Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Pinjevejens Børnehus Kirsten Bruun Johannessen

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Pinjevejens Børnehus 2014 Kirsten Bruun Johannessen

2 Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe28 36 Antal Børn i specialgruppe Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 31 24,8% 33 28,0% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 56 44,8% 46 39,0% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 30 24,0% 29 24,6% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 3 2,4% 5 4,2% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 5 4,0% 5 4,2% Har institutionen ressourcepædagog ja ja *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 22 25,6% 45 38,1% Fokuseret indsats 38 44,2% 47 39,8% Særlig indsats 26 30,2% 26 22,0% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en Børnehaveudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Total 4 9 Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal ansøgninger 1 Antal udsættelser 1 1 Antal der gør anvendelse her af 0 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 0 Personalets sygefravær i % Kortidsfravær Langtidsfravær 5 2,8 2,2 5,44 2,61 2,83 Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever Har institutionen madordning? Økologi procent 1 nej 1 nej Sølv mærke Antal børn pr. device 17,8 13,3 *En nyere computer er ikke mere end 5 år gammel og har mulighed for Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,9% ,7% Antal timer - Pædagogmedhjælper/Pau ,1% ,3% Antal personaletimer pr. barn 0-2 år (uge Antal personaletimer pr. barn 3-6 år (uge 11,6 5,8 9,2 4,6 Har lederen en fuld diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Nej Nej Nej Nej Antal ansatte med diplommoduler 1-5 moduler Antal kompetencepædagoger Ja Nej Ja Nej Kompetencepæadagoger; Natur x x Kompetencepæadagoger; Sprog x x Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse x x Antal ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. 3 3

3 Lederens kommentar til talmaterialet Kommentarer til talfakta: Børnenes fordeling på børnelinealen Børnene er placeret i oktober mdr på en pædagogisk dag. Tallene repræsenterer fint vores børnegruppe. Vi kan se et lille fald i kategori 1 og 2 ift til 2013 og en lille stigning i kategori 3. I kategori 4a har vi fået flere børn end i Ressourcepædagog Ift. ressourcepædagog fik vi tildelt 30 timer i I 2013 var det 25 timer. Ressourcepædagogens opgave er at skabe optimale rammer for trivsel og udvikling for især børn i kategori 2 og 3 i både vuggestuen og børnehaven. Målet er inklusion og give personalet inspiration til at nytænke og fastholde god hverdagspædagogik via sparring og faglige refleksioner. Målet er, at personalet får værktøjer til at ændre på gruppens relationer og trivsel med henblik på at skabe trivsel og udvikling for enkelte børn eller grupper af børn. Vi tilstræber at have kortvarige forløb for at sikre et flow i huset. Underretninger I 2014 har vi skrevet betydelig flere underretninger end i 2013 Grundet overgrebspakken fra okt har vi skrevet flere underretninger. Men største delen af underretningerne er grundet vores børnesammensætning. Samt at vi har valgt ikke at holde trepartssamtaler i samme udstrækning som i Vi oplever at samarbejdet med familieafdelingen er blevet langt mere til gavn for vores familier og dermed mere professionelt, f.eks. er vi nu i mange familier en aktiv del af de handleplaner som familieafdelingen udarbejder. Vi tænker at samarbejdet med Helle Outzen har været med til at opkvalificere dette arbejde. Sprog I 2014 har vi udarbejdet et større antal sprogvurderinger. I 2015 tilstræber vi at lave sprogvurderinger på alle vores børn. I vuggestuen oplever vi en stigning af børn med sproglige vanskeligheder. Vi oplever at vores sprogarbejde er blevet opkvalificeret i Dette vil vi kommer nærmere ind på under kommentar ved kompetenceprofilerne. Børnehaveudsættelser Har vi haft en betydelig stigning i Dette vil vi arbejde henimod en minimering af i Studernede Vi er en uddannelsesinst. og dette er vi glade for. Vi har 2 lønnede, 1-2 i første periode og nogengange har vi en PAU. Forældre bestyrelsen har valgt at takke nej tak til madordningen i de næste 2 år. Økologimærket er vi stolte af. Den er bl.a. qua KK udviklingsarbejde og husets indsats. Der er blevet indkøbt 3 ipads til vuggestuen.

4 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

5 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Kommentarer til de ældste børnehavebørn I 2015vil vi på 5 af vores aftensmøder arbejde med læreplanerne. Læreplansarbejdet skal ses som en optimering af den læreplan vi har. Fokus vil være på en faglig debat om, hvordan vi udfører vores læreplansarbejde i praksis (praksisfortællinger, vidensdeling og faglig debat) samt en debat om de spm. kompetencehjulet indeholder under hvert læreplanstema. Vi er tilfredse med gennemsnittet af vores profil og tænker, at den giver et repræsentativt og realistisk billede af vores børnegruppe og den høje faglige pædagogiske indsats der ydes i børnehaven. I forhold til 2013 kan vi analysere at profilen fra 2014 ligger gennemsnitligt lavere, hvilket afspejler den børnehavegruppe vi har. I 2014 har sprogarbejdet været intensiveret ved at hele børnehaven har arbejdet med sprog om mandagen. Den særlig indsats gruppe har været samlet i små grupper sammen med børnehavens 2 sprogpædagoger. De børn som befinder sig i den fokuseret indsats gruppe har været sammen med stuepædagogen i en lille gruppe. Den generelle gruppe har været sammen på stuen og arbejdet med sprog. Derudover har stuerne arbejdet med "snakkepakker" og især fokusord har været givtig. Vi ser vores sprogarbjde som en dynatisk proces, som både er blevet intensiveret og professioneliseret. Vi mener, at natur og naturfænomener samt kultur og kulturelle udtryksformergiver et realistisk og forventeligt billede af børnehaven. Bl.a. set i forhold til børnegruppen samt de kulturelle forskelligheder og udfordringer børnene kommer med. I 2014 har vi haft et Krible Krable forløb over 5 uger afsluttende med den nationale Krible Krable uge. Det var 6 uger hvor huset summede af natur, fokusord og dokumentation. Ift. Kultur og Kulturelle udtryksformer havde vi i sensommeren et forløb over 3 uger afsluttende med en sommerfest. På kulturfestivallen var musik, teater, kreativitet og fordybelse i fokus. I 2015 vil vi via vores aftenmøder intensivere vores arbejde med fokus på at fremme vores børns musiske færdigheder og forhold til natur. I forhold til krop og bevægelse ser vi et flot billede som giver god mening. Dette qua den indsats der er ydet gennem året både med idræt på tværs og den generelle indsats i såvel indeaktiviteter samt udeaktiviteter. På det sociale og personlige område er vi positivt overrasket. Hvilket vi begrunder med den høje fokus vi har på området bl.a. med støttepædagoger, ressourcepædagog samt ikke mindst den daglige pædagogiske indsats. I 2014 har vi arbejdet med forskelle og udfordringer ved det gamleog nye børnesyn. Dette har både videreudviklet og optimeret vores professionelle arbejde med de sociale og personlige kompetencer. Ydermere har vi arbejdet med "den kognitve sagsformulering "fra KRAP. Dette for at sætte yderligere fokus på barnets ressourcer, sårbarheder, grundtanker og mestringer. Den kognitive sagsformulering skal derudover bidrage til en videreudvikling og optimering af både vores forældresamarbejde og samarbejde med eksterne samarbejdespartnere. I 2015 skal vi arbejde med inklusionsom et overordnet tema i hele huset. Vi starter ud med en p-dag i januar, hvor vi i samarbejde med Anette Schultz, Mette Ullersted og Lise-Lotte Olesen skal kortlægge vores inklusionsarbejde. Dette arbejde ser vi meget frem til. I

6 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn

7 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Kommentarer til kompetenceprofilen på de ældste vuggestuen: I 2015vil vi på 5 af vores aftensmøder have læreplansarbejdet som et tema. Dette læreplansarbejdet skal ses som en optimering af den læreplan vi har. Fokus vil være på en faglig debat om, hvordan vi udfører vores læreplansarbejde i praksis (praksisfortællinger, vidensdeling og faglig debat) samt en debat om de spm. kompetencehjulet indeholder under hvert læreplanstema. Vi er tilfredse med gennemsnittet af vores profil og tænker, at den giver et repræsentativt og realistisk billede af vores børnegruppe og den høje faglige pædagogiske indsats der ydes i vuggestuen. Profilen fra 2013 ligner 2014 profilen men med små ændringer. I 2014 har sprogarbejdet været intensiveret ved at vuggestuen har haft en fast sprogdag. Ligesom børnehaven har vuggestuen opdelt børnene efter indsat grupperne generelle, fokuseret og særlig. I sproggrupperne har der været fokus på sang, fakter, rim og rytmer. I vuggestuen har vi fået en del små børn (9-12 mdr.) dette har udforderet det sproglig arbejde. Dette vil vi i 2015 sætte yderligere fokus på. På det sociale og personlige område ser vi et realistisk og forventeligt billede af aldersgruppen.hvilket vi begrunder med den høje fokus vi har på området bl.a. med støttepædagoger, ressourcepædagog samt ikke mindst den daglige pædagogiske indsats. I 2014 har vi arbejdet med forskelle og udfordringer ved det gamle og nye børnesyn. Dette har både videreudviklet og optimeret vores professionelle arbejde med de sociale og personlige kompetencer. Ydermere har vi arbejdet med "den kognitve sagsformulering "fra KRAP. Dette for at sætte yderligere fokus på barnets ressourcer, sårbarheder, grundtanker og mestringer. Den kognitive sagsformulering skal derudover bidrage til en videreudvikling af både vores forældresamarbejde og samarbejde med eksterne samarbejdespartnere. I forhold til krop og bevægelse ser vi et flot billede som giver god mening. Dette qua den indsats der er ydet gennem året med den generelle indsats i såvel indeaktiviteter samt udeaktiviteter. I forhold til kultur og kulturelle udtryksformer samt natur og naturfænomener repræsenterer det fint aldersgruppen. I 2014 havde vi et Krible Krable forløb over 5 uger afsluttende med den nationale Krible Krable uge. Det var 5 uger hvor også vuggestuen summede af natur, fokusord og dokumentation. I vuggestuen stiftede alle børn et dybere bekendtskab med Mariehønen Evig Glad (Børnene i vuggestuen kan stadig huske Mariehønen). Mht. Kultur og Kulturelle udtryksformer havde vuggestuen også i sensommeren et forløb over 3 uger afsluttende med en sommerfest. På kulturfestivallen var der i vuggestuen fokus på fri fantasi og fordybelse. Efter besøg på Skatkammeret var der blevet indsamlet forskellige materialer som børnene med begejstring gik på opdagelse i. Derudover var der fokus på musik og fælles musik med børnehaven med de store vuggestuebørn. I 2015 vil vi på vores aftenmøder intensivere vores arbejde med fokus på at fremme vores børns musiske færdigheder og forhold til natur. I 2015 skal vi arbejde med inklusion som et overordnet tema i hele huset. Vi starter ud med en p-dag i januar, hvor vi i samarbejde med Anette Schultz, Mette Ullersted og Lise-Lotte Olesen skal kortlægge vores inklusionsarbejde. Dette arbejde ser vi meget frem til. I

8 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enklete barn. Udviklingsmål Design/innovation Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Forvaltningsledelse Eksisterende strategier/politikker Innovationsprojekt i bhv. fællesrum Krible Krable og kultur tema uger Temaaften for forældrebestyrelen Innovationsprojekt i vuggestuens fællesrum Visions sem. v. Simon Schülin Innovationsprojekt i vuggestuen 2014 indsats område psy. arb. miljø (anerkendelse i voksenhøjde) Sparring ved John Møldrup 1. K.K.s vision 2. Designstrategi 3. Rammer for pæd. Læreplaner 2. Tidlig indsats og inklusion Ressourcepædagog og støttepædagogens rolle i social inklusion. Små legegrupper Handleplaner Kompetencehjul KRAP Læreplaner Fri for mobberi De utrolige år Handleplaner både udarb. af os og familieafdelingen. Kompetencehjul Forældresamarbejde generelt Pæd. forum Pæd. rådgiver Børne familiehuset KRAP Sparring ved Peter Bilgrav Fyraftensmøde vedr. social inklusion Aktionslæring Susan Hart Inklusionsuddannelse Foredrag ved Lise-Lotte Olesen vedr. nyt og gammelt børnesyn Overgrebspakken Susan Hart Inklusionsuddannelse Kvalitetsrapporten SISU Overgrebspakken 1. Plads til alle - store som små (Fælles strategi) 2. Strategisk Plan på Børneområdet for "Plads til alle - store som små". 3. Ramme for pædagogiske læreplaner. 3. Forældreinddragels e - inddragelse af den omverden vi fungerer i Overgrebspakken Kvalitetsrapporten Sommerfesten Soc. Rådgiver i dagtilbud Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser. 4. Rammesætning Idræt og Rytmer på tværs Fri for mobberi Sprogvurderinger Kompetencehjul NEMintra Læreplansarbejde Kompetencehjul KRAP skemaer Kvalitetsrapporten 1. Koldingmodellen (ledelse) 2. Kompetencehjul. 3. Designstrategi. 4. Etc.