Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1
Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 7222 3400 E-mail: brhs@ams.dk Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 4820 5000 E-mail: regionh@regionh.dk Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Region Hovedstaden Region Sjælland Internetversion: www.brhovedstadensjaelland.dk www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Juni 2011 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Hovedudfordringerne... 4 1.2 Forudsætninger og rammer... 5 1.2.1 Fremskrivningerne... 5 1.3 Arbejdsstyrke og højtudannet arbejdskraft... 5 1.3.1 Højtuddannet arbejdskraft er afgørende for vækst... 6 2.0 Resume og hovedkonklusioner... 7 2.1 Balancen mellem udbud og efterspørgsel... 7 2.2 Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft... 9 2.3 Efterspørgselen på højtuddannet arbejdskraft... 10 3.0 Perspektivering... 13 4.0 Situationen i dag... 17 4.1 Dimittend-ledighed blandt de højtuddannede... 18 4.2 Private virksomheders beskæftigelsesvurdering... 19 5.0 Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft i de kommende år... 21 5.1 Regionale forskelle i udbuddet af højtuddannet arbejdskraft... 22 5.2 Højtuddannet arbejdskraft opgjort på faglige uddannelsesretninger... 23 5.3 Aldersbetinget udskiftning... 25 5.4 Udvidelse af arbejdskraftsudbuddet... 27 6.0 Den geografiske fordeling af højtuddannet arbejdskraft... 28 7.0 Efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark... 31 7.1 Den generelle udvikling i arbejdspladserne i Østdanmark... 31 7.2 Den erhvervsmæssige udvikling på brancheniveau i Østdanmark... 32 7.3 Efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft... 33 7.4 Sektorbaseret efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft... 35 7.5 Aldersbetinget udskiftning... 37 7.6 Enkelte brancher anvender et stigende antal højtuddannede... 38 7.7 Efterspørgselen på uddannelsesmæssige kvalifikationer for den højtuddannede arbejdskraft i Østdanmark... 43 8.0 Balancen mellem udbud og efterspørgsel... 45 Bilag... 49 Bilag 1: Den regionaløkonomiske fremskrivningsmodel SAM/K Line Bilag 2: ErhvervsPhD-ordningen Bilag 3: Arbejdsstyrken med en Ph.d.-uddannelse efter bopæl i Østdanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, landsdele, 1996, 2009 og 2020 Bilag 4: Tildelte ph.d. grader efter år, køn, hovedområder for hele landet. Bilag 5: Indekseret udvikling i arbejdsstyrken på de lange videregående uddannelser, opdelt efter uddannelsesretning. Region Hovedstaden, 1996-2020. Bilag 6: Indekseret udvikling i arbejdsstyrken på de lange videregående uddannelser, opdelt efter uddannelsesretning. Region Sjælland, 1996-2020. Bilag 7: Godkendte ErhvervsPhD-projekter fordelt efter forskningsfagligt område, hele landet 2002-2010 Bilag 8: Udvikling i arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse og den samlede arbejdsstyrke i antal, 2009, 2020. Bilag 9: Udviklingen i højtuddannet beskæftigelse opdelt på erhverv, Region Hovedstaden, 1996-2020. Bilag 10: Udviklingen i højtuddannet beskæftigelse opdelt på erhverv, Region Sjælland, 1996-2020. 3
1.0 Indledning Denne analyse af højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark er udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med samarbejdet er, at skabe viden om udviklingen inden for erhverv og arbejdsmarked i de kommende år, og dermed få et indblik i de udfordringer og potentialer, der kan identificeres på det østdanske arbejdsmarked. 1.1 Hovedudfordringerne Analysen giver en detaljeret opgørelse af balancen mellem udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft. Balancen kan pege på, om der kan forventes en generel mangel, eller mangel på en bestemt type arbejdskraft. Der er behov for at imødegå fire væsentlige udfordringer, hvis balance mellem udbud og efterspørgsel på højt uddannet arbejdskraft i Østdanmark fremover skal sikres: 1. Manglen på arbejdskraft med specifikke kvalifikationer blandt højtuddannede; Der skal sikres et tilstrækkelig udbud af højtuddannet arbejdskraft, således at virksomhedernes behov for arbejdskraft med specifikke kvalifikationer kan dækkes 2. Lav produktivitetsvækst gennem højkonjunkturen; Overophedningen på arbejdsmarkedet bremsede væksten i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen under højkonjunkturen var svag på trods af stigende økonomisk vækst. 3. Lille andel af højtuddannet arbejdskraft i private og offentlige virksomheder; I fremtiden forventes regionaløkonomisk vækst og produktivitetsstigninger at være drevet af vækst i brancher, der anvender arbejdskraft med et højt vidensniveau. I dag er Østdanmark, på trods af vækst i udbuddet af højtuddannet arbejdskraft, stadig bagefter andre regioner internationalt, når der måles på andelen af højtuddannede i virksomhederne 1. Manglen på højtuddannet arbejdskraft var markant i årene 2006-2008, og formodes at være en af grundene til den relativt lave produktivitetsvækst under højkonjunkturen. Nærværende analyse vil derfor se nærmere på, hvorvidt Østdanmark er på vej ind i en lignende situation: Hvordan balancen mellem udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft har udviklet sig historisk frem til 2009, og hvorledes udbud af og efterspørgsel på højtudannet arbejdskraft kan forventes at udvikle sig de kommende år. Særligt, om der forventes mangel på bestemte typer højtuddannet arbejdskraft. Dermed bliver det muligt at vurdere: Hvilke udfordringer og potentialer der kan identificeres på arbejdsmarkedet for højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. Om der kan forventes tilstrækkelig højtuddannet arbejdskraft på arbejdsmarkedet, således at en mere vidensbaseret erhvervsudvikling kan understøttes, og den regionale vækst og produktivitetsstigningen i Østdanmark igen har de rette rammebetingelser. 1 Human resources and knowledge creation: An assessment of human resources and knowledge creation in the Stockholm, Helsinki and Copenhagen regions.- Metropolitan Inc. 2010 4
1.2 Forudsætninger og rammer De fremskrivninger 2, der anvendes i dette notat til at beskrive den fremtidige udvikling, er en alt andet lige betragtning, der fremskriver de historiske trends og sammenhænge mellem regioner og kommuner i Østdanmark. Fremskrivningerne tager bl.a. udgangspunkt i velfærdsforliget fra 2006, men en yderligere ændring i tilbagetræknings-mønstret er ikke medtaget i fremskrivningerne. Således er det senest indgåede efterlønsforlig ikke indarbejdet. Fremskrivningerne af den regionale udvikling inden for erhverv og arbejdsmarked, foretages ved hjælp af den regionaløkonomiske fremskrivningsmodel SAM/K Line. Modellen foretager trendfremskrivninger på regionsniveau på baggrund af den historiske udvikling fra 1996 til 2009, i samspil med en række forskellige påvirkningsfaktorer 3. Modellen er afgrænset til Danmark, og tager derfor ikke højde for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft som et middel til at afhjælpe manglen. Dette notat er afgrænset geografisk til Østdanmark, og vil derfor kun når det er nødvendigt, se på udviklingen for hele Danmark. 1.2.1 Fremskrivningerne Fremskrivningerne fra strukturrapporten 4 fra sommeren 2010 viste, at der ville opstå mangel på højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark, hvis den udvikling vi har haft de senere år fortsætter frem til 2020. Prognosen for fremskrivningerne har ændret sig siden udarbejdelsen af rapporten fra 2010. Det skyldes: At efterspørgselen har udviklet sig svagere end forventet. Dette skyldes den økonomiske lavkonjunktur som har påvirket dansk økonomi negativt. Ny befolkningsprognose som øger antallet af personer i den erhvervsaktive alder i Region Hovedstaden. Det betyder, at udbuddet af højt uddannet arbejdskraft øges tilsvarende. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den faktiske beskæftigelse i virksomheder, brancher og regioner til og med 2009. Hvis det antages, at der historisk har været mangel på højtuddannede arbejdskraft, vil en evt. substitution ikke være mulig at indregne i behovet for højtuddannet arbejdskraft fremover, da den ikke kan registreres. 1.3 Arbejdsstyrke og højtudannet arbejdskraft I analysen anvendes en række begreber, som er defineret nedenfor. Højtuddannet arbejdskraft: Personer, som har en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Personer med en Phd. uddannelse behandles særskilt fra andre højtuddannede, 2 Den regionale udvikling i efterspørgselen i Østdanmark fremskrives med udgangspunkt i Finansministeriets ADAM prognose for udviklingen i efterspørgselen i den nationale økonomi og RAS virksomhedsdata fra ultimo 2008, som indeholder antallet af arbejdspladser. Udviklingen i udbuddet fremskrives med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2010, omkring udviklingen i arbejdsstyrken 3 Grundet Danmarks statistiks overgang fra DB03 til DB07 er der databrud mellem 2006 og 2007. Dette er forsøgt udglattet, men netop derfor kan historiske data før 2007 være behæftet med en vis usikkerhed. 4 Globalisering, vækst og velfærd Østdanmarks udfordring arbejdsmarked og erhverv frem til 2020, juni 2010 5
men benævnes også som højtuddannede i det følgende. Den højtuddannede arbejdskraft betegnes ofte som vidensarbejdere, fordi de er beskæftigede med komplekse og ofte innovative arbejdsopgaver. De lange videregående uddannelser er i dag delt op i en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatoverbygning. I dette notat medtages personer med en bacheloruddannelse som højest fuldførte uddannelse ikke. Ingeniører, økonomer, arkitekter, jurister, ledere på højt niveau, it på højt niveau osv., kategoriseres i beskæftigelsesvurderingerne som højtuddannet arbejdskraft. Udgangspunktet er, at jobbet typisk kræver en lang videregående uddannelse. Arbejdsstyrken: Arbejdsstyrken dækker over alle som er i beskæftigelse, herunder selvstændige og medarbejdende ægtefæller, samt ledige der er til rådighed for arbejdsmarkedet. I analysen beregnes arbejdsstyrken ud fra bopælsadressen. Nogle personer, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, indgår ligeledes i arbejdsstyrken. Det kan være personer i aktivering, modtagere af sygedagpenge, personer på barselsorlov eller modtagere af revaliderings- og ledighedsydelse. Derimod er studerende som ikke er i beskæftigelse, pensionister, efterlønsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 eller selvforsørgende uden beskæftigelse, ikke medregnet i arbejdsstyrken. Uddannelseskategorien andre : Indeholder lange videregående uddannelser inden for Gartnerividenskab, Brygmester, Levnedsmiddel og ernæring, Landbrugsvidenskab, Veterinær, Skovbrugsvidenskab Ph.d.-uddannede: Indgår i arbejdsstyrken på trods af, at de er i gang med et uddannelsesforløb på et universitet, eller en ErhvervsPh.d.-uddannelse på en virksomhed. Forudsætningen for at påbegynde en Ph.d.-uddannelse er en allerede gennemført kandidatuddannelse Landsdele: Østdanmark er i denne rapport delt op på seks landsdele. Fire i Region Hovedstaden som er Københavns by, Københavns omegn, Nordsjælland og Bornholm, samt to i Region Sjælland som er Østsjælland og Syd- og Vestsjælland. Se opgørelse over hvilke kommuner der hører ind under de forskellige landsdele i bilag 8. 1.3.1 Højtuddannet arbejdskraft er afgørende for vækst Den højtuddannede arbejdskraft har længe været i fokus blandt regionerne, hvor den anses som en afgørende faktor for at sikre regionaløkonomisk vækst. Derfor er der fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland fokus på at øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft og sikre, at udbuddet kan matche virksomhedernes efterspørgsel. Der arbejdes i regionerne med at udforme tiltag i erhvervsudviklingsstrategierne, som kan sikre en målrettet indsats for at øge uddannelsesniveauet og styrke virksomhedernes rammebetingelser i Østdanmark. Denne indsats ligger i tråd med regeringens globaliseringsmål om, at sikre at 95 pct. af en årgang får en uddannelse, og 50 pct. af befolkningen får en videregående uddannelse i 2015. 6
2.0 Resume og hovedkonklusioner Situationen på det højtudannede arbejdsmarked i dag. Den økonomiske lavkonjunktur har medført, at virksomhederne fra juli 2008 har efterspurgt færre medarbejdere, også højtuddannet arbejdskraft. Ledigheden blandt højtuddannede steg fra januar 2009 frem til december 2010, hvor antallet af bruttoledige i AC-gruppen i Østdanmark steg til over 8.000 personer en stigning på 108,0 pct.. Dimittend-ledigheden begyndte for alvor at stige fra juli 2008, mens ledigheden for hele ACgruppen først for alvor begyndte at stige i januar 2009. På det tidspunkt var ledigheden blandt dimittender allerede høj. Ses der dog bort fra udviklingen fra juli 2008 til januar 2009 har ledighedsudviklingen for dimittender og AC-gruppen været ens. Efterspørgselen efter højtuddannet arbejdskraft De private virksomheder forventer en bedring på arbejdsmarkedet de kommende 6 måneder, som især er rettet mod højtuddannede. En undersøgelse foretaget for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at 13 pct. af de adspurgte virksomheder i Østdanmark forventes at øge omfanget af højtuddannet arbejdskraft, mens kun 2 pct. forventes at mindske antallet. Mest positiv er virksomhederne i København, hvor 16 pct. forventer at øge antallet af højtuddannet arbejdskraft. 2.1 Balancen mellem udbud og efterspørgsel I 2009 var der et relativt lille overudbud af højtuddannet arbejdskraft. Samlet for arbejdskraft med en lang videregående uddannelse var der et overudbud på 3.230 personer eller 2,4 pct. i Østdanmark, 2.915 eller 2,5 pct. i Region Hovedstaden og 315 i Region Sjælland, hvilket svarer til 1,5 pct.. Frem mod 2020 forventes overudbuddet af højtuddannede arbejdskraft i Østdanmark at vokse fra ca. 3.200 til ca. 4.450, hvilket svarer til en ledighed på 2,7 pct. Overskuddet dækker over væsentlige forskydninger inden for enkelte faglige retninger ift. situationen i 2009. I Region Hovedstaden vil overudbuddet vokse til ca. 6.900, svarende til en ledighed på 4,9 pct., mens Region Sjælland kan forvente at mangle 2.450, et underudbud på 11,9 pct. I 2020 kan forventes et overskud af højtuddannet arbejdskraft med en humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund samtidig med at der vil mangle højtuddannet arbejdskraft med en lang videregående uddannelse inden for andre og sundheds uddannede. I Region Hovedstaden kan forventes et overskud af højtuddannet arbejdskraft. I 2020 kan regionen forvente et overskud af humanistiske kandidater på ca. 3.150, samfundsvidenskabelige på ca. 2.700 og naturvidenskabelig på ca. 2.340, mens der vil mangle hhv. ca. 1.150 og ca. 140 højtuddannede med en uddannelse inden for sundhed eller andre. I Region Sjælland vil der mangle højtuddannet arbejdskraft hvis virksomhederne skal have deres behov for højtuddannet arbejdskraft dækket. I 2020 forventes at mangle højtuddannede inden for alle uddannelseskategorier og samlet set skal udbuddet stige med 2.450 personer, hvis 7
efterspørgselen skal dækkes. Manglen vil være størst på sundhedsfaglig arbejdskraft, hvor der vil mangle ca. 836 personer, hvilket vil give udfordringer for både det offentlige og private sundhedsvæsen. Tabel 2.1: Udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft, opdelt på udannelsesmæssig baggrund og geografi, 2009 og 2020, balance og udvikling. Udbud Efterspørgsel Balance Ledighed i pct. Østdanmark Udvikling Udvikling 2009 2020 i % 2009 2020 i % 2009 2020 2020 Humanistiske 47.025 58.721 24,9 46.137 56.052 21,5 888 2.669 4,5 Naturvidenskabelig 38.003 43.012 13,2 37.011 41.099 11,0 992 1.913 4,4 Samfundsvidenskabelig 27.880 35.314 26,7 26.809 33.049 23,3 1.071 2.265 6,4 Sundhed 18.615 20.010 7,5 18.443 21.996 19,3 172-1.986-9,9 Andre 4.539 5.132 13,1 4.432 5.546 25,1 107-414 -8,1 I alt 136.062 162.189 19,2 132.832 157.742 18,8 3.230 4.447 2,7 Ph.d.-uddannelse 10.041 11.477 14,3 9.448 13.145 39,1 89-1.668-14,5 Region Udbud Efterspørgsel Balance Ledighed i pct. Hovedstaden Udvikling 2020 Udvikling 2009 2020 i % 2020 i % 2009 2020 2020 Humanistiske 41.103 51.940 26,4 40.302 48.787 21,1 801 3.153 6,1 Naturvidenskabelig 32.734 37.425 14,3 31.848 35.083 10,2 886 2.342 6,3 Samfundsvidenskabelig 23.803 30.903 29,8 22.816 28.207 23,6 987 2.696 8,7 Sundhed 14.956 16.384 9,5 14.797 17.534 18,5 159-1.150-7,0 Andre 3.021 3.600 19,2 2.939 3.742 27,3 82-142 -3,9 I alt 115.617 140.252 21,3 112.702 133.353 18,3 2.915 6.899 4,9% Ph.d.-uddannelse 8.766 10.114 15,4 8.262 11.466 38,8 75-1.352-13,4 Udbud Efterspørgsel Balance Ledighed i pct. Region Sjælland Udvikling Udvikling 2009 2020 i % 2009 2020 i % 2009 2020 2020 Humanistiske 5.922 6.781 14,5 5.835 7.265 24,5 87-484 -7,1 Naturvidenskabelig 5.269 5.587 6,0 5.163 6.016 16,5 106-429 -7,7 Samfundsvidenskabelig 4.077 4.411 8,2 3.993 4.842 21,3 84-431 -9,8 Sundhed 3.659 3.626-0,9 3.646 4.462 22,4 13-836 -23,1 Andre 1.518 1.532 0,9 1.493 1.804 20,8 25-272 -17,8 I alt 20.445 21.937 7,3 20.130 24.389 21,2 315-2.452-11,2 Ph.d.-uddannelse 1.275 1.363 6,9 1.186 1.679 41,6 14-316 -23,2 Kilde: SAM-K/LINE basisversion, oktober 2010 Anm.: Endelig 2008; Foreløbig 2009; Prognose 2010- Anm.: Arbejdskraft med en Ph.d.-uddannelse er ikke opgjort sammen med arbejdskraften med en lang videregående uddannelse. Denne opdeling ses, hvor det er muligt i analysen, for at kunne isoleret evt. forskelle i udviklingen mellem de to typer arbejdskraft. Udbuddet af arbejdskraft med en Ph.d.-uddannelse har udviklet sig positivt, fordi der er kommet mere fokus på at dække virksomheders efterspørgsel, via f.eks. ErhvervsPhD-ordningen, som blev etableret i 2002. Udviklingen har skabt hul igennem til virksomhederne og den udvikling der har været, skal ses i lyset af at niveauet i 2002 var lavt. 8
Der kan opstå markant mangel på højtuddannet arbejdskraft med en Phd.-uddannelse på trods af øget udbud. Fremskrivningen bygger på den faktiske udvikling frem til i dag, og det må påpeges, at selvom udviklingen i udbud har været markant, så er der tegn på, at det ikke fortsætter i samme tempo som fremskrivningerne viser. Ubalancen skyldes, at fremskrivningerne er baseret på den faktiske udvikling fra 2000 til 2009, hvor især efterspørgselen på Ph.d.-uddannede er steget markant. Efterspørgselen fremskriver den udvikling der har været, og skal derfor ses i dette lys. Det medfører, at efterspørgselen må formodes at blive mindre end hvad fremskrivningerne viser. 2.2 Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft Østdanmark har ligesom resten af landet øget udbuddet af højtuddannet arbejdskraft siden 1996. I 2009 var andelen af højtuddannet arbejdskraft i arbejdsstyrken steget til 10,6 pct., hvilket svarer til 136.062 personer. I 1996 var andelen af højtuddannet arbejdskraft ift. den samlede arbejdsstyrke på 6,5 pct. i Østdanmark. Region Hovedstaden har øget andelen af højtuddannede i arbejdsstyrken med 64,5 pct. fra 8.1 pct. i 1996 til 13,9 pct., i 2009, hvilket svarer til 115.618 personer. Dette skyldes særligt udviklingen i antallet af højtuddannede i landsdelene København og København og omegn. Region Sjælland havde i 2009 en arbejdsstyrke på 20.444 højtuddannede, hvilket svarer til en andel på 5,0 pct. Dette er en stigning på 56,9 pct. fra 1996 hvor andelen lå på 3,1 pct. Frem til 2020 forventes et stigende udbud, hvor særligt Østsjælland vil øge udbuddet af højtuddannede. Syd- og Vestsjælland vil ligeledes øge udbuddet, men i mere begrænset omfang. Udbuddet af arbejdskraft med en Ph.d.-uddannelse er steget, og mest i Region Hovedstaden, hvor København og Københavns omegn har haft den største stigning. Udviklingen fra 1996 til 2009 har derimod været svagest i Østsjælland. Fra 1996 til 2009 har alle landsdele øget antallet af Ph.d.- uddannede i arbejdsstyrken, og frem til 2020 kan alle landsdele i Østdanmark forvente yderligere vækst. Markant flere med en humanistisk og samfundsvidenskabelig uddannelse mindre vækst inden for naturvidenskab og sundhed I Region Hovedstaden er udbuddet med samfundsvidenskabelig uddannelse vokset med 103,4 pct., mens de humanistiske er vokset med 75,8 pct. fra 1996 til 2009. I samme periode er udbuddet af højtuddannede med en naturvidenskabelig baggrund steget med 54,4 pct., og udbuddet af sundhedsvidenskabeligt uddannede er øget med 25,5 pct., mens uddannelseskategorien andre er steget med 38,8 pct. Region Sjælland har med en stigning i udbuddet af naturvidenskabelige kandidater på 70,6 pct. haft en større stigning, men fra et lavere udgangspunkt, end Region Hovedstaden. For de samfundsvidenskabelige er udbuddet fra 1996 til 2009 vokset med 74,3 pct., mens de humanistiske er steget med 73,8 pct. Sidst er de sundhedsvidenskabelige vokset med 21,9 pct. og andre med 26,6 pct. 9
Fremskrivningerne viser, at udbuddet forventes at stige i begge regioner, og inden for alle uddannelseskategorier undtagen de sundhedsvidenskabelige i Region Sjælland. Her forventes stagnation ift. niveauet i 2009. Udbuddet af personer med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse forventes at vokse mest. Aldersbetinget udskiftning i arbejdsstyrken Det øgede antal ældre i arbejdsstyrken, som står over for at træde tilbage fra arbejdsmarkedet på kort sigt, påvirker udbuddet af højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark. Udfordringen knytter sig til hele arbejdsmarkedet, og selvom den aldersbetingede udskiftning forventes at ramme andre dele af arbejdsmarkedet hårdere end højtuddannede, kan balancen påvirke det højtuddannede arbejdsmarked. Fremskrivningerne viser, at udbuddet i aldersgruppen 30-59 år i 2020 vil blive reduceret relativt ift. 2009. Den aldersbetingede afgang medfører ligeledes, at udbuddet af højtuddannet arbejdskraft stiger mindre fremover. Særligt stigningen i andelen af ældre over 60 år kombineret med mindre tilgang, kan på længere sigt medføre mangel på højtuddannet arbejdskraft inden for uddannelseskategorier som sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser. Udbuddet af sundhedsvidenskabelig arbejdskraft står over for den største udskiftning i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. I Region Sjælland kan der dog også identificeres en aldrende arbejdsstyrke inden for de naturvidenskabelige højtuddannede. Dermed kan virksomheder have mere vanskeligt ved at rekruttere disse typer arbejdskraft fremover. Stort udbud af højtuddannet arbejdskraft Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark er ikke ensartet. Kommunerne i og omkring København har, med undtagelse af en række Vestegnskommuner, de højeste andele af højtuddannet arbejdskraft. Fremskrivningerne viser, at Region Sjælland kan forvente en mindre stigning i udbuddet end Region Hovedstaden. I nogle kommuner vil andelen af højtuddannede i arbejdsstyrken stige, mens det absolutte antal højtuddannede vil falde. Dette fordi arbejdsstyrken i andre uddannelsesgrupper vil falde betydeligt og medfører, at den højtuddannet arbejdskraft udgør en større andel i 2020. Der forventes ikke væsentlige forskelle ift. den geografiske fordeling, vi ser i 2009. Dog forventes en yderligere koncentration af højtuddannet arbejdskraft, som bliver endnu mere udtalt, og de kommuner der allerede har en høj andel, får størst vækst frem til 2020. 2.3 Efterspørgselen på højtuddannet arbejdskraft De østdanske virksomheder efterspørger i stigende grad arbejdskraft med en lang videregående uddannelse eller en Ph.d. uddannelse. Dette gør sig gældende inden for næsten samtlige brancher. I Østdanmark er der fra 1996 til 2009 skabt 59.840 eller 71,3 pct. flere arbejdspladser for højtuddannede i Østdanmark. For Region Hovedstaden er antallet vokset med 53.766 hvilket svarer til 75 pct., mens Region Sjælland har haft en mere moderat vækst på 51,4 pct. eller 6.074. Fremskrivningerne viser, at Region Sjælland kan forvente vækst i antallet af arbejdspladser for højtuddannede på 24 pct. Dette er højere end Region Hovedstaden, hvor der forventes vækst på 16 10
pct. Den større vækst i Region Sjælland skal ses i lyset af, at regionen har et markant lavere udgangspunkt for stigningen. Markant beskæftigelsesvækst inden for især offentlige og vidensbaserede private erhverv I Region Hovedstaden er antallet af arbejdspladser for højtuddannede steget med 53.766 fra 1996 til 2009. Af dem er 17.606 skabt i det offentlige sektor, hvilket svar til en stigning på 50,2 pct., mens 36.160 eller 98 pct. er skabt inden for den private sektor. I Region Sjælland er antallet i perioden fra 1996 til 2009 øget med 6.074 arbejdspladser for højtuddannede, hvor 3.293 er skabt inden for den offentlig sektor og 2.781 er skabt i den private sektor. Brancherne information og kommunikation, erhvervsservice og finansiering og forsikringer, kædes ofte sammen med videnssamfundet. Disse erhverv har haft stor vækst siden 1996, hvor antallet af arbejdspladser for højtuddannede inden for information og kommunikation og finansiering og forsikring er steget markant, mens antallet af arbejdspladser inden for erhvervsservice også har haft stor vækst. For erhvervsservice skyldes udviklingen specielt den del, som vedrører vidensservice og rådgivende ingeniører. Fremskrivningerne viser dog, at der for de fleste brancher forventes vækstrater på et noget lavere niveau frem til 2020, end dem vi har set fra 1996 til 2009. Øget behov for højtuddannet arbejdskraft Udviklingen fra 1996 til 2009 viser, at virksomheder i Østdanmark i stigende grad ansætter højtuddannet arbejdskraft. Dette sker på bekostning af andre typer arbejdskraft med et lavere uddannelsesniveau. I 2009 var antallet af højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark steget til 13,5 pct. fra 8,3 pct. i 1996. Behovet for højtuddannet arbejdskraft er forskelligt brancherne imellem, og information og kommunikation og finansiering og forsikring har med hhv. 20,0 pct. og 18,2 pct. øget behovet for højtuddannet arbejdskraft betydeligt ift. andre brancher. Erhvervsservice er med 21,6 pct. stadig den branche hvor de højtuddannede udgør den største andel af branchens arbejdspladser, ligesom offentlig administration, undervisning og sundhed med 17,3 pct., har et stort behovet for højtuddannet arbejdskraft. Virksomhederne i Region Hovedstaden efterspørger mere højtuddannet arbejdskraft inden for alle brancher end i Region Sjælland, hvor flere faktorer skal ses som en del af forklaringen. For det første er udbuddet af højtuddannet arbejdskraft større i Region Hovedstaden, og giver derfor et bedre grundlag for at anvende højtuddannet arbejdskraft. Dernæst har virksomhederne i de to regioner forskellige behov for arbejdskraft pga. forskelle i bl.a. produktion, og fordi bestemte dele af branchernes værdikæde i overvejende grad placeres i den ene af regionerne. Ligeledes betyder Københavns funktion som hovedstad, at administrative funktioner placeres her, og medfører, at en række vidensintensive servicefunktioner inden for bl.a. erhvervsservice lokaliseres i hovedstaden. Aldersbetinget udskiftning i den private og offentlige sektor I Østdanmark er der i 2009 mange højtuddannede med en sundhedsvidenskabelig baggrund, der står over for at forlade arbejdsstyrken. Udfordringen er stor og vil være medvirkende til at udbuddet 11
ikke forventes at matche efterspørgselen. Der kan identificeres en generel aldersudfordring, som dog vil ramme Region Sjælland hårdest, fordi der går flere fra end der kommer ind. Udfordringen synes større i den private sektor, hvor flere står over for at forlade arbejdsstyrken. Der er 2.111 personer i gruppen over 60 år, hvilket udgør 24,9 pct. af det samlede antal sundhedsvidenskabelige arbejdspladser i den private sektor i Østdanmark. Det drejer sig primært om praktiserende læger og andre specialister inden for sundhed som f.eks. tandlæger. Udfordringen i den offentlige sektor kan også identificeres inden for de sundhedsvidenskabelige arbejdspladser, om end udfordringen er mindre end i den private sektor. Ligeledes er udfordringerne på de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelig arbejdspladser store, da gruppen over 60 år udgør en relativ stor andel ift. andelen under 30 år. 12
3.0 Perspektivering Fremskrivningen er baseret på en alt andet lige betragtning, der forudsætter, at den udvikling der har været de senere år, vil fortsætte de kommende år. Fremskrivningen er det bedste bud på en regional fremskrivning, og skal ikke ses som en prognose, men en vurdering af situationen de kommende år, hvis den historiske udvikling der har været i Østdanmark, fortsætter. Udviklingen på lokal- og brancheniveau kan risikere at ændre sig markant i forhold fremskrivningen. Globale virksomheder kan vælge at ændre deres investeringsstrategier, og enten oprette en ny afdeling i Østdanmark, eller lukke en eksisterende afdeling. Ligeledes kan indskrænkningerne i den offentlige sektor have stor betydning for udviklingen på det højtuddannede arbejdsmarked de kommende år Det skal bemærkes, at fremskrivningerne er baseret på, at der ikke sker væsentlige forandringer i uddannelsestilbøjeligheden fremover. Hvis andelen af personer der gennemfører en lang videregående uddannelse ændres eller færre træder ud af arbejdsmarkedet, vil det påvirke udbuddet. En øget vækst eller et øget behov for højtuddannet arbejdskraft i virksomhederne, kan ligeledes være med til at rykke balancerne, og sætte yderligere pres på det højtudannede arbejdsmarked. Indskrænkninger i det offentlige, som allerede er gennemført, kan tænke sig at gøre aldersudfordringen mindre. Indskrænkningerne vil mindske behovet på sigt, også for højtuddannet arbejdskraft, og medfører at højtuddannet arbejdskraft i højere grad må finde beskæftigelse i private virksomheder i stedet. Ubalancer kan hæmme erhvervsudviklingen og økonomisk vækst Fremskrivninger af balancen mellem udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft viser, at der kan forventes mangel på højtuddannet arbejdskraft de kommende år. En sådan mangel vil udmønte sig i, at virksomhederne vil ansætte arbejdskraft med et andet kvalifikationsniveau eller helt undlade at ansætte ny arbejdskraft. Situationen under den seneste højkonjunkturperiode viser dog, at sådanne løsninger ikke er optimale, da manglen på arbejdskraft formodes at have indflydelse på virksomhedernes vækstbetingelser. En afgørende forudsætning for vækst og produktivitetsudvikling er sikringen af et positivt investeringsmiljø, hvor bl.a. tilgængeligheden til den rette arbejdskraft er en afgørende forudsætning. Manglen på højtuddannet arbejdskraft med en lang videregående uddannelse på sigt, er et signal om, at udbuddet af højtuddannede i øjeblikket kan være utilstrækkelig til at understøtte den erhvervsmæssige udvikling, der forventes de kommende år. Hvis de forventede ubalancer i 2020 ønskes imødegået, er der behov for at sikre tilstrækkelig adgang til højtuddannet arbejdskraft i Østdanmark. Allerede på kort sigt forventes mangel på højtuddannet arbejdskraft med en Ph.d. uddannelse i Østdanmark. Der forventes ligeledes underskud på højtuddannet arbejdskraft med en sundhedsfaglig eller uddannelse inden for kategorien andre, og dermed er der risiko for, at virksomhedernes adgang til højtuddannet arbejdskraft begrænses. 13