Ring 3 ruten SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET RUTEBESKRIVELSE EFTERÅR 2014

Transkript

1 Ring 3 ruten I forbindelse med etablering af letbane på Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj vil der blive lavet mange ændringer i vejens udformning Supercykelstien på Ring 3 ruten forløber på samme strækning som letbanen fra Lyngby til Ishøj Der er derfor udarbejdet denne reviderede udgave af rutebeskrivelsen, for at kunne beskrive nogle af de ændringer, der vil komme i forbindelse med bygningen af letbanen Rutebeskrivelsen bygger på den foreløbige projektering pr 30 juni 2014 På dette tidspunkt er detailprojekteringen endnu ikke udført, hvilket betyder at de endelige bredder på vejbaner, cykelstier og fortov ikke er endeligt fastlagt Det ligger derimod ret fast hvor på vejen letbanen kommer til at ligge På den nordlige det af strækningen vil den ligge midt på vejen, mens den på resten af strækningen kommer til at ligge i enten den ene eller anden side af vejen Ud over de foreløbige planer for letbanen er der i denne rutebeskrivelse taget udgangspunkt i et forslag til bustilpasning i forbindelse med letbanen udført af COWI for MOVIA i januar 2013 Notatet indeholder et første bud på hvilke stoppesteder, der stadig vil være i brug efter udbygningen af letbanen og giver dermed en viden om hvor der bør laves tiltag ved stoppesteder Alle anlægsoverslag er lige som tidligere på 2010 niveau Generelle ændringer På store dele af strækningen vil der blive lavet ændringer af cykelstien i en eller begge retninger Der vil derfor i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen være god mulighed for kommunerne at påvirke udformningen af cykelstierne samt cykelfaciliteter på strækningen, således at den på bedst mulig vis kommer til at opfylde målsætningerne om fremkommelighed, komfort og sikkerhed Det er oplagt at Supercykelstisekretariatet får en rolle i dette, så det kan blive løftet op på et mere overordnede plan På store dele af strækningen vil der være begrænset plads i det samlede tværsnit, og pladsen til de forskellige trafikanttyper, herunder cyklister, vil derfor være et kompromis mellem forskellige interesser På de delstrækninger, hvor cykelstierne bliver rykket som følge af letbanen er tiltagene i den oprindelige rutebeskrivelser slettet, da de ikke vil være relevante i fremtiden De tiltag, der stadig er beskrevet i denne rutebeskrivelse vil næsten med sikkerhed ikke bliver påvirket af omlægningen som følge af letbanen Nuværende forhold Ring 3 ruten forbinder Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner, se figur 1 Desuden ligger ruten på kommunegrænsen til både Ishøj og Albertslund kommuner

2 2 / 21 Figur 1 Ring 3 ruten vist med orange streg er en af ringruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg Lyngby-Taarbæk Kommune, 1,2 km Ruten i Lyngby-Taarbæk Kommune går på enkeltrettede stier langs Buddingevej (Ring 3) mellem Jernbanepladsen (mødet med Birkerødruten) ved Lyngby Station og kommunegrænsen til Gladsaxe Gaderummet er relativt bredt med tæt bebyggelse på en delstrækning og mere åben bebyggelse på en anden delstrækning Der kører ca biler i døgnet på den korte strækning tættest på Jernbanepladsen og på resten af strækningen er tallet ca biler i døgnet Ring 4 ruten støder til ruten tæt på jernbanen Gladsaxe Kommune, 4,9 km Ruten i Gladsaxe Kommune går på enkeltrettede stier langs Ring 3 Mellem kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk og den store og komplekse rundkørsel ved Gladsaxe Rådhus hedder vejen Buddingevej Her er gaderummet relativt bredt med fortrinsvis åben bebyggelse og over biler i døgnet på strækningen samt en række signalkryds Mellem rundkørslen i Gladsaxe og kommunegrænsen til Herlev hedder vejen Gladsaxe Ringvej Gaderummet er her meget åbent og bredt med over biler i døgnet og flere store signalkryds Ruten møder ved rundkørslen i Gladsaxe den nordlige forlængelse af

3 3 / 21 Vestvoldruten kaldet Vandledningsruten Ved Hillerødmotorvejen krydses Ring 3 ruten af Farumruten Herlev Kommune, 2,5 km Ruten i Herlev Kommune går på enkeltrettede stier langs Herlev Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Gladsaxe og Rødovre Gaderummet er relativt bredt med fortrinsvis åben bebyggelse og over biler i døgnet på strækningen samt med flere store signalkryds I Herlev bymidte krydses ruten af Ballerupruten på Herlev Hovedgade Rødovre Kommune, 0,9 km Ruten i Rødovre Kommune går på enkeltrettede stier langs Nordre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Herlev og Glostrup Gaderummet er bredt med få adgangsveje og åben bebyggelse Strækningen har over biler i døgnet Glostrup Kommune, 5,9 km Ruten i Glostrup Kommune går på enkeltrettede stier langs Ring 3 mellem kommunegrænserne til Rødovre og Brøndby Mellem kommunegrænsen til Herlev og Roskildevej (Nordre Ringvej) er gaderummet meget åbent og med få adgangsveje på hovedparten af strækningen Tæt på Roskildeveje er gaderummet ganske vist også bredt, men med mere tæt bebyggelse og flere tætliggende adgangsveje Mellem Roskildevej og kommunegrænsen til Brøndby hedder strækningen Søndre Ringvej Gaderummet er tættest på Roskildevej med relativ tæt bebyggelse På hele strækningen i Glostrup Kommune er biltrafikken tæt på eller over biler i døgnet Ruten krydses af Albertslundruten og Roskildevejsruten undervejs Brøndby Kommune, 3,9 km Ruten i Brøndby Kommune går på enkeltrettede stier langs Søndre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Glostrup og Vallensbæk Gaderummet er bredt med få adgangsveje og åben bebyggelse I den sydlige del går ruten gennem et grønt område med periodevise kig ud over landskabet Vallensbæk Kommune, 1,7 km Ruten i Vallensbæk Kommune går på enkeltrettede stier langs Søndre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Brøndby og Ishøj, hvor ruten møder Ishøjruten ved kommunegrænsen Gaderummet er bredt med få adgangsveje og en blanding af grønne arealer og åben bebyggelse Rutens tilgængelighed og potentiale Ring 3 ruten er en ringrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister tilgængelighed på tværs af fingrene i hovedstadsområdet Sammen med de øvrige cykelsuperstier giver ruten en dækning med maskevidde på mellem en og 4 km Ruten forbinder byområderne Vallensbæk, Brøndbyvester, Glostrup, dele af Herstedøster, Ejby, Herlev, Gladsaxe, Buddinge og Lyngby Ruten passerer tæt på knudepunktsstationerne Lyngby, Buddinge, Herlev og Glostrup samt tæt på Vallensbæk station med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2

4 4 / 21 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer tilnærmelsesvis kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Ring 3 ruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Ring 3 ruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning Det skal bemærkes, at for radialruterne i cykelsuperstinettet gælder de oven nævnte antagelser sandsynligvis bedre end for en ringrute som Ring 3ruten i de yderste dele af nettet Her er konkurrenceforholdet mellem bil, kollektiv trafik og cykel anderledes end for ruter langs fingrene og S-togslinjerne samt til og fra København med større myldretidstrængsel og mere besværlige og dyre parkeringsforhold Med de oven nævnte forbehold viser OTM modellen, at der i alt er ca pendlere, heraf ca 2600 cykelpendlere, inden for Ring 3 rutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 1400 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 53 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport

5 5 / 21 Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Lyngby-Taarbæk 1,2 km kr kr Gladsaxe 4,9 km kr kr Herlev 2,5 km kr kr Rødovre 0,9 km kr kr Glostrup 5,9 km kr kr Brøndby 3,9 km kr kr Vallensbæk 1,7 km kr kr Total 21,0 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning Ring 3 ruten går langs Ring 3, som har et relativt ensartet tværprofil på tværs af kommunegrænser Størstedelen af strækningen er en 4 sporet vej med midterrabat og enkeltrettede cykelstier langs vejen De fleste kryds er store signalkryds inklusive en del rampekryds til de motorveje, som strækningen krydser De foreslåede tiltagstyper er derfor også relativt ens på tværs af kommuner Kommunerne langs Ring 3 har ligeledes planer om at ville etablere en ringbane på strækningen og samtidig give mulighed for byvækst langs strækningen En cykelsuperstis etablering vil skulle koordineres med sådanne planer 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter

6 6 / 21 I det følgende beskrives de mest anvendte tiltagstyper på tværs af kommuner: Tiltag i signalkryds I basisløsningen foreslås mindre forbedringer i signalkryds Det vil være forskelligt, hvilke konkrete forbedringer, der er realistiske og relevante at gennemføre, da det vil afhænge af trafikmængder og geometri i hvert kryds Tiltagene er for eksempelvis nedtællingssignaler for cyklister, særskilte cykelsignaler, forbedret afmærkning mv I den ideelle løsning indgår tiltag, der i højere grad forsøger at prioritere cyklisterne på ruten Dvs detektering af cyklister og dermed prioritering af grøntid til disse Det vil være meget forskelligt, hvordan de foreslåede tiltagstyper kan realiseres Tiltag ved busstoppesteder I basisløsningen foreslås mindre tiltag på steder, hvor bussen i dag holder ind til kantstenen lige op af cykelstien Ved en række stoppesteder er der allerede i dag en smal venteperron, som giver en vis afstand til cyklister På de fleste af disse steder indgår ikke yderligere forbedringer i basisløsningen Den ideelle løsning omfatter tiltag ved alle stoppesteder, der ikke i dag har en venteperron på ca 2 m bredde Ingen niveauforskel ved sideveje Basisløsningen omfatter anlæg af cykelsti, hvor cykelstien i dag er afbrudt på tværs af sideveje uden signalregulering På trods af de mange fællestræk på tværs af kommuner varierer tætheden af signalkryds, antallet af busstop mv I det følgende summeres ganske kort, hvad der især er peget på i hver af kommunerne Strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune adskiller sig fra de andre strækninger ved at have et smallere tværprofil end den øvrige strækning og, at der er afkortede cykelstier i et par kryds Basisløsningen omfatter, at cykelstien føres helt frem i disse kryds Ved en ca 150 m strækning fra Jernbanepladsen er stierne i dag meget smalle (ca 1,5 m), men udvidelse vil kræve ombygning af viadukt under jernbanen, og udvidelsen er derfor ikke prissat I den ideelle løsning indgår desuden forbedring af flere busstoppesteder Strækningen i Gladsaxe Kommune omfatter en delstrækning på Buddingevej og en delstrækning på Nordre Ringvej Den sidste har et meget bredt tværprofil med midterrabat På Buddingevej er der mange signalkryds, hvor der i begge løsninger foreslås forbedringer Desuden indgår forbedringer ved alle busstoppesteder i den ideelle løsning På Nordre Ringvej indgår tiltag på udvalgte stoppesteder og en række store signalkryds For strækningen i Herlev Kommune indgår i basis løsningen især forbedringer i signalkryds I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer i signalkryds og etablering af brede passagerperroner ved busstoppesteder Strækningen i Rødovre Kommune er relativ kort og omfatter ingen signalkryds Forbedringerne er især ved busstoppesteder og ved udmunding af enkelte sideveje Strækningen i Glostrup Kommune er sammensat af delstrækninger i meget åbne og brede gaderum uden randbebyggelse med få og store kryds samt delstrækninger i mere tæt byrum med flere krydsende veje Tiltagene i begge løsninger er derfor sammensat af forbedringer i signalkryds, ved busstoppesteder og ved øvrige sideveje Ligeså indgår anlæg af stier på manglende delstrækninger i Glostrup Bymidte For strækningen i Brøndby Kommune indgår i basisløsningen mindre forbedringer i signalkryds, mens

7 7 / 21 den ideelle løsning også indeholder forbedringer med venteperroner til buspassagerer ved stoppesteder For strækningen i Vallensbæk Kommune indgår i basisløsningen mindre forbedringer i signalkryds, mens den ideelle løsning også indeholder forbedringer med venteperroner til buspassagerer ved stoppesteder Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Lyngby-Taarbæk 1,2 km kr kr Gladsaxe 4,9 km kr kr Herlev 2,5 km kr kr Rødovre 0,9 km kr kr Glostrup 5,9 km kr kr Brøndby 3,9 km kr kr Vallensbæk 1,7 km kr kr Total 21,0 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed

8 8 / 21 Fremkommelighed Forbedringerne er rimeligt ensartede på tværs af kommuner og beskrives derfor samlet Ruten har allerede i dag et meget lige forløb Forbedringer af fremkommelighed kan især opnås ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men der er variationer især på grund af skiftende vejarbejder og forskellige årstal for udbedring af slidlag Forbedringerne med hensyn til komfort vil bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelstien gennem disse kryds uden niveauspring Hele strækningen har meget biltrafik, hvilket giver en høj oplevet trafikstøj Det åbne gaderum betyder, at koncentrationen af skadelige luftforurenende stoffer ikke er høj Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 50'erne, pendlerafstand mellem Holte og Brøndby ca 25 km: Det er ikke den lige vej, men en omvej på ca 2-3 km Men eftersom ruten er langs hovedfærdselsårer er der færre trafiklys, og de færre stop betyder, at strækningen kan køres på samme tid som den korteste rute Med andre ord længere kørsel (og dermed mere træning) uden øget tidsforbrug Der er enkelte større kryds der næsten altid medfører forsinkende stop (feks rundkørslen i Gladsaxe, Frederikssundsvej/Ringvejen i Herlev), men dette opfatter jeg som uundgåeligt Jeg sætter pris på at få pulsen oppe og sveden frem (om sommeren), og få en masse frisk luft Jeg sætter også pris på at slippe for trafikkøer på Motorringvejen Jeg skal naturligvis som alle trafikanter skal være særligt opmærksom ved kryds, specielt overfor højresvingende motoriseret trafik Men jeg mindes ikke specifikke farlige situationer på min pendlerstrækning

9 9 / 21 Sikkerhed og tryghed I Lyngby-Taarbæk Kommune er der på strækningen registreret i alt 4 ulykker med cyklister i perioden For de øvrige kommuner foreligger ulykkestal ikke Det må forventes, at ulykkestallet kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer

10 10 / 21 Ring 3 rutens forløb vist på kort Rutens forløb i Lyngby-Taarbæk Kommune og den nordlige del af Gladsaxe Kommune mellem Ring 4 og Gladsaxe Møllevej

11 11 / 21 Rutens forløb i sydlig del af Gladsaxe Kommune og nordlig del af Herlev Kommune mellem Gladsaxe Møllevej og Marielundvej (i Rødovre Kommune)

12 12 / 21 Rutens forløb i sydlig del af Rødovre Kommune og nordlig del af Glostrup Kommune mellem Marielundvej og Albertslundruten ved Fabriksparken

13 13 / 21 Rutens forløb i sydlig del af Glostrup Kommune og nordlig del af Brøndby mellem Albertslundruten ved Fabriksparken og Lerager

14 14 / 21 Rutens forløb i sydlig del af Brøndby Kommune og i Vallensbæk Kommune mellem Lerager og mødet med Ishøjruten

15 Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger Overslaget for realisering af tiltaget "Ingen niveauforskel ved sideveje" (markeret med *) har vist sig særdeles svært at prissætte, da det i mange tilfælde er nødvendigt at ændre på andre ting i den forbindelse, bla afvanding og sidearealer Det bør derfor vurderes særskilt hvert sted for at se om ændringen giver anledninger til følgeinvesteringer Tiltaget der er prissat her inkludere alene asfalt og justering af eksisterende kantstene På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4 Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lyngby Ny enkelrettet cykelsti Taarbæk (kompliceret) Jernbanepladsen - Gladsaxe kommunegrænse (På første del af strækningen mellem Jernbanepladsen og Engelsborgvej vil letbanen ligge i venstre side, mens den ligger i midten på resten af strækningen) Kommentar vedr letbanen Mellem Jernbanepladsen og Engelsborgvej vil cykelstien i den venstre side af vejen blive ændret helt, da letbanen vil ligge i denne side af vejen Cykelstien i højre side vil også blive ændret, da der er meget lidt plads på strækningen På den

16 16 / 21 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommentar vedr letbanen Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel resterende del af strækningen vil der kun blive foretaget små ændringer med undtagelse af krydset Buddingevej/Nybrovej, hvor krydset skal ombygges Alle 3 kryds Cykelsignal, nedtælling 3 Detektering af cykli for cyklister ellign ster 4 ud af 4 busstop Fremrykket busstoppested Stoppestederne betjener dog formentligt kun en buslinje Hele strækningen i Lyngby- Taarbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Gladsaxe Kommunegrænse - Buddingevej/Gladsaxe Ringvej (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) Buddingevej/Gladsaxe Ringvej - Gladsaxe Møllevej (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) 1950 Alle 9 kryds Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 9 Detektering af cyklister 5 ud af 5 busstop Fremrykket busstoppested 1300 Begge signalkryds Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 Detektering af cyklister På strækningen Gammelmosevej- Kellersvej, ved krydset Buddingevej/Kong Hans Allé samt ved Buddinge station vil der blive lavet relativt store ændringer for bla at få plads til et stop for letbanen og nye udformninger af krydsene På den resterende del af strækningen vil der formentligt ikke blive lavet ændringer af betydning i hverken den ene eller anden side af vejen To af stoppestederne ligger ved Buddinge station og vil blive ændret i forbindelse med byggeriet Hvorledes disse ændringer bliver lavet vides endnu ikke På strækningen Buddinge Hovedgade-Tobaksvej vil forholdene for cyklisterne være stort set uændret, mens der på den resterende del af strækningen mellem Tobaksvej og Gladsaxe Møllevej vil blive lavet store ændringer Dette skyldes, at der på denne del af strækningen er relativt meget plads til siderne Det vil derfor være muligt at lave rigtig gode forhold for cyklisterne

17 17 / 21 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommentar vedr letbanen Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel 2 ud af 2 busstop Fremrykket busstoppested Gladsaxe Møllevej - Hillerød motorvejen (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) 700 To rampekryds ved Hillerødmotorvejen Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 Detektering af cyklister På første del af strækningen mellem Gladsaxe Møllevej og Sydmarken vil der ikke blive lavet ændringer for cyklister Frem til Hillerødmotorvejen vil den højre cykelsti blive om- Herlev Hillerød motorvejen - Kommunegrænse (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) Hele strækningen i Gladsaxe Kommune Kommunegrænse - Tornerosevej (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) Tornerosevej -Hjortespringvej (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) 950 Dynamovej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 rampekryds ved M3 Ingen niveauforskel ved sidevej* 1 Detektering af cyklister lagt Fra Hillerødmotorvejen frem til efter Dynamovej vil der blive lavet ændringer for cyklisterne på begge sider af vejen, men der burde være plads til at lave cykelstier af en fornuftig bredde Frem til kommunegrænsen vil der formentligt ikke blive lavet særligt store ændringer Skilte og afmærkning langs ruten Ingen tiltag På den højre side af strækningen vil cykelstien muligvis blive omlagt for at få plads til letbanen Omlægningen sker formentligt ved at bruge mere areal og derfor uden at mindske pladsen til cyklister 464 Hjortespringvej Cykelsignal, nedtælling 1 Detektering af cykli På hele strækningen vil cykelstien i for cyklister ellign ster højre side formentligt blive flyttet grundet behov for mere areal Ved Hjortespringsvej vil der helt sikkert blive lavet ændringer Omlægningen sker formentligt ved at bruge mere areal og derfor uden at mindske pladsen til cyklister

18 18 / 21 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommentar vedr letbanen Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Hjortespringvej - Herlev Hovedgade (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) 500 Herlev Bygade, Herlev Hovedgade Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 Detektering af cyklister På første del af strækningen lige efter Hjortespring og mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade vil cykelstien i højre side blive omlagt Det sidste stykke ved Herlev Hovedgade kan der blive problemer med at Rødovre Herlev Hovedgade - Mileparken (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) Mileparken - Kommunegrænsen (På hele strækningen vil letbanen ligge i midten af vejen) Hele strækningen i Herlev Kommune Kommunegrænsen (ved Blommestien) - Kommunegrænse (Slotsherrensvej) (Med undtagelse af de sidste ca 100 m vil letbanen ligge i midten af vejen På den sidste del vil den ligge i venstre side) Hele strækningen i Rødovre Kommune 752 Mileparken Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister få god plads til cyklisterne På første del af strækningen efter Herlev Hovedgade samt lige før Mileparken vil cykelstien i højre side af vejen blive omlagt På resten af strækningen vil der formentligt ikke blive lavet de store ændringer for cyklisterne 443 Ingen tiltag På første del af strækningen lige efter Mileparken vil der blive lavet ændringer for cyklister i den ene eller begge sider af vejen På resten af strækningen vil der formentligt ikke blive lavet ændringer Skilte og afmærkning langs ruten 941 Ved Slotsherrensvej Ingen niveauforskel ved sidevej* Skilte og afmærkning langs ruten Fra kommunegrænsen til Stotsherrensvej vil der formentligt ikke blive lavet ændringer for cyklisterne, men ved Slotsherrensvej skal letbanen rykkes til venstre side af vejen, hvilket vil betyde omlægning af cykelstien

19 19 / 21 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommentar vedr letbanen Jyllingevej - Fabriksparken (På hele strækning vil letbanen komme til at ligge i venstre side af vejen) Fabriksparken - Gammel Landevej / Mellemtoftevej (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) Gammel landevej / Mellemtoftevej - Hovedvejen (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) 1250 Fabriksparken Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1100 Fremrykning af cykelsti ved Sofielundsvej med nuværende afkortet cykelsti Mellemtoften Fremrykning af cykelsti ved Mellemtoftevej med nuværende afkortet cykelsti Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 1200 Kindebjergvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Glostrup Kommunegrænse (Slotsherrensvej/Ballerup Boulevard) - Jyllingvej (På hele strækning vil letbanen komme til at ligge i venstre side af vejen) 1800 Ved Slotsherrensvej Ingen niveauforskel ved sidevej* Mellem Ballerup Boulevard og Stotsherrensvej vil det på grund af en bygning på venstre side af vejen være nødvendigt at ændre vejens forløb og derved ændre cykelstierne på højre side af vejen På resten af strækningen vil cykelstierne på venstre side af vejen blive ændret som følge af letbanens placering i denne side af vejen 2 ud af 2 busstop Fremrykket busstop pested 1 Detektering af cyklister På hele strækningen vil cykelstierne på venstre side af vejen blive ændret som følge af letbanens placering i denne side af vejen Cykelsiten i højre side af vejen vil stort set ikke blive berørt På hele strækningen vil cykelstien i højre side af vejen blive ændret som følge af letbanens placering i denne side af vejen I venstre side vil det stort set kun blive lavet ændringer på den sidste del af strækningen op mod Mellemtoftevej 1 Detektering af cyklister Detektering af cyklister På hele strækningen vil cykelstien i højre side af vejen blive ændret som følge af letbanens placering i denne side af vejen På sidste del af strækningen mellem Vestrevej og Hovedvejen vil der nok også blive lavet ændringer på cykelstien i venstre side

20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Hovedvejen Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister Egevej, Vestervej Ingen niveauforskel ved sidevej* / 21 Kommentar vedr letbanen Hovedvejen - Glostrup Kommunegrænse (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) Hele strækningen i Glostrup Kommune 550 Fra syd mod Hovedvejen, kræver nedlæggelse af kørespor Kildevej Syd for Kildevej Ingen niveauforskel ved sidevej* Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Skilte og afmærkning langs ruten Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) På hele strækningen vil der blive lavet ændringer i højre side af vejen, da letbanen kommer til at ligge her I venstre side vil der formentligt ikke blive lavet ændringer Ved Banegårdspladsen er der en forgrening af letbanen mod øst Ved denne krydsning bør der laves en fornuftig krydsning for cyklisterne Brøndby Kommunegrænse - Park Allé (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) 850 Banemarksvej Ingen niveauforskel ved sidevej* Park Allé Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign På hele strækningen vil der blive lavet ændringer i højre side, da det er her letbanen ligger I venstre side vil der formentligt kun blive lavet ændringer på stykket umiddelbart inden Park Allé 1 Detektering af cyklister i signalanlæg Park Allé - Vallensbækvej (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) 1250 Vallensbækvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister Selvom letbanen på denne strækning ligger i højre side af vejen vil der formentligt blive lavet ændringer i begge sider af vejen, da der er lidt friareal i begge sider og ved udnyttelse af dette undgås unødig ekspropriation

21 21 / 21 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommentar vedr letbanen Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Vallensbækvej - Kommunegrænse (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) 1800 Sydgårdsvej, rampekryds E20 Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 Detektering af cyklister På hele strækningen vil der formentligt kun blive lavet ændringer i højre side af vejen, hvor letbanen kommer til at ligge Hele strækningen i Brøndby Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Vallensbæk Kommunegrænse - Vallensbæk Torvevej (På hele strækningen ligger letbanen i højre side af vejen) Vallensbæk Torvevej - Kommunegrænse (På de første 200 m af strækningen ligger letbanen i højre side, hvorefter den skifter til venstre side frem til vejlegårdsvej, hvor den skifter tilbage til højre side) Hele strækningen i Vallensbæk Kommune 450 Vallensbæk Torvevej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1200 Vejlegårdsvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Kryds Ring 3/Ishøj Strandvej fra syd Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Skilte og afmærkning langs ruten 1 Detektering af cyklister 1 Detektering af cyklister 1 Detektering af cyklister På hele strækningen vil der blive lavet ændringer i højre side af vejen, da det er her letbanen kommer til at ligge På denne del af strækningen skifter placeringen af letbanen lidt fra side til side På de første 200 meter er den i højre side og det er derfor her der vil blive lavet de største ændringer i forhold til i dag Herfra og frem til Vejlegårdsvej vil den være placeret i venstre side og det er derfor her der vil blive lavet flest ændringer Ved krydsningen under jernbanen vil der dog blive lavet ændringer i begge sider Fra Vejlegårdsvej til kommunegrænsen vil der blive lavet ændringer i højre side grundet letbanens placering Umiddelbart før kommunegrænsen, hvor letbanen kører op til Ishøj Strandvej vil cykelstien skulle krydse letbanen Dette bør gøres ude af niveau