Bred - Bilag 2 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Bred - Bilag 2 Indholdsfortegnelse Side 2: Høringssvar 1 Side 11: Høringssvar 2 Side 25: Bilag 1 til høringssvar 2 Side 26: Bilag 2 til høringssvar 2 Side 28: Høringssvar 3 Side 33: Høringssvar 4

2 Notat NGF Nature Energy FJERNVARMEFORSYNING AF BRED Indledende gennemgang af projektforslag 6. juli 2016 Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af CAC Kontrolleret af NBA Godkendt af NBA 1 RESUME I dette notat præsenteres NIRAS indledende observationer og kommentarer til projektforslaget af februar 2016 om fjernvarmeforsyning af Bred og de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger af 30. maj Vi har følgende væsentlige kommentarer, som fører til forslag om ændrede forudsætninger: Levetid og udskiftningsakt for gaskedler i referencen er ikke realistisk Det forudsatte antal nuværende oliekunder er væsentligt overvurderet Forudsætningen om varmeproduktion og -virkningsgrad for Fynsværket er ikke retvisende Der er anvendt forkerte forudsætninger for virkningsgrader for gaskedler Investerings samt drift og vedligeholdelsesomkostningerne er ikke underbyggede Der er identificeret flere sjuskefejl i beregningerne Kommentarerne er beskrevet i detaljer nedenfor. Kommentarerne kan medføre, at den beregnede samfundsøkonomiske fordel for fjernvarmeprojektet ikke er robust. Det foreslås derfor, at: At der udarbejdes en mere detaljeret gennemgang af de opstillede forudsætninger, herunder en konkret verificering af den nuværende forsyning i de ejendomme, som er registrerede som olieopvarmede i BBR Samfundsøkonomien belyses ved de nedenfor foreslåede forudsætninger NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

3 At der foretages en vurdering af projektets samfundsøkonomiske robusthed baseret på disse konsekvensberegninger, før projektet behandles politisk. 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETIDER OG SCRAPVÆRDI 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Det antages i projektet, at naturgaskedler i gruppe 1 har en økonomisk levetid på 15 år. Derimod har naturgaskedler i gruppe 2 og 3 en levetid på 20 år. I teknologikataloget står levetiden for naturgaskedler anført som 20 år, mens det i samarbejdet om god skik for projektforslag anbefales at naturgaskedlers levealder anføres til 18 år. Det foreslås, at man benytter en levetid på 18 år for alle gaskedler. 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen Af projektforslaget ses det, at det i referencen antages, at 80 % af alle nuværende gas og el-kunder udskifter deres eksisterende installationer over de første fem år, hvilket svarer til den takt som der konverteres til fjernvarme i projektscenariet. Med den forudsatte levealder på 15 år for gruppe 1 betyder det, at disse kedler skal udskiftes igen i den sidste del af projektperioden. Vi mener ikke, at det er retvisende. Referencen og projektet skal behandles uafhængigt, og udskiftningstakten i referencen skal derfor baseres på installationernes alder (indhentet fra NGF) set i forhold til deres levetid (18 år). Aldersfordelingen af de 199 kedler i området er vist nedenfor: 2

4 Anvendes disse specifikke data til at bestemme udskiftningstakten for kedlerne i undersøgelsesperioden, ses det af tabellen herunder, at en langt mindre del af kedlerne skal geninvesteres, hvilket vil påvirke samfundsøkonomien i referencen positivt. Antal kedeludskiftninger i år COWIs projektforslag Reel fordeling ved 15 års levetid Reel fordeling ved 18 års levetid Vi anbefaler at den reelle aldersfordeling af områdets gaskedler anvendes til bestemmelse af tilslutningstaksten, og at udskiftningstakten baseres på en levetid på 18 år. 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Oliekunder I projektforslaget antages at 46 af områdets 253 bygninger for dækket deres varmebehov ved olie. Denne information er i henhold til BBR oplysninger Energi og Olieforum udarbejde i april 2015 en opgørelse over antallet af ejendomme, 3

5 der blev leveret olie til i Opgørelsen viste at der på landsplan blev leveret olie til oliefyr, mens der ifølge BBR skulle være mindst oliefyr. Det vil sige at under 40 % af de boliger som i BBR står registreret som oliekunder også reelt bruger deres oliefyr som primær varmekilde. Det er derfor ikke realistisk at bruge BBR data alene som grundlag for opgørelse af antallet af olieoliekunder i området. Det anbefales at varmegrundlaget for undersøges nærmere. I overensstemmelse med drøftelser i regi af Dansk Fjernvarme om god skik for projektforslag kunne det antages at de registrerede oliekunder i BBR fordeles som følger: 50 % er oliekunder, 25 % har træpiller og 25 % har luft-vand varmepumper. I dette tilfælde vil det betyde at grundlaget ændres fra 169 gaskunder og 43 olie kunder, til 169 gaskunder, 22 oliekunder, 11 husstande med træpiller og 10 med varmepumper. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket Det fremgår af projektforslaget (afsnit 4.2, s. 16), at der med udgangspunkt i merbrændselsmetoden regnes med en marginal varmevirkningsgrad på 322% for kulkraftvarme og 174% for halmkraftvarme. Det foreslås at samfundsøkonomien belyses ved en varmevirkningsgrad på 125%, svarende til miljødeklaration af el hos Energinet.dk. Anbefalingen er baseret på energistyrelsens anbefaling til Energinet.dk, vedrørende udarbejdelse af miljødeklarationer for el. Her anbefales det at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 % 1 : Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. 1 MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx 4

6 Der observeres altså en tendens mod en forholdsmæssiglavere elproduktion på Fynsværkets blok 7, da det ikke oplyses at være lønsomt at producere el i store dele af året. Dermed er det sjældent lønsomt at producere el alene (kondensdrift). Når el produktionen kræver samdrift med fjernvarme for at være lønsom, er forudsætningen for varmevirkningsgrader på over 100% for kraftvarme bortfaldet. I takt med den stigende andel vindkraft, mere effektive kedler og øget anvendelse af varmepumper til fjernvarme, vil denne tendens kun blive større, og der bør tages højde for det i projektberegningerne. Regnes der med en varmevirkningsgrad på 125% reduceres den samfundsøkonomiske projektfordelen med godt 2,6 mio. kr. 5 VIRKNINGSGRAD FOR GASKEDLER 5.1 Reference Det fremgår af projektforslaget (se bilag 1, s. 2), at der anvendes en gennemsnitlig virkningsgrad for naturgaskedler i området på 96%. DGC har tidligere foretaget en analyse af gaskedlers gennemsnitlige årsnyttevirkningsgrad, og har i den forbindelse dokumenteret, at nye kondenserende gaskedler har en gennemsnitlig årsnyttevirkningsgrad på 100,3%. Ligeledes fremgår det af notatet god skik ved udarbejdelse af fjernvarmeprojekter at virkningsgraden for gaskedler som udgangspunkt skal sættes til 100 %. Tages den nuværende virkningsgrad af gasfyr i området, som har en alder på højst 15 år (svarende til levetiden anvendt i projektforslaget), viser NGFs oplysninger at den nuværende virkningsgrad er 97% og tages den nuværende virkningsgrad på gaskedler som er højst fem år, er virkningsgraden 99,8 %. Baseret på disse oplysninger anbefales det at virkningsgraden sættes til 99 %. Ændres virkningsgraden på gaskedler til 99 % bliver den samfundsøkonomiske pris på referencen reduceret med godt kr. 5

7 6 KOMPENSATIONSBETALING Det anføres i projektforslaget (se bilag 1, s. 2), at der regnes med en kompensationsbetaling på kr. Denne bør retteligt være kr., hvilket dog ikke påvirker samfundsøkonomien. 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for naturgaskedler Der anvendes i projektforslaget (se bilag 1, s. 2) drift- og vedligeholdelsesomkostninger på mellem kr./år (gruppe I) til kr./år (gruppe III) for naturgaskedler afhængig af gruppe. Disse er anslået af COWI. Af teknologikataloget fremgår drift- og vedligeholdelsesomkostninger for et gasfyr i gruppe 1 til ca kr. mens det for gruppe III (gasfyr, effekt 118 kw) vil være kr. Da det er COWI der er forfattere til denne del af teknologikataloget, findes det overraskende at der er disse uoverensstemmelser. Medmindre andet kan dokumenteres, bør der tages udgangspunkt i udgifterne som fremgår af teknologikataloget Investeringsomkostninger Der anvendes i projektforslaget (bilag 1, s. 2), investeringsomkostninger på: kr./ekskl. moms for udskiftning af eksisterende gaskedel i boliger kr./ekskl. moms for konvertering fra elvarme til gaskedel i boliger kr./ekskl. moms for konvertering fra olie til gaskedel i boliger NGF har oplyst at gennemsnitsprisen for udskiftning af gaskedler i 2015 var kr. + moms. Vi anbefaler derfor at prisen på kr. anvendes for installation og udskiftning af eksisterende gaskedler, mens udskiftning af oliekedler med gaskedler 6

8 tillægges kr., svarende til forskellen mellem udskiftning af gaskedel og udskiftning af oliekedler med gaskedler. 7.2 Projekt Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits Der anvendes i projektforslaget drift- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits til boliger på mellem kr./unit/år. Der er ikke fremlagt dokumentation for disse omkostninger. Af teknologikataloget fremgår drift- og vedligeholdelsesomkostninger på ca kr./unit/år for gruppe 1. Medmindre andet kan dokumenteres, bør der tages udgangspunkt i de kr./unit/år, som fremgår af teknologikataloget. 7.3 Projekt og reference Der er hverken i projektet eller referencen regnet med etablering af vandbåren system ved konvertering af elvarme til fjernvarme/naturgas, selvom etablering af vandbåren system udgør en betydelig omkostning. Da denne omkostning hverken er medregnet i projektet eller referencen, er det dog af mindre betydning for økonomien i projektet. 8 BEREGNINGER I NOTAT AF 30. MAJ 2016 Ved gennemgang af de samfundsøkonomiske beregninger er der identificeret en række forhold som virker forkerte, og det bør tydeliggøres hvorfor disse forudsætninger er brugt eller beregningerne bør opdateres: Projektet: Varmeproduktion: I Projektforslaget s. 16 står at det marginale varmebehov i området dækkes med 80 % kulbaseret varme, 10 % halmvarme og 10 % kedelvarme. I beregningerne er der regnet på 81 % kul, 9 % halm, 10 % træpiller. 7

9 Emissionspriser på SO 2, NO X og PM 2,5 i projektet: Der anvendt SNAP -2 tal for miljøemissioner (forbrændingsanlæg i husholdninger) og ikke SNAP 1 (større forbrændingsanlæg). Emissionsprisen på CO 2 i projektet: I beregningerne er der anvendt emissionspriser på CO 2 der ikke stemmer overens med energistyrelsens forudsætninger, tabel 10. Emissionsfaktorer for kul: Udledningen af SO 2, NO X og PM 2,5 fra kul (bilag 2, s. 2) er beregnet på baggrund af emissionsfaktorer i energistyrelsens forudsætninger fra 2014, og ikke opdateret til CO 2 -omkostningerne er ikke tillagt nettoafgiftsfaktoren: Ifølge Energistyrelsen Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet skal CO 2 -omkostninger multipliceres med nettoafgiftsfaktoren. Drift og vedligehold af træpille kedel / spidsreservelast kedel: I forudsætningerne (bilag 1, s. 1 nederst) står de marginale drift og vedligeholdsomkostninger for træpille kedler opgjort til 18 kr./mwh og for spidsreservelastkedler til 5 kr./mwh. I beregningerne (bilag 2, s. 4) indgår D&V på spids-reservelastkedler på 18 kr./mwh og ingen omkostninger for træpille kedel. Reference: Manglende investeringsomkostninger: Investeringsomkostningerne for forbrugere af jordvarme og træpillefyr i gruppe 1, er tilsyneladende ikke beregnet og derfor heller ikke indeholdt i investeringsprisen Endelig afspejler tabellen samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år ikke resultaterne af beregningerne i bilag 2. 9 KONKLUSION På baggrund af ovenstående observationer anbefales det at revidere forudsætningerne i projektforslaget og genberegne samfundsøkonomien. 8

10 Såfremt de gjorte forudsætninger fastholdes af forslagsstilleren anbefales, at der tillige sker en beregning af samfundsøkonomien med de ovenfor foreslåede forudsætninger: Ændret forsyningsform i referencen (færre oliekunder) Forskellig udskiftningstakt i reference og projekt Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket Ændrede virkningsgrader for nye forsyningsanlæg i referencen Der udarbejdes korrekte beregninger i de samfundsøkonomiske beregninger Baseret på nye beregninger vil det være muligt at vurdere projektets samfundsøkonomiske robusthed. Camilla Christensen / Niels Bahnsen 9

11 Notat NGF Nature Energy Distribution A/S FJERNVARMEFORSYNING AF BRED Kommentarer til COWI notat af 2. september november 2016 Projekt nr Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af 1 INDLEDNING Fjernvarme Fyn har fremsendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme i Bred (projektforslaget er udarbejdet af COWI). NGF Nature Energy (NGF) har ved NIRAS udarbejdet et høringssvar som er sendt til Assens Kommune d. 6. juli COWI har herefter udarbejdet et notat med bemærkninger til høringssvaret dateret 2. september og fremsendt til NGF Nature Energy fra Assens Kommune pr. den 10. november Notatet vil i det efterfølgende blive refereret til notat af 2. september. Notatet af 2. september afviser i store træk NGF s bemærkninger og fremhæver at der selv ved ændrede forudsætninger opnås en pæn robusthed af projektet I dette notat gennemgås NIRAS bemærkninger til notatet udarbejdet af COWI. Det skal overordnet bemærkes, at tilbagevisning at NGFs høringssvar er ikke findes at være underbygget tilstrækkeligt i notatet af 2. september Der er i nedenstående anvendt samme nummerering / overskrifter som i de tidligere dokumenter i sagen. 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETID OG VALG AF VARMEKILDER 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Der er i projektforslaget anvendt differentierede levetider på naturgaskedler i gruppe I, II og II, hvor levetiden for gruppe I er 15 år og levetiden for gruppe II og III er 20 år. I høringssvaret er der argumenteret for at levetiden for alle kedler skal forudsættes til 18 år. I bemærkningerne af 2. september argumenteres for at fastholde fordelingen som i projektforslaget, dette begrundes bl.a. med at HMN tidligere har budt en reservedelsforsikring som løb 15 år og at DONG Energy tilbyder en forsikring der løber over 13 år. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

12 Den faktiske fordeling af gaskedler i projektområdet viser at 69 ud af 199 kedler er ældre end 15 år (35 %). fastholdes det at en levetid på 15 år i gennemsnit ikke afspejler brugernes faktiske adfærd. Vedrørende serviceaftaler har Gastech-Energi en reservedelsforsikring der dækker indtil fyret er 20 år Det er således ikke et argument i sig selv, at visse selskaber udbyder vedligeholdelsesaftaler op til en bestemt levetid. I det nedenstående er der anvendt en alder på 15 år, og hvor relevant en følsomhed på 18 år. 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen I projektforslaget anvendes en udskiftningshastighed af gaskedler i projektet, der afspejler den udskiftning der anvendes i alternativscenariet, hvor der omstilles til fjernvarme. Da der ikke er nogen direkte forbindelse imellem referencescenariet og projektscenariet, argumenteres der i høringssvaret for at dette ikke afspejler det samfundsøkonomiske alternativ, idet det ikke kan forventes at hustande, i en situation hvor der ikke etableres fjernvarme, vil udskifte gaskedler som ikke er udtjente. Da der samtidig er præcise, tilgængelig data om naturgaskedlernes alder i området anbefales det at udskiftningstakten i projektforslaget følger den faktiske fordeling. I bemærkningerne af 2. september er udarbejdet en følsomhedsberegning hvor udskiftningstakten følger den faktiske alder på kedlerne. Det er beregnet af COWI at projektfordelen reduceres med kr. hvis den korrekte udskiftningstakt anvendes, formodentlig ved en levetid på 15 år.. Det fastholdes at der ikke skal udarbejdes en følsomhedsanalyse, men at selve den samfundsøkonomiske beregningen bør baseres på kedlernes faktiske alder. Denne argumentation bygger på at det meget svært at forestille sig, at brugerne i referencesituationen (dvs. i en situation, hvor projektet ikke er blevet gennemført) skulle beslutte sig for at udskifte deres gaskedel, fordi de hvis projektforslaget var blevet gennemført ville være overgået til fjernvarme. Udskiftningen af gaskedler i referenceforløbet bør basere sig på den forudsatte levetid uafhængigt af hvor hurtigt man forventer at kunne omstille brugerne til fjernvarme i alternativscenariet. Det er uklart hvordan beregningen i bemærkningerne af 2. september er udført, sådan at projektfordelen reduceres med kr. 2

13 Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat lavet en genberegning af investeringsomkostningerne for gaskedler i gruppe I, hvor tilslutningstakten er ændret så den passer til kedlernes faktiske alder. Der er i denne genberegning ikke taget hensyn til argumentet for at en større del af kunderne er naturgaskunder (se afsnit 2.2.1), idet det er fastholdt at i alt 169 kunder forbliver naturgaskunder i referencen. Med en antaget tidsfordeling for genanskaffelser af gaskedler som i projektforslaget (gruppe I) udgør investeringen 6,1 million kr. mens investeringen når udskiftningstakt afspejler områdets kedlers faktiske alder udgør 5,3 million kr. (ved en levetid på 15 år), altså reduceres projektfordelens nutidsværdi med godt kr. Antages en levetid for gaskedler på 18 år reduceres projektfordelen med 1,8 mio. kr. Beregningerne er vedlagt i bilag Antal naturgaskunder I projektforslaget er det antaget at 90 % af nuværende gasforbrugere vil tilslutte sig fjernvarme. Dette svarer i projektforslaget til 173 gaskunder. Anvendes det korrekte antal gaskunder i området, 199 i alt, bør projektforslaget bygge på at 179 gasforbrugere. For at eksemplificere forskellen i den samfundsøkonomiske analyse beregnet den samfundsøkonomiske værdi af én gruppe I kunde med forskellige varmekilder. Der er anvendt samme forudsætninger som i projektforslaget vedr. virkningsgrader, investeringer og D&V, hvilket jf. de øvrige afsnit i dette høringssvar bør justeres. Den samfundsøkonomiske nutidsværdi for de forskellige varmekilder er beregnet til: Gaskunde, ved udskiftning af kedel i år 1 og 15: kr. Gaskunde, ved udskiftning af kedel i år 6: kr. Jordvarme, investering i år 1: kr. Bioolie, investering i år kr. Træpillekedel, investering i år 1: kr. Som det fremgår er gaskunder de samfundsøkonomisk billigste og derfor vil en tilpasning af referencen så der er flere gaskunder (jf. NGF data) og færre jordvarme / bioolie /træpille kunder betyde en reduktion af projektfordelen. 3

14 Det skal i denne forbindelse bemærkes at værdierne er beregnet for udskiftning af kedel / konvertering i år 1, og derfor vil reduceres når udskiftningen / konverteringen sker senere i undersøgelsesperioden. Beregningerne fremgår af bilag 2 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Oliekunder I det opdaterede projektforslag (30. maj 2016) antages det af at nuværende gasoliekunder i referencen vil konvertere til: 25 % til naturgas 25 % til bioolie 25% til jordvarme 25 % til træpiller. Denne fordeling er ikke bygget på erfaringstal. Som vist beregningerne i bilag 2 er bioolie brugerøkonomisk 125 % dyrere over 20 år sammenlignet med naturgas. Det vil derfor være svært at forstille sig at 25 % af kunderne vil vælge denne løsning 1. Der kan ligeledes argumenteres for at det forudsættes at kunder der vælger varmepumper vil vælge luft/vand varmepumper frem for jordvarme. Jf. Energistyrelsens standardværdikatalog gældende fra 1/ konverteres elvarme til en luft/vand varmepumpe med standardværdi KWh/énfamiliehus mens elvarme konverteres til en jord-varmepumpe med standardværdi Da effekten er højere og omkostningerne lavere må det forventes at der vil være flere der vælger luft/vand løsningen sammenlignet med jordvarme. Sammenlagt foreslås at de nuværende oliekunder antages at konvertere med følgende %-satser: 50 % til naturgas 25% til luft/vand varmepumper 1 Ved naturgas med udskiftning af kedel i år 1 og 15 er nutidsværdien af investeringer, D&V og brændsel kr., ved bioolie er nutidsværdien af investeringer, D&V og brændsel kr. 4

15 25 % til træpiller. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket I de indledende kommentarer blev påpeget en forholdsmæssig lavere el produktion på Fynsværket, som indikator for, at kondenserende el produktion ikke længere er lønsomt. COWI forklarer at dette skyldes et skift fra kondens-gas til kondens-kul som marginal el produktion. COWI bruger en figur fra Dansk Energi 2 til forklaringen. På baggrund af dette konkluderes det, at det er rimeligt at antage, at den marginale el-produktion fremover vil være kulkondens produktion. NIRAS mener, at forklaringen er ringe dokumenteretog udgør en forhastet konklusion. Det er korrekt, at den marginale el-produktion fortsat vil komme fra kondens-el på nogle tidspunkter. De fluktuerende energikilder (vind og sol), import af el og el produktion fra kraftvarme vil dog i tiltagende grad også skubbe kondens-el ud af markedet. Ifølge udtræk fra Energinet.dk 3 har el produktionen fra vindkraft alene oversteget det samlede danske forbrug i 245 timer i 2016 (til og med 3/11) svarende til 3,3% af tiden. Dette timeantal vil stige i takt med at den danske vindkraft kapacitet fortsat udbygges (med bla. Kriegers Flak i 2018). Antallet af timer, hvor vindkraft sammen med solceller og kraftvarme mere end dækker det danske forbrug, må derfor forventes at stige i det kommende år, hvorved den marginale el-produktion i stadig større dele af året vil bestå af reduceret eksport eller import fra Norge og Sverige, ej kondensel produceret på kul. Iagttages data for produktion og forbrug af el de seneste 14 dage fra EMD International 4 ses det, at el produktion fra vind, sol og kraftvarme overstiger forbruget 2 Dansk Energis Analyses nr. 16: Elprisscenarier fra November

16 omtrentligt halvdelen af tiden i Danmark Dette viser, at den marginale el produktion ofte kommer fra kraftvarmeværker, og af og til endda fra vind- og solkraft, når disse alene kan dække elbehovet. Danmark må derfor ofte eksportere el, fordi kraftvarmeværkerne drives for at tilfredsstille et fjernvarmebehov. Denne udvikling underbygges af Energistyrelsens basisfremskrivning for energi og klima, der endda ser at en stigende andel af fjernvarme produceres som ren varmeproduktion: Der har i mange år været en høj andel af samproduktion af el og fjernvarme på de termiske kraftvarmeværker, hvilket har sikret en høj udnyttelse af brændslet, men denne andel er begyndt at falde. Det skyldes bl.a. udbygningen med vindkraft kombineret med lave elpriser og har betydet, at fjernvarmen i stigende grad produceres på kedler, der kun producerer varme. 5 Ifølge Energistyrelsens baggrundsrapport E 6 i forbindelse med samme fremskrivning forventes el fra kondensanlæg i 2020 at udgøre 3,1 TWh svarende til 7,3% af den samlede el produktion. Til sammenligning udgjorde el-kondens 21,2 % af den samlede produktion i 2014 og 30,9 % i 2010 ifølge energistatistikken. Dette er også en klar indikator for, at den marginale el-produktion vil bevæge sig fra kul-kondens mod el produceret med kraftvarme, vind, sol eller import. Hermed reduceres kraftvarmefordelen, og en forøgelse af fjernvarmeproduktionen på kraftvarmeværker vil kun sjældent fortrænge produktion fra kondenserende elværker. 5 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, Energistyrelsen, s _el_og_fjernvarme.pdf 6

17 NIRAS fastholder derfor anbefalingen om at anvende en varmevirkningsgrad på 125 %, som også anbefales af energinet.dk til miljødeklarationen af el 7. Denne metode præsenterer i bedre grad forholdene for fjernvarme produktion i projekt perioden. Den samfundsøkonomiske fordel ved projektet vil ved en tilpasning af virkningsgraden til 125 % reduceres med 2,4 millioner kr. Vi har studeret regnskaber for Fynsværket i og konstateret, at indtægterne fra henholdsvis el og varme fordeler sig nogenlunde i forholdet 3:4, hvilket er i god overensstemmelse med de historiske el- og varmevirkningsgrader for Fynsværket (hhv ca. 30% og 40%). Dermed forekommer det rimeligt at fordele brændselsudgifter forholdsmæssigt mellem el og varme, og ikke forlods forudsætte, at den ene energiform er mere værdifuld end den anden. Ud fra denne betragtning bør samfundsøkonomien belyses ud fra totalvirkningsgraden for Fynsværket, som historisk har været godt 70%. Derfor foreslås en beregning, hvor varmevirkningsgraden for Fynsværket sættes til 75%, hvilket vil reducere den samfundsøkonomiske fordel med 5,4millioner kr. i forhold til projektforslaget. 5 VIRKNINGSGRAD FOR GASKEDLER 5.1 Reference Der er i projektforslaget anvendt en virkningsgrad på 96 % på gaskedler, mens der i høringssvaret er argumenteret for at virkningsgraden bør sættes til 99 % I bemærkningerne til høringssvaret refereres til en DCG rapport om villagaskedlers virkningsgrad, som viser hvordan virkningsgraden er afhængig af husstandens brugsvandsandel (ved større forbrug af brugsvand falder virkningsgraden). Derudover henvises til en brochure for kedelleverandøren Bosch, hvor virkningsgraden på det som firmaet kalder Danmarks mest energieffektive kedel er 98,6%. Endelig argumenteres der for at det forventes at typiske huse i projektområdet ikke vil være velegnede til kondenserende drift. Det bemærkes, at DGC rapporten handler om historiske data, og at den viste graf for fjernvarme-standardhuset viser en årsvirkningsgrad på 97,4% for traditionel installation (ej lavtemperatur) med varmtvandsproduktion, altså den type installationer, som er forventelige i projektområdet. Det fastholdes, at den i pro- 7 OGMILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx 8 Årsrapport 2015, Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S, 7

18 jektforslaget anvendte fremskrivning af virkningsgrader til 96 % i 2036, når alle gaskedler er udskiftet, er for lav. 6 KOMPENSATIONSBERALING Ingen yderligere kommentarer 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drift- og vedligeholdsomkostninger for naturgaskedler Der argumenteres i kommentaren for en høj driftsudgift med henvisning til elbehov for cirkulationspumper. Cirkulationspumperne overvinder tryktabet i husets installationer. Ved direkte tilslutning af fjernvarmekunder ovevindes det samme tryktab af fjernvarmepumperne. Pumpearbejdet skal altså ydes i både projekt og reference, hvorfor et ikke er rimeligt at tillægge pumpe-el alene i referencen Investeringsomkostninger Der er i projektforslaget anvendt en investeringspris på kr. for en gaskedel i gruppe I. I høringssvaret argumenteres for at prisen for udskiftning af naturgaskedler hos almindelige forbrugere bør reduceres til hhv kr. ekskl. moms ved udskiftning af eksisterende gasfyr og kr. ekskl. moms ved udskiftning af oliefyr. Disse tal er baseret på faktiske omkostninger. I bemærkningerne til hørrigssvaret fra 2. september citeres et tidligere høringssvar udarbejdet af NIRAS (Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord), hvor det er skrevet at prisen på de kr. er inklusive indregning af energisparetilskud. Det korrekte citat er NGF har oplyst at gennemsnitsprisen for udskiftning af gaskedler med energisparetilskud i 2015 var kr. + moms. Det er verificeret af NGF, at de kr. er den omkostning som er ved selve udskiftningen, idet energisparetilskud udbetales særskilt. Der argumenteres i bemærkningerne til hørrigssvaret fra 2. september yderligere for at nogle installationer ikke er standardinstallationer, da kedlerne fx skal installeres i en kælder, ved større huse mm. Det skal understreges at prisen oplyst af NGF er en gennemsnitspris, hvor nogle udskiftninger har været billigere og nogle har været dyrere. Justeres investeringsomkostningerne til de faktiske omkostninger vil investeringsomkostningerne i referencen, alt andet lige, reduceres med 1,8 million kr. 8

19 7.2 Projekt Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits Der er i projektforslaget anvendt driftsomkostninger på 250 kr./fjernvarme unit. I høringssvaret argumenteres for at driftsomkostningerne bør sættes til kr./unit/år jf. teknologikataloget (gruppe I). I bemærkningerne af 2. september fastholdes de 250 kr./unit, og der henvises til at der hovedsageligt vil blive tilsluttet anlæg direkte. Der argumenteres blandt andetmed at et eftersyn koster 400 kr./år, men at der er mange installationer som ikke er blevet efterset og stadig fungerer. For at projektet og referencen kan sammenlignes, må man anvende de samme antagelser i de to scenarier. I bemærkningerne fra 2. september argumenteres der for at D&V for gaskedler skal baseres på en frivillig serviceaftale. Bruges denne argumentation må D&V for fjernvarme units som det mindste sættes til prisen på et årligt eftersyn. Antages D&V for fjernvarme units at være 400 kr./unit/år reduceres projektfordelen med 0,4 mio kr Anlægsomkostninger Af projektforslaget fremgår det at anlægsomkostningerne udgør 16,333 mio. kr., heraf er omkostningerne til stikledninger, stophaner og målere beregnet til 4,095 kr., som er baseret på enhedspriser pr. tilslutning. Der er ingen dokumentation for forudsætningerne for den øvrige investering (forsyningsledning, distributionsnet, pumpestation mm.), hvorfor det ikke er muligt at vurdere om investeringsomkostningen er realistisk. Baseret på de øvrige kommentarer i dette notat, vil selv en mindre budgetoverskridelse kunne betyde at projektet ikke er det samfundsøkonomisk mest optimale. For at vurdere robusthedeni projektforslagets investeringsomkostninger bør som et minimum længder og dimensioner på forsyningsledning og distributionsnet oplyses, sammen med de anvendte enhedspriser pr. meter ledning, overslag for pumpestation, stikledninger og budgetreserve. Da der muligvis, vurderet ud fra teksten, indgår en pumpestation i projektet, bør et eventuelt elforbrug hertil indregnes i samfundsøkonomien for projektet. 7.3 Projekt og reference Ingen yderligere kommentarer 9

20 8 KOMMENTARER TIL BEREGNINGER I NOTAT AF 30. MAJ 2016 Varmebehov: Ingen bemærkninger til COWIs notat. Dog bemærkes, at der er uenighed om varmegrundlaget.emissionspriser og faktorer: Ingen bemærkninger Emissionsprisen på CO 2 : Ingen bemærkninger CO2-omkostninger tillagt nettoafgiftsfaktor: COWIs bemærkninger er korrekte D&V af træpillekedel / spids- og reservelastkedel: For en træpillekedel der anvendes til spids- og reservelast forekommer det ikke realistisk at antage udelukkende variable (produktionsafhængige) drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Manglende investeringer i reference: Ingen bemærkninger. 9 KONKLUSION Baseret på ovenstående gennemgang vurderes de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger som er vedlagt bemærkningerne fra 2. september ikke i tilstrækkelig grad at afspejle de faktiske omstændigheder hvor dette er muligt. I denne gennemgang beskrives hvordan visse forudsætninger bør ændres i den oprindelige beregning. Dette bygger på at: Udskiftningstakten samt antallet af gaskedler i referencen ikke følger de faktiske tilgængelige oplysninger virkningsgraden på Fynsværket vurderes at være sat for højt, mens virkningsgraden for gaskedler synes undervurderet Investerings og driftsomkostninger i referencen synes overvurderet mens D&V i projektet synes at være undervurderet. I den forudsatte konvertering af nuværende oliekunder i referencen er valgt en sammensætning som virker urealistisk baseret på brugerøkonomiske overvejelser Herudover er forudsætningerne for anlægsomkostningerne ikke tilgængelige, og det kan derfor ikke vurderes om investeringsomkostningen virker rimelig sammenlignet med lignende projekter. 10

21 Til sammen påvirker de ovenstående faktorer projektets samfundsøkonomi positivt og referencens samfundsøkonomi negativt For antallet af gaskedler, udskiftningstakt i referencen og varmevirkningsgrad på Fynsværket vurderes de i dette notat beskrevne forudsætninger i højere grad at afspejle virkeligheden end de forudsætninger der er opsat i projektforslaget, og disse bør derfor bruges i den beregning som følsomhedsanalyserne udføres på baggrund af. Camilla Christensen / Niels Bahnsen Bilag 1. Samfundsøkonomisk beregning ved korrekt udskiftningstakt i referencen 2. Samfundsøkonomisk beregning for varmekilder 11

22 Bilag 1 Projektforslag - fordeling af geninvestering i gaskedler gruppe I Forudsat antal brugere SUM NPV Gaskedel, gruppe I Antal * note: Rød kursiv = reinvesteringer Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 15 års levetid Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 35% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Ved 169 gaskedler Stk * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (15 år) kr kr ,26 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 964,05 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,21 Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 18 år Forskel: kr. -835,72 Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 7% 2% 2% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% Ved 169 gaskedler * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (18 år) kr kr ,07 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 977,62 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,46 Forskel: kr ,48

23 Enhed SUM NPV Forudsætninger Varmebehov - 1 kunde i gruppe I MWh 20,0 19,8 19,6 19,4 19, ,8 18,6 18,4 18, ,8 17,6 17,4 17, ,8 16,6 16,4 16,2 % 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% Brændselsforbrug - 1 kunde Gasfyr Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 96% MWh Brændselsforbrug GJ Elforbrug (jordvarme) Jordvarme MWh El-forbrug 330% MWh El-forbrug GJ Bioolie Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 92% MWh Brændselsforbrug GJ Træpillekedel Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 80% MWh Brændselsforbrug GJ Brændselspriser Naturgas An forbruger 2016 kr./gj -50,6-50,4-52,8-56,1-58,4-60,6-62,7-64,7-66,6-68,4-70,1-71,7-72,7-73,6-74,5-75,2-76,0-76,0-76,0-76,0 Bioolie COWI forudsætninger 2016 kr./gj -217,8-225,8-235,8-242,4-248,7-254,7-260,4-265,8-271,0-275,9-280,6-285,1-288,8-292,0-295,0-297,8-300,4-300,4-300,4-300,4 El An husholdning 2016 kr./mwh -515,0-535,5-584,6-611,1-630,0-638,3-653,0-676,9-700,8-724,7-748,6-772,5-796,4-820,3-844,1-868,0-891,9-891,9-891,9-891,9 Træpiller An forbruger 2016 kr./gj -105,8-106,4-107,2-108,1-108,9-109,8-110,7-111,3-111,9-112,5-113,1-113,7-114,1-114,6-115,1-115,5-116,0-116,0-116,0-116,0 Drift og vedligehold Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Investering pr udskiftning/konvertering Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Afgifter El kr./mwh Afgifter naturgas kr./mwh -233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64 Afgifter, træpillefyr kr./mwh -1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4 Afgifter Bioolie kr./mwh Miljøemissioner Naturgas,husholdning CO2-emissioner 57,323 kg/gj 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 CO2-ækv. 0,323 kg/gj 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 CH4-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,00043 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 NOX-emissioner 0,0256 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 PM2,5-emissioner 0,0001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Bioolie CO2-emissioner kg/gj CO2-ækv. 0,254 kg/gj 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 CH4-emissioner kg/gj N2O-emissioner kg/gj SO2-emissioner 0 kg/gj NOX-emissioner 0,065 kg/gj 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 PM2,5-emissioner 0,005 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Træpillefyr - husholdning CO2-emissioner 0 kg/gj CO2-ækv. 1,267 kg/gj 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 CH4-emissioner 0,003 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,004 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,011 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 NOX-emissioner 0,08 kg/gj 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 PM2,5-emissioner 0,029 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03

24 Emissionsfaktorer - el an forbruger CO2-emissioner Kg/MWh 210,75 164,52 169,89 170,97 179,57 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178, CO 2- ækv.-emissioner Kg/MWh 3,73 3,49 3,92 3,89 3,86 3,57 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,4 CH 4 -emissioner Kg/MWh 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,1 N 2 O-emissioner Kg/MWh 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,0 SO 2 -emissioner Kg/MWh 0,11 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,1 NO X -emissioner Kg/MWh 0,28 0,27 0,27 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,3 Emissionspriser SO kr (SNAP 2) kr./kg -28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18 NO X 2016 kr (SNAP 2) kr./kg -17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96 PM 2, kr (SNAP 2) kr./kg -81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92 CO2 (udenfor kvote) kr/ton -500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00 Samfundsøkonomisk omkostning - gaskunde Brændsel kr kr. -60,01 Drift og vedligehold kr kr. -30,58 Investering kr kr. -52,34 Scrapværdi kr kr. 10,65 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -132,28 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -154,77 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 12,14 CO2-omkostning kr. -2,16-2,14-2,12-2,10-2,08-2,05-2,03-2,01-1,99-1,97-1,95-1,92-1,90-1,88-1,86-1,84-1,82-1,79-1,77-1,75 kr. -26,97 SO2-omkostning (middel) kr. -0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 kr. -0,01 NOx-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03 kr. -0,43 PM2,5-omkostning kr. -0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 kr. -0,01 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -170,04 Samfundsøkonomisk omkostning - Jordvarme Brændsel kr kr. -52,89 Drift og vedligehold kr kr. -39,41 Investering kr kr. -125,00 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -217,30 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -254,24 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 5,79 CO2-omkostning kr. -0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,13 SO2-omkostning (middel) kr. -0,02-0,02-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,19 NOx-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 PM2,5-omkostning kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -249,48 Samfundsøkonomisk omkostning - Bioolie Brændsel kr kr. -258,25 Drift og vedligehold kr kr. -39,41 Investering kr kr. -52,88 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -350,55 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -410,14 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 0,00 CO2-omkostning kr. -0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,12 SO2-omkostning (middel) kr kr. 0,00 NOx-omkostning (middel) kr. -0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,07-0,07 kr. -1,14 PM2,5-omkostning kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03 kr. -0,40 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -411,80 Samfundsøkonomisk omkostning - Træpillekedel Brændsel kr kr. -124,81 Drift og vedligehold kr kr. -44,85 Investering kr kr. -67,31 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -236,96 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -277,25 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 0,09 CO2-omkostning kr. -0,06-0,06-0,06-0,06-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05 kr. -0,71 SO2-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 NOx-omkostning (middel) kr. -0,13-0,13-0,13-0,13-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,10 kr. -1,61 PM2,5-omkostning kr. -0,21-0,21-0,21-0,21-0,21-0,20-0,20-0,20-0,20-0,19-0,19-0,19-0,19-0,19-0,18-0,18-0,18-0,18-0,18-0,17 kr. -2,67 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -282,50

25 Bilag 1 Projektforslag - fordeling af geninvestering i gaskedler gruppe I Forudsat antal brugere SUM NPV Gaskedel, gruppe I Antal * note: Rød kursiv = reinvesteringer Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 15 års levetid Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 35% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Ved 169 gaskedler Stk * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (15 år) kr kr ,26 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 964,05 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,21 Genberegning - fordeling af brugere i referencen - 18 år Forskel: kr. -835,72 Forudsat antal brugere Fordeling jf NGF data Stk % 7% 2% 2% 3% 2% 2% 8% 4% 13% 5% 5% 4% 3% 7% 5% 5% 3% 0% 0% Ved 169 gaskedler * note: Rød kursiv = reinvesteringer Investeringer Projektforslag kr kr ,86 Ved reel udskiftning (18 år) kr kr ,07 Scrapværdi projektforslag kr kr ,92 Scrapværdi reel udskiftning kr kr. 977,62 Difference i investeringsomkostnigner Samlet investering, projektforslag kr. kr ,93 Samlet investering, reel indskiftning kr. kr ,46 Forskel: kr ,48

26 Enhed SUM NPV Forudsætninger Varmebehov - 1 kunde i gruppe I MWh 20,0 19,8 19,6 19,4 19, ,8 18,6 18,4 18, ,8 17,6 17,4 17, ,8 16,6 16,4 16,2 % 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% Brændselsforbrug - 1 kunde Gasfyr Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 96% MWh Brændselsforbrug GJ Elforbrug (jordvarme) Jordvarme MWh El-forbrug 330% MWh El-forbrug GJ Bioolie Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 92% MWh Brændselsforbrug GJ Træpillekedel Varmeproduktion MWh Brændselsforbrug 80% MWh Brændselsforbrug GJ Brændselspriser Naturgas An forbruger 2016 kr./gj -50,6-50,4-52,8-56,1-58,4-60,6-62,7-64,7-66,6-68,4-70,1-71,7-72,7-73,6-74,5-75,2-76,0-76,0-76,0-76,0 Bioolie COWI forudsætninger 2016 kr./gj -217,8-225,8-235,8-242,4-248,7-254,7-260,4-265,8-271,0-275,9-280,6-285,1-288,8-292,0-295,0-297,8-300,4-300,4-300,4-300,4 El An husholdning 2016 kr./mwh -515,0-535,5-584,6-611,1-630,0-638,3-653,0-676,9-700,8-724,7-748,6-772,5-796,4-820,3-844,1-868,0-891,9-891,9-891,9-891,9 Træpiller An forbruger 2016 kr./gj -105,8-106,4-107,2-108,1-108,9-109,8-110,7-111,3-111,9-112,5-113,1-113,7-114,1-114,6-115,1-115,5-116,0-116,0-116,0-116,0 Drift og vedligehold Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Investering pr udskiftning/konvertering Gruppe 1 - naturgas kr/hus Gruppe 1 - olie til biooloie kr/hus Gruppe 1 - olie til jordvarme kr/hus Gruppe 1 - olie til træpille kr/hus Afgifter El kr./mwh Afgifter naturgas kr./mwh -233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64-233,64 Afgifter, træpillefyr kr./mwh -1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4 Afgifter Bioolie kr./mwh Miljøemissioner Naturgas,husholdning CO2-emissioner 57,323 kg/gj 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 57,32 CO2-ækv. 0,323 kg/gj 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 CH4-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,00043 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 NOX-emissioner 0,0256 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 PM2,5-emissioner 0,0001 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Bioolie CO2-emissioner kg/gj CO2-ækv. 0,254 kg/gj 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 CH4-emissioner kg/gj N2O-emissioner kg/gj SO2-emissioner 0 kg/gj NOX-emissioner 0,065 kg/gj 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 PM2,5-emissioner 0,005 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Træpillefyr - husholdning CO2-emissioner 0 kg/gj CO2-ækv. 1,267 kg/gj 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 CH4-emissioner 0,003 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N2O-emissioner 0,004 kg/gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SO2-emissioner 0,011 kg/gj 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 NOX-emissioner 0,08 kg/gj 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 PM2,5-emissioner 0,029 kg/gj 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03

27 Emissionsfaktorer - el an forbruger CO2-emissioner Kg/MWh 210,75 164,52 169,89 170,97 179,57 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178,49 178, CO 2- ækv.-emissioner Kg/MWh 3,73 3,49 3,92 3,89 3,86 3,57 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,4 CH 4 -emissioner Kg/MWh 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,1 N 2 O-emissioner Kg/MWh 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,0 SO 2 -emissioner Kg/MWh 0,11 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,1 NO X -emissioner Kg/MWh 0,28 0,27 0,27 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,3 Emissionspriser SO kr (SNAP 2) kr./kg -28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18-28,18 NO X 2016 kr (SNAP 2) kr./kg -17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96-17,96 PM 2, kr (SNAP 2) kr./kg -81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92-81,92 CO2 (udenfor kvote) kr/ton -500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00-500,00 Samfundsøkonomisk omkostning - gaskunde Brændsel kr kr. -60,01 Drift og vedligehold kr kr. -30,58 Investering kr kr. -52,34 Scrapværdi kr kr. 10,65 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -132,28 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -154,77 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 12,14 CO2-omkostning kr. -2,16-2,14-2,12-2,10-2,08-2,05-2,03-2,01-1,99-1,97-1,95-1,92-1,90-1,88-1,86-1,84-1,82-1,79-1,77-1,75 kr. -26,97 SO2-omkostning (middel) kr. -0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 kr. -0,01 NOx-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03 kr. -0,43 PM2,5-omkostning kr. -0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 kr. -0,01 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -170,04 Samfundsøkonomisk omkostning - Jordvarme Brændsel kr kr. -52,89 Drift og vedligehold kr kr. -39,41 Investering kr kr. -125,00 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -217,30 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -254,24 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 5,79 CO2-omkostning kr. -0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,13 SO2-omkostning (middel) kr. -0,02-0,02-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,19 NOx-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 PM2,5-omkostning kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -249,48 Samfundsøkonomisk omkostning - Bioolie Brændsel kr kr. -258,25 Drift og vedligehold kr kr. -39,41 Investering kr kr. -52,88 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -350,55 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -410,14 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 0,00 CO2-omkostning kr. -0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 kr. -0,12 SO2-omkostning (middel) kr kr. 0,00 NOx-omkostning (middel) kr. -0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,09-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,08-0,07-0,07 kr. -1,14 PM2,5-omkostning kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03 kr. -0,40 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -411,80 Samfundsøkonomisk omkostning - Træpillekedel Brændsel kr kr. -124,81 Drift og vedligehold kr kr. -44,85 Investering kr kr. -67,31 Scrapværdi kr kr. 0,00 Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr kr. -236,96 Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser kr kr. -277,25 Forvridningstab, statsafgift kr kr. 0,09 CO2-omkostning kr. -0,06-0,06-0,06-0,06-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05-0,05 kr. -0,71 SO2-omkostning (middel) kr. -0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,03-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02-0,02 kr. -0,35 NOx-omkostning (middel) kr. -0,13-0,13-0,13-0,13-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,12-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,11-0,10 kr. -1,61 PM2,5-omkostning kr. -0,21-0,21-0,21-0,21-0,21-0,20-0,20-0,20-0,20-0,19-0,19-0,19-0,19-0,19-0,18-0,18-0,18-0,18-0,18-0,17 kr. -2,67 Samfundsøkonomi i alt kr kr. -282,50

28 Notat NGF Nature Energy Distribution A/S FJERNVARMEFORSYNING AF BRED Kommentarer til Fjernvarme Fyns notat af 5. december december 2016 Projekt nr Dokument nr Version 4 Udarbejdet af CREC Kontrolleret af CAC Godkendt af NBA 1 INDLEDNING Fjernvarme Fyn (FF) har fremsendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme i Bred (projektforslaget er udarbejdet af COWI). NGF Nature Energy (NGF) har ved NIRAS udarbejdet et høringssvar som er sendt til Assens Kommune d. 6. juli COWI har herefter udarbejdet et notat med bemærkninger til høringssvaret dateret 2. september. NIRAS har herefter kommenteret på COWI s bemærkninger i et notat af 18. november. D. 5. december har Fjernvarme Fyn besvaret dette med et kort notat. Det seneste notat fra Fjernvarme Fyn afviser i store træk NIRAS bemærkninger uden yderligere dokumentation. Dog præsenteres en ny beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved varmeproduktion på Fynsværket. Ligeledes fremlægges forudsætninger fra beregningerne af projektets anlægsomkostninger. I dette notat gennemgås NIRAS kommentarer hertil. Der er anvendt samme nummerering / overskrifter som i de tidligere dokumenter i sagen. 2 UDSKIFTNINGSTAKT, LEVETID OG VALG AF VARMEKILDER 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Konklusioner i notat af 18. november fastholdes, altså at levetid for gaskedler bør sættes til 18 år frem for 15 år 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen Det fastholdes at der bør anvendes en levetid af gaskedler på 18 år. COWIs beregninger af anden udskiftningstakt, ved udskiftning af kedler ved 15 år, er korrekte. Beregningerne bygger dog på den antagelse at ingen kunder udskifter gaskedler i perioden fra august , herunder at de 69 kedler som er ældre end 15 år i 2016 ikke udskiftes før projektets start i Denne antagelse påvirker projektfordelen positivt, og forekommer ikke logisk. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

29 3 FORSYNEDE BYGNINGER I OMRÅDET 3.1 Oliekunder Fjernvarme Fyn opfordres til at tage stilling til de seneste kommentarer af NIRAS vedrørende luft/vand varmepumper frem for jordvarme. Disse er hverken adresseret i Fjernvarme Fyns notat eller COWI s notat af 2. september. Indtil da fastholdes konklusionerne fra NIRAS notat af 18. november. 4 FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD 4.1 Varmevirkningsgrad på Fynsværket Fjernvarme Fyn har fremført en ny beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger på Fynsværket forbundet med fjernvarmeproduktionen. Modtryksmetoden (også benævnt energiindholdsmetoden), som Fjernvarme Fyn har gennemregnet, forekommer mere retvisende end den tidligere anvendte energikvalitetsmetode. Dog bemærkes punkterne og El- og varmevirkningsgrader ved modtryksdrift Ved de samfundsøkonomiske beregninger bør der anvendes årsvirkningsgrader, som oftest er noget lavere end designvirkningsgrader grunder dellastdrift, start/stop osv. Fynsværkets virkningsgrader på blok 7 og 8 i modtryksdrift er forsøgt verificeret ud fra Fynsværkets grønt regnskab 2014, hvilket ses i Tabel 1. Brændværdierne er taget fra Fynsværkets grønt regnskab Der sammenlignes med virkningsgraderne præsenteret i Fjernvarme Fyns seneste notat. Tabel 1: El- og varme designvirkningsgrader for Fynsværket blok 7 og 8 i modtryksdrift i henhold til grønne ragenskaber og notat fra Fjernvarme Fyn FYV7 FYV8 Elkapacitet 312 MW Elkapacitet 35 MW Varmekapacitet 450 MW Varmekapacitet 85 MW Kul mængde 135 ton/h Halm mængde 28,4 ton/h Brændværdi 24,5 GJ/ton Brændværdi 14,8 GJ/ton Indfyret effekt 918,4 MWh/h Indfyret effekt 116,8 MWh/h El virkningsgrad 34% El virkningsgrad 30% Varme virkningsgrad 49% Varme virkningsgrad 73% Fra Fjernvarme Fyns Notat: Fra Fjernvarme Fyns Notat: El virkningsgrad 33% El virkningsgrad 26% Varme virkningsgrad 55% Varme virkningsgrad 69% 2

30 Det ser ud til, at varmevirkningsgraden for blok 7 er blevet overvurderet i Fjernvarme Fyns notat. Det skal desuden understreges at de beregnede virkningsgrader i tabellen er designvirkningsgrader, mens der til beregningen bør anvendes årsvirkningsgrader. Ud fra samlet el og varmeproduktion for FYV7 og FYV8 tilsammen (fra Fynsværkets grønne regnskab 2013) er estimeret årsvirkningsgraderne i Tabel 2. Da FYV7 står for ca 90% af den indfyrede energi på årsbasis, bør årsvirkningsgraderne for denne enhed ikke ligge langt fra værdierne i Tabel 2. Tabel 2: Årsproduktion, -forbrug og -virkningsgrader for FYV7 FYV8 samlet. Årsprod. El Årsprod. Varme Årsforbrug 2013 Fynsværk samlet MWh/år GJ MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år Kul Olie Deponigas Halm Indfyret i alt El virkningsgrad 34% Varme virkningsgrad 37% Total virkningsgrad 72% Det kan på baggrund af dette anbefales at justere varmevirkningsgraden, idet den anførte varmevirkningsgrad for FYV7 på 55% ikke er dokumenteret, og ifølge tilgængelige offentlige oplysninger nærmere er 49% i designpunktet(jf. tabel 1). Dette må anses for konservativt, idet de realiserede årsvirkningsgrader for hele Fynsværket er noget lavere i henhold til foreliggende grønne regnskaber. Det anbefales, at el og varmevirkningsgraderne for FYV7 og FYV8 dokumenteres og rettes til årsvirkningsgrader. Det anbefales, at samfundsøkonomien efter modtryksmetoden genberegnes med dokumenterede årsvirkningsgrader for FYV7 og FYV8. Det er ovenfor sandsynliggjort at årsvirkningsgraderne vil være væsentligt lavere end de, der er anvendt i Fjernvarme Fyns notat. 3

31 4.1.2 Brændsel på Fynsværket Blok 7 Ifølge Fjernvarme Fyns egen hjemmeside 1 forventer selskabet at det kulfyrede anlæg skal fortsætte ca. ti år endnu, dvs. indtil Der er desuden vist en målsætning om at være fossilfri i I projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger er det antaget at der fyres med kul indtil år Denne antagelse stemmer ikke overens med Fjernvarme Fyns målsætning, hvorfor samfundsøkonomien bør belyses med den forventede fremtidige brændselssammensætning. Desuden bør der indregnes de nødvendige investeringer for at producere varme på Fynsværket i alle projektperiodens 20 år, for eksempel til levetidsforlængelse og/eller ombygning til biomassefyring. Antages det, at der efter 2027 anvendes flis i stedet for kul som brændsel, øges udgifterne til brændsel betydeligt. Genberegninger baseret på de oprindelige antagelser (hvor der ikke er taget højde for de øvrige forhold påpeget i dette og tidligere høringssvar) viser at projektfordelen mindskes med godt tre millioner kr herved. Det foreslås at projektforslaget genberegnes uden brug af kul fra år 2027, og at der indregnes investeringer på Fynsværket til forlængelse af driften ud over 10 år (renovering/ombygning). 5 VIRKNINGSGRAD FOR GASKEDLER 5.1 Reference Konklusioner i notat af 18. november fastholdes. 7 INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER 7.1 Reference Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for naturgaskedler Det ses af uddybningen af pumpearbejdet indgår på korrekt vis i beregningen. Ingen yderligere kommentarer Investeringsomkostninger Konklusioner i notat af 18. november fastholdes

32 7.2 Projekt Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for fjernvarmeunits Konklusioner i notat af 18. november fastholdes Anlægsomkostninger Det blev i foregående notat efterspurgt et overslag af investeringsomkostningerne for forsyningsledning, distributionsnet, pumpestation mm. Dette har Fjernvarme Fyn besvaret på tilstrækkelig vis med den fremsendte tabel samt overslagsprisen for en pumpestation. Der er ikke nogen yderligere kommentarer til dette. 8 KOMMENTARER TIL BEREGNINGER I NOTAT AF 30. MAJ 2016 Ingen yderligere bemærkninger. 9 KONKLUSION For at opsummere ovenstående gennemgang fastholdes NIRAS konklusioner fra notatet af 18. november, idet der ikke er fremlagt dokumentation for de af COWI anvendte forudsætninger. Derudover bør der belyses følgende ændrede forudsætninger: Konverteringer til varmepumper bør benytte samfundsøkonomi for luft/vand varmepumper i stedet for jordvarme, siden dette er mere realistisk. Se 3.1 i notatet fra 18. november. De anvendte el-og varmevirkningsgrader i modtryksmetoden bør underbygges af årsdriftsdata eller alternativt benytte andre dokumenterede værdier, for eksempel beregnet ud fra Fynsværkets grønne regnskab Projektet bør genberegnes uden brug af kul fra år 2027 eller senest 2030, såvel hvad angår brændselspriser som nødvendige investeringer på Fynsværket. 5