Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune. Lindehuset. Anmeldt tilsyn Oktober 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Faaborg-Midtfyn Kommune Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Lindehuset Anmeldt tilsyn Oktober

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Borgernes fysiske og mentale sundhed Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Lindehuset. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Lindehuset er, at der er tale om et stort engagement i medarbejdergruppen, og at der ydes en pædagogisk indsats med respekt for den enkelte borgers behov og ønsker. Indledningsvist noterer tilsynet, at medarbejderne generelt har lidt svært ved at sætte ord på deres faglige tilgange og metoder, men fint kommer med gode pædagogiske praksiseksempler. Tilsynet vurderer på den baggrund, at der arbejdes ud fra en individuelt tilrettelagt ramme, hvor borgernes ønsker og behov er centrale for indsatsen. Medarbejderne demonstrerer kendskab til borgerne og kommer med eksempler på, hvordan de gennem anvendelse af struktur og motivation understøtter borgernes initiativer Tilsynet vurderer, at der i udarbejdelsen af de pædagogiske planer tages udgangspunkt i flere faktorer, hvilket tilsynet finder relevant. Dog anbefaler tilsynet, at Lindehuset overvejer, om der skal foretages ændringer i interviewskemaet til den pædagogiske plan, således at den i højere grad tager højde for borgernes kognitive niveau, ligesom det kunne være givtigt at opstille konkrete pædagogiske mål med handlestrategier, især set i det lys, at data fra pædagogikken viser, at dette sker, om end det bare ikke beskrives detaljeret i planerne. Det er tilsynets, at borgernes hverdag er præget af en individuel struktur, som skaber tryghed for borgerne. Borgerne deltager i hverdagslivet ved at varetage forskellige gøremål i dagligdagen ligesom de understøttes i at bevare netværk til borgere fra andre bofællesskaber. Aktivitetsniveauet vurderes passende til formålet. Tilsynet har noteret sig de pårørendes informationer omkring hverdagen og tilsynet anbefaler at Lindehuset tager disse informationer til sig og drøfter dem på et kommende personalemøde og følger op, hvor det er relevant. Borgerne sikres selv- og medbestemmelse på hverdagen via de ugentlige beboermøder og gennem individuel dialog med medarbejderne. Der praktiseres en individuel og værdig sprogbrug og omgangsform mellem borgere og medarbejdere. Lindehuset arbejder relevant med borgernes sundhed og således også med det dilemma der kan være mellem medarbejdernes fokus på sundhed, kost og motion på den ene side og borgernes selvbestemmelsesret på den anden side. Yderligere fremkommer det, at tryghed og trivsel for borgerne skabes gennem tydelighed og forudsigelighed. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendt med procedurer og retningslinjer for håndtering af medicin samt indberetning af utilsigtede hændelser. Der er to medicinansvarlige, og der samarbejdes i øvrigt med Viftens sygeplejersker. Tilsynet konstaterer desuden, at medicinen opbevares forsvarligt. Dog vil tilsynet anbefale, at Lindehuset overvejer at indføre registrering af medicinudlevering og givning. Medarbejderne har kendskab til gældende regler for magtanvendelse. Der foretages indberetninger på magtanvendelser, som efterfølges af en intern opfølgning med henblik på læring for hele medarbejdergruppen. Tilsynet noterer, at der ikke foregår systematisk drøftelse af magt i gråzonen. Tilsynet anbefaler at dette sker, evt. som punkt ved personalemøder, med henblik på at skærpe opmærksomheden på den faglige drøftelse af pædagogiske indsatser og indgreb. 2

4 Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er synlige for medarbejderne. Der er en lav personaleomsætning samt et lavt sygefravær. Vikartimer dækkes af deltidsansatte samt løse vikarer med indgående kendskab til borgergruppen. Der foregår introduktion af nye medarbejdere efter en fast plan. Tilsynet bemærker, at der er ønske fra pårørende om etablering af et pårørenderåd, ligesom tilsynet bemærker, at ledelsen er åben overfor dette. Medarbejderne modtager relevant kompetenceudvikling i form af temadage, fælleskurser og enkelte individuelle uddannelsesforløb. Medarbejderne er samlet set tilfredse med arbejdsmiljøet. Der har bl.a. været stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at skabe flere gode arbejdsdage. Fysisk vold og trusler indberettes og drøftes efterfølgende på personalemøde. Endvidere konstaterer tilsynet, at der løbende gennemføres brand- og evakueringsøvelser for medarbejderne, samt at borgerne ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer overvejende understøtter tilbuddets formål, men at der er udfordringer med tilgængeligheden i forhold til målgruppens ældning. Tilsynet bemærker således, at der er behov for flere tiltag i forhold til at gøre Lindehuset mere handicapvenligt med eksempelvis sliske ved trappen og selvåbnende hoveddør. Derudover bemærker tilsynet, at medarbejderne efterspørger bedre mulighed for aktivitetsrum. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der er behov for flere tiltag i forhold til at gøre Lindehuset mere handicapvenligt med eksempelvis sliske ved trappen og selvåbnende hoveddør. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterspørger bedre mulighed for aktivitetsrum. 3. Tilsynet bemærker, at der er ønske fra pårørende om etablering af et pårørenderåd, ligesom tilsynet bemærker, at ledelsen er åben overfor dette. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Lindehuset overvejer, om der skal foretages ændringer i interviewskemaet til den pædagogiske plan, således at den i højere grad tager højde for borgernes kognitive niveau, ligesom det kunne være givtigt at opstille konkrete pædagogiske mål med handlestrategier. 2. Tilsynet har noteret sig de pårørendes informationer omkring hverdagen og tilsynet anbefaler, at Lindehuset tager disse informationer til sig og drøfter dem på et kommende personalemøde og følger op, hvor det er relevant. 3. Tilsynet noterer, at der ikke foregår systematisk drøftelse af magt i gråzonen, hvorfor tilsynet anbefaler, at dette sker på hvert personalemøde. 4. Tilsynet anbefaler, at Lindehuset drøfter og overvejer at indføre registrering af medicinudlevering og givning. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Rolighedsvej 3, 5750 Ringe Leder Annette Kjærgaard Sørensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 108 samt ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Antal pladser og belægningsgrad 12 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1429,00 Målgruppebeskrivelse Ifølge medarbejderne er målgruppen voksne udviklingshæmmede i alderen år. Nogle 4

6 af borgerne har psykiatriske overbygninger. Fælles for målgruppen er, at de har sociale problemer og generelt et svækket kognitivt niveau. Antal ansatte og personalesammensætning I alt 13 ansatte på Lindehuset, heraf 10 pædagoger, en køkkenassistent, en i flexjob i køkken og en i flexjob i vaskeri. Administrativt personale samt leder deles med de andre afdelinger i Viften. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 30. oktober kl Deltagere i interviews Ledelse: Leder Annette Kjærgaard Sørensen, uddannet pædagog, ansat på Lindehuset siden Har nogle moduler i ledelse fra Faaborg-Midtfyns Kommunes diplomuddannelse. Har tidligere været afdelingsleder på Strandvænget i Nyborg, samt pædagogisk konsulent i Fyns Amts Handicapafdeling. Medarbejdere: Pædagog, ansat siden 1984 Pædagog, ansat siden 2007 Pædagog, ansat siden 2007 Pædagog, ansat siden 1997 Pædagog, ansat siden 2002 Socialpædagog, ansat som vikar i ½ år Pædagogstuderende, siden august 2013 Fritidspædagog, ansat siden 1989 Socialpædagog, ansat siden 1985 Socialpædagog, ansat siden 2000 Pædagog, ansat siden 2000 Beboere: Borger, som har boet på Lindehuset i 23 år Borger, som har boet på Lindehuset i 20 år Borger, som har boet på Lindehuset i ca. 1 år Pårørende: Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 1992 Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 1999 Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet i ca. ½ år Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet i ca. ½ år Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 1988 Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 1988 Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 2009 Pårørende til borger, som har boet på tilbuddet siden 2009 Pårørende til borger, som har været tilknyttet siden 2007 BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Tilsynsførende Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) Laura Nørskov Juul (Konsulent, cand. scient. pol.) 5

7 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (uanmeldt tilsyn 2012), foretaget af Bunk og Elkjær, blev der ikke givet anbefalinger. Adspurgt om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at der har været et par udfordringer i relation til borgergruppen, blandt andet omkring deres trivsel. Disse udfordringer er fortløbende blevet håndteret af medarbejderstaben gennem hverdagens pædagogiske praksis. Tilsynet spørger desuden ind til om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at det har der ikke. Tilsynet har noteret sig oplysningerne og har ikke yderligere kommentarer Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der siden sidste tilsyn har været tilsyn fra andre myndigheder, herunder Embedslægen, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen eller Brandtilsyn, oplyses det, at der har været besøg fra Arbejdstilsynet uden anmærkninger, Brandtilsynet kommer snart og Fødevaretilsyn har givet en Elitesmiley. Derudover oplyses det, at Lindehuset har haft indkaldt Embedslægen til møde med henblik på at lære mere om medicin. Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Lindehuset rummer 12 boliger, fællesstue, kontorfaciliteter, køkken og fælles opholdsrum. Bygningen er en ældre villa i to etager uden elevator, hvorfor borgere med nedsat gangfunktion har svært ved at komme på 1. salen. Der er fire lejligheder på førstesalen i hovedbygningen og otte nyere lejligheder i forlængelse af hovedbygningen. Ved indgangspartiet er der tre trappetrin op, hvorfor borgere med kørestol eller rollator må benytte en anden indgang. Derudover kan det nævnes, at hoveddøren er meget tung. Til Lindehuset hører også en have, carport og diverse opbevaringsskure. Tilsynet observerer under rundvisningen, at den fælles dagligstue er hyggeligt indrettet og udviser en rar atmosfære. En stor del af borgergruppen har tilgang til deres egne boliger via denne stue, da den ligger som et centralt rum midt i tilbuddet. Derudover er der i en sidebygning en spisestue, som lukkes af skydedøre. Fra denne spisestue er der tilgang til køkkenet. 6

8 Bygningen er ejet af interesseorganisationen LEV. Medarbejderne peger på, at der mangler et aktivitetsrum, som man kan trække til, hvis man skal lave fysiske og kreative aktiviteter. De fællesrum man har, er enten præget af gennemgang med dertilhørende forstyrrelser eller er for små til at lave aktiviteter for flere end to borgere. Som tingene ser ud pt. er der ikke er mulighed for at inddrage nogen rum til aktiviteter. Derudover peger pårørende på, at indgangspartiet med perlesten i forhaven samt den tunge hoveddør er en stor udfordring for kørestolsbrugere og borgere med rollator. Derudover er den lille trappe op til hoveddøren ikke handicapvenlig. Pårørende foreslår, at der indsættes en selvåbner dør som hoveddør og laves en sliske til trappen. Derudover pointerer de pårørende, at borgere med kørestol eller rollator ikke kan komme op på 1. salen, da der kun er en trappe derop. Borgerne giver udtryk for at være tilfredse med deres lejligheder og fællesarealerne. På førstesalen er der et mindre fællesrum med udgang til en altan, som en borger fortæller, at hun er glad for at benytte i sommerhalvåret. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer overvejende understøtter tilbuddets formål, men at der er udfordringer med tilgængeligheden i forhold til målgruppens ældning eller mulig nedsat mobilitet. Tilsynet bemærker således, at der er behov for flere tiltag i forhold til at gøre Lindehuset mere handicapvenligt med eksempelvis sliske ved trappen og selvåbnende hoveddør. Derudover bemærker tilsynet, at medarbejderne efterspørger bedre mulighed for aktivitetsrum. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Der praktiseres en individuel tilgang med respekt for den enkelte borger og vedkommendes behov. Indenfor denne ramme anvendes forskellige metoder afhængig af, hvad den enkelte borger har behov for. En medarbejder kommer med et eksempel, hvor en borger har det så dårligt, så hun fravælger dagtilbuddet. Medarbejderne hjælper borgeren med at udarbejde et skema, så borgeren kan blive bygget op igen og kan komme tilbage til dagtilbuddet. Medarbejderne tager udgangspunkt i de ting, som borgeren lægger vægt på. Derudover samarbejder dagtilbuddet med døgntilbuddet ved at tilbyde nogle af de ting, som er vigtige for borgeren, således at de ved fælles hjælp giver mulighed for gode oplevelser til borgeren. Denne fælles tilgang betyder, at borgeren nu så småt er ved at komme i gang igen. Et andet eksempel omhandler en borger, der tidligere har gået på værksted, men er droppet ud. For at motivere borgeren til at komme på værksted igen, har medarbejderne ladet borgeren have initiativet og forholdt sig afventende. Da borgeren udviste interesse støttede medarbejderne straks op med samtaler, og har arrangeret besøg på værkstedet før opstart. Der har således været arbejdet med at skabe tryghed for borgeren samt vise borgeren mulighederne. Der arbejdes i teams, hvor der er tilknyttet 3-4 borgere. Der er team- og personalemøde hver anden uge. Det skriftlige arbejde og møderne medvirker til at sikre den ensartede tilgang. Der sker mange faglige drøftelser og sparring på personalemøderne, hvilket betyder, at medarbejderne konstant udvikler deres faglighed. Dokumentationen for resultaterne findes i handleplanerne. Medarbejderne 7

9 pointerer, at det er vigtigt også at skrive, hvorfor det går godt. Generelt oplever medarbejdere og leder, at den samlede personalegruppe besidder de fornødne kompetencer i relation til målgruppens behov. Dog peger medarbejderne på, at de godt kunne bruge mere viden om demens, da borgergruppen efterhånden ældes. Indledningsvist noterer tilsynet, at medarbejderne generelt har lidt svært ved at sætte ord på deres faglige tilgange og metoder, men fint kommer med gode pædagogiske praksiseksempler. Tilsynet vurderer på den baggrund, at der arbejdes ud fra en individuelt tilrettelagt ramme, hvor borgernes ønsker og behov er centrale for indsatsen. Medarbejderne demonstrerer kendskab til borgerne og kommer med eksempler på, hvordan de gennem anvendelse af struktur og motivation understøtter borgernes initiativer Pædagogiske planer Leder oplyser, at de kun ligger inde med meget få 141-planer, så derfor udarbejdes de pædagogiske planer oftest ikke med udgangspunkt i disse. Medarbejderne forklarer, at teamet har ansvaret for udarbejdelsen af de pædagogiske planer. Typisk er én medarbejder hovedforfatter på planen, mens de øvrige i teamet bidrager med input og sparring. Der arbejdes ud fra et fast interviewskema. Det kan være en udfordring at få borgerens egen mening frem. Derfor trækkes der på den erfaring man har med borgeren, og der bruges tolkning af kropssprog. Når det gælder anvendelsen af interviewskemaet, oplyser medarbejderne dertil, at de skal have en særlig opmærksomhed overfor at stille spørgsmålene via en tilpasset kommunikation, da enkelte spørgsmål kan forekomme for abstrakte til borgerne. Leder giver udtryk for, at det kan være en overvejelse værd at ændre det udarbejdede interviewskema pga. målgruppens kognitive niveau, således at de spørgsmål som forekommer for abstrakte bliver formuleret mere mod målgruppen af borgere. Det oplyses endvidere, at man fortløbende noterer ændringer i den pædagogiske plan særligt i forhold til delmål og mål. Medarbejderne fortæller desuden, at de forud for handleplansmødet gennemgår planen med borgerne, så borgerne forstår, hvad der står i planen og dermed forberedes til at deltage i mødet. Borgerne kender til deres pædagogiske plan, hvor de selv bestemmer, hvad deres mål er. Borgerne oplever at få støtte og hjælp til det, de har brug for. Personalet er gode til at lytte. En borger fortæller, at hun har tabt sig ved at bruge kondicykel, hvilket var et mål i hendes plan. Tilsynet får fremvist et par pædagogiske planer som meget grundigt beskriver borgerens familieforhold, boligforhold, sociale forhold, fysisk/psykiske forhold, kommunikation, den nære hverdag, uddannelse/beskæftigelse, økonomi og fritid. Derudover beskrives den aktuelle indsats, ligesom borgerens egen af situationen inddrages. Sproget er overalt værdigt og etisk formuleret. Af planerne fremgår der ikke konkrete pædagogiske handlestrategier. Tilsynet vurderer, at der i udarbejdelsen af de pædagogiske planer tages udgangspunkt i flere faktorer, hvilket tilsynet finder relevant. Dog anbefaler tilsynet, at Lindehuset overvejer, om der skal foretages ændringer i interviewskemaet til den pædagogiske plan, således at den i højere grad tager 8

10 højde for borgernes kognitive niveau, ligesom det kunne være givtigt at opstille konkrete pædagogiske mål med handlestrategier, især set i det lys, at data fra pædagogikken viser at dette sker, om end det bare ikke beskrives detaljeret i planerne. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Hverdagen er genkendelig og forudsigelig og det tilstræbes at rammerne er ens og trygge for borgerne. Medarbejderne påpeger, at rutinen er individuel for borgerne hver især. Dette betyder eksempelvis, at borgerne står op på forskellige tidspunkter og har hver deres faste rutiner i løbet af dagen. Der tages hensyn til borgernes behov; f.eks. havde en borger et ønske om at få natmad ved tiden, hvilket blev efterkommet. De fleste borgere er på værksted hele dagen, hvorefter de kommer hjem og får kaffe/the. Flere af borgerne har behov for at slappe af, når de kommer hjem. Nogle af borgerne har fritidsaktiviteter såsom ridning, sløjd og dans. I forhold til aktiviteterne anlægges et individuelt perspektiv, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Leder oplyser, at det tilstræbes at afspejle, hvordan familier lever. Man skal passe på, at der ikke hele tiden er aktiviteter, fordi det kan være svært at rumme for borgerne, hvilket medarbejderne er enige i. Det står i øvrigt også borgerne frit for, om de vil spise fælles eller i egen bolig. Der er flere borgere, der synes, det er hyggeligt at spise sammen. Borgerne har pligter og gøremål i hverdagen, hvor de hjælper til i køkkenet og dækker bord. Medarbejderne har kendskab til deres forpligtelser med ledsagelse i henhold til Servicelovens paragraffer, men de er ikke bekendt med Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard for ledsagelse. Leder oplyser, at der er relevante grunde til at medarbejderne ikke har set kvalitetsstandarden endnu. For at bevare sociale netværk for borgerne er medarbejderne behjælpelige ved at arrangere besøg i andre bofællesskaber, hvis borgerne f.eks. ytrer ønske om at dyrke et venskab med andre borgere fra arbejdspladsen. Derudover har de fleste borgere kontakt med pårørende. Borgerne giver indledningsvist udtryk for, at det er godt at bo i Lindehuset. Aktivitetsniveauet er tilfredsstillende, men borgerne savner lidt socialt samvær. En borger fortæller, at de øvrige borgere sidder i boligen, og vedkommende ville gerne, hvis de kunne se TV sammen i fællesstuen. Borgerne fortæller om den nylige fodboldtur til Parken, hvor de så Danmark mod Malta. Det var en rigtig god tur. Alle borgere har et dagtilbud, hvor de arbejder, og har hjemmedage enten hver uge eller hver anden uge. De pårørende oplever, at værkstederne er gode til at tilbyde borgerne relevante aktiviteter, hvilket også betyder, at borgerne har behov for at hvile, når de kommer hjem til Lindehuset. De pårørende fortæller, at det generelt er oplevelsen, at medarbejderne motiverer til deltagelse i aktiviteter, men respekterer, hvis borgerne har svært ved at deltage. Tilgangen er meget individuel, så aktivitetsniveauet tilpasses den enkelte borgers behov. To pårørende fortæller, at medarbejderne gerne tager med til undersøgelser på sygehuset, så borgerne er trygge, hvilket også giver de pårørende tryghed. 9

11 Andre pårørende fortæller om oplevelser, hvor medarbejderne på anden vis har været lydhøre overfor borgerne. Endelig er der også pårørende som udtrykker en bekymring for borgernes fremtid eksempelvis i relation til borgernes diversitet, et muligt kommende støttebehov eller noget uro på fællesarealerne. Det er tilsynets, at borgernes hverdag er præget af en individuel struktur, som skaber tryghed for borgerne. Borgerne deltager i hverdagslivet ved at varetage forskellige gøremål i dagligdagen ligesom de understøttes i at bevare netværk til borgere fra andre bofællesskaber. Aktivitetsniveauet vurderes passende til formålet. Tilsynet har noteret sig de pårørendes informationer og tilsynet anbefaler at Lindehuset tager disse informationer til sig og drøfter dem på et kommende personalemøde og følger op hvor det er relevant Medindflydelse og kommunikation Hver uge holder borgerne beboermøde, hvor de kan give udtryk for ønsker og være med til at bestemme f.eks. menuen. Der er fast dagsorden, hvor borgerne kan komme med punkter til dagsordenen. Borgerne har selv fået lov til at bestemme, at det skulle hedde beboermøde og ikke brugermøde. Derudover har de været med til at beslutte, at de skal have rundstykker både lørdag og søndag. Det er medarbejdernes indtryk, at borgerne har en god fornemmelse for, hvad de kan bruge møderne til. Borgerne har desuden engageret sig, da Faaborg-Midtfyn Kommune ville indføre en fælles indkøbsaftale om hvor man eksempelvis skulle købe maden henne mm. Borgerne fik via deres engagement gjort opmærksom på, at de ikke ville have, at kommunen skulle bestemme, hvor de skulle handle ind. I forhold til en borger, som færdes meget i nærmiljøet, har butikkerne og borgeren samarbejdet om, hvordan butikkerne kan håndtere borgerens adfærd. Borgeren har f.eks. givet telefonnumre til Lindehuset, som butikken kan benytte, hvis de har behov for det. Borgeren har dermed haft en selvbestemmelse ift, hvordan denne situation skulle tackles hensigtsmæssigt. I relation til beboermødet fortæller medarbejderne, at de har trænet borgerne til at tale på mødet. Dette sker ved, at borgerne får til opgave at lave plancher o.l., over f.eks. ferieønsker, når de skal finde ud af, hvor de skal på ferie henne. På den måde tages der udgangspunkt i borgernes behov for visualiseringer mv. i kommunikationen. For at sikre borgerne så meget selv- og medbestemmelse som muligt, så går medarbejderne gerne en runde til den enkelte borger for at sikre, at de har fået besked og evt. sikre, at borgeren har truffet en beslutning, som borgeren er tilfreds med. På møderne anvendes en legetøjsmikrofon som talepind, så borgerne ved hvem, der har ordet og på den måde holdes der orden og disciplin. Borgerne fortæller, at de afholder beboermøder tirsdag aften, hvor de kan være med til at lave madplan for en måned af gangen. Medarbejderne er gode til at lytte til borgernes kommentarer og ønsker. Endelig bruges møderne også til at tale om sprogbrug og omgangsform i Lindehuset. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres selv- og medbestemmelse på hverdagen via de ugentlige beboermøder og gennem individuel dialog med medarbejderne. 10

12 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne giver udtryk for, at de praktiserer en omgangsform og sprogbrug, som er tilpasset til den enkelte borger. Fælles for kommunikationen er dog at være tydelig, så der ikke spredes usikkerhed men tryghed og forudsigelighed, så borgerne ved, hvad de kan forvente. Derudover er der en omsorgsfuld omgangsform overfor borgerne. Medarbejderne oplyser desuden, at der arbejdes bevidst med at lave personaleskift på borgerne. Der er åbenhed for, at medarbejderne selv kan sige til, hvis de har behov for, at en anden medarbejder tager over i en periode. Den studerende giver desuden udtryk for, at hun altid kan spørge om hjælp. Borgerne oplever, at de generelt har det godt sammen. De kan godt blive uvenner, men er gode til at sige undskyld og snakke om tingene. Det er borgernes oplevelse, at medarbejderne kan være bestemte, f.eks. når man skal op om morgenen og på arbejde. Borgerne er enige om, at de godt kan få lov til at sove længe i weekenden, men en borger fortæller, at han får piller inden kl. 9, og derfor bliver vækket tidligere. Det står ham dog frit for at gå op og sove igen. Endvidere kan borgerne gå ind til sig selv og hvile, hvis de har behov for det. De pårørende oplever, at der anvendes en individuel tilgang i forhold til, hvordan medarbejderne agerer i huset og de fortæller, at de kan mærke forskel på, hvem der er i huset, hvilket de finder positivt. En pårørende fortæller om et mismatch mellem en medarbejder og et familiemedlem, hvilket blev håndteret fagligt på bedste vis. Tilsynet vurderer, at der praktiseres en individuel og værdig sprogbrug og omgangsform mellem borgere og medarbejdere Borgernes fysiske og mentale sundhed Medarbejderne tilkendegiver, at de prøver at motivere borgerne til fysisk aktivitet. Der opfordres til gåture enten solo eller med medarbejdere. Derudover er der to motionscykler. Nogle borgere går desuden til ridning eller step/fitness. I hverdagen opfordres borgerne til at gå til lægen eller lignende, hvis det ligger i gåafstand og vejret er til det. Der er meget fokus på borgernes helbred. Medarbejderne peger dog på, at der er et dilemma i forhold til Serviceloven og borgernes selvbestemmelsesret. Dilemmaet findes både indenfor motion, men også indenfor kosten, hvor medarbejderne opfordrer til sund kost og i øvrigt tilbereder sund og varieret mad i Lindehuset. Men det er borgernes ret selv at bestemme, om de spiser slik og søde sager udenfor måltiderne. Der arbejdes hele tiden på at skabe optimal trivsel under de givne omstændigheder og rammer. Generelt arbejder medarbejderne dog på at give borgerne tryghed gennem en forudsigelig og tydelig ramme, hvor de ved, hvad der forventes af dem. Det er de pårørendes oplevelse, at borgerne trives og er trygge på Lindehuset. En pårørende fortæller, at en borger havde en depression forud for indflytningen på Lindehuset, hvorfor de første tre måneder var svære, men borgeren blev mere og mere tryg, og så begyndte borgeren at trives i huset. Derudover har de sociale relationer betydninger for borgernes trivsel og flere af borgerne har udviklet en større selvstændighed. 11

13 Tilsynet vurderer, at Lindehuset arbejder relevant med borgernes sundhed og anerkender det dilemma, der kan opstå mellem medarbejdernes fokus på sundhed, kost og motion på den ene side og borgernes selvbestemmelsesret på den anden side. Tryghed og trivsel for borgerne skabes gennem tydelighed og forudsigelighed Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Der forefindes skriftlige procedurer og retningslinjer for medicinhåndtering på Lindehuset. Der er to medicinansvarlige medarbejdere, som begge har medicinkursus, og der samarbejdes med Viftens sygeplejersker, som også er sparringspartner i forhold til vidensdeling på området. Der kvitteres ikke for udlevering af medicin, men der noteres, hvis man ikke får givet medicin. De utilsigtede hændelser indberettes af de medicinansvarlige, og drøftes på personalemøder med henblik på at drages fælles læring. Adspurgt, om det kunne være relevant med kvittering for medicinudlevering og -givning, oplyser medarbejderne, at de har et system, som overflødiggør registrering af medicinudlevering og -givning. Leder tilkendegiver, at hun ikke er ikke klar over, at medarbejderne ikke registrerer medicingivning, men at procedurerne er godkendt af embedslægen. Tilsynet observerer under rundgang medicinopbevaringen og udleveringssystemet. Derudover spørges ind til borgere, der selv opbevarer medicin. Leder og medarbejdere oplyser, at disse borgere altid låser døren, når de forlader deres bolig. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendt med procedurer og retningslinjer for håndtering af medicin samt indberetning af utilsigtede hændelser. Der er to medicinansvarlige, og der samarbejdes i øvrigt med Viftens sygeplejersker. Tilsynet konstaterer desuden, at medicinen opbevares forsvarligt. Dog vil tilsynet anbefale, at Lindehuset drøfter og overvejer at indføre registrering af medicinudlevering og givning Magtanvendelse og konflikthåndtering Medarbejderne har kenskab til regler, procedurer og retningslinjer i forhold til magtanvendelser. Indberetninger drøftes på næstkommende personalemøde, så alle kan drage læring af dem. Gråzonetilfældene drøftes sommetider på personalemøde, men det sker ikke systematisk. Opfølgning med den involverede borger sker gennem dialog om hændelsen. Ligeledes samtales med borgere, der har overværet episoden. Denne opfølgning står dog ikke beskrevet i proceduren. Leder tilkendegiver, at det er en naturlig del af opfølgningen. Borgerne er desuden gode til selv at bringe det op på beboermøderne. Endvidere oplyser leder borgerne om deres muligheder for at klage, alt for at sikre borgernes retssikkerhed. Leder er opmærksom på, at det faktisk er kommunens ansvar at orientere herom, men vil gerne sikre sig. Der foregår ikke mange magtanvendelser, der har således i 2013 været to indberetninger. Ved tilfælde hvor medarbejderne ikke kan finde en fagligt tilfredsstillende løsning på en borgers udfordrende adfærd involveres VISO. Dette er f.eks. sket i forhold til en borger med tendens til udadreagerende adfærd. 12

14 For at undgå magtanvendelse arbejdes der forebyggende på flere områder. Eksempelvis søger medarbejderne at være til stede i fællesrummet, når borgerne er til stede, så de kan være dem behjælpelige i sociale relationer og dermed undgå konflikter borgerne imellem. Det er tilsynets, at medarbejderne har kendskab til gældende regler for magtanvendelse. Der foretages indberetninger på magtanvendelser, som efterfølges af en intern opfølgning med henblik på læring for hele medarbejdergruppen. Tilsynet noterer, at der ikke foregår systematisk drøftelse af magt i gråzonen, hvorfor tilsynet anbefaler, at dette sker på hvert personalemøde. Dette for at skærpe opmærksomheden yderligere på den faglige drøftelse af pædagogiske indsatser og indgreb. Endelig konstaterer tilsynet, at der indhentes relevant viden, når behovet herfor opstår. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Der er aftalestyring med socialudvalget, hvor der aftales fokusområder for Viften og lokalt på Lindehuset. Der er en fælles vision for Viften, som blev lavet dengang Viften blev lagt sammen. Der er ligeledes et værdisæt og en servicedeklaration. Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er synlige for medarbejderne Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Der er en stabil personalegruppe. Vikarbehovet dækkes af deltidsansatte samt løse vikarer, som er meget kendte i huset og har indgående kendskab til borgerne. Sygefraværet er lavt, ifølge leder ligger det på 3-4 %. Der er på nuværende tidspunkt ikke et pårørenderåd. Leder er åben overfor at etablere et pårørenderåd, og giver desuden udtryk for at være åben for at drøfte, hvordan pårørenderådet skal fungere. Der foreligger en introduktionsplan til nyansatte samt vikarer. Denne inkludere følvagter, så den nyansatte ved, hvad der foregår i huset i løbet af døgnet. Derudover prioriterer medarbejderne god dialog og samtaler med den nyansatte, så vedkommende føler sig taget godt imod. Leder tilføjer, at der pt. arbejdes på at lave en mere lokal version af introduktionsmaterialet specifikt målrettet Lindehuset jf., at det nuværende materiale kan have en overordnet karakter. Ifølge pårørende, opleves medarbejderne som søde, venlige og kompetente. Generelt sætter de pårørende stor pris på dem. Pårørende fortæller, at det er forsøgt at etablere et pårørenderåd tidligere, men det lykkes ikke, da man fandt, at ledelsen gjorde det glimrende. De pårørende giver udtryk for, at de gerne vil have et pårørenderåd. I den forbindelse peger en pårørende på, at det er vigtigt med en god dialog mellem personale og pårørende, hvilket et pårørenderåd kan være med til at styrke. Endelig udtaler en pårørende, at medarbejdergruppen er stabil og har 13

15 engagement. Den pårørende finder det dog også altid godt med en eventuel ny medarbejder, da nye medarbejdere kan komme med ny inspiration. Tilsynet vurderer, at der er en lav personaleomsætning samt et lavt sygefravær. Vikartimer dækkes af deltidsansatte og løse vikarer med indgående kendskab til borgergruppen. Der foregår introduktion af nye medarbejdere efter en fast plan. Tilsynet bemærker, at der er ønske fra pårørende om etablering af et pårørenderåd, ligesom tilsynet bemærker, at ledelsen er åben overfor dette Kompetenceudvikling MUS-samtalerne for 2013 er næsten afviklet. De har været gennemført som en walk n talk rundt om den lokale sø, hvilket har fungeret godt. Der afholdes temadage for hele personalegruppen. Derudover søger Lindehuset viden hos Forebyggelsesfonden og VISO, når det skønnes relevant. Der har også været kursus med Bo Hejlskov, som alle medarbejdere fandt givtigt. Der har tidligere været supervision ved ekstern supervisor, men personalegruppen har valgt det fra. Medarbejderne oplyser desuden, at de overvejende finder, at der er mulighed for kompetenceudvikling, ligesom det også bliver påpeget, at der i dagligdagen finder kompetenceudvikling sted, idet borgerne konstant udvikler medarbejderne jf., at de fortløbende skal forholde sig til borgernes forskellige udviklingsniveauer. En medarbejder skal på praktikvejlederuddannelse. Afslutningsvis oplyser leder, at der pt. er kursus om, hvordan man udarbejder handleplaner. Det er tilsynets, at medarbejderne modtager relevant kompetenceudvikling i form af temadage, kollektive kurser og enkelte individuelle uddannelsesforløb Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Det oplyses, at der har været afviklet en trivselsundersøgelse for det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne oplyser, at der har været fokus på det psykiske arbejdsmiljø de senere år. Dette har blandt andet omhandlet flere gode arbejdsdage. Medvirkende til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er, at medarbejderne altid er bevidste om, hvor de andre er, samt at de støtter op om hinanden. Det fysiske arbejdsmiljø er ligeledes undersøgt, og også her påpeges det, at det er velfungerende. Fysisk vold og trusler indberettes, og tages op til drøftelse på personalemøderne. Endvidere har Lindehuset arbejdet med handleplaner om flugtveje. Det er vigtigt, at medarbejderne altid har en flugtvej, når de er sammen med borgerne. Der gennemføres brand- og evakueringsøvelser. Borgerne deltager ikke i øvelserne, men ved, at de skal blive i deres lejligheder. Det er medarbejdernes, at målgruppen ikke kan rumme egentlig øvelser. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er samlet set tilfredse med arbejdsmiljøet. Der har bl.a. været stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at skabe flere gode arbejdsdage. Fysisk vold og trusler 14

16 indberettes og drøftes efterfølgende på personalemøde. Endvidere konstaterer tilsynet, at der løbende gennemføres brand- og evakueringsøvelser for medarbejderne, samt at borgerne ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand. 3.6 Øvrige udfordringer Der oplyses ikke om nogen form for øvrige udfordringer. Tilsynet har ingen kommentarer. 15

17 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 16

18 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Faaborg-Midtfyn Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 17

19 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18