TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA"

Transkript

1 TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig interesse for flersprogede elevers skoleresultater, først og fremmest i læsning. Der var imidlertid tale om rent danske undersøgelser, og det er først med PISA-undersøgelserne, at det har været muligt at sammenligne kompetencer på flere fagområder på tværs af lande og over tid. PISA har dykket dybt ned i flersprogede elevers læsekompetencer i 2009 og gør det igen i 2015, og i 2017, når rapporten offentliggøres, bliver det muligt at få et nyt blik over udviklingen. Frem til 2001 var der relativt lidt fokus på tosprogede elevers læsekompetencer, og det eneste større kvantitative projekt var blevet initieret af Nielsen og Holst (1996) fra det daværende Danmarks Pædagogiske Institut. Projektet inddrog betydningen af modersmålsundervisning, og der var derved lagt op til heftig debat, som ikke udeblev, da projektet (Nielsen, 1997) viste, at tosprogede elever havde svagere læsekompetence end dansksprogede, og at modersmålsundervisning ikke syntes at have effekt. Denne artikels forfatter blev derfor inspireret til at anvende PISAresultaterne fra PISA 2000 (Andersen m.fl., 2001) til at belyse den ene af problemstillingerne, om tosprogede har svagere læsekompetence end danske, idet der samtidig blev set på, om der var forskelle mellem 1. og 2. generations tosprogede. Her viste det sig, at 1. generation faktisk læste bedre end 2. generation, men da andelen af tosprogede elever i PISA var relativt beskedent, var resultaterne usikre. Det samme gjaldt i de næste to runder af PISA i 2003 og 2006, og det blev derfor besluttet, at man ville inddrage en større andel af tosprogede elever i PISA 2009, som blev offentliggjort året efter (Egelund, 2010). Der er kommet en særskilt rapport om de etniske elevers resultater i læsning. (Egelund m.fl., 2011), som kaldes PISA Etnisk. I 2017 vil der igen komme en PISA Etnisk-rapport i læsning. Testningen til denne rapport har fundet sted i foråret 2015, og vi vil da igen kunne se, om der er sket ændringer. PISA formål og metode PISA-programmet (PISA står for Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde mellem regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA-testen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. 65 lande er indgået i den fjerde runde af PISA 2009, og resultaterne fra PISA vedrører, som i de første runder, tre faglige områder i undersøgelsen kaldet domæner som omfatter læsning, matematik og naturvidenskab. I PISA 2009 er læsning, som i PISA 2000, hoveddomænet, der derfor dækkes mest grundigt. PISA lægger på alle tre testdomæner vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og til at behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne læse mellem linjerne, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne, omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, socialøkonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsakti-

2 viteter samt holdninger til skolegang. Videre indgår elevernes kendskab til og erfaringer med it, ligesom skolelederne har leveret oplysninger vedrørende skolen og lærerne. Endelig har forældrene suppleret med oplysninger om forhold i hjemmet og oplevelser af skolen. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, der kan vejlede ved politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. Der er i den danske del af PISA 2009 indgået årige elever fra 285 skoler, og undersøgelsen omfatter både offentlige skoler og frie skoler. Der er i forbindelse med dataindsamlingen som nævnt inddraget et ekstra stort antal skoler med tosprogede elever for at få en større dækning af disse elevers baggrund og kompetencer. Ved hjælp af en såkaldt vægtning af de indgående elevers bidrag til den totale datamængde er det sikret, at data udgør et repræsentativt udsnit af danske elever. Der er i forbindelse med den danske PISA-testning undtaget godt 8 % elever på grund af faglige, sociale eller fysiske handicap. Danmark er det af de 65 deltagende lande, som har undtaget flest elever. Det er ikke muligt at redegøre for grunden til, at Danmark har en høj eksklusionsprocent, idet det ud over elever på specialskoler er skolernes ledere, som har besluttet, hvilke elever der skal ekskluderes. De overordnede resultater i PISA Etnisk 2009 Helt overordnet gælder, at der såvel i PISA 2009 som i PISA 2000 er ganske betydelige forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. (PISA-resultaterne opgøres i point på en skala, hvor OECD-landenes gennemsnit er 500 point, og hvor standardafvigelsen er 100 point. Et års læringstilvækst svarer til ca. 40 point.) Forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er størst i naturvidenskab med omkring 90 point, mindst i matematik med omkring 70 point, mens den for læsning er godt 70 point. Dette betyder, at tosprogede elever er ca. to år bagefter deres etnisk danske klassekammerater. For læsning er der for elever med indvandrerbaggrund sket en stigning på fem point på skalaen information, mens der er sket et fald på otte point på refleksion. Samlet set kan det i øvrigt konstateres, at gabet mellem elever uden og med indvandrerbaggrund fra 2000 til 2009 er reduceret med syv point for læsning, øget med syv point for naturvidenskab, mens der ikke er nogen substantiel forskel for matematik. Alt i alt er resultaterne derfor ikke opløftende, når det betænkes, at der i den forløbne 9-års periode er sket en betydelig indsats netop med henblik på at løfte niveauet for elever med indvandrerbaggrund, dels i forbindelse med dansk som andetsprog, dels i forbindelse med en øget evalueringskultur. Det skal dog tages i betragtning, at mens elever uden indvandrerbaggrund udgør en relativt homogen gruppe, er elevgruppen med indvandrerbaggrund langt mere heterogen, da der løbende sker en forandring i først og fremmest de asylsøgende grupper. Helt overordnet gælder, at der såvel i PISA 2009 som i PISA 2000 er ganske betydelige forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Det gælder som allerede nævnt, at der i PISA 2009 er godt 8 % af samtlige elever, der er undtaget fra PISAundersøgelsen på grund af sproglige handicap eller specialundervisningsbehov en del af disse elever er formodentlig indvandrerelever, der på grund af sproglige handicap er fritaget for deltagelse i testningen. I PISA 2000 var det kun godt 3 % af samtlige elever, der var undtaget. Havde der kun været undtaget godt 3 % elever i PISA 2009, ville gabet, mellem elever med indvandrerbaggrund og elever uden, sandsynligvis have været lidt større. PISA 2009 viser også, at blandt elever med indvandrerbaggrund klarer 2. generation sig klart bedre end 1. generation. I PISA 2000 (og i PISA 2003) så man det modsatte billede for læsning, men det kan skyldes, at der i de ordinære PISA-runder frem til 2009 kun har været et ret beskedent antal elever at basere analyserne på, og forskellene var da også statistisk set usikre. Når man ser på de tre lande, der udgør den hyppigste indvandrerbaggrund, viser det sig, at elever med baggrund i de tidligere jugoslaviske republikker scorer højest, fulgt af Pakistan og Tyrkiet. Nummer 18 september

3 PISA opererer med en grænse for, hvornår der foreligger en funktionel læsekompetence forstået på den måde, at eleverne læser så godt, at de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I PISA 2009 er det 13 % af eleverne uden indvandrerbaggrund, der ligger under denne grænse, mens der blandt indvandrerelever, af henholdsvis 1. og 2. generation, er 43 og 32 %, som ligger under grænsen. Dette er en forbedring i forhold til år 2000 på 11 point. Når man ser på de tre lande, der udgør den hyppigste indvandrerbaggrund, viser det sig, at elever med baggrund i de tidligere jugoslaviske republikker scorer højest, fulgt af Pakistan og Tyrkiet. Blandt de øvrige resultater fra PISA 2009 er der et bemærkelsesværdigt fund, og det er, at elever med indvandrerbaggrund er den gruppe, som har mest læseengagement i fritiden. Eleverne med indvandrerbaggrund fremviser et større læseengagement i fritiden, og det er også interessant, at der ikke er betydende forskelle i læseengagement mellem 1. og 2. generation af indvandringselever. Social og etnisk baggrund og elevernes læsefærdigheder Når man som i Tabel 1 sammenligner resultaterne for indvandrerelever i de nordiske lande gælder det, at Danmark og Sverige ligner hinanden meget, såvel for 1. som 2. generation. I Island ligger 1 generation også på samme niveau, mens der ikke er tal for 2. generation. For Norge gælder, at 2. generation ligner Danmark og Sverige, mens 1. generation ligger på et noget højere niveau end Danmark, Sverige og Island. 1. generationselever i Finland ligger på samme relativt høje niveau som i Norge, mens 2. generation ligger klart over de øvrige nordiske lande og næsten på OECD-gennemsnittet Danmark Sverige Norge Finland Island generation 2. generation Indvandrerelever Uden indvandrerbaggrund Tabel 1. Gennemsnitlige læsescorer for elever med og uden indvandrerbaggrund i de nordiske lande. Resultaterne for 2. generation i Island er ikke medtaget pga. for få observationer. I Danmark skyldes ca. en tredjedel af efterslæbet indvandrerelevernes socioøkonomiske baggrund, mens resten relaterer sig til andre forhold, som har med indvandring at gøre, først og fremmest at dansk er andetsprog, men også kulturelle forskelle. Island og Danmark er de lande i Norden, hvor der er størst socioøkonomisk forskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund. Efterslæbet er i øvrigt mindst for elever, der taler testsproget i hjemmet. Danmark har, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, forholdsvis få indvandrerelever, der ligger helt i top. Blandt de nordiske lande er andelen af svage læsere i 1. generation lavest i Norge og højest i Sverige. Af svage læsere i 2. generation har Finland den laveste andel, Danmark den højeste. I Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande er indvandrerdrenge den gruppe, der har den laveste læsescore. Det er for de nordiske lande et fælles mønster, at 1. generationselever, der er kommet til værtslandet i førskolealderen, klarer sig lige så godt som 2. generationselever. Desuden er der kun i Danmark klare tegn på, at der er et efterslæb i forhold til læsescorer mellem tidligt og sent ankomne 1. generationselever, når der er taget højde for forskelle i socioøkonomisk baggrund. 8 Nummer 18 september 2015

4 Nummer 18 september

5 Sammenlignet med de andre nordiske lande er Danmark det land, hvor færrest elever med indvandrerbaggrund taler et andet sprog end testsproget i hjemmet. Der er en positiv sammenhæng mellem at tale testsproget i hjemmet og elevernes læsescore i Danmark og Sverige (også når der tages højde for socioøkonomiske forskelle), mens en sådan statistisk sikker sammenhæng ikke findes i Norge og i Finland. Det er et generelt træk, at hvis man tager højde for, at eleverne i de forskellige sproggrupper har forskellige forudsætninger med hensyn til socioøkonomisk status, så mindskes efterslæbet i læsefærdighederne i forhold til de indvandrerelever, der taler testsproget i hjemmet. Danmark har, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, forholdsvis få indvandrerelever, der ligger helt i top. Det er kun i Danmark, at det er en fordel i forhold til læseresultater, at begge forældre er udearbejdende frem for kun én forælder, når der er taget højde for forskelle i social baggrund. Familiestrukturen, om der er tale om en enlig forælder eller om to voksne, synes derimod ikke at spille en særlig rolle for læsescorer blandt indvandrerelever. Det er i øvrigt alt andet lige nemmere for indvandrerelever i Danmark at bryde den sociale arv end i Sverige, mens der ikke er sikre forskelle i forhold til de øvrige nordiske lande. Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med 40 % eller flere tosprogede, signifikant lavere i PISA s læsetest sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med under 10 % tosprogede. På skoler med op til 40 % tosprogede er der imidlertid ikke de store forskelle på læsescorer for elever uden indvandrerbaggrund. Blandt indvandrerelever, klarer de elever, som går på skoler med under 10 % tosprogede, sig bedst men stadig 48 point under elever uden indvandrerbaggrund på samme type skole. Indvandrerelever på skoler med 60 % eller flere tosprogede elever scorer i gennemsnit 51 point mindre i læsetesten sammenlignet med indvandrerelever på skoler med kun få tosprogede. Når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske og kulturelle baggrund ved hjælp af PISA s indeks for økonomisk, social og kulturel status (forkortes: ESCS), er pointforskellene for eleverne uden indvandrerbaggrund på tværs af skoletyper ikke længere statistisk signifikante. Med andre ord er de elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med mange tosprogede (40 % eller flere), samtidig dem, som har en relativt svag socioøkonomisk baggrund, og dette er hovedforklaringen på, hvorfor de klarer sig forholdsvis dårligt i læsetesten. Når vi på samme måde korrigerer for indvandrerelevers hjemmebaggrunde, finder vi, at forskelle i familiebaggrunde kun er en mindre del af forklaringen på forskellene på tværs af skoler. Den største del af forklaringen skal findes i andre forhold. Sådanne andre forhold kan være karakteristika ved indvandrereleverne eller deres familiebaggrund, som ikke opfanges af PISA s ESCS-indeks, fx traumatisering i forbindelse med krigshandlinger. Det kan også være forhold netop på skoler med høje tosprogsandele, som på en eller anden måde er medvirkende til, at indvandrereleverne på disse skoler læser dårligere, men som tilsyneladende ikke påvirker læsefærdighederne hos elever uden indvandrerbaggrund. Skoler med meget store andele tosprogede elever står jo alt andet lige over for nogle andre undervisningsmæssige udfordringer (sprogligt og kulturelt) end skoler med meget få tosprogede elever. ESCS-indekset opsummerer en række selvrapporterede informationer om elevernes familiebaggrund. Ud over de faktorer, som er med i indekset, er forældrene i Danmark blevet spurgt om deres læsevaner. Resultaterne viser, at for alle elever med og uden indvandrerbaggrund gælder det, at de børn, hvis forældre læste for dem hver eller næsten hver dag, da de gik i 1. klasse, klarede sig bedre i PISAlæsetesten som 15-årige. De elever, som samtidig gik på skoler med færre tosprogede, klarede sig bedst. Blandt indvandrerelever på skoler med 40 % tosprogede eller flere, viser resultaterne, at de elever, hvis forældre læste hver eller næsten hver dag for dem, da de var mindre, opnåede en læsescore i PISA, som var 35 point højere end de indvandrerelever, hvis forældre nøjedes med at læse for dem en til to gange om ugen. En pointforskel af denne størrelsesorden svarer næsten til det, der på OECD-plan opnås på et helt skoleår. Også her er der for indvandrerelever forskel på sammenhængen mellem forældrenes højtlæsning og deres PISA-score på tværs at skoletyper. Forskelle i ESCS forklarer en del af disse forskelle, men langt fra det hele. 10 Nummer 18 september 2015

6 Foruden forskelle i forældrenes læsevaner for egen og for børnenes skyld kan der være forskelle på forældrenes forventninger til skolen afhængig af, hvilken skole de har valgt til deres børn. Blandt de elever, som går på skoler med mindre end 10 % tosprogede elever, gælder det, at hver fjerde elev går på en skole, hvor skolelederen oplever et konstant pres fra mange forældre med forventninger om, at skolen sætter og opnår en høj boglig standard blandt eleverne. Omvendt er det sådan, at for elever som går på skoler med 60 % eller flere tosprogede, oplever flertallet af skolelederne næsten intet forventningspres fra forældrene om høje boglige standarder. Vi har også set på skole- og undervisningsmiljøet i de forskellige skoletyper. Her viser PISA 2009-data, at omkring 13 % af eleverne i Danmark går på skoler, hvor skolelederen svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt at flytte en elev pga. ringe boglige færdigheder. Til sammenligning er dette kun tilfældet for 6 % i Finland og under 2 % i de tre andre nordiske lande. Der er endvidere flere elever, der går på skoler i Danmark, hvor det er sandsynligt eller meget sandsynligt at flytte en elev pga. adfærdsproblemer sammenlignet med især Sverige og Finland, men også i forhold til Norge og Island. Elevernes manglende respekt for lærerne ligeledes synes at udgøre en hæmsko for indlæringen på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede. Eleverne er i et spørgeskema blevet spurgt om, hvor godt de selv mener, at de kommer ud af det med deres lærere. Også her er der interessante forskelle på tværs af skoletyperne. Færre elever på skoler med 40 % eller flere tosprogede elever svarer bekræftende på, at de kommer godt ud af det med de fleste af deres lærere, at deres lærere er interesserede i deres velbefindende, og at lærerne behandler dem retfærdigt sammenlignet med elever på andre skoler. Også skolelederne har besvaret et skema, og her viser det sig, at hver fjerde skoleleder på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede elever mener, at lærernes lave forventninger til eleverne hæmmer elevernes indlæring. Denne andel er væsentlig større end på de andre skoletyper. Ca. 78 % af eleverne på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede elever i Danmark har en skoleleder, der svarer, at elever, der forstyrrer i timerne, er hæmmende for indlæringen på skolen. Skolelederne mener endvidere, at elevernes manglende respekt for lærerne ligeledes synes at udgøre en hæmsko for indlæringen på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede. Derudover er det interessant at bemærke, at ca % af eleverne på skoler med op til 20 % tosprogede elever, har en skoleleder, der mener, at elevernes manglende respekt for lærerne hæmmer elevernes indlæring. Konklusion Alt i alt er der tale om resultater, der ikke kan undgå at give anledning til bekymring, i særdeleshed når man tænker på, hvor meget der siden slutningen af 1990 erne er gjort for at udbrede dansk som andetsprog, interkulturel pædagogik og i nogle af de store kommuner uddannelse af sprogvejledere. Der er et gab mellem tosprogede og dansksprogede elever på næsten to års læringsudbytte. Der er stor forskel i læsekompetencen mellem tosprogede af forskellig etnisk herkomst. Vi er i Danmark især dårlige til at få tosprogede op blandt gruppen af rigtig dygtige læsere. Skoler med høj koncentration af tosprogede er relativt set dårligere til at løfte tosprogede end skoler med lav koncentration. Tosprogede elevers manglende respekt for lærerne udgør et særligt problem. Nu ser vi spændt frem til den næste PISA Etnisk, der formentlig offentliggøres i marts Litteratur Andersen, A. M., Egelund, N., Jensen, T. P., Krone, M., Lindenskov, L., og Mejding, J. (2001). Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning. Socialforskningsinstituttet. Egelund, N. (2002). Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de årige unge. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Egelund, N. (red.) (2010). PISA Danske unge i en international sammenligning. Dafolo. Egelund, N., Nielsen, C. P., og Rangvid, B. S. (2011). PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA AKF Rapport. Nielsen, J. C. (1997). Tosprogede elevers danskkundskaber på folkeskolens ældste klassetrin. Danmarks Pædagogiske Institut. Nielsen, J. C., og Holst, C. (1996). Læseundervisning i klasser med tosprogede elever. Danmarks Pædagogiske Institut. Nummer 18 september

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Publikationen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse

Læs mere

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede

Læs mere

Flersprogethed og uddannelsespolitik. Hudfarven som en markør for ballade. Flersprogede elevers læring hvilke lærerkompetencer kræver det?

Flersprogethed og uddannelsespolitik. Hudfarven som en markør for ballade. Flersprogede elevers læring hvilke lærerkompetencer kræver det? Nr. 18 2015 Tema: På flere sprog flersprogede børn og unges læsning, skrivning og læring Flersprogethed og uddannelsespolitik SIDE 24 Hudfarven som en markør for ballade SIDE 34 Flersprogede elevers læring

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab Jane Greve og Karl Fritjof Krassel PISA Etnisk 2015 Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab PISA Etnisk 2015 Hvordan elever

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

International sammenligning af elevers forældrebaggrund

International sammenligning af elevers forældrebaggrund Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011

BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 April 2011 UDKAST BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 Afgivet af Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Klausuleret indtil den 4. maj

Læs mere

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Læs mere

PISA og ungdomsuddannelserne

PISA og ungdomsuddannelserne pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 1 Niels Egelund PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

PISA 2006. Danske unge i en international sammenligning

PISA 2006. Danske unge i en international sammenligning PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk

Af Hans Hummelgaard. www.akf.dk Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag?

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag? 66 AKTUEL ANALYSE PISA naturfag 2009 Eva Davidsson PISA 2009 Vi skal nu se lidt nærmere på hvad PISA-undersøgelserne egentlig kan fortælle om elevers kundskaber i naturfag. Jeg vil først i korthed redegøre

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG"

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG" Det diskuteres i disse år, om man skal begrænse forældrenes såkaldte "frie skolevalg" for dermed at kunne styre fordelingen af tosprogede

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Klasseeffekter. Følgeforskning til PISA København 2007 (LEKS 2.1)

Klasseeffekter. Følgeforskning til PISA København 2007 (LEKS 2.1) Klasseeffekter Følgeforskning til PISA København 2007 (LEKS 2.1) Peter Allerup, Vibeke Hetmar, Charlotte Ringsmose & André Torre Århus Universitet 2008 2 Indhold Indledning... 3 Grundlag for besvarelsen...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: HAB@UCC.dk Siden den første PISA rapport udkom i december

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere