Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen
KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges af mange elever udenfor distriktet gør vi meget ud af at have en klar holdning til, hvorfor eleverene er her, nemlig; For at blive dygtigere - men også for at udvikle sig menneskeligt. Vi forsøger at sætte rammerne både i vore handlinger og vort værdigrundlag, således der bliver "ro, regelmæssighed og rammer" for, at undervisning og udvikling kan gennemføres optimalt.vi har med held fortsat den værdi, at eleverne kender forskel på de forskellige sammenhænge de indgår i; f.eks. som børn/unge mennesker hjemme i familien, idrætsudøvere i en klub - og som skoleelever i skolen. Det er forskellige roller i forskellige sammenhænge. Udbyttet - målt på karaktererne ved Folkeskolens afgangsprøve - for eleverne på 9. klassetrin (fire klasser med i alt 9 elever) har været godt i skoleåret 1-13, idet gennemsnitskaraktererne i samtlige obligatoriske prøver ligger over gennemsnittet for Kolding Kommune. Samtidig ligger skolens resultat i Fysik/kemi - igen i år - således, at det opfylder den kommunale kvalitetskontrakt, der foreskriver et resultat, der ligger på eller over landsgennemsnitttet. Resultaterne i de Nationale Test - som samtlige elever i almenskolen har gennemført - er ligeledes meget tilfredsstillende.resultaterne for 1. årgangs afgangsprøver ligger alle omkring det kommunale gennemsnit med et udsving, der for laveste karaktergennemsnit ligger,3 point under det kommunale gennemsnit og for det højeste karaktergennemsnit ligger, point over det kommunale gennemsnit. Vi er i det kommende skoleår med i projektet " De ikke boglige elever 7-9. årgang", hvor målet er at øge de ikke boglige elevers uddannelsesparathed og glæde og udbytte ved at gå i skole. Vi har således fuld fokus på hele vores elevgruppe. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Vi lægger fortsat vægt på at være en velstruktureret folkeskole, hvor udviklingskulturen som grundlag bygger på Folkeskoleloven, de kommunale indsatsområder og rammer, lokale indsatsområder og en fortløbende pædagogisk debat, som udspringer af personalets praksiserfaring.undervisningsmiljøvurderingen, der blev gennemført i sidste skoleår, arbejdes der stadig med, ligesom der følges op på gennemført APV-undersøgelse, som er blevet gennemført blandt alle personalegrupper.der er gennemført AKT trivselsundersøgelser i samtlig klasser på 1. til og med. klassetrin. Lærerpersonalet på skolen er sammensat af engagerede og velkvalificerede lærere og undervisningslektionerne er for en meget stor dels vedkommende gennemført af lærere med linjefagsuddannelse i faget, som de underviser i. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolen har stor fokus på de kommunale rammer som f.eks. "Den stolte skole", Designpædagogik og etableringen af et Pædagogisk Læringscenter. Vi mener,vi fuldt ud arbejder efter og opfylder de fastsatte mål og rammer.resultaterne af læsetesten for. årgang viser, at vi - godt og vel - opfylder den kommunale målsætning for 13, idet antallet af usikre læsere ligger på 3 % (kommunalt mål er at komme ned på.5 % )Samtidig opfylder vi den kommunale kvalitetskontrakt, der foreskriver at karaktergennemsnittet i Fysik/Kemi for 9. årgang skal placere sig på eller over landsgennemsnittet. Undervisningen er gennemført med lærere, der alle er linjefagsuddannede og via skolens deltagelse i det naturvidenskabelige projekt Xciters er der efterhånden en god interesser for naturfag. LOKALE MÅL OG TILTAG Der har gennem året været arbejdet med fire lokale mål og mange flere tiltag. De fire mål har været Forebyggende arbejde i AKT-regi, Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov, Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet samt Medieplan og Junior PCkørekort.Inden for alle mål er der arbejdet særdeles grundigt. Vi har en meget velfungerende AKT, der både arbejder langsigtet og afhjælper akutte problemstillinger for eleverne. Herved optimeres indsatsen også for det område der hedder inklusion. Det meget målrettede arbejde med gennemførelse af Medieplanens elementer og Junior-PC kørekort er fortsat i skoleåret, således vi er sikre på, at vore elever er meget kvalificerede på området.
ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1 1 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, tosprogede 1 11 1 13 1. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1
. klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 1% 1% 1% 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 11 1 13 % 11 1 13 % 11 1 13 Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Skolestart, indskoling og sfo: Undervisningsdelen og sfo har lige siden skolepasset blev indført haft et velfungerende samarbejde med de til skoledistriktet tilknyttede daginstitutioner. Der gennemføres hvert år en revidering af samarbejdsaftalen vedr. skolepasset. I skolens sfo har der i skoleåret været gennemført et udviklingsforløb for de ansatte med henblik på at give de ansatte mulighed for at optimere deres samarbejdsrelationer og udnytte hinandens kompetencer. De ansatte i sfo har med succes i ca lektioner om ugen været med i undervisningen for at støtte op om de inklusionsopgaver som er opstået eller som decideret støtte i de enkelte klasser. Samarbejdet blandt de ansatte i indskolingsafdelingen - som også giver sig udslag i afholdelse af en del fælles personalemøder - finder skolen særdeles vigtigt. Elevplaner og elevsamtaler: Der er vedtaget en formaliseret proces omkring elevplaner og elevsamtaler som er blevet fulgt i flere år. Der ligger fortsat et udviklingspotentiale i, at SFO i højere grad fremadrettet deltager i udfyldelse af elevplaner for de elever som går i SFO. I udskolingen anvender vi elevplanssystemet "Min Uddanelse" på
Hvis du ge så træk i h Helst kun s Der ligger fortsat et udviklingspotentiale i, at SFO i højere grad fremadrettet deltager i udfyldelse af elevplaner for de elever som går i SFO. I udskolingen anvender vi elevplanssystemet "Min Uddanelse" på linje med resten af Kolding kommunes overbygningsskoler. Fra næste skoleår anvender vi også "Min Uddannelse" til mellemtrinnet. I forhold udsktiftning ag elveplanssystem i indskolingen afventer vi evt. centrale (fra Folketinget) ændringer for udarbejdelsen af elevplanerne. Undervisning: Når skolens lærere udarbejder årsplaner, så sker det med udgangspunkt i Fælles Mål. På Brændkjærskolen lægges der stor vægt på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Vi følger derfor nøje eksamens- og testresultater, og i arbejdet med skolens udvikling er det et mål, at den enkelste elevs faglige udvikling løbende bliver optimeret. Der arbejdes på at at sikre en sammenhæng og progression i det enkelte fag. Dette koordineres bl.a. med Dalby Skole, hvor Brændkjærskolen modtager elever fra efter. klassetrin. Generelt skal elevernes faglige standpunkt i overbygningen ses i lysetaf, at skolen modtage modtager mange elever udefra. Dels fra Dalby, dels til eliteidrætsklasserne, og endelig til skolens 1. årgang. Derudover har vi generelt en stor søgning til skolens ældste klassestrin. For at sikre en endnu bedre overgang fra Dalby Skole til Brændkjærskolen er der aftalt oveskolingsaktiviteter som gerne skal gøre elever og foældre trygge ved overgangen. På. klassetrin inviteres elevene(og lærere) fra Dalby Skole til en overnatning på Brændkjærskolen sammen med Brændkjærskolens. årgang. På 5. klassetrin inviterer Dalby Skole til et idrætsarrangement. På. klassetrin inviteres eleverne fra Dalby skole til et eller flere undervisningsarrangementer som gennemføres af elever under Xciters projektet (fremme interessen for naturfag) På denne årgang gennemføres også de traditionelle overskolingsaktiviteter. Både 5. årgangs forældre og. årgangs forældre fra Dalby Skole inviteres til forældremøder på Brændkjærskolen, hvor der orienteres både om skolen generelt og om overskolingsaktivitererne. Afgangsprøve 13: Som i de foregående skoleår har vi - i samarbejde med eleverne - lagt den holdning til grund, at eleverne i løbet af skoleåret skal udvikle sig både fagligt og alment. Dette gav sig udslag i gode resultater ved afgangsprøven for 9. årgang (FSA), hvor 9 elever deltog. Samtlige resultater i de obligatoriske prøvefag ligger over det kommunale gennemsnit. Resultatet i Fysik / Kemi ligger over landsgennemsnittet fra 1 (det sidste vi kender). Det er glædeligt, at resultaterne i dansk /læsning er fortsat stigende, ligesom det er glædeligt, at karakteren i faget engelsk er steget. For 1. årgang er karakterene placeret lige omkring det kommunele gennemsnit. Dette er dog meget naturligt, da skolen har langt det største antal af elevene i den kommunale 1. årgang. Karaktergennemsnittene ligger med et udsving, der for laveste karaktergennemsnit ligger,3 point under det kommunale gennemsnit og for det højeste karaktergennemsnit ligger, point over det kommunale gennemsnit. De kommunale læsetest: For. årgangs vedkommende ligger antallet af sikre læsere en anelse over sidste års resultat. Desværre er der fortsat mulighed for at nedbringe antallet af usikre læsere. For.årgangs vedkommende er er et helt stort - og endnu ikke klarlagt - fald i antallet af sikre læsere. Samtidig er der også et stort fald i antallet af usikre læsere. Dette medfører så, at der er et meget stort antal delvis sikre, langsomme læsere. For. årgangs vedkommende opfylder vi det kommunale mål om under.5 % usikre læsere, men der der stadig mulighed for at en større del af vore elever kan komme i gruppen af sikre, hurtige læsere.
RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN 11 1 13 Antal klassetrin 11 11 11 Antal spor pr. klassetrin 3, 3, 3, Antal elever pr. klasse ELEVERNE 11 1 13 Antal elever, samlet for hele skolen 735 77 77 - elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere - tosprogede elever der modtager støtte 9 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 3% 7% 1% Gennemsnitligt elevfravær i dage 1, 9, 9, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,7,9 7, - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1, 1,, - ulovligt fravær,5,5, LÆRERKOMPETENCER 11 1 13 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 97% 99% % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 93% 93% 73% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 97% 97% 97% - særskilt for undervisningen i biologi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i geografi 1% 1% % Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 1,59 1, 33 RESSOURCEUDNYTTELSE 11 1 13 Antal elever pr. lærer-pe 1, 13,5 1,3 Antal elever pr. nyere computer 7,7,9, Planlagte timer 3.3 3.9 37.1 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,3% 99,% 91,% - i indskolingen 1,% 1,%,% - på mellemtrinnet 1,% 1,% 91,% - i udskolingen 9,% 99,% 95,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning % 1% 3% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 97 kr. 1.1 kr. 1.9 Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet: Med udgangspunkt i skolebestyrelsens vedtagne principper for skole-hjem samarbejdet er der en fast struktur for afholdelse af skole-hjemsamtalerne. Elevplanerne danner udgangspunkt for evaluering og fastsættelse af nye udviklingsmål for den enkelte elev. Organisering: På Brændkjærskolen lægges der vægt på, at skolen fremstår som velorganiseret organisation. Der er formuleret principper, retningslinjer og indarbejdet rutiner for personalets opgavevaretagelse. Skolens har gennem flere år haft en i MED-udvalgt behandlet og vedtaget beskrivelse af samarbejdet mellem undervisningsdelen og SFO. Skolen lægger vægt på at understøtte en udviklingskultur, der som sit grundlag bygger på: de kommunale indsatsområder/kvalitetskontrakter, lokale indsatsområder samt den løbejde pædagogiske debat som udspringer af personalet praksiserfaringer. Med så stor er organisation er ledelse og medarbejdere godt klar over - og accepterer -, at alle ikke er lige langt fremme i udvikligsforløb, men til gengæld forventes det, at alle bevæger sig i samme retning. Trivsel: Der arbejdes stadig med den i 1 gennemførte undervisninsmiljøvurdering, hvor vi med glæde konstaterede, at vi havde en helt overvejende stor del ( 79 ud af 9 ), der svarede at de "altid eller for det meste" var glade for deres klasse. Skolens AKt gør et stor arbejde - både for den enkelte elev - og for klassenes trivsel generelt. Rigtig mange af skolens elever henvender sig selv i skolens AKT for at spørge om muligheden for individuelle samtaler /vejledning. I udskolingen er vejlederne fra UU i de seneste år kommet meget stærkt ind i arbejdet med vejledning af de unge. Det er for mange unge en stor opgave (måske) at beslutte en uddannelse, formulere en uddannelsesplan og foretage tilmelding under den Koordinered tilmelding til ungdomsuddannelserne Her får de unge en god hjælp hos skolens UU-vejledere. Der er gennemført APV og udarbejdet handleplaner for alle afdelinger af skolen i foråret 13, derudover har vi haft extern audit på arbejdsmiljøet. Der er et særdeles lavt sygefravær blandt personalet. Alle dele med tydelige tegn på, at Brændkjærskolen er en velfungerende arbejdsplads, hvor personalet er glad for at arbejde. Lærerkompetence: Lærerpersonalet på Brændkjærskolen er sammensat af engagerede og velkvalificerede lærere. En meget stor del af undervisningslektionerne dækkes af lærere der er linjefagsuddannede. At procenten i dette år er faldet lidt skyldes at skolen fik overfør personale, som ikke lige -linjefagsmæssigt- passede ind i skolens fagfordeling. Udgifterne til efteruddannelse er i år steget lidt, bl.a. pga. det i hele Kolding Kommune gennemførte aktionslærings uddannelsesforløb Ledelse: Ledelsen har fortsat arbejdet med indsatsområdet fra tidligere år. Det har betydet, at vi har mindst en gang årligt deltaget ved det enkelte årgangsteams teammøde. Det er stadig ledelsens ambition at fremstå som en veldefineret, synlig og tilgængelig ledelse. Medarbejderne ved således, hvike områder den enkelte leder er involveret i. Vi lægger megen vægt på, at ledelse hos os fremstår som både pædagogisk, strategisk og administrativ ledelse - og mener den pædagogiske ledelse udgør mere end en tredjedel af ledelsestiden. Der har været udskiftning i ledelsegruppen som følge af afdelingsledere har fået højere lederstillinger på andre skoler. Der er derfor også brugt tid og resourcer på drøftet ledelsegrundlag og opgavefordeling i ledelsesgruppen, en spændende og udviklende proces. Hvis du gerne så træk i hån Helst kun så
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" Brændkjærskolens, herunder SFOens, elevgrundlag er sammensat af elever med vidt forskellig social og kulturel baggrund. Skolens medarbejdere har medvirket til at skabe en kultur på skolen,som er rummelig, og som ser forskellighed som en styrke frem for en begrænsning. På den baggrund fremstår en objektiv uhomogen elevgruppe som en meget homogen elevgruppe. Med baggrund i skolean arbejds-og værdigrunklag og skolens tradition med at vægte udviklingen af den enkelte elevs alsidige uddannelse og almene dannelse sammenholdt med, at skolen har en tradition for at lægge stor vægt på elevernes faglige resultater, gør at vi mener os godt på vej med de opsatte visioner for "Den stolte skole". Designpædagogik Designpædagogikken er implemteret i den daglige undervisning. der arbejdes derudover med designprocesser i tema / emner uger på flere årgange året rundt. Designpædagogikken er også styrket ved, at vi har fået uddannet endnu en designlærer,således designtankegange og projekter i endnu højere grad kan understøttes ved kollegial vejledning. Skolebestyrelsen har planlagt et åbent møde for skolens forælder. Et af punkterne på dette møde er en orientering om Designpædagogikken. Inklusion Skolen har en vedtaget plan for inklusion og har i flere år beskæftiget sig med dette på bl.a. pædagogiske dage. Medarbejderne er blevet præsenteret for forskellige modeller, der kan bruges i arbejdet med inklusion, ligesom det af Kolding Kommune vedtagne Aktionslæringsforløb er gennemført - med stor tilfredshed - af alle ansatte lærere. Skolen har flere gennemførte inklusionsforløb de senere år, som har været gennemført på meget forskellige grundlag. Fælles har dog været, at elever (afhængig af alderen) forældre og personalet er gået sammen om et samarbejde, som ledelsen har enten understøttet og eller medgivet nødvendige ressourcer. Pædagogisk læringscenter Arbejdet med etablering af det Pædagogiske Læringscenter - der var et kommunalt indsatsområde
Hvis du gern så træk i hå Helst kun så Pædagogisk læringscenter Arbejdet med etablering af det Pædagogiske Læringscenter - der var et kommunalt indsatsområde frem til 1 er fortsat i skoleåret 13-1. Møderne - med deltagelser af alle skolens faggruppeformænd og vejledere -i det Pædagogiske Læreingscenter har vist sig at være glimrende til at medvirke ved fastlæggelsen af skolens udviklingsvej. Læseresultater i. klasse Skolen har de seneste år arbejdet bevidst med læsning i overbygningen. Andelen af sikre, hurtige læsere er steget jævnt fra 31 % i 7 til 7 % i 11. I 1 er der dog sket et lille dyk til 1 %. Denne nedgang er desværre fortsat for de sikre hurtige læsere. Samtidig er der sket en positiv udvikling for andelen af usikre læsere, idet vi ser et fald fra 7% til i 5% i 1 og nu 3 % i 13. Vi er altså lige nu i den situation, at andelen af delvise sikre, langsomme læsere er stigende, antallet af usikre læsere er faldende - og lavt. Vi skal nu satse på, at andelen af sikre læsere stiger. Læseindsatsen vil blive fortsat. De naturvidenskabelige fag Skolen har de seneste år ligget væsentligt over det kommunale mål for linjefagsdækning for faget Natur/teknik. Således også i indeværende år. At procenten i dette år er faldet lidt skyldes at skolen fik overfør personale, som ikke umiddelbart - linjefagsmæssigt- passede ind i skolens fagfordeling. Fysikundervisningen og andre naturfag dækkes næsten 1 % af linjefagsuddannede lærere. Teamene omkring disse fag er velfungerende, og der er en god tradition for gensidig udvikling og inspiration. Skolen er involveret i projektet Xciters, og eleverne udtrykker begejstring for projektet, hvilket medvirker til en generel motivation hos eleverne for de naturfaglige fag. Karaktergennemsnittet i Fysik/Kemi er højnet siden 11 og ligger i indeværende år over landsgennemsnittet.
LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Forebyggende arbejde i AKT-regi 1 Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov Ønsket Opnået Medieplan og Junion PC-kørekort Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet Forebyggende arbejde i AKT-regi Der gennemføres trivselskursus på. årgang Lærere og bh.kl. ledere har mulighed for at deltage i AKT-møder, hvor en problematik kan tage op AKT-personalet understøtter at der på.- 7. årgang gennemføres trivselsundersøgelser årligt Der arbejdes med trivsel i nydannede klasser på 7. årgang Delmål e Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov Der arbejdes med en strukturering af personaleressoursen tildelt inklusion Klasseteamet omkring en inkluderende klasse støttes i videst muligt omfang til at kunne arbejde konstruktivt med Der arbejdes med forældrenen til elever i den inkluderende klasse mhp.accept og forståelse af skolens opgave 1 Delmål d Delmål e Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet Der arbejdes i undervisningen med gruppering af eleverne ud fra andre forudsætninger end den almindelige Der arbejdes med læsebånd i indskolingen Der arbejdes med læsebånde på mellemtrinnet Delmål d Delmål e Medieplan og Junion PC-kørekort Der udvikles medieplan således hele skoleforløbet er dækket Der laves en plan for implementering af medieplanen Der laves en plan for opkvalificering af lærerkompetencerne 1 Arbejdet med Junior-PC kørekort i udskolingen (Trin 3) udbygges 1 Delmål e Indsats 5 Delmål a Delmål b Delmål c Delmål d Delmål e
Hvis du ge så træk i h Helst kun STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL De lokale mål arbejdes der typisk med i flere år - for at sikre en ordentlig bearbejdning og etablering af disse. Forebyggende arbejde i AKT-regi Med AKT-personalet som tovholdere bliver der nu på 1. -. årgang afholdt trivselundersøgelser årligt. Akt-personalet tilbyder at følge op på undersøgleserne ved at iværksætte forløb i klasserne eller ved at hjælpe lærerne med at planlæggge forløb efter undersøgelsernes resultater. Som noget nyt - afledt af, at klasserne sammensættes på ny i 7. klasser - gennemførerer AKT-personalet nu tryghedsøvelser / forløb i samltlige nysammensatte klasser. På AKT møder har lærere og bh.klasseledere mulighed for at modtage sparring af AKT lærere og den til skolen tilknyttet PPR psykolog. Ordningen er blevet godt modtaget, og sparringen har afstedkommet relevant og målrettet pædagogisk indsats i klassen og i.f.t. konkrete elever. Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov For at sikre et optimalt udbytte af den inklusionsressource som SFO personalet lægger i skoledelen, er der vedtaget en samarbejdsaftale, som præciserer rollefordeling, samt procedure for placering af ressourcetimerne. Samarbejdsaftalen har sikret at ressourcetimerne er blevet udnyttet kvalificeret. På en pædagogisk eftermiddag er alle pædagogiske medarbejdere blevet præsenteret for ledelsens pædagogiske, og retningsgivende syn på arbejdet med elever med særlige pædagogiske behov. Således med afsæt i en fælles forståelse, et fælles sprog, er der i de enkelte klasseteam blevet arbejdet med inklusionsindsatsen med udgangspunkt i de værktøjer ledelsen har introduceret. For en nærmere uddybning henvises til skolens inklusionsstrategi. Arbejdet med inklusion af elever med særlige pædagogiske behov bliver fra i år også forbedret qua samlige læreres deltagelse i Aktionslæringsforløb. Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet I indskolingen og på mellemtrinnet er der periodevis blevet indlagt læsebånd ind over elevernes almindelige skema. I indskolingen er der desuden blevet arbejdet med en gruppering af eleverne ud fra andre forudsætninger end den almindelige klassedeling. Vi har gjort os den erfaring, at der ved en sådan tildeling er brug for at tilføre ekstra ressourcer f.eks. fra skolens specialcenter. Skolens ledelse ser gode muligheder i at imødekomme behovet for undervisningsdifferentiering ved en inddeling af eleverne som tager udgangspunkt i elevernes specifikke læringsbehov. På baggrund af de indhøstede erfaringer vil der fremadrettet blive udviklet videre på arbejdet med holddeling. Medieplan og Junior PC-kørekort Der er i skoleåret blevet udarbejdet sidste del af skolens Medieplan. Skolen har nu en sammenhængede Medieplan for hele skoleforløbet for elever der går på Brændkjærskolen. Medieplanen bliver præsenteret for personalet i skoleåret 13/1, hvor de enkelt teams også skal indarbejde elementerne fra planen i deres undervisning. Det er skolens mål med Medieplanen, at give lærerne et redskab til i fællesskab at sikre at alle lever fuldt op til Faghæfte. Det er skolens målsætning, at flere elever skal opnå færdigheder, der gør dem i stand til at tage trin 3 af Junior Pckørekortet. Flere af klasserne har i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøver brugt elementer fra Medieplanen med stor succes.