Delvis indbetaling af selskabskapital

Transkript

1 Delvis indbetaling af selskabskapital - en gennemgang af de retlige konsekvenser ved brug af reglen Studerende: Louise Løkke Vejleder: Søren Friis Hansen Cand.merc.aud- studiet Copenhagen Business School 2012 Kandidatafhandling, afleveret 2. august 2012 Antal anslag/sider: / 78 sider

2 Indholdsfortegnelse SUMMARY INDLEDNING & PROBLEMFORMULERING INDLEDNING EMNE PROBLEMFORMULERING SYNSVINKEL AFGRÆNSNINGER TEORI METODE Juridisk metode KILDEKRITIK AFHANDLINGENS STRUKTUR AKTIESELSKABSLOVENE FRA 1930 OG EU- RETTENS INDFLYDELSE PÅ DE DANSKE SELSKABSRETLIGE REGLER MULIGHED FOR DELVIS INDBETALING AF SELSKABSKAPITALEN REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING SELSKABSRETLIGE KONSEKVENSER MULIGHED FOR DELVIS INDBETALING AF SELSKABSKAPITALEN BAGGRUND FOR ÆNDRING AF KAPITALKRAVET Anpartsselskaber Aktieselskaber SELSKABSINTERESSENTERNES RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER Kapitalejernes rettigheder og forpligtelser Ledelsens rettigheder og forpligtelser Selskabets rettigheder og forpligtelser LEDELSENS MULIGHEDER VED KAPITALEJERNES MISLIGHOLDELSE MULIGHED FOR MODREGNING Kapitalejerens adgang til modregning Ledelsens adgang til modregning KAPITALTABSREGLEN Baggrund for reglen om kapitaltab Kapitaltab ved delvis indbetaling af selskabskapitalen DELKONKLUSION OVERDRAGELSE AF KAPITALANDELE OVERDRAGELSE AF DELVIS INDBETALT KAPITALANDEL DELKONKLUSION FORÆLDELSE FORÆLDELSESREGLERNE I DANSK RET Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelsesfristernes længde Suspension Absolutte forældelsesfrister Afbrydelse af forældelsen Konsekvenser ved forældelse FORÆLDELSE AF RESTHÆFTELSEN PÅ KAPITALANDELE

3 Forældelseslovens anvendelse Forældelsesfristens længde Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Afbrydelse af forældelsesfristen og konsekvenser ved forældelse DELKONKLUSION SKATTEMÆSSIG BEHANDLING SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF RESTHÆFTELSEN LEDELSENS UNDERSØGELSESPLIGT ANDRE SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER Beregning af avance & tab Selskabets modregning i udbytte DELKONKLUSION REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING SELSKABSLOVENS 33 OG ÅRSREGNSKABSLOVENS 35B BUNDEN KAPITAL PRÆSENTATION I ÅRSREGNSKABET Bruttopræsentation Nettopræsentation Sammenholdelse af de to metoder Bunden kapital PRÆSENTATIONENS BETYDNING FOR ÅRSREGNSKABETS NØGLETAL PRÆSENTATION I RELATION TIL KAPITALTABSREGLEN DELKONKLUSION REVISION OG GOING CONCERN GOING CONCERN VURDERINGEN Ledelsens ansvar Revisors ansvar Revisors rapportering GOING CONCERN I RELATION TIL DELVIS INDBETALT SELSKABSKAPITAL / DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: EU- RETTENS FORRANG BILAG 2: HISTORISK UDVIKLING I DEN SELSKABSRETLIGE REGULERING BILAG 3: OVERDRAGELSE AF FORDRINGER

4 SUMMARY The Danish Companies Act was reformed in 2009, and introduced the option of partly postponing the payment of the company s share capital. The object of this thesis is to take a further look at some of the legal consequenses of the partial payment of the share capital. The focus will be on the consequences in relation to company law, the statute of limitations of the claim on the outstanding share capital, the consequences in relation to tax laws and the accounting treatment and the financial statement presentation. In summary, the legal rights and obligations for the shareholders, according to the Companies Act, are not affected by the partial payment, so their administrative and financial remedies are intact. They loose the right to vote at the annual general assembly, however, if they neglect to pay the remaining debt on the managements demand. The management of the company has an obligation to ensure, that the company s financial ressources are sensible and sufficient at all times. They therefore have to require the shareholders to pay their debts, if the company is in need of liquid funds. The company s claim on the liability on the share capital is subject to limitation, in that the claim is obsolete 3 years after the founding of the company, unless either the management or the shareholder suspends the statue of limitations. If the shareholder takes part in the management of the company, or exercises his administrative and financial remedies, the statute of limitations is continually suspended. If not, the management will have to suspend the statue of limitations, with the initiation of legal remedies, in order for the company not to loose the right to the claim. If the claim is lost, the company will have to make a capital reduction, or a forced winding up of the company will be initiated. In terms of tax, the consequences of a loss of the claim on the share capital, is that the company will not be able to deduct this loss in their tax return. If there has been realised a loss on the claim, the company will have to write down the claim accordingly. If the company makes such a devaluation, the shareholder will also have to write down his acquisition cost of the share, and will consequently not receive a tax reduction either. When presenting the outstanding claim on the share capital in the financial statements, there are two methods of presentation. The gross share capital can be presented, where a receiveable equalling the 3

5 outstanding claim is recorded in the balance sheet, or the net share capital can be presented, in which case the outstanding claim is deducted from the total equity. The outstanding claim can also affect the auditors opinion, if there is significant doubt regarding the company s ability to continue as a going concern, as a result of the uncertainty of the claims recoverabilty. In conclusion it can be argued, that the administrative burdens of the company are not reduced when the share capital is only partially paid. There can be several administrative burdens regarding the registration of the shareholders payments, the managements summons of the outstanding share capital, and the legal remedies regarding suspension of the statute of limitations. Instead of founding a private limited company (A/S) and postponing part of the payment of the share capital, it could be more beneficial to found a limited liability company (ApS) with no outstanding share capital, in that there are only minor legal differences in the regulation of these two types of companies according to the Danish Companies Act. 4

6 1. Indledning & problemformulering 1.1. Indledning I juni 2009 vedtog Folketinget en ny selskabslov, som skulle erstatte de to tidligere love for danske kapitalselskaber, henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Denne nye selskabslov blev vedtaget på baggrund af betænkning nr fra november 2008 (Modernisering af selskabsretten). Den daværende regerings mål med at nedsætte udvalget til modernisering af selskabsretten, var et ønske om at skabe en mere enkel og konkurrencedygtig lovgivning, som ikke skulle pålægge de danske kapitalselskaber unødvendige byrder. Af kommissoriet, som beskriver udvalgets opgaver, fremgår det: Det er regeringens mål, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Det kræver, at virksomhedernes rammevilkår er i verdensklasse. Som et led i sikringen af gode rammevilkår ønsker regeringen en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, der er så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. 1 Det fremgår ligeledes af betænkningen, at formålet med udvalgets arbejde var at sikre, at den danske lovgivning følger den internationale udvikling på området, og samtidig tilstræbe, at de muligheder, som de EU-retlige regler skaber, for at indføre en fleksibel regulering i dansk ret, burde udnyttes, således at vi i Danmark får en selskabsretlig regulering, der er til fordel for de danske virksomheder og deres konkurrenceevne. Udvalget fik således til opgave, at give den daværende selskabslovgivning et servicetjek, der sikrer, at dansk selskabsret er i front på det internationale marked 2. Målet med den nye regulering var, at denne skulle være målrettet og give fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og behov. 3 Den nye selskabslov blev vedtaget i 2009, og denne medførte en række ændringer i forhold til de tidligere love på området, henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. De mest centrale ændringer vedrører blandt andet ændring af mindstekravet til selskabskapitalen for anpartsselskaber, mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, samt mulighed for at give bestyrelsen bemyndigelse til at vedtage udlodning af ekstraordinært udbytte. Derudover er den tidligere grænse for erhvervelse af egne aktier ophævet, og der er givet mulighed for, at selvfinansiering kan finde 1 Modernisering af selskabsretten, s Modernisering af selskabsretten, s Christensen, (2009; 1). 5

7 sted ved opfyldelse af en række betingelser. Samtidig medførte den nye selskabslov en række forenklinger af selskabernes administrative forhold, herunder muligheden for at indføre en to-strenget ledelse i kapitalselskaberne (i modsætning til den halvanden-strengede ledelse fra tidligere) samt mulighed for indførelse af fremmedsprog på henholdsvis generalforsamlingen og på bestyrelsesmøderne. 4 Sigtet med ændringen af selskabslovgivningen var, at lette de administrative byrder for selskaberne, og der er forventninger om, at genindførelsen af muligheden for, at foretage delvis indbetaling af selskabskapitalen, vil skabe større fleksibilitet omkring selskabernes kapitalforhold. Genindførelse af muligheden for at kapitalselskaber kan operere med en resthæftelse, giver den fleksibilitet, at kapitalejerne og selskabet i forbindelse med stiftelsen eller en kapitalforhøjelse kan tilpasse indbetalingen af selskabskapital i forhold til selskabets forventede likviditetsbehov, ligesom den kan give selskabets ledelse en yderligere adgang til løbende at sikre kapitalberedskabet og en optimal kapitalstruktur Emne Emnet for denne afhandling er den nye mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, som er gjort mulig efter selskabsreformen og vedtagelsen af selskabsloven. Fokus vil blive lagt på hvad formålet med og baggrunden for bestemmelsen er, samt hvilke konsekvenser anvendelsen af reglen medfører for henholdsvis kapitalejerne samt selskabet og dets ledelse. Herunder vil det forsøges belyst, hvorvidt anvendelsen af denne nye bestemmelse lever op til formålet i betænkningen om, at forholdene for de danske selskaber skal lettes og gøres mere konkurrencedygtige Problemformulering Formålet med denne afhandling er, at behandle nogle af de juridiske konsekvenser, som en delvis indbetaling af selskabskapitalen medfører. Analyserne i afhandlingen foretages med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvilke muligheder og problemstillinger medfører anvendelsen af reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen for selskabet og kapitalejerne, herunder selskabsretligt, skatteretligt og regnskabsmæssigt? 4 Schaumburg-Müller, m.fl. (2010; 6-7). 5 Snogdal, m.fl. (2010; 3). 6

8 o Hvilke rettigheder og forpligtelser har henholdsvis ledelsen og kapitalejerne? o Hvordan skal ledelsen sikre at resthæftelsen ikke tabes? o Hvilke skattemæssige konsekvenser medfører det, hvis resthæftelsen konstateres tabt? o Hvordan skal resthæftelsen på selskabskapitalen præsenteres i årsregnskabet? 1.4. Synsvinkel Problemformuleringen vil blive behandlet ud fra selskabets og dets ledelses synsvinkel samt ud fra kapitalejernes synsvinkel, med fokus på, hvilke retlige konsekvenser de nye regler har for henholdsvis kapitalejerne og selskabets og dets ledelse. Afhandlingen vil således ikke have fokus på anvendelsen af de nye regler set fra myndighedernes perspektiv eller fra kapitalselskabernes øvrige interessenters synsvinkel Afgrænsninger Afhandlingen vil ikke behandle alle bestemmelser i de anvendte love, idet der koncentreres om de bestemmelser, der er relevante for ovenstående problemstilling. Kun de danske regler vil blive anvendt i analysen, herunder de EU-retlige regler, i de tilfælde hvor de danske regler udspringer herfra. Udenlandske regler vil således ikke blive inddraget i analysen. Der vil være fokus på resthæftelsen i aktieselskaber, da anpartsselskaber kan stiftes med et væsentligt lavere indskud. Ved gennemgangen af de skattemæssige konsekvenser, vil der blive set nærmere på de regler, der er mest relevante for ovenstående problemstilling, herunder fradragsret for tab på selskabskapitalen og den skattemæssige behandling ved modregning af resthæftelsen i udloddet udbytte. Reglerne vedrørende skæv indbetaling af selskabskapitalen, forrentning af fordringen samt den skattemæssige behandling ved solidarisk hæftelse, er således ikke behandlet i denne afhandling. Til brug for redegørelsen af den regnskabsmæssige behandling af delvis indbetalt selskabskapital, er udarbejdet eksempler og beregnet simple nøgletal, til brug for illustration af forskellen på metoderne for præsentation i regnskabet. Herved er der ikke foretaget reformulering af egenkapitalen og beregning af nøgletal herefter, da det vurderes at ligge uden for opgavens formål Teori I afhandlingen vil gældende dansk ret blive anvendt i analysen, i form af de love, som er relevante for ovenstående problemstilling. Afhandlingens analyse vil tage udgangspunkt i selskabsloven 6, 6 Jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med efterfølgende ændringer. 7

9 årsregnskabsloven 7, gældsbrevsloven 8, forældelsesloven 9, selskabsskatteloven 10, kursgevinstloven 11, aktieavancebeskatningsloven 12, kildeskatteloven 13 samt de af EU-Rådet vedtagne direktiver 2. selskabsdirektiv 14 og 4. selskabsdirektiv 15, som danner baggrund for den danske selskabsretlige og regnskabsmæssige regulering. Derudover vil der blive anvendt relevant faglitteratur og faglitterære artikler Metode På baggrund af emnet for ovenstående problemstilling, vil denne blive besvaret teoretisk, for bedst muligt at kunne redegøre for de retlige konsekvenser ved delvis indbetaling af selskabskapital. Herudover baseres afhandlingens analyse på foreliggende sekundære data, i form af faglitteratur, idet dette findes mest hensigtsmæssigt på baggrund af ovenstående problemstilling. Analysen vil således ikke behandle primære data, som er indsamlet med det formål, at belyse denne afhandlings konkrete problemstilling Juridisk metode De danske retskilder inddeles i henholdsvis regulering, retspraksis, retssædvaner og forholdets natur. Ifølge retskildelæren, er der ingen rangordning mellem de forskellige retskilder, hvorfor de forskellige retskilder alle tillægges samme gyldighed i løsningen af en retlig tvist. Retskildelæren er ligeledes læren om retskildernes indhold og prioritering i forhold til hinanden, samt deres forpligtende virkning og legitimation. 16 Den juridiske fortolkning, som bruges til at analysere og anvende de danske retskilder, er den retsdogmatiske fortolkning. Mens der ikke prioriteres mellem retskilderne og deres gyldighed, er der i retsdogmatikken en rækkefølge i analysen af retskilderne, hvorefter der tages udgangspunkt i reguleringen, så retspraksis, derefter retssædvaner og forholdets natur til sidst. Gennem denne retsdog- 7 Jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, med efterfølgende ændringer. 8 Jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve med efterfølgende ændringer. 9 Jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 6. juni 2007, med efterfølgende ændringer. 10 Jf. lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009, med efterfølgende ændringer. 11 Jf. lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009, med efterfølgende ændringer. 12 Jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 med efterfølgende ændringer. 13 Jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2005, med efterfølgende ændringer. 14 Rådets andet direktiv af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde. 15 Rådets fjerde direktiv af 25. Juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer. 16 Nielsen, m.fl. (2008; 28). 8

10 matiske fortolkning søges således at finde frem til henholdsvis faktum, retsfaktum, jus og retsfølge i en konkret sag. 17 Ved hjælp af den retsdogmatiske fortolkning, vil afhandlingen tage udgangspunkt i de retskilder, der er relevante for ovenstående problemstilling, herunder relevant EU-retlig regulering 18, og derigennem beskrive og fortolke gældende dansk ret, med henblik på at besvare de juridiske problemstillinger Kildekritik Som angivet ovenfor, vil der i afhandlingen blive anvendt sekundære data fra forskellige kilder, i form af faglitteratur og faglitterære artikler. Ulempen herved kan dog være, at disse bøger og artikler måske ikke er fyldestgørende nok, henset til afhandlingens problemstilling. I afhandlingen vil faglitteratur fra forskellige juridiske emner derfor blive kombineret, for at kunne besvare problemstillingen så fyldestgørende som muligt. Afhandlingens anvendte artikler er hentet fra anerkendte juridiske tidsskrifter, hvorfor troværdigheden af disse vurderes høj. Generelt er det tilstræbt, at det anvendte materiale har en høj grad af troværdighed, og det er søgt ikke, at drage konklusioner ud fra materiale, som kun fremlægger én synsvinkel Afhandlingens struktur I afhandlingens kapitel 2 ses der nærmere på selskabsretten før 1973 og den mulighed, der var for delvis indbetaling af selskabskapitalen. Derudover vil der blive set nærmere på den regnskabsmæssige behandling af en delvis indbetalt selskabskapital efter de daværende regler. I afhandlingens kapitel 3 vil der blive redegjort for selskabslovens mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, herunder hvilke selskabsretlige konsekvenser dette medfører for henholdsvis kapitalejerne samt selskabet og dets ledelse. Derudover vil reglerne omkring modregning blive gennemgået, herunder hvilke muligheder henholdsvis kapitalejeren og selskabets ledelse har for, at foretage modregning. Endvidere vil reglerne om kapitaltab blive gennemgået, herunder hvordan disse regler skal fortolkes i situationer hvor kun en andel af selskabskapitalen er indbetalt. 17 Nielsen, m.fl. (2008; 31-34). 18 Se bilag 1 for en kort beskrivelse af principperne vedrørende EU-rettens forrang og EU-konform fortolkning. 9

11 Afhandlingens kapitel 4 redegør for de selskabsretlige regler omkring kapitalandelenes frie omsættelighed samt muligheden for at indskrænke denne. Endvidere vil der blive redegjort for reglerne omkring overdragelse af kapitalandele, som er behæftet med en resthæftelse. I kapitel 5 gennemgås reglerne i forældelsesloven, herunder de forskellige forældelsesfrister, betingelserne for at leve op til den lange forældelsesfrist samt mulighederne for suspension og forlængelse af forældelsesfristerne. Derudover gennemgås forældelsen af ikke-indbetalt selskabskapital, herunder selskabsledelsens mulighed for at undgå, at kravet på resthæftelsen forældes. Afhandlingens kapitel 6 gennemgår den skattemæssige behandling af fordringen mellem selskabet og kapitalejeren, herunder hvorvidt gevinster og tab herpå er skattepligtige. Derudover ses nærmere på anskaffelsessummen og tidspunktet for delvist indbetalte kapitalandele samt de skattemæssige konsekvenser ved selskabets modregning af resthæftelsen i udloddet udbytte. I afhandlingens kapitel 7 ses der nærmere på den regnskabsmæssige behandling af den delvist indbetalte selskabskapital, herunder beskrives årsregnskabslovens to præsentationsmetoder. Samtidig ses der nærmere på definitionen af bunden kapital, samt henholdsvis brutto- og nettometodens indvirkning herpå. Derudover beskrives præsentationsmetodernes betydning for selskabets nøgletal. Kapitel 8 i afhandlingen gennemgår det revisionsmæssige aspekt i henhold til delvis indbetaling af selskabskapitalen. Der redegøres for going concern forudsætningen, herunder henholdsvis ledelsens og revisors ansvar i relation til vurderingen heraf. Derudover gennemgås reguleringen af revisors påtegning samt hvornår denne skal modificeres i relation til going concern forudsætningen. I afhandlingens kapitel 9 og 10 konkluderes der på problemformuleringen med udgangspunkt i de ovenstående kapitler samt foretages perspektivering af, hvorvidt de nye regler er hensigtsmæssige og skaber bedre forhold for de danske erhvervsdrivende. 10

12 2. Aktieselskabslovene fra 1930 og 1973 Den danske selskabsretlige regulering har rødder langt tilbage i tiden, og er blevet udviklet og ændret flere gange gennem de sidste godt 100 år. 19 I dette kapitel behandles de tidligere aktieselskabslove, som også gav kapitalejerne mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen. Den danske selskabsretlige regulering tager udgangspunkt i den EU-retlige regulering EU- rettens indflydelse på de danske selskabsretlige regler En stor del af den udvikling, som de danske selskabsretlige regler har gennemgået siden starten af 1970 erne, skyldes Danmarks medlemskab af EU og EU-rettens indflydelse på den danske lovgivning. EU-Domstolen har i to sager fastslået principperne om EU-rettens direkte virkning og EUrettens forrang. 20 Dette betyder i praksis, at de forordninger, direktiver mv., der vedtages i EU har direkte virkning i dansk ret, og at dansk ret skal vige for EU-retten, såfremt disse afviger fra hinanden. Forordninger vedtaget i EU har umiddelbart virkning i medlemslandendes nationale lovgivning, mens direktiver binder medlemslandene med hensyn til det tilsigtede mål. Medlemslandende bestemmer dog selv hvordan direktivet skal indarbejdes i den nationale ret, og hvilke midler der skal anvendes for at leve op til direktivets mål. Implementeringen af EU-retten medfører også, at de danske domstole skal følge EU-direktiverne i deres fortolkning af den nationale ret. 21 På det selskabsretlige område, er der fra EU s side udstedt en række forskellige selskabsdirektiver, som er indarbejdet i den danske selskabsretlige regulering. De EU-retlige regler er med til at sikre en vis harmonisering af selskabsretten i de forskellige medlemslande, og den frie bevægelighed for kapital og den frie etableringsret er nogle af grundpillerne i den EU-retlige regulering. En harmonisering af de selskabsretlige love indenfor EU s område, er medvirkende til, at skabe ensartede vilkår for selskaberne, hvis de starter virksomhed i et andet medlemsland. Der er som sagt udstedt en række forskellige selskabsretlige direktiver fra EU s side, som primært gælder for aktieselskaber. Nogle af de vigtigste direktiver 22 i denne forbindelse er 1. selskabsdirektiv vedrørende publicitet, herunder selskabers gyldighed og tegningsret, 2. selskabsdirektiv om kapitalen i aktieselskaber, 4. og 7. selskabsdirektiv vedrørende henholdsvis årsregnskaber og koncern- 19 Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse af den historiske udvikling. 20 Nielsen, m.fl. (2008; 109). 21 Nielsen, m.fl. (2008; 130). 22 Se Werlauff, (2010; 45) for en liste over de selskabsretlige direktiver. 11

13 regnskaber samt 8. selskabsdirektiv vedrørende revision. Disse direktiver er alle implementeret i den danske lovgivning, i form af selskabsloven, årsregnskabsloven og revisorloven Mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen Aktieselskabsloven fra 1930 gav stifterne mulighed for forskudt indbetaling af selskabskapitalen. Det var en betingelse for aktieselskabernes registrering, at mindst 10% af aktiernes pålydende, eller mindst kr , var indbetalt ved stiftelsen, jf. 14, stk. 2. Stifterne af aktieselskaberne havde således mulighed for, at opnå henstand med indbetalingen af de resterende 90% af selskabskapitalen. Det resterende beløb skulle dog indbetales senest et år efter selskabets stiftelse, med mindre stifterne havde opnået forlængelse af denne frist, jf. 30. Såfremt en aktie ikke var indbetalt fuldt ud på tidspunktet for udstedelse af aktiebrev til aktionæren, skulle der udstedes et gældsbrev på den resterende del af aktien, en såkaldt aktionærforskrivning, jf. 32. Såfremt en ikke indbetalt aktie ønskedes overdraget til tredjemand, kunne dette ikke ske uden bestyrelsens samtykke, og erhververen af aktien skulle ligeledes underskrive en aktionærforskrivning, jf Efter aktieselskabsloven fra 1930 har selskabet ret til at opkræve morarenter, såfremt en aktionær overskrider fristen for indbetaling af det tegnede beløb, jf. 34, stk. 1. Overskrides denne frist, skal selskabet, uden ugrundet ophold, ligeledes søge fyldestgørelse for restancen i form af retssag mod aktionæren eller afhænde aktien til tredjemand på aktionærens bekostning. Dette fremgår af lovens 34, stk. 2. Alternativt skal den pågældende aktie annulleres, efterfulgt af en kapitalnedsættelse, jf. 34, stk. 4. Såfremt stifteren af et selskab, har haft kendskab til en aktionærs illikviditet, men alligevel har udstedt aktiebrev til aktionæren, kan stifteren ifalde ansvar, da der i denne forbindelse kan være tale om en uforsvarlig handling. 25 Som nævnt ovenfor, kunne en ikke indbetalt aktie overdrages til tredjemand, såfremt selskabets bestyrelse godkendte dette, jf. 33. Overdragerens forpligtelse, til at indbetale den resterende del af aktien, frafalder kun hvis bestyrelsen har godkendt overdragelsen af aktien. Bestyrelsen kan ikke nægte at godkende overdragelsen, hvis der stilles betryggende sikkerhed for indbetalingen. Ligeledes må de ikke godkende overdragelsen, hvis der ikke er stillet behørig sikkerhed for resthæftelsen på den pågældende aktie Werlauff, (2010; 42-46) og Gomard, (2011; 37-47). 24 Gomard, (1970; 95). 25 Gomard, (1970; 103). 26 Gomard, (1970; 104). 12

14 Som det fremgår af ovenstående, var der allerede med aktieloven fra 1930 mulighed for, at aktionærerne ved stiftelsen kunne nøjedes med at foretage en delvis indbetaling af selskabskapitalen. Samtidig var der klare regler for den efterfølgende indbetaling samt betingelserne for overdragelse af en aktie med en resthæftelse til tredjemand. Med aktieselskabsloven fra 1973, som bygger på selskabsdirektiverne fra EU, blev muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen først fastholdt, men blev dog fjernet igen i 1982, hvorefter der var krav om indbetaling af den fulde selskabskapital, mindst kr , ved stiftelse af et aktieselskab. 27 Med vedtagelsen af den nye selskabslov er det igen blevet muligt for stifterne af kapitalselskaber, at udskyde en del af indbetalingen af selskabskapitalen. Disse nye regler vil blive behandlet i de efterfølgende kapitler, hvor der også vil blive set nærmere på, hvilke muligheder og konsekvenser denne regel har for både aktionærerne samt selskabet og dets ledelse Regnskabsmæssig behandling Den danske årsregnskabslov er vedtaget som en del af implementeringen af det 4. selskabsdirektiv, og senere hen det 7. selskabsdirektiv. Dette direktiv er fra 1978 og blev implementeret i den danske lovgivning i 1981 med vedtagelsen af årsregnskabsloven. Med indførelsen af årsregnskabsloven, blev der for første gang oprettet en særskilt lov til regulering af kapitalselskabernes regnskabsaflæggelse. 28 Før årsregnskabsloven blev indført, reguleredes regnskabsaflæggelsen således i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Den første aktieselskabslov fra 1917 indeholdt regler omkring selskabers aflæggelse af regnskab samt revision heraf. Denne regulering bestod dog kun af to bestemmelser. Ifølge lovens 26 og 27, stk. 1 var det et krav, at alle aktieselskaber skulle aflægge et årsregnskab, som skulle indsendes til Aktieselskabsregisteret, hvorfra det ville være offentligt tilgængeligt. Såfremt der ikke var mere end 10 aktionærer i selskabet, kunne selskabet undlade offentliggørelse af deres regnskab, jf. lovens 27, stk. 2. Aktieselskabsloven fra 1930 indeholdt ligeledes få bestemmelser omkring selskabers regnskabsaflæggelse. Disse fremgik af lovens Ifølge 1930-loven skulle årsregnskaberne indsendes senest en måned efter generalforsamlingens godkendelse, hvorefter det blev offentliggjort. Loven 27 Hansen, m.fl. (2011; 128). 28 Steffensen m.fl. (2011; 77-80). 13

15 fra 1930 opretholdt også muligheden for, at selskaber med mindre end 10 aktionærer kunne undgå offentliggørelse af regnskabet. Med vedtagelsen af henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven i 1973 blev reglerne omkring kapitalselskabernes regnskabsaflæggelse udvidet, og fik således to kapitler i lovene. Mindstekravene til regnskabsoplysningerne blev skærpet, og det var ikke længere muligt, at undgå offentliggørelse af årsregnskabet, da dette blev et obligatorisk krav for alle kapitalselskaber. 29 Da der, som følge af aktieselskabsloven fra 1930, var mulighed for, at udskyde indbetalingen af selskabskapitalen, var der ikke samtidig en entydig retlig regulering af hvordan dette skulle repræsenteres i regnskabet. Bestemmelserne vedrørende regnskabsaflæggelsen angiver ikke direkte hvordan forskellige aktiver og passiver skal indregnes i årsregnskabet. Lovens 42, stk. 1, 1. pkt. angiver, at: årsregnskabet skal under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser samt under foretagelse af nødvendige afskrivninger opgøres således, som ordentlig og forsigtig forretningsbrug tilsiger. 30 Sammenholdt med de daværende skattelove og den daværende bogføringslov, var der, på alle tre områder, almindelige retlige grundsætninger, som angav, at aktieselskabernes regnskaber skulle give: en klar og overskuelig redegørelse for selskabets forretninger og formueforhold med oplysninger om driftsindtægter og driftsudgifter og om selskabets kapital, både egen og fremmedkapital. 31 Det fremgår ikke direkte, af hverken den daværende lovgivning eller faglitteraturen 32, hvordan en resthæftelse på selskabskapitalen skulle præsenteres i selskabets årsregnskab. Det må dog antages, jf. ovenstående, at en resthæftelse på selskabskapitalen skulle fremgå tydeligt af regnskabet, for at dette ville kunne leve op til kravene om en klar og overskuelig redegørelse for selskabets kapital. 29 Hansen, m.fl. (2011; ). 30 Gomard, (1970; 359). 31 Gomard, (1970; 360). 32 Se Gomard, (1970; ) for en gennemgang af regnskabsudarbejdelsen efter de daværende regler. 14

16 Regnskabslæseren burde således tydeligt kunne udlede hvor meget af selskabskapitalen, der endnu ikke var blevet indbetalt. Det kan dog være begrænset, hvor mange årsregnskaber, der reelt har haft behov for at vise en resthæftelse på selskabskapitalen, idet man med de daværende regler kun kunne få restance i et år, mens et selskabs første regnskabsår kunne vare op til 18 måneder. 33 Hvordan en delvis indbetaling af selskabskapitalen skal behandles efter de nugældende regler i årsregnskabsloven, vil blive behandlet i kapitel 7, herunder hvilke forskellige muligheder, selskaberne har for at præsentere resthæftelsen på selskabskapitalen i regnskabet. 33 Gomard, (1970; ). 15

17 3. Selskabsretlige konsekvenser Som beskrevet i kapitel 1, blev den nye selskabslov vedtaget i Med vedtagelsen af selskabsloven, har den danske selskabsret gennemgået en større reform. Moderniseringsudvalget fik til opgave at tilpasse den danske regulering til EU-retten, således at de danske regler, der var mere vidtgående end reglerne i de selskabsretlige EU direktiver, blev afskaffet. Såfremt der var en særlig grund til, at den danske regulering var strengere end de EU-retlige regler, kunne disse bestemmelser dog fastholdes. 34 Med selskabsloven fulgte en række nye muligheder for kapitalselskaberne. Nedenfor beskrives en af disse muligheder, nemlig muligheden for at udskyde en del af indbetalingen af kapitalselskabernes selskabskapital. 3.1 Mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen Selskabsloven (herefter SL) giver mulighed for, at der kan stiftes et kapitalselskab med forskudt indbetaling af selskabskapitalen. Ifølge lovens 33, stk. 1, 1. pkt. skal mindst 25% af selskabskapitalen være indbetalt, dog skal denne mindst udgøre kr. Det vil altså sige, at ved stiftelse af et aktieselskab, kan aktionærerne nøjedes med at indbetale kr. ved stiftelsen, såfremt selskabskapitalen udgør kr., som er mindstekravet til selskabskapitalen i aktieselskaber, jf. SL 4, stk. 2. Stiftes et anpartsselskab med selskabskapital svarende til mindstekravet skal hele selskabskapitalen indbetales ved stiftelsen, idet mindstekravet til selskabskapitalen i anpartsselskaber er på kr., jf. SL 4, stk. 2. Såfremt kapitalandelene i et aktieselskab stiftes til overkurs, skal hele overkursbeløbet indbetales, jf. SL 33, stk. 1, 2. pkt. I et aktieselskab med en selskabskapital på kr., som stiftes til kurs 150, skal der således indbetales kr. ved stiftelsen af selskabet. Ved vurderingen af, opfyldelsen af kravet om, at 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt, skal de enkelte kapitalandele betragtes særskilt, idet SL 33, stk. 1, 3. pkt. angiver, at indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel. Hvis et aktieselskab er stiftet med en selskabskapital på kr. fordelt på fire lige store aktier, er det således ikke tilstrækkeligt, hvis kun en af aktionæ- 34 Hansen, m.fl. (2011; 32). 35 Selskabskapital: ( * 0,25) kr. og overkurs ( * 0,5) kr. 16

18 rerne indbetaler hele den pålydende værdi af sin aktie. De fire aktionærer ville her skulle indbetale mindst kr. hver. Ønsker aktionærerne, at stifte et aktieselskab ved apportindskud 36, hvor hele selskabskapitalen, eller dele heraf, indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, ville hele selskabskapitalen skulle indbetales, jf. SL 33, stk. 1, 4. pkt. Ønsker man således, at stifte et holdingselskab ved indskud af kapitalandele i to forskellige selskaber, skal begge disse indskydes ved stiftelsen, uanset om 25%-reglen ville være opfyldt ved indskud af kun et af selskaberne. Ved stiftelse af et aktieselskab med en selskabskapital på kr., hvoraf en kapitalandel på kr. indgår som apportindskud, ville aktionærerne skulle indbetale kr. ved stiftelsen, ifølge reglen i SL 33, stk. 1, 4. pkt. I det efterfølgende, vil der kun blive fokuseret på kontant indbetaling af selskabskapitalen, idet kapitalejerne kun ved kontant indskud, kan benytte sig af muligheden for at udskyde en del af indbetalingen, jf. SL Baggrund for ændring af kapitalkravet Som beskrevet i afhandlingens kapitel 2, var der med de tidligere aktieselskabslove fra henholdsvis 1930 og 1973 også mulighed for, at kapitalejerne delvist kunne udskyde indbetalingen af selskabskapitalen. Denne mulighed blev dog fjernet igen, hvorefter der var krav om fuld indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse af et kapitalselskab. Moderniseringsudvalget fik som bekendt til opgave, at sikre, at de danske selskabsretlige regler, så vidt muligt, ikke var mere vidtgående end EUrettens bestemmelser Anpartsselskaber De EU-retlige regler stiller ikke krav til minimumskapitalen i anpartsselskaber, og moderniseringsudvalget lagde i deres betænkning op til, at minimumskravet for selskabskapitalen i anpartsselskaber skulle fjernes helt, således, at det ville være helt op til stifterne at bestemme størrelsen på selskabskapitalen. Dette begrundedes i, at kapitalkravet på de kr. i den daværende anpartsselskabslov, ikke nødvendigvis står mål med den likviditet, som selskabet bør have for at sikre deres kreditorer. I betænkningen foreslår udvalget derfor at det afgørende i stedet skal være et krav om, 36 Reglerne omkring apportindskud af værdier reguleres i SL Disse regler behandles ikke nærmere i nærværende afhandling. 17

19 at selskabet vedvarende skal have den nødvendige kapital under driften 37, og at dette skulle sikres ved, at indføre en lovreguleret ansvarsnorm for både aktie- og anpartsselskaber. 38 Da selskabsloven skulle vedtages i Folketinget, valgte politikerne dog at fastholde et minimumskapitalkrav for anpartsselskaber, på baggrund af den finansielle krise. 39 Politikerne valgte at fastsætte minimumskapitalkravet til kr. Umiddelbart er der dog ingen forklaring på hvorfor det lige skulle være denne grænse, udover at grænsen svarer til den samme grænse, som var gældende fra 1982 til Selv efter denne reduktion af kapitalkravet i anpartsselskaber, har vi i dansk selskabsret et af de højeste mindstekrav indenfor EU, hvilket ikke just er fremmende for de danske selskabers konkurrenceevne. På EU plan ligger der dog forslag til en forordning vedrørende reguleringen af anpartsselskaber, som vil medføre, at minimumskravet ville blive formindsket eller helt afskaffet Aktieselskaber De EU-retlige regler stiller krav til minimumskapitalen i aktieselskaber. Det fremgår af EU Rådets 2. selskabsdirektiv, at et selskab skal have en selskabskapital på mindst for at kunne blive registreret som aktieselskab, jf. direktivets artikel 6, pkt. 1. I dansk ret er dette krav opfyldt ved, at aktieselskaberne skal have en selskabskapital på mindst kr., jf. SL 4, stk. 2. Hvad angår indbetalingen af selskabskapitalen, angiver 2. selskabsdirektiv i artikel 9, pkt. 1, at: på aktier, der udstedes som vederlag for indskud, skal der på tidspunktet for selskabets stiftelse eller for opnåelse af tilladelsen til at begynde dets virksomhed, være indbetalt mindst 25% af den pålydende værdi eller, ved aktier uden pålydende værdi, af den bogførte pariværdi. De EU-retlige regler angiver således, at kun 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved stiftelsen, og det er denne bestemmelse, som nu er videreført i selskabslovens 33. Sammenlignet med den tidligere aktieselskabslov, er dette en betydelig lempelse af reglerne. I praksis betyder dette, at man som kapitalejer, kan stifte et aktieselskab med samme indskudskapital, som tidligere var krævet ved stiftelse af et anpartsselskab. 37 Modernisering af selskabsretten s Modernisering af selskabsretten s Gomard, (2011; 62). 40 Hansen, m.fl. (2011; 111). 18

20 Bagrunden for, at lempe indbetalingskravene er at lempe reglerne og de administrative byrder for de danske selskaber, og øge deres konkurrenceevne. Det fremgår af moderniseringsudvalgets betænkning, at: en lempelse af indbetalingskravet vil kunne mindske de økonomiske byrder for selskabsdeltagerne uden dog at tilsidesætte kreditorernes interesser væsentligt, fordi der fortsat gælder en pligt til at indbetale den resterende selskabskapital på anfordring. 41 Sigtet med den nye selskabslovs 33 er således, at give kapitalejerne mere fleksible muligheder, ved at mindske kapitalkravet til den indbetalte del af selskabskapitalen. Baggrunden for, at mindstekravet til selskabskapitalen er større i aktieselskaber end i anpartsselskaber skyldes, at man gerne vil signalere, at der er forskel på hæftelsen og at reguleringen er mere restriktiv for aktieselskaber, som oftest bliver betragtet som større selskaber i forhold til anpartsselskaberne. Der er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem et aktieselskabs finansieringsbehov og dets selskabskapital, hvorfor kreditorerne ikke nødvendigvis vurderer et selskabs likviditet ud fra dets selskabskapital, men i stedet ud fra dets generelle finansielle situation. Det var med i moderniseringsudvalget overvejelser, hvorvidt man skulle vælge at nedsætte kapitalkravet til aktieselskabernes selskabskapital, da de danske krav ligger noget højere end mindstekravet i 2. selskabsdirektiv. Men udvalgets konklusion var, at: det danske krav modsvarer og er konkurrencedygtigt med niveauet i de øvrige EU-lande. Når der samtidig henses til den fleksibilitet med hensyn til både brug af anpartsselskabet og til brug af ikke fuldt indbetalte selskabskapital i begge selskabstyper, som udvalget anbefaler i denne betænkning, skønnes det ikke urimeligt at fastholde det nuværende kapitalkrav i aktieselskaber. 42 Selvom det danske krav om en selskabskapital på minimum kr. ligger højere end de EUretlige krav, er der dog stadig mulighed for at stifte et aktieselskab med et mindre indskud, jf. reglen i SL 33. De danske selskabers konkurrenceevne vurderes således ikke at være svækket, og samtidig opretholdes kreditorernes tillid til aktieselskaberne, idet disse stadig kræver en større selskabs- 41 Modernisering af selskabsretten s Modernisering af selskabsretten s

21 kapital end anpartsselskaberne. Derudover suppleres kapitalkravet af et krav til ledelsens ansvar om, at sikre at selskabets likviditet til hver en tid er forsvarlig, hvilket også er med til at styrke kreditorernes tillid til de danske selskaber Selskabsinteressenternes rettigheder og forpligtelser Selskabsloven regulerer en række rettigheder og forpligtelser for kapitalselskabernes interessenter, herunder kapitalejernes rettigheder til udbytte samt stemmeret på generalforsamlingen. Derudover regulerer selskabsloven også ledelsens forpligtelser samt dens ansvar for at drive selskaberne forsvarligt. Disse lovregulerede rettigheder og forpligtelser vil blive gennemgået i det følgende, med fokus på hvilken påvirkning en udskydelse af indbetalingen af selskabskapitalen har herpå Kapitalejernes rettigheder og forpligtelser Selvom en kapitalejer kun har indbetalt 25% af sin kapitalandel, er dennes rettigheder efter selskabsloven som udgangspunkt uændrede, jf. SL 34, stk. 1, 1. pkt., jf. dog SL 34, stk. 3, som behandles nedenfor. Kapitalejere, der kun delvist har indbetalt sin kapitalandel, har således stadig ret til at blive behandlet på lige fod med andre kapitalejere, jf. SL 45, og har ligeledes stemmeret på generalforsamlingen, med mindre andet er vedtaget i selskabets vedtægter, jf. SL 46, stk. 1 og 76, stk. 1. Kapitalejeren har desuden ret til at overdrage sin kapitalandel til en tredjemand, idet alle kapitalandele, som udgangspunkt, er frit omsættelige, jf. SL 48. Ligeledes har kapitalejerne ret til at få del i eventuelt udbytte udloddet fra selskabet, jf. SL 1, stk. 2, 2. pkt. Kapitalejeren har ligeledes ret til, at tegne nye kapitalandele på lige fod med de andre kapitalejere, såfremt selskabskapitalen forhøjes. 44 Selvom en kapitalejer ikke har indbetalt sin kapitalandel fuldt ud, har han/hun som udgangspunkt altså stadig de samme økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, som kapitalejere, der har indbetalt deres kapitalandel fuldt ud. 45 Af selskabsloven fremgår også nogle forpligtelser, som kapitalejerne skal leve op til, når de benytter sig af muligheden for, at udskyde en del af indbetalingen af selskabskapital. Disse er angivet i 34. Såfremt selskabets centrale ledelsesorgan har anmodet kapitalejerne om, at indbetale resthæftelsen på selskabskapitalen, har kapitalejerne pligt til, at indbetale sin resterende del af kapitalandelen 43 Modernisering af selskabsretten s Werlauff, (2010; 184). 45 Schaumburg-Müller, m.fl. (2010; 254). 20

22 inden for det varsel, som ledelsen angiver, jf. SL 34, stk. 2, 1. pkt. og 33, stk. 2. Kapitalejerne har således pligt til, at indbetale resthæftelsen på deres kapitalandel på ledelsens anfordring, hvorfor man i princippet må antage, at kapitalejerne ligeledes har pligt til at sikre sig, at de til hver en tid kan betale resthæftelsen på den kapitalandel de har tegnet. Ledelsens ansvar for at kalde den resterende kapital, samt deres muligheder i tilfælde af en kapitalejers misligholdelse, vil blive gennemgået nedenfor. Samtidig med, at kapitalejerne har en pligt til at indbetale resthæftelsen, har de også en lovreguleret ret til, at indbetale denne til enhver tid. Efter SL 34, stk. 2, 2. pkt. har kapitalejere ret til at indbetale resthæftelsen på selskabskapitalen, selv om ledelsen ikke har anmodet herom. Ved denne frivillige indbetaling af resthæftelsen, skal kapitalejeren dog indbetale hele resthæftelsen på én gang, med mindre andet er vedtaget i selskabets vedtægter, jf. SL 34, stk. 2, 3. pkt. En kapitalejer kan således ikke vælge, at lave en form for afdragsordning på sin resthæftelse, og derved indbetale resthæftelsen af flere omgange, med mindre der specifikt er givet adgang hertil i selskabets vedtægter. Baggrunden for denne bestemmelse er hensynet til selskabernes administrative byrder, idet det kan være administrativt besværligt for selskabets ledelse at registrere hver gang der sker en ændring i forholdet mellem den indbetalte selskabskapital og resthæftelsen herpå. Såfremt selskabet har valgt at angive selskabskapitalens størrelse på deres brevpapir m.v., kan det også være en administrativ byrde, at skulle ændre på dette hver gang der indbetales en del af resthæftelsen. Efter SL 33, stk. 4, er det nemlig et krav, at både den tegnede og den indbetalte del af selskabskapitalen skal fremgå, såfremt selskabet angiver selskabskapitalen på deres forretningspapirer. 46 Såfremt kapitalejerne ikke rettidigt indbetaler resthæftelsen på selskabskapitalen, efter at ledelsen har anmodet om indbetaling af resthæftelsen, mister kapitalejeren sin ret til at stemme på selskabets generalforsamling. Samtidig vil kapitalejerens andel ikke blive anset for, at være repræsenteret på generalforsamlingen. Dette gælder indtil kapitalejeren har indbetalt resthæftelsen, og dette er registreret hos selskabet, jf. SL 34, stk. 3, 1. pkt. Selvom en kapitalejer ikke har indbetalt sin resthæftelse, mister han ikke retten til at modtage udbytte, såfremt der udloddes udbytte fra selskabets reserver. Ledelsen i selskabet har dog ret til, at modregne kapitalejerens resthæftelse i udbyttet, jf. SL 34, stk Schaumburg-Müller, m.fl. (2010; 254). 21

23 Ønsker en kapitalejer, at indskyde et aktiv i selskabet, til opfyldelse af sin resthæftelse, kan dette ikke gøres uden særskilt godkendelse fra selskabets ledelse, jf. SL 34, stk. 5. Ifølge bestemmelsen, må ledelsen ikke godkende apportindskuddet, hvis dette ville være til skade for selskabet eller dets kreditorer. Det er dog en forudsætning for anvendelse af apportindskud, at selskabets vedtægter angiver dette som en mulighed, jf. SL 27, stk. 1, nr. 3. Ved indskud af aktiver til indfrielse af resthæftelsen, skal reglerne i SL om apportindskud ligeledes følges. Det vil i praksis sige, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, med mindre en af udtagelserne hertil i SL 38 er opfyldt. Endvidere medfører ledelsens accept af apportindskud til indfrielse af en kapitalejers resthæftelse, at hele selskabskapitalen skal indbetales, jf. SL 33, stk. 1, 4. pkt. Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt, før en kapitalejer kan indfri sin resthæftelse på selskabskapitalen ved apportindskud, idet muligheden skal fremgå af vedtægterne, ledelsen skal godkende det og ikke mindst skal eventuelle resthæftelser fra andre kapitalejere indbetales samtidigt Ledelsens rettigheder og forpligtelser Ved stiftelsen af kapitalselskaber, kan der vælges mellem flere forskellige ledelsesstrukturer, jf. SL 111. De ledelsesmæssige opgaver fordeles mellem henholdsvis bestyrelsen/tilsynsrådet og direktionen. Det er bestyrelsens/tilsynsrådets opgave, at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, mens direktionen skal varetage den daglige ledelse af selskabet, jf. SL I selskaber, hvor der er en bestyrelse og en direktion, er bestyrelsen både det centrale og det øverste ledelsesorgan, jf. SL 5, nr. 4 og 5. Da den mest anvendte ledelsesstruktur i de danske selskaber, antages at bestå af en bestyrelse og en direktion, vil denne struktur være udgangspunktet for afhandlingen. Bestyrelsens ansvar og opgaver er reguleret i SL 115. Ifølge bestemmelsen, er det bestyrelsens opgave, at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, samt sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed 47. Derudover er det også bestyrelsens opgave, at sikre, at selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en tilfredsstillende måde, og sikre at der er etableret de fornødne procedurer omkring risikostyring og interne kontroller i selskabet. Bestyrelsen skal også sikre, at de løbende modtager en tilstrækkelig rapportering omkring selskabets finansielle forhold, samt at direktionen udfører sit arbejde på behørig vis, og at dette foregår efter 47 SL

24 bestyrelsens retningslinjer. Derudover er det også bestyrelsens opgave, at sikre at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab, således at selskabet kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Kravet om, at bestyrelsen skal sikre et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet, er præciseret i selskabsloven, med det formål, at opstille en handlingsnorm for bestyrelsens sikring af, at selskabets likviditet er tilstrækkelig. Præciseringen skal således ikke forstås som en skærpelse af det centrale ledelsesorgans ansvar, men blot en præcisering af det ansvarskrav, som også var gældende i både den tidligere aktieselskabslov og anpartsselskabslov. 48 I praksis betyder dette, at bestyrelsen løbende bør vurdere selskabets økonomiske stilling. I selskabsloven, er der ikke angivet et objektivt krav om indskydelse af kapital, hvis et selskabs likviditet er dårlig, men i stedet angivet en ansvarsnorm, som skal være med til at skabe balance mellem et selskabs kapital og dets aktivitet. Et selskab bør således have tilstrækkelig likviditet til, at kunne modstå en periode med fald i indtjeningen, og ledelsen bør føre et selskab gennem en økonomisk krise, dog uden at påføre det forpligtelser, som det ville være urealistisk at selskabet vil kunne indfri. Samtidig har ledelsen et ansvar for, at selskabets drift er forsvarlig, og derfor også en pligt til at standse selskabets aktiviteter, hvis det ikke længere er forsvarligt, at drive virksomheden videre. Da bestyrelsen skal tage hensyn til begge disse faktorer, vil det bero på en konkret vurdering, hvordan et forsvarligt kapitalberedskab skal defineres. 49 Tilsidesætter bestyrelsen deres pligt til løbende at holde sig orienteret om selskabets økonomiske situation, jf. SL 115, kan dette sanktioneres med et erstatningsansvar. 50 Bestyrelsens pligt til, at sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab, har betydning for deres ansvar for at opkræve resthæftelsen hos selskabets kapitalejere, såfremt kun en del af selskabskapitalen er indbetalt ved selskabets stiftelse. Ifølge SL 33, stk. 2, 1. pkt., kan det centrale ledelsesorgan kræve den ikke indbetalte del af selskabskapitalen indbetalt på anfordring. Betalingsfristen herfor skal være mindst to uger, men kan være længere, hvis dette er angivet i selskabets vedtægter, dog kan betalingsfristen ikke være længere end 4 uger, jf. SL 33, stk. 2, 2. pkt. Kapitalejerne skal således være opmærksomme på, at de 48 Hansen, m.fl. (2011; 559). 49 Schaumburg-Müller, m.fl. (2010; 532). 50 Hansen, m.fl. (2011; 320). 23