Levevilkår. Boligforhold. Sundhed. Offentligt forsørgede. Sociale ydelser. Kriminalitet

Transkript

1 Boligforhold Sundhed Offentligt forsørgede Sociale ydelser Kriminalitet

2 Boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2017 var der boliger i Danmark, hvoraf var beboede. 43 pct. af samtlige boliger er parcel-/stuehuse, 15 pct. er række-, kæde- og dobbelthuse og 39 pct. etageboliger, mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. 50 pct. af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, og 50 pct. er udlejningsboliger. Færre unge bor i en ejerbolig Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 57 pct. af alle personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden Andelen af de årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 39 pct. i samme periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 47 pct. til 60 pct. Figur 1 Andelen af personer på 20 år +, der bor i ejerbolig Pct år år år år år 70 år + Mere plads til den enkelte Det gennemsnitlige antal kvadratmeter pr. beboer udgjorde 52,2 m² i Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmeter en beboer har til rådighed i ejer- og lejeboliger. I 2017 drejede det sig om hhv. 57,0 og 45,6 m². Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennemsnitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 112,1 m². De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform. Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 64 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 9 pct. Fjernvarme opvarmer 90 pct. af etageboliger og 48 pct. af stue-, parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse. Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne, findes nu i 16 pct. af boligerne. 58 Statistisk Årbog 2017

3 Figur 2 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation Pct. Andet og uoplyst El Naturgas Oliefyr Fjernvarme Anm.: 1. januar. bol11,bol102 Ni ud af ti boliger opført efter 1900 Ni ud af ti af Danmarks 2,8 millioner boliger er opført efter pct. af parcelog stuehusene, 19 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 9 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse er opført efter år Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar Pct Før Statistisk Årbog

4 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten af 1990 erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2005/2006 er middellevetiden steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Danmark er dog stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I 2015/2016 var den 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder, og stigningen var 0,2 år for mænd og 0,3 år for kvinder i forhold til 2014/2015. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danskernes livsstil Andelen af befolkningen over 15 år, der ryger dagligt, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til at udgøre omkring en sjettedel i Der har i perioden indtil 2011 været en større del af rygere blandt mændene end kvinderne, men forskellen er indsnævret væsentligt og også i 2016 var andelen højst blandt kvinder. I 2016 var andelen af daglige rygere blandt mænd 15 pct. og blandt kvinder 17 pct. Figur 4 Danskernes livsstil Pct. Rygning Pct. Alkohol Mænd Kvinder Pct. Ingen motion 50 Pct. Fedtindtag Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen (udført af Kantar Gallup), Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og (Alkohol og Ingen motion i 2013) 60 Statistisk Årbog 2017

5 Sundhedsstyrelsen udmeldte i 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2013 var der 10,3 pct. af mændene og 6,8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisikogrænse. I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2013 lå på pct. Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I var disse andele reduceret til 38 og 37 pct. I Sundhedsprofil 2013 angives andelen hhv. af mænd og kvinder med usundt kostmønster som hhv. 18,6 og 9,5 pct. Forbrug af sundhedsydelser Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp mv. (sygesikring) findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Sygehuskapacitet Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I juni 2016 var der normerede sengepladser på sygehusene. Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. I 2015 var der ifølge Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen ,13 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse og indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2015 var antallet af ambulante behandlinger (inkl. skadestuebesøg og akut ambulante besøg) 14,5 mio., hvor de 13,3 mio. fandt sted på almindelige sygehuse. Hver niende indlægges mindst en gang om året I 2015 var personer eller 11,9 pct. af befolkningen indlagt én eller flere gange på et sygehus ifølge Landspatientregisteret. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige 4,6 pct. og stiger herefter med alderen, så mere end en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige var i gennemsnit indlagt 2,9 dage, og personer fra 85 år og derover var indlagt næsten ti dage i Der er en tendens til, at mænd i gennemsnit var indlagt flere sengedage end kvinder. Patienterne på somatiske sygehuse var indlagt i 3,8 mio. dage i 2015, når der ses bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal sengedage for disse personer var 6,0 dage. Samme person kan have haft flere indlæggelser. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede indlæggelser, mens det for mænd er sygdomme i kredsløbsorganer. Herefter er en hyppig årsag til indlæggelser for både mænd og kvinder traumer mv. (fx knoglebrud), og sygdomme i åndedræts- og fordøjelsesorganer. Statistisk Årbog

6 Årligt indlægges som følge af sygdomme i kredsløbsorganer, hvoraf fordelingen er mænd og kvinder. I alt indlægges som følge af traumer mv. (fx knoglebrud), hvor fordelingen på køn er mere ligelig. Dette er også tilfældet for sygdomme i åndræts- hhv. kredsløbsorganer med i alt hhv indlæggelser Der er store aldersforskelle i diagnosemønstret. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger en tredjedel over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har børn, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger næsten en tredjedel over gennemsnittet for alle børn. Drenge og piger, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske status er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et sygehusforbrug på 13 pct. hhv. 17 pct. under gennemsnittet. Figur 5 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status Indeks, alle drenge hhv. piger = 100 Drenge Piger Lønm. højesteniveau Lønm. grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Børn fra 0-17 år pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2015 Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 92 pct. af befolkningen sig af i 2015, og hver person havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,3 gange. Flere kvinder end mænd modtog lægehjælp, hhv. 2,7 mio. og 2,5 mio. 4,9 mio. havde kontakt med en praktiserende læge, og 2,4 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge/tandplejer en eller flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,7 mio. og 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mindre end 0,4 mio. personer. 62 Statistisk Årbog 2017

7 Figur 6 Medicinudgifter Mia. kr Tabel 78 Kilde: Statens Serum Institut Udgifter til medicin næsten uændret Udgifter til medicinforbruget i den primære sundhedssektor er steget støt indtil 2008, mens der fra var et fald. Udgifterne i 2015 steg 1,8 pct. i forhold til året før. Mængdeforbruget målt i DDD (defineret døgndosis) pr indbyggere pr. døgn steg fra 2014 til 2015 med 1,3 pct. Fra 2005 til 2015 steg medicinforbruget i løbende priser med 0,8 pct. fra 11,9 til 12,0 mia. kr. I 2015 udgjorde forbruget af nervemedicin 3,3 mia. kr. og af åndedrætsmedicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,1 mia. kr. 48 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt receptpligtig medicin, og 68 pct. har anvendt såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode i Der var tale om en betydelig stigning siden 2000, hvor 35 pct. havde brugt receptpligtig medicin og 54 pct. havde brugt receptpligtig og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Brystkræft og prostatakræft de hyppigste kræftformer I 2015 blev der registreret nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 2015 var der , der levede med en konstateret kræftdiagnose, hvilket er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og prostatakræft den hyppigste blandt mændene. Figur 7 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd Pr indbyggere Prostatakræft Lungekræft Urinveje Tyktarms- og endetarmskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsdatastyrelsen Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980 erne I løbet af de sidste 25 år er det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde pr. år steget med ca. 70 pct. for mænd og 48 pct. for kvinder. Imidlertid er stigningen i de gennemsnitlige aldersstandardiserede incidensrater, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget 27 pct. for mænd og 25 pct. for kvinder. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var det derimod lungekræft. Statistisk Årbog

8 Figur 8 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder Pr indbyggere Brystkræft Lungekræft 60 Kræft i livmoder og æggestok 40 Livmoderhalskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsdatastyrelsen Stigning i forekomsten af klamydiatilfælde Forekomsten af klamydia i 2016 er omkring tilfælde, som er en stigning på 4,3 pct. i forhold til året før, der skal dog tages højde for at kildegrundlaget i 2016 er ændret til Den Danske Mikrobiologidatabase. Kvinderne tegner sig for 60 pct. af tilfældene. I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var døde pr. 31. december Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været faldende. I 2016 blev der diagnosticeret 32 personer. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august Frem til udgangen af 2016 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. I 2016 blev 183 personer anmeldt hiv-positive, hvilket er et fald på 8,0 pct. i forhold til Figur 9 Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) Laboratoriepåvist klamydia Aids-patienter Kvinder Mænd Mænd Kvinder Tabel Kilde: Statens Serum Institut Hiv-positive Mænd Kvinder Statistisk Årbog 2017

9 Figur 10 Fuldtidsmodtagere, fordelt efter ydelsestype Nettoledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge mv. Tilbagetrækning Øvrige ydelsesmodtagere SU-modtagere Figur 11 Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede, årige Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år, giver et samlet overblik over SU-modtagere, nettoledige, deltagere i vejledning og opkvalificering, personer i støttet beskæftigelse, modtagere af barselsdagpenge, personer på tilbagetrækning (dvs. førtidspension, efterløn og fleksydelse) samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. Opgørelsen over offentligt forsørgede for 2016 var ikke klar ved udgivelsestidspunktet, hvorved at tallene for 2015 er brugt i denne publicering. I 2015 udgjorde SU-modtagerne, den største andel af de offentligt forsørgede med en andel på 30 pct. Afrundet var der 28 pct. på tilbagetrækning, dvs. førtidspensionister, efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere, 9 pct. var nettoledige, 8 pct. var i støttet beskæftigelse, 4 pct. var på barselsdagpenge mv. og 3 pct. var i vejledning og opkvalificering. De 18 pct. øvrige ydelsesmodtagere består typisk af personer på sygedagpenge og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Offentligt forsørgede årige ekskl. SU og SU-modtagerne særskilt Tusinde Offentligt forsørgede uden SU SU-modtagere Fortsat flere SU-modtagere og færre øvrige offentligt forsørgede årige Inklusive SU-modtagere var der (omregnet til fuldtidsmodtagere) offentligt forsørgede i 2015, eller færre end i Det er i høj grad antallet af SU-modtagere, der har været skyld i, at det samlede antal personer på offentlig forsørgelse har været stort set uændret i de senere år. Hvis man fraregner SU-modtagerne får man nemlig et fald på fra 2014 til Set over en lidt længere tidshorisont er antallet af SU-modtagere steget hvert år siden 2008 og i alt med Hvis man i stedet fokuserer på antallet af øvrige årige personer på offentlig forsørgelse, er disse under ét faldet hvert år siden 2010 og i alt med Statistisk Årbog

10 Figur 12 Fuldtidspersoner på efterløn Tusinde 65 år år Færre og færre efterlønsmodtagere Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af 2003, hvorved antallet af efterlønsmodtagere nåede sit højeste niveau i 4. kvartal 2003 med efterlønsmodtagere på fuld tid. Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod i antallet af efterlønsmodtagere. En væsentlig årsag til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Fra 2006 til 2008 lå antallet af efterlønsmodtagere nogenlunde stabilt i underkanten af de fuldtidspersoner. Fra og med 2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt til et niveau på lige omkring i En ud af tre med ikke-vestlig oprindelse var på offentlig forsørgelse, ekskl. SU Mens lige godt 1 ud af 5 personer, svarende til 21 pct., med dansk oprindelse var på offentlig forsørgelse ekskl. SU i 2015, gælder det tilsvarende for 1 ud af 3, eller 33 pct., af dem med oprindelse fra et ikke-vestligt land samt for 1 ud af 8, eller 13 pct., af dem med oprindelse fra et vestligt land. Samtidig ses de mindste kønsforskelle i andelene på offentlig forsørgelse for personer med ikke-vestlig oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse har kvinderne en andel, der er hele 6,4 procentpoint større en mændenes, mens forskellen blandt personer med ikke-vestlig oprindelse kun er 1,0 procentpoint, stadig med den højeste andel blandt kvinderne. Figur 13 Andel på offentlig forsørgelse ekskl. SU, fordelt efter oprindelsesland Pct. I alt Mænd Kvinder Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande Anm.: Andelene er beregnet som antallet af årige på offentlig forsørgelse på nær SU, i forhold til samtlige årige i befolkningen med de tilsvarende oprindelseslande. Forældre til børn født i 2015 holdt barselsorlov i 256 dage Forældre til børn født i 2015 holdt tilsammen i gennemsnit barselsorlov på dagpenge i 256 dage. Moderen 231 dage og faderen 25. Disse tal er inklusive de ca forældrepar, hvor ingen af forældrene fik barselsdagpenge, idet det kun er erhvervsaktive forældre, der kan holde barselsorlov på dagpenge. Forældre, hvor begge holdt barselsorlov på dagpenge, delte orloven således, at moderen holdt 295 dage og faderen 38. For forældre, hvor kun den ene holdt barsel på dagpenge, holdt moderen 317 dage og faderen Statistisk Årbog 2017

11 Figur 14 Barselsorlov for forældre til børn født i Dage Mors orlov Fars orlov Kun mor har orlov: forældrepar Kun far har orlov: forældrepar Begge har orlov: forældrepar Uden orlov: forældrepar Alle: forældrepar Tabel 96 Antallet af førtidspensionister falder fortsat Antallet af førtidspensionister er faldet fra i 1998 til i I januar 2017 er mellem 18 og 39 år, mellem 40 og 49 år, mellem 50 og 59 år og mellem 60 og 64 år kvinder og mænd fik førtidspension i januar fik folkepension i januar Heraf var kvinder og mænd. Figur 15 Førtidspensionister. Januar Antal Kvinder Mænd og pen11 Statistisk Årbog

12 Sociale ydelser Sociale udgifter på 630 milliarder kr. i 2015 De samlede udgifter til sociale ydelser var 630 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 31 pct. i Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifterne til alderdom er fra 2014 til 2015 steget med 0,5 pct. Det næststørste område er sundhed, der står for 20 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifterne på sundhedsområdet er steget med 1,8 pct. og det er her sygehusvæsenet, der er hovedårsag til stigningen. Udgifter til arbejdsløshed er faldet med 5,4 pct. især som følge af færre udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og til beskæftigelsesindsatsen. Ikke-aktiverede personer og andre sociale ydelser er steget 1,2 pct. og her skyldes stigningen øgede udgifter til forsørgelse af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og asylansøgere samt andre udgifter i forbindelse med asylansøgere. Udgifter til familier er steget 0,4 pct.. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger. Udgifterne er opgjort ekskl. udgifter til administration. Figur 16 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål Alderdom, 234 mia. kr. Sygdom og sundhed, 127 mia. kr. Familier, 70 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse, 31 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 82 mia. kr. Ikke-aktiverede personer og andre sociale ydelser, 71 mia. kr. Boligstøtte, 14 mia. kr. Finansiering af de sociale udgifter Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 76 pct. i 2015, heraf 47 pct. for staten (inkl. sygehuse mv.) og 28 pct. for kommunerne. Arbejdsgiverne bidrog med 10 pct., mens de sikrede betalte 7 pct. og endelig blev 7 pct. finansieret af formueindkomst. Danmark i toppen i EU Med en andel på 32,9 pct. i 2014 er Danmark placeret i toppen blandt de 28 EUlande, hvad angår de totale sociale udgifters andel af BNP. Frankrig og Finland ligger nummer et og tre, mens Nederlandene er på fjerdepladsen. Rumænien, Litauen og Letland er i bunden af skalaen med andele lige under 15 pct. Ses i stedet på udgifterne pr. indbygger indtager Danmark fjerdepladsen og Luxembourg, Norge og Schweiz anvender flere ressourcer på social beskyttelse end Danmark. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Der arbejdes for tiden med at forbedre mulighederne for at sammenligne EU-landenes udgifter på det sociale område. 68 Statistisk Årbog 2017

13 Figur 17 Sociale udgifter som andel af BNP i EU og EØS Pct. Frankrig Danmark Finland Nederlandene Belgien Italien Østrig Sverige Tyskland Storbritannien Schweiz Portugal Grækenland Norge Spanien Slovenien Island Cypern Luxembourg Kroatien Irland Ungarn Tjekkiet Polen Bulgarien Slovakiet Malta Estland Rumænien Litauen Letland Anm. 1: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og udgifterne er inklusive administrationsomkostninger. Kilde: Eurostat/ESSPROS Mere børnepasning Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefritidsordninger. I alt passes børn ude, heraf i skolefritidsordninger og i fritidshjem. I 1985 blev børn passet ude. Dengang fandtes ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens børn var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn således steget fra til og for børn under skolealderen fra i 1985 til i Figur 18 Børnepasning Pct år 3-5 år 6-9 år år Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 1985 til 62,4 pct. i 2014, dvs. forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97 pct. passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 66,2 pct., idet kun omkring 18 pct. af de 0-årige passes ude. Heraf blev 45 pct. passet i dagpleje. Forklaringen på den lavere dækningsgrad for de 0-årige er, at forældrene selv passer barnet under barselsorloven. Statistisk Årbog

14 For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 81,6 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. Især for de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med børn og børnehaver med børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er Med den store dækningsgrad er børnepasningen en central del af det danske velfærdssystem. Personaleforbruget til pasning af børn og unge var årsværk i I 1985 udgjorde det årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning på 51 pct. Figur 19 Ansatte i den sociale sektor Tusinde årsværk Ældreomsorg mv Tusinde årsværk Anm: Der er databrud i tallene mellem 2005 og res2, res2n, res10 og res10x Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber Daginstitutioner og dagpleje Mere hjemmehjælp I 2015 modtog ud af i alt personer på 80 år og derover, hjemmehjælp i eget hjem, herunder ældreboliger. Af de var mænd og kvinder. Andelen, der får varig hjælp i eget hjem, er kraftigt stigende med alderen, nemlig 22 pct. blandt de årige, 37 pct. blandt de årige og 56 pct. af alle i alderen 90 år og derover. Ligeledes er andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, også stærkt stigende med alderen personer på 75 år og derover modtog forebyggende hjemmebesøg i 2015, og det svarer til 22 pct. af denne aldersklasse. Inden for ældreomsorg mv. er personaleforbruget stigende, og det hænger i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommunernes personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Personaleforbrug i omsorg og pleje udgør årsværk i I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. Flere pleje- og ældreboliger Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af den kommunale boligforsyning med pleje- og ældreboliger som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. Der findes i dag plejeboliger, plejehjemsboliger og 900 beskyttede boliger samt almene ældreboliger. I alt er der i pleje- og æl- 70 Statistisk Årbog 2017

15 dreboliger til ældre. Dertil kommer plejeboliger til handicappede. Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) plejehjemsboliger, beskyttede boliger og ældreboliger, dvs. i alt pleje- og ældreboliger. Andelen af befolkningen, der bor i ældre- og plejeboliger, er stærkt stigende med alderen. Således bor fx 5 pct. af de årige, 10 pct. af de årige og 20 pct. af de årige i disse boliger, mens dette er tilfældet for 37 pct. af den del af befolkningen, der er 90 år og derover. I plejeboliger og plejehjemsboliger er der som udgangspunkt døgnvagt, servicearealer og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. Beboere i almene ældreboliger er omfattet af fritvalgsordningen for hjemmehjælp. Ordningen blev etableret i Supplerende tilskudsordninger Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at husstande samlet set var berettiget til at modtage 278 mio. kr. i boligsikring i december 2016, mens pensionisthusstande samlet set var berettiget til at modtag 819 mio. kr. i boligydelse. Derudover modtog husstande boligsikring til førtidspensionister og det udbetalte beløb var 76 mio. kr familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik enlig forsørger yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. kvartal familier fik udbetalt ungeydelse, der er indført pr. juli Støtte til udsatte børn og unge Ved udgangen af 2015 fik af de 0-22 årige børn og unge en eller flere former for støtte. Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende Person- og familierettede foranstaltninger. Blandt de udsatte var børn og unge anbragt uden for hjemmet fik personrettet støtte og fik familierettet støtte. Samlet set modtog 60 pct. at de udsatte således familierettet støtte. Figur 20 Udsatte børn og unge på 0-22 år fordelt efter foranstaltningstype 2015 Personer Ikke-anbragte børn som kun modtager familierettet støtte Ikke-anbragte børn som modtager personrettet støtte Anbragte børn Anm: Familierettet støtte blev først registreret i Statistisk Årbog

16 Kriminalitet Figur 21 Straffelovsanmeldelser Tusinde Figur 22 Straffelovsanmeldelser fordelt efter kategori Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre straffelovsforbr. Figur 23 Anmeldte ejendomsforbrydelser Tusinde Kriminalitet og retspleje Statistikområdet kriminalitet omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt ofre for visse personfarlige forbrydelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. Antallet af anmeldelser faldet de seneste år Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca til knapt Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor der blev anmeldt overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelser. Siden er der igen sket et fald frem til 2015, hvor der blev anmeldt ca straffelovsovertrædelser. I 2016 skete der en stigning til anmeldelser. I 1950 svarede anmeldelsestallet til anmeldelser pr indbyggere (over 15 år) mod i 1994 og senest i Den store stigning i anmeldelsestallet frem til 1994 skyldes hovedsageligt en stigning inden for ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, hvor erstatningsudbetaling kræver en anmeldelse til politiet. De mange indbrud og tyverier skal nok også ses i relation til den stigende velstand i samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger, private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier af nummerplader og af cykler steg i årene efter Faldet fra 2009 til 2015 dækker især over færre indbrud, færre cykel- og biltyverier og færre tilfælde af hærværk. Stigningen fra 2015 til 2016 skyldtes for en stor dels vedkommende en stigning i antallet af databedragerier. Ejendoms- og berigelsesforbrydelser Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør pct. af det årlige anmeldelsestal. I 2016 blev der anmeldt ejendomsforbrydelser, hvilket er lavere i forhold til første halvdel af 1990 erne, hvor der årligt blev anmeldt over ejendomsforbrydelser. I 2016 var der indbrud og tyverier herunder indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt tyverier af biler og tyverier af cykler. Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra anmeldelser i 1950 til i I årene herefter og frem til og med 2013 faldt antallet af voldsanmeldelser, men steg så igen og lå i 2016 på anmeldelser. 50 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten 72 Statistisk Årbog 2017

17 hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (25 pct.) og trusler (19 pct.). Figur 24 Anmeldte volds- og seksualforbrydelser Tusinde Voldsforbrydelser Seksualforbrydelser Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt anmeldelser i Simpel vold er mest udbredt (85 pct.) og er steget 40 pct. siden 1990, men har været faldende siden 2006 frem til og med Drab eller forsøg på drab lå i 2016 på 243 anmeldelser og i 1990 på 227. I 2016 var der i alt 49 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab samlet ligget mellem Seksualforbrydelser Seksualforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og har siden ligget fast på anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. Antallet toppede i 2004 og faldt frem til Fra 2009 til 2010 var der en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser. I 2016 blev der anmeldt seksualforbrydelser, hvilket er noget højere end i de fem forudgående år, hvor antallet har ligget mellem og anmeldelser. Lidt under halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (48 pct.), mens voldtægt udgør 18 pct. Regionale forskelle i anmeldelsestallet flest i byer og byområder De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens landkommunerne ligger lavt eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. Figur 25 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr indbyggere Geodatastyrelsen og folk1 Statistisk Årbog

18 Sigtelsesprocent varierer med lovovertrædelse I knap en fjerdedel af anmeldelserne vedr. straffelovsovertrædelser, rejses der sigtelse mod en eller flere personer i 2016 gjaldt det for 23 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således blev der gennemsnitligt rejst sigtelse over for 60 pct. af seksualforbrydelserne og for 62 pct. af voldsforbrydelserne i 2016, men kun over for 19 pct. af ejendomsforbrydelserne. Strafferetlige afgørelser På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2016 truffet strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser ligger mere konstant afgørelser angik i 2016 straffeloven, færdselsloven og særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt afgørelser i 2016 omfattede kriminelle forhold eller sigtelser, der var begået af omtrent forskellige personer. Dvs. flere personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. Hovedparten af afgørelserne ender i bøder Af de afgørelser i 2016 var langt de fleste (ca ) bødeafgørelser, hvoraf ca. 60 pct. vedrørte færdselslovsovertrædelser afgørelser var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende afgørelser omfatter tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Lidt under halvdelen (8.400) af frihedsstraffene var i 2016 ubetingede frihedsstraffe. Figur 26 Strafferetlige afgørelser 250 Tusinde Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt og straf44 Flest mandlige lovovertrædere Knap 80 pct. af de strafferetlige afgørelser har i de senere år angået mænd og lidt under 20 pct. kvinder. Kvindernes andel er hermed dobbelt så stor som i 1980, hvor 9 pct. af afgørelserne angik kvinder. Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i samme periode steget fra 14 til 20 pct., især som følge af en større andel blandt dømte for volds- og ejendomsforbrydelser. Inden for færdsels- 74 Statistisk Årbog 2017

19 loven steg kvindernes andel fra 6 til 24 pct. En mindre del af afgørelserne (2-3 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove). De fleste voldsforbrydelser begås af mænd Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i år for mænd og 41 år for kvinder men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Gennemsnitsalderen for voldsforbrydere var 32 år for mænd og 34 for kvinder. 14 pct. af det samlede antal afgørelser vedr. voldsforbrydelser vedrører unge mænd under 20 år i alt vedrører 87 pct. af voldsafgørelserne mænd. Gennemsnitsalderen for seksualforbrydere er lidt højere og var i 2016 på 35 år for både mænd og kvinder. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for økonomisk kriminalitet. Kvinder og mænd, der havde begået skyldnersvig eller grov skattesvig mv., var i gennemsnit mellem 47 og 50 år i Unge mænd begår oftest ny kriminalitet Lidt over halvdelen af de mænd i alderen år, der i 2012 blev løsladt fra en afsoning eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for 2 år. Gennemsnittet for alle mænd er 35 pct. Figur 27 Tilbagefald til kriminalitet (recidiv), mænd Pct. 1 gang 2-3 gange 4+ gange år år år år år år år 60 år + For kvinderne var mønstret det samme, men med meget mindre forskelle: 24 pct. for de årige og 17 pct. for gennemsnittet af alle kvinder. De unge mænd begår også kriminaliteten hurtigere. For de unge mænd under 30 år var der således 46 pct., der begik en ny kriminalitet inden for 6 måneder. Den tilsvarende andel for mænd på 50 år og derover var på 33 pct. Andelen, der begik ny kriminalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra afsoning. Her var der tale om 65 pct. Til sammenligning var andelen kun på 30 pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i Blandt mændene og kvinderne var der hhv. 47 pct. og 63 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse inden for to år. Tilsvarende var der 34 pct. af mændene og 19 pct. af kvinderne, der begik tre eller flere lovovertrædelser. Statistisk Årbog

20 Ofre for straffelovsforbrydelser 88 pct. af ofrene for seksualforbrydelserne i 2016 var kvinder, mens stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene var kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for seksualforbrydelser lå på 22 år, og 10 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre: 32 år for mænd og 34 år for kvinder i pct. af voldsofrene var under ti år, og 1 pct. var over 70 år. Figur 28 Ofre for personfarlig kriminalitet Tusinde Mænd Kvinder Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser 76 Statistisk Årbog 2017

21 Tabel 55 Personer fordelt efter familiens velfærd år år år år år år 70 år + I alt Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? procent I alt Meget let Let Nogenlunde let Lidt svært Svært eller meget svært Synes familien, at boligudgiften er en byrde? I alt Ikke noget problem Noget af en byrde En tung byrde Nye tal offentliggøres september og SILC1B Tabel 56 Befolkningens boligsituation 1. januar Beboede boliger Beboere Gennemsnitligt antal beboere pr. bolig 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,15 Personer pr. bolig 2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 37,9 2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 33,6 3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,9 4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,2 5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 Boligart I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande i: Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 58,6 Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 40,0 Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,4 Udlejningsforhold I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 49,4 Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 50,1 Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 0,6 Installationsforhold: Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 94,5 Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 97,2 1 Ny opgørelsesmetode fra Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. Nye tal offentliggøres april 2018 antal pct. bol102 og bol203 Statistisk Årbog

22 Tabel 57 Boliger fordelt efter art, værelser m.m januar Boligens art Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige stuehuse kæde- og boliger boliger boliger dobbelthus Boliger i alt antal boliger Boliger i alt Antal værelser 1 1 værelse værelser værelser værelser værelser eller flere Uoplyst Boligareal 0-49 m m m m m Uoplyst Opførelsesperiode Før Uoplyst Ejerforhold Privatperson inkl. I/S Alment boligselskab Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Andet / Uoplyst Udlejningsforhold 1 Beboet af ejer Beboet af lejer Uoplyst Installationsforhold 1 Toilet, centralvarme og bad Toilet, centralvarme uden bad Toilet, bad uden centralvarme Toilet uden centralvarme og bad Uden Toilet Uoplyst Beboede boliger. Nye tal offentliggøres april bol102 og bol Statistisk Årbog 2017

23 Tabel 58 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art januar Boliger Husstande (beboede boliger) Personer Gns. antal personer pr. husstand antal I alt ,15 Parcel- og stuehuse ,59 Række-, kæde- og dobbelthuse ,90 Etageboliger ,77 Kollegieboliger ,31 Boliger i døgninstitutioner ,56 Fritidshuse ,69 Øvrige boliger ,52 Nye tal offentliggøres april bol106 og bol201 Tabel 59 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation januar Fjernvarme Olie Centralvarme fra eget anlæg med Natur gas Andet el. uoplyst I alt Ovne, elovne og elpaneler Ingen eller uoplyst varmeinstallation I alt antal boliger Beboede boliger i alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Nye tal offentliggøres april Tabel 60 Boliger regionalt fordelt efter boligens art Boligens art Boliger i alt 1. januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger antal boliger Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal offentliggøres april Statistisk Årbog

24 Tabel 61 Husstande fordelt efter boligens art januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Boligens art Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Beboede boliger i alt Beboet af ejer Heraf Beboet af lejer Husstande i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig mand i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig kvinde i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med ægtepar i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Øvrige husstande med par i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Andre husstandstyper i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. Nye tal offentliggøres april Statistisk Årbog 2017