Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015
Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (bruger) (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til arbejdsduelighed Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) 2
Fra velfærdsstat mod konkurrencestat Konkurrencestaten: søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov fremmer dynamik har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser både i EU og resten af verden for at varetage de nationale interesser I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i samfundsøkonomien. Ove K Petersen (2011) 3
Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Min sammenskrivning af folkeskolens formålsparagraf som jo ikke er ændret! 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013 4
Lidt om dannelse i skolen Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng Dannelse kan forstås som: Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj 2013) Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen
Hildebrandt og Fibæk 2013 6
Mål for dannelse kunne fx være Der er dannelsesmål indbygget i fagenes kompetencemål i de nye Fælles mål At eleven kan: Se verden fra nye perspektiver Fortælle om dilemmaer Udfordres af dilemmaer og træffe valg Involvere sig aktivt Eksperimentere og afprøve 7
Udfordringer ift. dannelsesopgaven Hvor går grænsen mellem skolens og forældrenes opgave ift. dannelse? Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på effekt? Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at stemple eller karakterisere eleverne med egenskaber - så vi fastholder troen på udvikling og forandring?
Sumning v. bordene Hvad tænker I om skolens dannelsesopgave? Hvad er for jer vigtige pointer fra denne formiddag? Side 9
Skolereformen fylder men kerneopgaven er ikke ændret! Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærersamarbejde Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv SFO Fritidspædagogik Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Samvær med andre elever Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Forældreperspektiv Side 10
Arbejdets tilrettelæggelse Ledelsen skal orkestrere alt dette Ressource-personer Samvær med voksne Undervisning Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Skole-hjemsamarbejde Forældreperspektiv Politiske mål 11
Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale Ledelsen skal orkestrere alt dette Arbejdets tilrettelæggelse Ressource-personer Undervisning Samvær med voksne Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Kerneopgaven Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Medarbejderperspektiv Skolehjemsamarbejde Politiske mål Forældreperspektiv 12
Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession skolelederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle 13
Søjle 2 er til dels en reaktion på søjle 1 : NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011)
Det er ikke nødvendigvis let I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse 15
Til overvejelse ved bordene: I styringen og ledelsen af folkeskolen hos jer, hvor meget og hvordan har I så fokus på kerneopgaven? 16
Frokost 17