er høje vækstrater i frhld til hvad vi ser i USA g Eurpa. Og betydningen af Asien sm selvstændig spiller i den glbale øknmi kmmer vi sikkert til at FFra Pineers frsøgsfarm Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 2 19-10-2009
mærke mere til. Kina, Japan g Krea har gd mulighed fr at reducere vestens indflydelse. GMO Indtjeningen i prduktinen af svin, ksekød g mælk lider i hele verden. Men mvendt har planteprduktinen i bl.a. USA gde vilkår. Fremtiden i planteprduktinen blev bl.a. beskrevet af multinatinale plantefirmaer, der frventer at frdble udbyttet pr. ha g reducere input med 1/3. Det lyder sm et højt mål, men faktisk viste besøg på Pineer g Mnsant, at der mange steder i verden dyrkes afgrøder i frsøgsmarker, der giver betydeligt højere udbytter end de udbytter, sm den almindelige landmænd pnår. Dg er der mkstningerne til frhldsvis dyr udsæd, sm skal indkøbes hvert år, g i U-landene er et af prblemerne, at man her mangler penge både til såsæd g gødning. Vi fik dg frklaret, at mange pengestærke fnde har gang i mange prjekter, bl.a. beskæftiger Melinda g Bill Gates Fnden sig med disse prblemer. Når det drejer sig m USA er ca. 80 % GMO afgrøder, g det har løftet udbyttet betydeligt. Udbyttestigningen i majs i USA har således været højere i de sidste 10 år end i Eurpa. Landmænd i USA er verrasket ver, at landmænd g plitikere i Eurpa ikke mere aktivt frsøger at anvende GMO g derigennem øger udbytter g indtjening. I øvrigt har man fkus på hele verdens fødevaresituatin. GPS Et spændende besøg var på en bedrift, der anvender stribereduceret jrdbehandling baseret på en avanceret frm af GPS, kaldet RTK. Udstyret kster p Stribesåning Sendemast til avanceret GPS til 100.000 kr. pr. traktr. Ved denne behandling sås g gødes med en maskine, der laver en lille vld. Den pågældende stribe er ca. 10 cm bred. Året efter flyttes spret. Der anvendes faste kørespr. Det var tydeligt ud fra besøget at skiftet til stribe-reduceret jrdbehandling havde givet et løft i udbyttet på 15-30 %. Det nye tiltag reducerer tillige input, g der bruges ikke flere pesticider end ved knventinel dyrkning. Dertil kmmer teknikker sm auttracking, sm fx Jhn Deere har på deres stre mejetærskere. Bienergi Med den meget stre majsprduktin er Illinis den 3. største prducent af biethanl i USA. I alt 3 % af alt benzin slgt er ethanl, g andelen af majs brugt til ethanl er steget fra 6 % til 20 % på få år. Benzin iblandet ethanl kan købes i staterne i krnbæltet, men ikke i alle USA s stater. Et besøg på en biethanl fabrik viste, at restprduktet i frm af tørret majs granulat (Dried Distillers Grains Slutin, DDGS) er et vigtigt restprdukt, ikke mindst i en tid hvr prisen på ethanl falder igen. Af 100 kg majs prduceres ca. 35 l ethanl g 33 kg DDGS, der bruges sm fder til svin, Ny fabrik fr biethanl lavet ud fra tidligere fderstffaciliteter Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 3 19-10-2009
malkekøer g kødkvæg. Der har været stigende efterspørgsel fr DDGS, hvrfr prisen har været sigende. Det er således ikke enten biethanl eller fder, da det kun er stivelsen sm trækkes ud af majsen. DDGS har således tre gange så højt indhld af f.eks. prtein i frhld til majs. Den fabrik vi besøgte havde haft et verskud på 80 øre pr. liter ethanl, men i øjeblikket var verskuddet kun 20 øre pr. liter ethanl svarende til salget af DDGS. Der gives i dag tilskud til ethanl prduktin, men da støtten udbetales til køberen er det typisk lieprducenterne, der mdtager støtten. Der er 2. generatins ethanl fabrikker på vej, hvr man bl.a. bruger præriegræs, der kan blive p til 3 m høj g er billigere, ligesm et 3. generatins værker, fx baseret på alger er undervejs. Det blev understreget, at det er uhyre vigtig med langtidssikkerhed fr at bimassen er tilgængelig. Der frskes endvidere i at anvende bibuthanl, der har et kulstfatm mere en ethanl g derfr mere stabilt. Man er ved at pføre et dem anlæg i England, der frventes klar i 2010 I et indlæg fra Tyskland blev mtalt, at 15 % af arealet i Tyskland bruges til energi, g bimassebehvet er større end lkalmråderne kan levere, g der har medført en prisstigning på landbrugsprdukterne. Der frventes en øget arealanvendelse til energiprduktin i de kmmende år. I et af kngressens hvedindlæg m bienergi argumenterede Tadeusz Patzek fra University f Texas, at frudsigelserne m stigende lie- g kulprduktin er falske. Vi er mkring max nu g frem til 2050, hvrefter det falder. Bienergi kan dg ikke løse vres prblemer, vi skal have en ændring i adfærd g frbrug, så vi kmmer ned på 1/10 af vres nuværende frbrug i Amerika, hvis vi skal klare s med bienergi. De fssile brændstfreserver er stre, men prduktinshastigheden kan ikke følge med. Der er fr dyrt energimæssigt at udvinde reserver, så de stre reserver kan ikke bruges, så hurtigt sm vi har brug fr. Vi har dg stre reserver af naturgas g de kan være fine sm supplement til vindenergi i de perider, hvr der ikke blæser. Patzek var tvivlende verfr atmkraft, da der er prblemer med kølevand g sikkerhed g ingen vil have det tæt ved. Mener at kulprduktinen vil gå ned, g vi skal til at bruge el til biler. En anden amerikaner, Thmas Drr, argumenterede fr at markedet vil ændre det hele. Vi er i de tidligere stadier fr en mere markant transitin. Vi ændrer ikke vres vaner, men vi er intelligente, g markedet vil presse s til at effektivisere g nyudvikle. Vindmøller I mrådet mkring Illinis er der meget vækst i mfanget af vindenergi, der typisk er etableret i vindmølleparker. Der er gså i USA krav til støjniveau g placering. Hvis vindenergien skulle nå et mfang sm i Danmark på ca. 20 % er det et prblem, at el-nettet er gammelt g ikke tillader en effektiv mfrdeling af elektriciteten mellem staterne. Der er således meget vindenergi i Califrnien, Texas g Illinis. En række tilskudsrdninger gør det lukrativt at investere i møller. Investeringerne i parkerne er stre g fretages af selskaber, mens landmanden lejer grundene ud med en årlig leje på p til 20-45.000 kr. pr år fr ca. ½ ha. Mange af de møller vi så var Vestas møller (1,6 MW) prduceret i I Vindmølleparken viste i fuld skala, hvr meget en vindmølle fylder fr inf til naber g ffentligheden Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 4 19-10-2009
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Henning Krabbe g Jørgen Evald Jensen: USA g psat af firmaet Hrizn Wind Energy. En række stater har direkte krav m minimumsmfang af vedvarende energi, g da Illinis ikke satser på slenergi vil vindenergi være en vigtig faktr. Hvedmålet er at reducere USAs afhængighed af lie fra udlandet. Lavere energifrbrug pr. persn nævnes sjældent sm en mulighed, men der er i dag dg et lille incitament til at købe mere energivenlige biler. 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 $/Ha Jrdpriser Jrdpriser på gd jrd i Illinis blev fremlagt på IFMA kngressen, se figuren. Illinis Sciety f Prfessinal Farm Managers & Rural Appraisers (ISPFMRA) udfører et mfattende dkumentatinsarbejde m jrdpriser i Illinis. I en halvårsårsrapprt i 2009 anføres de gennemsnitlige priser pr. acre pr. 1.7.2009 således: Fremragende prduktive jrder $7,200 Gde prduktive jrder $6,300 Gennemsnitligt prduktive jrder $4,900 Ringe prduktive jrder $4,000 Definitinerne på de frskellige jrdkategrier er fastsat ud fra et detaljeret grundlag, hvr det dyrkningsmæssige ptentiale indgår med flere parametre fastsat af University f Illinis, g det fremgår, at jrdens afkastptentiale er en meget betydningsfuld faktr ved prisfastsættelsen i USA, hvrimd det ikke har samme betydning ved den danske prisfastsættelse. 6.000 4.000 2.000 0 $/Acre Jrdprisen tppede i 1981 efter 70 ernes inflatin g tilskud I 1980 erne faldt jrdprisen med ver 10 % pr år i 6 år sm følge af den stre landbrugskrise Fra 1987-1998 var der en meget stabil peride med lave prisstigninger I 2001 begyndte priserne at stige sm følge af ny teknlgi g jrd blev et investeringsbjekt Fra 2003 blev prisen højere sm følge af ændrede skatteregler I 2008 tppede prisen på grund af gd driftsøknmi g frventninger m en kmmende langtidsinflatin I 2009 er prisen faldet 3-8 % sm følge af den generelle øknmiske situatin samt lavere indtjening i planteprduktinen I 2008 kunne man knstatere en stigende jrdpris i første halvår, men i løbet af året vendte udviklingen, g i fjerde kvartal gik salget næsten i stå. Der blev dg gennemført mange handler med mere end 1.000 købere, hvraf de fleste var lkale landmænd. Jrd med gd bnitet var eftertragtet sm en sikker investering, der gså blev mtiveret af en meget lav rente. Prisen var påvirket af flere faktrer. Høje prduktpriser i starten af året trak priserne p, mens stigende mkstninger trak den anden vej. Efterspørgsel efter lkaliteter til stre vindmølleparker g etablering af biethanl fabrikker påvirkede ligeledes prisen i padgående retning, hvrimd efterspørgsel til bygge- g industrigrunde strt set ikke eksisterede sm følge af finanskrisens fremmarch. Gæld Verdens landbrug er ikke tynget af den stre gæld. Mange lande rapprter m umuligheden i at ptage lån eller drive landbrug med gældsbelastning. Egenkapitalen er derfr generelt høj. I USA er den gennemsnitlige gældsprcent på ca. 9, hvilket er histrisk lav. Under landbrugskrisen i 1980 er var gældsprcenten ver 20 %, hvilket illustrerer erhvervets sårbarhed, sammenlignet med danske frhld, hvr en gældsprcent på 20 frekmmer særdeles lav. Lånemulighederne er tilsyneladende gde, hvis der er en sund øknmisk frretning i investeringerne. Rabbank yder således lån i jrd. Primært p til Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 5 19-10-2009
25 % af værdien, men i knkurrencesituatiner p til 75 % af værdien. Man yder både krte g lange lån, p til 30 år. Renten på et 30 års lån med fast rente er ca. 8 %. Hvis man skal have en variabel rente er margin 3 %, hvilket giver en samlet rente pt. 3¾ - 4 %. Ved ansøgning m lån afleverer landmanden 3 års driftsregnskaber g 3 års skatteregnskaber. Afdragsfrie lån kalder man evergreens, med humr i stemmen. Landmænd i USA er generelt ikke klemt i den øknmiske krise. De kan stadig huske, hvrdan det var i firserne, g har derfr fulgt en frsigtig strategi uden gearing. Samtidig er mange amerikanske landmænd ude af den øknmiske risik i den animalske prduktin. En væsentlig del af prduktinen sker i firmaer med andre investrer, g det er dem, der har båret en væsentlig del af de sidste års stre tab i sektren. Kntraktlandmanden er kun ramt, hvis han er aktinær. I øvrigt plevede vi en pgivende hldning, når vi frtalte m dansk landbrugs gæld. Så spurgte amerikanerne straks, m regeringen har lavet en hjælpepakke. Fr ingen havde fantasi til at frestille sig, at man kan drive landbrug med verskud med en gæld af denne størrelse. På en måde kunne vi pfatte s selv sm islændinge, der talte med danskere, idet vi j gså kan mene at den islandske øknmiske situatin er uhldbar. Risikstyring På kurset i risikstyring, arrangeret af Right Risk en samarbejdsrganisatin fra en række landbrugsuniversiteter i det centrale USA - blev vi intrduceret til hele risikpaletten: Prductin, Marketing, Financial, Legal, Human. Man har gdt fat i metder, hvr stkastiske variable indgår i værktøjer g tænkemåder, g de er derfr betydeligt længere fremme end vi er i Danmark. Det er derfr vres indtryk, at danske landmænd med frdel kunne lære mere m risik bredt frstået. Både tankemæssigt, uddannelsesmæssigt g værktøjsmæssigt. Risikstyring pfattes af mange mest sm afdækning af prisrisici g finansiel risik, mens de øvrige frhld ikke er blevet levnet megen fkus i de sidste 15 års pgangstider. Det er ikke blt i USA, at man har fkus på en bredere frståelse af risik g brug af mderne værktøjer med stkastiske variable i rådgivning g undervisning, så man bedre får grundlæggende fkus på vigtigheden af de stre udsving i såvel klimatiske frhld sm pris- g afsætningsmæssige frhld. Det fremgik af flere indlæg, hvr man benyttede sig af simulering af frskellige frløb med stkastiske variable. Det blev gså understreget, at det er vigtigt, at landmanden frstår risikelementerne i sine frretningsplaner, g er bevidst m sin gearing ved investeringerne. Den danske risikstyring har i str udstrækning været udmøntet af långiverne, idet man ftest har fretaget ønskede investeringer, såfremt de kunne finansieres - uanset rentabilitet. Fr at sikre den danske landmand større viden m risik g risikhåndtering g bedre redskaber til styring af risik freslås derfr en større revitalisering af rådgivningsprdukterne, herunder en efteruddannelse af rådgiverne, på dette mråde med efterfølgende træningsfrløb fr landmænd. Frslaget er giver til Landscentret medarbejdere indenfr mrådet, g sm et frprjekt er freslået, at en deputatin på ca. 20 persner fra Landscentret g 4 udvalgte centre i prjektet vedr. helhedsrienteret risik tager på en tur til USA, hvr der stiftes bekendtskab til prdukter, metder, træningsfrløb g værktøjer, sm er udviklet g bruges af flkene bag Right Risk. Såfremt turen g læringen giver inspiratin g beslutning m en dansk kampagne på mrådet kan der efterfølgende laves et prjekt, der har til frmål at krtlægge, tilpasse, udvikle g implementere styringsværktøjer til risikstyring på det enkelte landbrug, herunder indlæring, implementering i rådgivningssektren g i Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 6 19-10-2009
kreditsektren, således at værktøjer g nrmer bliver pfattet sm branchestandarder. (Jfr. Jhannes Christensens brnhlmerprjekt i 1980 erne) Plitisk fkus Greg Traxler fra Melinda g Bill Gates Fundatin talte på kngressen m fødevaresikkerhed, g m behvet fr øget fødevareprduktin. Landbruget har været glemt i megen plitisk fkusering de sidste 10-20 år, men det vil blive ændret i de kmmende år, mente han. Der var gså indlæg m cnsumer acceptance af innvatinsteknlgien fr at sikre anvendelsesmuligheden af de nye prdukter Andre lande Fredragene på kngressen mfattede gså beskrivelse af strdrift i Rusland, Argentina, Australien g USA, samt landbrugsdrift i Eurpa. Generelt var der kun få der klagede ver landbrugets situatin. Synspunktet var, at jrdpriser g investeringer må afspejle indtjeningen. Jrdprisen skal ned flere steder, bl.a. i Hlland g Irland - g gså i USA. USA På verfladen ser USA i stre træk sm det plejer. Måske lidt mere slidt, g billerne er blevet lidt mindre, men grundlæggende er kulturen ikke ændret. Fødevarer g energi er billige, g man ønskede generelt ikke at tale m den øknmiske krise. Selvm der er samme tendens i USA sm i resten af verden, hvr man flytter md byerne, er det vres indtryk at mange landdistrikter står frhldsvis stærkt i USA. Man bindes bl.a. sammen af kirkerne, hvr det sciale liv fregår. I landdistrikterne går typisk 60-65 % i kirke et større antal end i byerne - g her mødes man så, uanset m man er landmand eller ej. Vi så gså, at 4H var en velfungerende rganisatin flere steder. Frlag til Dansk Landbrug Vi skal fremver have mere fkus på indtjening g afkast. Vi har talt mere m egenkapital end m risikstyring, selvm den stre gæld i variabelt frrentede lån er en betydelig risik. Og vi har fretaget mange investeringer med en str grad af gearing, g det efterlader s sårbare med kun begrænsede handlingsmuligheder. Vi skal derfr være yderligere pmærksmme på, at verden mkring s ændrer sig. De andre spiller et nyt spil, g det er ikke langsigtet bæredygtigt, at vi træner i at spille vres spil mere sfistikeret, når de andre begynder at spille et helt andet spil. Fr dansk landbrug vil det være afgørende, at vi pnår flere frihedsgrader g større finansiel styrke i kraft en lavere gældsbelastning. Danmark er med sin beliggenhed, klima g areal et smørhul til prduktin af landbrugsvarer. Alligevel har dansk landbrug stre øknmiske udfrdringer sm følge af den øgede internatinalisering. Dansk Landbrug bør derfr nedsætte en tænketank, der kan fremlægge ideer g frslag til at øge dansk landbrugs knkurrencekraft gennem en lavere gældsbelastning. Det er tvivlsmt, m vi kan klare s i længden i det internatinale kapløb med den nuværende gældsbelastning. Yderligere materiale Udviklingen går stærkt g uden m Danmark. Krnik i LandbrugsAvisen den 2.10.2009 Jrdpriser i Illinis. Manuskript til artikel i Landøknmisk Tidsskrift, ktber 2009 Hvedpræsentatiner findes på www.ifma17.rg Rapprt IFMA 2009 181009hkjej 7 19-10-2009