K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudierdning fr KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, herunder ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2019 (revideret 30. april 2019)

2 Indhld 1. Indledning Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil mv Frmål Kmpetenceprfil Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Adgangskrav g adgangsbegrænsninger: særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Supplering Uddannelsens indhld g faglige prfil Kernefaglige linjer Valgfrihed Mbilitetsvindue Tilmelding til fag g prøver Merit Eksamen Bedømmelse g censur Fagkatalg Særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Kernefaglige linjer Offentlig ret Valgfag Kursusudbud Fri pgave uden fr kursusregi Prjektrienterede frløb Speciale Eksamensfrmer Mundtlige eksamener Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse Mundtlig eksamen med synpsis Frie pgaver g Frie pgaver uden fr kursusregi Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Prtflie eksamen

3 7.5 Prjektrienteret frløb eksamen Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså en Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet d. 19. januar 2018 g træder i kraft 1. september Titel g tilknytning Bestået kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til titlen cand. scient. pl.(candidatus/candidata scientiarum pliticarum), Master f Science (MSc) in Plitical Science. Denne studierdning er udarbejdet af studienævnet ved Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet. Uddannelsen er tilknyttet Censrkrpset ved uddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag, cand.sc. g Masteruddannelserne ved Syddansk, Aarhus g Københavns Universiteter samt Masteruddannelsen ved Cpenhagen Business Schl. Den studerende skal vælge en af de følgende kernefaglig linjer: Organisatin g ledelse Plitical Thery Plitisk adfærd Internatinal Plitical Ecnmy Internatinal Relatins and Cnflict Reslutin Freign Plicy Eurpean Plitics Evaluativ viden The Plitics f Envirment, Climate and Sustainability 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil mv. 3.1 Frmål Kandidatuddannelsen i statskundskab er en selvstændig g afrundet uddannelse, der videreudvikler den viden g de færdigheder, der er erhvervet på en relevant plitlgisk bachelruddannelse. Fkus fr kandidatuddannelsen er faglig frdybelse i prblemstillinger inden fr plitlgien med særligt henblik på prblemidentifikatinen, prblemanalyser g prblemløsning. På baggrund af valg mellem bligatriske kernefaglige linjer g et fagligt bredt udbud af valgfag sætter uddannelsen de studerende i stand til selvstændigt g kritisk at udvælge g anvende plitlgisk g samfundsvidenskabelig teri g metde til at gennemføre egne analyser af faglige prblemstillinger på et højt internatinalt akademisk niveau. 3

4 Gennem såvel den frskningsbaserede undervisning sm det selvstændige akademiske arbejde pnår de studerende desuden en mere mfattende g nuanceret viden inden fr en række frskellige emnemråder inden fr plitlgien g beslægtede discipliner. Kandidatuddannelsen i statskundskab skal på denne baggrund kvalificere de studerende til; 1) varetagelse af højt kvalificerede funktiner på arbejdsmarkedet inden fr uddannelsens mråde g bestridelse af akademiske jbfunktiner generelt både inden fr den ffentlige g den private sektr natinalt g internatinalt 2) deltagelse i videnskabeligt arbejde g videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse 3.2 Kmpetenceprfil Gennem uddannelsesfrløbet, der fregår i et internatinalt frskningsmiljø, pnår den studerende grundig g specialiseret indsigt i de centrale prblemstillinger, prcesser g frhld, sm behandles i plitlgi g samfundsvidenskab samt i de terier, metder g det begrebsapparat, der anvendes inden fr plitlgiens frskellige felter. Kandidatuddannelsen i statskundskab har et særligt fkus på at klæde de studerende på til mødet med det stadigt mere internatinaliserede arbejdsmiljø i både ffentlige g private rganisatiner, institutiner g virksmheder. Derudver lægges der vægt på prgressin i uddannelsen, så der sker en klar udvikling i de studerendes vidensniveau, kmpetencer g færdigheder, hvilket muliggøres af valget mellem de bligatriske kernefaglige linjer. De studerende har desuden mulighed fr at vælge g sammensætte fagelementer svarende til et års fuldtidsstudium individuelt, hvrfr der vil være en vis variatin i de enkelte kandidaters faglige prfil. Kmpetenceprfilen herunder afspejler de generelle kmpetencer pnået af alle kandidater inden fr statskundskab. Efter endt uddannelse skal kandidaten i statskundskab kunne: redegøre fr plitlgiens terier g metder på et højt videnskabeligt niveau g baseret på en videregående g velfunderet viden m fagets subdiscipliner g empiriske felter (dansk g kmparativ plitik, plitisk teri, ffentlig frvaltning g plitik, internatinal plitik) identificere g frhlde sig kritisk til sammenhænge mellem plitlgiens felter g relevant viden g indsigter inden fr den øvrige samfundsvidenskab, sm fr eksempel øknmi, jura g scilgi frstå internatinale frhld g knsekvenserne af det internatinale fr lkal, reginal, natinal g glbal plitik analysere prblemstillinger inden fr det plitlgiske g samfundsvidenskabelige mråde g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld msætte teretisk, metdisk g empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden fr uddannelsens beskæftigelsesfelt frhlde sig analytisk g kritisk til terier g metder i knkrete frsknings- eller arbejdssammenhænge udarbejde analysemdeller i en videnskabelig eller praktisk kntekst 4

5 træffe kvalificerede g velbegrundede beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller, reflektere kritisk g perspektivere brugen af disser argumentere selvstændigt g systematisk på et højt akademisk niveau i dialg m faglige prblemstillinger inden fr eget fagmråde g i frhld til andre fagmråder frmidle resultatet af egne g andres analyser i et videnskabeligt g klart sprg, mundtligt såvel sm skriftligt, til frskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel sm ikke-specialister) stå i spidsen fr et fagligt g tværfagligt samarbejde med frskellige faggrupper m praktiske prblemstillinger anvende g frmidle sin specifikke g generelle viden i den frbindelse planlægge g styre en prces under hensynstagen til givne tidsrammer g akademiske kvalitetskrav lede, planlægge g gennemføre prjekter g udviklingsarbejde bestride akademiske jbfunktiner inden fr den ffentlige g private sektr i ind- g udland frudse g agere i frhld til etiske spørgsmål inden fr frskningsverdenen g i knkrete arbejdssammenhænge videreuddanne sig inden fr de centrale plitlgiske fagmråder 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet: Bachelruddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet Bachelruddannelsen i statskundskab, Aarhus Universitet Bachelruddannelsen i statskundskab, Syddansk Universitet Bachelrer, der har gennemført en bachelruddannelse i statskundskab på Københavns Universitet, har retskrav på ptagelse på kandidatuddannelsen, hvis de søger ptagelse i direkte frlængelse af den afsluttede bachelruddannelse. Andre ansøgere fra danske eller udenlandske universiteter kan ptages på baggrund af en knkret, individuel, faglig vurdering, såfremt de kan dkumentere viden, kundskaber g færdigheder svarende til bachelruddannelsen i statskundskab fra Københavns Universitet. Ved vurderingen indgår følgende krav: Den adgangsgivende bachelruddannelse skal indehlde minimum 90 ECTS plitlgiske fag, sm skal være indførende generelle bachelrkurser, f.eks. ffentlig frvaltning g plitik, internatinal plitik, kmparativ plitik eller plitisk teri. Den adgangsgivende bachelruddannelse skal indehlde minimum 15 ECTS i kvalitativ g/eller kvantitativ samfundsvidenskabelig metde med fkus på metde sm redskab. Danskkundskaber svarende til dansk på A-niveau på danske gymnasiale uddannelser. Engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau på danske gymnasiale uddannelser. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, vil ansøgere blive pririteret efter følgende kriterier: 5

6 Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende bachelruddannelse Ansøgerens mtivatin fr at læse kandidatuddannelsen i Statskundskab (maks. 1 side), herunder ansøgerens mtivatin fr at ansøge, kendskab til prgrammet g relevant erfaring (f.eks. praktik, studiejb, akademiske udgivelser). Curriculum Vitae, herunder videnskabelige udgivelser eller arbejder (maks. 2 sider) Adgangskrav g adgangsbegrænsninger: særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Fr erhvervskandidatstuderende gælder det, at relevant bachelruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau maksimalt må være 5 år gammel. Endvidere gælder det fr erhvervskandidatstuderende, at der er krav m faglig relevant beskæftigelse. Relevant beskæftigelse fr erhvervskandidatstuderende Den erhvervskandidatstuderende i statskundskab skal sm ansat i en privat eller ffentlig virksmhed eller sm iværksætter med en fagligt relevant selvstændig virksmhed eksempelvis arbejde med, men ikke begrænset til, følgende pgaver: Akademiske jbfunktiner af rganisatrisk, administrativ, frvaltende, udviklende g frmidlende karakter inden fr både den ffentlige g private sektr; Identifikatin g analyse af plitlgiske prblemstillinger g kritisk refleksin ver disse; Gennemførelse af selvstændige analyser, frmidling af prblemstillinger, synspunkter g resultater, udvikling af videnskabelige design samt gennemførelse af interviews g spørgeskemaundersøgelser med henblik på at anvende dem på samfundsvidenskabelige prblemstillinger; Samarbejde m faglige g tværfaglige løsninger af knkrete prblemstillinger inden fr plitik g rganisatin i Danmark g internatinalt; Selvstændigt arbejde med g ansvar fr en bred vifte af pgaver, prjekter g prblemstillinger (andre end venstående) på baggrund af tilegnede analytiske g metdiske, kmmunikative g administrative kmpetencer fra bachelruddannelsen. Dkumentatin fr relevant beskæftigelse Den erhvervskandidatstuderende skal have enten: en dkumenteret ansættelsesaftale på baggrund af bachelruddannelse svarende til mindst 25 timer m ugen i gennemsnit (årsnrm), så den erhvervskandidatstuderende vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med erhvervskandidatstudierne, eller være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksmhed med et gyldigt cvr.nr. der enten a) har en årlig msætning på minimum kr. eller har fået tilført ekstern finansiering på minimum kr. (f.eks. fra investr, lån, InnBster fra Innvatinsfnden eller lignende) eller b) er tilknyttet et ffentligt eller privat iværksættermiljø. I tilfælde af ændring af den erhvervskandidatstuderendes beskæftigelse Den erhvervskandidatstuderende skal give besked til Institut fr Statskundskab, hvis beskæftigelsessituatinen ændrer sig. Hvis Institut fr Statskundskab vurderer, at den erhvervskandidatstuderende ikke længere pfylder kravet til relevant beskæftigelse eller 6

7 iværksættervirksmhed, vil den erhvervskandidatstuderende blive verflyttet til kandidatuddannelsen i statskundskab på heltid så vidt muligt fra førstkmmende semesterstart. Skifter den erhvervskandidatstuderende arbejdsgiver, får væsentligt ændrede arbejdspgaver eller vergår fra iværksættervirksmhed til anden relevant beskæftigelse, skal fakultetet søges m tilladelse til at frtsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis Institut fr Statskundskab vurderer, at den nye beskæftigelse ikke lever p til kravet m relevant beskæftigelse, vil den erhvervskandidatstuderende blive verflyttet til kandidatuddannelsen på heltid så vidt muligt fra førstkmmende semesterstart. T gange årligt vil Institut fr Statskundskab indhente dkumentatin fr beskæftigelse. Der fretages en knkret vurdering af hver enkelt erhvervskandidatstuderendes eller iværksættervirksmheds pgaveprtefølje fr at kunne vurdere, m kravet til relevant beskæftigelse er pfyldt. Institut fr Statskundskab kan indhente dkumentatin fr, at plysningerne er krrekte. Bemærkninger Studerende ved en erhvervskandidatuddannelse kan ikke samtidig indskrive sig på en anden erhvervskandidatuddannelse eller kandidatuddannelse på heltid Supplering I vurderingen af adgangsgrundlaget til den kandidatuddannelse der søges ptagelse på, må der kun lægges vægt på den adgangsgivende bachelruddannelse. Der kan altså ikke tages suppleringskurser mellem en bachelr- g en kandidatuddannelse, fr at pfylde de specifikke adgangskrav. Dg kan fagelementer, sm er bestået før den adgangsgivende bachelruddannelse er bestået, indgå i adgangsgrundlaget. Det gælder både fagelementer taget sm enkeltfag, såvel sm fagelementer taget sm en del af en anden uddannelse. Dg kan maksimalt 30 ECTS-pint af sådanne aktiviteter indgå sm del af adgangsgrundlaget. 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil Det centrale fagmråde i kandidatuddannelsen i statskundskab er plitlgi. Skemaet nedenfr fungerer sm en versigt ver frdelingen af fagelementer på kandidatuddannelsen i den anbefalede rækkefølge. Det er muligt fr den studerende selv at sammensætte de enkelte semestre, dg med frbehld fr at kernefagene kun kan tages m efteråret, g at den studerende skal have bestået 60 ECTS fr at kunne aflevere specialet. 1. semester (Efterår) 2. semester (Frår) 3. semester (Efterår) 4. semester (Frår) Kandidatuddannelsen i Statskundskab (120 ECTS) Kernefag 1 Kernefag 2 (15 ECTS) (7,5 ECTS) Valgfag Valgfag Valgfag (7,5 ECTS) (7,5 ECTS) (7,5 ECTS) Valgfag Valgfag Valgfag (7,5 ECTS) (7,5 ECTS) (7,5 ECTS) Speciale (30 ECTS) Offentlig ret (7,5 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) 7

8 Knstituerende fagelementer Nedenstående versigt viser, hvrdan fagelementerne er frdelt på henhldsvis bligatriske g valgfrie elementer. Kernefag 1 Kernefag 2 Offentlig ret Speciale Obligatriske fagelementer 15 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 30 ECTS Valgfrie fagelementer Valgfag 8 fag à 7,5 ECTS* 60 ECTS *Valgfagene kan tages sm kurser på instituttet, prjektrienteret frløb g studiephld i Danmark eller udlandet. ** Hvis ffentlig ret er taget sm en del af bachelruddannelsen, skal der vælges et valgfag i stedet fr. 4.1 Kernefaglige linjer En kernefaglig linje udgør i alt 22,5 ECTS bestående af t bligatriske kernekurser på henhldsvis 15 g 7,5 ECTS. De kernefaglige linjer udbydes hvert efterår. Kernefag 1 g kernefag 2 skal begge tages i samme semester. Der udbydes et antal kernefaglige linjer, der alle tager udgangspunkt i frskningsmråderne på Institut fr Statskundskab. De kernefaglige linjer beskrives nærmere i afsnit 6. Særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Erhvervskandidatstuderende anbefales at tage kernefag 1 g kernefag 2 i samme semester. 4.2 Valgfrihed Den studerende sammensætter selv ud fra kursuskatalget det specifikke faglige indhld af de frie fagelementer, der indgår i uddannelsen. Dg skal mindst 90 ECTS, herunder specialet, være inden fr det plitlgiske fagmråde, jf. uddannelsensbekendtgørelsen. De sidste 30 ECTS kan ligge inden fr det samfundsvidenskabelige fagmråde. Det plitlgiske fagmråde dækker kernemråderne: Dansk g kmparativ plitik, plitisk teri, ffentlig frvaltning g plitik g Internatinal plitik. Alle fag taget på Institut fr Statskundskaber er kategriseret inden fr det plitlgiske fagmråde. Det samfundsvidenskabelige fagmråde dækker tilstødende (samfundsvidenskabelige) fagmråder til det plitlgiske fagmråde, g fagmråder, sm Studienævnet vurderer sm værende relevante fr den studerendes individuelle uddannelsesfrløb. De valgfrie elementer kan gså aflægges uden fr Institut fr Statskundskab. Studienævnet vurderer, hvrvidt fag der er taget uden fr Institut fr Statskundskab, g sm gdkendes til meritverførsel, kan 8

9 kategriseres inden fr det plitlgiske eller samfundsvidenskabelige fagmråde. Læs mere m merit i afsnit Mbilitetsvindue Den studerende kan vælge, at rejse ud på alle semestre, dg skal der tages frbehld fr, at den kernefaglige linje kun kan tages i efteråret Særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Fr erhvervskandidatstuderende gælder det endvidere, at beskæftigelseskravet frtsat skal pfyldes. 4.3 Tilmelding til fag g prøver De studerende tilmelder sig selv undervisningen g eksamen, hvilket gøres via selvbetjeningen på KUnet i den annncerede selvbetjeningsperide frud fr hvert semester. Administratinen tilmelder dg alle studerende undervisningen g eksamen i Offentlig ret på første semester. Studerende der allerede har bestået Offentlig ret vil ikke blive tilmeldt faget. 4.4 Merit På kandidatuddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutiner svarende til 60 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritverført fagelementer i frbindelse med verflytning eller studieskift samt fag fra tidligere beståede uddannelser. Læs mere m regler g prcedurer fr gdkendelse g verførsel af merit i afsnit 5.5 i rammestudierdningen. 5. Eksamen 5.1 Bedømmelse g censur De enkelte fagelementer bliver bedømt således at uddannelsen pfylder eksamensbekendtgørelsens censurkrav. Fag på i alt 52,5 ECTS er bedømt med ekstern censur, hvilket pfylder kravet m at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint skal dkumenteres ved eksterne prøver. Derudver bedømmes max. 30 ECTS sm bestået/ikke bestået (hvis den studerende vælger at tage 30 ECTS på Prjektrienteret frløb), hvilket pfylder kravet m at højst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint må anvendes med bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået, jf. afsnit 4.7 i Rammestudierdningen. 9

10 6. Fagkatalg I det følgende gennemgås de fag, der udbydes på kandidatuddannelsen i statskundskab. Størrelsen af fag g eksamener er angivet i ECTS (Eurpean Credit Transfer System), idet et års heltidsstudier i dette system er 60 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, vil det svare til 1/8 af ét års nrmeret fuldtidsstudium. 6.1 Særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Fr erhvervskandidatstuderende gælder det, at et års deltidsstudier er 30 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, vil det svare til 1/4 af ét års nrmeret deltidsstudium. 6.2 Kernefaglige linjer De kernefaglige linjer er frankret i den plitlgiske frskning, g bygger ven på instituttets frskningsmråder. Den studerende kan, men skal ikke, skrive speciale inden fr den valgte kernefaglige linje. De kernefaglige linjers målbeskrivelse g censurfrm vil blive beskrevet nærmere i det nedenfr stående afsnit. Indhld, kriterier fr målpfyldelse, pensum g undervisnings- g eksamensfrmer varierer fra kursus til kursus g skal derfr findes i kursuskatalget ( Der er muligt at vælge mellem følgende kernefaglige linjer: Organisatin g ledelse Plitical Thery Plitisk adfærd Internatinal Plitical Ecnmy Internatinal Relatins and Cnflict Reslutin Freign Plicy Eurpean Plitics Evaluativ viden The Plitics f Envirment, Climate and Sustainability Nedenstående versigt viser hvilke kernefag der er skal tages på de enkelte linjer: Kernefaglig linje Organisatin g ledelse Plitical Thery Plitisk adfærd Internatinal Plitical Ecnmy Internatinal Relatins and Cnflict Reslutin Freign Plicy Kernefag Kernefag 1: Offentlig styring g ledelse Kernefag 2: Organisatinsanalyse Kernefag 1: Cntemprary Plitical thery Kernefag 2: Demcratic challenges Kernefag 1: Plitisk adfærd Kernefag 2: Videregående kvantitative metder i studiet af plitisk adfærd Kernefag 1: Theries and issues in Internatinal Plitical Ecnmy Kernefag 2: Cncepts and Methds in Internatinal Relatins Kernefag 1: Appraches t Internatinal Cnflicts - Frm Thery t Methds Kernefag 2: Cncepts and Methds in Internatinal Relatins Kernefag 1: Thery and Practice in Freign Plicy 10

11 Eurpean Plitics Evaluativ viden The Plitics f Envirment, Climate and Sustainability Kernefag 2: Cncepts and Methds in Internatinal Relatins Kernefag 1: Institutins, Plicies and Law in the Eurpean Unin Kernefag 2: Imprtant Challenges in Eurpean Gvernance: Lbbying and Interest Grups Kernefag 1: Evaluering Kernefag 2: Kernefag 1: The Plitics f Envirnment and Climate Kernefag 2: Perspectives n Sustainability Målbeskrivelser redegøre fr de centrale prblemstillinger g debatter inden fr den relevante kernefaglige linje identificere g frhlde sig kritisk til den relevante kernefaglige linjes terier g metder analysere prblemstillinger inden fr den kernefaglige linje g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af analyse g løsningsmuligheder ud fra frskellige terier g metder argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk g systematisk på et højt akademisk niveau i dialg m faglige prblemstillinger inden fr linjens genstandsfelt diskutere g evaluere den aktuelle frskning fr den relevante kernefaglige linje planlægge g styre en prces under hensynstagen til givne tidsrammer g akademiske kvalitetskrav videreudvikle g reflektere ver sin kernefaglighed i et livslangt læringsperspektiv Litteratur Nedenstående versigt viser mfang af pensum fr kernefagene. Pensum er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Fagelement Omfang Pensum Kernefag 1 15 ECTS sider Kernefag 2 7,5 ECTS sider Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen udgør i alt 56 timer fr Kernefag 1 g 28 timer fr Kernefag 2. De kernefaglige linjer prettes med min. 15 g max. 40 studerende. Og de studerende kan i pririterede rækkefølge tilmelde sig 3 linjer. Hvis en kernefaglighed har mere end 40 studerende, tilstræbes det, at den samme kernefaglighed dubleres, så de studerende så vidt muligt får deres førstepriritet frudsat, at der er ressurcer til det. De studerende får alternativt tildelt plads på en kernefaglighed ved ldtrækning, hvis der ikke er ressurcer til dublering. Får man ikke sin førstepriritet, er man garanteret sin anden priritet. Studerende får, i eftertilmeldingen, tildelt plads på kernefaglighed afhængig af, hvr hurtigt de tilmelder sig (først-til-mølle). 11

12 Eksamensfrm Nedenstående versigt viser censurfrmen fr kernefagene. Fagelement Omfang Censurfrm Kernefag 1 15 ECTS 7-trinsskalaen ved ekstern censur Kernefag 2 7,5 ECTS 7-trinskalaen ved intern bedømmelse uden censur Mulige eksamensfrmer vil være sm følgende: Mundtlig med eller uden synpsis, fri pgave, 3 dages bunden skriftlig hjemmepgave eller prtflie eksamen. Se afsnit fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 6.3 Offentlig ret Plitlgisk fagelement Indhld Faget giver kendskab til grundlæggende juridiske principper g regler inden fr Offentlig ret, samt indsigt i deres anvendelse g frtlkning i praksis. Faget dækker mråderne frvaltningsret g statsfrfatningsret g mere versigtligt principper i EU-ret g flkeret, inkl. menneskerettigheder. Gennem undervisningen i disse mråder sigter faget md at sætte de studerende i stand til at studere frvaltningsmæssige emner ud fra et retligt perspektiv, samt at give dem viden m g frståelse fr de juridiske rammer fr det knkrete arbejde i den ffentlige frvaltning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: redegøre fr statsfrfatningsretten, herunder frhldet mellem natinal ret, EU-ret g flkeret, inkl. menneskerettigheder mestre frvaltningsretten, herunder frvaltningslven g ffentlighedslven anvende juridisk viden i ffentlig frvaltning Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. udtømmende g detaljeret redegøre fr de grundlæggende juridiske principper g regler inden fr frvaltningsret, statsfrfatningsret g EU-ret analysere, på et systematisk g reflekterende niveau, centrale juridiske aspekter ved en frvaltningsmæssig prblemstilling 12

13 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. anvende, på et systematisk g reflekterende niveau, juridisk viden i knkrete frvaltningsmæssige prblemstillinger præcist redegøre fr de grundlæggende juridiske principper g regler inden fr frvaltningsret, statsfrfatningsret g EU-ret analysere, på et sikkert niveau, af centrale juridiske aspekter ved en frvaltningsmæssig prblemstilling anvende, på et sikkert niveau, juridisk viden i knkrete frvaltningsmæssige prblemstillinger ikke udtømmende redegøre fr de grundlæggende juridiske principper g regler inden fr frvaltningsret, statsfrfatningsret g EU-ret analysere, på et grundlæggende niveau, af centrale juridiske aspekter ved en frvaltningsmæssig anvende, på et grundlæggende niveau, juridisk viden i knkrete frvaltningsmæssige prblemstillinger Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen udgør i alt 28 timer. Eksamensfrm Faget bestås gennem mundtlig eksamen med synpsis. Se afsnit fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Hvis ffentlig ret er taget sm en del af bachelruddannelsen, skal der vælges et valgfag i stedet fr. 13

14 6.4 Valgfag Plitlgisk eller samfundsvidenskabeligt fagelement Uddannelsen indehlder 60 ECTS valgfag. Her er der mulighed fr at tage kurser inden fr g uden fr instituttet. Derudver er der gså mulighed fr at tage på et udlandsphld g/eller i praktik. Læs mere m merit i afsnit Kursusudbud Indhld Der udbydes hvert semester et udvalg af kurser på kandidatniveau med både plitlgisk g andet samfundsvidenskabeligt relevant indhld. De udbudte kurser fremgår af kursuskatalget ( Målbeskrivelser g kriterier fr vurdering af målpfyldelse Målbeskrivelsen varierer fra kursus til kursus, g kursuskatalget varierer fra semester til semester. Det enkelte kursus målbeskrivelse skal derfr findes i kursuskatalget ( fr det pågældende semester. Omfang Faget udgør 7,5 ECTS eller 15 ECTS. Litteratur Pensum udgør sider fr 7,5 ECTS g sider fr 15 ECTS. Pensum er fastsat af underviser g gdkendt af Studienævnet. Se mere m pensum g genbrug af litteratur i afsnit 5.1. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen fregår typisk ver ét semester med t timer ugentlig i hvert fag, svarende til 28 timer på et semester (7,5). I fag, hvr undervisningen fregår i halvdelen af semesteret, udbydes der undervisning á t timer t gange ugentligt. Afvigelser med hensyn til varighed g ugentligt timetal kan frekmme. Valgfag på 15 ECTS har undervisning fire timer ugentligt g i alt 56 timer på et semester. Valgfagene prettes med min. 20 g max. 45 studerende. Hvid der er mere end 45 tilmeldte studerende, bliver de studerende ptaget på baggrund af deres studieanciennitet. Eksamensfrm Mulige eksamensfrmer vil være sm følgende: Mundtlig med eller uden synpsis, fri pgave, 3 dages bunden skriftlig hjemmepgave eller prtflie eksamen. Eksamensfrmen varierer fra kursus til kursus. Eksamensfrmen fr det enkelte kursus skal derfr findes i kursuskatalget ( fr det pågældende semester. Se desuden afsnit fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 14

15 6.4.2 Fri pgave uden fr kursusregi Indhld Ønsker studerende at skrive m et meget specifikt emne, der ikke kan relateres til ngle fag i kursuskatalget, kan de(n) studerende anmde en underviser m at vejlede en fri pgave uden fr kursusregi. Denne mulighed kan kun benyttes i særlige tilfælde g den kræver en gdkendelse fra Studienævnet. Undervisere er ikke frpligtet til at sige ja til at vejlede frie pgaver uden fr kursusregi. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: redegør fr et plitlgisk eller samfundsvidenskabeligt relevant emne identificere styrker/svagheder i brugen af de(n) valgte teri g metde strukturere g diskuter en prblemstilling inden fr emnefeltet, der er relateret til fagets terier, metder g sagsfrhld udvælge teri, metde g data til analysen g besvarelsen af prblemstillingen frmulere en sammenhængende pgave, indhldsmæssigt g frmidlingsmæssigt, hvr resultatet af analysen g besvarelsen af prblemstillingen fremstår med lgisk struktur g sprglig klarhed Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende pgave, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gd pgave, der demnstrerer frhlde sig kritisk til de udvalgte terier, metder g sagsfrhld analysere g besvare prblemstillingen på baggrund af teri, metde g teretiske eller empiriske cases strukturere analysen således den indhldsmæssigt g frmidlingsmæssigt hænger sammen diskutere analysens styrker g svagheder analysere på et højt akademisk niveau, g fremstille resultatet af analysen med lgisk struktur g sprglig klarhed, således at det frmulerede prblem besvares pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler 15

16 pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. 02 Tilstrækkelig pgave, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 eller 15 ECTS. Litteratur Ved frie pgaver, der skrives uden fr kursusregi, sammensætter den studerende selv en litteraturliste bestående af litteratur, der ikke må være pgivet ved tidligere eksamener. Den studerende underskriver en tr g lve erklæring på, at reglerne m pensum er verhldt. Omfang af pensum fremgår af nedenstående skema: Fri pgave uden fr kursusregi 7,5 ECTS 15 ECTS Pensum sider sider Eksamensfrm Eksamen bestås gennem en fri pgave. Se afsnit 7.2 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 16

17 6.4.3 Prjektrienterede frløb Plitlgisk fagelement Indhld Frmålet med det prjektrienterede frløb er, at den studerende lærer at anvende plitlgi i praksis. Den studerende skal gennem en frmaliseret tilknytning til en virksmhed, ffentlig institutin, frskningsinstitut eller lignede udføre arbejdspgaver g samtidig blive i stand til at anvende sine akademiske evner i en praktisk kntekst. Ud ver den frmaliserede tilknytning til en virksmhed skal den studerende sideløbende deltage i et frløb ved instituttet. Frløbet fregået nline via Absaln g der er dermed taget højde fr, at den studerende kan være i et prjektrienteret frløb udenfr Danmark. I frløbet skal den studerende: Se videfrelæsninger m Casearbejde samt Kvalificeret feedback, der tilsammen dækker 250 sider af pensum. Give feedback på en anden studerendes vervejelser m sin prjektrapprt af t mgange. Aflevere freløbige vervejelser til prjektrapprten af t mgange g mdtage feedback fra en anden studerende. Vejleder giver gså feedback på begge afleveringer. Aflevere pgaven til eksamen, der består af prjektrapprt g skriftlig feedback Det er muligt at få afløst fagelementer til 15 eller 30 ECTS på kandidatuddannelsen i Statskundskab ved et prjektrienteret frløb. Særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Fr erhvervskandidatstuderende gælder det endvidere, at beskæftigelseskravet frtsat skal pfyldes. Målbeskrivelser Efter endt frløb frventes den studerende at kunne: redegøre fr statskundskabsstudiets relevans fr frhld, institutiner, prcesser g arbejdsmetder på arbejdsmarkedet beskrive g frstå hvrdan plitlger arbejder knkret med pgaver i relatin til det samfundsvidenskabelige mråde. Herunder viden m arbejdspgavernes karakter samt hvilke faglige g ikke-faglige krav der stilles kendskab til egen g andre plitlgers praksis identificere en eller flere akademiske, relevante cases i en plitlgisk virksmhed frmulere præcise, afgrænsede prblemstillinger knyttet til casen analysere frhld, institutiner, prcesser g/eller arbejdsmetder i virksmheden i en akademisk kntekst reflektere g vurdere ver kblinger mellem den/de valgte case(s) i virksmheden med en eller flere teretiske g metdiske tilgange til plitlgi 17

18 tage ansvar fr at give relevant feedback på én medstuderendes vervejelser m prjektrapprten selvstændigt g prfessinelt samarbejde, planlægge g krdinere arbejdspgaver i en virksmhed diskutere løsninger af pgaver på en akademisk kvalificeret måde diskutere løsninger af pgaver inden fr arbejdsstedets arbejdsmråde gennem akademisk refleksin g praktisk erfaring selvstændigt kunne psøge g tilegne sig ny frskningsbaseret viden, der bidrager til løsninger i virksmheden Kriterier fr vurdering af målpfyldelse I bedømmelsen af prjektrapprten skal der tages frnøden hensyn til, hvrvidt der er tale m en rapprt, der afløser 15 eller 30 ECTS pint på kandidatuddannelsen i Statskundskab. Fr at bestå faget, skal den studerende demnstrere: at den valgte case er relevant fr praktikstedet g beskrevet på en fyldestgørende g knkret måde, således at der kan udledes præcise, afgrænsede prblemstillinger baseret på casen at de udledte prblemstillinger tillader refleksin ver hvrfr de er relevante fr praktikstedet, ens egen rlle i frhld til casen g de erfaringer man har gjrt sig ved undersøgelsen af casen at man i analysen ser bag fænmenet beskrevet i casen. Det betyder, at man sm studerende drager nytte af, at man er en del af miljøet på praktikstedet g derfr har mulighed fr at kmbinere praksis-erfaringer med relevante metder g terier fra statskundskabsstudiet g vurdere brugen af disse at den feedback de studerende giver til hinanden er frmativ frmuleret, dvs. sigter md g giver knkrete anvisninger til hvrdan de medstuderendes udkast g refleksiner kan frbedres ud fra de vernævnte kriterier. Omfang Faget udgør 15 eller 30 ECTS. Omfang af arbejdstimer Antal ECTS Arbejdsmråde Antal timer 15 ECTS Arbejdstimer på praktikstedet 327 timer Prjektrapprt, inkl. feedback g frberedelse I alt 85 timer 412 timer 30 ECTS Arbejdstimer på praktikstedet 650 timer Prjektrapprt; inkl. feedback g frberedelse I alt 175 timer 825 timer Litteratur 250 sider fastsættes af Studienævnet mhandlende caseudvælgelse samt kvalificeret feedback. 500 sider defineres af den studerende. Den studerende må gerne anvende tidligere brugt pensum fra både bachelr- g kandidatuddannelsen. 18

19 Undervisnings- g arbejdsfrm Arbejdsfrmen er i høj grad selvstændigt tilrettelagt af den studerende. Den studerende frventes at arbejde på sin prjektrapprt imens den studerende er i det prjektrienterede frløb bl.a. gennem deltagelse i feedbackrunder via Absaln samt udarbejdelse af egen prjektrapprt på baggrund af feedback fra medstuderende. Skitsering af prcessen: Tidspunkt Aktivitet Opmærksmhedspunkter Senest 2 uger før semesterstart 1 måned g 2 uger inde i semestret Den studerende får en praktikplads Den studerende søger m frhåndsgdkendelse til at kmme i prjektrienteret frløb senest 6 uger før det prjektrienterede frløb skal starte Den studerende placeres i en feedback-gruppe på Absaln med tilknyttet prjektvejleder Den studerende ser videfrelæsning m Kvalificeret feedback samt Casearbejde via Absaln Første aflevering: Den studerende afleverer vervejelser m ene eller flere empirisk funderede cases på praktikstedet, freløbig prblemstilling g vervejelser m teri. Anvend den fficielle blanket til ansøgning m frhåndsgdkendelse til prjektrienteret frløb. Husk alle bilag. Gennemgang af de 200 siders pensum fastsat af Studienævnet Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen 2 måneder inde i semestret 3 måneder inde i semestret 3 måneder g 2 uger inde i semestret Semestererts afslutning Længde: typeenheder; 2-3 standardsider Første feedback: Den studerende giver feedback via Absaln på en medstuderendes første aflevering. Længde: Minimum typeenheder; 1 standardside Anden aflevering: Den studerende afleverer en videreudvikling af første aflevering med inddragelse af feedback. Derudver skal der afleveres en akademisk refleksin ver kblingen mellem: Ens empirisk funderede case(s) fra praktikstedet Teri g litteratur fra plitlgien. Længde: typeenheder; 4-5 standardsider Anden feedback: Den studerende feedback via Absaln på en medstuderendes første aflevering. Længde: Minimum typeenheder; 2 standardsider Den studerende afleverer sin prjektrapprt, sm er en videreudvikling af de t afleveringer, samt begge feedbackpapirer. Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Tjek eksamensdaten i eksamensplanen. 19

20 Vejleder Der skal i frbindelse med det prjektrienterede frløb g udarbejdelse af prjektrapprten være tilknyttet en prjektvejleder. Den studerende skal finde en vejleder blandt instituttets ptentielle vejledere fr prjektrienteret frløb. Den studerende aftaler selv med vejleder m vejleder har mulighed fr at vejlede den studerende. Frudsætningskrav Deltagelse i feedbackgruppen på Absaln. Den studerende skal af t mgange aflevere vervejelser m prjektrapprten samt af t mgange give feedback på en medstuderendes vervejelser inden deadline angivet i eksamensplanen. Det er en frudsætning at have deltaget i gruppen g afgivet feedbacken fr at kunne gå til eksamen. Eksamensfrm Eksamen bestås gennem en prjektrapprt, hvr den studerende afleverer egen prjektrapprt, samt sm bilag afleverer feedbackpapirene udarbejdet til en medstuderende. Eksamen bedømmes bestået/ikke-bestået ved intern bedømmelse uden censur. Se afsnit 7.5 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 20

21 6.5 Speciale Plitlgisk fagelement Indhld Specialeskrivning indebærer, at den studerende under anvendelse af fagets terier g metder udarbejder en større, skriftlig, akademisk pgave, der analyserer en selvvalgt plitlgisk prblemstilling. En bligatrisk del af specialeskrivningen er deltagelse i en specialeklynge. Det giver de studerende generel viden m g vejledning i metdeanvendelse, pgaveskrivning, strukturering af såvel det skriftlige prdukt g styring af arbejdsprcessen sm af andre relevante elementer af specialeskrivningen. Et væsentligt element ved specialeklyngen er de studerendes egen aktive deltagelse, idet det kræves, at de både fremlægger eget arbejde g ppnerer på andres arbejde. Endelig får den specialestuderende sm en integreret del specialeskrivningen tildelt en vejleder. Målbeskrivelser Efter specialet frventes den studerende at kunne: frmulere en afgrænset g præcis prblemfrmulering g frskningsdesign sammenfatte specialets emne, teri g metde udvælge, diskutere g anvende teri g metde i frbindelse med udarbejdelsen af en mfattende analyse g gennem en længerevarende arbejdsprces udarbejde en klar prblemfrmulering g pstille mål g delmål, sammentænke del g helhed, kritisk læse g vurdere eget værk, g bidrage med systematisk svar på prblemfrmuleringen indsamle data i bred frstand g fremsøge infrmatin g litteratur Indgå knstruktivt i faglige samarbejdsrelatiner planlægge, tilrettelægge g gennemføre større pgaver inden fr en given tidsramme g under hensyn til akademiske kvalitetskrav frmidle specialiseret viden på et højt akademisk niveau kritisk evaluere eget arbejde ved at reflektere ver styrker g svagheder ved de valgte terier g metder Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præsentatin, der med ingen eller få uvæsentlige mangler lever p til følgende frhlde sig kritisk til den selvvalgte plitlgiske prblemstilling frhlde sig kritisk g reflekteret til nøglebegreber g væsentlige påstande 21

22 7 Gd præsentatin, der demnstrerer pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. 02 Tilstrækkelig præsenttin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. redegøre g begrunde valg af teri g den metdiske tilgang selvstændigt analysere primære- g/eller sekundærkilder selvstændigt perspektivere den anvendte teri diskutere den metdiske tilgang besvare det frmulerede prblem i specialet skrive et speciale der er præget af selvstændighed, dristighed g/eller riginalitet frhld til emnevalg, metde, dataindsamling, analytisk arbejde g/eller teretisk refleksin, g/eller behandle en vanskelig prblemstilling/emne g/eller frembringe ny viden pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Specialet udgør 30 ECTS. Litteratur Der stilles ikke krav m et egentligt pensum til specialet, men specialet skal indehlde en litteraturliste jf. kapitel 4.5 i rammestudierdningen m frmkrav til skriftlige pgaver. 22

23 Frudsætningskrav Fr at kunne bestå specialet skal alle specialestuderende deltage i et klyngevejledningsfrløb. Frmålet med specialeklynger er at skabe en struktureret ramme, der understøtter specialeskrivningen. Klyngefrløbet giver studerende mulighed fr at indgå i en læreprces g i faglig dialg samt skabe et fagligt fællesskab i specialeprcessen. Hver studerende placeres i en klynge sammen med 3-5 andre specialeprjekter. Deltagelse i klyngevejledning er bligatrisk g 100 % aktiv deltagelse er påkrævet. En studerendes aktive deltagelse sker i frm af at fremlægge ens eget prjekt, give feedback til andres, deltage i diskussiner g andre aktiviteter tilpasset klyngens emnefelt. Klyngefrløbet består af t bligatriske fremlæggelse- g feedbacksessiner. Specialestuderende inddeles i tematiske klynger á ca. 5 specialer pr. klynge. Hver klynge tildeles en klyngevejleder. Det tilstræbes, at klyngevejlederen samtidig er specialevejleder fr klyngens ca. 5 specialer. Det kræver en frhåndstilmelding at deltage i klyngefrløbet. Tilmeldingen skal ske inden en frist, sm fastsættes af studielederen (den generelle specialevejleder), samt gdkendelse af specialets pgavefrmulering g specialekntrakt. Deltagelse i de t bligatriske klyngesessiner indebærer, at den studerende fremlægger t specialeplæg (til sammen på et mfang af min. 10 g max. 20 sider), ppnerer på andre studerendes plæg g deltager i diskussinerne heraf. På den første klyngesessin er der fkus på prblemfrmulering g specialesynpsis (design) samt prjektledelse g indledende metdevervejelser. På den anden klyngesessin fkuseres der på enkelte kapiteludkast fra de frskellige specialer: f.eks. terimetde eller analyse. Vejledning I frbindelse med specialeskrivningen tildeles den studerende en vejleder i samarbejde med den generelle specialevejleder. Det tilstræbes, at klyngevejlederen samtidig er specialevejleder fr klyngens ca. 5 specialer. Vejledning varetages nrmalt af fastansatte adjunkter, lektrer eller prfessrer. Eksamensfrm Specialet bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. Den studerende skal vælge mellem én af følgende specialemdeller til kandidatspecialet: 1. Klassisk speciale (mngrafi) 2. skabelig artikel Mngrafi Omfang: Fr én studerende: 144, ,000 typeenheder (60-80 nrmalsider) Fr t studerende: 264, ,000 typeenheder ( nrmalsider) Fr tre studerende: 384, ,000 typeenheder ( nrmalsider) 23

24 skabelig artikel Artiklen skal af vejleder vurderes sm værende et næsten færdigt udkast eller være sendt til et tidsskrift. Fruden artiklen udfærdiges en indledning i tilknytning til artiklen eller dens emnemråde, f.eks. et mere mfattende review af feltet eller metdemæssige diskussiner. Indledning g artikel skal samlet set leve p til specialets mål fr læringsudbytte. Omfang: Fr én studerende: artiklen plus indledning må ikke verskride 120,000 typeenheder (50 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Bemærkninger Specialet skal udarbejdes på kandidatuddannelsens 2. studieår. Bemærkninger særligt fr erhvervskandidatuddannelsen Erhvervskandidatstuderende skal udarbejde specialet på erhvervskandidatuddannelsens 4. studieår med afleveringsfrist 12 måneder senere. Frmelle krav Specialet skal indehlde følgende: Resumé Såfremt specialet er skrevet på dansk, svensk eller nrsk, skrives resuméet på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på enten engelsk eller dansk. Resuméet må maksimalt fylde 1 nrmalside. Litteraturliste Antal typeenheder. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Hvis specialet ikke indehlder disse elementer, vil specialet blive afvist. Frside Frsiden på specialet skal indehlde følgende: Titel Navnet på vejleder Navnet på frfatter Måned g årstal fr afleveringen Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet Om tilmelding Tilmelding til specialet skal ske efter reglerne beskrevet i rammestudierdningens afsnit

25 Om 2. g 3. prøvefrsøg Hvis specialet ikke afleveres til den fastsatte deadline, skal man tilmeldes 2. prøvefrsøg (g evt. 3. prøvefrsøg) efter reglerne beskrevet i rammestudierdningens afsnit

26 7. Eksamensfrmer 7.1. Mundtlige eksamener Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse Denne eksamen har frm af en individuel mundtlig prøve, hvr den studerende indledningsvis trækker et tilfældigt spørgsmål frmuleret af underviseren. Spørgsmålet danner udgangspunkt fr den mundtlige prøve, der desuden mfatter en bredere diskussin indenfr pensum, da eksaminatr er frpligtet til at eksaminere i hele pensum. Den samlede eksaminatinstid er 30 min. inkl. vtering. Hvis der tale m en mundtlig prøve med frberedelse tildeles den studerende 30 min. frberedelse frud fr den mundtlige eksaminatin. Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse kan kun aflægges individuelt Mundtlig eksamen med synpsis Mundtlig eksamen med synpsis har frm af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udfrmet plæg (synpsis). Prøven mfatter desuden en bredere diskussin inden fr pensum, da eksaminatr er frpligtet til at eksaminere i hele pensum. En synpsis kan skrives individuelt eller i gruppe (maksimalt tre persner). En synpsis må maksimalt være 7200 typeenheder (tre nrmalsider). I frbindelse med udarbejdelse af synpsis, kan den studerene anvende supplerende litterature på maks. 25% udver pensum. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Den studerende eksamineres individuelt, g et medlem af en gruppe må ikke være tilstede ved eksaminatin af de øvrige medlemmer af gruppen. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstatin, idet synpsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminatinen må en dispsitin i stikrdsfrm (max 100 rd) g synpsis medbringes. Der må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i dispsitinen g synpsen. 7.2 Frie pgaver g Frie pgaver uden fr kursusregi Den skriftlige pgave er en analyse af en selvstændigt frmuleret prblemstilling. Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende Fr t studerende Fr tre studerende typeenheder (15 nrmalsider) typeenheder (25 nrmalsider) typeenheder (35 nrmalsider) typeenheder (20 nrmalsider) typeenheder (33 nrmalsider) typeenheder (45 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 26

27 7.3 Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Der stilles ét spørgsmål til den skriftlige pgave, sm skal besvares. Hjemmepgavens mfang må ikke verstige: - Fr én studerende: typeenheder (8 nrmalsider) - Fr t studerende: typeenheder (10 nrmalsider) - Fr tre studerende: typeenheder (12 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 7.4 Prtflie eksamen Prtflie eksamen bestås ved, at der i løbet af kurset afleveres 2 bligatriske pgaver. Omfanget fr hver pgave er sm følgende: Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende typeenheder (8 nrmalsider) typeenheder (10 nrmalsider) Fr 2 studerende typeenheder (10 nrmalsider) typeenheder (12 nrmalsider) Fr 3 studerende typeenheder (12 nrmalsider) typeenheder (14 nrmalsider) Der gives én samlet karakter på baggrund af de 2 pgaver. Studerende, der ikke får gdkendt deres pgave har mulighed fr at genindlevere en revideret pgave én gang til ny bedømmelse. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Syge- g reeksamen bestås gennem en fri pgave. Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende Fr t studerende Fr tre studerende typeenheder (15 nrmalsider) typeenheder (25 nrmalsider) typeenheder (35 nrmalsider) typeenheder (20 nrmalsider) typeenheder (33 nrmalsider) typeenheder (45 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 27