EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give dygtige faglærte. 2 initiativer: 1. Et markant løft i lærernes pædagogiske kompetencer. Alle lærere skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ects-point inden 2020, fx 1 modul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Pris. 400 mio. kr. - Lærerne skal have kompetencer der understøtter implementeringen af reformens forskellige kvalitetsinitiativer Side 2
10 ECTS- point: - 6,6 uger undervisning fordelt mellem faglig - undervisning, forberedelse, eksamen - 1/6 årsværk - Formel uddannelse- hvor der er eksamen - Mindst på diplomniveau Erhvervspædagogisk kompetencer: - Fokus på hvordan man som lærer underviser eleverne på erhvervsuddannelserne Side 3
2. Lærernes faglige kompetencer styrkes ved kortere ophold på virksomheder Lærerne får tilført viden om den nyeste faglige udvikling inden for branchen og faget Lærerne blive kvalificeret til at styrke samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og praktikuddannelsens indhold Lærerne får styrket deres kompetencer i forhold til praksisrelateret undervisning på grundforløbet Side 4
Initiativer fra undervisningsministeriet: 1. Kortlægning af lærernes deltagelse i og behov for kompetenceudvikling i efteråret 2014 Målgruppe: Lærere der ikke har formelle erhvervspædagogiske kompetencer i et omfang svarende til 10 ECTS-point og på mindst diplomniveau fravigelse i ganske særlige tilfælde - Lærere der har været ansat på skolen i mindst 1 år SAMT - Er ansat i gennemsnitlig 10 timer om ugen - ca. 5000 lærere - ca. 8000 forløb frem mod 2020 Side 5
2. Nedsættelse af ekspertgruppes som skal komme med anbefalinger af indhold og form af strategiske kompetenceløft Indhold: 1. Viden om og fokus på elevernes læring og progression 2. Klasseledelse med fokus på elevernes læring 3. Planlægning og gennemførelse af en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i eleverens potentialer og behov 4. Eleverne skal støttes i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem læringen i skole og i praktik 5. Elevaktiverende undervisningsmetoder 6. Praksisrelateret undervisning 7. Pædagogisk brug af it Side 6
Form: 1. Strategisk analyse af behov for kompetenceudvikling skal sikre kobling til organisationens mål 2. Kompetenceudviklingen skal være tæt koblet til lærernes daglige praksis 3. Kompetenceudviklingen skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen En stor udfordring!! Kræver pædagogisk ledelse. Side 7
3. Møder med professionshøjskolerne og lærer-og lederorganisationerne - Sikre at kompetenceudviklingen bliver relateret til praksis på skolerne - Sikre at kompetenceudviklingen er knyttet til lærernes daglige praksis - Uddannelsesforbundet deltager Side 8
Opmærksomhedspunkter i forbindelse med afvikling af det erhvervspædagogiske kompetenceløft, februar 2015. Fokus på formen/hvordan eksperternes anbefalinger Formål: - Opliste nogle opmærksomhedspunkter som kan indgå i skolens implementering af det erhvervspædagogiske kompetenceløft (10 ects-point) - At sikre at kompetenceløftet sætter sig konkrete spor i lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Mål: At kompetenceudviklingen kan aflæses i en ændret praksis hos lærerne og i en styrkelse af skolens pædagogiske og didaktiske udvikling, som skolen har formuleret i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Side 9
Transfer hvordan man anvender det man lærer (fx teori) i en anden situation (fx undervisning): 3 faser: 1. Før-fasen forberedelse (40%) - strategisk analyse og kobling til organisationens mål - Kobling til lærerens praksis - Efterfølgende anvendelse af kompetenceudviklingen i praksis - Dialog med udbyderne Side 10
2. Under-fasen- gennemførelse (20 %) - Tydelig kobling mellem studiet på professionshøjskolen og lærerens undervisning veksling mellem teori og undervisning - Skolen skal understøtte lærerens mulighed for at afprøve det lærte i praksis - Fordel at flere lærere deltager i samme kompetenceforløb fx gensidig supervision Side 11
3. Efter-fasen anvendelse (40%) - Hvordan omsætter skolen og læreren det lærte til handlinger i skolens daglige pædagogiske og didaktiske praksis - Støtte fra vejleder, mentor, kollega - Fx aftaler om afprøvning, konstruktiv feedback og understøttelse i refleksioner over det afprøvede En cirkulær proces nye behov for afprøvning og nye kompetence-behov kan opstå Side 12
Opfølgning på kompetenceudviklingen: - Nationale delmål i 2016, 2018 og 2020 for andelen af lærere, som opfylder kompetencekravet om 10 ECTS-point - der følges op på dette på nationalt niveau ved yderligere kortlægninger - Skolerne skal fremlægge plan for anvendelsen af kompetenceløftet i udviklingen af skolens pædagogik og didaktik (pædagogisk-didaktisk grundlag) samt redegøre for den løbende fremdrift frem til 2020 i forbindelse med de årlige handlingsplaner Side 13
PROGRAM: Indledning og præsentation af: - workshoppen - Præsentation af Kompetencesekretariatet - Præsentation af deltagerne I. del af workshoppen Indhold af reformen: - gennemgang af intentionerne bag eud-reformen - Gennemgang af intentionerne bag det markante og strategiske kompetenceløft af lærerne II. Del af workshoppen Strategisk kompetenceudvikling i praksis. Hvordan får jeg indflydelse som tr. Afslutning Side 14