Undersøgelser om tosprogede elever i folkeskolen

Transkript

1 Undersøgelser om tosprogede elever i folkeskolen Titel Ansvarlig Offentliggørelse 1 Indvandrerne og det danske Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008 uddannelsessystem 2 Evaluering af EVA August 2008 sprogstimulerings-indsatsen for tosprogede småbørn 3 PISA 2006 PISA (Programme for International December 2007 Student Assessment) gennemføres i Danmark af et konsortium med repræsentation af AKF, SFI og DPU 4 Evaluering af EVA Oktober 2007 undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen 5 Dette virker på vores skole UC2/CVU København og August 2007 Nordsjælland og Rambøll Management for Undervisningsministeriet 6 PISA Etnisk 2005 Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj Evaluering af mere frit Rambøll Management for Maj 2007 skolevalg Undervisningsministeriet 8 Fravalg af folkeskoler i København AKF Maj 2007 Om oversigten Denne oversigt indeholder et resumé af de vigtigste hovedresultater i en række nyere undersøgelser om - eller med stor relevans for - folkeskolens indsats i forhold til tosprogede elever. Undersøgelsen Dette virker på vores skole og evalueringerne af sprogstimuleringsindsatsen og af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen forholder sig eksplicit til indsatsen for tosprogede småbørn og elever på kommunalt niveau.

2 1. Indvandrerne og det danske uddannelsessystem Rockwool Fondens Forskningsenhed har i stået bag gennemførelsen af en række undersøgelser om ikke-vestlige indvandrere og det danske uddannelsessystem. I det følgende gengives udvalgte resultater fra undersøgelserne. Hovedresultater Oprindelsesland har selvstændig betydning for elevernes resultater Udviklingen af børn og unges kompetencer starter i folkeskolen. Resultaterne fra PISA Etnisk viste, at elever med indvandrerbaggrund opnår markant dårligere resultater i læsning, matematik og naturfag end danske børn. Dette gælder også, men dog i mindre grad, når man korrigerer for elevernes sociale baggrund. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige indvandrergrupper klarer sig. Nye resultater viser, at denne forskel består, også selv om man korrigerer for social baggrund. Der er endnu ingen undersøgelser, der kan forklare, hvorfor eksempelvis elever med pakistansk baggrund klarer sig bedre, end elever med libanesisk baggrund. Unge med indvandrerbaggrund har en lavere uddannelsesfrekvens end danske unge I 2007 var 71% af de årige med indvandrerbaggrund under uddannelse. For danskere var det 77%. Af de årige indvandrere var 38% under uddannelse. For danskere var det 46%. Selv om stadig flere unge med indvandrerbaggrund tager en uddannelse, er der altså stadig forskel mellem indvandreres og danskeres uddannelsesadfærd. Unge med indvandrerbaggrund har en positiv indstilling til uddannelse generelt Unge indvandreres indstilling til uddannelse ligner i høj grad unge danskeres. I begge grupper har ca. ¾ af de unge en meget positiv indstilling til uddannelse og en klar opfattelse af, at uddannelse er nødvendigt på fremtidens arbejdsmarked. - Men er forbeholdne over for erhvervsuddannelserne Der er dog én væsentlig holdningsforskel mellem unge danskere og unge indvandrere: 80% af de unge danskere mener, at en håndværksuddannelse fortjener ligeså meget respekt som en universitetsuddannelse. Det mener kun 59% af de unge med indvandrerbaggrund. De unge indvandreres indstilling til erhvervsuddannelserne har konsekvenser. Mange af de unge afviser på forhånd muligheden for at tage en erhvervsuddannelse og opsøger derfor ikke viden om disse uddannelser og de job, de kan føre til. Samtidig viser der sig en række vanskeligheder for de indvandrere, som faktisk går på en erhvervsuddannelse. Mange af dem synes, at uddannelsen er svær. Og endelig viser resultaterne, at nogle praktiksteder systematisk fravælger unge med indvandrerbaggrund. Drenge og piger med indvandrerbaggrund ser ikke ens på børn, uddannelse og arbejde Kønsforskellene i forhold til holdningerne til børn, uddannelse og arbejde er langt større blandt unge med indvandrerbaggrund end blandt unge med dansk baggrund. Markant flere drenge end 1 Se andetsteds i denne oversigt.

3 piger mener, at moderen bør gå hjemme, både når børnene er små og senere. Blandt nogle indvandrergrupper, fx tyrkere og libanesere, mener ca. 40 % af drengene, at deres kommende koner bør gå hjemme med børnene. Det samme mener 17 % af de tyrkiske og 6 % af de libanesiske piger. Der skal sættes ind i folkeskolen, hvis indvandrere skal klare sig bedre i uddannelsessystemet Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer, at der især skal sættes ind i folkeskolen og i forhold til barriererne knyttet til erhvervsuddannelsessystemet, hvis unge indvandrere i højere grad skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Metode Analyser af registerbaserede data Dybtgående analyser af resultater fra PISA Etnisk 2005 Interview med unge ikke-vestlige indvandrere og deres forældre Spørgeskemaundersøgelse blandt alle praktikkonsulenter på erhvervsskolerne

4 2. Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn EVA har i 2008 afsluttet en evaluering af kommunernes lovpligtige sprogstimuleringsindsats for tosprogede småbørn for Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Der er tale om en opfølgning af en evaluering fra Hovedresultater Andel børn der modtager sprogstimulering Andelen af tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering er 57 % (mod 46 % i 2002). I nogle kommuner visiteres alle tosprogede småbørn til sprogstimulering. I andre kommuner ned til 1 %. På landsplan modtager kun 3 % af de visiterede tosprogede småbørn sprogstimulering uden for daginstitution. Dækningsgrad Alle kommuner med tosprogede småbørn har oprettet et sprogstimuleringstilbud. 16 af de 66 kommuner i evalueringen tilbyder ikke sprogstimulering uden for daginstitutioner, selv om de har tosprogede børn i kommunen, der ikke er i dagtilbud. I 7 kommuner er sprogstimuleringstilbuddet i dagtilbud organiseret sådan, at ikke alle børn med behov har mulighed for at deltage. Ingen målbar effekt Evalueringen omfatter ikke direkte måling af effekter af sprogstimuleringsindsatsen på børneniveau. Derimod viser den, at kun 24 % af tosprogskonsulenterne vurderer, at tosprogede børn ved skolestart taler dansk på lige fod med børn med dansk som modersmål. Tallet var det samme i Bedre forudsætninger for sprogstimuleringsindsatsen end i 2002 På den anden side oplever 49 % af konsulenterne en bedre indskoling for de tosprogede småbørn end for 5 år siden. Samtidig vurderer konsulenterne i ca. halvdelen af kommunerne, at en række forudsætninger for en vellykket sprogstimulering er bedre end for 5 år siden. Det drejer sig om: De tosprogede børn og deres forældres motivation for at deltage i sprogstimulering Samarbejdet med de tosprogede børns forældre Den anvendte didaktik/de anvendte materialer Sprogstimuleringsaktiviteterne er organiseret som en del af det pædagogiske tilbud i daginstitutionerne. Oplevelsen af, at der er tale om en forbedret indskoling er mest fremherskende i kommuner med forholdsvis mange tosprogede børn og i kommuner, der anvender styringsredskaber som fx, mål og handleplaner for indsatsen. Behov for udvikling af forældresamarbejdet

5 Forældrenes deltagelse og opbakning er afgørende for at sprogstimuleringsindsatsen lykkes. Selv om mange konsulenter vurderer, at forældresamarbejdet er blevet bedre, peger evalueringen på, at det udgør en af de helt store udfordringer i sprogstimuleringsindsatsen. Konkret mangler pædagogerne viden og kompetencer i forhold til mødet med forældrene herunder interkulturelle kompetencer. Samtidig mangler forældrene viden om formål med og indhold i sprogstimuleringsindsatsen. Sammenfattende vurderer kommunerne, at der er stort behov for at udvikle såvel form som indhold i kommunikationen med forældrene. Behov for opkvalificering af personalet Pædagoger og andre, der arbejder med tosprogede børn, har oftest ikke haft andetsprogspædagogik som en del af deres grunduddannelse. Ca. halvdelen af kommunerne anvender sprogstimuleringspersonale, som heller ikke har relevant efteruddannelse. Dette er mest udbredt i kommuner med relativt få tosprogede børn. Tosprogskonsulenter i mange kommuner vurderer, at personalet i høj grad har brug for efteruddannelse inden for områderne sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder, interkulturel kommunikation og forståelse for de kulturer, forældre og børn er en del af. Organiseringen er styret af praktiske vilkår Kommunale styringsredskaber i form af målsætninger, handleplaner mv. for sprogstimuleringsindsatsen er på fremmarch i forhold til Det er dog stadig kun 49 % af kommunerne, der har mål for indsatsen. Hovedindtrykket er fortsat, at organiseringen af sprogstimuleringen typisk er styret af praktiske vilkår frem for på baggrund af viden og overvejelser om, hvordan opgaven løses mest hensigtsmæssigt. Og kommunernes opfølgning på virkningerne af indsatsen vurderes at være tilfældig og sparsom. Svag kobling til pædagogiske læreplaner og indskolingsindsats I de fleste kommuner mangler der en kobling mellem de pædagogiske læreplaner og sprogstimuleringsindsatsen, selv om der bør være en sådan. I mange kommuner er samarbejdet mellem sprogstimuleringstilbud og skole meget sparsomt. Evalueringen tyder det på, at overgangssamarbejdet har fået lav prioritet i årene efter strukturreformen. Evalueringen foreslår følgende indsatsområder: Effektstudier af forskellige måder at organisere og tilrettelægge sprogstimuleringsindsatsen Udvikling af kommunale målsætninger og handleplaner vedrørende sprogstimulering Større systematik i kommunernes arbejde med dokumentation og evaluering af sprogstimulering Kommunerne bør analysere egen praksis i forhold til forældresamarbejde og overveje tiltag/igangsætte udviklingsarbejde National understøttelse af kommunernes information til og kommunikation med forældrene Efteruddannelse af personale Videndeling samt udvikling og spredning af god kommunal praksis for visitation

6 Metode Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale chefer med ansvar for sprogstimulering (svarprocent: 67) Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale konsulenter med ansvar for sprogstimulering (svarprocent: 71) Casestudie af 6 kommuner

7 3. PISA 2006 Danske unge i international sammenligning Hovedresultater vedrørende elever med anden etnisk baggrund Set under et placerer de danske elever sig omkring OECD-gennemsnittet, når det gælder naturvidenskabelige kompetencer. Elever med anden etnisk baggrund klarer sig imidlertid markant dårligere end etnisk danske elever. 52 % af førstegenerations etniske elever og 48 % af andengenerations etniske elever når ikke det niveau, hvor de begynder at demonstrere naturvidenskabelige kompetencer, der muliggør at deltage effektivt i livssituationer relateret til naturvidenskab og teknologi. For danske elever er andelen 16 %. Kun i ét land (Qatar) ud af samtlige 57 deltagende lande klarer 2. generations etniske elever sig dårligere end i Danmark. Undersøgelsen viser, at det talte sprog i hjemmet har betydning for elevernes resultater. Tales der ikke dansk i hjemmet, er elevernes færdigheder markant lavere, end hvis det modsatte er tilfældet. Metode PISA-undersøgelserne er tidligere gennemført i en række lande i 2000 og De vurderer kompetencer inden for naturvidenskab, læsning og matematik. Elevernes kompetencer vurderes ikke ud fra specifikke læseplaners indhold, men ser i stedet på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. 57 lande har deltaget i PISA 2006, der sætter særligt fokus på elevernes kompetencer inden for naturfag. I Danmark har årige elever på i alt 211 offentlige og private skoler deltaget i PISA 2006.

8 4. Evaluering af tosprogede elever i folkeskolen EVA har i oktober 2007 offentliggjort en evaluering af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Evalueringen sætter særligt fokus på undervisningen i faget dansk som andetsprog. Hovedresultater om kommunernes indsats Kommunerne og skoler opfatter og varetager opgaven med undervisning af tosprogede meget forskelligt. Kun få af de deltagende kommuner og skoler anser det for at være både en almen og en særlig opgave sådan som lovgrundlaget foreskriver. 48 % af kommunerne angiver at have formuleret skolepolitiske målsætninger vedrørende undervisningen af tosprogede elever (resultatet skal tages med et vist forbehold, da 40 kommuner ikke har besvaret spørgeskemaet). Få skolechefer prioriterer efteruddannelse i andetsprogspædagogik højt. Skolerne værdsætter, når forvaltningen gør en aktiv indsats for at støtte op om undervisningen af tosprogede elever. Der, hvor indsatsen fungerer godt, ser alle aktører tosprogsopgaven som en fælles kommunal udfordring. Anbefalinger til kommunerne fra EVA s evaluering Kommunerne bør formulere en politik for, hvordan de i samarbejde med skolerne løfter opgaven med undervisning af tosprogede elever. En eventuel læsepolitik bør indeholde overvejelser om, hvordan sprogpædagogik og læsning varetages for tosprogede elever. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med en anbefaling til skolerne, om at et sprogpædagogisk fokus bør præge undervisningen af tosprogede elever, både i faget dansk som andetsprog og i de øvrige fag. Kommuner, der henviser tosprogede elever med særlige andetsprogspædagogiske behov til andre skoler end distriktsskolen, bør sikre, at disse skoler er rustet til opgaven. Det betyder, at kommunerne skal sikre, at den enkelte skoles pædagogiske tilbud imødekommer den enkelte elevs behov, og at lærerne er kvalificerede til at undervise i dansk som andetsprog. Kommunerne bør have klare, nedskrevne procedurer for at henvise elever til dansk som andetsprog, når de bliver optaget på skolen, og for at vurdere den enkelte elevs behov i skoleforløbet. Kommunerne bør sikre, at en sagkyndig inddrages i vurderingen af den enkelte elevs behov for dansk som andetsprog. Kommunerne bør skabe rammer og overordnede retningslinjer for skolernes udviklingsarbejde med at definere undervisningsdifferentiering og holddeling. Kommunerne bør ved anvendelse af test af tosprogede elever sikre, at de der tester eleverne, kender til testenes muligheder og begrænsninger i forhold til tosprogede elever. Kommunerne bør øremærke ressourcerne til dansk som andetsprog og sikre at undervisningen gennemføres, fx ved at skolerne registrerer planlagte og afholdte timer. Metode Seks skoler med mange tosprogede elever har gennemført en selvevaluering på baggrund af en vejledning fra EVA. Selvevalueringen omfatter dokumentation af de tosprogede elevers faglige

9 standpunkt. I forlængelse af selvevalueringen har EVA gennemført besøg på skolerne og de kommunale forvaltninger, skolerne er tilknyttet. Evalueringen omfatter endvidere: undervisningsiagttagelse på tre af de seks selvevalueringsskoler fokusgruppeinterview med forældre til tosprogede elever en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere

10 5. Dette virker på vores skole Projektet Dette virker på vores skole er gennemført af et konsortium med deltagelse af UC2/CVU København og Nordsjælland og Rambøll Management for Undervisningsministeriet. Resultaterne fra projektet er offentliggjort på hjemmesiden Hovedresultater i forhold til den kommunale indsats Kommunerne er reaktive frem for proaktive i forhold til tosprogsopgaven. Man sætter typisk først ind, når udviklingen i fx elevsammensætningen opleves som problematisk. Forvaltningsniveauet har svært ved at påvirke elevsammensætningen på skolerne, bl.a. fordi forvaltningen er sent ude. Kommunerne forholder sig oftere til driftsmæssige end strategiske spørgsmål. Budskaber til kommunerne Kommunen bør forholde sig proaktivt og koordineret til skolernes opgave med undervisningen af tosprogede elever. Forvaltningerne bør tilbyde skolerne faglig sparring i forhold til opgaven, både når det gælder udvikling af undervisning og evt. fordeling af tosprogede elever. Forvaltningen bør formidle samarbejdet om tosprogede familier på tværs af sektorgrænser. Hovedresultater i forhold til skolernes indsats Mange skoler begynder først at udvikle undervisningen af tosprogede elever gennem en ledelsesmæssig og pædagogisk indsats, når skolerne har fået rigtig mange tosprogede. En del skoler har vanskeligt ved at leve op til kravene om undervisning i dansk som andetsprog. Meget tyder dog på, at der generelt er sket en positiv udvikling siden evalueringen af dansk som andetsprog i Skolerne er meget opmærksomme på forældresamarbejdet, men har få succeshistorier. Især kniber det at integrere de tosprogede forældre i det brede skole-hjem-samarbejde; møder og arrangementer mv. Samarbejdet om den enkelte elev fungerer lidt bedre. Skolerne har meget vanskeligt ved at påvirke elevsammensætningen. At være leder på en skole med mange tosprogede elever kræver synlighed, tydelighed og typisk også mestring af forandringsledelse. Budskaber til skolerne Der er perspektiver i en proaktiv indsats på skolerne, hvor man italesætter udfordringerne og handler allerede mens andelen af tosprogede elever er lav. Skab en korpsånd på skolen om skolens undervisningsopgave også i forhold til tosprogede elever. Viden om dansk som andetsprog bør udbredes til alle lærere, som underviser tosprogede elever. Det er vigtigt at have samme høje forventninger til tosprogede elever som til andre elever. Der skal satses på at udvikle skole-hjem-samarbejdet om de tosprogede elever, eventuelt gennem nye metoder. Skoleledere på skoler med tosprogede elever bør markere sig som strategiske og pædagogiske ledere.

11 Metode Projektet har omfattet erfaringsindsamling, udviklingsarbejde og formidling på området for tosprogede elever i folkeskolen. Formidlingsindsatsen fortsætter ud over projektets afslutning i 2007, se Et konsortium bestående af UC2/CVU Nordsjælland & Storkøbenhavn og Rambøll Management er leverandør af projektet, der består af nedenstående delprojekter 1-5, som indbyrdes er koordineret og gensidigt understøtter hinanden. 1. Erfaringsindsamling fra skoler med mange tosprogede elever Indsamling af erfaringer og praksiseksempler fra skoler, der (1) har mange tosprogede elever, (2) har opnået særligt gode resultater med hensyn til tosprogede elevers skolepræstationer, og (3) gør en indsats for at motivere forældre til at lade deres børn blive på distriktsskolen. Indsamlingen kan tillige ske på skoler, som endnu ikke kan dokumentere gode resultater, men som har iværksat perspektivrige planer herfor. 2. Udvikling af andetsprogspædagogik Gennemførelse af et udviklingsarbejde tilknyttet forskere inden for andetsprogspædagogik med henblik på at udvikle andetsprogspædagogiske metoder, der kan styrke tosprogede elevers sprogtilegnelse af dansk og faglige udbytte af undervisningen. Til udvikling af metoderne forventes det, at leverandøren har tilknyttet forskere inden for andetsprogspædagogikken. 3. Erfaringsindsamling organisation og ledelse Indsamling af erfaringer om organisation og ledelse fra skoler, der med henblik på opnåelse af gode skolepræstationer og integration yder en indsats for tosprogede elevers faglige udbytte af undervisningen. Indsamlingen skal omfatte skoler med mange tosprogede elever såvel som skoler med få tosprogede elever. 4. Styrket forældreansvar For at styrke forældresamarbejde og forældreansvar udgives en publikation, hvor tosprogede unge videregiver deres erfaringer med skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen, herunder hvordan de har oplevet deres forældres rolle i samarbejdet. 5. Formidlingsindsats Erfaringerne fra delprojekt 1-4 formidles af leverandør ved såvel midtvejs- og afslutningskonference. Endvidere etablerer leverandøren et formidlingskorps, som besøger relevante kommuner og skoler.

12 6. PISA Etnisk 2005 Hovedresultater Unge med ikke-vestlig baggrund opnår markant dårligere resultater end danske unge i såvel læsning som i matematik og naturfag Danske og ikke-vestlige 15-åriges PISA-resultater i 2005 Læsning Matematik Naturfag Danske Ikke-vestlige Note til tabellen: En score på 500 point er gennemsnittet for unge i de lande, der deltager i PISA-undersøgelserne. De etniske unge, der er født og opvokset i Danmark, klarer sig en anelse bedre, end de etniske unge, der er kommet hertil som børn Der er stærk sammenhæng mellem de ikke-vestlige elevers faglige niveau i dansk/læsning og det sprog, der tales i hjemmet Elever fra hjem, hvor der tales arabisk, albansk eller kurdisk, klarer sig dårligst, mens elever fra hjem, hvor der tales punjabi eller urdu, klarer sig bedst. Betydningen af social baggrund er forskellig for danske og ikke-vestlige elever For danske elever er der stor positiv sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og elevens faglige niveau. Dette er ikke tilfældet for ikke-vestlige elever. Her har alene farens uddannelsesniveau positiv betydning. Til gengæld giver en høj husstandsindkomst hos de ikke-vestlige familier høj sandsynlighed for, at eleverne præsterer godt. Med andre ord: Forældrenes integration på arbejdsmarkedet har positiv indflydelse på børnenes faglige udvikling. Betydningen af kommunikationen i hjemmet er også forskellig for danske og ikke-vestlige elever Den kulturelle kommunikation i hjemmet fx samtaler om bøger, film, politik, øvrige samfundsforhold mv. - har ifølge undersøgelsen positiv betydning for de danske elevers faglige resultater, men tilsyneladende ikke for de ikke-vestlige elevers resultater. Dette kan skyldes, at den kulturelle kommunikation i de ikke-vestlige elevers familier er så lille, at der ikke kan konstateres en sammenhæng med de faglige resultater. Konkret er den kulturelle kommunikation næsten 10 gange større i danske familier end i ikke-vestlige familier. Den sociale kommunikation i hjemmet fx samtaler om, hvordan det går i skolen, samling om måltider og samtaler generelt har også positiv betydning for de danske, men ikke for de ikkevestlige elevers resultater. Den sociale kommunikation er 3 gange større i danske familier end i ikke-vestlige familier.

13 Nogle forhold i skolen har betydning for elevernes faglige resultater Betydningen af etnisk koncentration i klasserne er forskellig for danske og ikke-vestlige elever. For danske elever bliver læsefærdighederne påvirket i negativ retning, hvis koncentrationen af ikkevestlige indvandrere i klassen overstiger 50 %. For de ikke-vestlige elever falder læsefærdighederne, så snart der er mere end 10 % ikke-vestlige indvandrere i en klasse. Samlet set har forhold i hjemmet dog betydelig større betydning for elevernes skolepræstationer end koncentrationen af indvandrere i klassen. Generelle forhold på skolen, fx lærer- og elevadfærd og eventuel mangel på kvalificerede lærere, synes ikke at påvirke ikke-vestlige elevers resultater på en anden måde end danske elevers. Metode Der er gennemført en PISA-undersøgelse på en stikprøve af 15-årige fordelt over hele landet i Stikprøven indeholder en overrepræsentation af unge med indvandrerbaggrund for at få sikre data om denne gruppes præstationer. I undersøgelsens resultater skelnes der primært mellem danske unge og etniske unge, forstået som unge med baggrund i ikke-vestlige lande.

14 7. Evaluering af mere frit skolevalg Der er tale om en evaluering af loven om mere frit skolevalg, som trådte i kraft 1. august Hovedresultater, som direkte har relation til tosprogede elever Adgangen til at vælge skole er blevet friere, primært for ressourcesvage elever og tosprogede elever. Det skyldes, at skolelederen tidligere havde kompetence til at afvise elever fra andre skoledistrikter af pædagogiske årsager. Muligheden blev oftest benyttet til at afvise ressourcesvage og/eller tosprogede elever. Der har været en svag stigning i brugen af frit skolevalg siden lovens indførelse. De tosprogede forældre har en næsten lige så god viden om frit skolevalg som de danske forældre. Blandt forældre, der har valgt en anden skole end distriktsskolen, har ca. halvdelen valgt skoler med lavere tosprogsandele. Det gælder især tosprogede forældre. Lovændringen har hidtil ikke bidraget til øget segregering, dvs. øget skævhed i fordelingen af tosprogede og danske elever. Evalueringen beskriver, at det mere fri skolevalg på sigt kan føre til øget segregering. Dette vil ske, hvis danske elever i større omfang søger væk fra de skoler, som de tosprogede elever i første omgang søger til. I så fald vil man ende med at have en høj tosprogsandel på såvel de oprindelige ghettoskoler som på de randskoler, de tosprogede elever søger hen til. 28 % af kommunerne har som selvstændigt mål, at de gerne vil påvirke fordelingen af elever. Generelt anvender kun få kommuner de redskaber, der er til rådighed for at påvirke fordelingen af tosprogede elever. Metode Evalueringen er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer i 60 kommunale forvaltninger (de 30 kommuner, der har den højeste tosprogsandel og 30 tilfældigt udvalgte kommuner), en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i 0. eller 2. klasse samt casestudier med fem kommuner.

15 8. Fravalg af folkeskoler i København Hovedresultater Når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk overstiger 1/3, stiger sandsynligheden for at danske forældre fravælger den lokale folkeskole. Når andelen af elever med lavtuddannede forældre stiger, stiger sandsynligheden for, at indvandrerforældre, der hovedsagelig taler dansk i hjemmet, fravælger den lokale folkeskole. Højtuddannede forældre fravælger skoler med stigende koncentrationer af indvandrerelever i højere grad end lavtuddannede forældre. Metode Registerdata omfattende alle elever med bopæl i København, konkret data om hvilket skoledistrikt, den enkelte elev hører til og om hvor eleven faktisk går i skole. Resultater fra PISA-København, der blev offentliggjort i Spørgeskemabesvarelser om kendetegn ved skolerne, gennemført som led i PISA-Københavnundersøgelsen