Vissenbjerg Nord - Bilag 2 Indholdsfortegnelse. Side 2: Høringssvar 1 Side 12: Høringssvar 2 Side 31: Høringssvar 3 Side 39: Høringssvar 4

Transkript

1 Vissenbjerg Nord - Bilag 2 Indholdsfortegnelse Side 2: Høringssvar 1 Side 12: Høringssvar 2 Side 31: Høringssvar 3 Side 39: Høringssvar 4

2 Notat NGF Nature Energy FJERNVARMEFORSYNING AF VISSENBJERG NORD Indledende gennemgang af projektforslag 6. juli 2016 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af CAC Kontrolleret af NBA Godkendt af NBA 1 RESUME I dette notat præsenteres NIRAS indledende observationer og kommentarer til projektforslaget af januar 2016 om fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord og de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger af 25. maj Vi har følgende væsentlige kommentarer, som foreslås belyst ved beregninger med ændrede forudsætninger: Levetid og udskiftningstakt for gaskedler i referencen er ikke realistisk Forudsætningen vedrørende udskiftning af gasoliefyr i referencen synes urealistisk Det forudsatte antal oliekunder er overvurderet Forudsætningen om varmeproduktion og -virkningsgrad for Fynsværket er ikke retvisende Der er anvendt forkerte forudsætninger for virkningsgrader for gaskedler og træpillefyr Investerings samt drift og vedligeholdelsesomkostningerne er ikke underbyggede Det bemærkes, at projektforslaget forudsætter, at der etableres en fjernvarmetransmissionsledning til Vissenbjerg uden at fjernvarmeforbrugerne i Vissenbjerg Nord bidrager til finansiering heraf. Projektforslaget forudsætter således i princippet, at fjernvarmeledningen til Vissenbjerg etableres med en overkapacitet i forhold til behovet i Vissenbjerg. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

3 Kommentarerne er beskrevet i detaljer nedenfor. Kommentarerne kan medføre, at den beregnede samfundsøkonomiske fordel for fjernvarmeprojektet ikke er robust. Det foreslås derfor, at: At der udarbejdes en mere detaljeret gennemgang af de opstillede forudsætninger, herunder en konkret verificering af den nuværende forsyning i de ejendomme, som er registrerede som olieopvarmede i BBR Samfundsøkonomien belyses ved de nedenfor foreslåede forudsætninger At der foretages en vurdering af projektets samfundsøkonomiske robusthed baseret på disse konsekvensberegninger, før projektet behandles politisk. 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETIDER OG VALG AF VARMEKILDE 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Det antages i projektet, at naturgaskedler i gruppe 1 har en økonomisk levetid på 15 år. Derimod har naturgaskedler i gruppe 2 og 3 en levetid på 20 år. I teknologikataloget står levetiden for naturgaskedler anført som 20 år, mens det i samarbejdet om god skik for projektforslag anbefales at naturgaskedlers levealder anføres til 18 år. Det foreslås, at der benyttes en levetid på 18 år for alle gaskedler. 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen Af projektforslaget ses det, at det i referencen antages, at 83 % af alle eksisterende gas kedler i gruppe I, at udskifter deres kedel i undersøgelsesperiodens første fem år. Denne udskiftningstakt svarer til den takt som der konverteres til fjernvarme i projektscenariet. Med den forudsatte levealder på 15 år for gruppe 1 betyder det altså, at 83 % af naturgaskedlerne i eksisterende byggeri skal udskiftes igen i den sidste del af projektperioden. Dette anses ikke som værende retvisende. Referencen og projektet bør behandles uafhængigt, og udskiftningstakten i referencen bør baseres på installationernes alder (indhentet fra NGF) set i forhold til deres levetid (18 år). Aldersfordelingen af de 129 kedler registreret i området er vist nedenfor: 2

4 Kedelalder Vissenbjerg Nord Antal kedler og ældre Kedlens alder Anvendes disse specifikke data til at bestemme udskiftningstakten for kedlerne i undersøgelsesperioden, ses det at en langt mindre del af kedlerne skal geninvesteres, hvilket vil påvirke samfundsøkonomien i referencen positivt. Vi anbefaler at den reelle aldersfordeling af områdets gaskedler anvendes til bestemmelse af udskiftningstaksten. 2.3 Udskiftning af gasoliefyr I beregningen af referencen forudsættes det i notatet af 25. maj 2016 at bygninger som i dag er opvarmet med gasolie konverterer til: 25 % til naturgas 25 % til bioolie 25 % til jordvarme 25% til træpiller Det forekommer ikke realistisk at private husholdninger indkøber bioolie i hele projektperioden, da forskellige bioolier kan kræve særlige fyringsanlæg. NIRAS har tidligere forsøgt at komme i kontakt med en sælger af bioolie til opvarmning hos private og kun fundet en enkelt. Det forekommer derfor ikke realistisk at forudsætte, at private vælger denne opvarmningsform. 3

5 Installation af jordvarmepumpe er et større anlægsarbejdsom kun giver en beskeden fordel i COP en ift. en luft/vand varmpumpe. Det anses for mere realistisk at 25 % overgår til en luft/vand varmepumpe end til jordvarmepumper. Baseret på en tidligere rundringning til ejere af gasoliefyr foretaget af NIRAS og ovenstående kommentarer foreslås følgende fordeling ved udskiftning af gasoliefyr: 25 % til naturgas 25 % til luft/vand varmepumpe 50 % til træpillefyr 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Gaskunder I projektforslaget antages det at der er 222 eksisterende forbrugere i området, hvoraf ca. 78 % i dag får dækket deres varmebehov ved individuelle gasfyr. Ifølge NGF Nature Energy er der 129 gaskedler i området svarende til 58 % af de eksisterende brugere. Dette kan skyldes uklarhed om områdeafgrænsningen ved NGF Nature Energy s udtræk af kunder, men bør verificeres. 3.2 Oliekunder I projektforslaget antages at ca. 11 % ud af områdets 222 eksisterende forbrugere varmer op med oliefyr. Denne information er i henhold til BBR oplysninger. Energi og Olieforum udarbejde i april 2015 en opgørelse over antallet af ejendomme, hvortil der blev leveret olie i Opgørelsen viste at der på landsplan blev leveret olie til oliefyr, mens der ifølge BBR skulle være mindst oliefyr. Det vil sige at under 40 % af de boliger som i BBR står registreret som oliekunder også reelt bruger deres oliefyr som primær varmekilde. Det er derfor ikke realistisk at bruge BBR data alene som grundlag for opgørelse af antallet af olieoliekunder i området. Det anbefales at varmegrundlaget for undersøges nærmere. I overensstemmelse med drøftelser i regi af Dansk Fjernvarme om god skik for projektforslag kun- 4

6 ne det antages at de registrerede oliekunder i BBR fordeles som følger: 50 % er oliekunder, 25 % har træpiller og 25 % har varmepumper. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket Det fremgår af projektforslaget (afsnit 4.2, s. 17), at der med udgangspunkt i merbrændselsmetoden regnes med en marginal varmevirkningsgrad på 322% for kulkraftvarme og 174% for halmkraftvarme. Det foreslås at samfundsøkonomien belyses ved en varmevirkningsgrad på 125%, svarende til miljødeklaration af el hos Energinet.dk. Anbefalingen er baseret på energistyrelsens anbefaling til Energinet.dk, vedrørende udarbejdelse af miljødeklarationer for el. Her anbefales det at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 % 1 : Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. Der observeres altså en tendens mod en forholdsmæssiglavere elproduktion på Fynsværkets blok 7, da det ikke oplyses at være lønsomt at producere el i store dele af året. Dermed er det sjældent lønsomt at producere el alene (kondensdrift). Når el produktionen kræver samdrift med fjernvarme for at være lønsom, er forudsætningen for varmevirkningsgrader på over 100% for kraftvarme bortfaldet. I takt med den stigende andel vindkraft, mere effektive kedler og øget anvendelse af varmepumper til fjernvarme, vil denne tendens kun blive større, og der bør tages højde for det i projektberegningerne. For at opnå et realistisk billede af samfundsøkonomien, anbefales det derfor at samfundsøkonomien beregnes med en varmevirkningsgrad på 125 % på Fynsværket 1 MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx 5

7 5 VIRKNINGSGRADER ANVENDT I REFERENCEN 5.1 Gaskedler Det fremgår af projektforslaget (se bilag 1, s. 2), at der anvendes en gennemsnitlig virkningsgrad for naturgaskedler i området på 96%. DGC har tidligere foretaget en analyse af gaskedlers gennemsnitlige årsnyttevirkningsgrad, og har i den forbindelse dokumenteret, at nye kondenserende gaskedler har en gennemsnitlig årsnyttevirkningsgrad på 100,3%. Ligeledes fremgår det af notatet god skik ved udarbejdelse af fjernvarmeprojekter at virkningsgraden for gaskedler som udgangspunkt skal sættes til 100 %. Ved at undersøge den nuværende virkningsgrad af gasfyr installeret i området indenfor de seneste 15 år (oplyst af NGF), ses det at virkningsgraden er 97 % og tages den nuværende virkningsgrad på gaskedler som er installeret de seneste fem år, er virkningsgraden 99 %. Baseret på disse oplysninger anbefales det at virkningsgraden sættes til 99 %. 5.2 Træpiller Der er anvendt en virkningsgrad på 80 % for træpiller i gruppe II (bygninger med et gennemsnitsareal på 493 m 2 ). Ifølge teknologikataloget er virkningsgraden i en-familie huse 80% i 2015 og 87 % i For lejlighedsbyggeri er virkningsgraden opgjort til 85 % i 2015 og 87 % i Da det er antaget at nye træpillekedler vil blive sat op i perioden , synes virkningsgraden på 80 % lav, og det anbefales anvende 85% som gennemsnits virkningsgrad 6 KOMPENSATIONSBETALING Det anføres i projektforslaget (se bilag 1, s. 2), at der regnes med en kompensationsbetaling på kr. Da der ikke er klarhed over antallet af gasforsynede kunder, er denne forudsætning ikke vurderet nærmere. Kompensationsbeløbet er uden betydning for de samfundsøkonomiske beregninger, men indgår i selskabs- og brugerøkonomien, og bør derfor verificeres. 6

8 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for naturgaskedler Der anvendes i projektforslaget (bilag 1, s. 2) drift- og vedligeholdelsesomkostninger på mellem kr./år (gruppe I) til kr./år (gruppe III) for naturgaskedler. Disse omkostninger er anslået af COWI og antagelserne er ikke underbygget. Priserne er højere end hvad der fremgår af Teknologikataloget. Medmindre andet kan dokumenteres, bør der tages udgangspunkt i udgifterne som fremgår af teknologikataloget Investeringsomkostninger Der anvendes i projektforslaget (bilag 1, s. 1-2), investeringsomkostninger på gaskedler i gruppe I: kr./ekskl. moms for udskiftning af eksisterende gaskedel i boliger kr./ekskl. moms for installering af gaskedel i ny bebyggelse kr./ekskl. moms for konvertering fra elvarme til gaskedel i boliger kr./ekskl. moms for konvertering fra olie til gaskedel i boliger NGF har oplyst at gennemsnitsprisen for udskiftning af gaskedler med energisparetilskud i 2015 var kr. + moms. Det anbefales derfor at prisen på kr. anvendes for udskiftning af eksisterende gaskedler og installation af nye gaskedler i gruppe I. og at prisen for udskiftning af oliekedel med gaskedel beregnes ved tillæg af kroner hertil. 7.2 Projekt Investeringsomkostninger Det antages at investeringsomkostninger til forsyningsledningen af området er 0 kr. Dette begrundes i afsnit 3.2 på s. 14: Den godkendte forbindelsesledning til 7

9 Vissenbjerg har kapacitet til at forsyne det nye forsyningsområde i Vissenbjerg Nord I princippet er transmissionsledningen til Vissenbjerg dermed overdimensioneret. Samme argument bruges derudover i projektforslagene for henholdsvis fjernvarmeforsyning af Spedsbjerg og Skallebølle, som ikke er vedtaget. Det anbefales at belyse samfundsøkonomien, hvor forbrugerne i Vissenberg Nord finansierer en forholdsmæssig andel af ledningen til Vissenbjerg Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits Der anvendes i projektforslaget drift- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits til boliger på mellem kr./unit/år. Der er ikke fremlagt dokumentation for disse omkostninger. Af teknologikataloget fremgår drift- og vedligeholdelsesomkostninger på ca kr./unit/år for gruppe 1. Medmindre andet kan dokumenteres, bør der skal tages udgangspunkt i de kr./unit/år, der fremgår af teknologikataloget. 7.3 Projekt og reference Der er hverken i projektet eller referencen regnet med etablering af vandbåren system ved konvertering af elvarme til fjernvarme/naturgas, selvom etablering af vandbåren system udgør en betydelig omkostning. Da denne omkostning hverken er medregnet i projektet eller referencen, er det dog af mindre betydning for økonomien i projektet. 8 KOMMENTATER TIL BEREGNINGER I NOTAT AF 25. MAJ 2016 Ved gennemgang af forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger er der identificeret en række forhold bør revurderes: Projektet: 8

10 Varmebehov: I Projektforslaget s. 17 står at det marginale varmebehov i området dækkes med 80 % kulbaseret varme, 10 % halmvarme og 10 % kedelvarme. I beregningerne er der regnet på 81 % kul, 9 % halm, 10 % træpiller. Emissionsprisen på CO 2 : I beregningerne er der anvendt emissionspriser på CO 2 der ikke stemmer overens med Energistyrelsens forudsætninger, tabel 10. CO 2 -omkostningerne er ikke tillagt nettoafgiftsfaktoren: Ifølge Energistyrelsen Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet skal CO 2 -omkostninger multipliceres med nettoafgiftsfaktoren. Drift og vedligehold af træpille kedel / spidsreservelast kedel: I forudsætningerne (bilag 1, s. 1 nederst) står de marginale drift og vedligeholdsomkostninger for træpille kedler opgjort til 18 kr./mwh og for spidsreservelastkedler til 5 kr./mwh. I beregningerne (bilag 2, s. 4) indgår D&V på spids-reservelastkedler på 18 kr./mwh og ingen omkostninger for træpille kedel. 9 KONKLUSION På baggrund af ovenstående observationer anbefales det at revidere forudsætningerne i projektforslaget og genberegne samfundsøkonomien. Såfremt de gjorte forudsætninger fastholdes af forslagsstilleren anbefales, at der tillige sker en beregning af samfundsøkonomien med de ovenfor foreslåede forudsætninger: Ændret forsyningsform i referencen, hvor de eksisterende forbrugeres nuværende varmeforsyning undersøges nærmere Forskellig udskiftningstakt i reference og projekt Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket Ændrede virkningsgrader for nye gaskedler i referencen 9

11 Forholdsmæssig andel af investering i transmissionsledning Baseret på nye beregninger vil det være muligt at vurdere projektets samfundsøkonomiske robusthed. Camilla Christensen / Niels Bahnsen 10

12 Notat NGF Nature Energy Distribution A/S FJERNVARMEFORSYNING AF VISSENBJERG NORD Kommentarer til COWI notat af 2. september november 2016 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af 1 INDLEDNING Fjernvarme Fyn har fremsendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme i Vissenbjerg Nord (projektforslaget er udarbejdet af COWI). NGF Nature Energy (NGF) har ved NIRAS udarbejdet et høringssvar som er sendt til Assens Kommune d. 6. juli COWI har herefter udarbejdet et notat med bemærkninger til høringssvaret dateret 2. september og fremsendt til NGF Nature Energy fra Assens Kommune pr. den 10. november De samfundsøkonomiske beregninger i Projektforslaget om Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord er baseret på de samme forudsætninger som projektforslagene for projektforslag for fjernvarmeforsyning af Skallebølle og projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bred i forhold til: Varmevirkningsgrader Antagelse om valg af ny varmeforsyning for nuværende oliekunder Anvendelse af BBR data Investeringsomkostninger og D&V for brugerne Manglende dokumentation for anlægsinvesteringer Overordnet set vurderes det at forudsætninger for disse forhold ikke bygger på de bedst tilgængelige informationer. For overskuelighedens skyld er der udarbejdet en detaljeret gennemgang af hvordan og hvorfor det vurderes at disse forudsætninger bør ændres i notatet Kommentarer til COWI notat af 2. september 2016 for Fjernvarmeforsyning af Bred. Kommentarerne til Bred er vedlagt som bilag til dette notat, og der henvises til specifikke afsnit hvor relevant. Der er i nedenstående anvendt samme nummerering / overskrifter som i de tidligere dokumenter i sagen. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

13 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETID OG VALG AF VARMEKILDER 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Se afsnit 2.1 i bilag Udskiftningstakt for gaskedler i referencen Udskiftningstakten bør følge den faktiske alder på de registrerede gaskedler projektområdet. Se afsnit 2.2 i bilag Udskiftning af gasoliefyr Se afsnit 3.2 herunder. 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Naturgas Mht. de indhentede BBR data oplyser COWI at der er 173 gaskunder i området. NGF har opdateret deres udtræk til at inkludere vejene Grøftebjergvej, Højmarken, Industrivej og Søndersøvej. Der er da 167 gaskunder registreret i området. Der er en del dobbelthuse, hvor der kun er én stikledning. Disse kunder forventes at kunne forklare forskellen, således at 173 gaskunder er korrekt. 3.2 Oliekunder Der er i referencen antaget at nuværende gasoliekunder i undersøgelsesperiodens første fire år vil konvertere til hhv. gas, træpiller, jordvarme og bioolie. Som det fremgår af bilag 1 afsnit er det samfundsøkonomisk 141 % dyrere at vælge bioolie frem for gas over en 20-årig periode. På samme måde er det brugerøkonomisk 125 % dyrere at vælge bioolie. Der argumenteres for at det ikke er urealistisk at nogle kunder foretrækker ikke at ændre på deres nuværende individuelle varmeforsyning. Det vurderes dog baseret på ovenstående at det er urealistisk at der vælges en løsning som er mere end dobbelt så dyr for brugeren som gas, og markant dyrere end fx individuelle varmepumper. Som det fremgår af beregningerne i afsnit og 3.1 i bilag 1 har denne fordeling markant indflydelse på projektfordelen og bør justeres. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket Som der argumenteres for i afsnit 4.1 i bilag 1, bør der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 % i stedet for de nuværende 322 % (kul) og 174 % (halm) på Fynsværket, og der bør beregnes en følsomhed med de regnskabsmæssigt retvisende virkningsgrader, altså 75% for varme. 2

14 5 VIRKNINGSGRAD FOR GASKEDLER 5.1 Gaskedler Se 5.1 i bilag Træpiller Ingen kommentarer. 6 KOMPENSATIONSBERALING Ingen yderligere kommentarer 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drift- og vedligeholdsomkostninger for naturgaskedler Se i bilag Investeringsomkostninger Se i bilag 1, hvor der argumenteres 7.2 Projekt Investeringsomkostninger Af projektforslaget fremgår det at anlægsomkostningerne udgør 20,934 mio. kr., heraf er omkostningerne til stikledninger, stophaner og målere beregnet til 4,423 kr., som er baseret på enhedspriser pr. tilslutning. Der er ingen dokumentation for forudsætningerne for den øvrige investering (forsyningsledning, distributionsnet, pumpestation mm.), hvorfor det ikke er muligt at vurdere om investeringsomkostningen er realistisk. Se afsnit i bilag 1 hvor det argumenteres for hvorfor det er afgørende at anlægsomkostningerne er dokumenterede. NIRAS har tidligere anført, at transmissionsledningen synes at være overdimensioneret, hvis Skallebølle uden videre kan forsynes derfra. COWI har anført, at ledningsdimensionen er fastlagt ud fra en ønsket maksimal hastighed i røret. Hertil bemærkes, at den maksimale hastighed sjældent nås på årsbasis. Der findes ikke anledning til at forfølge dette emne yderligere Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits Se afsnit i bilag 1, hvor der argumenteres for at de forudsatte D&V omkostninger er sat for lavt. 3

15 7.3 Projekt og reference Ingen yderligere kommentarer 8 KOMMENTARER TIL BEREGNINGER I NOTAT AF 30. MAJ 2016 Se afsnit 8 i bilag 1. 9 KONKLUSION Baseret på ovenstående gennemgang vurderes de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger som er vedlagt bemærkningerne fra 2. september ikke i tilstrækkelig grad at afspejle de faktiske omstændigheder hvor dette er muligt. I denne gennemgang beskrives hvordan visse forudsætninger bør ændres i den oprindelige beregning. Dette bygger på at: Udskiftningstakten af gaskedler i referencen ikke følger de faktiske tilgængelige oplysninger virkningsgraden på Fynsværket vurderes at være sat for højt, mens virkningsgraden for gaskedler synes undervurderet Investerings og driftsomkostninger i referencen synes overvurderet mens D&V i projektet synes at være undervurderet. I den forudsatte konvertering af nuværende oliekunder i referencen er valgt en sammensætning som virker urealistisk baseret på brugerøkonomiske overvejelser Herudover er forudsætningerne for anlægsomkostningerne ikke tilgængelige, og det kan derfor ikke vurderes om investeringsomkostningen virker rimelig sammenlignet med lignende projekter. Til sammen påvirker de ovenstående faktorer projektets samfundsøkonomi positivt og referencens samfundsøkonomi negativt For antallet af gaskedler, udskiftningstakt i referencen og varmevirkningsgrad på Fynsværket vurderes de i dette notat beskrevne forudsætninger i højere grad at afspejle virkeligheden end de forudsætninger der er opsat i projektforslaget, og disse bør derfor bruges i den beregning som følsomhedsanalyserne udføres på baggrund af. Camilla Christensen / Niels Bahnsen 4

16 Bilag 1. Notat vedrørende Bred 5

17 Notat NGF Nature Energy Distribution A/S FJERNVARMEFORSYNING AF BRED Kommentarer til COWI notat af 2. september november 2016 Projekt nr Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af 1 INDLEDNING Fjernvarme Fyn har fremsendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme i Bred (projektforslaget er udarbejdet af COWI). NGF Nature Energy (NGF) har ved NIRAS udarbejdet et høringssvar som er sendt til Assens Kommune d. 6. juli COWI har herefter udarbejdet et notat med bemærkninger til høringssvaret dateret 2. september og fremsendt til NGF Nature Energy fra Assens Kommune pr. den 10. november Notatet vil i det efterfølgende blive refereret til notat af 2. september. Notatet af 2. september afviser i store træk NGF s bemærkninger og fremhæver at der selv ved ændrede forudsætninger opnås en pæn robusthed af projektet I dette notat gennemgås NIRAS bemærkninger til notatet udarbejdet af COWI. Det skal overordnet bemærkes, at tilbagevisning at NGFs høringssvar er ikke findes at være underbygget tilstrækkeligt i notatet af 2. september Der er i nedenstående anvendt samme nummerering / overskrifter som i de tidligere dokumenter i sagen. 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETID OG VALG AF VARMEKILDER 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Der er i projektforslaget anvendt differentierede levetider på naturgaskedler i gruppe I, II og II, hvor levetiden for gruppe I er 15 år og levetiden for gruppe II og III er 20 år. I høringssvaret er der argumenteret for at levetiden for alle kedler skal forudsættes til 18 år. I bemærkningerne af 2. september argumenteres for at fastholde fordelingen som i projektforslaget, dette begrundes bl.a. med at HMN tidligere har budt en reservedelsforsikring som løb 15 år og at DONG Energy tilbyder en forsikring der løber over 13 år. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

18 Den faktiske fordeling af gaskedler i projektområdet viser at 69 ud af 199 kedler er ældre end 15 år (35 %). fastholdes det at en levetid på 15 år i gennemsnit ikke afspejler brugernes faktiske adfærd. Vedrørende serviceaftaler har Gastech-Energi en reservedelsforsikring der dækker indtil fyret er 20 år Det er således ikke et argument i sig selv, at visse selskaber udbyder vedligeholdelsesaftaler op til en bestemt levetid. I det nedenstående er der anvendt en alder på 15 år, og hvor relevant en følsomhed på 18 år. 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen I projektforslaget anvendes en udskiftningshastighed af gaskedler i projektet, der afspejler den udskiftning der anvendes i alternativscenariet, hvor der omstilles til fjernvarme. Da der ikke er nogen direkte forbindelse imellem referencescenariet og projektscenariet, argumenteres der i høringssvaret for at dette ikke afspejler det samfundsøkonomiske alternativ, idet det ikke kan forventes at hustande, i en situation hvor der ikke etableres fjernvarme, vil udskifte gaskedler som ikke er udtjente. Da der samtidig er præcise, tilgængelig data om naturgaskedlernes alder i området anbefales det at udskiftningstakten i projektforslaget følger den faktiske fordeling. I bemærkningerne af 2. september er udarbejdet en følsomhedsberegning hvor udskiftningstakten følger den faktiske alder på kedlerne. Det er beregnet af COWI at projektfordelen reduceres med kr. hvis den korrekte udskiftningstakt anvendes, formodentlig ved en levetid på 15 år.. Det fastholdes at der ikke skal udarbejdes en følsomhedsanalyse, men at selve den samfundsøkonomiske beregningen bør baseres på kedlernes faktiske alder. Denne argumentation bygger på at det meget svært at forestille sig, at brugerne i referencesituationen (dvs. i en situation, hvor projektet ikke er blevet gennemført) skulle beslutte sig for at udskifte deres gaskedel, fordi de hvis projektforslaget var blevet gennemført ville være overgået til fjernvarme. Udskiftningen af gaskedler i referenceforløbet bør basere sig på den forudsatte levetid uafhængigt af hvor hurtigt man forventer at kunne omstille brugerne til fjernvarme i alternativscenariet. Det er uklart hvordan beregningen i bemærkningerne af 2. september er udført, sådan at projektfordelen reduceres med kr. 2

19 Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat lavet en genberegning af investeringsomkostningerne for gaskedler i gruppe I, hvor tilslutningstakten er ændret så den passer til kedlernes faktiske alder. Der er i denne genberegning ikke taget hensyn til argumentet for at en større del af kunderne er naturgaskunder (se afsnit 2.2.1), idet det er fastholdt at i alt 169 kunder forbliver naturgaskunder i referencen. Med en antaget tidsfordeling for genanskaffelser af gaskedler som i projektforslaget (gruppe I) udgør investeringen 6,1 million kr. mens investeringen når udskiftningstakt afspejler områdets kedlers faktiske alder udgør 5,3 million kr. (ved en levetid på 15 år), altså reduceres projektfordelens nutidsværdi med godt kr. Antages en levetid for gaskedler på 18 år reduceres projektfordelen med 1,8 mio. kr. Beregningerne er vedlagt i bilag Antal naturgaskunder I projektforslaget er det antaget at 90 % af nuværende gasforbrugere vil tilslutte sig fjernvarme. Dette svarer i projektforslaget til 173 gaskunder. Anvendes det korrekte antal gaskunder i området, 199 i alt, bør projektforslaget bygge på at 179 gasforbrugere. For at eksemplificere forskellen i den samfundsøkonomiske analyse beregnet den samfundsøkonomiske værdi af én gruppe I kunde med forskellige varmekilder. Der er anvendt samme forudsætninger som i projektforslaget vedr. virkningsgrader, investeringer og D&V, hvilket jf. de øvrige afsnit i dette høringssvar bør justeres. Den samfundsøkonomiske nutidsværdi for de forskellige varmekilder er beregnet til: Gaskunde, ved udskiftning af kedel i år 1 og 15: kr. Gaskunde, ved udskiftning af kedel i år 6: kr. Jordvarme, investering i år 1: kr. Bioolie, investering i år kr. Træpillekedel, investering i år 1: kr. Som det fremgår er gaskunder de samfundsøkonomisk billigste og derfor vil en tilpasning af referencen så der er flere gaskunder (jf. NGF data) og færre jordvarme / bioolie /træpille kunder betyde en reduktion af projektfordelen. 3

20 Det skal i denne forbindelse bemærkes at værdierne er beregnet for udskiftning af kedel / konvertering i år 1, og derfor vil reduceres når udskiftningen / konverteringen sker senere i undersøgelsesperioden. Beregningerne fremgår af bilag 2 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Oliekunder I det opdaterede projektforslag (30. maj 2016) antages det af at nuværende gasoliekunder i referencen vil konvertere til: 25 % til naturgas 25 % til bioolie 25% til jordvarme 25 % til træpiller. Denne fordeling er ikke bygget på erfaringstal. Som vist beregningerne i bilag 2 er bioolie brugerøkonomisk 125 % dyrere over 20 år sammenlignet med naturgas. Det vil derfor være svært at forstille sig at 25 % af kunderne vil vælge denne løsning 1. Der kan ligeledes argumenteres for at det forudsættes at kunder der vælger varmepumper vil vælge luft/vand varmepumper frem for jordvarme. Jf. Energistyrelsens standardværdikatalog gældende fra 1/ konverteres elvarme til en luft/vand varmepumpe med standardværdi KWh/énfamiliehus mens elvarme konverteres til en jord-varmepumpe med standardværdi Da effekten er højere og omkostningerne lavere må det forventes at der vil være flere der vælger luft/vand løsningen sammenlignet med jordvarme. Sammenlagt foreslås at de nuværende oliekunder antages at konvertere med følgende %-satser: 50 % til naturgas 25% til luft/vand varmepumper 1 Ved naturgas med udskiftning af kedel i år 1 og 15 er nutidsværdien af investeringer, D&V og brændsel kr., ved bioolie er nutidsværdien af investeringer, D&V og brændsel kr. 4

21 25 % til træpiller. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket I de indledende kommentarer blev påpeget en forholdsmæssig lavere el produktion på Fynsværket, som indikator for, at kondenserende el produktion ikke længere er lønsomt. COWI forklarer at dette skyldes et skift fra kondens-gas til kondens-kul som marginal el produktion. COWI bruger en figur fra Dansk Energi 2 til forklaringen. På baggrund af dette konkluderes det, at det er rimeligt at antage, at den marginale el-produktion fremover vil være kulkondens produktion. NIRAS mener, at forklaringen er ringe dokumenteretog udgør en forhastet konklusion. Det er korrekt, at den marginale el-produktion fortsat vil komme fra kondens-el på nogle tidspunkter. De fluktuerende energikilder (vind og sol), import af el og el produktion fra kraftvarme vil dog i tiltagende grad også skubbe kondens-el ud af markedet. Ifølge udtræk fra Energinet.dk 3 har el produktionen fra vindkraft alene oversteget det samlede danske forbrug i 245 timer i 2016 (til og med 3/11) svarende til 3,3% af tiden. Dette timeantal vil stige i takt med at den danske vindkraft kapacitet fortsat udbygges (med bla. Kriegers Flak i 2018). Antallet af timer, hvor vindkraft sammen med solceller og kraftvarme mere end dækker det danske forbrug, må derfor forventes at stige i det kommende år, hvorved den marginale el-produktion i stadig større dele af året vil bestå af reduceret eksport eller import fra Norge og Sverige, ej kondensel produceret på kul. Iagttages data for produktion og forbrug af el de seneste 14 dage fra EMD International 4 ses det, at el produktion fra vind, sol og kraftvarme overstiger forbruget 2 Dansk Energis Analyses nr. 16: Elprisscenarier fra November

22 omtrentligt halvdelen af tiden i Danmark Dette viser, at den marginale el produktion ofte kommer fra kraftvarmeværker, og af og til endda fra vind- og solkraft, når disse alene kan dække elbehovet. Danmark må derfor ofte eksportere el, fordi kraftvarmeværkerne drives for at tilfredsstille et fjernvarmebehov. Denne udvikling underbygges af Energistyrelsens basisfremskrivning for energi og klima, der endda ser at en stigende andel af fjernvarme produceres som ren varmeproduktion: Der har i mange år været en høj andel af samproduktion af el og fjernvarme på de termiske kraftvarmeværker, hvilket har sikret en høj udnyttelse af brændslet, men denne andel er begyndt at falde. Det skyldes bl.a. udbygningen med vindkraft kombineret med lave elpriser og har betydet, at fjernvarmen i stigende grad produceres på kedler, der kun producerer varme. 5 Ifølge Energistyrelsens baggrundsrapport E 6 i forbindelse med samme fremskrivning forventes el fra kondensanlæg i 2020 at udgøre 3,1 TWh svarende til 7,3% af den samlede el produktion. Til sammenligning udgjorde el-kondens 21,2 % af den samlede produktion i 2014 og 30,9 % i 2010 ifølge energistatistikken. Dette er også en klar indikator for, at den marginale el-produktion vil bevæge sig fra kul-kondens mod el produceret med kraftvarme, vind, sol eller import. Hermed reduceres kraftvarmefordelen, og en forøgelse af fjernvarmeproduktionen på kraftvarmeværker vil kun sjældent fortrænge produktion fra kondenserende elværker. 5 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, Energistyrelsen, s _el_og_fjernvarme.pdf 6

23 NIRAS fastholder derfor anbefalingen om at anvende en varmevirkningsgrad på 125 %, som også anbefales af energinet.dk til miljødeklarationen af el 7. Denne metode præsenterer i bedre grad forholdene for fjernvarme produktion i projekt perioden. Den samfundsøkonomiske fordel ved projektet vil ved en tilpasning af virkningsgraden til 125 % reduceres med 2,4 millioner kr. Vi har studeret regnskaber for Fynsværket i og konstateret, at indtægterne fra henholdsvis el og varme fordeler sig nogenlunde i forholdet 3:4, hvilket er i god overensstemmelse med de historiske el- og varmevirkningsgrader for Fynsværket (hhv ca. 30% og 40%). Dermed forekommer det rimeligt at fordele brændselsudgifter forholdsmæssigt mellem el og varme, og ikke forlods forudsætte, at den ene energiform er mere værdifuld end den anden. Ud fra denne betragtning bør samfundsøkonomien belyses ud fra totalvirkningsgraden for Fynsværket, som historisk har været godt 70%. Derfor foreslås en beregning, hvor varmevirkningsgraden for Fynsværket sættes til 75%, hvilket vil reducere den samfundsøkonomiske fordel med 5,4millioner kr. i forhold til projektforslaget. 5 VIRKNINGSGRAD FOR GASKEDLER 5.1 Reference Der er i projektforslaget anvendt en virkningsgrad på 96 % på gaskedler, mens der i høringssvaret er argumenteret for at virkningsgraden bør sættes til 99 % I bemærkningerne til høringssvaret refereres til en DCG rapport om villagaskedlers virkningsgrad, som viser hvordan virkningsgraden er afhængig af husstandens brugsvandsandel (ved større forbrug af brugsvand falder virkningsgraden). Derudover henvises til en brochure for kedelleverandøren Bosch, hvor virkningsgraden på det som firmaet kalder Danmarks mest energieffektive kedel er 98,6%. Endelig argumenteres der for at det forventes at typiske huse i projektområdet ikke vil være velegnede til kondenserende drift. Det bemærkes, at DGC rapporten handler om historiske data, og at den viste graf for fjernvarme-standardhuset viser en årsvirkningsgrad på 97,4% for traditionel installation (ej lavtemperatur) med varmtvandsproduktion, altså den type installationer, som er forventelige i projektområdet. Det fastholdes, at den i pro- 7 OGMILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx 8 Årsrapport 2015, Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S, 7

24 jektforslaget anvendte fremskrivning af virkningsgrader til 96 % i 2036, når alle gaskedler er udskiftet, er for lav. 6 KOMPENSATIONSBERALING Ingen yderligere kommentarer 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drift- og vedligeholdsomkostninger for naturgaskedler Der argumenteres i kommentaren for en høj driftsudgift med henvisning til elbehov for cirkulationspumper. Cirkulationspumperne overvinder tryktabet i husets installationer. Ved direkte tilslutning af fjernvarmekunder ovevindes det samme tryktab af fjernvarmepumperne. Pumpearbejdet skal altså ydes i både projekt og reference, hvorfor et ikke er rimeligt at tillægge pumpe-el alene i referencen Investeringsomkostninger Der er i projektforslaget anvendt en investeringspris på kr. for en gaskedel i gruppe I. I høringssvaret argumenteres for at prisen for udskiftning af naturgaskedler hos almindelige forbrugere bør reduceres til hhv kr. ekskl. moms ved udskiftning af eksisterende gasfyr og kr. ekskl. moms ved udskiftning af oliefyr. Disse tal er baseret på faktiske omkostninger. I bemærkningerne til hørrigssvaret fra 2. september citeres et tidligere høringssvar udarbejdet af NIRAS (Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord), hvor det er skrevet at prisen på de kr. er inklusive indregning af energisparetilskud. Det korrekte citat er NGF har oplyst at gennemsnitsprisen for udskiftning af gaskedler med energisparetilskud i 2015 var kr. + moms. Det er verificeret af NGF, at de kr. er den omkostning som er ved selve udskiftningen, idet energisparetilskud udbetales særskilt. Der argumenteres i bemærkningerne til hørrigssvaret fra 2. september yderligere for at nogle installationer ikke er standardinstallationer, da kedlerne fx skal installeres i en kælder, ved større huse mm. Det skal understreges at prisen oplyst af NGF er en gennemsnitspris, hvor nogle udskiftninger har været billigere og nogle har været dyrere. Justeres investeringsomkostningerne til de faktiske omkostninger vil investeringsomkostningerne i referencen, alt andet lige, reduceres med 1,8 million kr. 8

25 7.2 Projekt Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits Der er i projektforslaget anvendt driftsomkostninger på 250 kr./fjernvarme unit. I høringssvaret argumenteres for at driftsomkostningerne bør sættes til kr./unit/år jf. teknologikataloget (gruppe I). I bemærkningerne af 2. september fastholdes de 250 kr./unit, og der henvises til at der hovedsageligt vil blive tilsluttet anlæg direkte. Der argumenteres blandt andetmed at et eftersyn koster 400 kr./år, men at der er mange installationer som ikke er blevet efterset og stadig fungerer. For at projektet og referencen kan sammenlignes, må man anvende de samme antagelser i de to scenarier. I bemærkningerne fra 2. september argumenteres der for at D&V for gaskedler skal baseres på en frivillig serviceaftale. Bruges denne argumentation må D&V for fjernvarme units som det mindste sættes til prisen på et årligt eftersyn. Antages D&V for fjernvarme units at være 400 kr./unit/år reduceres projektfordelen med 0,4 mio kr Anlægsomkostninger Af projektforslaget fremgår det at anlægsomkostningerne udgør 16,333 mio. kr., heraf er omkostningerne til stikledninger, stophaner og målere beregnet til 4,095 kr., som er baseret på enhedspriser pr. tilslutning. Der er ingen dokumentation for forudsætningerne for den øvrige investering (forsyningsledning, distributionsnet, pumpestation mm.), hvorfor det ikke er muligt at vurdere om investeringsomkostningen er realistisk. Baseret på de øvrige kommentarer i dette notat, vil selv en mindre budgetoverskridelse kunne betyde at projektet ikke er det samfundsøkonomisk mest optimale. For at vurdere robusthedeni projektforslagets investeringsomkostninger bør som et minimum længder og dimensioner på forsyningsledning og distributionsnet oplyses, sammen med de anvendte enhedspriser pr. meter ledning, overslag for pumpestation, stikledninger og budgetreserve. Da der muligvis, vurderet ud fra teksten, indgår en pumpestation i projektet, bør et eventuelt elforbrug hertil indregnes i samfundsøkonomien for projektet. 7.3 Projekt og reference Ingen yderligere kommentarer 9

26 8 KOMMENTARER TIL BEREGNINGER I NOTAT AF 30. MAJ 2016 Varmebehov: Ingen bemærkninger til COWIs notat. Dog bemærkes, at der er uenighed om varmegrundlaget.emissionspriser og faktorer: Ingen bemærkninger Emissionsprisen på CO 2 : Ingen bemærkninger CO2-omkostninger tillagt nettoafgiftsfaktor: COWIs bemærkninger er korrekte D&V af træpillekedel / spids- og reservelastkedel: For en træpillekedel der anvendes til spids- og reservelast forekommer det ikke realistisk at antage udelukkende variable (produktionsafhængige) drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Manglende investeringer i reference: Ingen bemærkninger. 9 KONKLUSION Baseret på ovenstående gennemgang vurderes de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger som er vedlagt bemærkningerne fra 2. september ikke i tilstrækkelig grad at afspejle de faktiske omstændigheder hvor dette er muligt. I denne gennemgang beskrives hvordan visse forudsætninger bør ændres i den oprindelige beregning. Dette bygger på at: Udskiftningstakten samt antallet af gaskedler i referencen ikke følger de faktiske tilgængelige oplysninger virkningsgraden på Fynsværket vurderes at være sat for højt, mens virkningsgraden for gaskedler synes undervurderet Investerings og driftsomkostninger i referencen synes overvurderet mens D&V i projektet synes at være undervurderet. I den forudsatte konvertering af nuværende oliekunder i referencen er valgt en sammensætning som virker urealistisk baseret på brugerøkonomiske overvejelser Herudover er forudsætningerne for anlægsomkostningerne ikke tilgængelige, og det kan derfor ikke vurderes om investeringsomkostningen virker rimelig sammenlignet med lignende projekter. 10

27 Til sammen påvirker de ovenstående faktorer projektets samfundsøkonomi positivt og referencens samfundsøkonomi negativt For antallet af gaskedler, udskiftningstakt i referencen og varmevirkningsgrad på Fynsværket vurderes de i dette notat beskrevne forudsætninger i højere grad at afspejle virkeligheden end de forudsætninger der er opsat i projektforslaget, og disse bør derfor bruges i den beregning som følsomhedsanalyserne udføres på baggrund af. Camilla Christensen / Niels Bahnsen Bilag 1. Samfundsøkonomisk beregning ved korrekt udskiftningstakt i referencen 2. Samfundsøkonomisk beregning for varmekilder 11

28 Bilag 1 Projektforslag - fordeling af geninvestering i gaskedler gruppe I Forudsat antal brugere SUM NPV Gaskedel, gruppe I Antal * note: Rød kursiv = reinvesteringer Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 15 års levetid Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 35% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Ved 169 gaskedler Stk * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (15 år) kr kr ,26 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 964,05 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,21 Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 18 år Forskel: kr. -835,72 Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 7% 2% 2% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% Ved 169 gaskedler * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (18 år) kr kr ,07 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 977,62 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,46 Forskel: kr ,48

29 Enhed SUM NPV Forudsætninger Varmebehov - 1 kunde i gruppe I MWh 20,0 19,8 19,6 19,4 19, ,8 18,6 18,4 18, ,8 17,6 17,4 17, ,8 16,6 16,4 16,2 % 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% Brændselsforbrug - 1 kunde Gasfyr Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 96% MWh Brændselsforbrug GJ Elforbrug (jordvarme) Jordvarme MWh El-forbrug 330% MWh El-forbrug GJ Bioolie Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 92% MWh Brændselsforbrug GJ Træpillekedel Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 80% MWh Brændselsforbrug GJ Brændselspriser Naturgas An forbruger 2016 kr./gj -50,6-50,4-52,8-56,1-58,4-60,6-62,7-64,7-66,6-68,4-70,1-71,7-72,7-73,6-74,5-75,2-76,0-76,0-76,0-76,0 Bioolie COWI forudsætninger 2016 kr./gj -217,8-225,8-235,8-242,4-248,7-254,7-260,4-265,8-271,0-275,9-280,6-285,1-288,8-292,0-295,0-297,8-300,4-300,4-300,4-300,4 El An husholdning 2016 kr./mwh -515,0-535,5-584,6-611,1-630,0-638,3-653,0-676,9-700,8-724,7-748,6-772,5-796,4-820,3-844,1-868,0-891,9-891,9-891,9-891,9 Træpiller An forbruger 2016 kr./gj -105,8-106,4-107,2-108,1-108,9-109,8-110,7-111,3-111,9-112,5-113,1-113,7-114,1-114,6-115,1-115,5-116,0-116,0-116,0-116,0 Drift og vedligehold Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Investering pr udskiftning/konvertering Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Afgifter El kr./mwh Afgifter naturgas kr./mwh -233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64 Afgifter, træpillefyr kr./mwh -1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4 Afgifter Bioolie kr./mwh Miljøemissioner Naturgas,husholdning CO2-emissioner 57,323 kg/gj 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 CO2-ækv. 0,323 kg/gj 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 CH4-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,00043 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 NOX-emissioner 0,0256 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 PM2,5-emissioner 0,0001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Bioolie CO2-emissioner kg/gj CO2-ækv. 0,254 kg/gj 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 CH4-emissioner kg/gj N2O-emissioner kg/gj SO2-emissioner 0 kg/gj NOX-emissioner 0,065 kg/gj 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 PM2,5-emissioner 0,005 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Træpillefyr - husholdning CO2-emissioner 0 kg/gj CO2-ækv. 1,267 kg/gj 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 CH4-emissioner 0,003 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,004 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,011 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 NOX-emissioner 0,08 kg/gj 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 PM2,5-emissioner 0,029 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03