Afrapportering af projektet Interprofessionel læring i spændingsfelt mellem teori, simulation og praksis i modul 5 i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Projektet er gennemført i perioden februar 2012 december 2013 som et 3 partsprojekt i samarbejde mellem Næstved Sygehus i regi af neurologisk afdeling og Sundhedsuddannelserne på Campus Næstved, University College Sjælland. Lea Conny Grindsted, klinisk underviser i fysioterapi, Næstved sygehus Bente Olsen, klinisk underviser i ergoterapi, Næstved sygehus May-Britt Pia Jonasson, klinisk ansvarlig underviser i sygeplejerskeuddannelsen, Næstved sygehus Marianne Birkekær, Bioanalytiker underviser, Klinisk biokemisk afdeling Næstved - Slagelse sygehuse Ida Enø Jensen, Bioanalytiker underviser, Klinisk biokemisk afdeling, Næstved - Slagelse sygehuse. Camilla Pyndt Jacobsen, lektor i Ergoterapeutuddannelsen, UCSJ Tania Erika Aniol Hansen, lektor i Ergoterapeutuddannelsen, UCSJ I to år har Næstved Sygehus og UCSJ Campus Næstved arbejdet sammen om projektet Interprofessionel læring i spændingsfeltet mellem teori, simulation og praksis i modul 5 i de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Her har studerende fra bioanalytiker-, sygeplejerske-, ergoterapeut-, og fysioterapeutuddannelsen gennemgået et to ugers tværprofessionelt simuleringsforløb på Næstved Sygehus med udgangspunkt i rehabilitering af apopleksipatienter. Det overordnede formål med det tværprofessionelle modul er, at de studerende opnår kompetencer til at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde, således at indsatsen overfor brugerne både er kvalificeret og sammenhængende. Endvidere er formålet, at de studerende opnår viden om egne og øvrige sundhedsprofessioners virksomhedsområder. De studerende har arbejdet med at simulere den virkelige praksis i forhold til patientarbejde og det tværprofessionelle arbejde, der foregår i forbindelse med et rehabiliteringsforløb. Undervejs i forløbet er de studerende blevet udfordret på egen evne til at samarbejde, til at prøve at være i andre professioners rolle, agere i en tværprofessionel hverdag og være nytænkende i forhold til udvikling af en fremtidig praksis. Hvorfor ville vi dette? Den sundhedsfaglige udvikling, - omfattende besparelser og effektivisering på sygehusområdet og i kommuner, sammenholdt med et politisk ønske om flere unge i uddannelse, har øget presset på uddannelsespladserne i sundhedssektoren. Det er blevet vanskeligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser og ligeledes opleves der tiltagende problemer med kvaliteten af uddannelsespladserne. UCSJ Campus Næstved og de kliniske samarbejdspartnere har set det nødvendigt at drøfte og tænke anderledes i forhold til at opfylde uddannelsernes krav om direkte kontakt til det praktiske felt. Fokus har derfor været rettet mod, om dele af både den praktiske og den teoretiske uddannelse kan læres på anderledes måder, hvor der i højere grad er sammenhæng mellem teori og praksis. Et supplement til praksislæring kan være at benytte simulation og færdighedstræning i virkelighedstro scenarier i uddannelserne i form af simulationstræning, hvor der øves arbejdssituationer i realistiske omgivelser. Erfaringer fra dette samarbejde mellem uddannelses- og praksisfelt viser, at der er åbenlyse pædagogiske fordele ved, at de studerende afprøver færdigheder ved simulationstræning inden brug i det praktiske felt. Simulationstræning giver mulighed for meningsfuld læring, hvor studerende kan tilegne sig færdigheder under kontrollerede forhold og i et trygt miljø.
Hvad gjorde vi? De studerende deltog i et to ugers forløb på Næstved Sygehus neurologisk afdeling samt geriatrisk afdeling. De to uger var bygget op som et progredierende forløb, hvor de studerende skulle klædes på til at samarbejde med og om rigtige apopleksipatienter. Temaer som håndhygiejne, uniformsetikette, tavshedspligt, patientidentifikation, forflytningsteknikker samt kommunikation med patienten og samarbejdspartnere, blev gennemgået og øvet i læringslaboratorium. De studerende havde monofaglig undervisning i forhold til apopleksipatienten, og fremlagde efterfølgende for de øvrige studerende, hvad deres fag kunne tilbyde apopleksipatienten. Mødet med patienten: Jeg har lært, at alle professioner har betydning for patientens forløb, og der er brug for tværfaglig kommunikation. Skønt at starte med monodag fordi man blev forankret i sit eget speciale, inden man skulle ud og være tværfaglig. De studerende arbejdede i små teams omkring en udvalgt apopleksipatient. Formålet var, at de studerende skulle lære med, om og af hinanden. De forskellige teams var sammensat, så alle grupper var repræsenteret af mindst 2 faggrupper og gerne flere. De studerende fulgte hinanden tæt begge dage, for at lære af hinanden, få indblik i hinandens monoprofessionelle kompetencer, samt samarbejde med og om patienten. De studerende arbejdede tværprofessionelt på badeværelset, i ergoterapiens køkken, i fysioterapiens træningssal og i de forskellige laboratorier. Med udgangspunkt i patientens behov planlagde og gennemførte de studerende dagens program med supervision fra de kliniske undervisere. Simulation ud fra case: Et led i dette projekt var at skabe meningsfuld klinisk undervisning ved hjælp af simulationstræning. Gennem simulation blev de studerende udfordret ved tværprofessionelt samarbejde omkring en patientcase. Under første projektfase i 2012 var simulationsøvelsen placeret før mødet med patienten. Der var 6 cases, som beskrev apopleksipatienten i forskellige situationer. Målet var, udover at facilitere det tværprofessionelle samarbejde de studerende imellem, at de lærte om monofaglige emner vedrørende apopleksipatienten. Hver gruppe viste deres case historie for de øvrige studerende. De øvrige studerende som var inddelt i 3 grupper, havde til opgave at observere ét fokusområde i den viste case. Gruppe 1: Observerede uden at tolke, gruppe 2: Tjekkede deres forforståelse og gruppe 3: sagde deres følelser højt. Efter fremvisningen fik casegruppen feedback fra de tre observerende grupper. Hensigten var, at observatørerne skulle være reflekterende team med anerkendende kommunikation. Det viste sig at være vanskeligt at styre, og der opstod i stedet en fejlfinderkultur blandt de studerende. I 2013 besluttede vi at inddrage videooptagelser aktivt og kun benytte to cases med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Casegrupperne fik udleveret et kamera, eller brugte deres smartphones. De studerende videofilmede, klippede og sorterede selv det, de ville vise i plenum. Vi brugte YouTube som redigeringsprogram. De 30 studerende blev delt i to grupper og viste deres små videoklip for hinanden. De studerende, som observerede, skulle på en anerkendende måde beskrive, hvad de observerede uden at tolke. Casegruppen reflekterede efterfølgende over beskrivelserne og deres eget videoklip.
Denne gang blev refleksionerne mere anerkendende, og de studerende blev opmærksomme på det komplekse i samarbejde og løsning af mange opgaver. Jeg har lært, at man sagtens, som bio kan gi en hånd Blandt andet fik de diskuteret, hvordan med fx rykke patienten længere op i sengen, selvom det patientens dag kunne se ud, og hvornår ikke er vores opgave, bare sygeplejerske, fys eller ergo blodprøverne og ADL træningen skulle fortæller hvordan, og vi tæller 1,2,3 ligge i forhold til hinanden. Simulation af konference: Både i 2012 og 2013 skulle de studerende simulere en tværprofessionel konference omkring deres patientforløb. De studerende fik et teoretisk oplæg om monofagligt-, flerfagligtog tværprofessionelt samarbejde, og hvilke forskelle og ligheder begreberne indeholder. Samarbejde, åbenhed og enighed er vigtig for fælles mål. Jeg har lært, hvor afhængig vi er af hinandens professioner. De studerende blev efterfølgende udfordret på at lave en tværprofessionel konference om de patienter, som de havde arbejdet med i praksis. De simulerede konferencer blev videofilmet og vist i plenum med efterfølgende refleksion. Refleksionerne tog udgangspunkt i det teoretiske oplæg, og de studerende blev bedt om at anvende de teoretiske begreber i deres observationer. Formen virkede efter hensigten og vil sagtens kunne laves uafhængig af det øvrige program i et lille forum i en afdeling. Indsamling af empiri: De studerende var fra UCSJ inddelt i 5 projektgrupper med fokus på apopleksipatienter. De 5 grupper havde hver deres problemformulering. God mulighed for indsamling af empiri i forhold til projekt. Udover selv at simulere en konference, så havde de studerende også mulighed for at overvære og observere en tværprofessionel konference på neurologisk og geriatrisk afdeling. Formålet var, at de studerende fik indsamlet empiri om det tværprofessionelle samarbejde. De studerende fik indsamlet empiri om det tværprofessionelle samarbejde og den indbyrdes kommunikation. Begge dele er elementer som de skal redegøre for og reflektere over i eksamensprojektet i modul 5. Endvidere interviewede eksamensprojektgrupperne et tværprofessionelt panel bestående af eksperter indenfor de 4 faggrupper samt en apopleksipatient. Formålet var at give mulighed for at indsamle empiri til eksamensprojektet og for at afklare problemstillinger knyttet til arbejdet med apopleksipatienter i praksis. Det interview vi fik lov til at lave med patienten var simpelthen mere end super. Innovation: De sidste dage arbejdede de studerende med innovative ideer i forhold til apopleksipatienten og det tværprofessionelle samarbejde for at udvikle og styrke praksis. En underviser fra UCSJ faciliterede undervisningen i forhold til arbejdet med innovative processer. Jeg har lært, at ideer, som måske virker som noget, der ikke kan blive til noget faktisk kan realiseres. man skal udfordre sig og tro på, at det, man tænker, er en god ide. Ideerne blev præcenteret ved en formidlingsdag, hvor repræsentanter fra de 4 faggrupper samt fra UCSJ deltog. Ideerne i 2013 omhandlede et nyt tværprofessionelt team, der tæt skulle følge patienten gennem sygdomsforløbet, en ny multijournal med medicinscanner, en fond til søgning for apopleksipatienten med særlige
individuelle behov og en Sundhedsfremmebus med særligt fokus på apopleksipatienter, hvor sundhedspersonalet kommer ud til borgerne. Hvad lærte vi? Projektet viser, at kombinationen af de forskellige metoder, der har været anvendt i forløbene har været med til at fremme de studerendes forståelse for og færdigheder i at samarbejde tværprofessionelt. Simulationen giver de studerende mulighed for at tilegne sig færdigheder i at samarbejde effektivt og tidligt i uddannelsen. Det er vigtigt for de studerendes læring, at der er en tæt sammenhæng mellem simulationen, teori og praksis for at give det autensitet og nærvær. Mødet med den virkelige verden vækker nysgerrighed og begejstring og sætte teorien og simulationen i spil. Forløbene blev oplevet som både intense og lærerige for alle parter. Det har været fantastisk at følge de studerendes udvikling. Udviklingen i det tværprofessionelle samarbejde kunne også mærkes blandt de kliniske undervisere, hvor der også opleves et øget kendskab til hinandens professioner. Vores erfaringer viser, at det er meget vigtigt, både at italesætte og arbejde bevidst med anerkendende kommunikation i læringsprocessen. Hvad lærte de studerende? Evalueringerne fra de studerende har generelt været positive. De har givet udtryk for, at måden forløbet har været tilrettelagt på, har bidraget til styrkelse af både monofaglige og tværfaglige kompetencer. Flere studerende betoner, at simulationsundervisning giver en anden mulighed for refleksion og læring. Endvidere udtrykker de samstemmende, at forløbet i højere grad kvalificerer deltagelsen på det tværprofessionelle modul 5. Ikke mindst i relation til eksamensprojektet, hvor de oplever, at det at være i praksis bidrager til en større forståelse for og indsigt i de elementer, der også er læringsudbyttet for modulet. Erfaring og videndeling. Vores erfaring er at det praksisnære samarbejde er drivkraften i projektet. De studerende var begejstrede for det tætte indbyrdes samarbejde om patienterne, samt ders deltagelse i hinandens arbejdsprocesser. De ville gerne have haft flere dage sammen med patienten. Det anbefales, at grupperne ikke bliver for store af hensyn til patienten. Denne del af projektet kan med fordel overføres til andre kliniske forløb, hvor studerende kan samarbejde tværprofessionelt omkring en enkelt patient. Vi havde en del tekniske udfordringer med brug af smartphone og YouTube. Vi erfarede, at det var tidskrævende at uploade, redigere og reuploade på YouTube. To ud af de fem grupper nåede på grund af tekniske vanskeligheder, ikke at blive færdige med deres redigeringer. De små videoklip virkede godt i reflektionsprocessen. Metoden vil med fordel kunne anvendes som en læringsmetode, hvor man kan reflektere over egne handlinger og lære af dem. Det kan anbefales at finde et hurtigere redigeringsprogram, men YouTube er dog udgiftsneutral og kan anvendes, hvis tiden er til rådighed. Det er vigtigt at bruge videomateriale til læringsprocesser fortroligt og at der er klare aftaler om det på forhånd. De studerende har givet tilsagn om offentliggørelse af billeder til brug for dokumentation af projektet. Billedserien kan ses på nedenstående link. http://youtu.be/4kbnze_o3si
Resultaterne er formidlet på formidlingsseminar om simulationsundervisning i sundhedsuddannelserne Læringsrum mellem teori og praksis simulationsundervisning i sundhedsuddannelserne, ved den samlede projektgruppe, den 01.04.14, Campus Næstved, University College Sjælland for sundhedsprofessionelle, studerende, undervisere på sundhedsuddannelserne og andre interesserede. Kitt Vestergaard, Lektor Forskning og Innovation, University College Sjælland kiv@ucsj.dk