LO-undersøgelse: Tillidsmanden er ved at blive personalechef

Transkript

1 ARBEJDSMARKED LO-undersøgelse: Tillidsmanden er ved at blive personalechef LOs store tillidsmandsundersøgelse viser markant holdningsudvikling blandt fagbevægelsens kernetropper - Traditionelle værdier er på retur, nye ledelsesopgaver erobrer dagsordenen, tillidsmandskorpset ønsker løntillæg - Udviklingen udfordrer fagbevægelsens identitet - Forskningsleder spørger efter undersøgelsen: Er der plads til en tillidsmand på fremtidens arbejdsplads? Tabel 1: Tillidsmandens selverkendelse: Vigtige mål i tillidsmandens arbejde er ledelsen selv indstillet på at opfylde. En ny generation af tillidsmænd er ved at forandre dansk fagbevægelse nedefra. Hovedparten af fagbevægelsens tillidsfolk synes på vej til en ny status som lønnede mellemledere i meget tæt parløb med virksomhedslederne. Og nyorienteringen af tillidsmændene har sin store styrke blandt de unge. Ældre tillidsfolk er langt mere traditionelt indstillede i deres holdning til dansk politik, samfundsproblemer, traditionelle faglige målsætninger og ledelsesopgaver. Generationskløften i tillidsmandskorpset og den meget forskelligartede selvopfattelse mellem yngre og ældre tillidsfolk repræsenterer en voldsom udfordring til fagbevægelsens organisationer, der tydeligt har tabt synlighed og prestige også hos bevægelsens egne kernetropper. Det viser den mest omfattende analyse af LOs tillidsmandskorps, der nogensinde er gennemført, og som her for første gang kan præsenteres med en uafhængig, kritisk vinkel. Undersøgelsen, som omfatter tillidsfolk eller ca. en tredjedel af samtlige tillidsfolk på LO-området, er udført for LO af forskningscentret FAOS, Københavns Universitet. Undersøgelsen er gennemført i 1998, og delresultater af undersøgelsen er blevet fremlagt af LO i flere omgange. Men først i tirsdags blev undersøgelsens meget omfattende datamateriale frigivet. Mandag Morgen har i samarbejde med forskningscentret FAOS gennemgået datamaterialet og har fået foretaget yderligere kørsler og beregninger for at belyse de kritiske perspektiver for fagbevægelsens fremtid. Forskningsleder, fil.dr. Jesper Due, finder, at dele af undersøgelsen stiller alvorlige principielle spørgsmål ved behovet for tillidsmænd overhovedet i det moderne samfund. Undersøgelsen viser nemlig, at hovedparten af tillidsmændene selv mener, at ledelserne på arbejdspladserne er interesserede i et mere direkte forhold til medarbejderne uden om organisationer og tillidsfolk - og at ledelserne også er interesserede i at give den enkelte medarbejder et større ansvar. Se også tabel 1. Mm Ledelsen vil selv Tillidsmændenes vurdering af ledelsens interesser, pct. Ledelsen ønsker et mere direkte forhold til medarbejderne, uden at tillidsrepræsentant og fagforening inddrages Helt eller delvist enig Neutral Helt eller delvist uenig Hvis ledelsen alene bestemte, havde vi helt individuelle lønninger Ledelsen er interesseret i at give den enkelte medarbejder ansvar Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen Samtidig mener tillidsfolkene, at ledelsen, hvis den alene bestemte, ville give helt individuelle lønninger. Nr april

2 Figur 1: Et flertal af tillidsmændene vurderer deres kollegers faglige interesse som lille. Figur 2: Det er svært at hverve nye tillidsfolk, viser undersøgelsen. Skal hvervet gøres mere attraktivt, vil det kræve et større engagement fra kollegerne og/eller et tillæg til lønnen. Middel interesse Underrubrik Lille interesse Stor interesse Ubesvaret Ved ikke Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen Hvad kan gøre tillidshvervet mere tiltrækkende? Mere interesserede kolleger Løntillæg Større forståelse for jobbet i ledelsen Muligheder for frikøb forbedres Vikardækning forbedres Bedre intro fra fagforeningen Fagforeningen skal bakke mere op Tillidsrep.beskyttelse forbedres Andet Ved ikke Pct Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen Når tillidsmændene selv beskriver situationen sådan, kan det godt få en iagttager til at stille spørgsmålet: Er der plads til tillidsmanden på fremtidens arbejdspladser?, siger Jesper Due. Tillidsmændene må formodes at være særlig indforstået med fagbevægelsens synspunkter, men de registrerer altså i dag virksomhedsledelser med aktiv interesse i dialog og medindflydelse til medarbejderne - også uden om fagbevægelse og tillidsfolk. Hovedparten af tillidsmændene afviser en direkte interesse i at opnå formel lederstatus. Kun 17 pct. siger ja. Men 19 pct. siger også ja til en karriere i fagbevægelsen. Samtidig mener 41 pct. af tillidsmændene, at de allerede i dag udfører ledelsesopgaver, og 52 pct. ønsker at modtage løntillæg for tillidsmandsjobbet. Tillidsmanden er isoleret Et tydeligt problem for den moderne tillidsmand er, at han oplever en svigtende interesse blandt sine kolleger for sit arbejde. Et klart flertal af tillidsmændene mener, at kollegaernes interesse for fagpolitiske spørgsmål er lille, mens kun 3 pct. mener, at de har kollegaer med stor interesse for fagpolitiske spørgsmål. Se figur 1. Udbuddet af interesserede kandidater, når tillidsmandsjobbet skal besættes, synes tilsvarende ringe. Halvdelen tror, det vil være svært at finde en afløser, kun 11 pct. tror, det vil være nemt. I dag er kun omkring 16 pct. af tillidsmændene valgt ved kampvalg.! Mens tillidsmænd over 50 år for tre fjerdedeles vedkommende stemmer socialdemokratisk, har partiet tilslutning fra under halvdelen af tillidsmænd under 30 år. Og skal tillidsmandsjobbet gøres mere tiltrækkende, er svaret rimeligt klart. Den vigtigste forbedring vil være en øget interesse, den næstvigtigste et løntillæg knyttet til tillidsmandsjobbet. Se figur 2. Men hermed er en meget stor gruppe af tillidsfolk i færd med at stille fagbevægelsen over for en særdeles vanskelig udfordring. At give tillidsmanden fast løntillæg kan de facto gøre tillidsmanden til en slags personalechef. Det bliver særlig tydeligt i en periode, hvor der foregår en sammensmeltning af en række ledelsesopgaver og de opgaver, som fagbevægelsen stiller sig selv. De yngre tillidsmænd har andre værdier Tillidsmandskorpsets gennemsnitsalder er i dag 44 år. Og undersøgelsen registrerer et meget markant holdningsskift fra ældre til yngre tillidsfolk. Se også tabel 2:! Mens et absolut flertal af tillidsmænd over 50 er helt enig i, at fagbevægelsen skal 2 Nr april 1999

3 arbejde for mindskede lønforskelle, deles dette synspunkt kun af godt en tredjedel af tillidsmændene under 30.! Mens ni ud af ti tillidsmænd over 50 mener, at fagbevægelsen skal sikre samfundets svageste indflydelse, deles synspunktet af kun godt halvdelen af tillidsmænd under 30.! Mens 70 pct. af tillidsmænd over 50 er helt enig i, at fagbevægelsen skal arbejde med at sikre solidariteten i samfundet, deles dette synspunkt kun af 40 pct. af tillidsmænd under 30.! Mens godt en tredjedel af tillidsmænd over 50 finder det vigtigt at være medlem af et politisk parti, findes denne holdning kun blandt 18 pct. af tillidsmænd under 30. De yngre tillidsmænd adskiller sig ligeledes markant fra de ældre i de motiver, der har fået dem til at påtage sig opgaven:! Mens tillidsfolk over 50 kun for små 20 pct.s vedkommende er motiveret af et ønske om personlig udvikling, gælder det 43 pct. af de unge under 30.! Mens kun knap en tredjedel af de ældre tillidsmænd angiver ønsket om indflydelse på egen arbejdssituation som motiv til at modtage tillidsmandshvervet, gælder det for et flertal (52 pct.) af tillidsmænd under 30 år. Tillidsfolkene skoles grundigt af fagbevægelsen. 74 pct. af de adspurgte har været på kursus. Men de yngres nyorientering viser sig også i vurderingen af uddannelsesbehovet. De ældre tillidsrepræsentanter ser det som meget vigtigere at drøfte holdninger og ideologier og indgå i længerevarende uddannelsesforløb, end de yngre gør det. Den holdningsmæssige og politiske dimension interesserer tilsyneladende de yngre tillidsrepræsentanter mindre. De er primært interesserede i en forbedring af deres forhandlingsevner og i et bredere kendskab til overenskomsterne og det fagretlige system, konkluderer forskerne. Nr april

4 Tabel 2: De unge tillidsfolk under 30 år forholder sig på en lang række punkter særdeles fordomsfrit til fagbevægelsens ideologiske arvesølv. Tabel 3: Personligt udbyttte spiller en langt større rolle for de unge, når de vælger at blive tillidsmænd. Mm Farvel til fagbevægelsens traditionelle paroler? Tillidsmændenes holdninger til fagbevægelsens rolle, pct. Under Over 60 Vurdering af, om fagbevægelsern bør arbejde med at sikre solidaritet i samfundet Helt enig og delvist enig Neutral Helt uenig eller delvist uenig Vurdering af, om fagbevægelsen bør arbejde med at sikre indflydelse til de svageste Helt enig og delvist enig Neutral Helt uenig eller delvist uenig Vurdering af, om fagbevægelsen bør arbejde med at mindske forskelle på højt- og lavtlønnede Helt enig og delvist enig Neutral Helt uenig eller delvist uenig Det er vigtigt, at man er med i et politisk parti... Helt enig og delvist enig Neutral Helt uenig eller delvist uenig Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Det Konservartive Folkeparti CentrumDemokraterne Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Demokratisk Fornyelse Venstre Fremskridtspartiet Enhedslisten Andre Vil ikke stemme / ved ikke Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen Samlet tegner undersøgelsen dermed et billede af en ny generation af tillidsfolk, der er klart individuelt og personligt motiveret af egne udviklings- og indflydelsesmuligheder på arbejdspladsen, og som i stigende omfang distancerer sig fra fagbevægelsens traditionelle og politiske holdninger. Se også tabel 3. Mm Fokus på personlig udvikling Motiver til at blive tillidsmand, fordelt på alder, pct. Motiv Under Over 60 Har angivet ønske om personlig udvikling som motivation Har angivet øget indflydelse på egen arbejdssituation som motivation Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen 4 Nr april 1999

5 Tabel 4: Personaleudvikling og mægling mellem kolleger og ledelse er nogle af den moderne tillidsmands vigtigste opgaver. Tillidsmandens dagsorden er omfattende, og emnerne mange. Men ét skiller sig stadigt tydeligere ud: Personaleudvikling og personalepolitik. Dette tema er kommet på dagsordenen med en styrke, der gør det jævnbyrdigt med traditionelle overenskomstmæssige forhold. Det allerhøjest prioriterede enkelttema er at få samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til at fungere. Den usynlige fagforening I forbindelse med undersøgelsen har forskerteamet gennemført 50 kvalitative interview med tillidsmænd på 17 arbejdspladser. MmDen moderne tillidsmand Tillidsmændenes selvopfattelse Pct. Hvordan opfatter du din rolle som tillidsrep.? Talerør for kollegaer 41 Talerør for ledelsen 1 Talsmand for faglige synspunkter 2 Problemløser/formidler ml. ledelse og kollegaer 21 Problemløser/formidler ml. ledelse, kollegaer og fagforening 30 Ved ikke 3 Ubesvaret 2 Hvilke af følgende opgaver, mener du tillidsrep. bør priotere højest (sæt 3 krydser) Brug af overenskomster på arbejdspladsen 50 Personalepolitik/personaleudvikling 48 Arbejdsmiljø 36 Virk./arbejdspladsens sociale ansvar 17 Virk./arbejdspladsens økonomi 4 Virk./arbejdspladsens udvikling 17 Virk./arbejdspladsens ydre miljøhensyn 2 At gennemføre fagforeningens politik 5 At få samarbejdet ml. ledelse og kolleger til at fungere 69 At sørge for et godt arbejdsklima 54 Ved ikke 1 Kilde: FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet: Tillidsrepræsentantundersøgelsen På baggrund af disse interview og på baggrunden af spørgeskema-undersøgelsens tal, peger forskerne på, at fagbevægelsens synlighed er et problem. Jeg synes ikke, at fagforeningen er synlig nok her på virksomheden, og dér kan jeg godt få dårlig samvittighed, især i forhold til de unge. Vi har ikke tid til det - og dér mister vi nok nogen, lyder et citat fra en interviewet, som forskerne fremhæver som typisk i deres rapport. Tillidsmændenes opfattelse af mulighederne for at påvirke fagforening og forbund opleves som stærkt begrænsede. Henholdsvis 34 pct. og 78 pct. finder mulighederne for at påvirke arbejdet i fagforening og fagforbund ringe. Kun lidt over halvdelen af tillidsfolkene (57 pct.) har inden for det seneste år haft besøg af fagforeningen på arbejdspladsen. Tillidsfolk fungerer mere harmonisk i det offentlige Halvdelen af de interviewede tillidsfolk er offentligt ansatte, og der er markante forskelle på tillidsmændenes forhold og opfattelser i den offentlige og den private sektor. Ønsket om løntillæg er markant større i den offentlige sektor (62 pct.) end i den private (40 pct.). Blandt de offentligt ansatte ønsker over halvdelen (51 pct.) vikardækning for tillidsmandsarbejde, mens det tilsvarende tal i den private sektor er 23 pct. Forskellen kan i nogen grad bero på en markant kønsforskel. I den offentlige sektor er 78 pct. af tillidsmændene kvinder, i den private sektor er det 23 pct. Men en række krydsberegninger på undersøgelsens resultater, som FAOS har udført for Mandag Morgen, peger også på mere generelle forskelle i kultur og normsæt omkring tillidsmandsarbejdet. De offentlige arbejdsgivere bedømmes som mere positive over for tillidsmanden, der har færre konflikter med ledelsen. Tillidsmændene finder en større interesse blandt offentlige arbejdsgivere for at give medarbejderne indflydelse og en ringere interesse i helt at individualisere lønningerne. Undersøgelsen kritisk for fagbevægelsen I den offentlige sektor har fagbevægelsen opnået en dækningsgrad, som er nær total, og Nr april

6 overenskomsterne er efter mange vurderinger blevet gjort til et centralt instrument i udviklingen af den offentlige sektor. Det er senest sket med gennemførelsen af den ambitiøse lønreform. Undersøgelsen peger her på, at der er opnået en høj grad af harmoni og integration, som umiddelbart kan synes at stå i modstrid med de helt aktuelle udsigter til konflikt på det offentlige overenskomstområde. Imidlertid er både konflikterne på arbejdsmarkedet sidste forår (det private) og i år (det offentlige) kommet i stand efter forlig, som de faglige ledere har indgået. Iagttagere, blandt andre forskningsteamet bag tillidsmandsundersøgelsen, har peget på, at det danske arbejdsmarkedssystem har udviklet en række systemfejl, der truer systemets fremtid. Tillidsmandsundersøgelsens resultater kan læses som en illustration af en anden dimension i fagbevægelsens krise. Generationskløften i tillidsmandskorpset kunne ligne en modsætning mellem fortidige og fremtidige værdier. Men for fagbevægelsen synes problemet i stigende grad at være, at værdier og målsætninger for fremtidens tillidsmand bliver stadigt sværere at afgrænse fra fremtidens personalechefs. 6 Nr april 1999