Afrapportering 2013: Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV)

2013 Afrapportering 2013: Entreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (ETV) Et tværprofessionelt uddannelsesmodul

Samarbejdspartnere University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen og Pædagoguddannelsen Syddansk Universitet, Det tekniske fakultet og IDEA Regions Syddanmark, Syddansk sundhedsinnovation Støttet af Rapport er udarbejdet af projektgruppen Anne Karin Petersen, Ergoterapeutuddannelsen Anne Marie Højvang, Fysioterapeutuddannelsen Hanne Kallesøe, Pædagoguddannelsen Helle Hovgaard Jørgensen, Pædagoguddannelsen Susanne Dahl, Sygeplejerskeuddannelsen Morten Hansen, Det tekniske fakultet 1

Indholdsfortegnelse Resume af projektet... 3 Formålet med projektet... 3 Formålet med uddannelsesforløbet... 3 Formålet med udviklingsprojektet... 3 Definitioner af begreber... 3 Konkret forløb i 2013... 4 Organisering... 4 Uddannelsesforløbet... 4 Studieaktiviteter... 6 Resultater, effekt og erfaringsgrundlag for uddannelsesforløbet... 8 Effekt af uddannelsesforløbet... 9 Redskaber og koncepter, der er udviklet i udviklingsprojektet... 10 Undervisningsmaterialer anvendt i forløbet... 10 Litteratur til forløbet... 11 Videnformidling af resultater... 12 Forbedringspotentialer... 12 Forankring af aktivitet til andre områder og andre målgrupper... 12 Selvfinansiering af aktiviteten... 13 Øvrige erfaringer... 13 Sidegevinster og synenergieffekt... 13 Konklusion... 13 2

Resume af projektet Projektet har haft til formål at designe og udvikle et tværprofessionelt uddannelsesforløb for studerende fra civilingeniørstudiet for velfærdsteknologi ved Syddansk Universitet samt studerende fra sundhedsfaglige og pædagogiske professionsuddannelser ved University College Lillebælt. Uddannelsesforløbet skulle udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, IDEA samt offentlige og private virksomheder. Målet med uddannelsesforløbet var at give studerende mulighed for at udvikle tværprofessionelle, innovative, entreprenante og intraprenante kompetencer. Projektets udfordring var at designe et uddannelsesforløb, hvor de studerendes fagligheder kunne indgå i ligeværdigt samarbejde. (Uddrag af projektansøgningen) Formålet med projektet Projektet har haft et dobbelt formål, idet der har været ét formål formuleret for selve uddannelsesforløbet og ét formål med udviklingsprojektet. Formålet med uddannelsesforløbet 1. at studerende skulle udvikle kompetencer til at agere innovativt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede ingeniører, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger 2. at studerende skulle opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestre at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter. De studerende skulle desuden opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling. Midlet hertil skulle være tværfaglige og tværprofessionelle projekter, hvor studerende skulle løse udfordringer, som blev stillet af organisationer eller virksomheder. Formålet med udviklingsprojektet Gennem det fælles uddannelsesmodul skulle der udvikles didaktik, metoder, og strukturer, der kunne understøtte følgende mål: Design af uddannelsesforløb, hvor alle deltagere kan deltage ligeværdigt på trods af forskellige fagligheder, og sikre at forskelligheder bliver en ressource. Et fælles begrebsapparat inden for det faglige felt på tværs af uddannelserne. Fælles undervisningsmaterialer og pensum. Fælles didaktik og pædagogik for tværprofessionelle uddannelsesforløb. Definitioner af begreber I projektet har nedenstående definitioner været anvendt som fælles udgangspunkt for uddannelsesforløbet. Innovation: at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre. Entreprenørskab: at agere i forhold til ideer (handling og foretagsomhed). 3

Intraprenørskab: forbedring af eksisterende produkter eller services. Konkret forløb i 2013 Organisering Der blev tidligt nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Syddansk sundhedsinnovation, Region Syddanmark, IDEA- house, Syddansk Universitet samt fra Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen, Pædagoguddannelsen, University College Lillebælt, og Velfærdsteknologi-ingeniøruddannelsen, Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet. Styregruppen har afholdt møder med henblik på at tilrettelægge de overordnede rammer for modulerne samt finde frem til egnede udfordringer, som kunne udbydes på modulet. Det blev besluttet, at der på ETV skulle arbejdes med en udfordring, som Sundhedsinnovation har arbejdet med. Konkrete virksomheder skulle kobles på i forbindelse med EiT-forløbet, og IDEA-house ville her stå for at skabe kontakten. Der blev også nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra grunduddannelserne, der skulle stå for den konkrete planlægning af forløbet, rekruttering af studerende samt udvælgelse af metoder, udvikling og udvælgelse af undervisningsmaterialer samt pensum. Syddansk Sundhedsinnovation skulle deltage i undervisning omkring research og analyse og IDEA-house skulle byde ind med undervisning i Business Model Canvas. I organiseringen har der været opmærksomhed på, at planlægning og udvikling skulle ske i tværprofessionelle fora, så målet om fælles fokus kunne opnås. Projektgruppen har ud over den konkrete planlægning også haft som opgave at indsamle, udvikle og dokumentere forløbet, undervisningsmaterialer og beskrive didaktikken og pædagogikken bag valget af materialer og tilrettelæggelse af forløb. Uddannelsesforløbet Rekruttering af studerende Der blev udarbejdet en folder, og flush-add plakat til UCL-studerende, ligesom de elektroniske platforme blev taget i anvendelse. Det har været prioriteret, at projektgruppens repræsentanter også har været kontaktpersoner for rekrutteringen på uddannelserne. Rekrutteringen af studerende har været og er en udfordring, da modulet skal introduceres på et tidspunkt, hvor mange studerende er i praktik, i gang med andre forløb. Modulet er ikke en integreret del af de udbud og valgmoduler, som studerende i forvejen skal orientere sig i og får derfor heller ikke samme opmærksomhed fra andre undervisere. ETV-forløb forår 2013 ETV-modulet blev tilrettelagt som et ti ugers forløb fra april - juni, hvor målet var udarbejdelse af koncepter med løsningsforslag på den udfordring, der blev stillet af Syddansk sundhedsinnovation. Forløbet var tilrettelagt projektorienteret, hvor studerende arbejdede i tværprofessionelle teams gennem hele forløbet. Der har været faglige input fra uddannelserne samt IDEA og Syddansk sundhedsinnovation i forløbet. Desuden har der været koblet vejledere fra uddannelserne til projekterne. Der har været krav om fælles tværprofessionel rapport, fælles præsentation af koncepter samt mono-faglige eksamener. 4

Ekstern udfordring Syddansk sundhedsinnovation stillede en udfordring til de studerende inden for Patient@home, der er Danmarks største forsknings- og innovationsprojekt, og har til formål at udvikle 40 nye produkter og services. Projektet skal understøtte sundhedssektorens stigende behov for udlæggelse af patienter i eget hjem. Det overordnede formål for Patient@home er: Brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling - gør det muligt at være patient i eget hjem. Produkterne skal kunne tilgodese alle interessenternes behov, hvilket vil sige patienten, den praktiserende læge og det sundhedsfaglige personale på såvel sygehus som i den kommunale sektor. Den konkrete udfordring blev: Fjernbehandling kontra møde med patient ansigt til ansigt Hvordan vurderes en patients tilstand og trivsel, når sundhedsfagligt personale ikke længere kan bruge hele sanseapparatet til at vurdere? Patienten med flere sygdomme skal behandles som en hel patient, men forskellige sygehusafdelinger har behov for forskellige data og har forskellige handlemuligheder. Hvordan løses dette problem i fremtiden? Begrundelsen for valg af udfordringen var, at alle fagligheder kunne bidrage i forhold til teknologi, relationer, kommunikation, sundhed, organisering af arbejdet samt brugerperspektiver. Endvidere var der mulighed for at arbejde med entreprenante og intraprenante perspektiver på udfordringen. Plan for forløb ETV-og EiT-forløbet har været tilrettelagt som et aktivitets- og studenterstyret projektforløb med faglige input fra undervisere og med krav om leverancer fra faserne i innovationsplanen, som de studerende selv skulle lave projektplan for. Forløbet har gennemløbet innovationsfaserne: Fokus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test Eksekvering og videndeling Forårsforløbet (ETV)har taget udgangspunkt i Fokus og idegenerering, Research og analyse samt koncept og validering. Efterårsforløbet (EiT) har haft fokus på validering, afprøvning, test, eksekvering og videndeling. For de studerende var det tilrettelagt, så projektet kunne videreudvikles fra ETV til EiT, og selv om der var tale om nogle af de samme indholdselementer, så var der tænkt en progression i leverancerne, så den tilførte viden ville kvalificere fx forretningsplanen yderligere, når den igen skulle udarbejdes på EiT. Projektarbejde og teamorganisering De studerende har været organiseret i tværprofessionelle teams, som blev dannet ud fra krav om, at der skulle være flere fagligheder i teamet, og de skulle dannes ud fra interesser på baggrund af idegenereringsfasen. 5

I teamarbejdet har der været krav om, at der skulle udarbejdes en samarbejdskontrakt, og at der i forløbet skulle følges op på teamets samarbejdsproces gennem bl.a. collaborameter. Projektledelse Projektledelse har været en del af ETV-forløbet. Scrum har været valgt som projektledelsesværktøj, men også som et værktøj for undervisere til at give vejledning i forhold til det faglige indhold i projekterne og i forhold til processen. Der har været krav om deltagelse i Scrum ca. en gang ugentligt. Vejledning Der har været stillet faglig vejledning for alle teams til rådighed, idet de efter behov har kunnet opsøge de tilknyttede undervisere. Midt i forløbet har der været præsentationer for et ekspertpanel bestående af alle undervisere, der har budt ind med faglige perspektiver på projekterne. Hvert team har haft tilknyttet en procesvejleder, der har stået for at understøtte teamet i at skabe fremdrift i projektet og understøtte samarbejdsprocesserne. Studieaktiviteter Undervisning med oplæg omkring Ide-generering gennem den kreative platform Teamdannelse Velfærdsteknologi Brugerdreven innovation Research, datafangst og analyse Præsentationsteknik Forretningsplan Markedsføring og kommunikation Student to- student Studerende har undervist hinanden i fagligt relevante temaer i forhold til deres konkrete projekt set fra hver deres faglige perspektiv. Scrum Der har været afholdt ugentlige scrum-møder, hvor scrum-masteren fra hvert team har fremlagt status ud fra følgende spørgsmål: Hvad har vi nået? Hvad skal vi nå i den kommende periode? Hvad forhindrer vores arbejde eller plan? Kun scrum-masteren og scrum-lederen (underviseren) havde taleret, og øvrige teammedlemmer blev henvist til at give silent feedback via post-its. Underviseren har her haft mulighed for dels at give faglige input, men også at vurdere om teamet skulle opsøge deres proces eller fagvejleder. 6

Vejledning Der har været stillet vejledning til rådighed for studerende på den måde, at de skulle booke en aftale med vejlederen for at få vejledning. Der har været tale om såvel faglig vejledning som procesvejledning. De studerende har uopfordret eller opfordret taget kontakt. Præsentationer De studerende har undervejs lavet præsentationer dels for et tværprofessionelt ekspertpanel bestående af undervisere dels i forbindelse med afslutningen af forløbet, hvor også Syddansk Sundhedsinnovation var repræsenteret for at få del i projektresultaterne. Forberedelse Der har gennem hele projektforløbet været krav om leverancer, som de studerende har skullet forberede og udarbejde. Forberedelsen har bl.a. været at udarbejde spørgeguider, analyse af data, faglige oplæg i student-to-student, forberede præsentationer, vejledning, scrum-møder mv. Litteraturlæsning Der har været tilknyttet fælles pensumliste til ETV-forløbet, som de studerende skulle sætte sig ind i. Desuden har der været projektrelateret litteratur, som ligeledes skulle læses og anvendes. Eksamen Der har i forløbet været krav om en fælles tværprofessionel rapport med beskrivelse af løsningsforslaget på baggrund af projektforløbets leverancer. Rapporten skulle lægges til grund for en mundtlig præsentation af teamet. Desuden har der været krav om en monofaglig rapport og en mundtlig eksamen på baggrund heraf. De studerendes projektresultater De studerende har gennem forårsforløbet arbejdet i fire teams med projekter omkring: Uoron, der er et produkt, der kan aflæse og sende data fra urinprøver fra patient til læge. Minsundhedsportal.dk, som er en portal, der henvender sig til mennesker med kroniske lidelser. Portalen kan samle alle sundhedsoplysninger på et sted og dermed skabe overblik for borgeren og for alle de involverede professionelle. Varme bandager, der har effekt på smerter i led, og som patienten nemt selv kan lære at bruge. Håndterapiredskab, der sætter patienter i stand til selv at gennemføre korrekt håndterapi. Alle projektresultater er beskrevet i tværfaglige projektrapporter og i monofaglige rapporter. EiT-forløb efterår 2013 EiT var et fire måneders forløb, hvor studerende kunne fortsætte med deres ETV-projekter og indgå i Experts in Teams (EiT) forløbet på Det tekniske fakultet, hvor i alt 200 studerende fra 12-15 uddannelsesretninger deltog. Der var mulighed for at koble nye fagligheder på projekterne f.eks. studerende fra andre ingeniør- og professionsuddannelser samt fra de erhvervsøkonomiske uddannelser. Hensigten var en yderligere kvalificering af projekterne, fra koncepter til forretningsideer. Der var gennem IDEA mulighed for at få koblet projekterne med relevante virksomheder eller organisationer med henblik på afprøvning og videreudvikling af forretningside. I efteråret var det imidlertid kun projektet om håndterapiredskabet, der deltog i EiT. 7

Studieaktiviteter i EiT Undervisning og oplæg om Innovation Ide-udvikling Collaborameter Forretningsplan Præsentation og konkurrence blandt resultaterne Student-to-student Studerende har lavet faglige oplæg for øvrige i teamet. Forberedelse Opgaver og leverancer blev færdiggjort til projektet herunder også udarbejdelse af rapport. Litteraturlæsning Der har været litteratur til såvel det fagspecifikke som det projektorienterede, som de studerende skulle læse. ETV-forløbet har været set som en forberedelse til EiT-forløbet, hvor en del af studieaktiviteterne har været præsenteret igen, men med øget kompleksitet. Resultater, effekt og erfaringsgrundlag for uddannelsesforløbet Antal deltagere I foråret deltog 14 studerende fra professionsuddannelserne og 3 studerende fra Det tekniske fakultet, i alt 17 studerende. I efteråret deltog 2 studerende fra ETV-forløbet med deres koncept og fik tilslutning fra en studerende fra professionsuddannelserne, som ikke havde deltaget i ETV. Studerende på ergoterapeutuddannelsen og pædagoguddannelsen skulle i praktikker og kunne ikke overskue at skulle deltage i EiT sideløbende hermed, ligesom de ikke havde mulighed for at kunne inddrage deres koncepter i praktikforløbene. Effektmåling ved opstart og afslutning Der er ved opstart og afslutning af ETV-forløbet lavet effektmåling af de studerende. Ved opstart er spørgeskema udleveret i papirudgave, hvilket har vanskeliggjort analysearbejdet. Designet for undersøgelsen er stillet til rådighed af Fonden for Entreprenørskab. I forbindelse med afslutningen er spørgsmål udsendt elektronisk som survey-x. De to undersøgelser er sammenholdt. Det har ud fra materialet ikke været muligt at lave status på hver enkelt studerende, hvorfor der er lavet en samlet status ved opstart i april 2013 og i juni 2013. Fokusgruppeinterview med studerende Der blev udarbejdet et koncept for kvalitativ evaluering med studerende i forhold til teknologiforståelse samt entreprenørskab baseret på teoretisk grundlag for den kvalitative effektundersøgelse. Evalueringsdesignet indeholdt følgende tematikker: Planlægning og organisering 8

Økonomisk viden Håndtering af usikkerhed Organisering af ressourcer Tilrettelæggelse og gennemførelse af forløb Holdning til iværksætteri og innovation Kreativitet Foretagsomhed Teknologiforståelse Tværprofessionelle kompetencer Fokusgruppeinterview blev foretaget med 6 studerende bredt repræsenterende alle uddannelserne den 27.6. Interviewet blev efterfølgende transskriberet og analyseret, og konklusioner er inddraget i rapporten. Effekt af uddannelsesforløbet Der er gennemført en kvantitativ effektundersøgelse af de studerendes kompetencer i forhold til entreprenørskab i forbindelse med opstart på forløbet og igen ved afslutningen. Datamaterialet er spinkelt, da der har været besvarelser fra 16 deltagere ved opstart og 13 deltagere ved afslutningen. Resultaterne er analyseret i forhold til gruppen samlet. Ud fra den kvalitative undersøgelse er der tendenser, der viser, at de studerende scorer højere efter forløbet på følgende parametre: Kreativitet Økonomisk forståelse Håndtering af usikkerhed og blive ved på trods af modgang Positiv holdning til det at starte virksomhed og dermed også overvejelser om at starte egen virksomhed, men færre er villige til at arbejde hårdt for at opnå det På personlige kompetencer, så som tiltro til egne kompetencer og kontrol over eget liv, synes der at være små tendenser til en højere score på eftermålingen I den kvalitative undersøgelse kom det frem, at de vigtigste udbytter for de studerende bl.a. har været at kunne følge processen fra idé til produkt, at være kreative, at turde være i processen, at kunne gå fra at være kreativ til at være innovativ, at få øje på nye muligheder inden for sin profession bl.a. ved udvikling af produkter. De studerende har anbefalet, at de kommende forløb også indeholder scrum, ekspertpanel, arbejdsplan, faste arbejdsdage, forretningsplan (dog tilpasset ETV). De studerende har beskrevet, at der er forskel på projektstyret undervisningsforløb og almindelig undervisning. I ETV-forløbet har de kunnet arbejde med det, der har interesseret dem, og dermed har de følt sig inddraget i udviklingsarbejdet. De studerende har en oplevelse af, at de har fået større udbytte af den projektstyrede undervisning end den mere lærer-styrede undervisning. 9

Redskaber og koncepter, der er udviklet i udviklingsprojektet Koncept for ligeværdigt samarbejde Der er skabt et koncept for et tværprofessionelt uddannelsesmodul baseret på læringsmål fra uddannelsernes studieplaner. Det har været vigtigt at finde og udvælge en udfordring, der på relevant vis kunne rumme alle faglighederne, og som er stillet så åbent, at alle kan bidrage med kreative og innovative forslag til løsning. Patient@home kunne indeholde både de humanistiske, de teknologiske og de merkantile vidensfelter. I forløbet har det også været centralt, at projektet skulle munde ud i en tværprofessionel rapport og der skulle være en fælles præsentation af projektets resultater for gennem wash-back effekten at opnå, at ligeværdigheden og alles bidrag til det fælles produkt også er blevt vægtet. Eksamen har ikke kunne gennemføres som fælles del, da sundhedsuddannelserne pga. nationale studieordninger har fastlagte kompetencemål for de enkelte moduler. Det har dog været nødvendigt at stille krav om monofaglige eksaminer. De studerende har således været mødt med krav om en fælles skriftlig rapport og fælles fremlæggelse samt en individuel monofaglig rapport, der har været grundlag for individuel eksamen. Strukturelt har forløbet været planlagt til onsdage, torsdage og fredage som ramme for forløbet. Onsdage har der været oplæg, torsdage og fredag til projektaktiviteter dog har der fast på fredage været afholdt scrum og muligheder for aftalt vejledning. Denne struktur har gjort det muligt for studerende at følge aktiviteter på deres grunduddannelser. ETV forløbet har været skemalagt for de studerende. De studerende har påpeget i evaluering, at det har været godt med de fastlagte rammer, hvilket har gjort teamarbejdet lettere. Det har været godt med skemalægningen, idet det har synliggjort forløbet for øvrige planlæggere på deres egne uddannelser, så der ikke er blevet placeret andre aktiviteter her. Lige adgang til deltagelse er dog ikke helt lykkedes for studerende på sygeplejerskeuddannelsen, som samtidig skulle deltage i undervisning på grunduddannelsen. De måtte foretage mange prioriteringer, hvilket blev utilfredsstillende for såvel dem selv som for teamet. Dokumentation af uddannelsesforløbet Uddannelsesforløbet er dokumenteret gennem Rapport om didaktik, metoder, undervisningsforløb, undervisningsmaterialer og pensum. Dokumentationen har været opsamlet gennem hele forløbet bl.a. i fælles dropbox, hvor samarbejdspartnere og undervisere har uploadet dokumenter ss. undervisningsplaner, præsentationer og litteratur. Dette dokumentationsmateriale danner baggrund for rapporten. Undervisningsmaterialer anvendt i forløbet Team og samarbejdskontrakt Arbejdsplan Servicetjek af team et vejlederværktøj Collaborameter Scrum Personas Den kreative platform Student to student oplæg 10

Forretningsmodel Business model canvas Markedsplads for sælger og kunde Template for evaluering Litteratur til forløbet Bason C, Knudsen S, Toft S 2009, Sæt borgeren i spil, Gyldendal Business Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetencer. Samfundslitteratur Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling. Samfundslitteratur Design thinking http://www.designthinkingforeducators.com/ sidst hentet 11.4.2013 Hiim, Hilde; Else Hippe (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal uddannelse. Jensen, Kirsten Engholm et al. (2008). Principper for offentlig innovation. Fra best practice til next practice. L og R business Kallesøe H, Petersen AK, (2012) Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIME Kvale, Steiner (2009). Interview introduktion til et håndværk. Gyldendals akademisk. Mac, Anita; Morten Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag Nielsen, Lene (2004). Engaging Personas and Narrative Scenarios, Department of Information Copenhagen Buisness School Nielsen Lene (2011). Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag Nielsen Lene.10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-tilpersonas11.pdf Ostenwalder, Alexander et al.(2010). Business Model Generation. John Wiley And Son Ltd. Philipsen, Kristian (2012). Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. Nyt teknisk forlag 30 metoder til innovation. Erhvervs- og byggestyrelsen. http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetoder.pdf hentet 1.11.2011 Vinje, Poul Staal. Scrum. www.agile-metoder.dk( scrum) Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/uploades/scrum_eng_webb.pdf 11

Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/aboutscrum.aspx Videnformidling af resultater Rapporten er tilgængelig på UC viden, som er professionshøjskolernes videnportal ligesom projektet og resultaterne har været præsenteret på Danish Entrepreneurship Award i november 2013. Artikel med de vigtigste pointer og resultater har været offentliggjort på mit.ucl.dk. Forbedringspotentialer De studerende har i den kvalitative undersøgelse peget på, at alle studerende skal have de samme krav ved de afsluttende eksaminer, og her sigter de til sygeplejerskestuderende, som afslutningsvis ikke skulle til monofaglig eksamen, men skulle gennemføre en eksamen, der ikke havde tilknytning til projektet på deres egen uddannelse. De studerende har ikke været glade for den første effektundersøgelse, som lå på den første dag og i papirudgave, og derfor kom til at optage megen tid fra kurset. Ekspertpanelet har været inviteret for sent ind i forløbet. De studerende påpegede, at det ville have været dejligt med input tidligere, inden prototyperne blev udviklet. Collaborameteret har været behæftet med fejl, hvilket har været forstyrrende for afprøvningen. Der har været anvendt to udgaver af Business model en light udgave til at introducere den grundlæggende forståelse bag modellen og en fuld udgave, hvor alle ni felter var medtaget. De studerende påpegede, at det har givet mening at arbejde med forretningsmodeller også i en professionskontekst. De ville dog gerne have haft en tilpasset udgave af forretningsmodellen, så den passede til ETV-forløbet, hvor det ikke var muligt at færdiggøre bl.a. den økonomiske del, da projekterne i ETV ikke var så fremskredne, at det var muligt at lave eksempelvis budgetter for omkostninger. De studerende har ønsket, at de formelle krav til den tværprofessionelle rapport blev tydeliggjort tidligere i forløbet. Endvidere har der været for mange skiftende lokaler. Forløbet blev fortrinsvis afviklet i forskellige lokaler på Det tekniske fakultet, men også i lokaler på IDEA, og der har her været et ønske om mere faste lokaler. Forankring af aktivitet til andre områder og andre målgrupper UCL og SDU har på det ledelsesmæssige niveau taget initiativ til at nedsætte to arbejdsgrupper, der skal fremkomme med planer for, hvordan EiT skal udbydes med deltagelse af 100 studerende fra UCL fra efteråret 2014, samt ideer til valgmoduler for studerende fra TEK og UCL. Konceptet er under udarbejdelse med inddragelse af erfaringer fra dette projekt. Der er sammenfald mellem flere personer i ETV-gruppen og de nedsatte arbejdsgrupper. 12

Endvidere er det under drøftelse, hvorvidt ETV-forløbet skal fortsætte, og om der er organisatorisk opbakning til det og dermed også til finansieringsdelen. Selvfinansiering af aktiviteten EiT vil fra efteråret 2014 indgå som en driftsudgift i organisationerne. Øvrige erfaringer Uddannelsesforløbet har fået skabt en helhed fra koncept for uddannelsesforløbet, anvendelse af undervisningsmaterialer til evaluering. Sidegevinster og synenergieffekt En af sidegevinsterne ved udviklingsprojektet har været, at underviserne gennem udviklingsprojektet har opnået stor viden om hinandens uddannelser og fagligheder, og det lykkedes for undervisergruppen at være tværprofessionelle i tilgangen til undervisning og vejledning - ikke i fagspecifikke spørgsmål, men på det overordnede plan. Denne fælles forståelsesramme og vidensgrundlag har gjort, at underviserne har fremstået som et samlet team og dermed også har kunnet agere rollemodeller for det tværprofessionelle samarbejde. Konklusion Samlet kan siges, at der er designet et koncept for et ligeværdigt samarbejde for uddannelser på tværs af uddannelsesretninger og uddannelsesinstitutioner - dog med undtagelse af studerende fra sygeplejerskeuddannelsen - ligesom det gennem planlægningen er lykkedes at identificere de parametre, der har betydning for, at alle uddannelsernes kompetencer kan bringes i spil og blive efterspurgt i opgaveløsningen. Det er lykkedes at få dokumenteret og beskrevet alle undervisningsmaterialer og didaktikken og herunder udviklet og tilpasset nogle materialer til forløbet. Det er lykkedes at få skabt sammenhæng mellem grundlaget for forløbet og evalueringen af forløbet. Evalueringen har, med forbehold for det spinkle grundlag, vist, at der er tendenser til, at forløbet har haft en positiv effekt for de studerendes entreprenørielle kompetencer. Der er på baggrund af de studerendes tilbagemelding i den kvalitative evaluering grundlag for at foretage justeringer og forbedringer i noget af tilrettelæggelsen og i nogle af materialerne. 13