Udkast til tillægsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 2)

Transkript

1 Udkast til tillægsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 2) Forpligtelse om at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect 25. april 2018 INTRODUKTION 1

2 Afgørelse I medfør af 40, stk. 1 og 41, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven) samt afgørelse af 28. oktober 2016 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet træffer Erhvervsstyrelsen følgende tillægsafgørelse: Lycamobile Denmark ApS (herefter Lycamobile) pålægges i medfør af telelovens 41, stk. 1, følgende forpligtelse på engrosmarkedet for mobilterminering: Forpligtelse til at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IPinterconnect med henblik på terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet, jf. 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 3. Denne tillægsafgørelse og dermed de forpligtelser, som Lycamobile herved bliver pålagt træder i kraft den 1. januar Alle forpligtelser pålagt i afgørelse af 28. oktober 2016 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (herefter 2016-afgørelsen) opretholdes. I nærværende tillægsafgørelse pålægges Lycamobile at stille et nyt netadgangsprodukt til rådighed. 1 Lycamobile forpligtelser om ikke-diskrimination og transparens som fastlagt i afgørelsen finder tilsvarende anvendelse på det nye netadgangsprodukt. Det samme gør sig gældende for forpligtelsen om priskontrol, dog med den undtagelse, at der ikke fastsættes engrospriser for opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet 2 ved udveksling af taleopkald via IP-interconnect. Fremover skal selskaberne afholde egne udgifter i forbindelse med udveksling af taleopkald via IP-interconnect. Erhvervsstyrelsen skal særligt henlede opmærksomheden på, at styrelsen med denne tillægsafgørelse ikke vil beregne omkostninger til opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet ved udveksling af taleopkald via IP-interconnect og i tilknytning hertil fastsatte engrospriser herfor. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der på tværs af selskaberne er sammenfaldende ønsker om at udveksle taleopkald, hvorfor styrelsen vurderer, at hvert selskab kan afholde egne udgifter forbundet hermed. Såfremt branchen har kommentarer til dette, bedes dette oplyses i forbindelse med høringen. Erhvervsstyrelsen meddeler Lycamobile, som den direkte forpligtede adressat, om nærværende afgørelse. For så vidt angår øvrige berørte udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, vil underretningen om afgørelsen ske ved offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, jf. telelovens 41, stk Adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect med henblik på terminering i Lycamobiles mobilnet. 2 Tabel 2 i afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Lycamobiles mobilnet for 2018 INTRODUKTION 2

3 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens tillægsafgørelse kan påklages til Teleklagenævnet i Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, tlf.: , tkn@naevneneshus.dk En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. INTRODUKTION 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund og hjemmel for afgørelsen Sagens omdrejningspunkt Konkurrencesituationen Teknisk baggrund Oplysninger fra selskaberne Telenors klage Yderligere oplysninger indhentet til brug for afgørelsen Vurdering af konkurrencesituationen Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser Forpligtelse og begrundelse Forpligtelse om netadgang Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til netadgang Begrundelse for forpligtelse om at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect INTRODUKTION 4

5 1. Introduktion 1.1. Baggrund og hjemmel for afgørelsen Erhvervsstyrelsen har i medfør af telelovens 37 gennemført en markedsundersøgelse af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (fremover engrosmarkedet for mobilterminering) og traf på baggrund heraf den 28. oktober 2016 endelige afgørelser over for TDC, Telenor, Telia, Hi3G, Lycamobile og Mundio Mobile 3 på dette marked. Afgørelsen pålægger selskaberne en række forpligtelser efter telelovens 41-46, heriblandt en forpligtelse om netadgang. Engrosmarkedet for mobilterminering er i 2016-afgørelserne afgrænset ud fra princippet om teknologineutralitet, således at samtlige typer af radiokommunikationstjenester er omfattet, herunder 2G, 3G og 4G (VoLTE 4 og WiFi calling 5 ). Princippet om teknologineutralitet indebærer, at en enkelt teknologi ikke fremmes i forhold til andre. Heraf kan udledes, at der som udgangspunkt gælder et princip om, at der ikke bør ske en differentiering af forpligtelser afhængig af den anvendte teknologi. Udgangspunktet er således, at alle produkter på et marked pålægges samme forpligtelser. Imidlertid kan der ud fra proportionalitetshensyn, jf. Kommissionens Explanatory Note tilhørende Kommissionens henstilling om relevante markeder 6, tages hensyn til, at forpligtelser ikke bør være mere indgribende, end de formål de skal fremme. Det er derfor i udgangspunktet ikke afgørende, hvilken konkret teknologi der anvendes til produktion af de givne produkter. Ifølge netadgangsforpligtelsens ordlyd i 2016-afgørelserne skal det pågældende selskab tilbyde et netadgangsprodukt, som giver adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald med henblik på terminering i selskabets mobilnet. Derudover indeholder netadgangsforpligtelsen en række mere specificerede forpligtelser. Blandt andet stilles der krav til den forpligtede udbyder om at tilbyde fysisk eller logisk sammenkobling af kommunikationsnet eller netfaciliteter, der gør adgangen til at terminere taleopkald i den forpligtede udbyders mobilnet reel. Herudover skal den forpligtede udbyder tilbyde fri adgang til tjenester, herunder tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for interoperabiliteten af tjenesterne. Fri adgang vil i denne sammenhæng sige, at disse tjenester følger med som led i den indgåede aftale om netadgang og ikke prissættes særskilt. Erhvervsstyrelsen modtog den 6. marts 2017 en klage fra Telenor over, at TDC ifølge Telenor ikke overholder selskabets forpligtelser på engrosmarkedet for mobilterminering. Telenor anfører, at selskabet siden 2014 har forsøgt at indgå aftale med TDC om at modernisere de to selskabers indbyrdes samtrafikforbindelse til mobiltrafik ved at bruge nyere IP/pakkekoblet teknologi (IP-interconnect) i stedet for den nuværende 3 Nu Vectone Mobile ApS under tvangsopløsning herefter blot Vectone 4 Voice over LTE 5 Hvor fremføringen af et opkald gør brug af et tilgængeligt trådløst netværk (WiFi). 6 Side 14 i Explanatory Note accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and Service Markets SEC(2007)1483. INTRODUKTION 5

6 kredsløbskoblede teknologi (TDM), som Telenor selv er i gang med at udfase. TDC s fremsendte den 29. marts selskabets bemærkninger til Telenors klage. Her bekræfter TDC, at Telenor og TDC bilateralt har drøftet mulighederne for at foretage udveksling af trafik via IP-interconnect siden 2014, og at parterne er enige om, at trafikudvekslingen på sigt skal omlægges til IP-interconnect. TDC oplyser, at grunden til at selskabet ikke tilbyder udveksling af trafik via IPinterconnect er, at en sådan omlægning på nuværende tidspunkt vil være bekostelig for TDC. TDC vurderer, at en omlægning af samtrafikken mellem TDC s mobilnet og de tre øvrige mobiloperatørers mobilnet til IP-interconnect vil koste TDC [ ], samt at det, hvis det alene drejer sig om udveksling af trafik med Telenor, vil det koste TDC [ ]. Hertil kommer TDC s eget arbejde i projektet. TDC er dog indstillet på at gennemføre omlægningen mod en betaling [ ]. På baggrund af Telenors klage igangsatte Erhvervsstyrelsen en proces med henblik på at træffe afgørelse i klagesagen. I forbindelse hermed nåede styrelsen frem til, at det vil være uhensigtsmæssigt at træffe en afgørelse, der alene vedrørte to selskaber på et marked, hvor flere selskaber er gensidigt og symmetrisk reguleret. Klagen gav således styrelsen anledning til at undersøge, hvordan selskaberne på markedet agere i forhold til at modtage/terminere taleopkald via IP-interconnect. Den 30. august 2017 sendte Erhvervsstyrelsen en orientering ud til de regulerede mobilselskaber om, at styrelsen igangsatte en undersøgelse på engrosmarkedet for mobilterminering med henblik på eventuelt at træffe tillægsafgørelser over for de regulerede mobilselskaber. Styrelsen ville undersøge, om selskaberne i tillæg til anvendelsen af den nuværende kredsløbskoblede teknologi skulle forpligtes til at tilbyde at modtage opkald via IP-interconnect med henblik på terminering af taleopkald i deres respektive mobilnet. Derudover har Erhvervsstyrelsen i løbet af januar og februar 2018 afholdt møder med Hi3G, TDC, Telia og Telenor med henblik på at få skitseret de problemstillinger, selskaberne oplever, som henholdsvis modtagende og afsendende selskab i forbindelse med udveksling af taleopkald via IP-interconnect. Selskaberne har ved disse møder uddybet hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser en forpligtelse til at tilbyde IPinterconnect vil have. Nærværende tillægsafgørelse træffes med hjemmel i telelovens 37, stk. 2, hvorefter styrelsen træffer afgørelser, når det er nødvendigt på baggrund af udviklingen i de markedsmæssige eller faktiske forhold. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de data, der ligger til grund for 2016-afgørelserne, herunder SMP-udpegningen af TDC, Telenor, Telia, Hi3G, Lycamobile og Mundio, fortsat er aktuelle og retvisende. Erhvervsstyrelsen har i fornødent omfang indhentet yderligere oplysninger til brug for afgørelsen, som beskrevet i det følgende Sagens omdrejningspunkt Hi3G, Telia og Telenor ønsker at kunne aflevere taleopkald til TDC via IP-interconnect på engrosmarkedet for mobilterminering. De tre selskaber ser samstemmende et behov for en reguleret adgang, således at teleselskaber pålægges at tilbyde at modtage (og terminere) taleopkald via IP-interconnect. TDC mener dog ikke, at selskabet i medfør af 2016-markedsafgørelsen er forpligtet til at modtage taleopkald via IP-interconnect, og selskabet ser ikke behovet for reguleret adgang. I stedet finder TDC, at det bør være op til selskaberne selv at bestemme det rette tidspunkt for at implementere muligheden for INTRODUKTION 6

7 aflevering af taleopkald via IP-interconnect. Der findes i udgangspunktet to forskellige grænseflader til udveksling af taleopkald; 1) den kredsløbskoblede TDM (Time Division Multiplex), som traditionelt er blevet benyttet, og 2) den nyere pakkekoblede IP-løsning (IP-interconnect). På engrosmarkedet for mobilterminering er selskaberne ikke pålagt at anvende specifikke grænsefladeprotokoller (TDM eller IP-interconnect) i forbindelse med modtagelse af taleopkald fra andre teleselskaber med henblik på terminering i selskabernes respektive mobilnet. Forpligtelsen om netadgang i markedsafgørelser på engrosmarkedet for mobilterminering fra 2016 adskiller sig således fra udformningen af netadgangsforpligtelsen i Erhvervsstyrelsens afgørelser på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 1 herefter fastnettermineringsmarkedet) som blev truffet 2. juni I afgørelserne på fastnettermineringsmarkedet pålægges de regulerede selskaber at tilbyde adgang til aflevering af opkaldstrafik på specifikke vilkår via TDM/SS7 7 og/eller IP-interconnect afhængigt af, om selskaberne tilbyder egne detailkunder analog telefoni (PSTN) og/eller VoIP-telefoni (IP-interconnect) i eget fastnet. Mange selskaber på fastnettermineringsmarkedet er således specifikt pålagt at tilbyde at modtage taleopkald via IP-interconnect, fordi selskaberne tilbyder VoIP-telefoni til detailkunder i eget net. Sondringen mellem henholdsvis analog fastnettelefoni og VoIP-fastnettelefoni er ikke anvendelig på engrosmarkedet for mobilterminering, da detailkunderne på dette marked ikke på samme måde kan opdeles i henholdsvis analog- og VoIP-telefonikunder. Her er det mobiltelefonens tekniske specifikationer samt hvilken type mobilnet, der er tilgængeligt (fx 3G eller 4G), som er bestemmende for hvilken forbindelse, der benyttes til fremføring af trafikken mod det modtagende selskabs samtrafikpunkt og samtidig også hvilke tjenester (fx HD Voice), der kan tilbydes den enkelte kunde. Derfor har Erhvervsstyrelsen i markedsafgørelser på engrosmarkedet for mobilterminering fra 2016 i modsætning til på fastnettermineringsmarkedet ikke forholdt sig specifikt til hvilken grænseflade (TDM eller IP-interconnect), selskaberne skal tilbyde, når det enkelte selskab modtager taleopkald på engrosmarkedet for mobilterminering. Dette forhold har ikke tidligere medført reaktioner fra selskaberne på markedet. 7 Fremover blot benævnt TDM INTRODUKTION 7

8 2. Konkurrencesituationen I dette afsnit vil der indledningsvis være en beskrivelse af den tekniske baggrund, som forklarer udviklingen mod stadigt mere avancerede databaserede tjenester på engrosmarkedet for mobilterminering. I forlængelse af dette præsenteres selskabernes bemærkninger, hvorefter Erhvervsstyrelsen vurderer konkurrencesituationen på markedet. Afslutningsvis tages der stilling til proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser Teknisk baggrund Behovet for at kunne aflevere taleopkald via IP-interconnect relaterer sig til den teknologiske udvikling, som går i retning af, at mobilnettene understøtter brug af nye tjenester og overførsel af stadig større mængder data. Da 3G-nettene blev etableret, suppleredes de eksisterende 2G-net med kapacitet til databaserede tjenester, idet 2G-nettene overvejende kunne håndtere basale og ikke særligt datakrævende tjenester, såsom opkald, sms og mms. Introduktionen af 3G-net bevirkede, at nettene kunne håndtere større mængder af data, og detailkunder fik dermed lettere adgang til hjemmesider, videoer og musik via deres mobiltelefon eller tablet. Datakapaciteten var dog fortsat ikke større, end at fx hjemmesider blev designet specifikt til mobilbrug. Opgradering af nettene til 4G-teknologien og 4G LTE (downloadhastighed på op til 100 Mbit/s) har betydet, at detailkunder nu kan drage fordel af langt mere avancerede tjenester som HD Voice og video-baserede opkald, der ud over at byde på en højere kvalitet også giver mulighed for en mere effektiv udnyttelse af mobilnettet samt lavere omkostninger (og dermed pris). Flere selskaber har åbnet for, at detailkunder internt i selskabernes respektive mobilnet kan benytte sig af disse muligheder. For at tjenester som HD Voice og dermed 4G med LTE-funktionaliteten kan fungere på tværs af selskabernes net, forudsætter det i udgangspunktet et all-ip net, og dermed også, at selve afleveringen af et taleopkald foregår via IP-interconnect, således at kvaliteten og effektiviteten af tjenesten opretholdes. Dette lader sig ikke gøre, hvis ét selskab anvender en teknologi betegnet TDM, som benyttes til udveksling af taletrafik i PSTNnet (fastnet) samt i de første generationer af mobilnet. Såfremt et eller flere af de passerede net er TDM-baseret, vil opkaldet på disse strækninger blive konverteret til TDM med kvalitetsreduktion til følge. Det vil dog i denne situation ofte være muligt stadigt at opretholde en højere effektivitet i netudnyttelsen i den del af nettet, som anvender IPprotokollen, men selve opkaldet vil ikke kunne gennemføres med en kvalitet svarende til HD Voice. Der er forskellige måder, hvorpå IP-interconnect mellem udbyderes mobilnet kan foregå, fx: a) Via et fast kredsløb mellem en server/router i hvert af de enkelte net, b) via ét forbindelsespunkt (én konverteringsnode) hvortil alle de relevante net er tilkoblet (i princippet via hver sit faste kredsløb). I dette tilfælde skal de enkelte net kun tilpasses til forbindelsespunktets opsætning og ikke til et større antal forskellige net, KONKURRENCESITUATIONEN 8

9 c) via internettet, som stiller billig konnektivitet til rådighed, men samtidig indebærer udfordringer hvad angår alle-til-alle tilpasning, forsinkelser (latency), kvalitet og sikkerhed/fortrolighed, eller d) via IPX (IP exchange) som udgør et managed IP-transportnet (evt. stillet til rådighed af en uafhængig tredjepart) til sammenkobling af bl.a. IP-baserede mobilnet med henblik på bl.a. at opnå simplere tilpasning (interoperabilitet, dvs. en form for udbygget model b), sikring af QoS samt sikkerhed. Styrelsen har fået oplyst, at flere selskaber allerede er langt i processen med at optimere deres mobilnet ved at gå fra kredsløbsbaserede net (hvor en forbindelse holdes åben hele tiden under et opkald, uanset om der tales eller ej) til nyere pakkekoblede net (hvor kun talen sendes i pakker, hvorved der spares kapacitet i nettet). Dette skyldes ikke kun et ønske om at kunne tilbyde de omtalte databaserede tjenester, men motiveres også af, at der er væsentlige besparelser forbundet ved at foretage en omlægning til et IP-baseret net. Flere selskaber har således oplyst, at de ved overgang til IP-interconnect tillige forventer at kunne reducere deres omkostninger i forbindelse med selve udvekslingen af samtrafik set i forhold til omkostningerne ved benyttelse af TDM-interconnect Oplysninger fra selskaberne I det følgende gennemgås selskabernes oplysninger startende med klagen fra Telenor (den 6. marts 2017) om, at TDC afviser Telenors anmodning om at aflevere taleopkald via IP-interconnect til TDC. Efterfølgende har styrelsen modtaget yderligere information fra alle MNO erne 8 på det danske marked. Den 30. august 2017 sendte styrelsen en orientering om undersøgelse på engrosmarkedet for mobilterminering ud til de regulerede teleselskaber med henblik på eventuelt at træffe tillægsafgørelser. I forbindelse med orienteringen bad styrelsen tillige om selskabernes eventuelle bemærkninger hertil. Formålet med at bede om selskabernes eventuelle bemærkninger var at få en vurdering af, om selskaberne i tillæg til anvendelsen af den nuværende kredsløbskoblede teknologi skal forpligtes til at tilbyde at modtage taleopkald via IP-interconnect. Styrelsen har efterfølgende modtaget bemærkninger fra Hi3G, Vectone, TDC, Telia og Telenor. Endelig har styrelsen som nævnt i januar og februar 2018 afholdt møder med TDC, Telenor, Telia og Hi3G, hvor selskaberne har haft lejlighed til at uddybe hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser en forpligtelse til at tilbyde IP-interconnect vil have. Tilkendegivelser fra selskaberne vil blive gennemgået i det følgende Telenors klage Telenor har i forbindelse med sin klage af 6. marts 2017 oplyst, at TDC gentagne gange siden 2014 har afvist anmodninger fra Telenor om at indgå aftale om at modernisere de to selskabers indbyrdes samtrafikforbindelse til mobiltrafik. Dette er ifølge Telenor i strid med TDC s forpligtelse om henholdsvis netadgang og ikke-diskrimination, som er pålagt TDC i medfør af markedsafgørelsen af 28. oktober I relation til spørgsmålet om TDC s netadgangsforpligtelse henviser Telenor bl.a. til, at reguleringen på engrosmarkedet for mobilterminering bør følge de samme overordnede retningslinjer, som gælder på fastnettermineringsmarkedet, hvor TDC og de øvrige re- 8 Mobilnetoperatørerne TDC, Telia, Telenor og Hi3G KONKURRENCESITUATIONEN 9

10 gulerede selskaber eksplicit er pålagt at give adgang til aflevering af opkaldstrafik til andre operatører via IP-Interconnect i det omfang, selskaberne selv har VoIPdetailkunder i eget fastnet. Det samme princip bør ifølge Telenor gælde for mobilterminering i det omfang, TDC har detailkunder tilsluttet VoIP-tjenester i TDC s eget mobilnet. Telenor anfører, at selskabets anmodning over for TDC om samtrafik ved brug af IP/pakkekoblet teknologi udgør en rimelig, forholdsmæssig og berettiget anmodning, som TDC ikke kan afvise. Til støtte herfor anfører Telenor, at IP-baserede forbindelser netop er fundamentet for introduktionen og udbredelsen af en række nyere tjenester og dermed for Telenors mulighed for at agere konkurrencemæssigt på detailmarkedet og tilbyde nye tjenester, som også fungerer på tværs af mobilnettene. Telenor henviser i den forbindelse til, at højkvalitetstale (HD Voice) alene er understøttet på IP-baserede forbindelser, og at HD-Voice (selvom introduceret i både TDC s og Telenors net) ikke er understøttet på kald, der krydser TDC s og Telenors net på nuværende kredsløbskoblede TDM-forbindelser. Tilsvarende anfører Telenor, at fundamentet for effektiv udveksling af opkald baseret på WiFi calling og HD Voice ligeledes er baseret på IP- Interconnect. Ifølge Telenor er selskabet således uden en mere moderniseret samtrafikaftale med TDC henvist til at foretage ineffektive investeringer i forældet TDMteknologi, herunder i særlige funktionelt begrænsede TDM IP-gateways. Telenor fremhæver desuden i forbindelse med sin klage, at Telenor og Hi3G er i færd med at implementere udveksling af taleopkald via IP-interconnect, samt at Telenor og Telia ligeledes har en fælles forståelse for behovet for snarlig omlægning fra TDM til IP-interconnect. Telenor anfører tillige, at TDC s afvisninger af Telenors anmodninger om indgåelse af en aftale om IP-Interconnect udgør en overtrædelse af TDC s forpligtelse til ikkediskrimination. Telenor henviser til støtte herfor bl.a. til, at TDC tilbyder MVNOselskaber 9 SIP-aftaler, hvorved disse gives adgang til TDC s og andres net via IPgrænsefladen og dermed gives mulighed for at levere avancerede konvergensløsninger på tværs af mobil og VoIP-løsninger, og at Telenor ikke har adgang til samme fordele og tværgående konvergensløsninger via den nuværende kredsløbskoblede grænseflade. Telenor finder, at TDC diskriminerer Telenor, idet selskabet selv udbyder adgang til HD-Voice-terminering af opkald til egne detailkunder, (on-net kald) og samtidig i praksis forhindrer andre selskaber i at få termineret HD-Voice-kald til TDC s detailkunder. Endelig henviser Telenor til, at TDC Norge har indgået SIP-I (SS7 via IP) aftale med Telenor i Norge 10, men at den fysiske SIP-I udveksling finder sted mellem TDC Danmark og Telenor Norge, idet TDC s mobilforretning i Norge teknisk set håndteres fra Danmark. TDC har ved af 29. marts 2017 i forhold til Telenors klage oplyst, at Telenor og TDC siden 2014 bilateralt alene har drøftet mulighederne for at foretage udveksling af opkaldstrafik via IP-Interconnect, og at parterne ifølge TDC er enige om, at trafikudvekslingen på sigt skal omlægges til IP-interconnect ved brug af en eller flere af SIPprotokollerne. 9 Mobile Virtual Network Operator 10 Telenor skriver i sin klage af 6. marts 2017 TDC, men Erhvervsstyrelsen har antaget, at selskabet rettelig mener Telenor. KONKURRENCESITUATIONEN 10

11 TDC har ikke opfattet Telenors henvendelser som en officiel anmodning, men mere som en opfordring til et samarbejde om omlægning af trafikken i takt med, at det passer begge parter. Dette samarbejde er ifølge TDC allerede etableret. TDC oplyser hertil, at Når TDC ikke aktuelt indgår i planlægningen af omlægning til IP-interconnect skyldes det, at en sådan omlægning på nuværende tidspunkt vil være bekostelig for TDC. En omlægning af samtrafikken mellem TDC s mobilnet og de tre øvrige mobiloperatørers mobilnet til IP-interconnect vil koste TDC [ ], og hvis det alene drejer sig om udveksling af trafik med Telenor, vil det koste TDC [ ]. Hertil kommer eget arbejde i projektet. TDC oplyser endelig, at såfremt det samlet set er mest effektivt at investeringer i udbygning foretages på TDC s side, således at TDC betaler sine leverandører for udbygning af kapacitet til IP-Interconnect med henblik på, at Telenor kan spare omkostninger til udbygning af gateways, så er TDC villig til at indgå en aftale med Telenor herom. TDC er indstillet på at bære en betydelig del af omkostningerne ved omlægningen mod en betaling [ ]. Telenor har ved af 31. marts 2017 fastholdt sit ønske om, at Erhvervsstyrelsen tager stilling til Telenors klage, som ifølge selskabet specifikt vedrører, hvorvidt TDC i medfør af gældende regulering er forpligtet til at indgå en IP-baseret samtrafikaftale med Telenor på regulerede vilkår. Telenor oplyser i den forbindelse bl.a., at Telenor anser det for at være en bevidst og åbenlys fejlslutning, når TDC sidestiller en accept om at indgå en samtrafikaftale mod betaling af 1 DKKm med en imødekommelse af en anmodning om indgåelse af IPbaseret samtrafik på regulerede vilkår. Ifølge Telenor er der tale om ublu, ensidige priskrav for indgåelse af samtrafik. Ved af 7. april 2017 har TDC afgivet yderligere bemærkninger til den oprindelige klage fra Telenor. Heraf fremgår, at TDC hverken finder, at det aktualiserede forhold er en standardydelse, som TDC skal tilbyde i henhold til markedsafgørelsen på engrosmarkedet for mobilterminering, eller at forholdet udgør en rimelig anmodning. TDC finder endelig ikke at have handlet i strid med selskabets forpligtelse til ikkediskrimination. Til støtte for TDC s påstand om, at forholdet ikke er en ydelse, som TDC skal tilbyde efter selskabets standardtilbud til LRAIC-fastsatte priser, anfører TDC: Der ikke i markedsafgørelsen på marked 2 noget krav om, at TDC skal stille flere/andre grænseflader til rådighed. Såfremt Erhvervsstyrelsen havde fundet det nødvendigt, at stille krav om, at TDC skal tilbyde samtrafik via en IP-grænseflade, havde det været naturligt, at kravet fremgår af markedsafgørelsen. [ ] Efter markedsafgørelsen skal TDC stille en grænseflade til rådighed, der giver mulighed for at terminere trafik til TDC s mobilkunder. Denne grænseflade stiller TDC iht. selskabets standardtilbud til rådighed i form af SS7-grænsefladen. Der kan således ifølge TDC ikke indfortolkes nogen forpligtelse for TDC på engrosmarkedet for mobilterminering til at stille en IPgrænseflade til rådighed. Til støtte for TDC s påstand om, at forholdet ikke udgør en rimelig anmodning, henviser TDC til markedsafgørelsen, hvoraf det fremgår, at TDC skal imødekomme rimelige anmodninger, men at dette ikke skal ske uden, at selskabet får omkostningsmæssig dækning for de ekstra omkostninger, som anmodningen vil indebære. TDC anfører, at selskabet ikke har afvist nogen anmodning fra Telenor, men på baggrund af den aktuelle klagesag har fremsat et specifikt tilbud til Telenor om at implementere terminering KONKURRENCESITUATIONEN 11

12 via IP-grænsefladen mod, at Telenor dækker dele af omkostningerne hertil. TDC oplyser, at selskabet med det fremsatte tilbud ikke får fuld dækning for samtlige omkostninger, der er forbundet med at imødekomme anmodningen. Generelt oplyser TDC, at selskabet er indstillet på, at der på sigt skal kunne termineres via IP-grænsefladen i TDC s mobilnet, idet TDC også selv er interesseret i at kunne tilbyde denne funktionalitet til egne detailkunder i eksterne net. Det er imidlertid et spørgsmål om ressourcer og timing. TDC bemærker i den forbindelse, at Telenors beskrivelse af selskabets dialog med øvrige operatører viser et tilsvarende billede, nemlig at der opnås tilpassede aftaler i takt med, at det passer de involverede parter. TDC finder således ikke, at det vil udgøre en rimelig anmodning efter markedsafgørelsen, hvis TDC pålægges selv at afholde omkostningerne til terminering via IPgrænsefladen på et tidspunkt, hvor TDC ikke er klar, og hvor den, der anmoder om ændringen, ikke i øvrigt er afskåret fra få termineret taleopkald fra selskabets VoIPkunder. TDC anfører afslutningsvis, at selskabets afvisninger af Telenors anmodninger om indgåelse af en aftale om IP-interconnect ikke udgør et brud på TDC s ikkediskriminationsforpligtelse, idet begrebet terminering alene dækker situationen, hvor trafik udveksles på tværs af net. Der er ifølge TDC ikke tale om terminering, når TDC afleverer et internt kald i eget net, og dette forhold kan således ikke indgå i vurderingen af, om der foreligger brud på ikke-diskriminationsforpligtelsen i forhold til afgørelsen på engrosmarkedet for mobilterminering. Der er ifølge TDC heller ikke tale om tilsvarende forhold, jf. ikke-diskriminationsforpligtelsen, når Telenor sammenligner håndtering af on-net -trafik med terminering af kald fra eksternt net. I forhold til Telenors henvisning til, at TDC over for andre udbydere tilbyder adgang til terminering i mobilnettet via IP-grænsefladen, bemærker TDC: Det er korrekt, at TDC med produktet SIP-MVNO tilbyder en SIP-grænseflade til andre udbydere. TDC stiller her en SIP/SS7 gateway til rådighed for en sådan udbyder, og udbyderen kan gennem denne gateway kommunikere med slutbrugere i TDC s mobilnet, i TDC s fastnet og for så vidt også i andre mobil- og fastnet. Når TDC tilbyder SIP-grænsefladen betyder det at udbyderen ikke behøver at investere i udstyr eller viden til at benytte SS7. Grænsefladen giver ikke mulighed for at terminere trafik i HD-Voice kvalitet til slutbrugere i TDC s mobilnet. Det er ikke det, der menes med avancerede konvergensløsninger på tværs af mobil og VoIP-løsninger. Med denne sætning henvises til at SIP- MVNO udbyderen, i modsætning til en gensælger, har kontrol over både originerende og terminerende kald fra og til hans kunder i TDC s mobilnet og derfor kan implementere løsninger, hvor f.eks. mobilterminaler indgår i en fælles lokalnummerplan. Den anvendte SIP-MVNO løsning svarer således ikke til Telenors anmodning om terminering af IP-trafik med overføring af HD-tale kvalitet. Telenor har i øvrigt naturligvis som MNO mindst de samme muligheder [som en] 11 for at bygge tilsvarende konvergensløsninger som en SIP-MVNO har Yderligere oplysninger indhentet til brug for afgørelsen Som nævnt ovenfor har Erhvervsstyrelsen i august 2017 udsendt en orientering om undersøgelsen på engrosmarkedet for mobilterminering. Derudover har styrelsen i januar og februar 2018 afholdt møder med TDC, Telenor, Telia og Hi3G om tekniske og øko- 11 Erhvervsstyrelsen finder, at denne tekstdel af forståelsesmæssige årsager bør udelades. KONKURRENCESITUATIONEN 12

13 nomiske konsekvenser forbundet med en forpligtelse om at skulle tilbyde adgang til at aflevere taleopkald via IP-interconnect. Tilkendegivelser fra selskaberne vil blive gennemgået i det følgende. Hi3G, Telenor og Telia oplyser, at de stiller sig uforstående over for, at TDC ikke mener at være forpligtet til at skulle understøtte IP-/pakkekoblet udveksling af taleopkald, da alle fire mobilnetoperatører i forvejen understøtter IP-baserede tjenester i egne net. Hi3G, Telenor og Telia fremhæver desuden, at de enten har eller er tæt på at have etableret IP-baseret udveksling af taleopkald med hinanden. Således anvender Hi3G allerede IP-interconnect i grænsefladen mod Telia, ligesom en lignende løsning er ved at blive implementeret med Telenor. Ligeledes oplyser Telia, at en aftale om IP-interconnect med Telenor er ved at være på plads. Telia påpeger, at selskabet oplever udfordringer i forhold til udveksling af IP- /pakkekoblede taleopkald med TDC. Det er Telias vurdering, at TDC s tilgang til en sådan udveksling af taleopkald er et problem for såvel konkurrencen mellem de forskellige teleudbydere i det danske marked som for udviklingen og implementeringen af nye tjenester til gavn for detailkunderne. Telenor finder tilsvarende, at selskaberne hænger fast i forældet TDM-udstyr, som hæmmer den teknologiske udvikling og selskabernes muligheder for at agere agilt i et fortsat mere konkurrenceudsat marked. Hi3G, Telenor og Telia anfører endvidere, at udveksling af taleopkald via IPinterconnect vil medføre betydelige besparelser i form af udfasning af eksisterende TDM udstyr. Telia oplyser desuden, at manglende adgang til at aflevere IP-baserede taleopkald, har forskellige uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser. Hvis nye IP-baserede mobilcentraler skal kunne håndtere TDM-opkald, vil det kræve tilpasninger, som Telia ønsker at undgå. Ved overgang til all-ip vil det ikke længere være nødvendigt for Telia at betale for support til TDM-udstyr, ligesom selskabet internt vil kunne spare omkostninger til ressourcer, som udelukkende beskæftiger sig med TDM-teknologi. Telia påpeger endvidere, at eksterne partnere, som Telia bruger til support af TDM, inden for en kort årrække forventer at lukke ned for TDM-support, hvorfor selskabet selv skal til at finde yderlige ressourcer med TDM-kompetencer. Det ser Telia som en udfordring, da der ifølge Telia ikke længere uddannes ingeniører med TDM-kompetencer. Ud over nødvendigheden af at kunne aflevere taleopkald via IP-interconnect, understreger Hi3G, Telenor og Telia vigtigheden af, at det skal være muligt at afvise at modtage taleopkald via TDM, da selskaberne ellers fortsat skal benytte TDM-udstyr i selskabernes samtrafikpunkter til modtagelsen af taleopkald. På den baggrund ønsker selskaberne, at reguleringen også understøtter, at selskaber, der ønsker at udfase TDM-udstyr, kan varsle, at de ikke længere tilbyder at modtage taleopkald via TDM. Telenor tilføjer, at udveksling af taleopkald via IP-interconnect er de facto-standarden for alle nye sammenkoblinger af net, hvorfor en fastholdelse af en forpligtelse til udveksling af taletrafik via TDM ikke længere er proportional. Telenor fremhæver desuden, at adgang til udveksling af samtrafik på IP er en forudsætning for at detailkunderne kan få glæde af nye tjenester som HD-Voice på tværs af selskaberne, samt at manglende adgang til samtrafik baseret på IP-interconnect er en høj adgangsbarriere for nye spillere på markedet. KONKURRENCESITUATIONEN 13

14 Hi3G oplyser, at en implementeringsfase på tre måneder efter deres vurdering vil være tilstrækkelig for et selskab i forhold til at etablere en løsning, der kan håndtere at modtage taleopkald via IP-interconnect. Telenor mener, at dette er forskelligt fra selskab til selskab afhængig af et mobilnets opbygning, men at det er Telenors forståelse, at de øvrige selskaber allerede er langt med udviklingen. Vectone oplyser, at selskabet for øjeblikket kun bruger pakkekoblet teknologi til data ikke til taleopkald. Derfor tilbyder selskabet ikke HD-Voice, WiFi calling eller VoLTE tjenester. TDC oplyser, at selskabet har særdeles vanskeligt ved at se, at kriterierne for at pålægge ex ante-regulering skulle være opfyldte. TDC mener, at problemet vil kunne løses på kommercielle vilkår, og at man derfor maksimalt alene vil opnå en antageligt beskeden fremskyndelse af tidspunktet for etablering af IP-samtrafik, såfremt der træffes tillægsafgørelser, der pålægger mobilselskaberne at tilbyde terminering via IP-teknologi. For TDC handler det således i bund og grund om timing. TDC oplyser endvidere, at selskabet har erklæret sig villig til at implementere samtrafik over IP-grænsefladen. For TDC vil en etablering i starten af 2017 imidlertid og som tidligere oplyst over for styrelsen medføre omkostninger, der kan undgås ved at udskyde implementeringen. TDC har tilbudt at medvirke til skiftet allerede nu, mod at Telenor medvirker til en delvis dækning af TDC s omkostninger i eget net. Dette har Telenor afvist, hvorfor TDC stiller spørgsmålstegn ved, hvor store besparelser der reelt er tale om, når sådan et tilbud afvises. TDC har oplyst Erhvervsstyrelsen om, at selskabet for øjeblikket er ved at undersøge muligheden for at omlægge selskabets mobilnet så samtrafik kan gennemføres via all- IP inden udgangen af Ifølge TDC vil det i så fald overflødiggøre en evt. afgørelse om at tilbyde at modtage taleopkald via IP-interconnect, da problemstillingen da vil være elimineret. TDC påpeger i forlængelse heraf, at hvis selskabet på kort sigt forpligtes til at tilbyde at modtage taleopkald via IP-interconnect, så vil udgifterne forbundet med at få implementeret en sådan løsning betyde, at TDC vil have færre midler til at omlægge selskabets mobilnet til all-ip inden udgangen af 2018, hvorfor en sådan omlægning vil kunne blive forsinket. Endelig oplyser TDC at have tilbudt Telenor en plan, hvori samtrafikken mellem de to parters mobilnet omlægges til SIP samtrafik i Q Vurdering af konkurrencesituationen Når Erhvervsstyrelsen udarbejder markedsafgørelser og i forbindelse hermed vurderer konkurrencesituationen på et givent marked, sker det med afsæt i retningslinjer, som beskrevet i teleloven. I bemærkningerne til telelovens kapitel 1 om lovens formål og definitioner fremgår det blandt andet, at målene for telepolitikken er at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til 37 stk. 2 vedrørende undersøgelser af konkurrencesituationen, at IT- og Telestyrelsen 12 foretager opdateringer og revurderinger af allerede gennemførte markedsundersøgelser når IT- og Telestyrelsen vurderer, at væsentlige ændringer i markedsforholdene eller den tekniske udvikling eller lignende, der har betydning for markedsafgørelsen, tilsiger, at der kan være behov for at foretage 12 Nu Erhvervsstyrelsen KONKURRENCESITUATIONEN 14

15 sådanne opdaterede markedsundersøgelser. Erhvervsstyrelsen skal således via sine markedsafgørelser sørge for, at en eventuel regulering er med til at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, ligesom styrelsen kan foretage opdateringer af gennemførte markedsundersøgelser, når denne vurdere, at den tekniske udvikling tilsiger dette. Som beskrevet i 2016-afgørelserne er det danske detailmarked for mobiltelefoni præget af intens konkurrence på både detail- og erhvervsmarkedet. Der er tale om et modent marked, hvilket vil sige, at teleselskaberne for at få nye kunder i høj grad skal erobre disse fra konkurrerende teleselskaber. Markeder præget af intens konkurrence har typisk lave priser, og en oversigt fra 2016 udarbejdet af Verdensbanken 13 viser da også, at Danmark er det fjerde billigste land i verden at eje en mobiltelefon i (målt som procent af indkomst). Udover detailpriser har teleselskaberne derfor stort fokus på omkostningsoptimering i deres respektive mobilnet. Telia, Telenor og Hi3G peger tilsammen på en række forhold, som selskaberne mener, skaber problemer for konkurrencen på markedet. Overordnet set peges der på, at afgørelserne gør det muligt for et enkelt teleselskab at fastholde de øvrige selskaber i at benytte (forældet) TDM-udstyr. Så ud over at selskaberne finder, at den nuværende regulering er mere bagud-skuende end fremtidssikret, medfører reguleringen ifølge Telia, Telenor og Hi3G en række problemer til skade for konkurrencen på et i forvejen udsat konkurrencemarked, herunder at: Selskaber ikke kan skifte til all IP baserede netværk, så længe de fortsat skal bibeholde TDM-udstyr i netværket med henblik på at udveksle taleopkald med hinanden, selskaber er nødsaget til at investere i forældet TDM-udstyr, hvorved de ikke opnår de besparelser, som kan opnås ved overgang til IP-interconnect, og selskaber forhindres i at skabe innovation og vækst. Det er Erhvervsstyrelsens forståelse, at teleselskabernes omstilling mod IP-baserede mobilnet allerede er i gang, samt at en central del af optimeringen af teleselskabernes mobilnet består i en omlægning fra de kredsløbsbaserede mobilnet (TDM) til IPbaserede mobilnet. Styrelsen bemærker, at IP-baserede net har større kapacitet, flere udviklingsmuligheder samt i det hele taget fungerer mere effektivt end kredsløbsbaserede løsninger, som tilmed er dyrere i drift og vedligehold. Efter styrelsens vurdering har overgangen til udveksling af taleopkald via IP-interconnect således en væsentlig betydning i forhold til teleselskabernes muligheder for at kunne optimere deres respektive mobilnet. Når taleopkald internt i et teleselskabs mobilnet håndteres via IP, så vil det for selskabet være mere effektivt, hvis taleopkald til detailkunder i andre teleselskabers net også kan afleveres via IP-interconnect i stedet for, at det afleverende teleselskab først selv skal omdanne opkaldet til TDM, inden det afleveres til det modtagende teleselskab. En endelig og fuldstændig overgang til IP-baserede mobilnet forhindres dog ved, at teleselskaber som TDC fortsat kan stille krav om at modtage taleopkald via TDM. Erhvervsstyrelsen finder, at det i det konkrete tilfælde er et konkurrencemæssigt problem på markedet, at den gældende markedsregulering gør det muligt for et enkelt tele KONKURRENCESITUATIONEN 15

16 selskab at fastholde de øvrige teleselskaber i at skulle opretholde forældet teknologi, som flere teleselskaber allerede er kommet langt med at udfase. Styrelsen vurderer derfor samlet set, at den tekniske udvikling på markedet taler for, at det bør være muligt at aflevere taleopkald via IP-interconnect, da det vil bidrage til at løse det konstaterede konkurrenceproblem. Såfremt der ikke træffes en ny afgørelse som sikrer teleselskaberne at kunne aflevere taleopkald via IP-interconnect vil teleselskaber fortsat være nødsaget til at geninvestere i TDM-udstyr for at kunne aflevere taleopkald til TDC. Dette forventes allerede at være tilfældet fra og med første kvartal Telenor har fx anført, at selskabet vil være nødsaget til at foretage ineffektive investeringer i forældet TDM-teknologi, herunder i særlige funktionelt begrænsede TDM IP-gateways, idet selskabets nuværende udstyr står foran en udskiftning. Derudover påpeger Telia, at det ikke kun er selve geninvesteringen, der er problematisk, men også at Telias eksterne partnere lukker ned for support af TDM-udstyr inden for en kort årrække, samt at Telia har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere med kompetencer inden for TDM. Der kan argumenteres for, at vilkårene så længe alle afleverer opkaldstrafik via TDM er ens for teleselskaberne. Det er dog ikke tilfældet, hvis alle teleselskaber på nær TDC udveksler via IP-interconnect med hinanden. Så er det kun i de tilfælde, hvor taleopkald skal afleveres til TDC, at de øvrige teleselskaber omdanner trafikken til TDM, før den afleveres. Hermed kan ét teleselskab fastholde de øvrige selskaber i brugen af forældet teknologi. I takt med at Telia, Telenor og Hi3G får omstillet deres mobilnet til IP, vurderer styrelsen, at deres omkostninger forbundet med at benytte, vedligeholde og geninvestere i TDM-udstyr bliver uforholdsmæssigt store, når udstyret kun skal bruges i begrænset omfang (over for fx TDC). Denne ubalance påvirker konkurrencesituationen på mobilmarkedet negativt, da selskaber som Telia, Telenor og Hi3G derved skal bruge uforholdsmæssigt mange midler på at opretholde forældet teknologi på basis af krav stillet af et enkelt selskab. Dertil kommer, at Telia, Telenor og Hi3G i modsætning til TDC ikke har en fastnettelefoniforretning baseret på et landsdækkende kobbernet, hvorfor de netværksmæssigt ikke på samme måde er forankret i kredsløbsbaserede net. Telia, Telenor og Hi3G har med afsæt i deres mobilnet derfor stærkere incitamenter til at afvikle TDM end TDC, da TDC i højere grad må formodes at have anvendelsesmuligheder for TDM-udstyr internt i selskabet. Det er styrelsens vurdering, at denne forholdsmæssige skævhed mellem på den ene side Telia, Telenor og Hi3G s udgifter til- og på den anden side deres begrænsede brug af TDM, stiller dem dårligere på det i forvejen konkurrenceudsatte mobilmarked. Muligheden for at kunne udveksle taleopkald via IP-interconnect vil samtidig betyde, at teleselskaberne i højere grad kan fokusere på at udvikle innovative tjenester i mere fremtidssikrede net, og derved tage tjenester i brug, som kan skabe værdi på tværs af selskabernes net. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den manglende adgang til at udveksle taleopkald via IP-interconnect udgør en barriere i forhold til, at teleselskaberne kan drive og udvikle deres net og dermed deres forretning optimalt og dermed styrke deres konkurrencemæssige position på markedet. Det er således styrelsens vurdering, at muligheden for at kunne udveksle taleopkald via IP-interconnect vil være til gavn for konkurrencen på markedet, idet det vil styrke teleselskabernes muligheder for at være innovative og skabe mere værdi. KONKURRENCESITUATIONEN 16

17 Ved ikke at træffe en tillægsafgørelse med en forpligtelse om at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect, vil den nuværende regulering understøtte, at ét enkelt teleselskab er i stand til at fastholde andre teleselskaber i at benytte, vedligeholde og geninvestere i forældet TDM-udstyr, som flertallet af teleselskaber er i færd med at udfase. Dette kan endvidere bremse innovationen, da de potentielle udviklingsmuligheder, der ligger i en all IP -infrastruktur, forsinkes, så længe teleselskaberne samtidig skal opretholde TDM-udstyr i deres net. Ovenstående udelukker dog ikke, at selskaber fortsat kan vælge at benytte TDM internt i eget net, fx hvis taleopkald undervejs skal omdannes fra IP til TDM. Det bør således være op til det enkelte selskab at beslutte, hvordan og hvornår selskabet internt vælger at opgradere sit net til at være IP-baseret. For så vidt angår Telenor, Telia og Hi3G s bemærkninger om vigtigheden af at kunne afvise at modtage taleopkald via TDM for at kunne udfase TDM og derved stå stærkere i konkurrencen med de øvrige teleselskaber så er det styrelsens vurdering, at dette allerede kan lade sig gøre via den eksisterende regulering på markedet, hvis man stiller en anden tilsvarende mulighed til rådighed. På baggrund af ovenstående at der styrelsens vurdering, at en forpligtelse til at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect vil kunne imødegå de ovenfor konstaterede konkurrenceproblemer. Derved sikres en regulering, som også fremadrettet understøtter den igangværende udvikling på markedet Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser Erhvervsstyrelsen skal ifølge telelovens 41, stk. 1, jf , afhjælpe konkurrenceproblemerne på et marked ved at pålægge en udbyder med en stærk markedsposition, her Lycamobile, en eller flere forpligtelser som beskrevet i telelovens 42, stk. 2. Det følger af forarbejderne til telelovens 41, stk. 2, at de forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen pålægger en part, skal følge proportionalitetsprincippet og tage udgangspunkt i de konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet. Det fremgår videre, at Erhvervsstyrelsen skal begrunde og beskrive, hvordan den konkret udformede forpligtelse afhjælper, løser eller afbøder de identificerede konkurrenceproblemer på markedet ud fra de hensyn, der er opstillet i teleloven. I henhold til rammedirektivets artikel 8, skal tilsynsmyndighederne i videst muligt omfang sikre en teknologineutral løsning, hvor adgang via den enkelte teknologi ikke fremmes i forhold til andre. Heraf kan udledes, at der som udgangspunkt gælder et princip om, at der ikke bør ske en differentiering af de forpligtelser, der pålægges det enkelte produkt, herunder den enkelte teknologi. Udgangspunktet er således, at alle produkter på et marked pålægges samme forpligtelser. Imidlertid kan der ud fra proportionalitetshensyn, jf. Kommissionens Explanatory Note, tages hensyn til, at forpligtelser ikke bør være mere indgribende, end de formål de skal fremme. Erhvervsstyrelsen vurderer, at det i forhold til de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet er proportionalt at pålægge Lycamobile en forpligtelse til at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect med henblik på terminering i Lycamobiles mobilnet. KONKURRENCESITUATIONEN 17

18 Den nærmere begrundelse for at pålægge Lycamobile forpligtelsen om at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect er beskrevet i afsnit Samlet set er det på baggrund af ovenstående Erhvervsstyrelsens vurdering, at de forpligtelser, som Lycamobile i de følgende i tillæg til de i 2016-afgørelsen hidtil pålagt forpligtelser er proportionale og målrettede til at kompensere for de konstaterede konkurrenceproblemer på engrosmarkedet for mobilterminering. KONKURRENCESITUATIONEN 18

19 3. Forpligtelse og begrundelse 3.1. Forpligtelse om netadgang Regelgrundlag Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens 41, stk. 1, jf. 41, stk. 2, nr. 1, pålægge en SMP-udbyder en forpligtelse om netadgang. Det nærmere indhold af forpligtelsen om netadgang (i det følgende benævnt netadgangsforpligtelsen) er beskrevet i lovens 42. Telelovens 42 danner rammerne for udformningen af netadgangsforpligtelsen. Forpligtelsen udformes af Erhvervsstyrelsen på baggrund af de konkrete forhold, der gælder på markedet, og pålægges SMP-udbyderen med henblik på at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer. Det følger af telelovens 42, stk. 1, at der ved forpligtelse om netadgang forstås en forpligtelse om, at SMP-udbydere skal tilbyde fysisk eller virtuel netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer, tjenester og associerede faciliteter. SMPudbyderen kan herunder pålægges at imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. Bestemmelsen oplister herefter en række elementer, som der kan stilles krav om i en netadgangsforpligtelse. Telelovens 42, stk. 2, fastlægger herefter, hvilke forhold Erhvervsstyrelsen navnlig skal tage hensyn til, når styrelsen fastsætter en netadgangsforpligtelse. Styrelsen skal således bl.a. tage hensyn til, om den igangværende markedsudvikling teknisk og økonomisk gør det muligt at bruge eller installere konkurrerende faciliteter, hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage, og behovet for at sikre den frie konkurrence på længere sigt specielt i form af en økonomisk effektiv infrastrukturbaseret konkurrence Indhold af forpligtelsen til netadgang Lycamobile skal i tillæg til den eksisterende forpligtelse om netadgang i medfør af afgørelsen på marked 2 fra 28. oktober 2016, jf. telelovens 42, stk. 1, 1. punktum, jf. 42, stk. 1, nr. 9 tilbyde følgende netadgangsprodukt: Adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect med henblik på terminering i Lycamobiles mobilnet Begrundelse for forpligtelse om at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect Begrundelsen for at forpligte Lycamobile til at tilbyde adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald via IP-interconnect tager udgangspunkt i de konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har identificeret på engrosmarkedet for mobilterminering jf. afsnit 2.3 om konkurrencesituationen ovenfor. For nuværende kan mobilselskaberne ikke skifte til all IP baserede netværk, fordi de skal bibeholde TDM-udstyr i deres netværk med henblik på at udveksle taleopkald med fx TDC. Selskaberne er derved desuden nødsaget til at vedligeholde og geninvestere i forældet TDM-udstyr, hvorved de ikke opnår de besparelser, som er forbundet med en FORPLIGTELSE OG BEGRUNDELSE 19