Løgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011 Hvordan løser trivselspersoner bedst deres opgave? hvad er opgaven? hvilke udfordringer er der? hvad er i gode til? hvilke erfaringer har I? hvis fællesskab er et nøgleord hvad er så redskabet? hvad siger forskningen? Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 72690408
Beskriv det i Lykkes godt med som trivselspersoner Gruppeopgave. 1. Hvert gruppemedlem bruger 4-5 minutter på, at beskrive egne successer 2. Gruppen fortæller succes historier/temaer til hinanden 3. Gruppen fortæller mindst 1 succes historie i plenum 4. Gruppen skriver 1 eller 2 ting på et Flip-over papir om hvad de er gode til 2
Trivselspersoners 3-4 største udfordringer: Gruppeopgave. Hvert gruppemedlem bruger 4-5 minutter på, at beskrive egne 2-3 største udfordringer Gruppen fortæller historier om udfordringer til hinanden Gruppen skitserer på et flip- over papir de 3 4 største udfordringer i rollen som tovholder 4. Gruppen vælger en referent 3
Jyllandsposten d. 27 januar - 2009 De sidste 8 år er der bevilget 16 milliarder mere til folkeskolen Kun småbeløb når frem til eleverne i de almindelige klasser Derimod stiger udgifterne til specialundervisning støt Hvordan kan vi forklare det?
Evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut.Maj 2009 Ifølge redegørelserne er der ingen tegn på, at undervisningsudbuddet er blevet mindre specialiseret siden 2006. Det stigende ressourceforbrug både på de regionale specialundervisningstilbud og på de kommunale specialskoler peger i samme retning. Udgifterne til det mest specialiserede område er steget med 23 procent fra 3.7 mia. kr. i 2006 til 4.5 mia. kr. 2009.
Evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut.Maj 2009 Antallet af elever i disse meget specialiserede undervisningstilbud har siden 2001 udvist en stigning fra ca. 19.500 til ca. 24.000 i 2005 og i skoleåret 2007/2008 var der alene i specialklasser og specialskoler over 27.000.
Forandringer og forstyrrelser Steen Hildebrandt: Mennesket er et forstyrrende element i enhver organisation.
Empirisk forskning i forandringer: 1/2-2/3 af de forsøg der laves i offentlige institutioner for at lave forandringer indfrier ikke målene. Erfaringer: - forandringer er meget mere komplekse end på tegnebrættet - mennesket er jokereren Noria & Beer (2000): Breaking the code of change
Steen Hildebrandt: Hvordan laver vi forandringer Tilgang 1 Tilgang 2 Besluttet, planlagt, styret og gennemført Parathed, alle muligheder åbne Forandringsledelse Re - strukturering, ændre organisationens struktur Re - designe kerneprocesser - og tænkning
Gruppekulturdannelse hos dyr Byrne (2000): The Thinking Ape
Kulturdannelse hos mennesker En institutionskultur er overbevisninger, værdier, relationer og arbejdsprincipper Institutionskulturen handler om koden - institutionens klima og etik Kulturen er en ramme for den læring og udvikling der sker i professionerne Kulturen skabes gennem kommunikation og gives kollektivt videre til nye og uerfarne ansatte 11
Systemteori en måde at forstå sociale systemer/skolen på Systemteori er et samlebegreb for flere teorier som lægger vægt på at det enkelte individ udvikler sig i interaktion med forskellige sosiale systemer. Kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur som gør at forskellige fællesskaber (eks. klasser) fremstår som forskellige sosiale systemer. Enhver børnegruppe, klasse eller skole kan betragtes som et sosialt system
Hjælpekunst Hemmeligheden i al hjælpekunst - "... at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg kunne forstå mere end han - men dog først og fremmest forstå, det han forstår. Når jeg ikke gør det, da hjælper min mere forståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere forståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpekunst begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge seg under den, han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælper ikke er det at beherske, men det at tjene - at det at hjælpe ikke er at være den hersker sygeste, men den tålmodigste - at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå, hvad den anden forstår. Søren Kierkegaard 13
Systemteoretiske pointer Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)
Mangelsprog vs. ressourcesprog Mangelsprog Fokus på problemer, fejl, mangler, det som ikke kan lade sig gøre, det som ikke virker Ressourcesprog Fokus på muligheder, succeser, ressourcer, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer 15 Skaber situationer hvor mennesker Adskilles Isoleres Føler sig utilstrækkelige Føler sig misforstået Skaber situationer hvor mennesker Samles Føler sig kompetente Føler sig forstået Inspireret af Kenneth Gergen
Ledelse af forandringer og udviklingsprocesser Analyse tænke og se -føle Vores konklusion er, at det sjældent handler om strategi, struktur, kultur eller systemer. Alle disse elementer er vigtige. Men det centrale er altid at ændre menneskers adfærd, og adfærd ændres i succesfulde situationer ved at tale til menneskers følelser Mennesker ændrer sjældent hvad de gør, fordi de har fået analyser som ændrer deres tænkning, men oftere fordi de bliver vist en virkelighed, som påvirker deres følelser John P. Kotter
Systemteoretiske pointer Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)