Hvis de andre gør det, så vil jeg nok også Om forebyggelse gennem netværk og om at skabe fokus på forebyggelse på arbejdspladsen DI's arbejdsmiljøkonference 2015 Hans Jørgen Limborg TeamArbejdsliv hjl@teamarbejdsliv.dk
FOREBYGGELSE! At forebygge ulykker og sygdomme handler ofte om, at motivere folk til at undlade at gøre noget, eller gøre noget på en anden måde end den der ligger lige for - eller den måde vi plejer at gøre det på. Det bedste er at gøre det lige for at arbejde sikkert - det næstbedste at ændre det vi plejer at gøre, hvis det indebærer risici Hvorfor skulle vi gøre noget andet? - Fordi det står i loven og Arbejdstilsynet siger det - Fordi vi ved (har lært) det kan skade os på kort eller langt sigt at lade være - Fordi vi bliver belønnet for det 2
DE TRE CENTRALE VIRKEMIDLER BAR Materiale AT, kontrol og straf FFF Forebyggel sespakker 3
VI ANVENDER MANGE FORSKELLIGE EKSTERNE VIRKEMIDLER FOR AT FREMME FOREBYGGELSE 4
ELLER: FORDI VI ER ENIGE OM AT DET ER FORNUFTIGT AT GØRE HÅNDSLAGET DEN FÆLLES ACCEPT AF FOREBYGGELSE GRUNDLAGET FOR AT SKABE EN GOD SIKKERHEDSKULTUR 5
RISIKOFORSKNINGENS TRE ALDRE I Teknologi Tekniske løsninger, sigte mod 100 % risikofrie AM II Menneskelige fejl Fokus på individets adfærd og på adfærdsregulerende regler og procedurer III Illustration på baggrund af Hale & Hovden 1998 Sikkerhedskultur? Omskiftelig vilkår, ledelse, Organisation, relationer og forebyggelse i praksis
GLIDNING MOD NEDSLIDNING MARGINER Glidning Teknologi Løfte grej Beskyttelsesudstyr Hjælpemidler Sikkert råderum Daglig praksis Oplysning og viden Oplæring God arbejdsteknik Viden om de negative konsekvenser Nedslidning og risiko for skader og sygdomme Produktionsbetingelser Fleksibilitet Kundekrav Konkurrence Få det færdigt Individuelle forhold Erfaring/kunnen Ambitioner Viden Coping Frit efter Jens Rasmussen
AT ÆNDRE PÅ DE SOCIALE NORMER, HANDLINGER OG ADFÆRD At påvirke de sociale normer bevidst kræver en proaktiv tilgang til arbejdsmiljøindsatsen. Men alle virksomheder har og skaber sociale normer Så måske handler det også om at gøre virksomheder bevidst om hvad der allerede sker! Ifølge Integrationsteorien ved vi at det som påvirker er: Typen af isomorfisk pres - sådan gør vi her Deling af ressourcer, viden og informationer Fælles regler, mål og opgaver Forestillingen om et vi i relation til et ydre pres Krav til den enkelte for at være en del af fællesskabet? Forhold der kan medføre eksklusion? Fælles accepterede normer for hvad der er passende Integrationsteori efter: Sørensen og Torfing
ET EKSEMPEL FRA ET PROJEKT OM NETVÆRKERS BETYDNING FOR FOREBYGGELSE BLANDT SMÅ VIRKSOMHEDER (INVINE-PROJEKTET - CAVI) Udgangspunkt: Små virksomheder er vanskelige at nå! Tre eksisterende netværk: Mindre mejerier, Små bryggerier og nedrivningsbranchen iværksatte (med støtte) en indsats for at forebygge Vores hypotese er: At små virksomheder er mere påvirkelige overfor hvad konkol-legaerne gør end overfor information og mulig kontrol. Men vi kender ikke de mekanismer der skaber denne påvirkning Data: Interviews med nøglepersoner, dokumenter, besøg/observationer og evalueringer.
MEJERIERNE 21 små mejerier: Forebyggelsesfondstøtte til at udvikle tekniske hjælpemidler til at undgå tunge løft og skæve arbejdsstillinger Inddrog konsulent Eksternt pres: En stor konkurrent Mange påbud fra AT Interne mekanismer Nøgle figur Håndslag om åbenhed og deling af arbejdet Resultat: AM - Prisen Hjælpemidler udviklet og i brug i flere mejerier Katalog med ideer tilgængeligt til alle Billede fra: http://www.st-clemens.dk/ 10
MIKROBRYGERIERNE 25 små bryggerier FFF støtte til lignende projekt Støtte fra konsulent og BF Eksternt pres: En stor konkurrent Interne mekanismer Entreprenør figurer Drevet af engagement Resultat: Udvikling af hjælpemidler hos de aktive bryggerier Udvikling af et ide katalog 11
NEDRIVERNE SEKTION UNDER DANSK BYGGERI 15 nedrivningsvirksomheder Etablering af nedriveruddannelse Støtte fra AMU systemet og teknisk skole Eksternt pres: Mange uorganiserede Interne mekanismer Entreprenør figur Drevet af engagement Resultat: Fælles ansvar for udvikling af professionen Flere kompetente medarbejdere stor viden om sikkerhed og AM. 12
OPSAMLENDE Individer og virksomheder kan påvirkes til en mindre nedslidende adfærd gennem de netværk / social relationer de indgår i De eksterne virkemidler er afgørende, såvel pisk, gulerod og prædiken, men det er de indre mekanismer, som er afgørende for om de omsættes til forebyggelse i praksis Blandt de indre mekanismer har sociale netværker stor betydning Eksisterende netværker kan påvirkes ved at: De får støtte Der sættes mål op får indsatsen Der er offentlig bevågenhed om proces og målopfyldelse De selv har styring med forløbet og fastlægger vejen De oplever nødvendigheden af fælles håndslag 13
SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? Kan aftaler på branche niveau skabe rammen for at netværker i fælles skab prioriterer at hæve arbejdsmiljøstandarden og gøre den ny standard en del af kulturen? Vores erfaringer: Det skal være en aftale man melder sig ind i af egen drift Medlemsskabet skal være forpligtende. Aftalen skal være dynamisk, kan f.eks. ændre fokus pba evaluering 14
Tak for ordet hjl@teamarbejdsliv.dk