Projektbeskrivelse for udvikling af screeningsværktøj.

Projektbeskrivelse Notat Emne Projektbeskrivelse for udvikling af screeningsværktøj. Til Arbejdsgruppen: VIA: Kirsten Schultz Petersen, VIA UC Ruth Hauerberg Thygesen, VIA UC Finn Hedegaard Nielsen, VIA UC Jan Jaap Rothuizen, VIA UC Søjlen for psykiatri og udsatte: Henriette Andersen, CSU: Malte Pihl, Evalueringsteamet Peter Boldsen, RecoveryDK Marianne Cohen, RecoveryDK Bodil Edlund, sekretær for gruppen Århus Kommune Jægergården, Værksmestergade 15 8000 Århus C Indhold Historik... 1 Projektbeskrivelse.... 2 Formål med projektet... 3 Aktører i projektet.... 3 Roller og organisering.... 3 Grundantagelser.... 3 Faser i projektforløbet.... 4 Projektformulering... 5 Afklaring af grundantagelser.... 5 Dataindsamling... 6 Screeningsværktøj til pilottest... 7 Pilottest... 8 Opsamling af data fra pilottest... 8 Udarbejdelse af 1.generations screeningsværktøj... 9 Videre aftaler... 9 Bilag.... 9 Sagsnummer: Sagsbehandler: Peter Boldsen Telefon: 29203560 Telefon direkte: 8940 6738 Telefax: Historik Som udviklingsperspektiv, især indenfor socialpsykiatrien, har recovery orientering spillet en tiltagende større rolle de senere år. Århus Kommune, og mange andre organisationer i landet er i gang med en udviklingsproces der sigter mod styrkelse af brugernes recoverypro- Side 1 af 9

ces. I den sammenhæng er det oplagt, at de organisationer der er i gang med disse udviklingsprocesser, og alle andre for den sags skyld, får behov for redskaber, der kan fortælle om de faktisk udvikler sig i recovery orienteret retning. Der er såvel nationalt som internationalt en stigende interesse for udvikling af screeningsværktøjer i forhold til sociale indsatser. Tidens ideal er, at der bruges evidensbaserede metoder, der følgelig kræver et betydeligt metodetroskab for at måle det udvikles såkaldte fidelity-scales. I forhold til det område, som vi beskæftiger os med, skal der også bygges på den bedste tilgængelige viden. Vi har dog ikke at gøre med evidensbaserede metoder i den forstand, at vi med sikkerhed kan vide, hvad der virker hvordan i forhold til en given bruger eller brugergruppe. I overensstemmelse med recovery-værdierne vil der altid være brug for dialog, refleksion og kontekstualisering, også når man tager afsæt i den bedste tilgængelige viden. Værktøjet vil derfor ikke have karakter af en fidelity-rating, men må snarere opfattes som et udviklingsprocesunderstøttende værktøj. Vi lader os inspirere af lignende udviklingsarbejder der foregår med udgangspunkt i CARe (Storm rehabilitatie/rino-group & TRimbos Institut), med udgangspunkt i Sainsbury centre for mental health, Scottish Recovery Indicator, Center for Psychiatric rehabilitation, Boston University m.fl. En screening kan i bedste fald - give en umiddelbar feed-back om, hvordan det står til med recovery-orienteringen, og dermed lægges der op til en refleksion over, om der er behov for konsolidering, justering og yderligere udvikling. Det er på denne baggrund udviklingen af screeningsværktøjet skal ses. Projektbeskrivelse. Formålet med denne projektbeskrivelse er at være køreplan for den proces der skal føre frem til et første generations screeningsværktøj. På enkelte felter vil beskrivelsen fastslå særlige perspektiver på screening, men på mange områder vil det være en del af processen, at projektdeltagerne afklarer hvilke grundsynspunkter, der skal ligge til grund for projektarbejdet. Samtidig må beskrivelsen ses som et dynamisk styringsredskab, hvilket betyder, at der kan opstå situationer i projektforløbet, hvor juste- Side 2 af 3

ringer i forhold til de fastlagte vinkler eller tidsterminer, kan blive aktuelle. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle et screeningsredskab som: indtænker brugerne som en helt central part giver et billede af en organisations grad af recovery orientering sætter fokus på svage områder i implementeringen og understøtter den fortsatte udvikling af recovery-orientering i organisationen medvirker til at tydeliggøre udviklingsmuligheder i relation tiressourceudnyttelsen Velfærdsinnovation Screeningsredskabet udvikles til en dansk kontekst og inspireres af nationale og internationale erfaringer på beslægtede områder. Det er et krav at redskabet og anvendelsen af det ikke er i modstrid med centrale værdier i en recovery-orientering. Aktører i projektet. Der er tre parter i projektet: Århus Kommune, VIA University College og Center for Innovation og Metodeudvikling (CIM). De to førstnævnte er aktive i projektudviklingen, mens CIM kan ses som rekvirent (sammen med de øvrige) og som distributør. Fra Århus Kommune deltager CSU og Søjlen for Psykiatri og Udsatte Roller og organisering. Bag udarbejdelsen af denne projektbeskrivelse står Jan Jaap Rothuizen, Peter Boldsen og Marianne Cohen. Marianne er overordnet projektkoordinator for hele projektet, mens Jan Jaap er koordinator for aktørerne fra VIA. Øvrige deltagere er projektmedarbejdere evt. med skiftende roller i projektforløbet. Hvis der opstår behov for afklaring af mere principielle spørgsmål involveres udviklingschef Søren Frost. Grundantagelser. Recovery-orientering sigter mod at styrke brugernes recoveryproces, hvor målet er øget livskvalitet. Dette er et centralt perspektiv, også når det handler om udvikling af screeningsredskab: Det er brugerne, Side 3 af 3

der har det ultimative svar på, i hvor høj grad recovery-orienteringen er lykkedes. Medarbejdere og ledere kan være genstandsområde for screeningen, og de ses som organisatoriske delelementer. På den baggrund taler vi om screening af organisationer. Det kan give mening at screene på flere niveauer: et er hvordan recovery-orienteringen afspejler sig i interaktionen mellem medarbejdere og brugere i konteksten af et bestemt tilbud, noget andet er om recovery-orienteringen afspejler sig i måden den samlede indsats i kommunen (og evt. i samspil med regionens psykiatriske tilbud) fungerer på. Screeningen bygger på den antagelse at sammenhængen mellem holdninger og viden på de forskellige niveauer i organisationen på den ene side, og brugernes oplevelse af kvalitet i hjælpen, på den anden side, er multikompleks. En screening der alene afdækker medarbejdere eller lederes viden om, og troskab i forhold til en given metode, eller tilgang, anses derfor ikke for et gyldigt billede af graden af recovery-orientering. Ved screening forstås en hurtig afdækning, ud fra givne parametre, af en organisation eller en enhed. Screeningsværktøjet intenderer altså ikke mod at give et udtømmende billede af organisationens grad af recovery-orientering men et retningsgivende billede. Det retningsgivende billede skal forstås som det, der er muligt at afdække indenfor en given snæver tidsramme og som giver mening. Afdækningen er karakteriseret af både registrering af forhold og af fortolkning af disse forhold, i en dialog med de berørte. Screeningen følges op af analyse, refleksion og rapportering. Enhver organisation indgår i et samspil med omverdenen og påvirkes af denne. Det er et vilkår for screeningen at dette aspekt, ekstern påvirkning, ikke kan vurderes præcist. En dyberegående begrebsafklaring og forståelse af sammenhænge som har betydning for screeningen vil være en del af projektforløbet, og vil blive diskuteret på en temaeftermiddag den 18. november 2010. Faser i projektforløbet. Det samlede projektforløb strækker sig over 5 kvartaler og afsluttes ved årsskiftet 2011 2012. På dette tidspunkt foreligger der et første Side 4 af 3

generations screeningsværktøj, som kan markedsføres af CIM, og parterne i øvrigt. Sept. 2010 Jan 2011 Sept. 2011 Dec. 2011 I det følgende beskrives de enkelte faser i projektforløbet. Projektformulering Projektbeskrivelsen er styringsredskabet i hele udviklingsprocessen. Der vil formentlig opstå uforudsete problemstillinger i udviklingsforløbet, derfor skal projektbeskrivelsen opfattes dynamisk, altså som et styringsredskab som der kan ændres undervejs. Projektformuleringen er udarbejdet af Jan Jaap, Peter og Marianne i fællesskab. Afklaring af grundantagelser. Som et fundament for udviklingen af screeningsredskabet skal en række spørgsmål afklares, bl.a.: Hvad er det ultimative resultat af vellykket implementering af recovery-orientering: Brugerens livskvalitet eller brugerens recoveryproces? Hvad er det grundlæggende spørgsmål? Hvordan registrerer vi recoveryprocessens fremskredethed hos brugeren? Hvordan opfatter vi sammenhængen mellem det organisationen giver udtryk for, og det brugeren oplever? Kan et screeningsredskab være velfærdsinnovativt? Dialogbasering og objektive målekriterier. Hvordan vægtes de forskellige screeningsniveauer, og hvilken sammenhæng ser vi mellem niveauerne?: Bruger Professionel, individuelt Professionel, team Side 5 af 3

Organisation Samspil mellem organisationer Der indkaldes til et halvdags temamøde for alle projektdeltagere, 18. nov., hvor de grundlæggende spørgsmål diskuteres og afklares. Dataindsamling Denne fase indeholder søgning og læsning af litteratur og indhentning af beslægtede erfaringer. Arbejdsperioden ligger primært frem til 1. dec. 2010. A. Der hentes inspiration fra parter, som rundt i verden, beskæftiger sig med recovery-orientering og screening af graden af recovery-orientering bl.a.: Center for Psychiatric Rehabilitation at Boston University Scottish Recovery Network Sainsburry Centre for Mental Health Jean Pierre Wilken & TRimbos Institut Rethink Mike Slade. B. De evalueringer der er foretaget i forbindelse med implementeringen af recovery-orientering i Århus Kommune kan inspirere: spørgekategorier, formuleringen af spørgsmål og vurderingen af sammenhæng mellem brugertilfredshed og viden og holdninger hos medarbejderne, bl.a.: Feldskov, Ane; Jahn, Marianne (2010): Interviews med tidligere brugere i socialpsykiatrien i Århus Kommune Feldskov, Ane; Bjørn Pedersen, Laila (2010): Hvor god er Socialpsykiatrien til at støtte brugerne i at få et godt liv? (medarbejderundersøgelse) Feldskov, Ane m.fl. (2010): Hvor god er socialpsykiatrien til at støtte brugerne i at få et godt liv? (brugerundersøgelse). C. Mange organisationer i offentlig regi foretager løbende registreringer og målinger af effekten af de ydelser, de tilbyder. I denne sammenhæng er det interessant at vurdere om nogle af disse målinger giver informationer, som kan sige noget om graden af recovery-orientering. Eller om screeningsredskabet kan erstatte nogle af disse målinger. Her foretages en undersøgelse af, hvilke målinger der udføres på området i Århus Kommune og evt. i andre kommuner. Det undersøges ligeledes om vi i Side 6 af 3

udviklingen af screeningsredskabet kan inspireres af eksisterende benchmarking og akkrediteringsredskaber bl.a.: KREVI (2010) Kommunekompasset. Link: http://krevi.dk/publikationer/rapporter/evaluering-afkommunekompasset Kvalitetsstandarder for det sociale område (Randers Kommune) IKAS (2009). Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse D. Endelig skal det afdækkes, hvilken viden der eksisterer, når det drejer sig om sammenhængen mellem ressourcebesparelser og graden af recovery-orientering. Her er det tanken at analysere et antal forløb med henblik på vurdering af ændringerne i ressourceforbruget. Hvad betyder det eksempelvis for ressourceforbruget når en borger bevæger sig fra en mere indgribende foranstaltning til en mindre indgribende? Som et led i projektet formidles den opsamlede viden til hele projektgruppen, evt. til en mindre gruppe. Dette sker på møde i begyndelsen af december måned. Det kan overvejes om pkt. D om ressourcebesparelser, skal isoleres fra de øvrige punkter og evt. have et andet tidsmæssigt forløb. Screeningsværktøj til pilottest På baggrund af litteraturen og erfaringsopsamlingerne udarbejdes der et udkast til screeningsværktøj. Redskabet skal være klar til brug i pilottests, januar 2011. Elementer i udviklingen af værktøjet: Formulering af screeningsspørgsmål. Vægtningen af kvalitative og kvantitative spørgsmål. Graden af dialogbasering. Hvordan fastholde et særligt fokus på udviklingspotentialet i forbindelse med screeningen. Hvilken status skal pilottesten have? Tester vi først, når vi har et gennemarbejdet bud på screeningsredskab? Hvordan bruges pilottestene som dynamisk redskab i projektudviklingen? Rammerne for screeningen: Hvem foretager screeningen og hvilke kompetencer bør de have? Kan brugere med fordel involveres som screenere. Side 7 af 3

Ressourceforbrug til screeningen Hvordan udpege informanter til screeningen? Krav eller ønsker til forudsætningerne hos den screenede organisation. Hvilken form for tilbagemelding skal pilotkommunerne have? Hvordan indarbejdes ressourceaspektet i redskabet? Hvilken betydning skal dette element have i pilottesten? Udkastet til screeningsværktøjet som anvendes til pilottesten gennemgås i projektgruppen i januar måned. Pilottest Pilottestene finder sted i januar kvartal 2011. Der udarbejdes et informationsmateriale om pilottesten, og allerede i efteråret 2010 kontaktes de kommuner, der er tilknyttet CIM (Randers, Skanderborg, Herning og Århus) med henblik på at lave aftale om pilotscreening. Der suppleres evt. med andre kommuner eller organisationer. Opsamling af data fra pilottest Denne fase afsluttes inden sommerferien 2011. Alle data fra pilottesten, både om indhold og om form analyseres. Hvilke data fik vi - og kan de medvirke til at give et billede af organisationens grad af recovery-orientering? Hvilke erfaringer gjorde vi os med omstændighederne for screeningen? Hvad vil vi konkret melde tilbage til de screenede organisationer? Hvordan oplevede organisationerne vores screening? Oplever de at have fået et udviklingsorienteret, brugbart og sandfærdigt billede deres organisation? Hvilke erfaringer gav pilottesten angående brugerinvolvering? Side 8 af 3

Som et element i opsamlingen af data fra pilottesterne inviteres de involverede kommuner/organisationer til en fælles temadag i maj måned 2011. Udarbejdelse af 1.generations screeningsværktøj Arbejdet med justering af screeningsværktøjet, så det får en endelig form, afsluttes 1.okt 2011. Der indhentes sparring på screeningsværktøjet fra en gruppe eksperter, f.eks. internationale samarbejdspartnere: Boston, Sainsburry centre m.fl. Et særligt fokuspunkt er opfølgende aktiviteter i forbindelse med screeningerne, så som konsulentydelser, undervisning, forskning m.v. Som afslutning på projektet afholdes et seminar for deltagere og særligt indbudte, herunder CIM. Videre aftaler Der træffes endelige aftaler om det nærmere samarbejde med CIM og om markedsføringen af screeningsredskabet. Rollefordelingen mellem CSU, Søjlen for Psykiatri og Udsatte, VIA og CIM aftales. Dette skal være på plads inden nytår 2011, så kommunerne kan kontaktes. Bilag. I. Ganttskema for projektforløbet II. Bemanding af delopgaver i projektet Side 9 af 3