Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde."

Transkript

1 Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Modul 3a Faglig ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver. Projektopgave: Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde. Bedre styring af pleje- og vedligeholdelsesopgaverne som et middel til optimering og kvalitetsudvikling. Vejle Kirkegårde, November 2007 Udarbejdet af: Jan Langmach Nielsen, Skov- og landskabsingeniør og Teamleder ved Vejle Kirkegårde. Vejleder: Karsten Kring, Lektor og studievejleder ved Københavns Universitet, Det biovidenskabelige falkultet.

2 1 Forord. Denne opgave er udarbejdet som et eksamensprojekt til Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed, Modul 3a Faglig Ledelse af Pleje- og vedligeholdelsesopgaver. Min opgave handler om driftsstyringen ved Vejle kirkegårde. Opgaven belyser herudover kortfattet, nogle af de overordnede problemstillinger der er i den folkekirkelige struktur og styringsform, i relation til opnåelse af en effektiv og optimal driftsstyring på kirkegårdene. Disse emner har jeg tidligere behandlet mere uddybende i mine eksamensprojekter på parkdiplomuddannelsens modul 1 og 2. Jeg har i denne opgave tilstræbt at konkretiseret hvad vi lokalt i Vejle kan gøre, for at forbedre vores driftsstyringssystem, og ad den vej starte en proces der kan optimere og kvalitetsudvikle kirkegårdsdriften. Opgaven følger modellen Hvor er vi nu? Hvor vil vi hen? Hvordan kommer vi der hen? Efter indledningen med beskrivelse af opgavens baggrund og problemformuleringen, starter opgaven således med en kort redegørelse og analyse af det eksisterede driftsstyringssystem, herefter et afsnit om målsætningerne for det nye system og til sidst et afsnit med en handlingsplan for opbygningen af systemet. Opgaven afsluttes med en sammenfatning og perspektivering. Som bilag til opgaven har jeg udarbejdet et udkast til et samlet dokument med driftsplaner og arbejdsbeskrivelser for kirkegårdene under Vejle kirker og kirkegårde. I dette foreløbige udkast har jeg især lagt vægt på den taktiske del af driftsstyringen, d.v.s arbejdsbekrivelser/kvalitetsbeskrivelser og i mindre grad fokuseret på den overordnede strategiske del d.v.s driftsplanen. Opgavens målgruppe er først og fremmest kirkegårdsbestyrelsen og ledelsen ved vejle kirkegårde. Det er mit håb at opgaven kan blive startskuddet til igangsættelse af et projekt til udvikling, opbygning og implementering af et nyt driftsstyringssystem til Vejle Kirkegårde. Samtidig er det mit håb at opgaven generelt kan bidrage som inspirationskilde for de menighedsråd, kirkegårdsledere og gravere, der påtænker at modernisere og optimere deres driftsstyring. Vejle Kirkegårde, November 2007 Jan Langmach Nielsen 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for opgavens problemformulering Opgavens formål Opgavens emneafgrænsning Problemformulering Metodevalg Definition, Hvad er et driftsstyringssystem? Redegørelse og analyse af den eksisterende driftsstyring ved Vejle Kirkegårde Eksisterende arealoplysninger og vurderinger Eksisterende plejestyring Eksisterende ressourcestyring Formål og målsætninger for vores nye driftsstyringssystem Formål Langsigtede målsætninger Kortsigtede mål Handlingsplan for opbygningen af et nyt driftsstyringssystem Udarbejdelse af driftsplaner og arbejdsbeskrivelser for kirkegårdene Digitalisering af kirkegårdskortene, arealregistrering og vurdering Opbygning af et ressourcestyringssystem (styring af timeforbrug henført til arbejdsrutiner) Økonomiske driftskalkulationer Driftssystemets kobling til budgetter og regnskab IT-løsninger der understøtter driftsstyringssystemet Projektplan for gennemførelsen af handlingsplanen Fase 1: Projektforberedelse og målfastsættelse Fase 2: Projektopstart og planlæggelse Fase 3: Projektrealisering Fase 4: Evaluering Sammenfatning og perspektivering Bilag Litteraturliste

4 3 Indledning 3.1 Baggrund for opgavens problemformulering. Modul 3a i parkdiplomuddannelsen handler om driftsstyring inden for parkvirksomhed. Undervisning og litteratur behandler emnerne: Driftsplanlægning, Arealbeskrivelse & registrering ved drift, Driftsøkonomi og Driftsstyring. I studieprogrammet er der som emnemæssig ramme for udarbejdelse af projektopgaven beskrevet: EFFEKTIVISERING AF GRØN DRIFT. Projektopgaven handler om effektivisering af driften på et eller flere konkrete arealer/elementer, de studerende skal udarbejde mål og anvise tilstande/forløb og økonomi herom. Min projektopgave har baggrund i en række generelle og højaktuelle problemstillinger, i relation til opnåelse af en effektiv og optimal driftsstyring, på kirkegårdene: For det første er det min overbevisning at kirkegårdsdriften styres efter gammeldags modeller og ikke har fulgt med den generelle udvikling, indenfor parkvirksomhed og driftsstyring af grønne områder: Dette er især tydeligt når man kikker nærmere på den udvikling der generelt er sket gennem de seneste år i den offentlige og statslige grønne sektor indenfor områderne: Styringsform og regnskabsprincipper, organisationsopbygning og opgavedeling, ledelsesformer m.m. Det er mit klare indtryk at den samme udvikling ikke er sket når det gælder kirkegårdsdrift. (dette er nærmere uddybet i mine tidligere parkdiplomopgaver fra Modul 1 og Modul 2). Baggrunden og grundincitamentet for at igangsætte de nye tiltag og handlinger som jeg vil skitsere i denne opgave, hviler på en overbevisning om, at det må anses for uholdbart at driften af kirkegårdene kan fortsætte under de nuværende gammeldags styringsformer. Dette skal ses i lyset af den udvikling der er sket og fortsat sker, i hele det omkring liggende samfund og stort set alle de øvrige parkvirksomheder, og at det derfor må forventes, at den samme udvikling vil ske på kirkegårdsområdet før eller senere. For det andet har de seneste 10 års udvikling med stigende udgifter, færre medlemmer og højere kirkeskat i folkekirken, medført at der nu er høj politisk fokus på, at det er nødvendigt med store ændringer i folkekirken: Regeringen besluttede den 20. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur, som følge af kommunalreformen. Arbejdsgruppen skulle se på den geografiske opdeling i den kirkelige struktur i relation til ændringen af kommunegrænserne, men også på opgavefordelingen mellem sogn, provsti og stift. I juli 2006 blev resultatet af arbejdsgruppens arbejde offentliggjort i form af rapporten: Betænkning fra arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur. Rapporten anbefaler en række ændringer i den kirkelige struktur. Regeringen nedsatte i september 2006 endnu en arbejdsgruppe der skulle se økonomien efter i sømmene og komme med en redegørelse af årsagerne til udgiftsstigningerne, samt fremkomme med forslag, bl.a. om ændring af regler, strukturer og styringsformer, der kunne bidrage til at sikre bedre greb om udgiftsudviklingen. Dette arbejde blev afsluttet i august 2007 og publiceret i form af rapporterne: Folkekirkens lokale økonomi, Betænkning 1491 og Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende kirkegårdenes økonomi, dokument nr Hovedbudskabet i rapporterne er i ultrakort form - : At folkekirken skal bruge færre penge på administration, bygninger og kirkegårde og i stedet lægge vægt på at kunne yde mere kirke og bedre service til folkekirkens medlemmer (kirkeministeriet hjemmeside, 4.sep

5 Folkekirken har altså ondt i økonomien og der er tydeligvis et klart politisk fokus på, at det er helt nødvendigt med forandringer i folkekirken og dermed også i styringen af kirkegårdsdriften. Formålet med ændringerne er at opnå effektivisering/optimering og kvalitetsudvikling, eller sagt med andre ord: At få mere folkekirke for skattekronerne. For det tredje mener jeg at det er tydeligt, at menighedsrådene mangler nogle redskaber til professionel driftsstyring: Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende kirkegårdenes økonomi, at man nu har indset at de gammeldags kvotesystemer, hvor ressourcebehovet og driftsstyringen beror på historiske opmålinger af stillingsnormeringer, ikke længere er holdbare og tidssvarende: Vurdering af ressourcebehovet kræver en holdning til serviceniveau, plejeniveau og øvrige standarder, der ønskes opretholdt ved kirke og kirkegård. Menighedsrådenes ledelsesret består i at udøve denne prioritering og fastlægge deres forventninger til aktivitets- og serviceniveau. For at kunne hjælpe menighedsrådene til bedre at kunne forholde sig til niveauet på kirkegården, har Kirkeministeriet sammen med Foreningen af danske Kirkegårdsledere i 2007 igangsat projektet Driftsstyring på kirkegårde i samarbejde med Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Formålet er at udvikle et kvalitetsbeskrivelsessystem, så man kan beskrive, hvilken pleje man ønsker, men som i modsætning til de traditionelle kvotesystemer, ikke indeholder en automatisk stillingsnormering. (Folkekirkens lokale økonomi, Betænkning 1491, kirkeministeriet, august 2007, afsnit om Kirken som arbejdsplads, tidligere normeringsmodeller, side ). For det fjerde er det mit håb, at bestyrelsen og ledelsen ved Vejle kirkegårde ønsker at være forberedt og på forkant med udviklingen, og at man ikke har tænkt sig blot at læne sig tilbage og vente på flere rapporter og projekter fra centralt hold (kirkeministeriet, stiftet, provstiet). Men hvad kan vi lokalt i Vejle, konkret gøre, for at komme i gang med opbygningen af et nyt og mere tidssvarende driftsstyringssystem? Hvordan griber vi det an? 3.2 Opgavens formål. Opgavens formål er at analysere og redegøre for, hvilke tiltag og handlinger der kan igangsættes lokalt ved Vejle kirkegårde, for at opbygge et driftsstyringssystem, der kan sikre en bedre styring af pleje- og vedligeholdelsesopgaverne, med det formål at opnå optimering, effektivisering og kvalitetsudvikling af kirkegårdsdriften. 3.3 Opgavens emneafgrænsning. Opgaven vil fokusere på Hvordan kommer vi der hen? og vil dermed have karakter af en konkret handlingsplan for projektet: Opbygning af et nyt driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde. Opgaven vil herudover kort belyse nogle af de overordnede problemstillinger der er i den folkekirkelige struktur og styringsform, i relation til opnåelse af en effektiv og optimal driftsstyring på kirkegårdene. Disse emner er nærmere behandlet i mine tidligere opgaver fra parkdiplomuddannelsen. 3.4 Problemformulering. Opgaven tager fat i følgende kerneproblem: Vejle kirkegårde mangler et driftsstyringssystem, der på en objektiv, anerkendt og tidssvarende måde, løbende kan dokumentere en direkte og synlig sammenhæng mellem ressourceforbrug, arbejdsmængde og kvalitet i plejen af kirkegårdsarealerne. Jeg har analyseret kerneproblemet nærmere gennem brainstorming og opstilling af: Problemtræ, med årsager og virkninger. (se bilag 1). Måltræ, med midler og positive effekter. (se bilag 2). Opgavens emneafgrænsning fører herefter frem til følgende problemformulering: Hvordan kan Vejle kirkegårde opbygge et nyt og mere tidssvarende driftsstyringssystem? 5

6 3.5 Metodevalg Opgaven vil være baseret på: Sparring med ledergruppen ved Vejle kirker og kirkegårde. Granskning af materialer relateret til emnet, som er offentliggjort på kirkeministeriets hjemmeside. Teorier fra pensum, tilegnet dels ved litteraturstudier og moduldeltagelse/undervisning. Udveksling af praktiske erhvervserfaringer med kursusdeltagere og diskussion af det tillærte. Mine egne overbevisninger, synspunkter og erhvervserfaringer 1 fra tidligere lederstilling i Banedanmark. 3.6 Definition, Hvad er et driftsstyringssystem? Min opgave tager udgangspunkt i nedenstående definition af et driftsstyringssystem (kilde: Videnblad Driftsstyring af grønne områder - Begreber i det grønne. Juul 1997): Et driftsstyringssystem er et system til beskrivelse af plejen og de ressourcer der medgår til plejen både af det enkelte grønne område og af samtlige parker og grønne områder i en kommune. Driftsstyringssystemet består i første omgang af: - Et arealregister som er en samlet oversigt over alle de arealer som driften omfatter. - En plejestyringsdel der er et redskab til styring af det gartneriske arbejde i grønne områder. Redskabet kan indeholde mål- og plejebeskrivelser, som beskriver forventningerne til friarealet og/eller redegør for den plejeindsats, der er ønskelig eller nødvendig. - En ressourcestyringsdel der er en systematisk styring og kontrol med anvendelsen af de økonomiske, menneskelige og materielle ressourcer. Figur 1: Kilde: Videnblad Driftsstyring af grønne områder - Begreber i det grønne. Juul Jeg var ansat som fagleder for drift af grønne områder ved Banedanmark i perioden fra 1995 til Gennem netop denne 10 års periode gennemgik DSB/Banedanmark en række store organisationsændringer, hvor den statslige institution med ren rammestyring overgik til kontraktstyring og til sidst gennemgik en række udbudsrunder med reel konkurrence (kontrolbud) og udlicitering af en del af driftsopgaverne. 6

7 4 Redegørelse og analyse af den eksisterende driftsstyring ved Vejle Kirkegårde. 4.1 Eksisterende arealoplysninger og vurderinger. Der eksisterer ikke et egentligt arealregister med en systematisk oplistning og mængdeopgørelse af de forskellige grønne/grå elementer på kirkegårdene. Der er ikke udarbejdet nogen fælles accepteret faglig terminologi (definition af elementtyperne og kvalitetskrav til de enkelte elementer), hvorefter man kan foretage en sådan registrering. Eksisterende arealoplysninger og dokumenter som er relevante i forhold til driftsstyring er: Matrikulære oplysninger (samlede arealstørrelser m.m.) og oplysninger fra Tingbogen (ejerforhold, deklarationer, servitutter m.m.), fra Vejle kommune. De aktuelle Kirkegårdskort, der er udarbejdet af et Landskabsarkitekt firma. Det elektroniske gravstedskartotek (samlet register/database med detaljerede oplysninger om hvert enkelt gravsted), i kirkegårdsystemet Brandsoft. 4.2 Eksisterende plejestyring. På det strategiske/taktiske niveau i organisationen, eksistere der en form for overordnet driftsplanlægning, om end ikke systematiseret og udmøntet i en decideret skriftlig driftsplan. Kirkegårdsarealernes anvendelse drøftes løbende på møder og der tages f.eks. stilling til - om der fortsat er jord nok til en bestemt begravelsesform/afdelingstype om der skal anlægges nye begravelsesformer og hvor om nogle afdelinger skal overgå til parkområder om nogle gangstier skal nedlægges og omlægges til græsarealer om der skal etableres nye større beplantningsanlæg o.s.v. I forbindelse med visioner om et større nyanlæg, eller en omlægning af et kirkegårdsareal, udarbejdes der typisk en anlægsprojektbeskrivelse, ved hjælp af et eksternt firma (landskabsarkitekter eller lign.). Men der indgår sjældent en fremadrettet plan for driften af arealet. På organisationens taktiske/operationelle niveau hviler den eksisterende plejestyring på traditioner indenfor branchen, og plejeindsatsen afhænger af den lokale gravers/gartners mening, interesse og engagement i sit arbejde. Der findes ikke plejebeskrivelser der følger en fælles terminologi, er entydig og har opnået en fælles faglig accept og forståelse, i ledelsen og blandt de ansatte. Der arbejdes ikke efter forud klart definerede ydelsesbeskrivelser, med undtagelse at de ydelser der sælges i forbindelse med selve begravelsesvæsenet, her findes der beskrivelser af ydelsernes omfang. Disse beskrivelser er mest rettet mod kunderne/de pårørende på kirkegården, og bruges primært til at forklare hvilke arbejder der er omfattet af den ydelse/aftale som borgeren har betalt for, men beskrivelserne bruges dog også til dels af gartnerne under udførelsen af arbejdet. Desværre er beskrivelserne ikke samlet konsekvent og systematisk, i ét lettilgængeligt skriftligt dokument. Når man f.eks. som nyansat skal finde ud af hvad en konkret ydelse omfatter, må man derfor lede flere forskellige steder, og når man spørger forskellige gartnere, har de forskellig opfattelse af, hvad der hører med eller ikke hører med til arbejdet, vedrørende en specifik ydelse. Eksisterende dokumenter hvor man kan finde relevante oplysninger er: Interne dokumenter, breve, mødereferater og notater i forskellige udgaver. Kirkegårdsvedtægterne, afsnit D Takster (her findes oplysninger om kirkegårdens takster (gebyrer) og priser for: leje af brugsret til gravsteder, renholdelse af gravstedet, vedligeholdelse af gravstedet, plantning af blomster på gravstedet, m.m. Men ikke fyldesgørende ydelsesbeskrivelser.). Interne dokumenter og foldere (f.eks. folder om grandækning), til kunder i forskellige udgaver, med takter/priser og ydelsesbeskrivelser. 7

8 4.3 Eksisterende ressourcestyring. Driftsopgaverne på en kirkegård er overvejende relateret til forbrug af arbejdstimer. Der er tale om pleje af grønne områder som hovedsagelig udføres manuelt og kun med anvendelse af mindre maskiner og materialer. Det fremgår af det eksisterende budget og regnskab ved Vejle kirkegårde at over 70% af ressourceforbruget vedrører direkte lønomkostninger. I relation til effektivisering og optimering er det derfor nærliggende, i første omgang, at fokusere på timeforbrug som vigtigste ressourceforbruger. Styring af forbruget af antal arbejdstimer på kirkegårdene, tager pt. formelt udgangspunkt i en gammel normeringsmodel der er udarbejdet på grundlag af nogle detaljerede arbejdstidsmålinger i 1980`erne. Formålet med modellen var at fastlægge stillingskvoter for stillingerne organist, kordegn, kirketjener og graver. Dette forældede kvotesystem står umiddelbart foran en ophævelse. (Kilde: Folkekirkens lokale økonomi, Betænkning 1491, kirkeministeriet, august 2007, afsnit om Kirken som arbejdsplads, tidligere normeringsmodeller, side ). Pt. styres og kontrolleres forbruget af arbejdstimer dog fortsat udelukkende ved hjælp af normeringer. Den totale timenormering til kirkegårdene fastsættes med udgangspunkt i årets budget. Den løbende styring af timeforbruget, går ud på at kontrollere, om man hen over året overholder de budgetterede normeringer. Anvendelsen af timerne (hvilke arbejdsopgaver timerne bliver brug til), er ligeledes styret af normeringerne, idet normeringerne er hængt op på stillingskategorierne og pr. definition tilknyttet en bestemt kirkegård. I praksis ved Vejle kirkegårde betyder det at vi arbejder med et system hvor hver af de 4 kirkegårde som udgangspunkt er tildelt en årsnormering af gartnertimer: Nordre kirkegård: ca. 7 årsværk, Østre kirkegård ca. 3,5 årsværk, Gamle kirkegård ca. 3 årsværk, Søndre kirkegård ca. 6 årsværk. Virksomhedskulturen blandt gartnerne er, at hver kirkegård holder hårdt på sin normering og nødigt vil afgive timer til en af de andre kirkegårde. Ledelsen har arbejdet længe på at forsøge at opbløde den manglende fleksibilitet der ligger i dette, ved at forsøge at flytte lidt rundt på nogle af gartnerne, efter hvor der vurderes at være mest travlt. Blandt gartnerne er der evige diskussioner og drøftelser om, hvilken kirkegård der lige nu, mest mangler arbejdskraft. Ledelsen forsøger så godt den kan at fordele sol og vind lige. Ledelsen har i den forbindelse haft forskellige tanker og tiltag omkring at fører et timeregnskab, som så skulle sikre en rimelig og fair fordeling af arbejdstimerne til de forskellige kirkegårde, så ingen skulle føle sig forfordelt, i forhold til den normering der var udgangspunktet ved årets start. Jeg syntes ikke at denne styringsmodel er god nok til at sikre en optimal ressourceudnyttelse. Modellen opererer udelukkende med en fordeling af timer - ikke arbejdsopgaver, og fordelingsnøglen tager udelukkende udgangspunkt i den forældende/historiske opmåling af normeringskvoten. Det er min personlige opfattelse, at den eksisterede ressourcestyringsform har direkte sammenhæng med den tankegang og virksomhedskultur, der følger af at kirkegårdsdriften er underlagt økonomisk rammestyring, d.v.s. ren kasseøkonomistyring (styring af indbetalinger og udbetalinger til kassen). Det er i virkeligheden den samme tankegang der afspejler sig i ovennævnte tanker omkring et rent timeregnskab til ressourcestyring. Det grundlæggende problem i den eksisterende ressourcestyring er at fokus hele tiden er rettet mod ressourcer i forhold til økonomi/normeringer og ikke mod den reelle objektive sammenhæng mellem ressourceforbrug og arbejdsmængde/kvalitet/plejeniveau. Der mangler i dag redskaber til at styrer og kontrollere denne sammenhæng. Der mangler ganske enkelt et driftsstyringssystem. 8

9 5 Formål og målsætninger for vores nye driftsstyringssystem. 5.1 Formål. Driftsstyringssystemets primære formål er at strukturere, systematisere og styre faktiske data/oplysninger, og på den måde danne grundlag for objektive analyser og udtræk af nøgletal, som kan dokumentere og give pålidelige beslutningsgrundlag, vedrørende alle vigtige valg og prioriteringer i forhold til optimering og effektivisering af kirkegårdsdriften Samtidig er det vigtigt at understrege at et nyt driftsstyringssystem ikke bare er et nyt EDB-system, der skal indkøbes og implementeres. Systemet består af en række redskaber/værktøjer/terminologier og nye tanke- og arbejdsgange, som skal implementeres og indprentes grundigt i hele Kirkegårdsorganisationen, og på alle niveauer, før der kan opnås den ønskede effektivisering, optimering og kvalitetsudvikling i kirkegårdsdriften. 5.2 Langsigtede målsætninger. De langsigtede målsætninger for implementering af den nye driftsstyring er: Sikre at der sker en struktureret og planlagt langsigtet udvikling af kirkegårdsarealerne. Opnå en fælles opfattelse og et fælles sprog, når vi taler om de forskellige arbejdsopgaver, mængden, kvaliteten og plejeniveauet på kirkegårdene. Opnå at vi arbejder ud fra en fælles terminologi og entydigt grundlag. Et grundlag som i bestyrelsen, ledelsen og blandt medarbejderne, har fælles fagligt accept og forståelse. Sikre at vi anvender og prioritere vores ressourcer optimalt og at der er mere direkte, synligt og dokumenterbart sammenhæng mellem vores ressourceforbrug og den faktiske arbejdsmængde/kvalitet/plejeniveau. At vi bliver bedre forberedt og gearet til en eventuel fremtidig udbudssituation / konkurrenceudsættelse. Så vi er konkurrencedygtige og undgår at der sker en ren udlicitering af vores gartneropgaver. At vi får indpodet mere entreprenørånd og markedsorientering i vores virksomhed, så vi er bedre rustet til fleksibilitet og til eventuelt at påtage os nye opgaver ved omkringliggende mindre sogne og kirkegårde. Optimering og effektivisering af rutineopgaverne (basisopgaverne), med det formål at frigøre ressourcer til opgaver der udvikler kirkegårdsarealerne (tillægspleje, udviklingsopgaver, anlægsopgaver, omlægninger). 5.3 Kortsigtede mål Målet med gennemførelsen af den handlingsplan jeg vil beskrive i næste afsnit, er at vi ved Vejle kirkegårde, opnår et driftsstyringssystem der indeholder: Driftsplaner, Arbejds- og kvalitetsbeskrivelser for kirkegårdsdriften. Arealregister med alle grønne elementer, samt mængdeopgørelser og digitaliserede kirkegårdskort. En systematisk gennemgang af alle arbejdsgange og arbejdsmetoder i vores kirkegårdsdrift. Med henblik på optimering efter LEAN-konceptet. En fastlæggelse af de arbejdsrutiner vi vil arbejde med i kirkegårdsdriften. Gennem anvendelse af værktøjet: Work Breakdown Structure / krydsreferenceskema. Skriftlige Arbejdsinstrukser til alle arbejdsrutiner/driftsopgaver. Standard skabeloner og eksempler på beregninger i excel-regneark, til estimering/kalkulation af tidsforbrug til arbejdsrutiner/driftsopgaver. Standard skabeloner og eksempler på færdige arbejdsplaner og bemandningsplaner til kirkegårdsdrift. Et ressourcestyringssystem der kan registrere timeforbruget på arbejdsrutiner/driftsopgaver i kirkegårdsdriften. 9

10 6 Handlingsplan for opbygningen af et nyt driftsstyringssystem. 6.1 Udarbejdelse af driftsplaner og arbejdsbeskrivelser for kirkegårdene. Ved Vejle kirkegårde har vi mange gode medarbejdere med et indgående lokalt kendskab til kirkegårdene og til driften af arealerne. Men i forhold til opbygningen af et driftsstyringssystem mangler vi en fælles opfattelse og et fælles sprog, når vi taler om de forskellige arbejdsopgaver, mængden, kvaliteten og plejeniveauet på kirkegården. En måde/start på at opnå det fælles sprog, er udarbejdelsen af skriftlige dokumenter, efter en vedtaget og accepteret struktur og systematik. Denne systematik vil vi også få brug for, i forbindelse med arealregistrering og vurdering, hvor det er vigtigt at holde sig til en på forhånd aftalt terminologi og ikke bruge unødig tid på registreringer, som falder udenfor de basale behov som systematikken kræver. Jeg vil derfor anbefale at arbejdet med opbygningen af driftsstyringssystemet starter med udarbejdelsen af driftsplaner og arbejdsbeskrivelser. Driftsplaner: Med driftsplaner tænker jeg her på beskrivelser vedrørende kirkegårdenes anvendelse, historie og eventuelle overordnede intentioner, der har betydning for driften af arealerne. Herunder beskrives også forhold vedrørende eventuelle langsigtede udviklingsplaner eller planer om større omlægninger eller nyanlæg. De forskellige begravelsesformer og afdelingernes særpræg samt eventuelle områder med parkstatus beskrives og der udarbejdes en analyse af de fremtidige behov for begravelsesformer. Driftsplanerne bør indeholde en ejendomsoversigt, beskrivelser vedrørende den nuværende driftsstatus og de fremtidige visioner og målsætninger for driften af de enkelte kirkegårdsarealer/afdelinger. Driftsplanen bør herudover indeholde et afsnit, hvori der redegøres for de samlede overordnede økonomiske konsekvenser af planen. Driftsplaner kan eventuelt udarbejdes med udgangspunkt i et programoplæg med overordnede udviklingsplaner for kirkegårdene, udarbejdet af en landskabsarkitekt. (et eksempel på programoplæg/udviklingsplan: kilde: Christian Philip Kjøller, oktober 2007, Speciale, kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, Udviklingsplan for Sct. Olai kirkegård i kallundborg) Eksempel på koncept/opbygningen af en driftsplan i skovbruget: Driftsplaner bør operere med en tidshorisont på år. Arbejdsbeskrivelser: Arbejdsbeskrivelserne tager udgangspunkt i driftsplanens overordnede planrammer og skal definere den arbejdsindsats og opfølgning, der er nødvendig for at indfri driftsplanens visioner og målsætninger. Arbejdsbeskrivelser/plejebeskrivelser skal være entydige og klare. Beskrivelserne skal give klarhed over, præcis hvad driftsopgaverne omfatter og de skal angive utvetydige kravspecifikationer til arbejdets kvalitet. Der skal være en gennemgående struktur og terminologi i beskrivelserne. Som overordnet fælles faglig grundlag for beskrivelser og system, kan det anbefales at bruge Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder, som er et anerkendt dokument udarbejdet af en række repræsentanter for den grønne sektor. Beskrivelserne der skal udarbejdes kan direkte sammenlignes med det der i et standard udbudsmateriale kaldes en Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB). Konkret eksempel på en SAB for kirkegårdsdrift er udarbejdet for Birkerød kommunes kirkegårde og kan findes på Internettet på udbudsportalen.dk: Arbejdsbeskrivelserne bør udarbejdes så det tilstræbes at de er holdbare i 4-6 år (svarende til den normale tidshorisont for en driftsentreprise). Det kan lyde enkelt at beskrive hvad det er vi går og laver og hvilken kvalitet det laves i. Men alle erfaringer viser, at det er et overordentligt stort arbejde at nå frem til en beskrivelse der følger en fælles terminologi, er entydig og samtidig kan opnå fælles faglig accept og forståelse. 10

11 Jeg har udarbejdet et foreløbigt udkast til DRIFTSPLAN OG ARBEJDSBESKRIVELSER FOR VEJLE KIRKEGÅRDE, se bilag 3 (i alt 32 sider). 6.2 Digitalisering af kirkegårdskortene, arealregistrering og vurdering. Alle drifts- og vedligeholdelsesarbejder og de faglige oplysninger er knyttet til arealerne på kirkegården. Dette er grundlæggende og helt centralt for styringen af driften. Arealregistreringen kan foretages ved digitalisering af det eksisterende kortmateriale, suppleret med opmålinger og optællinger i marken. Mængder har stor betydning og er en afgørende faktor i driftsstyringen. Mængde og kvalitet er grundlaget for estimering af ressourceforbrug. Mængderne opgøres på arealtype- element- eller opgaveniveau. Enhederne der opmåles/optælles skal være entydige og homogene. Har man et digitaliseret kortgrundlag kan arealer og antal løbende meter måles direkte, og mængdeopgørelsen kan suppleres med optællinger og kontrolmålinger i marken. En del optællinger kan hentes direkte fra andre eksisterende registre eller databaser. F.eks. gravstedsregistre og arbejdslister fra det elektroniske kirkegårdssystem. Et digitaliseret kort og et GIS-softwareprogram (f.eks. Map-info) vil give mulighed for at kortmaterialet kan indgå som et hjælperedskab og en aktiv del af driftsstyringssystemet. GIS som et hjælperedskab til driftsplanlægning og styring, kan f.eks. bruges til: Håndtering af de almindelige løbende opdateringer af arealrelaterede informationer. Dels direkte på de digitaliserede kort, dels via integration med arealregistre, plejestyrings- og ressourcestyringsdel. Så man altid har et opdateret kirkegårdskort. Opbygge, visualisere og præsentere forskellige temakort (via lag), f.eks. ifm. drifts- eller udviklingplaner, skabe overblik over specifikke arealtyper/elementer, udskrive arbejdslister/kort m.m. Opmåle nye arealer og registrere nye elementer på kortene. Finde informationer fra databaserne ved at klikke på kortet. (f.eks. Højreklik på et gravsted og man får adgang til gravstedskartotekets informationer). Kræver direkte kobling mellem de alfanumeriske informationer i databasesystemerne (plejebeskrivelser, arealregistre, gravstedskartotek, ressourcestyring m.m.) og de grafiske informationer i GIS-modulet. Samarbejde med andre eksisterede IT-teknologier, hente/indlæse/importere informationer. (f.eks. Matrikelkort, digitale grundkort, flyfoto). Bilag 4 illustrerer et kirkegårdskort med tilhørende arealregister. 6.3 Opbygning af et ressourcestyringssystem (styring af timeforbrug henført til arbejdsrutiner) Som anført tidligere er lønomkostninger/timeforbrug den klart vigtigste og største ressourceforbruger i kirkegårdsdriften, samtidig er det relativ letfatteligt at arbejde med styring af timeforbrug. Jeg anbefaler derfor at der ved opbygningen af ressourcestyringsdelen, i første gang fokuseres på estimering og planlægning af tid, henført til arbejdsrutiner 2. Omkostningerne til det øvrige ressourceforbrug (maskinydelser, materialer m.m.), kan så kobles på i en senere proces. 2 Vigtig definition (kilde: vi brugte denne definition da jeg arbejdede med metodebeskrivelser og tilbudskalkulation ved Banedanmarks tilbudsafdeling, i årene ): En arbejdsrutine er en arbejdspakke bestående af én eller flere pleje/vedligeholdelsesopgaver som udføres med faste intervaller, uforstyrret og i én arbejdsgang. 11

12 Processen med opbygningen af ressourcestyringssystemet er nærmere beskrevet i min projektrapport fra parkdiplomuddannelsen modul 1: Optimering af kirkegårdsdriften ved vejle kirkegårde, Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau, side Processen kan kort opdeles i 4 trin: Trin 1: Planlægning af udførelses-/arbejdsmetoder, tilrettelæggelse/optimering af arbejdsgange og strukturering af pleje og vedligeholdelsesopgaverne i fastlagte arbejdsrutiner: Arbejdet starter med at man får gennemtænkt og fastlagt en model for, hvordan det arbejde der er beskrevet i Arbejdsbeskrivelserne, udføres mest effektivt og optimalt. Med andre ord drejer det sig om at kikke på Arbejdsbeskrivelserne med entreprenørøjne: Hvordan gennemfører vi bedst og billigst hele driftsopgaven? Grundlaget for arbejdet et dette første trin er Driftsplanen og Arbejdsbeskrivelserne. Der kan anvendes følgende fremgangsmåde/metoder/værktøjer: Work Breakdown Structure: Til hjælp for arbejdet med fastlæggelse af de arbejdsrutiner man vil arbejde med, kan anvendes et krydsreferenceskema, hvor man oplister alle de opgaver der fremgår af arbejdsbeskrivelsen og sammenkobler dem med arbejdsrutiner, ved hjælp af en krydsreference. Eksempel på skema med krydsreference fremgår af bilag 5. Eksemplet er udarbejdet med udbudsmaterialet fra Birkerød kommunes kirkegårde, som udgangspunkt. Det ses at i alt 45 forskellige opgaver der fremgår af udbudsmaterialet, kan nedbrydes til 12 arbejdsrutiner. LEAN-tankegang: Nedbrydningen og fastlæggelsen af de arbejdsrutiner man vil arbejde med kræver indgående kendskab til alle de faglige og håndværksmæssige discipliner, der indgår i arbejdet. Det anbefales at et udvalg af medarbejdere (gartnere) inddrages i et tæt samarbejde om dette arbejde. Al ære og respekt for viden der er baseret på mange års erfaringer, men det essentielle i arbejdet her er, at medarbejderne i dette udvalg, er i stand til at abstrahere fra det traditionsbundne og de indgroede vaner og begreber som sådan plejer vi at gøre. Det er vigtigt at erfaring og faglig kunden, kombineres med nytænkning og evnen til at analysere alle arbejdsgange, ud fra et grundlæggende ønske om at effektivisere og optimere driftsopgaven. Tankegangen skal være LEAN 3 (effektivisering gennem minimering af spildtid). Arbejdsinstrukser: Når udførelses- og arbejdsmetoder samt alle arbejdsgange, er gennemtænkt og fastlagt, bør der udarbejdes en kort skriftlig arbejdsinstruks pr. arbejdsrutine (max. 2 sider). Arbejdsinstrukserne er operationelle beskrivelser og skal være henvendt til gartnerne, der skal bruge dem som retningslinier for udførelsen af arbejdet og huskeseddel vedr. hvilke arbejder i Arbejdsbeskrivelserne, der er omfattet af en given arbejdsrutine. Beskrivelserne i Arbejdsinstrukserne vil typisk have en holdbarhed på max. 1 år og skal løbende opdateres i takt med at arbejdsrutiner, arbejdsmetoder og arbejdsgange, hele tiden optimeres. Eksempel på en arbejdsinstruks fremgår af bilag 6. Trin 2: Estimering/kalkulation af tidsforbrug pr. arbejdsrutine: Når arbejdsrutinerne er identificeret og fastlagt, skal man i gang med at vurdere hvor lang tid hver enkelt arbejdsrutine tager, pr. gang den skal gennemføres. Figuren i bilag 7, illustrerer at en række forhold påvirker tidsforbruget. Grundlæggende kan man kalkulere den arbejdstid på en opgave, ud fra 2 forskellige beregningsmetoder: 1. Den tid det tager at udføre en enhed (enhedstiden), multipliceres med antallet af enheder der skal udføres. 2. Antallet af enheder der skal udføres, divideres med det antal enheder der kan udføres pr. tidsenhed (præstationen). 3 LEAN er en vedvarende og visionsdrevet produktionsfilosofi, hvor målet er at skabe en kultur i organisationen, der hele tiden stræber efter at gøre det bedre, samt sikre de kompetencer og værktøjer, der understøtter realiseringen af visionen om det perfekte produktionssystem. (Kilde: Økonomistyring i bevægelse udfordringer og værktøjer, KL 2006, Kap. 4 Lean i fremtidens kommune, side 69) 12

13 Konkret eksempel på en meget simpel beregning af arbejdstid kan ses i bilag 8, hvor jeg har opstilt en lille regnearkskalkule til estimering af bemandingsbehovet, til arbejdsrutinen grandækning, ved Vejle kirkegårde. Trin 3: Udarbejdelse af arbejdsplaner/ressourceplaner: Der udarbejdes nu arbejdsplaner der har direkte sammenhæng med de valgte arbejdsrutiner og det estimerede tidsforbrug. Arbejdsplaner illustreres bedst ved anvendelse af et stavdiagram (Gantt-kort), hvor arbejdsrutinerne skrives op under hinanden, og ud fra hver enkelt arbejdsrutine tegnes en stav der angiver, i hvilket tidsrum arbejdsrutinen er planlagt til udførelse. Ressourceplan/bemandingsplan kan udarbejdes ved at man på stavene angiver den forventede bemanding og herefter foretager lodret summation og optegner en bemandingsplan. Eksempel på en simpel arbejdsplan og bemandingsplan for kirkegårdsdrift kan ses i bilag: 9 og 10. Trin 4: Tidsregistrering på arbejdsrutine- / opgaveniveau: Det sidste trin i opbygningen af ressourcestyringssystemet er, at få gennemført en registrering af det faktiske timeforbrug, på de arbejdsrutiner og opgaver man har estimeret/kalkuleret tid på. Det er i virkeligheden den eneste måde, hvorpå man bliver bedre til at vurdere en opgaves omfang. Tidsregistrering indebære at medarbejderne løbende skal redegøre for, hvilke arbejdsrutiner/opgaver de har arbejdet med og hvor lang tid de har brugt på hver enkelt arbejdsrutine/opgave. I den almindelige private entreprenørbranche (anlægsgartnere m.m.) og i de fleste kommunale parkvirksomheder, er dette en selvfølge og en helt naturlig del af virksomhedskulturen. Men det er absolut ikke tilfældet når det gælder kirkegårdsområdet, her har det ikke været en del af kulturen og man må forberede sig på en stor modstand og en manglende interesse/forståelse fra medarbejderne. Samtidig er det et mål, at arbejdet med tidsregistreringen ikke skal koste et unødigt administrativt tidsforbrug. I den forbindelse kan det være meget vigtigt at overveje hvordan datafangsten ved kilden (ude ved den enkelte medarbejder) kan gennemføres let, overskueligt og uden for mange oplagte fejlkilder. Ved Vejle kirkegårde har vi i samarbejde med IT-leverandør Brandsoft, arbejdet lidt med datafangst via en PC er med touchskærm, opstilt i frokostrummet ved gartnerne. Konceptet er at medarbejderne dagligt skal foretage alle indtastninger af nødvendige data/oplysninger vedr. dagens arbejde, direkte på touchskærmen. (dette kan typisk ske som en rutine ved dagens afslutning). Data overføres på den måde, med det samme, til ressourcestyringsdelen i softwareprogrammet, og der skal ikke bruges kontortid på indtastning af oplysninger fra arbejdssedler. Indtastninger på touchskærmen skal ske efter den struktur/systematik, som blev fastlagt under arbejdet i Trin 1. Alle indtastninger kan foretages ved tryk på knapper med valgmuligheder, direkte på skærmen. Eksempel på en strukturopbygning med arbejdsrutiner, tilpasset softwareprogrammets terminologi, fremgår af bilag 11. Jeg anbefaler følgende fremgangsmåde som start på implementering af tidsregistrering ved Vejle kirkegårde: 1. Samarbejdsudvalget orienteres. 2. Information på fællesmøde. 3. Oprettelse af et pilotprojekt med deltagelse af en lille gruppe medarbejdere. 4. Minikursus i indtastning på touchskærm. 5. Tidsregistrering opstartes. 6. Evaluering af pilotprojektet. 13

14 6.4 Økonomiske driftskalkulationer. Når der foreligger driftsplaner, arbejds- og kvalitetsbeskrivelser, arealregisteringer og vurderinger, og der er udarbejdet et ressourcestyringssystem som beskrevet i forrige afsnit, vil der begynde at tegne sig et grundlag for opstilling af økonomiske driftskalkulationer. Beregninger af den samlede driftsøkonomi, kan gennemføres efter grundprincipperne i en tilbudsberegning, ved at der foretages en priskalkulation på hver enkelt af de arbejdsrutiner/opgaver der blev identificeret under opbygningen af ressourcestyringssystemet. En priskalkulation kan ikke gennemføres uden at følgende grundlæggende parameter og forudsætninger, som minimum er opfyldt: Arbejdsgrundlaget skal være fastlagt præcis og entydigt (dette sker gennem udarbejdelsen af driftsplaner, arbejds- og kvalitetsbeskrivelser). Man skal kende alle arbejdsmængder. (dette sker gennem arealregistrering og -vurdering) Der skal være foretaget en kalkulation af timekostprisen pr. arbejdstime på kirkegården. Der skal være foretaget en kalkulation af timekostprisen pr. maskintype og pr. arbejdstime på kirkegården. Alle priser på materialer der skal anvendes til driftsopgaverne skal være kendt. Alle priser og aftaler med eventuelle eksterne entreprenører skal være kendt. Der skal foreligge et solidt erfaringsgrundlag vedrørende det faktiske tidsforbrug pr. arbejdsrutine/opgave. (dette opnås gennem det beskrevne ressourcestyringssystem). Som et eksempel har jeg opstilt en priskalkulation i et regneark på arbejdsrutinen: Udlægning af grandækning på gravsteder. Se bilag 12. Det fremgår af priskalkulationen at den årlige samlede kostpris (=budgettet) til udførelse af grandækning er kalkuleret til kr. Foretages der således en priskalkulation på samtlige identificerede arbejdsrutiner/opgaver, vil det være muligt at opstille en form for samlet aktivitetsbaseret årsbudget. Dette budget vil, i højere grad end i det eksisterende budget, afspejle sammenhængen mellem de valgte arbejdsrutiner (herunder mængde/kvaliteten og plejeniveau på kirkegårde) og ressourceforbruget. 6.5 Driftssystemets kobling til budgetter og regnskab. Brugen af et driftsstyringssystem, giver i sig selv, ikke særlig store muligheder for en synlig effektivisering og optimering af kirkegårdsdriften, hvis det ikke bliver koblet til økonomi, budget og regnskab. Det bør kunne aflæses direkte i budgettet og regnskabet, hvad man får for pengene. Indenfor den folkekirkelige institution er der imidlertid en række helt overordnede forhold der gør, at det vil være næsten umuligt for os lokalt i vejle, at gennemfører en direkte sammenkobling af driftsstyringssystemet og det eksisterende budget/regnskab. Overordnede problemer i folkekirken forhold til arbejdet med kobling af mål og midler (hvad får vi for pengene): Folkekirken og dermed også Kirkegårdsdriften har ikke gennemgået de seneste mere end 20 års New Public Management 4 udvikling. Derfor er kirkeområdet mere end 20 års udvikling bagefter, i forhold til størstedelen af de øvrige statslige og offentlige parkvirksomheder, på dette område. 4 Begrebet New Public Management opstod i starten af 1980 erne og er en slags samlebetegnelse for en række initiativer og reformer der, siden dengang, har sigtet på en modernisering af den offentlige sektor gennem bl.a. decentralisering af ledelsesansvar, målstyring, output- og resultatfokus, opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder, adskillelse mellem bestiller og udfører og inddragelse af private virksomheder gennem udlicitering, dannelse af statslige aktieselskaber, privatiseringer og markedsgørelse i det hele taget. (kilde: Egen tilvirkning + New Public Management af Carsten Greve, Nordisk Kultur Institut 2002, internet: 14

15 Dette forhold er især tydeligt i relation til: Styringsform: Udvikling har gået mod mere forretningsorienterede styringsformer, efter markedsøkonomiske spilleregler, som Målstyring og Kontraktstyring. Men kirkegårdsdriften har ikke været med i denne udvikling og styres derfor fortsat med bevillingsøkonomi, efter ren Rammestyring. Organisationsopbygning: Det forhold at kirkegårdsdriften ikke er udskilt fra den folkekirkelige organisation, vanskeliggør implementeringen af markedsøkonomiske vilkår. (emnet er behandlet i min projektrapport fra modul 2: Kirkegårdsdriftens organisation og ledelsesformer, effektivisering og kvalitetsudvikling, maj 2007). Der er ingen politiske krav om at kirkegårdsdriften skal konkurrenceudsættes, derfor er der reelt statsligt monopol på hele området, og dermed ingen reel økonomisk incitament eller interesse for styringsformer der kan synliggøre omkostninger, på en måde så det kan sammenlignes med private anlægsgartnere. Folkekirken har en helt speciel økonomisk særstatus i forhold til andre statslige institutioner: Udover de ca. 4,8 milliarder kr. der årligt finansieres via medlemmerne af folkekirken (kirkeskatten), giver staten ca. 600 millioner kr. årligt i statsstøtte til folkekirken. (dette er sikret gennem grundloven jf. 4 den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten ). Kirkegårdsdriften er en integreret del af folkekirken og derfor principielt underlagt den samme særstatus, hvilket vanskeliggør implementering af markedsøkonomiske vilkår. Regnskabsprincipper: Staten har siden år 2002 arbejdet med gennemførelsen af en reform hvor målet er at statslige og offentlige institutioner skal overgå fra udgiftsbaserede til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Formålet er at skabe større økonomisk gennemsigtlighed og bedre mulighed for at sammenligne private og offentlige ydelser. Med et omkostningsbaseret regnskab vil det være muligt at opstille et korrekt driftsregnskab, som viser det faktiske ressourceforbrug i det på gældende år, dette er ikke muligt med et udgiftsbaseret regnskab. Men hele reformen gælder tilsyneladende ikke for kirkegårdsdrift. I rapporten: Folkekirkens lokale økonomi, Betænkning 1491, August 2007, er spørgsmålet om hvorvidt regnskaberne bør overgå til omkostningsbaserede principper kort omtalt i afsnit 8 på siderne På side fremgår det bl.a.: Det kan diskuteres, om fordelingen af lønudgifter for medarbejdere, der arbejder inden for flere formål, skaber unødigt administrativt besvær. For eksempel en graver, der primært er på kirkegården, men også varetager rengøring mv. i kirken. Den løbende bogføring kan imidlertid ske på det formål, hvor den pågældende har sin hovedbeskæftigelse, og fordelingen på andre formål kan foretages i forbindelse med årsafslutningen på baggrund af den fordeling, der fremgår af stillingsbeskrivelsen for den pågældende medarbejder. Der lægges således ikke op til, at der skal ske fordeling ud fra en registrering af det faktiske tidsforbrug, men alene på grundlag af den fordeling, der fremgår af stillingsbeskrivelsen. På side 290 fremgår en form for konklusion: Samlet må det vurderes, at de oplysningsmæssige fordele, der ligger i et omkostningsbaseret regnskab, ikke kan opveje de ulemper i form af en mere kompliceret budgetstyring og ligningstildeling, som et omkostningsbaseret regnskab vil medføre. Min konklusion og anbefalinger til Vejle kirkegårde vedr. driftssystemets kobling til budgetter og regnskab: Kirkeverdenen er pt. ikke gearet til at gennemføre en direkte kobling mellem driftsstyringssystemet og den økonomiske styring. Jeg mener at det vil være for vanskeligt og for ressourcekrævende at vi, på nuværende tidspunkt, forsøger lokalt i Vejle, at koble økonomien direkte på driftsstyringssystemet. Samtidig mener jeg, at der generelt i kirkegårdsdriften, er behov for at fokus drejes lidt væk fra den rene økonomistyring og over på 15

16 driftsstyring, d.v.s. mere fokus på produktion, arbejdsmængder, kvalitet og plejeniveau, frem for ensidigt fokusering på kr. og øre. Det vil give en helt anderledes adfærdspåvirkning. Effektivisering, optimering og kvalitetsudvikling kan måles ud fra mange andre parameter, end dem der findes i den traditionelle rene kasseøkonomistyring. I LEAN-konceptet er der således indbygget en række ikke-finansielle nøgletal til måling af præstationer. (se kilde: Økonomistyring i bevægelse udfordringer og værktøjer, KL 2006, Kap. 4 Lean i fremtidens kommune, side 77-80) Jeg anbefaler derfor at vi fokuserer kræfterne på de tidligere nævnte dele af min handlingsplan, og acceptere at driftsstyringssystemet, i første omgang, kommer til at fungere som et separat system, der kører sideløbende med de officielle styringssystemer i folkekirken/kirkegårdsdriften. 6.6 IT-løsninger der understøtter driftsstyringssystemet. Der findes talrige it-løsninger, systemer og edb-værktøjer på markedet, som understøtter styringen af driftsopgaver. Kommunale parkvirksomheder anvender især systemerne Navision suppleret med kontraktstyrings- og ressourcestyringsmodul fra Elbek og Vejrup A/S, eller Brugerdatas systemer. Det er min opfattelse at de systemer der pt. anvendes i folkekirken ikke er gearet til driftsstyring, men udelukkende til økonomistyring. Det hænger sammen med, at der ikke har været den store efterspørgsel fra brugerne, og derfor har IT-leverandørerne ikke brugt så mange ressourcer på udvikling af moduler til driftsstyring. Systemer der anvendes i dag i folkekirken: Figur 2 IT-leverandører til økonomisystemer i menighedsrådene. Kilde: Folkekirkens lokale økonomi, Betænkning 1491, kirkeministeriet august 2007, side 306. Brandsoft og Skovbo Data har specialiseret sig i systemer til økonomistyring på kirkegårde og er også begyndt at interessere sig lidt for driftsstyringsdelen, men de kan pt. Ikke levere et færdigt samlet softwareprodukt til professionel driftsstyring. Det er dog min opfattelse, at hvis der kommer en større, mere massiv og fælles efterspørgsel fra hele kirkeområdet, vil de eksisterende IT-leverandører ret hurtigt kunne udvikle IT-løsninger til driftsstyring, som er tilpasset kirkegårdsbranchen. Lokalt i vejle er det, efter min mening, ikke realistisk lige nu at skifte til en IT-leverandør der er mere erfaren i driftsstyringssystemer. Som f.eks. Navision eller Brugerdata. 16

17 Hvis der skal skiftes system vil det være en beslutning, der ligger på et højere og mere centralt niveau: Haderslev stift eller Vejle Provsti. Jeg anbefaler derfor at vi i første omgang tager udgangspunkt i vores eksisterende IT-produkter. De EDB-redskaber vi i første omgang skal bruge er dermed: Microsoft Officepakken (Word, Excel, Project, PowerPoint). Brandsoft kirkegårdssystem. Suppleret med følgende produkter, som Brandsoft har under udvikling: ressourcestyringsmodul, til timeregistrering og kortmodul. 7 Projektplan for gennemførelsen af handlingsplanen. Hvis Vejle kirkegårdes bestyrelse og ledelse, vil starte et projekt til gennemførelse af den handlingsplan jeg har beskrevet, kan det ske efter følgende model: (kilde: Projektledelse, Teknisk Landsforbund, oktober 2001, internet: ): 7.1 Fase 1: Projektforberedelse og målfastsættelse. Her drejer det sig om at lægge et solidt fundament for projektet. Vidensgrundlag, baggrund og analyser vedrørende projektet belyses (nærværende parkdiplomopgave må betragtes som værende en del af dette). Det vigtigste i denne første fase er, at alle beslutningstagere (kirkegårdsbestyrelsen og ledelsen) har et klart og ensartet billede af projektets mål og en fælles vision for projektet. Der udarbejdes et kommissorium for den projektgruppe der skal gennemfører projektet. Udkast til dette kan ses i bilag Fase 2: Projektopstart og planlæggelse. Nu gælder det om at få deltagerne i projektet med og dele processen op. Projektdeltagerne skal informeres om målsætningen med projektet og have mulighed for at få indflydelse på og komme med forslag til den første grove tidsplan. Udkast til den første grove tidsplan for projektet kan se i bilag 14. Der skal udarbejdes en realistisk tidsplan for projektet og vigtige milepæle skal synliggøres. Det skal fremgå af planen, hvornår hvem skal deltage og hvad de enkelte skal bidrage med. 7.3 Fase 3: Projektrealisering. Herefter startes den egentlige arbejdsproces. Tidsplanen skal løbende justeres og hele tiden være opdateret og synlig for alle projektdeltagere, f.eks. ved at den ligger på vores fællesdrev på serveren. 7.4 Fase 4: Evaluering. Undervejs i projektet bør der stoppes op med jævne mellemrum, for at evaluere resultaterne: Lever resultatet op til forventningerne? Var forløbet og samarbejdet hensigtsmæssigt? Hvad gik galt/godt undervejs og hvorfor? 17

18 8 Sammenfatning og perspektivering. Opgavens formål har været at analysere og redegøre for, hvilke tiltag og handlinger der kan igangsættes lokalt ved Vejle kirkegårde, for at opbygge et driftsstyringssystem, der kan sikre en bedre styring af pleje- og vedligeholdelsesopgaverne, med det formål at opnå optimering, effektivisering og kvalitetsudvikling af kirkegårdsdriften. I forhold til opgavens hovedspørgsmål (problemformuleringen): Hvordan kan Vejle kirkegårde opbygge et nyt og mere tidssvarende driftsstyringssystem? Er svaret sammenfattende: 1. Vi kan udarbejde driftsplaner og arbejdsbeskrivelser, som vil give os et bedre og mere entydigt fælles grundlag at arbejde efter. 2. Vi kan få digitaliseret vores kirkegårdskort, implementere brugen af GIS, og foretage en arealregistrering og -vurdering. Hvilket vil give os et bedre, mere objektivt og nuanceret billede af vores arealanvendelse, arbejdsmængderne og kvalitets-/plejeniveauet på de grønne elementer. 3. Vi kan arbejde mere aktivt og mere systematisk med kritiske gennemgange af vores arbejdsmetoder og arbejdsgange, og opnå optimering gennem brug af LEAN-konceptet. 4. Vi kan strukturere vores pleje- og vedligeholdelsesopgaver bedre, gennem anvendelse af Work Breakdown Structure, fastlæggelse af de arbejdsrutiner vi finder mest optimalt at arbejde efter, og udarbejdelse af en skriftlig arbejdsinstruks til hver arbejdsrutine/opgave. 5. Vi kan blive bedre til at planlægge arbejdet optimalt og vurdere opgavernes omfang, ved at arbejde mere med estimering og kalkulation af tidsforbrug, relateret til arbejdsrutiner / arbejdsopgaver. 6. Vi kan optimere ressourceanvendelsen og prioritere arbejdsindsatsen bedre, gennem systematisk og løbende brug af arbejdsplaner og bemandingsplaner. 7. Vi kan opbygge og implementere Brandsofts ressourcestyringsmodul (eller tilsvarende) til registrering af timeforbrug henført til arbejdsrutiner, og dermed få en objektiv måling/opfølgning på vores planlægningsestimater, så vi kan få erfaringer og blive bedre til at estimere korrekt og udarbejde realistiske arbejdsplaner. De nævnte tiltag og handlinger anbefales opstartet som et projekt der følger den handlingsplan jeg har beskrevet i afsnit 6. Projektet kan opstartes/opbygges efter modellen skitseret i afsnit 7. Som det fremgår af opgaven, er der en række overordnede forhold i folkekirken, og en historie/kultur i folkekirken som helhed, som gør at der ligger meget store udfordringer forude, hvis styringen af kirkegårdsdriften skal effektiviseres, gennem en højere grad af orientering mod markedsøkonomi, frem for bevillingsøkonomi. Der kræves en række politiske beslutninger og reformer. Disse overordnede forhold er en begrænsende faktor for, hvor langt vi lokalt ved Vejle kirkegårde kan nå med opbygningen af et professionelt driftsstyringssystem, specielt når det gælder den direkte kobling mellem driftsstyringssystemet og økonomistyring/budgetter/regnskaber (d.v.s. synliggørelsen af hvad man får for pengene). I afsnit 5.2 har jeg nævnt en række af driftsstyringssystemets langsigtede målsætninger. Det må her understreges, at disse langsigtede mål ikke kan forventes at været nået når handlingsplanen jeg har beskrevet er gennemført. Men gennemførelsen af handlingsplanen, vil være et rigtig godt skridt på vejen. 18

19 9 Bilag. Bilag 1: Problemtræ, med årsager og virkninger. (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 2: Måltræ, med midler og positive effekter. (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 3: Udkast til Driftsplan og Arbejdsbeskrivelser for Vejle kirkegårde (i alt xx sider).(kilde: Udbudsmateriale fra Birkerød kirkegårde + egen tilvirkning) Bilag 4: Ilustration af et kirkegårdskort med tilhørende arealregister. (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 5: Eksempel på skema med krydsreference Arbejdsrutiner / opgaver i Arbejdsbeskrivelser (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 6: Eksempel på en arbejdsinstruks. (i alt 2 sider). (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 7: illustration af forhold der påvirker arbejdsindsatsens størrelsen. (kilde: Anlægsteknikforeningen i Danmark (2005): Anlægsteknik 2. Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag.) Bilag 8: Eksempel på regnearks-kalkule til estimering af mandskabsbehov til grandækning. (Kilde: egen tilvirkning). Bilag 9: Eksempel på arbejdsplan for kirkegårdsdrift. (Kilde: egen tilvirkning). Bilag 10: Eksempel på bemandningsplan for kirkegårdsdrift. (Kilde: egen tilvirkning). Bilag 11: Eksempel på strukturplan for tidsregistrering i Brandsofts ressourcestyringsmodul. (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 12: Priskalkulation på arbejdsrutinen: Grandækning af gravsteder, (Kilde: egen tilvirkning). Bilag 13: Udkast til kommissorium for projekt: Opbygning af et nyt driftsstyringssystem til Vejle Kirkegårde. (Kilde: egen tilvirkning) Bilag 14: Den første grove tidsplan for projekt driftsstyring ved Vejle Kirkegårde. Bilag 15: Samlet litteraturliste til parkdiplomuddannelsen modul 3a. 10 Litteraturliste Anvendt litteratur fra pensum til parkdiplom modul 3a: Randrup, T.B. el al (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning præsentation af servicekonceptet HelPark. Center for Skov, Landskab og Planlægning. - Kap. 4.2 Områdebeskrivelser (6 sider). VIDENBLADE, Skov & Landskab Driftsstyring af grønne områder. Begreber i det grønne. (1997) VIDENBLADE, Skov & Landskab Plejestyring af grønne områder. Begreber i det grønne. (1997) VIDENBLADE, Skov & Landskab Parkforvaltning er en proces. (2001) Juul, J.O., et al (1998): Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. Skov & Landskab. (104 sider). Bicheno, J. (../ 2004): Den nye Lean værktøjskasse. Mod hurtigt og fleksibelt flow. Lean Team Danmark. (223 sider) Finansministeriet (1999)a: Effektive offentlige arbejdsprocesser Værktøjer. Finansministeriet. (131 sider). Kap. 3, Værktøjer til analyse af problemer og udvikling af løsningstyper. (26 sider). Kap. 4, Værktøjer til kortlægning og analyse af processer. (s , 19 sider), Finansministeriet (1999)b: Effektive offentlige arbejdsprocessser. Vejledning. Finansministeriet. (106 sider). Finansministeriet (2003): Effektiv opgavevaretagelse i staten. (230 sider). Økonomistyring i bevægelse udfordringer og værktøjer, KL 2006, Kap. 4 Lean i fremtidens kommune, side 67-80) 19

20 Andet anvendt litteratur: Anlægsteknikforeningen i Danmark (2005): Anlægsteknik 2. Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag. Kirkeministeriet (juli 2006) Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift. Betænkning fra arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur. Sammenfatning. Kirkeministeriet (Aug. 2007): Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi - Betænkning fra Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken sider - Kirkeministeriet (August 2007): Dokumentnummer: : Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende kirkegårdenes økonomi. Cirkulære om beregning af beskæftigelsesgrad for gravere m.v. (* 1) (Til stiftsøvrighederne). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=72434 Slots og ejendomsstyrelsen (November 2004) Paradigma for udbud af havedrift. Udbudsmateriale kirkegårdsdrift, fra Birkerød kommune: Finansministeriet (April 2006) Introduktion til et omkostningsbaseret bevillingssystem. Finansministeriet (september 2003) Omkostningsprincipper i staten Omlægning af det statslige budget og regnskabssystem. Finansministeriet (marts 2003) Omkostninger og effektivitet i staten. Rapport fra udvalget om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper. Elbek og Vejrup A/S: Produktbeskrivelse for EV-kontraktstyringsmodul. Orbicon: Produktblad om park og skovplanlægning. Brugerdata: Hjemmeside pr. oktober 2007: Brandsoft: Program-moduler til kirke- og kirkegårdsbranchen: Kirkegårdssamarbejde. Afgangsrapport fra Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed. Udarbejdet af Anders Grube. November Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau. Eksamensrapport frateknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed modul 1. Udarbejdet af Jan Langmach Nielsen. November Christian Philip Kjøller, oktober 2007, Speciale, kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, Udviklingsplan for Sct. Olai kirkegård i kallundborg. 20

Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau.

Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau. Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Modul 1 Branchevilkår og opgavestyring. Projektrapport Titel: Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde,

Læs mere

Effektivisering og kvalitetsudvikling.

Effektivisering og kvalitetsudvikling. Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP Modul 2 Intern og ekstern opgavedeling. Projektrapport Titel: Kirkegårdsdriftens organisation og ledelsesformer. Effektivisering og kvalitetsudvikling. Københavns

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Dokumenterne er nu oploaded i en word udgave. Der gennemføres én analyse og designfase for det samlede økonomisystemet,

Dokumenterne er nu oploaded i en word udgave. Der gennemføres én analyse og designfase for det samlede økonomisystemet, NOTAT Projekt Udbud af økonomi- og lønsystem Kunde Odsherred Kommune Dato -09-12 Til Offentliggørelse på hjemmesiden Fra Odsherred Kommune 1. Spørgsmål svar Nr. Spørgsmål Svar Dato 1. Vi kan se, at udbudsmaterialet

Læs mere

Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde.

Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde. Afgangsprojekt på Københavns Universitet, Skov & Landskab Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde. Brug af udlicitering som et bidrag til optimering og

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER for folkekirkens kirkegårde i Nordre, Vestre og Søndre Provsti, Aarhus Kommune, gældende fra 1. september 2012. Der er ikke tilknyttet

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014. Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses.

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. KAMs formålskontoplan og bogføring Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. Overblik/indsigt: Budget/formålsudskrift Budget/formålsudskriften kan vælges

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Som der tidligere er informeret om kommer der et nyt system, til oprettelse af aftaler om vedligeholdelse

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Microsoft Kommuneseminar 27. oktober 2008

Microsoft Kommuneseminar 27. oktober 2008 THOMAS THOMSEN Kundechef tth@elbek-vejrup.dk CHARLOTTE HYLLEBERG MORTENSEN Salgs- og markedschef chm@elbek-vejrup.dk Direkte +45 8741 2018 Mobil +45 2687 0759 www.elbek-vejrup.dk Tlf. +45 7020 2086 Fax

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park

Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park Forfatter: Louise Rasmussen Revideret den 17-03-2015 Dokument nr. 480-2015-127465 Sags nr. 480-2015-70306

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kasserer (forretningsfører) Provstiets Fælleskontor

Kasserer (forretningsfører) Provstiets Fælleskontor Kasserer (forretningsfører) Provstiets Fælleskontor Brandsoft regnskab Der foreslås indkøbt et Brandsoft regnskab med licenser til samtlige menighedsråd. 1. Menighedsrådene får således mulighed for at

Læs mere

Økonomistyring af projektporteføljen

Økonomistyring af projektporteføljen Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift 4 Boligorganisationer 69 afdelinger 5.354 lejemål 27 adm. 58 ejendomsf. Få mere ud af det - du har 51 afdeling 4.244 lejemål 48 18 afdeling 921 lejemål 10 Effektiv drift Lunderskov Boligforening Den Almene

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Bilag til rapporten:

Bilag til rapporten: Teknisk Diplom i Parkvirksomhed Bilagssamling Afgangsprojekt på Københavns Universitet, Skov & Landskab. Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP. Bilag til rapporten: Titel: Udlicitering af gartnerarbejde

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Mobil tids- og opgavestyring i kommunen. v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep.

Mobil tids- og opgavestyring i kommunen. v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep. Mobil tids- og opgavestyring i kommunen v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep.com Agenda HandStep Mobil Tids- og opgavestyring Eksempel på et system

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere