Kollektiv trafik Forbedret busfremkommelighed i Aalborg. Projektkatalog

Transkript

1 Kollektiv trafik Forbedret busfremkommelighed i Aalborg Projektkatalog December 2015

2 Rapport: Forbedret busfremkommelighed i Aalborg projektkatalog Projektorganisation: Morten Jensen, Aalborg Kommune Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune Maria Vestergaard Quvang Harck, Aalborg Kommune Jeppe Astrup Andersen, Aalborg Kommune Christopher Holland, COWI A/S Dan Nissen, COWI A/S Redaktion: Ortofoto: Copyright: COWI A/S, Christopher Holland DDO land2014. Copyright COWI. Aalborg Kommune Dato: December 2015 Kontaktperson: Kontaktadresse: Hjemmeside: Morten Jensen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen Kollektiv Trafik Danmarksgade Aalborg Tlf

3 Indhold 1. Indledning Status for den kollektive trafik Kortlægning af fremkommelighedsproblemer Aalborg C Aalborg S og SV Aalborg Ø og SØ Nord for Limfjorden Samlet projektoversigt

4 1. Indledning Baggrund I 2010 gennemførte Aalborg Kommune en samlet kortlægning af fremkommelighedsproblemerne for bustrafikken på vejnettet. Denne kortlægning dannede baggrund for en målrettet indsats for at forbedre fremkommeligheden for bustrafikken, som blev sammenfattet i et projektkatalog. Projektkataloget omfattede en prioriteret investeringsplan for projekter, der skulle forbedre fremkommeligheden for busserne på vejnettet i Aalborg med fokus på de vigtigste korridorer for den kollektive trafik i Aalborg. Aalborg Kommune har i løbet af de sidste fem år gennemført flere af de foreslåede tiltag fra dette projektkatalog til at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik i Aalborg. Med ønsket om at efterkomme det stigende behov for transport, som fremtiden bringer - især i lyset af den vækst, som Aalborg oplever i disse år - er der behov for initiativer, som sikrer fremkommeligheden for den kollektive trafik i fremtiden. Der er derfor behov for at opdatere projektkataloget, så det tager højde for udviklingen de seneste år og understøtter de gældende mål om mere vækst i den kollektive trafik samt etablering af mere højklasset kollektiv trafikbetjening i byen. Sammenhæng med øvrig planlægning Projektkataloget for forbedret busfremkommelighed fokuserer på de store transportkorridorer for den kollektive trafik, hvor tiltag for bustrafikken vil påvirke flest mulige passagerer. Kataloget tager sit udgangspunkt i ønsket om at opnå en forbedret rejsetid og regularitet for bustrafikken og deraf medføre gevinster i form af både driftsbesparelser og flere passagerindtægter. Projektkataloget for forbedret busfremkommelighed skal indgå i arbejdet med udmøntningen af Aalborg Kommunes Mobilitetsstrategi fra Resultatet af dette arbejde bliver en ny trafikplan for Aalborg Trafikken 2040, som tegner fremtidens Aalborg for alle mobiliteter herunder også kollektiv trafik. 4

5 Busprioritering i signalanlæg med GPS Busprioritering i signalanlæg med spoler Bussluser Busbaner eller busgader 5

6 2. Status for den kollektive trafik Gennemførte projekter Der er siden 2010 gennemført flere af busfremkommelighedsprojekterne fra seneste projektkatalog. Busvejen (Bertil Ohlins Vej) er blevet forlænget fra Universitetsområdet til Grønlands Torv med forbindelse til Gigantium og pendlerpladsen ved motorvej E45. Dette projekt havde højst prioritet i seneste projektkatalog. Busvejen har været med til at nedsætte rejsetiden med op til 7 minutter i myldretiden og forbedre regulariteten for busser mellem midtbyen og Universitetsområdet. I dag anvender metrobuslinje 2 og 5 samt regionalbuslinje 54 busvejen. Der er foretaget en omlægning af bybuslinje 15 fra Vesterbro og Kong Chr. Allé til Hasserisgade for at undgå kødannelserne i myldretiden på Vesterbro mellem Hasserisgade og Østre Allé. Ruten ad Hasserisgade er desuden kortere. Dette projekt havde høj prioritet i seneste projektkatalog. Den eksisterende kombinerede bus- og højresvingsspor på Sohngådsholmsvej ved krydset med Østre Allé er blevet forlænget for at sikre, at busser holder mindre i kø frem mod krydset. Dette tiltag har været med til at nedsætte bussernes rejsetid med ca. 1 minut i myldretiden. Der er etableret et separat venstresvingsspor og et kombineret venstre- og højresvingsspor på Mølleparkvej i krydset ved Hobrovej for at øge kapaciteten på Mølleparkvej 6 og dermed forbedre trafikafviklingen gennem krydset. Der er desuden etableret en separat højresvingsbane på den vestlige side af Annebergvej i krydset ved Kong Chr. Allé med henblik på at forbedre trafikafviklingen på Annebergvej gennem krydset. Herudover er der afsat midler i 2016 til etablering af et busspor på Hobrovej, som skal lede busser i sydgående retning frem mod krydset ved Ny Nibevej og Indkildevej. Dette projekt var også højt prioriteret i seneste projektkatalog. Fremtidens kollektiv trafik Den allerede planlagte udvikling i Aalborg by de næste år forventes at give et stort antal nye boliger og arbejdspladser, som hovedsageligt kommer til at ligge i byens vækstakse. Det er ønsket, at en større del af trafikvæksten i fremtiden skal ske i den kollektive trafik. Dette stiller krav til det kollektive trafiksystem i Aalborg. Der vil i takt med byens og trafikkens udvikling være et stigende behov for højklasset kollektiv trafik, som effektivt kan håndtere persontrafikken. Aalborg Kommune har planer om at etablere et BRT system i korridoren mellem Vestbyen, Midtbyen og Aalborg Øst med forbindelse til Universitetet og Nyt Aalborg Universitetshospital. Busvejen var første etape i realiseringen af denne plan. Fra 2016 gennemføres omlægninger af busnettet, så passagererne får en direkte buslinje mellem Vestbyen og Universitetet. I de efterfølgende år foretages yderligere tilpasninger af rutenettet, så det i højere grad understøtter et BRT system. Aalborg Kommune har ligeledes en strategiplan for gradvist at udvide driften på flere af byens bybuslinjer i takt med den stigende efterspørgsel på kollektiv trafik. I takt med den øvrige trafiks udvikling vil vet være nødvendigt at sikre en bedre fremkommelighed for det stigende antal busser på vejnettet. Byens udvikling Den øvrige udvikling af byen og byens infrastruktur kan påvirke den kollektive trafiks passagergrundlag og fremkommelighed på vejnettet. En stor del af byens udvikling vil i de kommende år ske som byomdannelse i midtbyområderne i Aalborg og Nørresundby. De fleste af byomdannelsesområderne er placeret langs de store transportkorridorer i Aalborg. Det vil således være nødvendigt at afhjælpe fremkommelighedsproblemer i disse korridorer for at kunne give en hurtig og effektiv kollektiv trafikbetjening af områderne. Der arbejdes bl.a. i øjeblikket på et afmærknings- og signalprojekt for Vesterbro.med fokus på at opnå en bedre trafikafvikling på strækningen gennem midtbyen.

7 Omdannelsen af havnefronten i Aalborg er nu nået til Østre Havn. Eternitgrunden er under omdannelse til en ny bydel med boliger, kontorer og butikker. Vejnettet omkring Eternitgrunden planlægges udbygget i takt med omdannelsen. forbindelse planer om at signalregulere krydset Østerbrogade/Havnegade. Den kollektive trafik bør styrkes gennem en hensigtsmæssig koordinering med byudviklingen, da der vil der være mange potentielle nye kunder i disse byudviklingsområder. Der vil være mulighed for at planlægge en servicering af områderne, så der opnås en større andel kollektive trafikrejsende end andre steder i byen. På sigt vil omdannelsen af Godsbanearealet også give nye udfordringer til byens vejnet. I Aalborg Øst er der omfattende planer for udvikling af området ved Universitetsparken og for etableringen af Nyt Aalborg Universitetshospital. Etablering af Egnsplanvej vil være med til at aflaste nogle af de større trafikveje i området. Der er planer om en ændring af disponeringen af arealanvendelsen i City Syd. En ny biograf er ved at blive etbaleret. Slagterigrunden Nørresundby Havnefront Spritfabrikken Teaterkvarteret Godsbanearealet Stigsborgkvarteret Østre Havn Eternitgrunden Nord for Limfjorden vil udbygningen af Lindholm Brygge og Slagterigrunden fortsætte de næste år. Hertil er der planer for udvikling af dele af Nørresundby Havnefront samt Stigsborgkvarteret, hvilket kræver infrastrukturelle tiltag. Der er i denne Universitetsparken Placeringen af de væsentligste byudviklingsområder i Aalborg. Nyt sygehus 7

8 3. Kortlægning af fremkommelighedsproblemer Metode Fremkommelighedsproblemerne for busserne er kortlagt på baggrund af en bearbejdning af dataudtræk fra en central database, der indeholder alle registreringer af bussernes ankomstog afgangstidspunkter ved hvert enkelt stoppested i Aalborg. Fremkommelighedsproblemerne er kortlagt på baggrund af to metoder: Rejsetidsforhold Rejsehastighed. Datagrundlag Der er anvendt data fra følgende buslinjer: Metrobuslinje 1, 2, 5 og 6 Bybuslinje 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 Lokalbuslinje 39 Regionalbuslinje 50, 52, 54, 55, 56, 70, 71, 42/72, 73, 74, 100 og 200. Medtagelsen af disse buslinjer sikrer, at kortlægningen dækker alle strækninger med fast rutedrift i Aalborg dog med undtagelse af servicebuslinjerne S1, S2 og S3. Disse buslinjer er ikke medtaget, da de ikke er i drift i myldretiden. Kørselsmønstret er desuden anderledes end de øvrige bybuslinjer med lavere rejsehastighed og mindre direkte kørsel. De anvendte data er fra tirsdage, onsdage og torsdage i februar, marts og september 2015 dog er data fra vinterferien i uge 7 og 8 samt påskehelligdagene i uge 14 ikke medtaget. Dette omfatter i alt knap ture fordelt på ca. 660 strækninger mellem stoppesteder i Aalborg. Spidsperioden er defineret som værende i tidsrummene kl og Aftenperioden, hvor der antages at være fri fremkommelighed, er vurderet til at ligge i tidsrummet kl Rutenettet i kortlægningen af fremkommelighedsproblemer for busserne på vejnettet i Aalborg. 8

9 Rejsetidsforhold Hver strækning tildeles et fremkommelighedsniveau, der opgøres som forholdet mellem bussernes rejsetid i spidsperioderne med rejsetiden i en aftenperiode, hvor der antages at være fri fremkommelighed. Hermed fås et mål for størrelsen på den forsinkelse, som busserne påføres af bl.a. den øvrige trafik. Beregningen af fremkommelighedsniveauer er foretaget med udgangspunkt i bussernes rejsetider mellem stoppesteder. Tiden ved selve stoppestedet (stoptiden) indgår ikke i rejsetiderne. Rejsetiderne er aggregeret retningsfordelt for alle strækninger for: Morgenspidsperioden Eftermiddagsspidsperioden Aftenperioden. Ud fra logningerne er der for hver periode regnet en medianrejsetid. Medianrejsetiden for aftenperioden divideres med medianrejsetiderne for hver af de to spidsperioder, hvorved der fremkommer et fremkommelighedsniveau i henholdsvis morgen- og eftermiddagsspidsperioden. Fremkommelighedsniveau er defineret ved, at jo lavere et fremkommelighedsniveau, jo dårligere fremkommelighed. F.eks. betyder et fremkommelighedsniveau på 0,50, at rejsetiden for bussen i gennemsnit over perioden er dobbelt så lang i den pågældende spidstime i forhold til aftenperioden med fri fremkommelighed. Fremkommelighedsniveau Forsinkelse > 1 Ingen forsinkelse 0,9-1 Ubetydelig forsinkelse 0,8-0,9 Begyndende forsinkelse 0,6-0,8 Stor forsinkelse < 0,6 Kritisk forsinkelse Bussernes fremkommelighedsniveau er suppleret med et forsinkelsestal, hvor bussernes forsinkelse på vejnettet opregnes med antallet af busafgange i spidsperioden. På denne måde kan der tages højde for strækninger med mange busafgange, som oplever begyndende eller stor forsinkelse. Rejsehastighed Der beregnes en medianrejsehastighed i spidsperioderne for busserne på hver strækning ved at dividere rejsetiden med længden på den kørte strækning mellem stoppestederne. Medianrejsehastighed i spidsperioderne kan sammenlignes med f.eks. den forventede rejse hastighed eller den skiltede hastighed på vejnettet. På denne baggrund kan der udpeges strækninger, hvor rejsehastigheden i spids perioder er lav eller lavere end forventet. 9

10 Beregnet rejsehastighed for busserne i henholdsvis morgen- og eftermiddagsspidsperioden samt strækninger med skiltet hastighed på over 50 km/t. 10

11 Udpegede problemlokaliteter Der er foretaget en udpegning og besigtigelse af lokaliteter med fremkommelighedsproblemer for busserne. Hvor er problemerne størst? Størstedelen af problemstrækningerne, målt ud de beregnede forsinkelser, er koncentreret på store dele af det overordnede vejnet i Aalborg. De største beregnede forsinkelser for busserne i spidsperioderne optræder således på: Limfjordsbroen Sønderbro Jyllandsgade Hobrovej Sohngårdsholmsvej Østerbro Skelagervej Hjørringvej Vesterbro Prinsensgade. Sammenligner man de beregnede forsinkelser med tilsvarende kort fra 2010 på de næste sider, fremgår det, at der er sket væsentlige fremkommelighedsforbedringer på strækningen ud til Universitetet som følge af etableringen af Busvejen. Ligeledes fremgår det, at busser ikke længere oplever store forsinkelser for busserne på Kong Chr. Allé og Vesterbro, da de er flyttet til Hasserisgade. Det ses dog også, at fremkommelighedsproblemerne er blevet større og mere udbredt på især de to nordlige indfaldsveje frem mod Limfjordsbroen. Der en desuden en række strækninger, hvor den gennemsnitlige rejsehastighed er meget lav. Årsagen til den lave rejsehastighed i myldretiden på størstedelen af stækningerne vurderes at være kødannelser i spidsperioderne, idet mange af strækningerne ligger på eller i tilknytning til det overordnede vejnet i Aalborg, Nogle af strækningerne i midtbyen har en lav rejsehastighed henover hele dagen, hvilket kan være afstedkommet af vejenes funktion. Enkelte strækninger har en rejsehastighed i spidsperioden på kun ca. 1/3 af den skiltede hastighed. På disse strækninger vurderes at være et potentiale i at øge bussernes rejsehastighed. Strækningerne ligger på henholdsvis Over Kæret, Hobrovej, Østre Allé og Halsvej. Der blev i uge 46 og 47 i 2015 gennemført en besigtigelse af de udpegede problemstrækninger. Besigtigelsen af de udpegede problemlokaliteter er gennemført ved at gennemkøre og observere trafikafviklingen på størstedelen de pågældende lokaliteter i de spidsperioder, hvor der er kortlagt fremkommelighedsproblemer. De største fremkommelighedsproblemer, der blev observeret for busserne, var på følgende lokaliteter. Limfjordsbroen - Vesterbro Vesterbrogade Østerbrogade Hobrovej (Søndre Skovvej - Østre Allé) Sønderbro (Ny Kærvej - Østre Allé) Jyllandsgade v. Sønderbro Over Kæret (Hobrovej - Enggårdsgade) Østerbro v. Karolinelundsvej. Herudover nævnte buschaufførerne, at krydsning af Universitetsboulevarden samt Østre Allé ved Langelandsgade kan give anledning til forsinkelser. Langt størstedelen af de oplevede problemer på strækningerne kan relateres til de største kryds på ovenstående strækninger. På nogle af disse strækninger er de mulige løsninger på bussernes fremkommelighedsproblemer begrænset af, at det ikke er muligt at foretage vej- eller krydsudbygninger. Det bør derfor generelt undersøges, hvorvidt eventuel eksisterende busprioritering i signalanlæggene fungerer efter hensigten i disse kryds. En anden tilgang til at løse de oplevede fremkommelighedsproblemer kunne være at forsøge at ændre bilisters adfærd via nudging, hvor man f.eks. gennem bedre trafikinformation kan forsøge at lede bilister ad andre ruter end hovedkorridorer for den kollektive trafik i myldretiden. Denne tilgang kunne eksempelvis praktiseres for strækninger, hvor bussernes forsinkelser er svære at reducere gennem fysiske tiltag. 11

12 Beregnet fremkommelighedsniveau for busserne i henholdsvis morgen- (øverst) og eftermiddagsspidsperioden (nederst) i Ved flere beregnede fremkommelighedsniveauer på samme strækning er det dårligste fremkommelighedsniveau vist. 12

13 Beregnet fremkommelighedsniveau for busserne i henholdsvis morgen- (øverst) og eftermiddagsspidsperioden (nederst) i Ved flere beregnede fremkommelighedsniveauer på samme strækning er det dårligste fremkommelighedsniveau vist. 13

14 Oversigt over lokaliteter med beregnede eller konstaterede fremkommelighedsproblemer. 14

15 4. Aalborg C Eksisterende vej- og trafikforhold I den centrale del af Aalborg kører størstedelen af buslinierne på de store veje. By- og regionalbusser mod den sydvestlige del af Aalborg kører i dag fra Aalborg Busterminal ad Østre Allé, mens by- og regionalbusser mod den sydøstlige del af Aalborg i dag kører ad Østerbro og Jyllandsgade samt Østre Allé. Boulevarden og rampen ved Aalborg Busterminal udgør en central buskorridor, der skaber forbindelse mellem de nordlige og sydlige områder. Problemer for busserne i dag Der er tæt trafik på mange af de store veje i dag. Alle buslinier, som kører på Vesterbro og Limfjordsbroen, oplever i dag væsentlige forsinkelser i myldretiden som følge af for lidt kapacitet for den ligeudkørende trafik i krydsene. Værst er det i sydgående retning om morgenen. Denne strækning udgør i dag en flaskehals for al kollektiv trafik nord for Limfjorden. I myldretiden er der i dag forsinkelser for busserne på Jyllandsgade. Kortlægningen viser, at forsinkelsen især optræder i østgående retning om eftermiddagen mellem Dag Hammerskjölds Gade og Sønderbro. Jyllandsgade er bindeleddet for flere af buslinjerne mellem Aalborg Busterminal og det sydlige og østlige Aalborg. I myldretiden er der ca. 30 busafgange på Jyllandsgade i hver retning, og der er i dag busprioritering i krydsene på strækningen De registrerede forsinkelser på Jyllandsgade forventes at blive forværret som følge af trafikstigninger i takt med den fortsatte omdannelse af Godsbanearealet, selvom området i udgangspunktet betjenes fra Dag Hammerskjölds Gade og Hjulmagervej :00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 Rejsetid i sekunder 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 Vesterbrogade Jomfru Ane Gade (Limfjordsbroen) Vandværket Eternitten (Sønderbro) Politigården Brandstationen (Jyllandsgade) Rejsetidsvariation henover dagen for nogle af problemstrækningerne i Aalborg C. 15

16 Der er kortlagt forsinkelser for bybuslinje 13 på Sønderbro mellem Ny Kærvej og Østre Allé. De kortlagte forsinkelser på Sønderbro forventes at blive forværret som følge af den generelle trafikvækst og byomdannelsen i naboområderne. Dette må forventes at nødvendiggøre en udbygning af krydset Sønderbro/Østre Allé. Der er kortlagt forsinkelser for busser på Østerbro i vestgående retning gennem krydset ved Karolinelundsvej på grund af manglende kanalisering i krydset. Forsinkelserne er størst i eftermiddagsspidsperioden. problemer på ringen Østre Allé-Kong Chr. Allé. En eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse er den eneste reelle løsning på trafikproblemerne i korridoren Vesterbro- Limfjordsbroen. Etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse vil til gengæld kunne give en væsentlig aflastning af denne korridor samt korridoren Vestergade-Thistedsvej nord for Limfjorden og åbne op for nye muligheder for at prioritere den kollektive trafik i korridoren. Flere større byområder i det centrale Aalborg er under omdannelse og vil have betydning for den fremtidige trafik og trafikbetjening. Af disse områder er de væsentligste Havnefronten, Budolfi Plads, Godsbanearealet, Eternitgrunden og Østre Havn. Ud over at skabe et passagerpotentiale, vil områderne generere lokal mertrafik. Eventuelle tiltag for busserne i krydset Østerbro/Karolinelundsvej har indtll videre afventet udviklingen af Havnefronten og Østerbro Brygge. Omdannelsen af disse områder er nu i den sidste fase. Kortlægningen viser, at bybuslinie 16 i dag oplever forsinkelser i myldretiden i krydset Kong Chr. Allé/Annebergvej i østgående retning. Dette kunne dog ikke konstateres ved besigtigelse af lokaliteten Metrobuslinie Bybuslinie Regionalbuslinie Døgntrafik 2010 Døgntrafik 2025 Kortlægningen har også vist, at busser oplever forsinkelser gennem krydset Nytorv / Rendsburggade ved Friis, og at bussernes rejsehastighed er lav på flere strækninger i midtbyen. Den fremtidige trafik Trafikmodelberegninger for 2025 viser, at trafikken vil stige på vejnettet i midtbyen. Således vil flaskehalsen på Limfjordsbroen og Vesterbro blive forværret i løbet af de næste år. Trafikken vil også give stigende Trafikmodelberegninger af den eksisterende og fremtidige trafik i 2025 på vejnettet i Aalborg C. 16

17 Skitseprojekt for busspor i Jyllandsgade som en del af et BRT projekt mellem Midtbyen og Aalborg Øst. Tiltag for bustrafikken De fleste foreslåede tiltag for bustrafikken knytter sig til det overordnede vejnet i midtbyen. Nogle af tiltagene omfatter etablering af busbaner, mens andre af tiltagene i højere grad sigter mod en reducering af biltrafikken på strækninger, hvor busser bør have en højere prioritet. Busspor på Limfjordsbroen Det foreslås at etablere busspor i én eller begge retninger på Limfjordsbroen for at forbedre bussernes fremkommelighed i myldretiden Et busspor i sydgående retning bør prioriteres højst. Tiltaget er afhængig af etablering af en vestlig 3. Limfrjodsforbindelse. Busspor på Jyllandsgade Etablering af busspor i begge retninger på Jyllandsgade på strækningen mellem Dag Hammerskjölds Gade og Sønderbro vil i høj grad kunne være med til at reducere fremkommelighedsproblemerne for busserne på strækningen. Tiltaget understøtter ønsket om at prioritere den kollektive trafik mellem midtbyen, Universitetet og Nyt Aalborg Universitetshospital højt. Ændringer i krydset Sønderbro/Østre Allé I Vejudbygningsplanen er der afsat midler til en udvidelse af krydset med en ekstra venstresvingsbane på alle fire ben i krydset. Denne udvidelse vil give krydset en større kapacitet og dermed kunne reducere de forsinkelser, som bybuslinje 13 oplever i myldretiden i dette kryds. Ensretning af Østerbro for biltrafik Det foreslås at ensrette Østerbro for biltrafik i vestgående retning på strækningen mellem Karolinelundsvej og Danmarksgade. Dette tiltag vil gøre det lettere at afvikle venstresvingende trafik fra Østerbro mod Karolinelundsvej og dermed også forbedre fremkommeligheden for busser i vestgående retning på Østerbro. Ensretning af Borgergade for biltrafik Det foreslås at ensrette Borgergade for biltrafik i vestgående retning på strækningen mellem Vesterbro og Badehusvej. Dette tiltag vil gøre det lettere at afvikle venstresvingende trafik fra Borgergade øst mod Vesterbro og dermed også forbedre fremkommeligheden for busser i vestgående retning i Borgergade. Ændringer på Boulevarden En reduktion af biltrafikken til kun at omfatte vare- og ærindekørsel på hele Boulevarden vil frigive mere plads til den kollektive trafik. Med tiltaget gives endnu højere prioritet i hovedkorridoren for den kollektive trafik i midtbyen. 17

18 Afmærknings- og signalprojekt på Vesterbro Der foreligger et afmærknings- og signalprojekt for Vesterbro, som bl.a. omfatter etablering af et busspor på Hasserisgade i krydset ved Vesterbro. Dette vil være med til at sikre en bedre afvikling af busser gennem krydsene Vesterbro/Hasserisgade og Vesterbro/Prinsensgade. Projektet omfatter desuden justering af grøntider i krydsene Vesterbro/ Vingårdsgade og Vesterbro/Algade. Busprioritering i krydset Langelandsgade/Østre Allé Etablering af busprioritering i signalanlægget ved Langelandsgade/ Østre Allé kan være med til at sikre en bedre afvikling af forsinkede busser gennem krydset. Tiltaget skal dog kunne harmoniseres med SPOT systemet, som allerede i dag giver en trafiktilpasset signalstyring på Østre Allé. Muligheden for etablering af busprioritering i krydset bør undersøges nærmere. 1 Busspor på Limfjordsbroen 2 Busspor på Jyllandsgade 3 Ændringer i krydset Sønderbro/Østre Allé 4 Ensretning af Østerbro for biltrafik 5 Ensretning af Borgergade fo biltrafik 6 Reduktion af biltrafik på Boulevarden 7 Afmærknings- og signalprojekt på Vesterbro 8 Busprioritering i krydset Langelandsgade/Østre Allé Oversigt over foreslåede tiltag på vejnettet i Aalborg C. 18

19 5. Aalborg S og SV Eksisterende vej- og trafikforhold Busbetjeningen af den sydlige og sydvestlige del af Aalborg sker ad en central nord-sydgående hovedakse Hobrovej som de fleste by- og regionalbusser kører ad mellem Aalborg Busterminal og det sydlige og sydvestlige opland. Hobrovej er 4-sporet på det meste af strækningen, og trafikken på vejen domineres af oplandstrafik og trafikken til og fra City Syd. Flere større tværgående forbindelser krydser Hobrovej. Skelagervej-Over Kæret udgør en tværforbindelse mellem Hasseris og Aalborg Universitet, mens Ny Nibevej-Indkildevej udgør en regional forbindelse længere mod syd. Problemer for busserne i dag Der opstår jævnligt kødannelse på Hobrovej i myldretiden - især ved de store kryds ved Østre Allé, Over Kæret og Ny Nibevej, hvilket også giver forsinkelser på de buslinjer, der gennemkører disse kryds. Der er registreret forsinkelser for busser i nordgående retning på Hobrovej mellem Søndre Skovvej og Østre Allé, som især skyldes at der ikke er nok kapacitet for den ligeudkørende trafik i nordgående retning i krydset Hobrovej/Østre Allé. Krydset er et af de største i Aalborg og er allerede blevet udvidet flere gange i takt med trafikudviklingen. I myldretiden er der ca. 25 busafgange i timen i hver retning mod Aalborg Busterminal, og derfor udgør krydset et væsentligt knudepunkt for den kollektive trafik. Busserne oplever også forsinkelser i myldretiden på andre dele af Hobrovej. Det gælder især i nordgående retning på strækningen mellem Ny Kærvej og Søndre Skovvej som følge af tilbagestuvning fra Østre Allé samt i sydgående retning gennem krydset ved Ny Nibevej og Indkildevej. Herudover kører busserne i sydgående retning med lav rejsehastighed i myldretiden gennem krydsene ved Over Kæret samt ved Nibevej og Dallvej. Flere er disse kryds udgør store knudepunkter for trafikken i dag, hvor der dagligt er kødannelser i myldretiden. Der er registreret forsinkelser for metrobuslinje 5 i vestgående retning om morgenen på Over Kæret og i østgående retning om eftermiddagen på Skelagervej. Forsinkelserne skyldes krydset ved Hobrovej, hvor trafikafviklingen i krydset er præget af store trafikstrømme i alle krydsets vejgrene. Der er registreret forsinkelser i morgenspidsperioden for bybuslinje 16 i nordgående retning i krydset Stjernevej/Over Kæret. 19

20 :00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 Rejsetid i sekunder 21:00 22:00 23:00 Stjernevej Mariendal Mølle (Over Kæret) Gøteborgvej Malurtvej (Skelagervej) Sygehus Syd Aalborg Busterminal (Hobrovej) Rejsetidsvariation henover dagen for nogle af problemstrækningerne i Aalborg S og SV Metrobuslinie Bybuslinie Regionalbuslinie Døgntrafik 2010 Døgntrafik 2025 En ændring af disponeringen af arealanvendelsen i City Syd kan skabe mere trafik til og fra det store centerområde.i så fald vil det også skabe en større trafik på Hobrovej. Trafikmodelberegninger af den eksisterende og fremtidige trafik i 2025 på vejnettet i Aalborg S og SV. Der er desuden kortlagt forsinkelser for bybuslinje 11 i eftermiddagsspidsperioden i krydsende Skelagervej/ Hasserisvej (nordgående retning) samt Stolpedalsvej/Hasserisvej (sydgående retning). Den fremtidige trafik Trafikmodelberegninger for 2025 viser, at trafikken fortsat forventes at stige på det overordnede vejnet i Aalborg S og SV. Trafikvæksten vil forstærke de eksisterende problemer på vejnettet i dag, hvilket især vil kunne ses i de store kryds på Hobrovej. Dette vil også påvirke bussernes rejsehastighed og regularitet, hvis der ikke sker en forøgelse af kapaciteten i krydsene eller etableres særlige fysiske tiltag for busserne. Trafikmodelberegninger viser, at etableringen af Egnsplanvej vil aflaste den sydlige del af Hobrovej, så trafikstigningerne her ikke vil være så store som på den øvrige del af Hobrovej. Trafikmodelberegninger viser endvidere, at den eventuelle etablering af en vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil betyde, at trafikken på det overordnede vejnet i fremtiden vil svare til den trafik og de problemer, der opleves i dag. 20

21 FORBEDRET BUSFREMKOMMELIGHED I AALBORG PROJEKTKATALOG Tiltag for bustrafikken Størstedelen af de foreslåede tiltag for bustrafikken knytter sig til Hobrovej samt de største tværgående veje i tilknytning til Hobrovej. Bus- og højresvingspor på Hobrovej Med henblik på at forbedre afviklingen af busser i nordgående retning mellem Søndre Skovvej og Østre Allé foreslås at etablere et kombineret busog højresvingsspor på strækningen mellem de to kryds. Tiltaget kræver en sideudvidelse af Hobrovej eller en reduktion af biltrafikken på Hobrovej. Et alternativ er at omlægge bustrafikken i nordgående retning fra Hobrovej til Rømersvej. Der etableres en bussluse for enden af Rømersvej, så busserne kan fortsætte ad Postmestervej op til Østre Allé og videre til busrampen ved Aalborg Busterminal. Med denne løsning vil busser i nordgående retning ikke blive generet af de forsinkelser, der i dag opleves i krydset Hobrovej/Østre Allé. Busspor på Hobrovej Der er allerede afsat midler til etablering af et busspor på Hobrovej i sydgående retning frem mod krydset ved Ny Nibevej og Indkildevej for at afhjælpe bussernes fremkommelighedsproblemer gennem dette kryds. Det kan overvejes at gennemføre lignende tiltag på øvrige strækninger med fremkommelighedsproblemer for busserne - f.eks. i nordgående retning mellem Ny Kærvej og Søndre Skovvej. Tiltaget kræver en sideudvidelse af Hobrovej eller reduktion af biltrafikken på Hobrovej. Skitseprojekt for busspor på Hobrovej frem mod krydset ved Ny Nibevej og Indkildevej. Projektet forventes udført i

22 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret/Skelagervej Det foreslås at etablere et ekstra ligeudspor til biltrafik i vestgående retning på Over Kæret mellem Hobrovej og Stjernevej. Der reduceres til et ligeudspor vest for krydset ved Hobrovej. Dette vil øge kapaciteten for trafik i vestgående retning i krydset ved Hobrovej og dermed også kunne afhjælpe bussernes fremkommelighedsproblemer gennem dette kryds. Det foreslås desuden at etablere et ekstra ligeudspor til biltrafik i østgående retning på Skelagervej mellem Hobrovej og Kornblomstvej. Der reduceres til et ligeudspor øst for krydset ved Hobrovej Dette vil øge kapaciteten for trafik i østgående retning i krydset ved Hobrovej og dermed også kunne afhjælpe bussernes fremkommelighedsproblemer gennem dette kryds. 9 Bus- og højresvingsspor på Hobrovej 10 Busspor på Hobrovej 11 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret/Skelagervej 12 Ændringer i krydset Stjernevej/Over Kæret 13 Kanalisering i krydset Skelagervej/Hasserisvej 14 Kanalisering i krydset Stolpedalsvej/Hasserisvej Der er i Vejudbygningsplanen afsat midler til udvidelsen af Over Kæret og Skelagervej. Gennemføres dette tiltag, kan det blive muligt at tildele mere grøntid til den ligeudkørende trafik i sydgående retning på Hobrovej gennem dette kryds, hvilket kan være med til at bussernes fremkommelighedsproblemer på Hobrovej gennem dette kryds. Tiltaget vil ligeledes kunne afhjælpe de oplevede problemer med afvikling af busser fra Stjernevej. Ændringer i krydset Stjernevej/Over Kæret Det foreslås at forlænge højresvingssporet på Stjernevej frem mod krydset ved Over Kæret, hvilket vil reducere risikoen for, at busser holder og afventer afvikling af venstresvingende trafik fra Stjernevej. Dette tiltag kan nødvendiggøre en flytning af den eksisterende udkørsel fra Vester Mariendals Skole. 15 Busprioritering i krydsene Hobrovej/Nibevej og Hobrovej/Dallvej Det foreslås desuden at forlænge venstresvingssporet på Over Kæret i krydset ved Stjernevej, hvilket vil kunne være med til at forbedre trafikafviklingen på Over Kæret. Kanalisering i krydset Skelagervej/Hasserisvej Det foreslås at etablering kanalisering med et separat venstresvingsspor på Skelagervej i krydset ved Hasserisvej. Dette tiltag vil forbedre muligheden for afvikling af venstresvingende trafik og dermed også busserne. Kanalisering i krydset Stolpedalsvej/Hasserisvej Det foreslås at etablering kanalisering med et separat venstresvingsspor på Stolpedalsvej i krydset ved Hasserisvej.Dette tiltag vil forbedre muligheden for afvikling af venstresvingende trafik og dermed også busserne. Busprioritering i krydsene Hobrovej/Nibevej og Hobrovej/ Dallvej Etablering af busprioritering for busser på Hobrovej i krydsene ved Nibevej og Dallvej kan være med til at sikre en bedre afvikling af busser gennem krydsene. Muligheden for etablering af busprioritering i disse kryds bør underesøges nærmere. Oversigt over foreslåede tiltag på vejnettet i Aalborg S og SV. 22

23 6. Aalborg Ø og SØ Eksisterende vej- og trafikforhold Busbetjeningen af den østlige og sydøstlige del af Aalborg sker med udgangspunkt i de vigtige tværforbindelser og indfaldsveje Th. Sauers Vej-Universitetsboulevarden, Humlebakken, Sohngårdsholmsvej og Hadsundvej. Motorvejen har forbindelse til Th. Sauers Vej og Humlebakken. Trafikken på disse veje er derfor præget af, at vejene fungerer som forbindelsesled mellem motorvejen og den sydøstlige del af Aalborg. I Aalborg Øst forbinder Langagervej og Budumvej Universitetsboulevarden med Humlebakken. Tranholmvej forbinder alle tværveje ind mod Aalborg og samler trafikken fra Østhavnen og de omkringliggende erhvervsområder. Aalborg Universitet ligger i det sydøstlige Aalborg og er et vigtigt trafikmål for den kollektive trafik. Metrobuslinie 2 er en højfrekvent linie mellem midtbyen og Universitetet, og metrobuslinie 5 og 6, bybuslinie 12 og 14 samt flere regionalbuslinjer betjener også Universitetet fra andre byområder. Problemer for busserne i dag Der er registreret forsinkelser for busser på Sohngårdsholmsvej mellem Humlebakken og Østre Allé. Værst er det for busser i nordgående retning i morgenspidsperioden, hvor fremkommelighedsproblemer skyldes kødannelse på Sohngårdsholmsvej frem mod krydset ved Østre Allé. Der er registreret forsinkelser for busser i morgenspidsperioden i vestgående retning på Humlebakken ved krydsene med Hadsundvej og Budumvej. Krydsene er i dag signalregulerede. På Hadsundvej er der registreret forsinkelser i myldretiden for busser gennem krydsene ved Filstedvej og Humlebakken. Forsinkelserne optræder i sydgående retning om morgenen og i nordgående retning om eftermiddagen. Med etableringen af Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst må det forventes, at trafikken på både Humlebakken og Universitetsboulevarden vil stige, hvilket vil øge afviklingsproblemerne i krydsene :00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 Rejsetid i sekunder Sohngårdsholmsparken Østre Allé (Sohngårdsholmsvej) Rejsetidsvariation henover dagen for et af problemstrækningerne i Aalborg Ø og SØ. 23

24 Metrobuslinie Bybuslinie Regionalbuslinie Døgntrafik 2010 Døgntrafik 2025 Trafikmodelberegninger af den eksisterende og fremtidige trafik i 2025 på vejnettet i Aalborg Ø og SØ. Den fremtidige trafik Trafikken forventes at stige i området. Mest markant vil det være omkring motorvejsafkørslerne samt på Humlebakken og Universitetsboulevarden. På Humlebakken forventes væsentlige trafikstigninger især som følge af udbygning af Østhavnen, som kan påvirke fremkommeligheden for bybuslinjerne 11, 14 og 17. På Universitetsboulevarden vil kødannelserne blive mere udtalte ved Sohngårdsholmsvej og Scoresbysundvej. Dette vil hovedsageligt have betydning for eventuelle busser, som ikke anvender busvejen. Udbygningen af Universitetsparken vil kunne medføre længere kødannelser ved rundkørslen Universitetsboulevarden/Hadsundvej. Dette vil kunne forårsage en ændring af trafikfordelingen på vejnettet, således at flere bilister anvender alternative ruter som Budumvej, hvor bybuslinie 14 kører i dag. Etableringen af Egnsplanvej, som forventes færdigbygget i 2015, vil aflaste Universitetsboulevarden. Når Nyt Aalborg Universitetshospital åbner, vil effekten fra Egnsplanvej blive udlignet. 24

25 Etape 1 Fremtidige etaper Linjeføring for en højklasset kollektiv trafikforbindelse fra bymidten til Universitetsområdet og Nyt Aalborg Universitetshospital. Etape 1, som er Busvejen, er allerede etableret. Busspor på Sohngårdsholmsvej Universitetskorridoren er korridoren fra Aalborg Busterminal ad Sohngårdsholmsvej og Busvejen (Bertil Ohlins Vej) til Universitetet. I dag er denne korridor en af de mest betjente og benyttede inden for kollektiv trafik. Metrobuslinie 2 betjener hele korridoren, mens Metrobuslinie 5, bybuslinierne 12, 14 og 15 samt regionalbuslinierne 55 og 56 betjener dele af korridoren. I fremtiden vil den kollektive trafik få en endnu større rolle i korridoren, når Nyt Aalborg Universitetssygehus er etableret i Aalborg Øst. Det er derfor vigtigt, at bustrafikken inden for denne korridor har en høj regularitet og lav rejsetid. Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet med planer om en højklasset kollektiv trafikforbindelse mellem midtbyen og universitetsområdet, der har en højere regularitet end i dag. I december 2012 åbnede forlængelsen af Busvejen (Bertil Ohlins Vej) mellem Sohngårdsholmsvej og Universitetet. Dette var første skridt på vej mod visionen om en højklasset kollektiv trafikforbindelse mellem miidtbyen og universitetsområdet. Med Busvejen har de mange busser på strækningen til og fra Univeristetsområdet opnået væsentlige tidsbesparelser i myldretiden i forhold til den tidligere situation, hvor busserne kørte med biltrafikken på Univeritetsboulevarden. Det fremgår af kortlægningen, at busserne har fremkommelighedsproblemer på både Jyllandsgade og Sohngårdsholmsvej i myldretiden. Det giver derfor god mening at etablere en sammenhængende højklasset bussystem på hele strækningen mellem midtbyen og Universitetsområdet, hvor busser i langt højere grad end i dag kan køre i eget tracé. Etablering af busspor på Sohngårdsholmsvej er et naturligt næste skridt i etableringen af dette højklassede bussystem, hvor der vil kunne opnås yderligere rejsetidsbesparelser og øget regularitet for busserne i myldretiden i forhold til i dag. 25

26 26

27 Øvrige tiltag for bustrafikken De øvrige foreslåede tiltag knytter sig hovedsageligt til det overordnede vejnet i Aalborg Øst. Udbygning af Humlebakken/Hadsundvej Det foreslås at etablere et busspor for busser i vestgående retning gennem krydset ved Humlebakken. Busserne ledes fra bussporet over i stoppestedet på Humlebakken vest for krydset. Tiltaget kræver arealerhvervelse og ekspropriation af en ejendom på den sydlige side af krydset. Dette tiltag vil kunne sikre, at busser ikke holder sammen med biltrafikken, når denne tilbagestuver fra krydset ved Humlebakken. Kanalisering i krydset Hadsundvej/Filstedvej Forsinkelserne for busserne på Hadsundvej vurderes at skyldes tilbagestuvning af trafik på Hadsundvej i krydset ved Filstedvej pga. især svingende trafik til Filstedvejens Skole. Det foreslås derfor at etablere kanalisering med et separat venstresvingsspor fra nord og et separat højresvingsspor fra syd på Hadsundvej i krydset ved Filstedvej. Busprioritering i krydset Humlebakken/Budumvej Det foreslås på kort sigt at undersøge, hvorvidt den eksisterende busprioritering i krydset Humlebakken/Budumvej. kan optimeres. På længere sigt foreslås det at foretage en udbygning af krydset med et busspor i vestgående retning eller ekstra ligeudspor i begge retninger som følge af de store trafikstigninger, der forventes på Humlebakken. Ændringer i krydset Bertil Ohlins Vej/Fr. Bajers Vej Det foreslås at ændre prioriteringen i krydset, så trafikken på Fr. Bajers Vej påføres vigepligt for busser på Bertil Ohlins Vej. Dette tiltag vil kunne reducere forsinkelserne for busser, der skal foretage venstresving fra Bertil Ohlins Vej mod Fr. Bajers Vej. Alternativt kan krydset mellem Bertil Ohlins Vej og Fr. Bajers Vej signalreguleres. Busprioritering på strækningen Østerbro-Østre Allé-Lundbyesgade Etablering af busprioritering for busser på strækningen kan være med til at sikre en bedre afvikling af busser gennem krydset. Tiltaget skal dog kunne harmoniseres med SPOT systemet, som allerede i dag giver en trafiktilpasset signalstyring på Østre Allé. Skitseprojekt for busspor på Sohngårdsholmsvej som en del af et BRT projekt mellem midtbyen og Aalborg Øst. Muligheden for etablering af busprioritering i krydsene bør undersøges nærmere. 27

28 Busprioritering på strækningen Østerbro-Hadsundvej Etablering af busprioritering for busser på strækningen kan være med til at sikre en bedre afvikling af busser gennem krydset. Tiltaget skal dog kunne harmoniseres med SPOT systemet, som allerede i dag giver en trafiktilpasset signalstyring på Østre Allé. Muligheden for etablering af busprioritering i krydsene bør underesøges nærmere. Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Niels Bohrs Vej Den nuværende rundkørsel mellem Universitetsboulevarden, Niels Bohrs Vej og Langagervej tilgodeser afvikling af trafik på Universitetsboulevarden, hvor de største trafikmængder også forekommer. Ombygning af knudepunktet til et signalreguleret kryds for at forbedre trafikafviklingen mellem Niels Bohrs Vej og Langagervej herunder også forbedring af fremkommelighedsproblemer for busserne vurderes at forringe trafikafviklingen på Universitetsboulevarden for meget. Det bør derfor overvejes på sigt at etablere en niveaufri krydsning mellem Universitetsboulevarden, Niels Bohrs Vej og Langagervej. Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Einsteins Boulevard Den nuværende rundkørsel mellem Universitetsboulevarden, Hadsundvej og Einsteins Boulevardj tilgodeser afvikling af trafik på 16 Busspor på Sohngårdsholmsvej 17 Udbygning af krydset Humlebakken/Hadsundvej 18 Kanalisering i krydset Hadsundvej/Filstedvej 19 Busprioritering i krydset Humlebakken/Budumvej 20 Ændringer i krydset Bertil Ohlins Vej/Fr. Bajers Vej 21 Busprioritering på strækningen Østerbro-Østre Allé-Lundbyesgade 22 Busprioritering på strækningen Hadsundvej-Østerbro 23 Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Niels Bohrs Vej/Langagervej 24 Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Hadsundvej/Einsteins Boulevard Oversigt over foreslåede tiltag på vejnettet i Aalborg Ø og SØ. Universitetsboulevarden, hvor de største trafikmængder også forekommer. Ombygning af knudepunktet til et signalreguleret kryds for at forbedre trafikafviklingen mellem Hadsundvej og Einsteins Boulevard - herunder også forbedring af fremkommelighedsproblemer for busserne - vurderes at forringe trafikafviklingen på Universitetsboulevarden for meget. Det bør derfor overvejes på sigt at etablere en niveaufri krydsning mellem Universitetsboulevarden, Hadsundvej og Einsteins Boulevard. 28

29 7. Nord for Limfjorden Eksisterende vej- og trafikforhold Størstedelen af busbetjeningen nord for Limfjorden sker i dag mod vest ad Vestergade og Thistedvej og mod øst ad Østergade og Hjørringvej. Thistedvej er indfaldsvej for oplandstrafikken fra nordvest, mens Hjørringvej og Østergade er indfaldsveje for oplandstrafik fra nordøst. Hjørringvej og Østergade har forbindelse til motorvejen. Tre metrobuslinjer, en bybuslinje samt en række regionalbuslinjer kører dagligt over Limfjordsbroen. Metrobuslinje 2 betjener Lindholm Station og Aalborg Lufthavn mod vest, mens metrobuslinje 1 betjener den østlige del af Nørresundby. Metrobuslinie Bybuslinie Regionalbuslinie Døgntrafik Døgntrafik 2025 Trafikmodelberegninger af den eksisterende og fremtidige trafik i 2025 på vejnettet nord for Limfjorden. Forsinkelser for busserne I dag opstår de største fremkommelighedsproblemer i myldretiden for bustrafikken på Vestergade og Thistedvej mellem Limfjordsbroen og Lindholm Station. Forsinkelserne for busserne optræder i begge retninger og primært på strækningen mellem Limfjordsbroen og Lindholmsvej. Der kan desuden være problemer ved venstresving fra Lindholm Nærbanevej til Thistedvej. Krydset er i dag vigepligtsreguleret. Der er registreret fremkommelighedsproblemer for busser på Hjørringvej omkring krydset ved Forbindelsesvejen. Forsinkelserne optræder i begge retninger, dog værst om morgenen i sydgående retning gennem krydset. Metrobusnlinje 6 har en meget lav rejsehastighed om morgenen i østgående retning på Forbindelsesvejen gennem krydset ved Hjørringvej. Metrobuslinje 1 har ligeledes en rejsehastighed, der ligger langt under den skiltede hastighed, på Halsvej mellem Følfodvej og Rærup i eftermiddagsspidsperioden. Dette skyldes formentlig det pririoriterede T-kryds ved motorvejsafkørsel 19. Den fremtidige trafik Trafikmodelberegninger for 2025 viser, at trafikken vil stige på indfaldsvejene fra nordvest og nordøst, hvilket vil forværre de eksisterende trængselsproblemer på Vestergade og Thistedvej. Disse veje er i dag kun 2-sporede og kan som følge af randbebyggelsen vanskeligt udbygges. Der vil desuden opstå store forsinkelser for ligeudkørende trafik i krydset Hjørringvej/Forbindelsesvejen. Ombygningen af Stigsborgkvarteret kræver en nordlig tilslutning til motorvejsnettet ved Borgmestersvinget og en ny vejforbindelse for at aflaste Østerbrogade og Østergade. Den eventuelle etablering af en vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste trafikken på Thistedvej og Vestergade væsentligt. Thistedvej er derfor allerede ombygget således, at vejens profil vil stemme overens med trafikmængden efter aflastningen. Med vestforbindelsen vil behovet for tiltag for den kollektive trafik i denne korridor mindskes. 29

30 Rejsetid i sekunder :00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 Vesterbrogade Sundby Brygge (Vesterbrogade) Rejsetidsvariation henover dagen for et af problemstrækningerne i Aalborg N. Tiltag for bustrafikken Der er allerede gennemført forlængelse af venstresvingssporet på Hjørringvej i krydset ved Forbindelsesvejen, som var årsag til tilbagestuvning af trafik og deraf forsinkelser for ligeudkørende busser i sydgående retning på Hjørringvej. Alternativ rute mellem Thistedvej og Limfjordsbroen Det er meget vanskeligt at sikre areal til prioritering af busser på strækningen ad Vestergade og Vesterbrogade. Det bør derfor overvejes at flytte busser på strækningen mellem Thistedvej og Limfjordsbroen til en alternativ rute ad Viaduktvej - Stationsvej - Frank Rygårds Vej - Lindholmsvej - Garvergade - Brotorvet. Mulighed for omstigning ved Lindholm St. bevares, da stationen kan betjenes fra Stationsvej. Separat højresvingsspor i krydset Forbindelsesvejen/Hjørringvej Det foreslås at etablere et separat højresvingsspor til trafik på Forbindelsesvejen i krydset ved Hjørringvej. Dette tiltag vil kunne forbedre afviklingen af ligeudkørende trafik der skal mod motorvejen herunder busser gennem krydset. Signalregulering af T-kryds v. motorvejsafkørsel 19 Det foreslås at signalregulere det prioriterede T-kryds på Halsvej ved motorvejsafkørsel 19. Dette tiltag vil kunne forbedre afvikling af venstresvingende trafik herunder busser på Halsvej. 25 Alternativ rute mellem Thistedvej og Limfjordsbroen 26 Separat højresvingsspor i krydset Forbindelsesvejen/Hjørringvej 27 Signalregulering af T-kryds v. motorvejsafkørsel 19 Oversigt over foreslåede tiltag på vejnettet nord for Limfjorden. 30

31 8. Samlet projektoversigt Prioritering af indsatsen Nedenfor er der vist en samlet oversigt over de foreslåede tiltag i dette projektkatalog. Projektforslagene vil indgå i arbejdet med en ny trafikplan for Aalborg Trafikken 2040 samt blive indarbejdet i Aalborg Kommunes samlede projektdatabase, hvorfra der vil ske en prioritering og detaljering af udvalgte projekter. 1 Busspor på Limfjordsbroen 2 Busspor på Jyllandsgade 3 Ændringer i krydset Sønderbro/Østre Allé 4 Ensretning af Østerbro for biltrafik 5 Ensretning af Borgergade fo biltrafik 6 Reduktion af biltrafik på Boulevarden 7 Afmærknings- og signalprojekt på Vesterbro 8 Busprioritering i krydset Langelandsgade/Østre Allé 9 Bus- og højresvingsspor på Hobrovej 10 Busspor på Hobrovej 11 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret/Skelagervej 12 Ændringer i krydset Stjernevej/Over Kæret 13 Kanalisering i krydset Skelagervej/Hasserisvej 14 Kanalisering i krydset Stolpedalsvej/Hasserisvej 15 Busprioritering i krydsene Hobrovej/Nibevej og Hobrovej/Dallvej 16 Busspor på Sohngårdsholmsvej 17 Udbygning af krydset Humlebakken/Hadsundvej 18 Kanalisering i krydset Hadsundvej/Filstedvej 19 Busprioritering i krydset Humlebakken/Budumvej 20 Ændringer i krydset Bertil Ohlins Vej/Fr. Bajers Vej 21 Busprioritering på strækningen Østerbro-Østre Allé-Lundbyesgade 22 Busprioritering på strækningen Hadsundvej-Østerbro 23 Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Niels Bohrs Vej/Langagervej 24 Niveaufri krydsning af Universitetsboulevarden v. Hadsundvej/Einsteins Boulevard 25 Alternativ rute mellem Thistedvej og Limfjordsbroen 26 Separat højresvingsspor i krydset Forbindelsesvejen/Hjørringvej 27 Signalregulering af T-kryds v. motorvejsafkørsel 19 Oversigt over foreslåede tiltag på vejnettet nord for Limfjorden. 31

32 Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade Aalborg Tlf Fax