AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

Transkript

1 Udarbejdet for VIA University College Dokumenttype Rapport Dato Januar 2017 AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

2 AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME 1 2. INDLEDNING Undersøgelse blandt aftagere Rapportens opbygning 3 3. DATAGRUNDLAG Metode 5 4. VIDENGRUNDLAG 7 5. IT-KOMPENTENCER OG RELATIONELLE KOMPETENCER RAMMEVILKÅR OG TENDENSER SAMARBEJDE MED ANDRE FAGPROFESSIONELLE OG FRIVILLIGE INTERNATIONALISERING SAMARBEJDE MED VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND BEHOV FOR VIDEREUDDANNELSE 19 BILAG Bilag 1 Tabeloversigt over resultater for uddannelserne Bilag 2 Svarfordeling på de enkelte spørgsmål Ramboll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N

3 VIA Pædagogik og samfund 1 of RESUME Som led i det løbende kvalitetssikringsarbejde har VIA Pædagogik og Samfund gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere til deres uddannelser i Det drejer sig om professionsbacheloruddannelserne Administrationsbachelor, Diakoni & Socialpædagogik, Kristendom, Kultur & Kommunikation (3K), Læreruddannelsen, Pædagoguddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen. Formålet med undersøgelsen var at give viden om aftagernes vurdering af deres medarbejderes faglighed og kompetencer, tendenser i aftagerfeltet samt behov for kompetenceudvikling. Denne viden skal bruges til at målrette uddannelserne til aftagernes behov og som grundlag for, at de enkelte uddannelser kan gennemføre dybdeundersøgelser af udvalgte problematikker for at sikre kvaliteten. Denne rapport beskriver resultaterne af undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på 410 besvarelser, som svarer til en svarprocent på 49,2. Besvarelserne er fordelt på 366 aftagere og 44 personer, der har samarbejdet med VIA Pædagogik og Samfund om projekter under forskning og udvikling. Datagrundlaget er tilfredsstillende for denne type undersøgelser og vurderes tilstrækkeligt til at beskrive tendenser i aftagerfeltet. Aftagerne vurderer, at deres medarbejdere har kompetencerne til at holde sig fagligt opdateret. Det er dog ikke alle, der vurderer, at deres medarbejdere har rammerne til at holde sig fagligt opdateret. Det gælder særligt for aftagere fra læreruddannelsen. Overordnet set vurderer aftagerne alligevel, at deres medarbejdere har opdateret viden om de nyeste faglige metoder og tilgange. Aftagerne vurderer også, at medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 i lavere grad har opdateret viden om rammerne for deres professionsudfoldelse end erfarne medarbejdere. Det samme gør sig gældende i forhold til, om medarbejderne har kompetencerne til at omsætte disse rammer til praksis. Overordnet set er der dog tilfredshed med medarbejdernes viden om rammerne for deres professionsudfoldelse og kompetencerne til omsætning heraf. Aftagerne vurderer, at medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 har kompetencerne til at arbejde med nye it-systemer og de relationelle kompetencer i forhold til at bruge disse redskaber. Overordnet set er der også tilfredshed med de erfarne medarbejdere på dette punkt, om end denne medarbejdergruppe vurderes til ikke at have disse kompetencer i samme grad. Afdækningen af tendenser i aftagerfeltet tegner et spændende billede. Det er særlig interessant, at aftagerne samlet set vurderer, at den største udfordring for professionerne er opgaver relateret til dokumentation, mens den største udfordring for dem selv er at innovere indsatserne, så de kan levere høj kvalitet inden for den økonomiske ramme. Et andet interessant resultat af undersøgelsen er, at aftagerne vurderer, at deres medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 mangler kompetencer i forhold til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Denne gruppe vurderes også til at mangle kompetencer i forhold til at indgå i et succesfuldt samarbejde med frivillige, men det gør de erfarne medarbejdere også. Spørgsmålene om internationalisering deler respondenterne. Der er således ingen klare overordnede tendenser. Der er interessante forskelle mellem uddannelserne, hvor aftagere til administrationsbachelor- og læreruddannelserne er mere enige i, at det er en styrke, at medarbejderne har internationale erfaringer og netværk sammenlignet med aftagerne af de øvrige uddannelser. Aftagerne udtrykker tilfredshed med samarbejdet med VIA Pædagogik og Samfund, men undersøgelsen indikerer samtidig, at en stor del af aftagerne ikke kan forholde sig hertil. Samarbejdspartnerne til projekterne under forskning og udvikling udtrykker stor tilfredshed. Afslutningsvis afdækker undersøgelsen aftagernes vurdering af, på hvilke områder der er et særligt behov for videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at det særligt er i forhold til evidensbaserede metoder, inklusion, udsatte børn og voksne samt tidlig indsats.

4 VIA Pædagogik og samfund 2 of INDLEDNING Vi uddanner til praksis sammen med praksis. Sådan lyder en af VIA University Colleges strategiske intentioner. Denne tænkning går igen i VIAs strategi for kvalitetssikring af professionsuddannelserne, som med udgangspunkt i inddragelse af aftagere og dimittender, undervisningsevaluering og frafaldsanalyse skal fremme uddannelsernes kvalitet og relevans. Dette skal sikre, at uddannelserne afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Formålet med en løbende tilpasning er at understøtte, at VIAs dimittender dels vil være i stand til at træde ind i deres profession fra første dag og løse de opgaver, der venter på dem, dels vil være rustet til at videreudvikle deres profession og erhverv, så de følger med samfundsudviklingen. VIAs professionsbachelorer skal kunne levere bedre og mere effektiv undervisning, pleje, rådgivning etc., kende, forstå og anvende den seneste viden og bidrage til udvikling af nye arbejdsgange. Som en del af VIAs kvalitetssystem skal VIAs uddannelser hvert tredje år gennemføre aftagerundersøgelser. Det vil sige en systematisk indsamling af feedback fra eksempelvis ledere, der ansætter dimittender fra VIAs uddannelser. Undersøgelserne består af en breddekortlægning i form af en eksplorativ kvantitativ del og en efterfølgende kvalitativ undersøgelse, der går i dybden med udvalgte problematikker. 2.1 Undersøgelse blandt aftagere Denne rapport behandler den kvantitative breddekortlægning for VIA Pædagogik og Samfund. VIA Pædagogik og Samfund uddanner lærere, pædagoger, socialrådgivere, administrationsbachelorer og professionsbachelorer inden for Diakoni og Socialpædagogik, Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K). Undersøgelsens formål er præsenteret i boksen herunder. Undersøgelsens formål Undersøgelsen skal give indsigt i aftagernes vurdering af faglighed og kompetencer hos deres medarbejdere, som er uddannet hos VIA Pædagogik og Samfund. Undersøgelsen skal også give viden om, hvilke tendenser og forandringer aftagerne til disse uddannelser ser i deres dagligdag, så VIA kan bruge denne viden til at tilpasse grunduddannelserne til nuværende og fremtidige behov. Endelig skal undersøgelsen give indikationer på nye tendenser og forskydninger i forhold til, hvor der er behov for kompetenceudvikling. Aftagerundersøgelsens kvantitative del er gennemført i et samarbejde mellem VIA Pædagogik og Samfund og Rambøll. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til 889 respondenter. Respondenterne er udvalgt ved en stratificering, som betyder, at mindst 80 pct. skal være nærmeste leder for dimittendprofiler, som har ansættelseskompetence. De resterende er valgfrie relevante aktører i aftagerfelterne, det kan fx være praktikvejledere. Derudover har det været et krav, at mindst 10 pct. er fra nye aftagerfelter. Det kan være asylcentre, plejehjem og kriminalforsorgen. Endelig er der udvalgt 68 respondenter, som har indgået i et samarbejde med VIA Pædagogik og Samfund om projekter under forskning og udvikling. Spørgeskemaet består af spørgsmål inden for en række tværgående tematikker samt uddannelsesspecifikke spørgsmål, som de enkelte uddannelser har ønsket svar på i forhold til udvikling af den enkelte uddannelse. Denne rapport beskæftiger sig med de tværgående tematikker, som er: Nyuddannede og erfarne medarbejderes videngrundlag

5 VIA Pædagogik og samfund 3 of 19 Nyuddannede og erfarne medarbejderes it-kompetencer og relationelle kompetencer Professionens og den enkelte leders rammevilkår og vurdering af tendenser i aftagerfeltet Nyuddannede og erfarne medarbejderes kompetencer i forhold til tværprofessionelt samarbejde og samarbejde med frivillige Internationalisering Samarbejde med VIA Behov for videreuddannelse. Analysen er gennemført med en åben og undersøgende tilgang. Da den udgør første del af aftagerundersøgelsen, er den ligeledes gennemført med fokus på at inspirere til dybdegående undersøgelser, som de enkelte uddannelser selv gennemfører som anden del af aftagerundersøgelsen. Det betyder, at analysen dels har fokus på at beskrive tværgående tendenser, hvor den afdækker flere spændende tendenser, dels har fokus på at stille nye spørgsmål eller at opstille hypoteser, der kan inspirere og kvalificere aftagerundersøgelsens kvalitative del. Det er derfor centralt for det fulde udbytte af breddeundersøgelsen, at uddannelserne hos VIA Pædagogik og Samfund følger op med kvalitative afdækninger af de tematikker og spørgsmål, der rejses i rapporten. 2.2 Rapportens opbygning Rapportens struktur følger de tværgående temaer: I kapitel 3 beskriver vi rapportens datagrundlag, herunder en karakteristik af hvem der har besvaret spørgeskemaet. I kapitel 4 kan man læse om aftagernes vurdering af velfærdsmedarbejdernes videngrundlag og deres evner og muligheder for at holde deres faglighed opdateret. Aftagernes vurdering af nyuddannede og erfarne medarbejderes it-kompetencer og relationelle kompetencer er beskrevet i rapportens kapitel 5. I kapitel 6 beskriver vi professionernes og den enkelte leders rammevilkår og vurdering af tendenser i aftagerfeltet. I kapitel 7 kan man læse om aftagernes vurdering af nyuddannede og erfarne medarbejderes kompetencer i forhold til tværprofessionelt samarbejde og samarbejde med frivillige. Mens vi beskriver aftagernes holdninger til studiernes fokus på internationalisering i kapitel 8. Endelig beskriver vi aftagernes opfattelse af samarbejdet med VIA i kapitel 9 og deres vurdering af behov for videreuddannelse i kapitel 10.

6 VIA Pædagogik og samfund 4 of DATAGRUNDLAG I dette kapitel beskriver vi datagrundlaget for de tværgående spørgsmål i den kvantitative del af aftagerundersøgelsen for VIA Pædagogik og Samfund, december Det overordnede datagrundlag er illustreret i figuren herunder. Figur 1: Datagrundlag Spørgeskemaet blev sendt ud til 889 respondenter. Som det fremgår af figuren, har undersøgelsen opnået en svarprocent på 49,2, idet 410 respondenter har besvaret spørgeskemaet fuldt ud. 424 respondenter har ikke besvaret spørgeskemaet eller besvaret det delvist (70 personer). Disse er ikke inkluderet i analysen. Endelig er der 55 respondenter, der reelt ikke har haft mulighed for at svare eller var uden for undersøgelsens målgruppe. Denne gruppe dækker bl.a. over ukorrekte adresser, personer der ikke mener, de er i målgruppe for undersøgelsen, og personer med et autosvar, som indikerer, at de ikke havde mulighed for at besvare spørgeskemaet i indsamlingsperioden. Disse 55 personer er derfor ikke medregnet i undersøgelsens svarprocent. Ud af de 410 personer, der har besvaret spørgeskemaet, er der 44, som ikke er en del af aftagerfeltet, men har indgået i projekter under forskning og udvikling. Disse respondenter er alene blevet stillet spørgsmål om dette samarbejde, hvorfor antallet af svar på hovedparten af spørgsmålene i denne rapport er 366. I figuren herunder fremgår andelen af besvarelser for aftagere til dimittender fra de forskellige uddannelser og samarbejdspartnere i forhold til projekter under forskning og udvikling. Figur 2: Svarprocenter for de forskellige uddannelser

7 VIA Pædagogik og samfund 5 of 19 Den opnåede svarprocent er typisk for denne type undersøgelser. Men en svarprocent omkring 50 pct. giver en usikkerhed om præcisionen i forhold til at kunne generalisere resultaterne og give et billede af, hvad det brede aftagerfelt og ikke blot respondenterne mener. I dette afsnit uddyber vi, hvad dette betyder for undersøgelsen. Det afgørende for svarprocentens betydning for analysen er, hvorvidt de, der har svaret, er repræsentative for undersøgelsespopulationen. Hvis der er en større tilfredshed med VIA Pædagogik og Samfunds uddannelser blandt dem, der har svaret, vil det skævvride undersøgelsen. Med det aktuelle undersøgelsesdesign har det ikke været muligt at undersøge, om det er tilfældet. Rambøll har drøftet denne problemstilling med Arbejdsgruppen for undersøgelsen under Pædagogik og Samfund. Konklusionen på den drøftelse var, at der umiddelbart ikke er grund til at tro, at der er en sådan bias i dataene, bl.a. fordi det forventes, at svarprocenten afspejler, at målingen er gennemført i en travl december måned. Ikke desto mindre betyder usikkerheden, at der kan være en manglende præcision af de enkelte spørgsmål, men at undersøgelsen giver god viden om tendenser. Derfor vurderes datagrundlaget som værende tilstrækkeligt til undersøgelsens formål. I figuren herunder er respondenternes baggrundsinformation vist. Figur 3: Baggrundsinformation om respondenterne 3.1 Metode I de følgende kapitler præsenterer vi aftagernes vurderinger af deres medarbejderes viden, kompetencer, rammevilkår og tendenser for deres profession samt behov for videreuddannelse. Det har vi analyseret ved at kigge på, om der er forskelle på tværs af respondenternes baggrundsoplysninger, som kan forventes at have betydning for deres svar. De forskellige baggrundsoplysninger, vi har kigget på i disse analyser, er uddannelse, antal år respondenten har haft personaleledelse, og antal medarbejdere respondenten er leder for. Eventuelle forskelle mellem disse grupper er afdækket i en multivariat regressionsanalyse for i størst muligt omfang at sikre, at de identificerede forskelle er reelle signifikante forskelle mellem grupperne, da det med denne metode er muligt at se på forskelle mellem de enkelte grupper, hvor andre relevante forhold holdes konstante. Derudover har vi analyseret, om der er forskelle mellem aftagernes svar for hhv. medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 og øvrige medarbejdere. Det afdækkes altså, om der er forskellige vurderinger af kompetencerne for hhv. dimittender og erfarne medarbejdere. Hvis analyserne identificerer manglende kompetencer blandt medarbejderne, giver denne opdeling vigtig viden til VIA Pædagogik og Samfund i forhold til, om det er i grunduddannelses- (hvis det særligt er dimittenderne, der mangler den givne kompetence) eller i efter- og videreuddannelsesregi (hvis

8 VIA Pædagogik og samfund 6 of 19 det særligt er de erfarne medarbejdere, der mangler den givne kompetence) denne kompetenceudfordring skal imødekommes. Knap tre ud af fem aftagere har ansat medarbejdere, der er færdiguddannet efter I figuren herunder har vi vist, hvordan dette tal ser ud for de forskellige uddannelser. Figur 4: Andel aftagere der har ansat medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015

9 VIA Pædagogik og samfund 7 of VIDENGRUNDLAG I det følgende ser vi på aftagernes vurdering af deres medarbejderes videngrundlag. Det er et centralt emne, da uddannelserne skal sikre uddannelser med et opdateret videngrundlag, så dimittenderne afslutter deres uddannelse med et sådant. Aftagerne er blevet spurgt om deres vurdering af forskellige dimensioner af medarbejdernes videngrundlag. De er blevet præsenteret for fem udsagn og er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i hvert af de fem udsagn for hhv. medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 og erfarne medarbejdere. Udsagnene er vist i boksen herunder. Udsagn om videngrundlag Mine medarbejdere har kompetencerne til at holde sig opdateret fagligt. Mine medarbejdere har gode rammer for at holde sig opdateret fagligt. Mine medarbejdere har opdateret viden om de nyeste faglige metoder og tilgange. Mine medarbejdere har opdateret viden om rammerne for deres professionsudfoldelse (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier). Mine medarbejdere har kompetencerne til at reflektere over og omsætte disse rammer (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier) til praksis. Hvordan vurderer du balancen mellem dimittenders akademiske viden og praktiske kompetencer? Aftagerne vurderer, at deres medarbejdere har kompetencerne til at holde sig opdateret fagligt. Det gælder for både nyuddannede og erfarne medarbejdere. Overordnet set vurderer de også, at medarbejderne har rammerne til at holde sig opdateret fagligt, om end der er færre, der svarer, at de er enige heri (knap tre ud af fire for både nyuddannede og erfarne medarbejdere). Det dækker dog over variation mellem uddannelserne, hvor aftagere til læreruddannelsen i signifikant lavere grad vurderer, at deres medarbejdere har gode rammer for at holde sig opdateret fagligt. Der ses et tilsvarende billede i forhold til, hvorvidt medarbejderne rent faktisk har opdateret faglig viden. Det er mindre end en ud af tyve respondenter, der mener, at hans/hendes medarbejdere ikke har opdateret viden herom, mens ca. tre ud af fire er enige heri. For nyuddannede medarbejdere er aftagere til læreruddannelsen signifikant mere enige i, at deres medarbejdere har opdateret faglig viden i forhold til aftagere til socialrådgiveruddannelsen. Figur 5: Viden om nyeste metoder og tilgange I forhold til medarbejdernes viden om rammerne for deres professionsudfoldelse er der flere spændende tendenser. Overordnet set giver aftagerne udtryk for tilfredshed, men der er en mindre tilfredshed med nyuddannede end med erfarne medarbejdere (hhv. ca. to ud af tre og ca. tre ud af fire er enige eller meget enige). Der er ligeledes signifikante forskelle mellem uddannelserne, hvor især aftagere til administrationsbachelor- og socialrådgiveruddannelsen er mest enige i, at deres medarbejdere har opdateret viden om rammerne for deres professionsudfoldelse. Tilsva-

10 VIA Pædagogik og samfund 8 of 19 rende tendenser ses i, hvordan aftagerne vurderer deres medarbejderes kompetencer i forhold til at omsætte rammerne til praksis. Figur 6: Hovedpointer om viden om rammerne for professionsudfoldelse Endelig har aftagerne vurderet balancen mellem dimittendernes praktiske kompetencer og akademisk viden om fagområdet. Knap en ud af tre svarer, at der er god balance mellem de praktiske kompetencer og den akademiske viden, mens godt en ud af tre svarer, at dimittenderne har for få praktiske kompetencer, men er stærke i forhold til akademisk viden. Der er stort set ingen aftagere, der svarer, at dimittenderne har for lidt akademisk viden, men er stærke på praktiske kompetencer. Endelig svarer en ud af tre, at der er behov for øget fokus på både akademisk viden og praktiske kompetencer. Figur 7: Balance mellem praktiske kompetencer og akademisk viden Når man ser på de enkelte aftagerområder, viser der sig nogle interessante forskelle mellem uddannelserne. For aftagere til 3K og administrationsbacheloruddannelsen har hovedparten svaret, at der en god balance. For Diakoni og socialpædagogik har hovedparten fordelt sig ligeligt mellem god balance og for få praktiske kompetencer, men stærke i forhold til akademisk viden. Det hyppigste svar for aftagere til læreruddannelsen er, at de nyuddannede har for få praktiske kompetencer, men er stærke i forhold til akademisk viden. Endelig er det hyppigste svar for pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, at der er behov for øget fokus på både akademisk viden og praktiske kompetencer.

11 VIA Pædagogik og samfund 9 of 19 Inspiration til den kvalitative afdækning Hvad skal der fokuseres på for at skabe bedre rammer for, at medarbejderne holder sig fagligt opdateret? Er det de fysiske rammer? Ressourcer (tid)? Mængden af tilgængelig viden? Dette er relevant i forhold til alle uddannelser, men særligt i forhold til læreruddannelsen. Er aftagerne til socialrådgiveruddannelsen ikke tilfredse med dimittendernes faglige videngrundlag? Og hvilken viden er det i så fald, de mangler? Er det vigtigere, at dimittenderne har kompetencerne til at tilegne sig faglig viden, end at de har et fuldt opdateret fagligt videngrundlag? Hvilke dele af viden om rammerne for professionsudfoldelsen er det, nyuddannede mangler? Er det lovgrundlag og nationale krav, som VIA skal undervise i? Eller er det lokale krav og strategier, som VIA ikke skal undervise specifikt i?

12 VIA Pædagogik og samfund 10 of IT-KOMPENTENCER OG RELATIONELLE KOMPETENCER VIA Pædagogik og Samfund uddanner til professioner, hvor relationelle kompetencer har stor betydning for udøvelse af professionen. Samtidig oplever praksisfeltet en udvikling, hvor digitalisering spiller en stigende rolle. Eksempelvis i forhold til betydningen af it-pædagogiske og itdidaktiske kompetencer for lærer- og pædagogprofessionen eller anvendelsen af nye systemer og nye kommunikationsplatforme for socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen. I dette kapitel ser vi derfor på aftagernes vurdering af deres medarbejderes it-kompetencer og de relationelle kompetencer, der er nødvendige i forhold til at benytte de nødvendige it-løsninger. Aftagerne er blevet stillet over for tre udsagn om disse tematikker og er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i hvert af disse udsagn for hhv. medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 og erfarne medarbejdere. Udsagnene er vist i boksen herunder. Udsagn om videngrundlag Mine medarbejdere har kompetencerne til at bruge nye it-redskaber. Mine medarbejdere har de relationelle kompetencer til at arbejde med børn, unge og voksne ved hjælp af it-redskaber og it-platforme. Mine medarbejdere har kompetencerne til at lære børn, unge og voksne at bruge sociale medier, it-redskaber og it-platforme. Denne del af undersøgelsen viser nogle særdeles spændende resultater. Først og fremmest vurderer aftagerne, at medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 har kompetencerne til ikke bare at arbejde med it-redskaber, men også til at arbejde med nye it-redskaber. Knap seks ud af syv aftagere svarer meget enig eller enig, mens blot en ud af tyve er uenig i, at nyuddannede har disse kompetencer. Der er ingen forskelle mellem uddannelserne på dette punkt for de nyuddannede. Aftagerne er ikke lige så enige i udsagnet, når det stilles for de erfarne medarbejdere. Her er det lidt mindre end to ud tre, der svarer, at de er enige eller meget enige, mens knap hver tiende er uenig. Denne forskel er signifikant. Selv om aftagerne ikke i samme grad vurderer, at deres erfarne medarbejdere har kompetencerne til at bruge nye it-redskaber sammenlignet med medarbejdere uddannet inden for de seneste to år, er deres vurdering af de erfarne medarbejdere dog fortsat positiv. Aftagere til administrationsbachelorer, lærere og socialrådgivere vurderer deres erfarne medarbejderes kompetencer højere end aftagere af pædagoger. Figur 8: It-kompetencer og relationelle kompetencer i forhold til brug af it Aftagerne vurderer overordnet set både for nyuddannede og erfarne medarbejder, at de har de relationelle kompetencer til at arbejde med deres målgrupper ved hjælp af it-redskaber og

13 VIA Pædagogik og samfund 11 of 19 -platforme. Aftagere af pædagoger vurderer deres erfarne medarbejdere mindre kompetente end de øvrige, ligesom ledere med mange års erfaring vurderer deres medarbejdere mindre kompetente. Endelig har denne del af undersøgelsen fokus på aftagernes vurdering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at lære deres målgruppe at bruge sociale medier, it-redskaber og it-plaforme. Her svarer aftagerne på tværs af uddannelser overvejende positivt for medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015, mens de er mindre positive over for de erfarne medarbejderes kompetencer. Det er således kun lidt under halvdelen, der mener, at deres erfarne medarbejdere har kompetencerne til at lære målgrupperne at benytte disse redskaber. Igen er det aftagerne af pædagoger, der vurderer deres medarbejdere lavest signifikant lavere end administrationsbachelorer og lærere. Inspiration til den kvalitative afdækning Hvilke kompetencekrav har aftagerne til nyuddannede i forhold til it? Er de positive resultater udtryk for kompetente medarbejdere eller lave kompetencekrav? Forventes disse krav at ændre sig? På hvilke måder kan erfarne medarbejdere kompetenceudvikles i forhold til itkompetencer? Kan det løses ved sidemandsoplæring, eller skal der fx kurser til? Hvilke relationelle kompetencer har medarbejderne brug for, når de arbejder med deres målgruppe ved hjælp af it-redskaber og -platforme? Hvad skal en medarbejder kunne for at lære målgrupperne at bruge it?

14 VIA Pædagogik og samfund 12 of RAMMEVILKÅR OG TENDENSER Aftagerfeltet kan opleve forskellige rammevilkår og tendenser. I dette kapitel undersøger vi nye og aktuelle tendenser og forskelligheder i udvikling af velfærdsområderne inden for aftagerne for de forskellige uddannelsers arbejdsfelter. I undersøgelsen er aftagerne blevet bedt om at prioritere blandt en lang liste af potentielle problemstillinger og udvælge de tre, der aktuelt er størst for hhv. egen profession (se figur 9) og for respondenten selv (se figur 10). Figur 9: Problemstillinger, der aktuelt er størst for respondentens profession 3K (n=3) Administrationsbachelor (n=13) Diakoni og specialpædagogik (n=38) Læreruddannelsen (n=147) Pædagoguddannelsen (n=104) Socialrådgiveruddannelsen (n=61) 1 En balance mellem praksis til hverdag og udviklingsprojekter At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Opgaver i forhold til dokumentationskrav Arbejdet med læringsmål, pædagogiske mål eller udviklingsmål Opgaver i forhold til dokumentationskrav Opgaver i forhold til dokumentationskrav 2 Skabe eller fastholde respekten om fagligheden Forståelse for helheden på tværs af områder At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Arbejdet med inklusion af udsatte børn, unge eller voksne At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme 3 Forståelse for helheden på tværs af områder Den teknologiske udvikling og øget digitalisering At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Arbejdet med læringsmål, pædagogiske mål eller udviklingsmål Sikre en succesfuld, tidlig indsats 4 Håndtere familie-, forældre- og/eller pårørendesamarbej det Samarbejdet med andre områder Forståelse for helheden på tværs af områder Opgaver i forhold til dokumentationskrav Arbejdet med inklusion af udsatte børn, unge eller voksne Forståelse for helheden på tværs af områder 5 At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde Omsætte nationale og/eller kommunale krav og strategier til lokal praksis Sikre en succesfuld, tidlig indsats At skabe plads til faglig ledelse Måling af udvikling for det enkelte barn, ung eller voksen At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde På tværs af uddannelser er der flest af aftagerne, der vurderer, at opgaver i forhold til dokumentationskrav er blandt de tre største udfordringer for deres profession lige nu. Denne problemstilling er således også den, der ligger øverst for tre af uddannelserne. På andenpladsen kommer at innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme, mens arbejdet med læringsmål er prioriteret i top tre af tredjeflest aftagere. Derudover er det værd at bide mærke i, at forståelse for helheden på tværs af området ligger i top fem for fire af de seks uddannelser. Hvis vi ser på de problemstillinger, der fylder mest for respondenten selv, er det interessant, at der er forskelle i forhold til de problemstillinger, der har vist sig for professionen. Det er således ikke dokumentationskrav, der er prioriteret flest gange her, men at innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme. Herefter komme dokumentationskravene. Tilsvarende er arbejdet med læringsmål ikke prioriteret som en problemstilling i stedet er det at skabe plads til faglig ledelse og at omsætte viden og forskning til dagligt arbejde de tredje og fjerde mest prioriterede problemstillinger.

15 VIA Pædagogik og samfund 13 of 19 Figur 10: Problemstillinger, der aktuelt er størst for respondenten selv 3K (n=3) Administrationsbachelor (n=13) Diakoni og specialpædagogik (n=38) Læreruddannelsen (n=147) Pædagoguddannelsen (n=104) Socialrådgiveruddannelsen (n=61) 1 2 En balance mellem praksis til hverdag og udviklingsprojekter Skabe eller fastholde respekten om fagligheden At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme En balance mellem praksis til hverdag og udviklingsprojekter Opgaver i forhold til dokumentationskrav At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Arbejdet med inklusion af udsatte børn, unge eller voksne At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Opgaver i forhold til dokumentationskrav At innovere indsatserne, så der kan leveres høj faglig kvalitet inden for den økonomiske ramme Opgaver i forhold til dokumentationskrav 3 Håndtere familie-, forældre- og/eller pårørendesamarbej det Samarbejdet med andre områder At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde Arbejdet med læringsmål, pædagogiske mål eller udviklingsmål At skabe plads til faglig ledelse Forståelse for helheden på tværs af områder 4 At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde Omsætte nationale og/eller kommunale krav og strategier til lokal praksis At skabe plads til faglig ledelse At skabe plads til faglig ledelse Sikre en succesfuld, tidlig indsats Sikre en succesfuld, tidlig indsats 5 Den teknologiske udvikling og øget digitalisering At skabe plads til faglig ledelse Forståelse for helheden på tværs af områder Opgaver i forhold til dokumentationskrav Arbejdet med inklusion af udsatte børn, unge eller voksne At omsætte viden og forskning til det daglige arbejde Inspiration til den kvalitative afdækning Hvorfor er der forskel på de problemstillinger, aftagerne ser for professionen og for deres egen dagligdag? Er der forestillinger på professionens vegne, som ikke helt holder i praksis? Hvordan kommer de forskellige problemstillinger til udtryk? Hvilken rolle kan VIA Pædagogik og Samfund tage i forhold til at imødekomme udfordringerne? Hvordan kan det være, at der er forskel mellem, hvor højt aftagere til lærer- og pædagoguddannelserne prioriterer arbejdet med inklusion? Skyldes lærernes fokus, at der ikke er fokus herpå fra pædagogernes side?

16 VIA Pædagogik og samfund 14 of SAMARBEJDE MED ANDRE FAGPROFESSIONELLE OG FRIVILLIGE Aftagerfelterne får større og større fokus på tværprofessionelt samarbejde illustreret blandt andet ved inddragelse af pædagogisk personale i skoledagen og socialrådgivere tilknyttet udførerområdet i en fremskudt myndighedsposition. Samtidig er der et øget fokus på frivilliges rolle i aftagerfelternes kerneopgaver. I dette kapitel har vi fokus på, hvor meget disse tendenser fylder i aftagerfelterne, og hvordan aftagerne vurderer deres medarbejderes kompetencer i forhold til at indgå i disse samarbejder. Dette gør vi ved at se på, hvor enige aftagerne er i de fem udsagn, der er vist i boksen herunder. Udsagn om samarbejde med andre fagprofessionelle og frivillige Tværprofessionelt samarbejde betyder rigtig meget i min organisation. Samarbejde med frivillige betyder rigtig meget i min organisation. Jeg ønsker, at vi samarbejder mere med frivillige. Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt samarbejde med frivillige. Aftagernes svar bekræfter billedet af, at tværprofessionelt samarbejde er afgørende for professionerne. Det er således mere end seks ud af syv aftagere, der er enige eller meget enige i, at tværprofessionelt samarbejde betyder rigtig meget i deres organisation, mens der stort set ikke er nogen aftagere, der er uenige heri. Aftagere til læreruddannelsen er dog signifikant mindre enige i udsagnet end aftagere til socialrådgiver-, administrationsbachelor- samt diakoni og socialpædagoguddannelserne. Der er ikke samme enighed i forhold til, hvor meget samarbejdet med frivillige betyder for aftagernes organisation. Knap to ud af fem er enige eller meget enige, en ud tre svarer hverkeneller, mens lidt mere end hver fjerde er uenige eller meget uenige. Aftagere til lærer- og pædagoguddannelserne er signifikant mere uenige end aftagere til socialrådgiver-, administrationsbachelor- samt diakoni og socialpædagoguddannelserne. Ca. halvdelen af aftagerne ønsker mere samarbejde med frivillige. Det er interessant, at aftagere til lærer- og pædagoguddannelser i signifikant højere grad er uenige i udsagnet og derved i lavere grad end socialrådgiveruddannelsen og diakoni og socialpædagogik ønsker samarbejde med frivillige. Det viser en tendens til, at de områder, hvor samarbejdet med frivillige fylder mindst, også er de områder, der ikke har et ønske om mere samarbejde med frivillige. Figur 11: Tværprofessionelt samarbejde

17 VIA Pædagogik og samfund 15 of 19 Med aftagernes høje vurdering af vigtigheden af det tværprofessionelle samarbejde er det et vigtigt resultat af undersøgelsen, at aftagerne på tværs af uddannelser har en relativt begrænset tilfredshed med deres nyuddannede medarbejderes kompetencer i forhold til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Det er således blot lidt over halvdelen, der er enige eller meget enige i, at deres medarbejdere uddannet efter 1. januar 2015 har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Det ser noget bedre ud for de erfarne medarbejdere, hvor tre ud af fire aftagere svarer, at de er enige eller meget enige i, at disse medarbejdere har de nødvendige kompetencer. For de erfarne medarbejdere er aftagere fra læreruddannelsen signifikant mindre enige i, at deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer end aftagere til diakoni og socialpædagoguddannelsen. Figur 12: Samarbejde med frivillige De samme tendenser går igen i forhold til aftagernes vurdering af, om deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt samarbejde med frivillige, om end forskellen mellem nyuddannede og erfarne er lidt mindre (dog stadig signifikant). Lidt mere end fire ud af ni aftagere er enige eller meget enige i, at deres nyuddannede medarbejdere har kompetencerne, mens det tilsvarende tal for de erfarne medarbejdere er fem ud af ni. For både nyuddannede og erfarne medarbejdere er aftagere til diakoni og socialpædagoguddannelsen signifikant mere enige end aftagere fra pædagoguddannelsen, og for de erfarne er de også mere enige end aftagere til socialrådgiveruddannelsen. Inspiration til den kvalitative afdækning Hvad er årsagerne til, at der er et begrænset samarbejde med frivillige på aftagerfelterne for lærere og pædagoger og samtidig et mindre ønske om mere samarbejde, når heldagsskolen lægger op til et øget samarbejde? Hvilke konkrete kompetencer mangler dimittender i forhold til at indgå i et succesfuldt samarbejde med andre faggrupper og frivillige? Hvad gør, at de erfarne medarbejdere har kompetencerne hertil?

18 VIA Pædagogik og samfund 16 of INTERNATIONALISERING VIA Pædagogik og Samfund har et international blik med fokus på studie- og praktikophold i udlandet samt anvendelse af international litteratur og internationale cases. Forventningen er, at denne internationalisering er med til at øge dimittendernes evne til at reflektere over egen faglighed og egne professionsværdier. Men hvad tænker aftagerne om internationaliseringen af uddannelserne? Det ser vi på i dette kapitel, som præsenterer aftagernes vurdering af, hvor enige de er i de udsagn, der er præsenteret i boksen herunder. Udsagn om internationalisering Det er en styrke, at medarbejderne har internationale erfaringer og internationale netværk. Jeg vil foretrække, at nyuddannede fokuserer deres praktik i Danmark, fordi de så er endnu mere forberedte på at arbejde i en dansk kontekst. Aftagernes svar på de to spørgsmål viser forskelle mellem de forskellige uddannelser. Der er således signifikant flere aftagere til administrationsbachelor- og læreruddannelserne, der er enige i, at det er en styrke, at medarbejderne har internationale erfaringer og netværk sammenlignet med aftagerne af de øvrige uddannelser. Tilsvarende er aftagere til socialrådgiveruddannelsen signifikant mere enige end aftagere til administrationsbachelor- og pædagoguddannelserne i udsagnet om, at det er en fordel, at praktikken fokuseres i Danmark. Overordnet deler de to spørgsmål aftagerne. For begge spørgsmål er der en stor gruppe, der har svaret hverken enig eller uenig, og en tilsvarende gruppe, der har svaret enig eller meget enig. Der er dog en lidt større gruppe, der har svaret, at de er uenige eller meget uenige i udsagnet om at foretrække praktik i Danmark end i udsagnet om, at internationale erfaringer og netværk er en styrke. Inspiration til den kvalitative afdækning Hvilke styrker ser aftagerne ved en internationalisering? Hvad er svaghederne ved et internationalt fokus? Hvorfor er der så stor forskel mellem uddannelserne? Hvad sker internationaliseringen på bekostning af?

19 VIA Pædagogik og samfund 17 of SAMARBEJDE MED VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND En realisering af strategien om at uddanne til praksis sammen med praksis forudsætter et tæt samarbejde mellem bl.a. aftagere og VIA Pædagogik og Samfund. I det følgende beskriver vi, aftageres og projektpartnere under forskning og udviklings vurdering af forskellige elementer af dette samarbejde. Det gør vi på baggrund af aftagernes og projektpartnernes vurdering af, hvor enige de er i de udsagn, der vist i boksen herunder. Udsagn om samarbejde Udsagn til aftagere VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til efter- og videreuddannelse VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til udviklingsprojekter Jeg er tilfreds med praktiksamarbejdet med VIA Vi har opnået et værdifuldt samarbejde med VIA. Udsagn til samarbejdspartnere under forskning og udvikling VIA er generelt en attraktiv samarbejdspartner inden for forskning og udvikling Vi har opnået et værdifuldt udbytte af samarbejdet med VIA om det konkrete projekt. Aftagernes vurdering af, hvor enige de er i de fire udsagn, viser en interessant tendens, som vil være relevant at få afdækket i den kvalitative undersøgelse. Der er ganske få aftagere, der er uenige eller meget uenige i udsagnene. Dette indikerer overordnet en stor tilfredshed med VIA som samarbejdspartner, men samtidig er der en ganske stor gruppe aftagere, der har svaret hverken enig eller uenig (mellem 23 og 45 pct. for de fire spørgsmål). Der er ligeledes relativt mange, der har svaret ved ikke eller ikke relevant på disse spørgsmål. Det kan være udtryk for, at respondenterne ikke kan forholde sig til spørgsmålet, men kan også dække over manglende tilfredshed. Knap to ud af tre aftagere svarer, at de er enige eller meget enige i, at VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til efter- og videreuddannelse. Der er ikke signifikante forskelle mellem aftagerområderne på dette spørgsmål. Figur 13: Samarbejde med VIA Det er under hver anden, der er enig eller meget enig i, at VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til udviklingsprojekter, men samtidig er det under hver tiende, der er uenig eller meget uenig heri. Aftagere til administrationsbachelorer er signifikant mere enige end aftagere til diakoni og socialpædagogik, lærer- og pædagoguddannelsen på dette spørgsmål. Til

20 VIA Pædagogik og samfund 18 of 19 sammenligning svarer ca. tre ud af fire af dem, der har haft et udviklingsprojekt med VIA under forskning og udvikling, at de er enige eller meget enige i, at VIA generelt er en attraktiv samarbejdspartner inden for forskning og udvikling. Det samme billede viser sig i forhold til vurderingen af udbyttet af samarbejdet. Her er det lige over halvdelen af aftagerne, der svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har opnået et værdifuldt udbytte (blot 7 pct. er uenige eller meget uenige). Aftagere af administrationsbachelorer er signifikant mere enige end aftagere til diakoni og socialpædagogik, lærer- og pædagoguddannelsen er på dette spørgsmål. Til sammenligning svarer fem ud af seks samarbejdspartnere under forskning og udvikling, at de er enige eller meget enige i, at de har opnået et værdifuldt udbytte af samarbejdet med VIA om deres konkrete projekt. Aftagernes tilfredshed med praktiksamarbejdet viser nogenlunde de samme tendenser, dog med den mindste andel der svarer hverken enig eller uenig. Knap syv ud af ti har svaret enig eller meget enig til, at de er tilfredse med praktiksamarbejdet, mens mindre end hver tiende har svaret, at de er uenige eller meget uenige. Inspiration til den kvalitative afdækning Hvad ligger der i den høje andel af svar i kategorien hverken enig eller uenig? Er det et udtryk for, at man ikke har tilstrækkeligt kendskab til at vurdere, om VIA er en attraktiv samarbejdspartner eller er det et udtryk for, at VIA ikke er det? Hvad siger de aftagere, der har et indgående kendskab til VIA? Hvori ligger utilfredsheden blandt de (få) aftagere, der ikke er tilfredse med deres samarbejde med VIA?

21 VIA Pædagogik og samfund 19 of BEHOV FOR VIDEREUDDANNELSE I dette afsluttende kapitel præsenterer vi respondenternes svar på, hvilke områder de vurderer, der særligt er behov for videreuddannelse inden for. Aftagernes svar viser en række spændende tendenser. Når man ser på tværs af uddannelser, er der flest aftagere, der peger på, at der særligt er behov for videreuddannelse inden for evidensbaserede metoder. Det er mere end hver tredje aftager, der peger på dette behov. Herefter peger aftagerne på et særligt behov for videreuddannelse inden for inklusion (lidt over hver fjerde) og udsatte børn og voksne (hver fjerde). Endelig peger ca. hver femte aftager på et særligt behov for videreuddannelse inden for tidlig indsats, digitale teknologier og ledelse og organisation. Disse tal dækker over store forskelle mellem de forskellige aftagerfelter. I figuren herunder ses, hvilke temaer aftagere til de forskellige uddannelser primært vurderer, at der er et særligt behov for. Temaerne er opstillet i prioriteret rækkefølge for de forskellige aftagerfelter. Figur 14: De forskellige aftagerfelters behov for videreuddannelse Note: 3K er udeladt grundet det lave antal svar. Inspiration til den kvalitative afdækning Hvad forstås med begrebet evidens? Er det evidens i streng videnskabelig forstand, eller dækker det også over den mest lovende metode? Dækker behovet for videreuddannelse i evidensbaserede metoder over uddannelse i en konkret metode (hvilken?) eller over kompetenceudvikling i forhold til at arbejde med evidensbaserede metoder mere generelt (fx at arbejde manualbaseret)?

22 VIA Pædagogik og samfund 0-1 BILAG 1 TABELOVERSIGT OVER RESULTATER FOR UDDANNELSERNE

23 VIA Pædagogik og samfund 0-1 Tabellen angiver, hvor mange procent af respondenterne, der har svaret enten enig eller meget enig til de enkelte udsagn. I kolonnen yderst til højre er det angivet, om der er signifikant forskel i procentdelen af enige mellem aftagere til de forskellige uddannelser. Tabel 1: Andel, der svarer "enig" eller "meget enig" Mine medarbejdere har opdateret viden om de nyeste faglige metoder og tilgange - Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har opdateret viden om de nyeste faglige metoder og tilgange Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Mine medarbejdere har kompetencerne til at holde sig opdateret fagligt Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har kompetencerne til at holde sig opdateret fagligt Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Mine medarbejdere har gode rammer for at holde sig opdateret fagligt Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har gode rammer for at holde sig opdateret fagligt Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Mine medarbejdere har opdateret viden om rammerne for deres professionsudfoldelse (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier) - Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har opdateret viden om rammerne for deres professionsudfoldelse (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier) Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Mine medarbejdere har kompetencerne til at reflektere over og omsætte disse rammer (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier) til praksis Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har kompetencerne til at reflektere over og omsætte disse rammer (fx lovgrundlag, nationale krav og kommunale strategier) til praksis Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Administrationsbachelor Diakoni og socialpædagogik Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 92 pct. 71 pct. 73 pct. 73 pct. 68 pct. 72 pct. Ingen forskel 57 pct. 89 pct. 82 pct. 70 pct. 61 pct. 75 pct. 100 pct. 87 pct. 90 pct. 90 pct. 83 pct. 89 pct. Ingen forskel 100 pct. 95 pct. 89 pct. 88 pct. 79 pct. 88 pct. Ingen forskel 92 pct. 84 pct. 61 pct. 75 pct. 83 pct. 72 pct. 86 pct. 89 pct. 59 pct. 82 pct. 88 pct. 73 pct. Ingen forskel 100 pct. 65 pct. 74 pct. 73 pct. 87 pct. 76 pct. 86 pct. 58 pct. 61 pct. 68 pct. 71 pct. 65 pct. 100 pct. 70 pct. 78 pct. 72 pct. 85 pct. 77 pct. 86 pct. 79 pct. 68 pct. 72 pct. 59 pct. 69 pct. Ingen forskel Statistisk signifikante forskelle mellem i uddannelser Læreruddannelsen er mere enige end socialrådgiveruddannelsen Administrationsbachelorudd., diakoni- og socialpædagogikudd. og socialrådgiverudd. er mere enige end lærerudd. Administrationsbachelorudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd., lærerudd., pæd.udd. Socialrådgiver(H)>pæd., diakoni Socialrådgiver(A)>diakoni Lærer>diakoni Administrationsbachelorudd. er mere enige end diakoni og socialpædagogik, lærer- og pædagoguddannelsen Administrationsbachelorudd. og socialrådgiverudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd. samt pædagogudd.

24 VIA Pædagogik og samfund 0-2 Mine medarbejdere har kompetencerne til at bruge nye it-redskaber Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har kompetencerne til at bruge nye it-redskaber Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Mine medarbejdere har de relationelle kompetencer til at arbejde med børn, unge og voksne ved hjælp af it-redskaber og it-platforme Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har de relationelle kompetencer til at arbejde med børn, unge og voksne ved hjælp af it-redskaber og it-platforme Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Administrationsbachelor Diakoni og socialpædagogik Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 92 pct. 58 pct. 68 pct. 58 pct. 68 pct. 65 pct. 100 pct. 89 pct. 79 pct. 84 pct. 89 pct. 84 pct. Ingen forskel 78 pct. 53 pct. 70 pct. 54 pct. 62 pct. 62 pct. 43 pct. 67 pct. 70 pct. 66 pct. 78 pct. 69 pct. Ingen forskel Statistisk signifikante forskelle mellem i uddannelser Administrationsbachelorudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd. og pædagogudd. Lærerudd. og socialrådgiverudd. er mere enige end pædagogudd. Lærerudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd. og pædagogudd. Administrationsbachelorudd. er mere enige end pædagogudd. Mine medarbejdere har kompetencerne til at lære børn, unge eller voksne at bruge sociale medier, it-redskaber og it-platforme Erfarne medarbejdere 75 pct. 53 pct. 52 pct. 44 pct. 43 pct. 49 pct. Administrationsbachelorudd. og lærerudd. er mere enige end pædagogudd. Mine medarbejdere har kompetencerne til at lære børn, unge eller voksne at bruge sociale medier, it-redskaber og it-platforme Medarbejdere uddannede efter 1. januar pct. 61 pct. 66 pct. 72 pct. 72 pct. 68 pct. Ingen forskel Tværprofessionelt samarbejde betyder rigtigt meget i min organisation 100 pct. 92 pct. 81 pct. 85 pct. 93 pct. 86 pct. Socialrådgiverudd, administrationsbachelorudd. og diakoni- og socialpædagogikudd. er mere enige end lærerudd. Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt tværfagligt samarbejde Medarbejdere uddannede efter 1. januar pct. 89 pct. 67 pct. 81 pct. 71 pct. 74 pct. 43 pct. 68 pct. 51 pct. 60 pct. 49 pct. 54 pct. Ingen forskel Samarbejde med frivillige betyder rigtigt meget i min organisation 58 pct. 49 pct. 31 pct. 24 pct. 64 pct. 38 pct. Diakoni- og socialpædagogikudd. er mere enige end lærerudd. Administrationsbachelorudd., diakoni og socialpædagogikudd. og socialrådgiverudd. er mere enige end lærerudd. og pædagogudd.

25 VIA Pædagogik og samfund 0-3 Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt samarbejde med frivillige Erfarne medarbejdere Mine medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at indgå i et succesfuldt samarbejde med frivillige Medarbejdere uddannede efter 1. januar 2015 Administrationsbachelor Diakoni og socialpædagogik Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 70 pct. 69 pct. 48 pct. 49 pct. 64 pct. 54 pct. 40 pct. 82 pct. 44 pct. 38 pct. 42 pct. 46 pct. Jeg ønsker, at vi samarbejdet mere med frivillige 44 pct. 65 pct. 47 pct. 38 pct. 69 pct. 50 pct. Det er en styrke, at medarbejderne har internationale erfaringer og internationale netværk Jeg vil foretrække, at nyuddannede fokuserer deres praktik i Danmark, fordi de så er endnu mere forberedt på at arbejde i en dansk kontekst 58 pct. 23 pct. 53 pct. 32 pct. 36 pct. 41 pct. 25 pct. 43 pct. 35 pct. 35 pct. 53 pct. 38 pct. VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til efter og videreuddannelse 78 pct. 61 pct. 61 pct. 71 pct. 63 pct. 65 pct. Ingen forskel VIA er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til udviklingsprojekter 75 pct. 40 pct. 44 pct. 51 pct. 44 pct. 46 pct. Jeg er tilfreds med praktiksamarbejdet med VIA 80 pct. 64 pct. 66 pct. 71 pct. 74 pct. 69 pct. Ingen forskel Vi har opnået et værdifuldt udbytte af samarbejdet med VIA 89 pct. 47 pct. 52 pct. 51 pct. 57 pct. 53 pct. Statistisk signifikante forskelle mellem i uddannelser Diakoni- og socialpædagogikudd. er mere enige end pædagogudd. og socialrådgiverudd. Diakoni- og socialpædagogikudd. er mere enige end pædagogudd. Diakoni- og socialpædagogikudd. og socialrådgiverudd. er mere enige end lærerudd.- og pædagogudd. Administrationsbachelorudd. og lærerudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd., pædagogudd. og socialrådgiverudd. Socialrådgiverudd. er mere enige end administrationsbachelorudd. og pædagogudd. Administrationsbachelorudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd. og lærerudd.- og pædagogudd. Administrationsbachelorudd. er mere enige end diakoni- og socialpædagogikudd. og lærerudd. og pædagogudd.

26 VIA Pædagogik og samfund 0-1 BILAG 2 SVARFORDELING PÅ DE ENKELTE SPØRGSMÅL

27 VIA Pædagogik og samfund 0-1 Videngrundlag

28 VIA Pædagogik og samfund 0-2 It-kompetencer og relationelle kompetencer

29 VIA Pædagogik og samfund 0-3 Samarbejde med fagprofessionelle og frivillige

30 VIA Pædagogik og samfund 0-4 Internationalisering

31 VIA Pædagogik og samfund 0-5 Samarbejde med VIA Forskning og udvikling

32 VIA Pædagogik og samfund 0-6 Behov for videreuddannelse