NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2013

Transkript

1 NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2013 Udvidet gennemgang... side 3 Aktieavancebeskatning i selskaber... side 4-5 Forsknings- og udviklingsomkostninger giver penge i kassen... side 6-7 Generationsskifte ved konsolidering... side 8-9 Nye bestemmelser for fakturering... side Det bemærkes... side 12

2 Fra blåt til rødt til...? Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Hvis man interesserer sig en lille smule for de retningslinjer, som den til enhver tid siddende regering udstikker for vores samfund, er der nok at gå op i her i slutningen af vinteren 2012/13. Vi fik en såkaldt finanskrise, og vi fik en ny regering, der partimæssigt set blev sammensat på en måde, der i hvert tilfælde formelt aldrig var set før. En del af det politiske spil er naturligvis, at oppositionen synes, at den siddende regering stort set kun kommer med ubrugelige forslag. Den siddende regering synes naturligvis, at oppositionens forslag qua oppositionens rolle er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Sådan skal det nok være i et demokrati, om end vi i det udkantsdanmark, der udgøres af landet uden for Christiansborg, efterhånden sidder tilbage og mener, at der i Folketinget kun fokuseres på personsager og spin i rigelige doser. I gamle dage - det var dengang, der var sne i ordentlige mængder - kunne ministre klare sig selv uden en hær af spindoktorer, og nu arbejder pressen på at afsløre spin fra den anden side - nemlig lobbyvirksomheden. Hvorfor kaldes en spade ikke længere en spade? Hvorfor kæmper man ikke længere med åben pande? Man skal aldrig kaste med sten, når man selv bor i et drivhus. Kalder vi revisorer en spade for en spade? Kommunikerer vi klart og tydeligt? Det må vores brugere svare på. Vi har selv en holdning. Vi er reguleret af love og etiske regler, der gør, at vi ikke på nogen måde er underlagt eller bruger hverken spin eller lobbyvirksomhed, når vi kommunikerer. En spade er hos os en spade - for vi er udstyret med en titel, der sikrer, at vi er offentlighedens tillidsrepræsentant. Heri ligger måske netop problemet med kommunikation. Revisorer er - for nu at gentage os selv - underlagt meget stramme regler for vores kommunikation, og vi er samtidig nødt til at udtrykke os meget præcist. Disse regler og behovet for at have en skarp pen giver sig udtryk i eksempelvis revisionspåtegninger, der i henhold til danske og internationale krav er stort set uforståelige. Vi kæmper - men det er mod de vindmøller, vindmølleindustrien også har sine problemer med at få til at dreje rigtigt rundt til lands, til vands og til vejrs. Tilbage til kulørerne i overskriften - i skrivende stund er det til voldsom debat i medierne, om der er nogen i Folketinget, der er blevet farveblinde. I virkeligheden er det måske et udtryk for, at landet først og fremmest er påvirket af den internationale udvikling og ikke kan kontrollere ret meget selv - og så er medicinen den samme uanset farven på emballagen. Det ser vi på, når de igangværende reformøvelser er afsluttet. I dette nummer af FACIT, der er skrevet, mens himlen er ensfarvet grå - forhåbentlig mere grå end udsigterne for landet som helhed - har vi plukket nogle forskellige og interessante emner ud til nærmere eftersyn. For eksempel har vi en lille appetitvækker om en helt ny ydelse, vi kan levere. Uden spin! Vi glæder os også til foråret...

3 Udvidet gennemgang Jens Skovby, statsautoriseret revisor Side 3 I de seneste måneder har det været svært at overse en omtale af en ny ydelse, der kan leveres af de godkendte revisorer - en ydelse, der hedder udvidet gennemgang. Reklametrommerne har buldret, og længe inden ydelsen er blevet kendt i den bredere offentlighed, har der været afholdt seminarer og oplysningskampagner. Folketinget har vedtaget reglerne med den begrundelse, at der herved gives de mindre virksomheder muligheder for at spare på den kontrol af årsregnskaberne, der i forvejen er krævet af lovgivningen. Vi vil som revisorer gerne hilse denne udvikling velkommen. Revisorer er også økonomiske rådgivere i et vist omfang, og besparelser for virksomhederne gør, at de kan blive mere konkurrencedygtige og overleve i en turbulent verden. Det skal bemærkes, at den nye ydelse ikke er for alle virksomheder. Den kan kun vælges af aktie- og anpartsselskaber, der afl ægger regnskab efter den såkaldte regnskabsklasse B. Denne regnskabsklasse omfatter til gengæld også langt den største del af virksomhederne i selskabsform. Meningen med ydelsen er, at vi som revisorer kan udtale os positivt om et årsregnskab på baggrund af et arbejde, der omfangsmæssigt er mindre end en revision, men mere end den normale gennemgang (eller det normale review, som det også kaldes). Hidtil har en gennemgangsydelse kun givet os lovmæssig mulighed for at udtrykke os negativt om et regnskab. Vi skulle konkludere: "Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens..." og så videre. Enkelt og let forståeligt, ikke sandt? Det er et internationalt krav. Modsat kan vi ved revision skrive: Den nye ydelse er formelt funderet i lovgivningen, og det er en ydelse, vi som revisorer har fået adgang til at sælge til nogle af vores kunder som et alternativ til en anden lovpligtig ydelse, nemlig revision. "Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens..." og så videre. Den udvidede gennemgang giver os mulighed for at skrive: "På grundlag af det udførte arbejde er det vores opfattelse, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens..." og så videre. Imidlertid er valget af ydelse (revision eller udvidet gennemgang) et valg, der skal træffes af vores kunder. Her er der ikke to, der er helt ens - og valget afhænger også af omgivelsernes, eksempelvis pengeinstitutternes, forventninger til regnskabet. Vi vil hjælpe med at belyse kundernes valgmuligheder og konsekvenserne heraf, herunder prisen på vores ydelser - og til dem, der allerede nu vil vide mere, henviser vi til vores hjemmeside, hvor vi har en publikation om emnet.

4 Aktieavancebe i selskaber Ændret beskatning af unoterede porteføljeaktier Side 4 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Selskabers gevinster på unoterede porteføljeaktier er skattefrie fra 1. januar Ved skattefrie porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab med videre, der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Beskatning Efter lovændringen i slutningen af 2012 kan selskabers aktieavancebeskatning opdeles i følgende hovedgrupperinger: Datterselskabsaktier - Udbytte og avance af datterselskabsaktier, hvor den direkte ejerandel udgør minimum 10 %, er skattefri for selskaber, uanset ejertid. Skattefriheden omfatter danske selskaber, og udenlandske selskaber, hvor beskatningen af udbytter nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsaftale. Undtagelsesbestemmelser Der er indsat en undtagelsesbestemmelse, der skal hindre, at man populært sagt pakker noterede aktier ind i unoterede aktier og derved konverterer skattepligtige gevinster på noterede porteføljeaktier til skattefri gevinster på unoterede porteføljeaktier. Reglen indebærer, at hvis porteføljeselskabets aktiebeholdning udgør mere end 85 % af selskabets egenkapital, medtages gevinst og tab på aktierne i porteføljeselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i ejerselskabet. Der er herefter tale om skattepligtige porteføljeaktier. Tag som eksempel et porteføljeselskab, der ved slutningen af regnskabsåret 2013 kan opgøre en gennemsnitlig beholdning af noterede aktier på 18 mio. kr. over regnskabsåret. Porteføljeselskabet har foretaget kvartalsvise målinger, idet aktieporteføljen har været rimelig stabil. Koncernselskabsaktier Udbytte og avancer af koncernselskabsaktier er skattefri for det modtagne selskab, uanset ejertid. Koncernselskabsaktier kan defineres som aktier i et selskab, som enten er sambeskattet med ejerselskabet, eller som kunne være sambeskattet med ejerselskabet, såfremt der var valgt international sambeskatning Porteføljeselskabets egenkapital udgør ultimo 2013 i alt 20 mio. kr. Værdien af de noterede aktier svarer herefter til 90 % af porteføljeselskabets egenkapital ultimo Ejerselskabets investering i porteføljeselskabet opfylder herefter ikke længere betingelsen for skattefrihed, og det vil fra den 1. januar 2014 være skattepligtig af sine porteføljeaktier. Porteføljeaktier Udbytte og gevinster af porteføljeaktier (ejerandel under 10 %) er skattepligtige og tab fradragsberettigede, uanset ejertid. Beskatning sker efter lagerprincippet, og urealiserede gevinster og tab skal således medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Udbytte Lovændringen indebærer ikke, at der tillige indføres skattefrihed for udbytter fra unoterede porteføljeaktier. Unoterede porteføljeaktier Fra 1. januar 2013 er der indført skattefrihed for avancer på unoterede porteføljeaktier (ejerandel under 10 %). Lovændringen med virkning fra 1. januar 2013 medfører ikke, at udbytte fra unoterede porteføljeaktier bliver omfattet af skattefriheden. Dette skyldes ifølge SKAT, at en afskaffelse af udbyttebeskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier ikke alene vil fritage danske investorer for beskatning, men ligeledes generelt vil fritage udenlandske investorer for dansk kildeskat. Idet udbytte fra de unoterede porteføljeaktier fortsat vil være skattepligtigt, er der fornuft i at bevare godkendte mellemholdingselskaber, idet det derved fortsat er muligt at få

5 skatning Side 5 skattefrit udbytte, selv om den indirekte ejerandel i driftsselskabet er mindre end 10 %. Et eksempel på en ejerstruktur, hvor den indirekte ejerandel er mindre end 10 %, er vist i fi guren nedenfor. C A (36 %) 10 % B (27 %) S 1 (9 %) Mellemholding S 2 (9 %) S 3 (9 %) 40 % 30 % 10 % 10 % 10 % 90 % De 3 selskabsaktionærer, S 1, S 2 og S 3, der indirekte kun ejer 9 % af datterselskabet, kan få skattefrit udbytte fra deres investering i datterselskabet. Hvis de 3 selskabsaktionærer ejede de 9 % direkte i datterselskabet, ville udbyttet være skattepligtigt. Værnsregel Der er endvidere indført en ændring af skattereglerne, der indebærer, at hvis et selskab afstår skattefrie porteføljeaktier og køber sådanne porteføljeaktier i samme selskab inden for 6 måneder, anses differencen mellem afståelsessummen og den nye anskaffelsessum som værende udbytte. Værnsreglen skal forhindre, at skatteretligt udbytte konverteres til skattefri avance. Salg til udstedende selskab Reglerne om salg af aktier med videre til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, gælder også ved salg af aktier til et datterselskab ejet af det udstedende selskab. Uden denne udvidelse af rækkevidden af reglerne ville beskatningen af udbytte af unoterede porteføljeaktier kunne omgås ved at sælge aktierne til et datterselskab af det udstedende selskab. Virkningen af, at en afståelse omfattes af reglerne, er, at hele afståelsessummen skal beskattes som udbytte, det vil sige uden fradrag for anskaffelsessummen. Reglerne skal hindre, at udbyttebeskatningen omgås ved at sælge aktier til det udstedende selskab, hvor aktionæren får midler ud af selskabet samtidig med, at aktionærindfl ydelsen bevares. Dette hensyn gælder både ved salg til det selskab, der har udstedt aktierne, og ved salg af aktier til et datterselskab af det udstedende selskab. Datterselskab Overgangsregel Der er indsat en overgangsregel, der sikrer, at unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier, som overgår til skattefrihed pr. 1. januar, ikke anses for afstået og genanskaffet til handelsværdien pr. denne dato. Realisationsbeskattede porteføljeaktier, der overgår til skattefrihed pr. 1. januar 2013, skal ikke anses for afstået og genanskaffet. Reglen gælder alene i relation til statusskifte pr. 1. januar 2013 som følge af, at der indføres skattefrihed på avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, og ikke i relation til eventuelt efterfølgende statusskifte. Er der tab på de realisationsbeskattede porteføljeaktier pr. 31. december 2012, bør det overvejes at overgå til lagerprincip for indkomståret 2012, således at der opnås skattemæssigt fradrag for værditabet frem til 31. december Selskaber, der anvender lagerprincippet, vil ikke opleve en beskatningsmæssig forskel for indkomståret For selskaber, der anvender lagerprincippet, og som har kalenderårsregnskab, vil opgørelsen under alle omstændigheder skulle foretages pr. 31. december Med hensyn til selskaber, der anvender lagerprincippet, og som har forskudt indkomstår, vil statusskifte indtræde inden indkomstårets slutning, og derved indebære en fremrykket beskatning.

6 Forsknings- og udvi omkostninger giver Side 6 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Skærpet beskatning har det med at overskygge lempelser. Desto vigtigere bliver det at fokusere på lempelserne, når disse rent faktisk er reelle. Lige før nytår 2011 vedtog Folketinget således en ny paragraf 8 X i ligningsloven, der giver virksomheder en helt ny og unik mulighed for at få penge tilbage i skat, selv om de ikke har betalt nogen! Populært sagt medfører den nye bestemmelse, at selskaber og personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, får mulighed for at transformere skattemæssige underskud til likvider. Hvis man vil anvende de nye muligheder, skal anmodningen om tilbagebetaling afleveres til SKAT sammen med virksomhedens selvangivelse for 2012 og efterfølgende år. I forbindelse med udbetalingen bliver virksomhedens skattemæssige underskud til fremførsel reduceret tilsvarende. Udbetalingen udgør 25 % af andelen af et underskud, der kan henføres til forsøgs- og forskningsudgifter, og kan højst beregnes af et underskud på 5 mio. kr. det vil sige, at en skatteyder højst kan få kr. tilbagebetalt i et indkomstår. Afgrænsningen af forsknings- og udviklingsomkostninger til andre omkostningsarter kan i visse tilfælde være lidt uklar, men med dette in mente er det en meget positiv nyskabelse i dansk skatteret, at forsknings- og udviklingsvirksomheder nu har mulighed for at veksle et fradrag til kontanter. Det gælder især i disse år, hvor mange virksomheder oplever likviditetstørke fra de finansielle markeder og mangel på risikovillig kapital. Likviditetsmæssig fordel Mange virksomheder realiserer skattemæssige underskud i de år, hvor udviklingsaktiviteterne finder sted. Både fordi forskning og udvikling er dyrt, og fordi projekterne ofte er længe om at blive salgsmodnet og komme på markedet. For dem er det en ringe trøst, at de underskud, der opstår, kan føres frem til modregning i senere indkomstår. Populært sagt er det ikke selskabsskatteprocentens størrelse, der er deres største problem. Det er muligheden for at få likviditetsmæssig fordel her og nu af det hjemlede fradrag for deres omkostninger.

7 Sidste nyt Grænsen for udbetaling af skatteværdien af underskud foreslås i regeringens "Vækstplan DK" hævet til 25 mio. kr. klingspenge i kassen Side 7 For aktie- og anpartsselskaber bliver det maksimale beløb beregnet på koncernniveau. Den personkreds, der populært kaldes værnsaktionærerne, og selskaber, der kontrolleres af denne personkreds, tæller med i begrænsningen på kr. For fysiske personer bliver beløbet beregnet med skatteprocenten for opsparet overskud i virksomhedsordningen 25 %. Det er et krav, at virksomheden anvender virksomhedsordningen. For virksomheder, der bliver drevet i et K/S eller i et P/S, opgøres indkomsten hos hver enkelt ejer med en andel af virksomhedens skattemæssige resultat. Her er det den enkelte selskabsdeltager, der søger om udbetaling af fradragsværdien af udgifterne i forbindelse med indlevering af sin selvangivelse. Denne type virksomheder har yderligere den fordel, at de kan modregne virksomhedens underskud i andre indkomstelementer på deres personlige selvangivelse. Midt i jubelen over den nye bestemmelse er det værd at erindre om, at det i modsætning til mange andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, ikke er muligt at fradrage driftsomkostninger i den skattemæssige indkomst, inden en virksomhed er startet, medmindre der er særskilt hjemmel i ligningsloven. De grundlæggende regler for fradrag for driftsomkostninger fi ndes i den mere end 100 år gamle bestemmelse i statsskattelovens 6a, der giver hjemmel til fradrag for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten Indkomsten har altid været tolket som årsindkomsten. En af de mange særregler i ligningsloven har i mange år givet virksomheder fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i til knytning til den skattepligtiges erhverv. Bestemmelsen gælder også udgifter til grundforskning, der afholdes i en igangværende virksomhed. Er virksomheden ikke i gang, bliver fradraget i visse tilfælde udskudt til det år, hvori virksomheden bliver påbegyndt. Udskydelsen gælder ikke for aktie- og anpartsselskaber. De er til gengæld begrænset i størrelsen af fradrag, når det gælder udgifter til efterforskning af grundstoffer.

8 Generationsskifte v Et alternativ til det klassiske generationsskifte Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Når man taler om generationsskifte i ordets egentlige forstand, er det som regel i form af overdragelse af en familieejet virksomhed til næste generation i familien. Generationsskifter kan dog være meget mere end det. Det kan være generationsskifte til medarbejdere, andre virksomheder, nye udefra kommende ejere eller fonde. En udskiftning i virksomhedens ledelse kan principielt set også betegnes som et generationsskifte. Hvad enten der er tale om et klassisk generationsskifte, en mere avanceret form for gene- rationsskifte eller blot et generationsskifte i ledelsen, er fællesnævneren, at et generationsskifte gerne skal være med til at skabe vækst og således medvirke til at sikre en videreudvikling af virksomheden. Et generationsskifte har altså ikke kun noget med ejerens alder at gøre, men kan også være et vigtigt skridt på virksomhedens vej mod konsolidering. Det er blevet et væsentligt element i mange generationsskifter, at virksomheden sælges til en konkurrent, en leverandør eller en samarbejdspartner. Det psykologiske aspekt i at skulle overlade sin virksomhed til en konkurrent, gør dog beslutningen svær for mange virksomhedsejere. I tider med en øget globalisering og de hermed ofte forbundne vanskeligheder for den mindre virksomhed med hensyn til omkostninger, skalafordele, tiltrækningskraft, øget konkurrence med videre er der et stadigt stigende behov for, at virksomhederne foretager en konsolidering, således at der skabes større enheder, der bedre kan imødegå den øgede konkurrence inden for den enkelte virksomheds forretningsområde. Den øgede globalisering og den igangværende økonomiske krise har således bevirket en ny konkurrencesituation inden for mange brancher. Denne øgede konkurrence bevirker et stadigt større fokus fra kundernes side, som til stadighed forsøger at presse priserne i nedadgående retning. En virksomhed, som før har været prissætter, bliver i stedet pristager, idet det nu er kunderne, der mere eller mindre dikterer prisen/fortjenesten frem for virksomheden selv. For at imødegå dette, må den enkelte virksomhed forsøge at få en så stærk markedsposition som muligt, for derigennem at kunne have størst mulig indfl ydelse på prissætningen af virksomhedens produkter. Kapitalfondene har gennem mange år brugt konsolidering gennem opkøb af typisk mindre virksomheder til styrkelse af en oprindeligt købt større virksomhed. Et generationsskifte til en konkurrent eller lignende vil således ofte give virksomheden de bedste overlevelsesmuligheder og dermed være mest værdibevarende for ejerne og for samfundet. Konsolidering har i første omgang den positive effekt, at virksomheden opnår en større markedsandel med bedre mulighed for påvirkning at prissætningen. Samtidig vil virksomheden have nemmere ved at komme ind på nye udenlandske markeder, ligesom konsolidering også giver synergieffekter i forhold til for eksempel indkøb, lokaleomkostninger, rekruttering af medarbejdere og så videre. Det er derfor et væsentligt element at tænke muligheden for konsolidering af virksomheden ind, når et generationsskifte skal tilrettelægges. Det er nemlig langt fra i alle tilfælde, at et generationsskifte til sønnen eller en betroet medarbejder er den optimale løsning for virksomheden. Processen i forbindelse med konsolidering Står man med to virksomheder med helt eller delvist identiske fokusområder i form af overlap i produktudvalg og kundesegment, hvor en eller begge virksomheder står foran et generationsskifte, vil et godt tilrettelagt generationsskifte med sammenlægning af de to virksomheder kunne medføre en vellykket konsolidering.

9 ed konsolidering Side 9 Den succesrige konsolidering kræver imidlertid et betydeligt forarbejde, hvor der skal foretages en grundig kommerciel, økonomisk og juridisk analyse af situationen. Det afgørende er naturligvis at undersøge, hvordan virksomheden vil (skal) se ud, og hvordan den skal drives efter sammenlægningen. Særligt den fremtidige ledelse af virksomheden er væsentlig at få tilrettelagt. Udfordringerne i planlægningsfasen kan navnlig opstå, hvor parterne de to virksomheders ejere har vidt forskellige idéer om, hvordan den fortsættende virksomheds drift skal tilrettelægges. Det skal i den sammenhæng også vurderes, om der er behov for at tilføre nye ledelsesmæssige kompetencer. Det giver sig selv, at generationsskifter, der for eksempel indebærer sammenlægning af to tidligere konkurrerende virksomheder, kræver, at begge parter er villige til at opnå en fælles løsning, herunder at give hinanden fornøden indsigt i virksomhedens forhold og have et realistisk forhold til sin egen position i sammenlægningen, hvis resultatet skal være succesfuldt. som indledningsvis erhverver de to virksomheder, der skal sammenlægges. Som led i effektueringen af holdingselskabets erhvervelse af de to virksomheder skal der gennemføres due diligence og eventuel nødvendig kapitalfremskaffelse med videre. Efterfølgende kan der på det rette tidspunkt foretages en sammenlægning af de to driftsselskaber ved en fusion, hvorefter strukturen indeholder et holdingselskab og et driftsselskab. Selve generationsskiftet det vil sige udskiftningen i ejerkredsen sker således ikke på driftsselskabsniveau, men derimod i holdingselskabets ejerkreds. Endvidere skal der foretages en økonomisk analyse af de to virksomheder. Hvilke forecasts kan der opstilles for den sammenlagte virksomhed, og hvordan skal de to virksomheder prissættes i forbindelse med sammenlægningen? Ofte vil selskabernes revisorer på baggrund af historiske regnskabstal, forventninger til fremtiden og cash flow med videre kunne give parterne en indikation/et udgangspunkt for forhandlingerne. Et vigtigt punkt er også, at de fremtidige ejerforhold skal afklares, herunder om der skal ske exit helt eller delvist for eksisterende ejere. Model i forbindelse med et generationsskifte ved konsolidering Modellerne ved gennemførelse af en konsolidering er mange. En konkret model til at gennemføre et generationsskifte, hvor to konkurrerende virksomheder sammenlægges, kan være, at der etableres et fælles holdingselskab,

10 Nye bestemmelser for fakturering Fakturakrav, afregningsbilag og elektronisk fakturering Side 10 Jacob S. Larsen, momsekspert Med virkning fra 1. januar 2013 er der indført en række nye regler i momsloven vedrørende momsregistrerede virksomheders udstedelse og opbevaring af fakturaer, herunder også til indholdet af fakturaerne. Forenklede fakturaer Under visse betingelser har virksomheder mulighed for at udstede en forenklet faktura i stedet for en almindelig, fuld faktura. En forenklet faktura indeholder færre oplysninger end en fuld faktura. Ved salg til andre virksomheder kan der nu udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet er under kr. inklusive moms mod tidligere 750 kr. inklusive moms. Endvidere kan virksomheder, der udelukkende eller overvejende sælger til private, fortsat nøjes med at udstede en forenklet faktura eller benytte et salgsregistreringssystem (kasseapparat), der kan udskrive en kassebon til køberen. En momsregistreret køber kan dog altid anmode om at få en fuld faktura. Virksomheder, der overvejende sælger til andre virksomheder, kan ligeledes vælge at udstede en forenklet faktura, når de sælger til private. Som noget nyt kan en forenklet faktura nu også udstedes elektronisk. Fremover skal en forenklet faktura, uanset om den er i papirformat eller elektronisk, indeholde følgende oplysninger: Fakturadato Fortløbende nummer Sælgers CVR-nr., navn og adresse Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser Det samlede omsætningsbeløb og det betalingspligtige momsbeløb eller de nødvendige oplysninger til beregning af momsbeløbet Specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis der udstedes kreditnota. Afregningsbilag Faktureringspligten kan på visse betingelser anses for opfyldt, hvor det er en momsregistreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura - et såkaldt afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag). Afregningsbilag, der vedrører salg, hvoraf der skal beregnes moms, kan kun udstedes, hvis begge parter er momsregistrerede. Udstederen af afregningsbilaget har pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistreret. Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag, skal afregningsbilaget opfylde de almindelige krav til en faktura. Herudover skal teksten selvfakturering eller self-billing nu også fremgå af afregningsbilaget, ligesom købers CVR-nr. nu også skal anføres på afregningsbilaget. Salg til andre EU-lande Ved momsfrit salg af varer til virksomheder i andre EU-lande og salg af ydelser uden moms til virksomheder i andre i EU-lande efter reglerne om omvendt betalingspligt skal der udstedes en fuld faktura. Ud over det almindelige indhold skal fakturaen også forsynes med blandt andet køberens momsnummer i det omfang, køberen er momsregistreret. Med virkning fra 1. januar 2013 kan følgende indhold dog undlades: Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonusser og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed Gældende momssats Det momsbeløb, der skal betales.

11 Det er dog en betingelse, at momsgrundlaget for de solgte varer eller ydelser i stedet for angives under henvisning til: Varernes mængde eller omfang Ydelserne og deres art. Elektronisk fakturering Virksomheder har mulighed for at anvende elektroniske fakturaer i stedet for almindelige papirfakturaer. Ved en elektronisk faktura forstås en faktura, der opfylder de almindelige indholdskrav og er udstedt og modtaget i et elektronisk format. Siden 2010 har en vedhæftet pdf-fi l i en almindelig været anset som værende en elektronisk faktura ved handel mellem to danske virksomheder. Der har ikke været noget krav om elektronisk signatur eller EDI. For internationale handler har ægtheden af fakturaens oprindelse og integritet hidtil skullet sikres ved enten elektronisk signatur, EDI eller en metode, der er godkendt af den danske og den udenlandske myndighed. Med virkning fra 1. januar 2013 er disse særlige krav til elektroniske fakturaer bortfaldet ved internationale handler. Dermed kan danske virksomheder også udstede og fremsende en faktura i pdf-format i en til udenlandske kunder. De gældende regler for opbevaring af elektroniske fakturaer er herudover blevet udbygget. Hvis en momsregistreret virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i Danmark, har SKAT således af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer. Der er desuden indført en ny regel om, at hvis en momsregistreret virksomhed opbevarer fakturaer elektronisk i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i et andet EU-land, har skattemyndighederne i dette andet EU-land af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

12 Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfi rmaer: AP København Aarhus Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Åbyhøj Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk GLB REVISION København Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Aalborg Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Give Herning Ikast Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus Hobro Hinnerup RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Din Revisor Din Revisor er en mobilapplikation til iphone, som giver adgang en række relevante og faktuelle informationer fra os. Du kan se nyheder om revision, skat og regnskab. Der er tidsfrister for indberetning af moms og A-skat med videre. Du kan slå op i vores fortegnelse over skatte- og momsfradrag, beløbsgrænser og så videre. Herudover kan du selvfølgelig fi nde kontaktoplysninger. Vores mobilapplikation er udviklet af revisionsfi rmaerne bag RevisorGruppen Danmark (RGD). RGD er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfi rmaer. Medlemsfi rmaer i RGD har adgang til en lang række kvalitetsstyringsværktøjer, herunder kvalitetsstyringssystemer, faglig support og intern undervisning. Billederne i dette nummer af FACIT er taget på en grå dag i Svendborg. Måske var dagen den mest grå i denne vinter - men vi gengiver virkeligheden. En spade er en spade... Prøv den nye app den kan hentes ganske gratis på App Store. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Layout: Malene Fisker. Tryk: Kunst: Side 8-9, VENUS MED ÆBLET af Kai Nielsen. Side11: TILIAO af Jens Erik Kjeldsen. HVALFISKEN af Frantisek Balek. Redaktionen er afsluttet den 4. marts Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé København Ø Tlf buusjensen@buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark