Bacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2019

2 Indhldsfrtegnelse 1 Indledning Ikrafttrædelse Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil Frmål Kmpetenceprfil... 4 Efter endt uddannelse skal bachelren i psyklgi: Uddannelsens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag Uddannelsens indhld g faglige prfil Uddannelsens verrdnede indhld Mdulpbygningen af fagelementerne Førsteårsprøven Tilmelding til fag g prøver Udvælgelseskriterier fr valgfag Eksamen Bedømmelse g censur Pensumpgivelser Eksamensgrundlag Fagkatalg Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 10 Arbejds- g rganisatinspsyklgi - Wrk and Organisatinal Psychlgy Fagelement nr. 11 Klinisk Psyklgi - Clinical Psychlgy Fagelement nr. 12 Frskningsdesign g Videnskabsteri - Scientific design and Philsphy f Science Fagelement nr. 13 Psykiatri - Psychiatry Fagelement nr. 14 g 15 Valgfag Elective curse Fagelement nr. 17 Bachelrprjektet - Bachelr Thesis Fagelement nr. 18 Samtaletræning - Cmmunicatin training

3 Fagstudierdning fr Bachelruddannelsen i Psyklgi 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekan Trels Østergaard Sørensen den 31. maj 2011 g ændringer er gdkendt 4. juli 2012, 25. juni 2013, 26. juni 2014, 20. marts 2015, 24. august 2016, 27. marts 2017 g senest 25. maj Ikrafttrædelse Studierdningen træder i kraft den 1. september 2011 g gælder fr studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2011 eller senere. Denne revisin vedrører en revisin af den verrdnede kmpetenceprfil g målbeskrivelsen fr alle fagelementer. Bedømmelsesfrmen fr valgfag er ændret til 7-trinsskalaen. Eksamensfrmen fr Psykiatri er ændret vedr. tilladte hjælpemidler. Revisinen er gdkendt af dekanen d. 25. april 2019 g har virkning fr studerende mfattet af denne studierdning pr. 1. september Titel g tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelr i Psyklgi (BSc i Psyklgi) På engelsk: Bachelr f Science in Psychlgy. Bachelruddannelsen i Psyklgi er tilknyttet Studienævnet ved Institut fr Psyklgi g censrkrpset fr Psyklgi. 3 Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Frmål Bachelruddannelsen i psyklgi er en frskningsbaseret g prfessinsrienteret heltidsuddannelse, der har til frmål at: Uddanne bachelrer med psyklgfaglig viden, færdigheder g kmpetencer, der gør det muligt fr dem at kunne virke selvstændigt inden fr det psyklgiske genstandsmråde på et niveau, der 3

4 lever p til kriterierne fr bachelrniveauet i den danske kvalifikatinsramme fr livslang læring 1 samt kvalificere bachelrerne til videreuddannelse i frm af kandidatuddannelse i psyklgi g efterfølgende virke sm psyklg eller anden kandidatuddannelse. Frmålene realiseres gennem uddannelsens faglige fkusering, indhld g pbygning g dens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag. Den studerende indføres i psyklgiens videnskabelige discipliner, herunder terier, metder g anvendte fag. I frhld til de centrale emner inden fr psyklgiens fagelementer vægtes klassiske såvel sm aktuelle emner g de dertil knyttede terier, begreber, metder g empirisk frskning. Herved pnås en lang række mdulspecifikke Målbeskrivelse (jf. kapitel 6), sm tilsammen fører frem til den brede psyklgfaglige viden, færdigheder g kmpetencer, der er beskrevet i kmpetenceprfilen (jf. afsnit 3.2). 3.2 Kmpetenceprfil Definitin af Viden, Færdigheder g kmpetencer Viden Viden angiver viden m et emne samt frståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale m: viden m teri eller viden m praksis; viden inden fr et fag, inden fr et fagmråde eller inden fr et erhverv. Hvr kmpleks denne viden er: graden af kmpleksitet, samt hvr frskellige g ufrudsigelige situatiner denne viden beherskes i. Frståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Frståelse kmmer f.eks. til udtryk, når man skal frklare nget fr andre. Færdigheder Færdigheder angiver, hvad en persn kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale m: praktiske, kgnitive, kreative eller kmmunikative færdigheder. Hvr kmpleks pgaveløsningen er: hvilken pgaveløsning færdigheden skal anvendes til, g denne pgaves kmpleksitet. Kmmunikatin: hvilken kmmunikatin der kræves, kmpleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper g med hvilke virkemidler. 1 Kvalifikatinsramme fr videregående uddannelser. Link: 4

5 Kmpetencer Kmpetencer handler m ansvar g selvstændighed g angiver evnen til at anvende viden g færdigheder i en arbejdssituatin eller i studiemæssig sammenhæng. Kmpetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- g/eller studiemæssige sammenhænge viden g færdigheder bringes i spil, samt graden af ufrudsigelighed g franderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde g ansvar: evnen til at tage ansvar fr eget g andres arbejde, samt hvr kmplekse samarbejdssituatiner man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar fr egen g andres læring. Efter endt uddannelse skal bachelren i psyklgi: Viden have en bred frskningsbaseret viden m g indsigt i psyklgiens terier g metder. have en grundlæggende frståelse af g indsigt i begreber, terier g metder inden fr persnligheds-, kgnitins-, udviklings- g scialpsyklgi. have kendskab til g kunne reflektere ver psyklgiske frhld vedrørende rganisatins- g arbejdspsyklgi, klinisk g pædaggisk psyklgi. Færdigheder kunne anvende psyklgiens videnskabelige metder g redskaber, identificere teretiske g praktiske prblemstillinger inden fr det psyklgiske fagmråde. kunne identificere g belyse almenmenneskelige frhld sm invlverer etiske, kulturelle g andre knflikter. kunne vælge g begrunde relevante analyse- g løsningsmdeller i frhld til psyklgiske emner g pgaver. kunne frmidle generelle psyklgiske prblemstillinger til fagfæller g ikke-fagfæller. Det vil sige: gøre rede fr, hvrledes et psyklgisk emne behandles inden fr frskellige psyklgiske discipliner g ud fra frskellige teretiske antagelser g disses metdiske g empiriske grundlag. Kmpetencer kunne håndtere psyklgiske pgaver af mindre kmpleksitet, hvr psyklgisk viden er påkrævet, såsm sager vedrørende enkeltpersner, grupper g rganisatiner, etablering g prethldelsen af kunde/klient kntakt deltagelse i prjekter der skaber bedre vilkår fr børn, unge, vksne g ældre, deltagelse i psyklgiske udviklingsprjekter assistere ved psyklgiske frskningsprjekter 5

6 være i stand til selvstændigt at intervenere i situatiner, der kræver psyklgisk indsigt ved at analysere, strukturere g sætte mål inden fr et praktisk eller teretisk mråde, g således planlægge, iværksætte g evaluere handlingsfrløb i samarbejde med persner i det psyklgiske fagfelt såvel fra andre fagfelter. Udviklingen af disse samarbejdsrelatiner indebærer gså samarbejde mellem studerende. kunne identificere egne læringsbehv g strukturere egne læreprcesser i frbindelsen med løsning af de vennævnte pgaver Uddannelsens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag Det kendetegnende ved bachelruddannelsen i psyklgi ved KU er, at uddannelsen er frskningsbaseret g prfessinsrienteret. At uddannelsen er frskningsbaseret vil sige: at undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive frskere inden fr de frskellige fagmråder g at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse frskere. at indhldet i høj grad er evidensbaseret g afspejler den nyeste frskningsmæssige viden. at de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metdisk, viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes både i frsknings- g prfessinsmæssige sammenhænge. at de studerende har tilegnet sig en kritisk sans verfr metdiske frudsætninger g grundantagelser ved psyklgisk teri g empiriske fund. At uddannelsen er prfessinsrienteret vil sige: at undervisningens indhld g frm i væsentligt mfang relaterer sig til det psyklgiske praksisfelt at de studerende tilegner sig prfessinsrelevant viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes i deres efterfølgende arbejde sm psyklger. Målbeskrivelserne fr de enkelte fag er udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbyttet, sm på den ene side giver undervisere, vejledere g eksaminatrer mulighed fr at tilrettelægge g gennemføre undervisningen g eksamen med henblik på at give den studerende ptimale muligheder fr at pnå det definerede læringsudbytte samt mulighed fr, at graden af målpfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte det tydeligt fr den studerende, hvilket læringsudbytte de frventes at pnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af pfyldelse af disse mål, sm de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse frhld knytter an til t pædaggiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende g uddannelsens undervisere g frskere. Fra universitetets side stilles frskellige uddannelsesmæssige 6

7 ressurcer g ekspertise (faglig såvel sm pædaggisk g didaktisk) til rådighed. De studerende påtager sig rllen sm selvstændige studerende med medansvar fr egne læreprcesser g egen uddannelse. Pædaggisk mangfldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædaggisk mangfldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsfrmer g læringsaktiviteter samt prøvefrmer. Studerende tilbydes via denne mangfldighed mulighed fr at lære på mange frskellige måder gennem uddannelsen, g således gså at udvikle sig sm lærende. 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsning Fr ptagelse på bachelruddannelsen i psyklgi frudsættes en gymnasial eksamen med: Dansk på A niveau Engelsk på B niveau Histrie på B niveau, Idehistrie på B niveau, Samfundsfag på B niveau eller Samfundshistrie på B niveau Matematik på B-niveau Mindst 6,0 i gennemsnit på din adgangsgivende eksamen (uden hurtigstartsbnus) Opfylder du ikke karakterkravet, kan du søge m dispensatin såfremt der er usædvanlige frhld, eller hvis du har andre faglige relevante kvalifikatiner. Læs mere m muligheden fr at søge m dispensatin på Optagelse følger desuden de generelle ptagelsesregler på Københavns Universitet. 7

8 4 Uddannelsens indhld g faglige prfil 4.1 Uddannelsens verrdnede indhld Bachelruddannelsen i Psyklgi består af det centrale fag Psyklgi, sm mfatter 9 knstituerende g bligatriske fagelementer (140 ECTS), g 6 andre bligatriske fagelementer (30 ECTS) samt valgfag (10 ECTS). Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på Mdulpbygningen af fagelementerne Nedenfr er anført den anbefalede rækkefølge af fagelementerne. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dg skal frudsætninger fr deltagelse under det enkelte fagelement pfyldes g førsteårsprøvekravene verhldes, jf. afsnittet vedrørende studieaktivitetskrav g studietid i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. Fagelementer udbydes kun i semestrene sm det fremgår af versigten. 1. semester (efterår) 2. semester (frår) 3. semester (efterår) 4. semester (frår) 5. semester (efterår) 6. semester (frår) Scialpsyklgi Teri g metde Persnlighedspsyklgi Teri g metde Kgnitinspsyklgi Teri g metde Udviklingspsyklgi Teri g metde Klinisk Psyklgi Bachelrprjekt 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 15 ECTS 20 ECTS Bilgisk Psyklgi g neurpsyklgi 5 ECTS Videnskabsteri g psyklgiens histrie 5 ECTS Pædaggisk psyklgi 10 ECTS Arbejds- g rganisatinspsyklgi 10 ECTS Frskningsdesign g videnskabsteri 7,5 ECTS Valgfag 10 ECTS Statistik I Statistik II Psykiatri 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Samtaletræning (smmerkursus) 2,5 ECTS Semestre markeret med gråt er mbilitetsvinduer. Knstituerende fagelementer (i alt 140 ECTS) Videnskabsteri g psyklgiens histrie Scialpsyklgi Persnlighedspsyklgi Kgnitinspsyklgi Udviklingspsyklgi 5 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 8

9 Pædaggisk psyklgi Arbejds- g rganisatinspsyklgi Klinisk psyklgi Bachelrprjekt 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 20 ECTS Andre bligatriske fagelementer (i alt 30 ECTS) Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi Statistik 1 Statistik 2 Psykiatri Frskningsdesign g videnskabsteri Samtaletræning 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 7,5 ECTS 2,5 ECTS Valgfag (i alt 10 ECTS) Valgfag vælges blandt følgende: - Valgfag udbudt af Institut fr Psyklgi fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan - Frskningsaktiviteter sm valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS). - Fag bestået på andre uddannelser i Danmark eller udlandet. Frskningsaktiviteter g fag, sm aflægges på andre uddannelser i Danmark eller udlandet skal frhåndsgdkendes af Studienævnet ved Institut fr Psyklgi. 4.3 Førsteårsprøven Første studieår på Psyklgi består af fag sm tilsammen giver 60 ECTS-pint. Aktivitetskravet på første år, kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-pint, g udgøres af følgende fag til i alt 45 ECTS-pint: Scialpsyklgi Persnlighedspsyklgi Statistik 1 (20 ECTS) (20 ECTS) (5 ECTS) Fr øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven se afsnittet vedrørende førsteårsprøven i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. 4.4 Tilmelding til fag g prøver Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på bachelruddannelsens første fem semestre. 9

10 Dg er studerende, sm har fået dispensatin fra aktivitetskravet, selv ansvarlige fr, at de er tilmeldt den rigtige undervisning g de rigtige eksaminer. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning g eksamen i tilmeldingsperiderne Udvælgelseskriterier fr valgfag Hvis der efter den rdinære tilmeldingsperide er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et valgfrit kursus, vil pladserne blive frdelt ved ldtrækning. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse g censur Institut fr Psyklgi pfylder censurkravet ved at følgende fagelementer bliver bedømt med ekstern censur: Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS Institut fr Psyklgi pfylder kravet m bedømmelse ved at følgende fagelementer bliver bedømt efter 7- trinsskalaen: Fagelement nr. 1: Scialpsyklgi teri g metde Fagelement nr. 4: Persnlighedspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 6: Statistik 2 Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 8: Pædaggisk psyklgi Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 10: Arbejds- g rganisatinspsyklgi Fagelement nr. 11: Klinisk Psyklgi Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet 20 ECTS 20 ECTS 5 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 20 ECTS 5.2 Pensumpgivelser De af faglærerne sammensatte, g af Studienævnet gdkendte, bligatriske pensumlister freligger prim januar, hhv. prim august. I alle fagelementer skal pensum indehlde faglig central g aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan gdkendes af den eksaminatinsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af pgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres sm litteratur, hvri frfatteren (eller frfatterne) yder et nyt g riginalt bidrag til faglitteraturen inden fr pågældende mråde. Dette bidrag kan være af empirisk eller teretisk karakter. Primær litteratur mfatter litteratur, der i mderat mfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt versigtsartikler (review-artikler). 10

11 Lærebøger af redegørende karakter er ikke mfattet af definitinen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) sm den bligatriske litteratur. Sm selvvalgt litteratur inden fr den krævede pensumramme fr et fagelement kan ikke pgives litteratur, der er pgivet sm bligatrisk eller selvvalgt litteratur inden fr andre fagelementer. Der skal altså være tale m nyt pensumlitteratur. Ud ver den krævede pensumramme må der dg gerne anvendes supplerende litteratur, sm har været anvendt tidligere. Al faglig litteratur, der pgives sm selvvalgt pensum til større skriftlige pgaver, skal bruges g refereres direkte i pgaveteksten. Når der henvises til antal sider i studierdningen menes der nrmalsider. En nrmalside ved pensumpgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn g mellemrum). En nrmalside ved pgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn g mellemrum). 5.3 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål g senest gdkendte pensum. Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger, samt det enkelte semesters udbud findes i det elektrniske kursuskatalg på 11

12 6 Fagkatalg Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 10 Arbejds- g rganisatinspsyklgi - Wrk and Organisatinal Psychlgy Fagelement nr. 11 Klinisk Psyklgi - Clinical Psychlgy Fagelement nr. 12 Frskningsdesign g Videnskabsteri - Scientific design and Philsphy f Science Fagelement nr. 13 Psykiatri - Psychiatry Fagelement nr. 14 g 15 Valgfag Elective curse Fagelement nr. 17 Bachelrprjektet - Bachelr Thesis Fagelement nr. 18 Samtaletræning - Cmmunicatin training

13 Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Scialpsyklgien udfrsker individets sciale funktinsmåde i sin helhed. Fagmrådet dækker en psyklgisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, g sm ser på dets sciale deltagelse i g påvirkning fra sciale relatiner g samfund, g en samfundsrienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprcesser g sciale relatiner set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der intrduceres til en lang række fr fagmrådet centrale emner, bl.a. psyklgiske g individuelle funktinsmåders sciale frmning; sciale g samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper g institutiners funktinsmåder; betydningen af attituder, hldninger g nrmer fr scial handling; individualisering g identitetsudvikling; scial integratin g scial deltagelse i sciale institutiner; grupper g sciale relatiner sm bindeled mellem det enkelte individ g samfundet. Frmål er at intrducere til grundlæggende, såvel nyere sm klassiske, terier g empirisk frskning inden fr scialpsyklgien, disses histriske g aktuelle indlejring samt bidrag til frståelse af fagmrådets temaer. Desuden intrduceres til frskellige metdiske traditiner samt mulighederne g begrænsningerne ved brugen af disse. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende: Viden kunne gøre rede fr udvalgte scialpsyklgiske begreber, terier g empiri kunne demnstrere kendskab til grundlæggende, såvel nyere sm klassiske, terier g empirisk frskning inden fr scialpsyklgien kunne redegøre fr deres histriske g aktuelle indlejring samt bidrag til frståelse af fagmrådets temaer Færdigheder kunne analysere centrale ligheder g frskelle mellem behandlede begreber, terier g empiri i relatin til bestemte scialpsyklgiske temaer g prblemstillinger Kmpetencer kunne anvende metder sm er brugt i scialpsyklgien kunne analysere deres muligheder g begrænsninger i frhld til en givne prblemstilling kunne vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer 13

14 Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende frberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige terier, teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (spørgeskema metder, sciale eksperimenter g interviewmetder) g diskussin af disse i frhld til fagets terier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den skriftlige hjemmepgave bedømmes efter7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirer skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende. OMFANG: Omfanget af den skriftlige hjemmepgave er max 10 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhld: 3 respnspapirer - Aktiv deltagelse på øvelseshld: 1 individuel metdepgave samt udarbejdelse af i alt 2 gruppebaserede øvelsesrapprter, hvr metdebrug g indsamling af data indgår sm aktivitetskrav. 14

15 Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Videnskabsteri g psyklgiens histrie beskæftiger sig med intrduktin til almene begreber g prblemstillinger i tilknytning til psyklgien sm videnskab g psyklgiens histriske udvikling. Frmålet er, at den studerende pnår en indsigt i psyklgiens histriske udvikling fra de filsfiske grundantagelser i 1600tallet g med hvedvægt på etableringen i 1800tallet samt en versigt ver de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteretisk intrduceres til grundbegreber mkring ntlgi, epistemlgi, sprg, sandhed, relativisme, teri, empiri, metde (induktiv g hyptetisk-deduktiv tilgang), mdel g de tre fundamentale tilgange til psyklgien: den naturvidenskabelige, den humanistiske g den samfundsvidenskabelige. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende: Viden kunne redegøre fr de tre fundamentale tilgange til psyklgien: den naturvidenskabelige, den humanistiske g den samfundsvidenskabelige kunne identificere g demnstrere frståelse af videnskabsteretiske grundbegreber sm ntlgi, epistemlgi, sprg, sandhed, relativisme, teri, empiri g metde, herunder den induktive g hyptetisk-deduktive tilgang i relatin til givne terier demnstrere indsigt i psyklgiens histriske udvikling fra de filsfiske grundantagelser i 1600tallet g med hvedvægt på etableringen i 1800tallet, samt en versigt ver de vigtigste retninger i 1900tallet Færdigheder fremanalysere evt. implicitte antagelser af videnskabsteretisk art i en given teri kunne placere givne terier i en histrisk sammenhæng g relatere teriens synspunkter til verrdnede diktmier såsm arv-miljø g frihed-determinatin, ratinalisme-empirisme mm. Kmpetencer kunne fremanalysere g vurdere en teris styrker g begrænsninger i frhld til givne prblemstillinger Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger g seminarhld. 15

16 - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Studerende får vejledning på hldniveau til udfrmningen af respnspapirer. Udfærdigelse af respnspapirer kan ske i grupper. Pensum 500 sider bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave er en gruppepgave, der kan skrives i grupper på max. 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles, jf. rammestudierdningens pkt OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max. 12 sider fr 4 studerende, max. 10,5 fr 3 studerende, max. 9 sider fr 2 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhld: 4 respnspapirer på én side i løbet af semestret, hvraf mindst tre ud af fire skal gdkendes af hldets instruktr, evt. efter gen-aflevering (max. én gen-aflevering pr. respnspapir). Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. studieinfrmatinssiderne på KUnet. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhld: 4 respnspapirer på én side i løbet af semestret, hvraf mindst tre ud af fire skal gdkendes af hldets instruktr, evt. efter gen-aflevering (max. én gen-aflevering pr. respnspapir). 16

17 Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics 1 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 1 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 1 vil fkusere på planlægning g udførelse af statistiske analyser af simple studier med f.eks. t behandlingsgrupper. MålbeskrivelseEfter endt kursus skal den studerende: Viden kunne demnstrere kendskab til de mest centrale begreber g deres betydning i statistik kunne redegøre fr g frstå statistiske resultater kende til de basale muligheder g funktinsmåder i et statistik prgram, fx SPSS Færdigheder kunne frhlde sig analyserende til valg af statistiske metder kunne planlægge g udføre statistiske analyser af simple studier, f.eks. med t behandlingsgrupper kunne udføre statistiske analyser ved brug af et statistik-prgram, fx SPSS kunne frmidle statistiske knklusiner i fagsprg Kmpetencer kunne anvende hensigtsmæssige statistiske metder til at løse psyklgiske prblemstillinger kunne drage knklusiner m ukendte størrelser g parametre sm er knyttet til ppulatinen kunne beskrive g vurdere resultater af statistiske undersøgelser g deres frudsætninger Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. 17

18 Pensum 250 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser - PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet - CENSURFORM: Intern prøve - BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået. - GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. - OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed. - HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. studieinfrmatinssiderne på KUnet. - FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på øvelseshldene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af t afleveringspgaver, der udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Der er mulighed fr én genaflevering. 18

19 Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Persnlighedspsyklgien udfrsker terier m persnlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og frskellige metdiske g empiriske måder at studere disse på. Der intrduceres til en bred vifte af teretiske g metdiske retninger g traditiner, bl.a. Omfattende persnlighedstræk, kgnitive, humanistiske, psykanalytiske, scikulturelle g bilgiske terier. Frmål er at intrducere til grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr persnlighedspsyklgien sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Den studerende skal gså have kendskab til histriske g mere snævre traditiner indenfr persnlighedspsyklgien. Frskellige metdiske traditiner g persnlighedspsyklgisk testning intrduceres gså, g den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse. MålbeskrivelseEfter endt kursus skal den studerende: Viden kunne demnstrere bredt g dybt kendskab til udvalgte persnlighedspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser kunne redegøre fr disse teriers histriske traditiner inden fr persnlighedspsyklgien have kendskab til persnlighedspsyklgiske metder Færdigheder kunne analysere teriers g metders muligheder g begrænsninger ved anvendelsen i frhld til den givne prblemstilling Kmpetencer kunne anvende metder brugt i persnlighedspsyklgien ud fra en analyse af deres muligheder g begrænsninger kunne kritisk tage stilling til teriernes g metdernes udsagnkraft kunne vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). 19

20 - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (persnlighedstest, undersøgelser g eksperimenter) g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter Pensum 1800 siders bligatrisk. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Tematisk bestemt ugepgave CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirerne skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende: 1 studerende: 3 sider, 2 studerende: 4 sider, 3 studerende: 5 sider. OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave er max 12 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt: - Aktiv deltagelse i frm af aflevering af 3 respnspapirer på seminarhld. - Aktiv deltagelse på øvelseshld i frm af deltagelse i 3 øvelser samt udarbejdelse af 3 øvelsesrapprter. 20

21 Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi mfatter såvel den nrmale sm sygdms- g skadesramte anatmi, fysilgi g neurkemi. Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi beskæftiger sig primært med de basale bilgiske mekanismer af betydning fr frståelsen af centralnervesystemet g dets funktin under nrmale g sygdmsramte mstændigheder. Fkus er bl.a. på basal genetik g genetiske faktrer i udviklingen af såvel nrmale sm patlgiske prcesser inden fr de neurbilgiske, psykiatriske g neurlgiske mråder. Fkus er gså på nervesystemets prænatale (embrylgiske) samt pstnatale udvikling. Inden fr de patlgiske mråder behandles psykpatlgi (psykiatri) g neurpatlgi (neurlgi) belyst i et bilgisk g neurbilgisk perspektiv. Herunder dækkes gså psyk- g neurfarmaklgi. Der behandles det rganiske (primært neurale) substrat fr kgnitive prcesser, g generelt intrduceres g behandles nervesystemets funktiner. MålbeskrivelseEfter endt kursus skal den studerende Viden kunne detaljeret redegøre fr begreber, metder g empiriske resultater inden fr anatmi, fysilgi, neurkemi, psyk- g neurfarmaklgi samt neurpatlgi kunne demnstrere indsigt i sygdmme, der relaterer sig til nervesystemet Færdigheder være i stand til at identificere de bilgiske grundlag i fremtræden af sygedmme, der relaterer sig til nervesystemet Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. Pensum 350 siders bligatrisk litteratur. 21

22 Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Multiple chice eksamen CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven 22

23 Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics 2 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 2 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 2 vil fkusere på statistiske analyser af mere kmplekse studier med multiple behandlingsgrupper g/eller gentagne målinger. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende: Viden kunne demnstrere kendskab til det udvalg af statistiske metder præsenteret i kurset kunne redegøre fr g frstå statistiske resultater kende til muligheder g funktinsmåder i et statistik prgram, fx SPSS Færdigheder kunne beskrive faglige prblemer sm statistiske prblemer kunne frhlde sig analyserende til valg af metder kunne planlægge g udføre statistiske analyser af studier, f.eks. med multiple behandlingsgrupper g/eller gentagne målinger kunne udføre statistiske analyser ved brug af et statistik-prgram, fx SPSS kunne frmidle statistiske knklusiner i fagsprg Kmpetencer kunne anvende hensigtsmæssige statistiske metder til at løse psyklgiske prblemstillinger kunne drage knklusiner m ukendte størrelser g parametre sm er knyttet til ppulatinen kunne beskrive g vurdere resultater af statistiske undersøgelser g deres frudsætninger Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). 23

24 - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. Pensum 250 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Ved den skriftlige prøve har eksaminanden 3 timer til rådighed. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se studieinfrmatinssiderne på intranet.ku.dk. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på øvelseshldene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af t afleveringspgaver, der udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Der er mulighed fr én genaflevering. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at Statistik 1 er bestået frud fr Statistik 2. 24

25 Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Kgnitinspsyklgien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale g erkendelsesmæssige prcesser g frskellige videnskabelige metder til at studere disse. Der intrduceres til en bred vifte af kgnitive fænmener g deres neurale grundlag: sansning g perceptin, pmærksmhed, adfærds- g kgnitiv indlæring, hukmmelse, sprg, tænkning g prblemløsning, kgnitiv styring samt emtinelle prcesser g scial kgnitin. Frmål er at intrducere grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr kgnitinspsyklgien, sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Der lægges derfr særlig vægt på eksperimentelle kgnitinspsyklgiske g neurvidenskabeligt baserede frskningsmetder samt kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse metder. MålbeskrivelseEfter endt kursus skal den studerende: Viden kunne redegøre fr g have indsigt i udvalgte kgnitinspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser i artikler kunne demnstrere kendskab til udvalgte kgnitinspsyklgiske metder g empiri, deres styrker g svagheder relateret til deres udsagnskraft Færdigheder kunne identificere centrale elementer ved den udvalgte kgnitinspsyklgiske litteratur, herunder grundbøger g udvalgte frskningsartikler kunne analysere kgnitinspsyklgiske terier g metders frdele g begrænsninger, med henblik på deres mulige anvendelse g generaliserbarhed Kmpetencer kunne udføre kgnitinspsyklgiske eksperimenter g undersøgelser under anvendelse af kgnitinspsyklgiske metder kunne vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer 25

26 Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (generel teri g metdik), seminarhld (generel teri g metdik), artikelhld (udvalgte videnskabelige artikler) g øvelseshld (praktisk eksperimentel metde). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i kntinuerligt fremmøde g aktiv deltagelse i disse læringsaktiviteter. - På artikelhldene undervises der i analyse af knkrete videnskabelige artikler. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af aflevering af respnspapirer, fremlæggelser samt diskussiner i grupper g plenum. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (kgnitinspsyklgiske eksperimenter), kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultaterne g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frsøg herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1600 siders bligatrisk. Heraf udgør ca. 100 sider et antal eksamensartikler, hvrfra den studerende trækker 1 artikel sm spørgsmål til eksamen. Eksamensartiklerne ffentliggøres 1 måned før eksamensperidens start. Ved syge-/reeksamen ffentliggøres en revideret liste ver eksamensartikler umiddelbart inden syge-/reeksamensperidens start. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Mundtlig prøve med frberedelse. CENSURFORM: Ekstern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøves kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesrapprter. Emnerne fr de 5 øvelsesrapprter bestemmes af fagets undervisere. Ved eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i frm af en artikel fra listen af eksamensartikler g 1 ud af de 5 øvelsesrapprter. Eksamenstiden er ca. 45 minutter inklusiv ca. 10 min vtering g feedback. Eksaminanden frbereder sig i ca. 15 minutter inden eksamen. Under frberedelsen er øvelsesrapprten tilgængelig fr eksaminatr g censr. Under eksaminatinen kan rapprten inddrages i den studerendes præsentatin g i den efterfølgende diskussin. Øvelsesrapprterne indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstatin. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. studieinfrmatinssiderne på KUnet. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har frm af en ca. 5 minutters fremstilling af eksamensartiklen fulgt af ca. 15 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. Diskussinen tager udgangspunkt i eksamensartiklen, sm diskuteres g perspektiveres i frhld til det øvrige pensum. Herefter følger ca. 5 minutters intrduktin af øvelsesrapprten ved den studerende igen fulgt af ca. 10 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. 26

27 - Aktiv deltagelse på artikelhldene: ét gruppebaseret mundtligt plæg samt aflevering af ét gruppebaseret respnspapir, sm gdkendes af artikelhldsunderviseren. - Aktiv deltagelse på øvelseshldene: 8 frsøg (hvraf ét kan udskiftes med et afløsningsfrsøg) samt udarbejdelse af 8 øvelsesrapprter. De 3 første afleveres sm gruppepgaver g gdkendes af instruktren, mens de resterende 5 (eksamensrapprter) afleveres individuelt g indgår i den afsluttende mundtlige prøve. Derudver skal man deltage i ét gruppebaseret mundtligt plæg. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales at Statistik 1 g Statistik 2 samt Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi bestås frud fr Kgnitinspsyklgi. Især vurderes det at være særdeles svært at gennemføre faget uden gdt kendskab til statistik. 27

28 Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy 10 ECTS Frmål g indhld Den pædaggiske psyklgi udfrsker de psykiske aspekter ved pædaggiske prcesser g praksisfrmer. Faget handler m undervisning g læring hs børn g vksne i frskellige sammenhænge, g hvrdan psyklgen på frskellige måder g ud fra frskellige betingelser kan intervenere f.eks. verfr indlæringsvanskeligheder, prblemadfærd g andre pædaggisk relaterede udfrdringer. Frmålet er at intrducere til grundlæggende terier, metder g frskellige frskningstraditiner inden fr pædaggisk psyklgi. Der intrduceres til fagets frskellige praksisfrmer, felter g traditiner, sm de udfrmer sig både i Danmark g internatinalt. Knkrete interventinsprblematikker g metder, udrednings- g interventinsfrmer sm de udspiller sig i frskellige knkrete praksissammenhænge, f.eks. en skle, vil blive analyseret. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende: Viden kunne redegøre fr pædaggisk psyklgiske terier, begreber g interventinsmetder i frhld til pædaggisk psyklgiske prblemstillinger kunne redegøre fr centrale ligheder g frskelle mellem de behandlede begreber, terier g empiri Færdigheder kunne identificere centrale emner g betingelser ved pædaggisk psyklgiske prblemstillinger, f.eks. indlæringsvanskeligheder g prblemadfærd. kunne analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger i frhld til pædaggisk psyklgiske prblemstillinger Kmpetencer være i stand til at vælge g reflektere ver relevante terier g interventinstiltag ved pædaggisk psyklgiske prblemstillinger Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g praksisfrmer), seminarhld (teri, metde, praksisfrmer). 28

29 - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g metder via frskellige læringsaktiviteter. Via cases intrduceres den studerende til frskellige interventins- g praksisfrmer. Pensum 1000 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Bunden skriftlig ugepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges sm gruppeprøve med p til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles jf. rammestudierdningens pkt OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende g max 21 sider ved 3 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhldene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af tre øvelsesrapprter af tre sider hver samt ét respnspapir på én side. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: 72-timers pgave. CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Omfanget af pgaven er max 10 sider. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhldene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af tre øvelsesrapprter af tre sider hver samt ét respnspapir på én side. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at følgende fagelementer skal være bestået frud fr pædaggisk psyklgi: Videnskabsteri g psyklgiens histrie. Statistik 1 g Statistik 2. 29

30 Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Udviklingspsyklgi beskæftiger sig med, hvrledes individet udvikler sig sm persn g sm kulturmedlem gennem barne- g ungdmsårene. Udviklingspsyklgien betner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling sm deltager i særlige kulturelle sammenhænge, g en udvikling sm en persn med et unikt perspektiv g særpræg. Mdulet har til frmål at intrducere grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr det udviklingspsyklgiske felt med særlig henblik på børns g unges udvikling g den flerhed af udviklingskntekster, de lever i. Endvidere vil mdulet intrducere metder anvendt i det udviklingspsyklgiske felt g præsentere g diskutere deres muligheder g begrænsninger. Endelig er det sigtet at præsentere dminerende samtidige diskurser m børn g unge g deres udvikling, samt diskutere disse i frhld til relevante udviklingsteriers perspektiver. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende: Viden kunne demnstrere frståelse fr grundlæggende teri g empirisk frskning inden fr det udviklingspsyklgiske felt med særlig henblik på børns g unges udvikling g den flerhed af udviklingskntekster, de lever i. kunne redegøre fr udvalgte udviklingspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser, der videnskabeligt kan belyse den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave g den udvalgte prblemstilling Færdigheder kunne analysere udviklingspsyklgisk teri g metders anvendelse / muligheder g deres præmisser kunne identificere g definere udviklingsbetingelser g udviklingspgaver, der er betydningsfulde fr børn g/eller unges liv g udvikling Kmpetencer kunne frmulere g afgrænse en udviklingspsyklgisk prblemstilling kunne anvende udviklingspsyklgiske metder i knkrete empiriske kntekster g analysere disses præmisser g begrænsninger 30

31 kunne vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer ved pgaver, der relaterer sig til udviklingspsyklgisk udfrskning af børne- g ungdmslivet. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g udviklingspsyklgiske temaer), seminarhld (teri g udviklingspsyklgiske temaer) g øvelseshld (metde). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene kræves den studerendes aktive deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af den tematisk bestemte hjemmepgave. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (interview, bservatin g eksperiment) med børn g unge samt udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1500 siders bligatrisk g 300 siders selvvalgt litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Afsluttende 6 ugers tematisk bestemt skriftlig hjemmepgave. CENSURFORM: Ekstern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: - Den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave kan aflægges sm gruppeprøve med p til 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles jf. rammestudierdningens pkt Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 4 studerende. - Respnspapirer skal udarbejdes individuelt. OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende, max 21 sider ved 3 studerende g max 24 sider ved 4 studerende. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. - Aktiv deltagelse på seminarhldene: aflevering af 2 respnspapirer (á 1 side, afleveres individuelt) samt 2 gruppe-baserede tekst-fremstillinger sm led i undervisningen på hldet. - Aktiv deltagelse på øvelseshldene: Udfrmning af 3 øvelsesrapprter (ved hhv. eksperiment, interview g bservatin). Øvelsesrapprterne kan udfrmes sm gruppe-prøver. Ved øvelsesrapprten i eksperiment er mfanget: 1 studerende 3 sider, 2 studerende 5 sider, 3 31