Skallebølle - Bilag 3 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Skallebølle - Bilag 3 Indholdsfortegnelse Side 2: Kommentarer 1 til høringssvar Side 20: Kommentarer 2 til høringssvar Side 25: Bilag 1 til kommentarer 2 Side 34: Kommentarer 3 til høringssvar

2 MEMO TITEL Kommentarer til NGF Nature Energys bemærkninger til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af Skallebølle DATO 02 september 2016 TIL Assens Kommune KOPI Fjernvarme Fyn (Peer Andersen) FRA Katarina Domanski PROJEKTNR A Indledning Fjernvarme Fyn har fremsendt projektforslag for etablering af fjernvarmeforsyning af Skallebølle til Assens Kommune. Projektforslaget har været i høring hos bl.a. NGF Nature Energy (NGF). Høringssvar fra NGF (udarbejdet af NIRAS) er fremsendt til Fjernvarme Fyn via mail pr. 2. august I det efterfølgende er anført COWIs bemærkninger til høringssvaret. For overskuelighedens skyld er anvendt samme nummerering/overskrifter som i høringssvaret. 2 Ad udskiftningstakt, levetider og valg af varmekilder 2.1 Ad levetid og scrapværdi for naturgaskedler NIRAS mener, at der skal benyttes en levetid på 18 år for alle gaskedler. COWI mener, at de helt små naturgaskedler som bl.a. anvendes i boliger - Gruppe I, ikke kan sammenlignes med de mere robuste storkedler med professional betjening. De år i Teknologikataloget er baseret på oplysninger fra gasselskaberne. Projektforslaget tager udgangspunkt i en økonomisk levetid på 15 år for Gruppe I gaskedler, idet vedligeholdelsesomkostninger og levetid skal betragtes i sammenhæng. De 15 år er valgt ud fra, at HMN tidligere har tilbudt en reservedelsforsikring, der gjaldt, til fyret var 15 år gammelt. Den reservedelsforsikring som DONG Energy tilbyder løber kun over 13 år, og dækningsbeløbet falder over løbetiden: 0-5 år med maksimum kr. i perioden 6-10 år med maksimum kr. i perioden

3 SIDE 2/ år med maksimum kr. i perioden Ud over dette er der nævnt en række forhold i forsikringsbetingelserne, som ikke dækkes. Når der ikke tilbydes reservedelsforsikring ud over denne periode, må det skyldes, at omkostningerne til vedligeholdelse er usikre og stigende med fyrets alder. På tilsvarende vis anfører HMN på deres hjemmeside en kurve over de forventede omkostninger til vedligehold af gaskedler. HMN viser de stigende omkostninger ved en såkaldt badekarskurve, hvor omkostningen stiger drastisk de sidste 25 % af kedlens levetid. Der er derfor valgt at anvende en økonomisk levetid på gaskedlerne på 15 år, en levetid som også blev stadfæstet med Energiklagenævntes afgørelse af 5. maj 2015 i Næstved sagen (J. nr ). COWI har dog lavet en følsomhedsberegning, hvor en levetid på 18 år for alle naturgaskedler benyttes. Resultatet for den nye følsomhedsberegning er vist i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel varmeforsyning Fjernvarmeforsyning Ny beregning Maj ,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Følsomhed Levetid på 18 år -42,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 15,5 mio. kr. 14,5 mio. kr. Tabel 1 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. 2.2 Ad udskiftningstakt for gaskedler i referencen NIRAS skriver, at der er 230 gaskedler registreret i området, men i henhold til de fremsendte data fra NGF vedr. gasforbruget i området er der registreret kun 213 gaskedler, dvs. nøjagtig det samme antal som COWI har forudsat i projektforslaget jf. BBR-oplysninger, og hvor 193 indregnes i projektforslaget. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

4 SIDE 3/13 Som nævnt i afsnit 2.1 fastholdes den forudsatte levetid for naturgaskedler i projektforslaget. På basis af oplysningerne i høringssvaret, om alder på de eksisterende naturgaskedler, er der udarbejdet en ny samfundsøkonomisk følsomhedsberegning, hvor gaskedler i Gruppe I, udskiftes i det første år, når de opnår en alder på 15 år og derover. Gruppe II og III udskiftes først når de har alder på 20 år. Resultatet for den nye følsomhedsberegning er vist i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel varmeforsyning Fjernvarmeforsyning Ny beregning Maj ,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Følsomhed kedelalder iht. NGF -41,8 mio. kr. -27,6 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 15,5 mio. kr. 14,2 mio. kr. Tabel 2 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. 2.3 Ad udskiftning af gasoliefyr Konvertering af bygninger, der i dag anvender gasolie, til de forskellige opvarmningsformer var aftalt med Assens Kommune i forbindelse med udarbejdelse af de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger i maj Jf. BBR- oplysninger er der 24 private husholdninger i hele projektområdet, der anvender gasolie til opvarmningsformål. 25 % udgør kun 6 forbrugere (ud af 265 i hele projektområdet). Det forekommer realistisk, at 2 % af forbrugere i projektområdet ikke ønsker at lave helt om på sin nuværende individuel varmeforsyning. Dette gælder specielt for ældre mennesker, som altid har anvendt gasolie og ikke vil se forskel ved anvendelse af bioolie. Luft / vand varmepumper er er mindre effektive i forhold til jordvarme især ved lave udendørstemperaturer. Luft / vand varmepumper bør kun vælges hvis det ikke er muligt at etablere jordvarme. Ved konverteringsprojekter forudsætter COWI konvertering til jordvarme, idet luft / vand varmepumpe kræver supplerende installation, som f.eks. elpatron, for at kunne dække bygningens varmebehov til opvarmning og brugsvand. COWI har dog lavet en følsomhedsberegning, hvor den foreslåede fordeling anvendes (25 % naturgas, 25 % luft/vand varmepumpe 50 % pillefyr). Resultatet for den nye følsomhedsberegning er vist i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel varmeforsyning Fjernvarmeforsyning Ny beregning Maj ,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Følsomhed 25%-25%-50% -42,3 mio. kr. -27,6 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 15,5 mio. kr. 14,7 mio. kr. Tabel 3 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

5 SIDE 4/13 3 Ad forsynede bygninger i området 3.1 Ad Naturgas Baseret på oplysninger fra BBR, tager projektforslaget udgangspunkt i 265 forbrugere med varmeinstallationer, hvor 213 har naturgasfyret installation, og kun 90% af naturgasforbrugere forudsættes indregnet i projektforslaget. Antal Column Labels Row Labels Elvarme Fast brændsel Flydende brændsel Naturgas Varmepumpe Grand Total Bolig Erhverv Offentlig 4 4 Grand Total Som tidligere nævnt skriver NIRAS, at ifølge NGF er der 230 gaskedler i området, men i henhold til de fremsendte data fra NGF vedr. gasforbruget i området er der registreret kun 213 gaskedler. Her må vi kun konstatere, at projektet er baseret på de rigtige oplysninger. 3.2 Ad Oliekunder COWI har baseret antallet af forbrugere på baggrund af BBR-oplysninger fra Assens Kommune, hvilket er almindelig praksis ved udarbejdelse af projektforslag. Dette kunne bekræftes i afsnit 3.1 vedr. gasinstallationer. Oliekunder konverteres til en anden opvarmningsform jf. de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger Maj Afsnit 2.3 indeholder en følsomhedsberegning i henhold til Niras' fordeling (25 % naturgas, 25 % luft/vand varmepumpe 50 % pillefyr). Ved ændring af varmeforsyning skal boligejer eller forsyningsselskaber enten søge om tilladelse til ændring eller anmelde den til kommunen. Desuden skal det altid indberettes til BBR via kommunen. Det er boligejers ansvar at overholde love og regler og løbende holde øje med, at oplysninger i BBR er korrekte. COWI mener derfor, at BBR-oplysninger er det bedste grundlag og der er ingen grund til at lave om på opgørelse af antallet af oliekunder i området og anvende udokumenteret fordeling som er 50 % oliekunder, 25 % træpillefyr og 25 % varmepumpe. Yderligere henvises til følsomhedsberegninger præsenteret i de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger Maj 2016, hvor samfundsøkonomisk resultat for naturgasfyring i stedet for oliefyring er vist. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

6 SIDE 5/13 4 Ad forsyningsmæssige forhold 4.1 Ad varmevirkningsgrad på Fynsværket Varmevirkningsgraden på Fynsværket er tidligere dokumenteret og oplyst af Vattenfall. Dertil kan tilføjes at el- og varmeproduktion sker med høj virkningsgrad fordi der er et stort bagvedliggende fjernvarmenet, akkumuleringskapacitet og fleksible omstillingsmuligheder. NIRAS mener ikke, at det er rimeligt at anvende den såkaldte merbrændselsmetode, som er en almindelig metode til fastlæggelse af varmevirkningsgraden ved kombineret produktion af el- og varme. Metoden bygger på, at el-produktionen i samproduktion med fjernvarme på Fynsværket fortrænger marginal el-produktion på kulfyrede kraftværker uden fjernvarmeproduktion (kondens-el). NIRAS påpeger, at der har været en nedgang i el-produktionen på Fynsværkets kulfyrede blok 7 i 2014 pga. historisk lave el-priser, og at der observeres en tendens mod lavere el-produktion på Fynsværket, idet det ikke er lønsomt at producere el alene (kondensdrift). Det er korrekt, at der er perioder, hvor der ikke sker produktion af kondens-el, fordi elforbruget dækkes af vindkraft, PV (sol), importeret vandkraft og a-kraft samt ikke mindst kraftvarme. Perioder med negative el-priser er dog fortsat yderst sjældne, dvs. den producerede el bliver altid forbrugt. Den manglende indtjening på kraftværker skyldes, at den store mængde vindkraft har skiftet den marginale el-produktion fra gasfyrede kraftværker til kulfyrede værker. Dette fremgår f.eks. af Dansk Energis Analyse nr. 16: Elprisscenarier fra november Skiftet i markedssituation er vist i nedenstående figur fra Dansk energis rapport. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

7 SIDE 6/13 I rapportens afsnit omkring kraftværkernes indtjening hedder det i resumeet, at: Alle scenarierne peger på, at de termiske værker fyret med kul og gas vil køre med meget små dækningsbidrag de kommende ti år. Dette vil føre til et udskillelsesløb, hvor nogle værker vil lukke, og de tilbageværende vil have en bedre mulighed for en fornuftig indtjening. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

8 SIDE 7/13 Hovedkonklusionen er således, at el-prisen i de næste ca. 10 år vil være tæt på den marginale produktionspris på kulkraftværker med el-produktion uden samtidig varmeproduktion. Manglende indtjening vil føre til lukninger af værker og sidst i perioden derfor stigende priser. Dette er i tråd med Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, hvor el-prisen stiger betydeligt fra Samlet set, er det rimeligt at antage, at den marginale el-produktion fremover vil være kulkondens produktion. Dårlig indtjening og manglende dækningsbidrag på kraftværkerne skyldes mekanismerne omkring udbud og efterspørgsel som beskrevet af Dansk Energi, hvilket ikke ændrer på, at der spares brændsel på kombineret produktion af el og varme. Hvis der produceres kraftvarme i forbindelse med fjernvarmeforsyning af Skallebølle, vil der et andet sted i el-systemet blive reguleret ned for kul-kondens produktion evt. med en tidsforskydning som følge af vandkraften i Norge. Forudsætningen for Vattenfalls beregning af varmevirkningsgrader på Fynsværket, nemlig at den marginale el-produktion i det nordeuropæiske elmarked fortsat er og vil være baseret på kulfyrede kondenselværker, er derfor opfyldt. NIRAS foreslår, at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 %. Denne virkningsgrad er imidlertid uden sammenhæng med den fysiske funktion af værket og markedsmekanismen i el-markedet og kan efter Fjernvarme Fyns opfattelse ikke anvendes i en samfundsøkonomisk analyse. NIRAS anbefaler endvidere, at der gennemføres en samfundsøkonomisk beregning efter energiindholdsmetoden, hvor forbrug af brændsel på Fynsværket allokeres proportionalt efter energiindholdet i den producerede el og varme på årsbasis. Hertil skal bemærkes, at dette svarer til, at varmevirkningsgraden fastsættes til den gennemsnitlige årlige totalvirkningsgrad på Fynsværket. Idet blok 7 i perioder kun producerer el (kondensdrift) med en virkningsgrad på ca. 40 %, ligger årsvirkningsgraden på blok 7 væsentligt under 100 %. Varmevirkningsgraden kan ikke gøres afhængig af omfanget af kondensdrift på blok 7. Herved ville varmevirkningsgraden afhængig af driften på værket over året i teorien kunne variere mellem ca. 40 %, svarende til el-virkningsgraden i kondensdrift og ca. 90 %, der er totalvirkningsgraden ved samproduktion af el og varme i såkaldt modtryksdrift. Sammenfattende er det Fjernvarme Fyns vurdering, at de anvendte varmevirkningsgrader på Fynsværket basereret på en konkret beregning er de mest korrekte at anvende i den samfundsøkonomiske analyse. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

9 SIDE 8/13 5 Ad Virkningsgrader anvendt i Referencen 5.1 Ad Gaskedler NIRAS anfører, at der bør tages udgangspunkt i en gennemsnitlig årsvirkningsgrad på 99%, hvor der i projektforslaget er anvendt 96%. I februar 2016 har DGC udgivet en ny rapport om villa-gaskedlers virkningsgrad. Grafen på side 64 i rapporten viser en sammenhæng mellem det årlige virkningsgrad og varmebehovet i et gennemsnit hus i Danmark, hvoraf kun kwh forudsættes at være brugsvand. Samtidig oplyser DGC, at årsvirkningsgraden falder 1 procentpoint for hver gang brugsvandsandelen stiger med 5 %. Grafen viser, at den gennemsnitlige årsvirkningsgrad for traditionelle naturgaskedler med det meget lave brugsvandforbrug på kwh, varierer fra ca. 92,5 til 100,5 % afhængigt af det totale varmebehov. DGC påpeger selv i rapporten, at de præsenterede resultater, med det meget lave brugsvandforbrug på kwh, for den gennemsnitlige årsvirkningsgrad for naturgaskedler, kan variere med +- 3 % afhængigt af den valgte kedel. På en af præsentationer fra Energistyrelsen fremgår: "Gennemsnitlig bruges der ca. 850 kwh pr. person til opvarmning af varmt vand i boliger. Svarende til kwh for en familie på 4 personer." Af rapporten "Varmt brugsvand", udarbejdet af Aalborg Universitet og SBI, 2009, fremgår et brugsvandsforbrug på 25 kwh/m². Da de naturgasfyrede boliger i konverteringsområdet i gennemsnit er på 153 m² - svarer det til et brugsvandsforbrug på kwh pr. år pr. bolig. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

10 SIDE 9/13 Endvidere kan det oplyses, at DGCs beregningsprogram GASPRO anvender virkningsgrader på 93,8-97,6% for nye gaskedler. Bilag 1 indeholder en annonce fra en leverandør af gaskedler. Af denne fremgår at årsvirkningsgrader for nogle af de mest populære nye gaskedler ligger i størrelsesordenen 95-98%. Det er ligeledes usikkert, om alle installationer vil kunne opnå kondenserende drift, og der vil også være perioder med uudnyttet tab fra installationen. Samlet set finder vi, at 96% er realistiske gennemsnitlige virkningsgrader for gaskedlerne i projektforslaget. Vi har dog udarbejdet en ny følsomhedsberegning for at vise en indflydelse af kedlernes virkningsgrad på samfundsøkonomisk resultat, hvor varmevirkningsgraden sættes til 99%. Resultatet for den nye følsomgedsberegning er vist i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel varmeforsyning Fjernvarmeforsyning Ny beregning Maj ,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Følsomhed 99% -42,7 mio. kr. -27,6 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 15,5 mio. kr. 15,1 mio. kr. Tabel 4 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. 5.2 Ad. Træpiller NIRAS anfører, at der bør tages udgangspunkt i en gennemsnitlig årsvirkningsgrad på 85 % for nye træpillekedler, hvor der i projektforslaget er anvendt 80% og henviser til det nuværende Teknologikatalog. Energistyrelsen har fremsendt oplæg til et nyt teknologikatalog til offentlig høring - også til NGF. I det nye katalog er varmevirkningsgraden for træpillekedler i enfamilie huse reduceret til 75 % i 2015 og til 82 % i COWI finder på denne baggrund 80 % for retvisende og realistiske gennemsnitlige virkningsgrader over kedlers levetid for nye træpillekedler i praksis. 6 Ad. Kompensationsbetaling Fjernvarme Fyn vil udbetale de korrekte kompensationsbeløb over tid efter de til enhver tid gældende takster. Beløbets størrelse har ingen indflydelse på de samfundsøkonomiske beregninger og indgår alene i de selskabsøkonomiske beregninger. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

11 SIDE 10/13 7 Ad. Investerings- og driftsomkostninger 7.1 Ad. Reference Ad. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for naturgaskedler NIRAS anfører, at der bør tages udgangspunkt i det beløb som fremgår af Teknologikataloget, i stedet for kr./år som COWI anvender. Teknologikataloget anfører en udgift på 235 EUR i prisniveau Omregnes dette beløb til 2016 niveau fås en serviceomkostning på kr./år (EUR kurs 7,46 og fremskrivning jf. ENS på 7,5 %). Det er ikke umiddelbart muligt at finde en pris på serviceaftaler hos NGF. På DONG Energys hjemmeside kan findes en pris på service (hvert 2. år, udkald og reservedelsdækning) på godt kr./år, eksklusive moms). De anførte vedligeholdelsesomkostninger er eksklusive elforbruget til gaskedlerne. I henhold til DGC opgørelser over A energimærkede kedler kan det årlige elforbrug variere meget op til 560 kwh pr. år ( Ved en elpris på 1,7 kr./kwh uden moms for et elforbrug i området med postnummer 5492 (fundet pr 15. august 2016 på Elpris) og et elforbrug på 360 KWh udgør elforbruget 612 kr./år. Tillægges el-udgiften til ovenstående 2 priser, fås i alle tilfælde en pris, der er højere end de kr./år, der er anvendt i projektforslaget. Den anførte omkostning kr./år fastholdes i projektforslagsberegningerne Ad. Investeringsomkostninger NIRAS skriver i sit høringssvar vedr. "Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord", at NGF har oplyst at gennemsnitsprisen for udskiftning af gaskedler med energisparetilskud i 2015 var kr. + moms. Idet i de samfundsøkonomiske beregninger anvendes investeringspriser uden tilskud m.m. og energisparetilskud ligger på ca kr. for husholdningskedler, vil gennemsnitspris for udskiftning af gaskedler iht. NGF udgøre ca kr. uden moms. Teknologikataloget angiver en pris på EUR i 2011-prisniveau. Omregnet til 2015 prisniveau svarer det til kr. eksklusive moms. Denne pris er anført som en standardinstallation. Ikke alle installationer vil være standard kælder, ønske om større varmtvandsbeholder, lidt større kedel ved større huse, ændrede aftræksforhold/længere aftræk end standard etc. Endvidere er det ikke sikkert, at man ved en akut udskiftning kan nå at indhente flere tilbud og derved nå at finde en lidt billigere installation. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

12 SIDE 11/13 Samlet vurderes tillæg til standardinstallationer at udgøre ca kr./installation. Vi har dog udarbejdet en ny følsomhedsberegning for at vise en mindre indflydelse af kedlernes pris på samfundsøkonomisk resultat, hvor de af NIRAS foreslåede priser for udskiftning af eksisterende gaskedler for gruppe I på de kr. altså uden energisparetilskud anvendes. Resultatet for den nye følsomgedsberegning er vist i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel varmeforsyning Fjernvarmeforsyning Ny beregning Maj ,1 mio. kr. -27,6 mio. kr. Følsomhed Gaskedel kr. -41,7 mio. kr. -27,6 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 15,5 mio. kr. 14,1 mio. kr. Tabel 5 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. 7.2 Ad. Projekt Ad. Investeringsomkostninger Der skal ikke etableres en ny forsyningsledning for at forsyne Skallebølle med varme fra forbindelsesledningen, idet den godkendte forbindelsesledning går gennem projektområdet. Forsyningsledningen er en ledning, der leverer varme fra den godkendte forbindelsesledning til projektområdet. Samtidig skriver NIRAS, at transmissionsledningen til Vissenbjerg (som i projektforslaget er betegnet som forbindelsesledning) er overdimensioneret, hvilket ikke er rigtigt. I projektforslaget for Forbindelsesledning til Vissenbjerg er effektbehov opgjort til 5,4 MW og ledningsdimension er DN 150. Valg af en mindre dimension (DN 125) vil medføre alt for høj flowhastighed på ca. 2,7 m/s og for stort et trykfald på ca. 400 Pa/m. Der henvises til det godkendte projektforslag for "Forbindelsesledning til Vissenbjerg" fra februar Ad. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeunits NIRAS mener, at omkostningen til drift og vedligehold for en unit skal være kr./år for Gruppe I, under henvisning til Teknologikataloget. Ifølge Teknologikatalogets noter hertil omfatter drift og vedligehold en serviceaftale med eftersyn hvert 2. år. Endvidere er kilden leverandør af fjernvarmeunits. Individuelle serviceordninger for fjernvarmeunits har ikke vundet stor udbredelse på grund af prisen, og nogle fjernvarmeværker forsøger at tilbyde en kollektiv billigere ordning. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

13 SIDE 12/13 Fjernvarme Fyn A/S foreskriver direkte fjernvarmeinstallation uden varmeveksler til bygningers opvarmningskreds. Der skal således ikke anvendes el til drift af cirkulationspumper i de tilsluttede bygningers fjernvarmeinstallation. Det er uomtvisteligt, at % af alle kunder i Fjernvarme Fyn A/S forsyningsområde er tilsluttet med direkte anlæg. Der er ingen grund til at antage, at varmeanlæg i Skallebølle skulle være af dårligere kvalitet end i resten af Fjernvarme Fyn A/S forsyningsområde. Hvorfor direkte tilslutning også er den realistiske anlægsopbygning. Forholdet vedrørende drift- og vedligeholdelsesomkostninger har også været debatteret ved tidligere projektforslag, fra Fjernvarme Fyn A/S til Odense og Nordfyns Kommuner. Et eftersyn i henhold til FjR ordningen koster cirka ca. 400 kr. pr. år. Der er mange eksempler på fjernvarmeinstallationer, der har siddet fuldstændig urørte i over 20 år og stadig været fuldt funktionsdygtige. Den gennemsnitlige omkostning på 250 kr./år for vedligehold af fjernvarmeunits alene fastholdes derfor i beregningerne. 7.3 Ad Projekt og Reference Intet at tilføje, da det anførte jf. NIRAS kun har mindre betydning for økonomien i projektet. 8 Ad Kommentarer til beregninger i notat af 17. maj 2016 Varmebehov Regnearket for beregningen tager udgangspunkt i 90 % varme fra forbindelsesledning (90 % kul- og 10 % halmkraftvarme) og 10 % fra spids- og reservekedel (træpillekedel). Resultaterne udregnes automatisk og har mindre betydning for beregningsresultater. Emissionsprisen på CO2 Emissionsprisen på CO₂ stemmer overens med Energistyrelsens forudsætninger tabel 10 middelskøn for anlæg omfattet af kvotesystem (f.eks. 59x1,17=69 i 2017) og 500 kr./ton som er et middelskøn for anlæg ikke omfattet af kvotesystem jf. afsnit 6.1 i "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet) april CO₂-omkostningerne er ikke tillagt nettoafgiftsfaktoren CO₂-omkostningerne i henhold til tabel 10 er tillagt nettoafgiftsfaktoren - se forklaring i afsnittet Emissionsprisen på CO2, mens de 500 kr./ton ikke skal tillægges nettoafgiftsfaktoren. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

14 SIDE 13/13 Drift og vedligehold af træpillekedel / spids- og reservelastkedel I projektforslagets afsnit 3.2 "Forsyningsmæssige forhold" er der anført at resten af produktionsbehovet, som ikke kan dækkes med varme fra forbindelsesledningen og at resten af produktionsbehovet produceres på træpillefyret spids- og reservelastkedel, dvs. at træpillekedel er en spids- og reservelastkedel og der skal kun indgå D&V-omkostning på 18 kr./mwh i beregningen. 9 Ad. Konklusion COWI vurderer, at de anførte forudsætninger er korrekte, men selv ved indregning af de af NIRAS foreslåede ændrede forudsætninger opnås en pæn robusthed i projektet. Bemærk, at ændringerne som NIRAS foreslår alene vedrører forhold til ugunst for projektet. Ændring af forsyningsform i Referencen betyder en reduktion af det samfundsøkonomiske overskud på ca. 0,8 mio. kr. Indregning af en anden udskiftningstakt for gaskedler i referencen betyder en reduktion af det samfundsøkonomiske overskud på ca. 1,3 mio. kr. Indregning af en anden virkningsgrad for gaskedler i referencen betyder en reduktion af det samfundsøkonomiske overskud på ca. 0,4 mio. kr. Der skal ikke indregnes en forholdsmæssig andel af investering i forbindelsesledningen, idet hele investeringsomkostningen for ledningen var afholdt i det godkendte projektforslag for "Forbindelsesledning til Vissenbjerg" og skal derfor ikke indregnes igen i projektet for Skallebølle. Project documents/pf for Skallebølle/Høring/Skallebølle høringssvar til NGF.docx

15 Bilag 1 Bedst i test Bosch condens 500

16 Vi er bedst i test Danmarks mest energieffektive gaskedel er fra Bosch Den billigste gaskedel kan blive en dyr fornøjelse Det er nemt at vælge det billigste tilbud på udskiftning af gaskedel, men er det nu også det billigste, der er blevet valgt? Det korte svar er ja, men den billigste gaskedel kan hurtigt blive den dyreste og dermed ændres svaret til nej. Det kan være svært for boligejeren at se konsekvensen af valget mellem 2 forskellige A-mærkede gaskedler. Danmarks mest energieffektive gaskedel

17 Danmarks mest energieffektive gaskedel Bedst i test ifølge Dansk Gasteknisk Center (DGC) Det kan være svært at sammenligne gaskedlers effektivitet samt hvor meget boligejeren vil spare i kroner ved udskiftning til en ny og mere effektiv kondenserende gaskedel. DGC er en myndighedsgodkendt organisation til godkendelser af kedelnyttevirkningsdirektivet i henhold til EU normer. Det betyder at alle kedler der er testet på DGC nemt kan sammenlignes idet de alle er testet under samme forhold. 14 % højere besparelsesmulighed. Herunder ses en oversigt over de 7 mest solgte gaskedler i Danmark Disse kedler dækker ca % af det samlede salg. Alle gaskedler er testet af DGC med energimærket AAA for virkningsgrad, elforbrug samt udledning af NOx. Dog er der stadig stor forskel på kedlernes effektivitet og elforbrug. I grafen kan aflæses besparelsen på en standardbolig med et årligt gasforbrug på m 3 svarende til kr., som udskifter en ældre pladejernskedel med en ny AAA kondenserende gaskedel. Det ses at Bosch Condens 5000 W vil give en øget besparelse på mellem ca. 400 og 750 kr. årligt alt efter hvilken gaskedel der sammenlignes med. Dette svarer til en besparelse på op til 14 % i forhold til den mindst energieffektive gaskedel. Spar 50 % på elforbruget. I grafen kan ydermere aflæses de forskellige kedlers elforbrug på samme standardbolig som nævnt ovenfor. Som det kan ses er Bosch Condens 5000 W den gaskedel, som har det markant laveste el-forbrug samt den højeste virkningsgrad. Årsagen til det meget lave elforbrug på Bosch Condens 5000 W skyldes den nye teknologi med et standby tab på under 2 W/h, samt den nyudviklede super lavenergipumpe. Derudover er hele det elektroniske system ombygget fra lavspænding til et 230 V system. Bosch Condens 5000 W har en årsvirkningsgrad, som er 2,4 procentpoint bedre end den 2. mest energieffektive gaskedel i sammenligningen. Samtidig er Bosch Condens hele 4,1 procentpoint bedre end kedlen med den laveste virkningsgrad i sammenligningen. Besparelse ift. eksisterende kedel første år kr kr kr kr kr kr * Besparelsesmulighed ved udskiftning af eksisterende gaskedel til en af de mest solgte kondenserende gaskedler på markedet. kr kr kr kr kr Beregningen er foretaget med DGC Gaspro den kr kr Årsvirkningsgrad 98,2 % Elforbrug103 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 95,8 % Elforbrug131 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 95,6 % Elforbrug109 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 95,3 % Elforbrug 148 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 95,2 % Elforbrug 194 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 95,1 % Elforbrug 210 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 94,8 % Elforbrug 207 kwh pr. år Årsvirkningsgrad 94,1 % Elforbrug 181 kwh pr. år Eksisterende pladejernskedel med årsvirkningsgrad på 76,2 %. 2-strengsradiator system med en maksimal fremløbstemperatur på 65 o C. kr kr Bosch Condens 5000 W Kedel 1 Kedel 2 Kedel 3 Kedel 4 Kedel 5 Kedel 6 Kedel 7 Årligt gasforbrug på m 3, samt 876 kwh el. Samlede udgifter til opvarmning med eksisterende system kr.

18 Den økonomiske løsning Hurtig tilbagebetalingstid sikrer investeringen Mange bække små. Eksperterne forudser prisstigninger på 3-5 % årligt på energipriserne. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at vurdere hvad det betyder for økonomien at reducere energiforbruget på kort og langt sigt med Bosch Condens 5000 W. Hvis besparelsen fra foregående eksempel fremskrives med 4 % prisstigning i 15 år, så vil den akkumulerede besparelse mellem Bosch Condens 5000 W og den mindst energieffektive af de 7 mest solgte kedler i Danmark svare til ca kr. som modsvarer ca % af totalinvesteringen på den nye gaskedel. Det vil også betyde at prisforskellen mellem den billigste gaskedel og den mest energieffektive gaskedel vil være tilbagebetalt på meget kort tid. Condens 5000 W - det sikre valg Når der skal vælges en ny gaskedel er der mange parametre som spiller ind på valget. Den samlede installationspris er naturligvis vigtig, dog bør prisen opvejes imod den forventede besparelse som kan svinge meget. Ligeledes bør garantiperioden samt forventede serviceudgifter vurderes. Hvis gaskedlen monteres i et opholdsrum eller i nærheden af soveværelser skal det sikres at gaskedlen har en lydsvag drift. Gaskedlen skal endvidere være i stand til at opfylde brugerens badekomfort. Her skal badetider, antal bade og vandforbrug afklares mellem brugeren og installatøren. Alle disse parametre bør tages med i overvejelserne når den eksisterende gaskedel skal udskiftes med en ny kondenserende gaskedel. Se mere på bagsiden om gode grunde til at vælge Condens 5000 W. 15 års akkumuleret besparelse ift. eksisterende kedel kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Bosch Condens 5000 W Kedel 1 Kedel 2 Kedel 3 Kedel 4 Kedel 5 Kedel 6 Kedel 7

19 Gode grunde til Condens 5000 W Her kan du let danne dig et overblik over fordelene ved Bosch kondenserende gaskedel, Condens 5000 W. Danmarks mest energieffektive gaskedel Bedst i test iflg. Dansk Gasteknisk Center. Kedlen med den højeste virkningsgrad kombineret med det laveste elforbrug. Testet af DGC i dec Lydsvag Condens 5000 W er nærmest lydløs i drift, og har et lydniveau der er lavere end en moderne opvaskemaskine. Robust velkendt teknologi Condens 5000 W er opbygget af de mest robuste komponenter på markedet, som sikrer de laveste serviceudgifter og den højeste driftssikkerhed. Condens 5000 W bliver solgt i over 1 million enheder pr. år. Fremtidssikret Condens 5000 W kan fungere i samspil med Bosch solvarmesystemer eller Bosch Hybrid luft/vand varmepumpe for yderligere reducering af varmeregning. Servicevenlig Kedlen er designet så servicering af vitale dele sker nemt, hurtigt og sikkert. Dette reducerer tidsforbrug og kompleksitet. Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 DK-2750 Ballerup Tlf: Fax: Sikker brugsvandskomfort Utal af muligheder for valg af forskellige størrelser af varmtvandsbeholder, kedler med indbygget gennemstrømningsveksler, samt kedler med indbygget varmtvandsbeholder. Det brede produktprogram sikrer muligheden for at opfylde brugerens varmtvandsbehov, uanset om der er tale om lange eller korte bade. Betjeningsvenlig Innovativ indbygget klimaregulering med enkel intuitiv betjening, som giver brugeren et nemt overblik over de indstillede parametre som varmtvandstemperatur, ønsket rumtemperatur med mere. Forlænget garanti Bosch yder 4 års fuld fabriksgaranti på alle Bosch kedler. Det betyder at alle udgifter forbundet med garantiarbejde er dækket af Bosch. (se yderligere regler om garanti i Bosch garanti regler) Danmarks mest energieffektive gaskedel Beskrivelser, illustrationer og specifikationer i denne brochure var korrekte, da den blev trykt. Robert Bosch foretager løbende produktudvikling. Vi forholder os derfor ret til, på ethvert tids punkt, at ændre specifikationer og farver, som er beskrevet i denne brochure. Febrar 2014

20 Assens Kommune Plan og Kultur Att.: Ralph Jensen Dato: 5. december 2016 Fjernvarmeforsyning af Skallebølle. Niras har for NGF Nature Energy Distribution A/S (NGF) udarbejdet kommentarer dateret 18. november 2016 til COWI s notat dateret 2. september Fjernvarme Fyn har følgende bemærkninger, idet der anvendes samme nummerering af afsnittene. Generelt bemærkes, at kommentarerne fra NGF på de fleste punkter er en gentagelse af NGF s tidligere høringssvar, hvorfor der generelt henvises til COWI s notat, hvor der allerede én gang er kommenteret på de samme indsigelser. 2.1 Levetid og scrapværdi for naturgaskedler Der henvises til bemærkninger i COWIs notat. 2.2 Udskiftningstakt for gaskedler i referencen Der henvises til bemærkninger i COWIs notat. 2.3 og 3.2 Udskiftning af gasoliefyr og Oliekunder Der henvises til bemærkninger i COWIs notat. 3.1 Naturgaskunder Antallet af gaskunder anvendt i projektforslaget er baseret på oplysninger fremsendt af NGF. 4.1 Varmevirkningsgrad for Fynsværket Niras foreslår, at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 % på Fynsværket. Fjernvarme Fyn mener ikke at en varmevirkningsgrad, der anvendes til miljødeklaration, kan anvendes i den samfundsøkonomiske analyse. Der henvises til bemærkningerne i COWIs notat. Fynsværkets blok 7 kan producere el uden samproduktion af varme ved såkaldt kondensdrift, hvor der sker bortkøling af kondensationsvarme til fjorden. Totalvirkningsgraden svarende til el-virkningsgraden ved kondensdrift er ca. 40 %. Ved såkaldt modtryksdrift, hvor der produceres både el og varme, er totalvirkningsgraden ca. 90 %. D /3.0 Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr

21 Det er korrekt, at den historiske gennemsnitlige totalvirkningsgrad på Fynsværket har ligget på ca. 70 %, som anført af Niras. Dette indikerer, at der gennem årene har været ca. samme forhold mellem kondensdrift med en virkningsgrad på ca. 40 % og kombineret el- og varmeproduktion med en totalvirkningsgrad på ca. 90 %. Den historisk opnåede totalvirkningsgrad siger derimod intet om varmevirkningsgraden ved kombineret produktion. Fordelingen af indtægter fra el og varmesalg i 2015 på Fynsværket er påvirket af lave elpriser og en lang udetidsperiode pga. turbinerevision på blok 7. Fordelingen af indtægter et givent år har ingen sammenhæng med en varmevirkningsgrad. I de samfundsøkonomiske beregninger af omkostningerne ved varmeproduktionen på Fynsværket er varmevirkningsgraderne på blok 7 og blok 8 fastsat ud fra det såkaldte merbrændselsprincip. Virkningsgraderne er tidligere dokumenteret af Vattenfall. For at lukke diskussionen om varmevirkningsgrader på Fynsværket har Fjernvarme Fyn gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger på Fynsværket med en anden metode, hvor der beregnes de samlede omkostninger til el- og varmeproduktionen ved kombineret produktion i modtryksdrift og ikke kun til varmedelen. Værdien af den producerede mængde el opgøres herefter som en indtægt ud fra el-spotprisen i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Der er ikke anvendt et optimeringstillæg til den årsgennemsnitlige el-pris som foreslået i Energistyrelsens notat af 25. juni 2016: Variable elpriser til samfundsøkonomiske beregninger. Opgørelsen af værdien af el-produktionen er således konservativt fastsat til den lave side i forhold til Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Ved modtryks-metoden er el- og varmevirkningsgraderne fastsat ud fra kendskab til værkets el- og varmevirkningsgrader i modtryksdrift. For blok 7 er varme- og el-virkningsgraden i modtryksdrift henholdsvis ca. 55 % og 33 %. For blok 8 er de tilsvarende virkningsgrader ca. 69 % og 26 %. Driftsudgiften på Fynsværket er ved merbrændsels-metoden sat til 7 kr./gj fjernvarme ab værk og ved modtryks-metoden til 7 kr./gj indfyret brændsel på de kul- og halmfyrede blokanlæg. Værdierne er konservativt fastsat langt højere end Teknologikatalogets anbefalinger for variable driftsomkostninger på kraftvarmeværker. Resultatet af denne beregning af omkostningerne på Fynsværket er vist i nedenstående tabel. Det fremgår, at nettoomkostningerne beregnet ved modtryksmetoden, hvor den producerede el værdisættes efter Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, er ca. 1,9 mio. kr. lavere end i beregningen med den hidtil anvendte merbrændselsmetode. Det samfundsøkonomiske overskud er således ca. 1,9 mio. kr. højere, når der tages højde for værdien af el-produktionen. D /3.0 Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr

22 Skallebølle Nutidsværdi (2016-prisniveau kr.) Merbrændselsmetode Modtryksmetode Forskel Forskel i pct. Brændselskøb netto % El-indtægt % Driftsomkostninger % CO2/CH4/N2O-omkostninger % SO2-omkostninger % NOX-omkostninger % PM2, % I alt % 5.1 Virkningsgrad for gaskedler Der henvises til bemærkninger i COWIs notat Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for naturgaskedler Pumpearbejdet i projektet med direkte tilsluttede fjernvarmeanlæg er indeholdt i beregningen (bilag 1: gennemsnitlig pumpeudgift transmission og distribution: 4 kr./gj varme) Investeringsomkostninger Ingen yderlige bemærkninger Investeringsomkostninger Anlægsomkostninger er kalkulereret ud fra et skitseprojekt med opgørelse af omtrentlige ledningslængder og ledningsdimensioner. Der er anvendt enhedspriser baseret på priser i Fjernvarme Fyns rammekontrakter med entreprenører/leverandører kombineret med erfaringsmæssige tillæg for diverse udgifter. Ledningslængder, dimensioner på hovedledninger, samt anvendte enhedspriser fremgår af nedenstående tabel. Der er herudover overslagsmæssigt afsat 1 mio. kr. til en pumpestation. Enhedspriser på stikledninger fremgår af projektforslagets bilag 1. Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr D /3.0 Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag

23 Nominel Diameter Længde Kanal m Enhedspris DKK/m Udgift DKK DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN Sum Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for fjernvarmeunits Ingen yderlige bemærkninger. 8 Kommentarer til beregninger i notat af 30. maj 2016 Det fastholdes, at der kun skal anvendes variable D&V udgifter på den eksisterende træpillekedel i Vissenbjerg. 9 Konklusion COWI har tidligere i notatet dateret 2. september 2016 udført konsekvensberegninger af de fleste af Niras /NGFs forslag til ændrede forudsætninger, hvortil der henvises. Fjernvarme Fyn har gennemført en ny beregning af produktionsomkostningerne på Fynsværket, hvor både el- og varmeproduktionen indgår, i stedet for som hidtil kun at betragte varmeproduktionen. El-produktionen er værdisat efter Energistyrelsens el-spotpriser til brug for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Resultatet af denne beregning forøger det samfundsøkonomiske overskud af projektet med ca. 1,9 mio. kr. Venlig hilsen Peer Andersen Plan & Projektchef - Anlæg D /3.0 Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag

24 Direkte tlf D /3.0 Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej Odense M Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag

25 Project documents/pf for Bred/Høring/[Bred ny SØ apri 2016.xls] August 2016 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bred Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser - reinvestering af gaskedler i henhold til NGF oplysninger år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Forbrugergrundlag for fjernvarmeforsyning Antal forbrugere Eksisterende byggeri Gruppe I n-gas tilgang stk I alt stk olie til gas tilgang stk I alt stk olie til bioolie tilgang stk I alt stk olie til jordvarme tilgang stk I alt stk olie til træpille tilgang stk I alt stk el til n-gas tilgang stk I alt stk Gruppe II n-gas tilgang stk I alt stk Gruppe III n-gas tilgang stk I alt stk Ny bebyggelse Gruppe I n-gas tilgang stk I alt stk I alt forbrugere Areal, opvarmet m 2 Eksisterende byggeri Gruppe I tilgang m Gruppe II tilgang m Gruppe III tilgang m Ny bebyggelse Gruppe I tilgang m Samlet areal I alt m² Varmebehov, netto hos forbruger, MWh Eksisterende byggeri 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% Gruppe I N-gasfyr MWh Bioolie MWh Jordvarme MWh Træpille MWh Gruppe II N-gas MWh Gruppe III N-gas MWh Ny bebyggelse Gruppe I N-gas MWh Nettovarmebehov, i alt MWh Brændselsforbrug Individuel forsyning - reference Andel Virk.grad Naturgas 96% MWh Bioolie 92% MWh El-forbrug 3,3 MWh Træpille 80% MWh Individuel opvarmning I alt MWh Fjernvarmeforsyning - projekt Varmetab i net % 13% 15% 13% 13% 12% 12% 12% 12% 12% 12% 12% 12% 13% 13% 13% 13% 13% 13% 13% 14% Varmetab i gadenet MWh Varmetab i stikledninger 1 MWh Fjernvarme an net MWh Fynsværket Forbindelsesledning 90% MWh Varme Kul 90% MWh Halm 10% MWh Kulforbrug 322,0% MWh Halmforbrug 174,0% MWh Spids-reservelastkedler: Varme 95% MWh Træpilleforbrug MWh Varmebehov Index varmebehov COWI A/S 1/4

26 Project documents/pf for Bred/Høring/[Bred ny SØ apri 2016.xls] August 2016 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bred Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser - reinvestering af gaskedler i henhold til NGF oplysninger år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Emissioner Individuel forsyning - reference Gasfyr CO 2 med ækv. 57,323 kg/gj ton SO 2 0,000 kg/gj ton ,1 NO x 0,027 kg/gj ton ,2 PM 2,5 0,000 kg/gj ton ,0 Biooliefyr CO 2 med ækv. 0,254 kg/gj ton SO 2 0,000 kg/gj ton ,0 NO x 0,065 kg/gj ton ,0 PM 2,5 0,005 kg/gj ton ,1 El-forbrug til jordvarme CO 2 kg/mwh Ækv. kg/mwh SO 2 kg/mwh NO x kg/mwh PM 2,5 kg/mwh CO 2 ton Ækvivalenter ton ,1 SO 2 ton ,1 NO x ton ,3 PM 2,5 ton Træpillefyr CO 2 med ækv. 1,267 ton SO 2 0,011 ton ,2 NO x 0,080 ton ,3 PM 2,5 0,029 ton ,5 I alt CO 2 med ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton Fjernvarmeforsyning - projekt Fynsværket, kul CO 2 med ækv. 93,867 kg/gj brænd ton SO 2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 NOx 0, ,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Fynsværket, halm CO 2 med ækv. 0,340 kg/gjfuel ton SO 2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 NOx 0, ,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Kedel, træpiller CO 2 med ækv. 1,467 kg/gjfuel ton SO 2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 NOx 0, ,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 3 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Emision, el og varmeproduktion, netto CO 2 med ækv. ton SO 2 ton 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 NOx ton 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 8 PM 2,5 ton 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Ændring i samlet emission CO2ækv. ton SO NOx PM 2, COWI A/S 2/4