Resultatberetning for Samlet resultatberetning for Handicappuljen samt DH s rammebevilling. Danske Handicaporganisationer

Transkript

1 Resultatberetning for 2017 Samlet resultatberetning for Handicappuljen samt DH s rammebevilling Danske Handicaporganisationer 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: INTRODUKTION Velkommen til en ny samlet resultatberetning i korte træk Højdepunkter i det internationale arbejde Organisatoriske ændringer i DH af relevans for det internationale arbejde... 6 DEL II: ENGAGEMENT I DANMARK 3. Forenkling og flere med Initiativer til at fremme forenkling... 7 Fremme involvering af flere medlemsorganisationer og frivillige i arbejdet... 8 Oplysning i Danmark... 9 Øget prioritering af kommunikation i DH s internationale arbejde... 9 Fremme brug af oplysningsmidler i Handicappuljen... 9 PRO - Forbrug af oplysningsmidler Styrke medlemsorganisationernes kapacitet til udviklingsarbejdet DEL III: ENGAGEMENT I PARTNERLANDE 6. Bevillinger og resultater i Handicappuljen Handicappuljens bevillinger Resultater fra afsluttede projekter Tværgående resultater fra DH s partnere Udvikling i partnerlande og partnerskaber på landeniveau Organisationsudvikling Empowerment Bevidstgørelse Fortalervirksomhed Mainstreaming Udfordringer og læring på tværs af Handicappuljen og ramme projekter Korruptionssager Bæredygtighed og samarbejde mellem paraply og medlemsorganisationer Side 2 af 36

3 DEL IV: ENGAGEMENT GLOBALT OG REGIONALT 9. De globale, politiske indsatser Samarbejde med danske udviklingsaktører med henblik på at der opnås større indsigt og erfaring med at inkludere personer med handicap i udviklingsindsatser Kapacitetsopbyggende initiativer for handicaporganisationer fra det Globale Syd med henblik på involvering i globale politiske processer DH og partneres deltagelse i udvalgte globale politiske processer, og netværk for at sikre at organisationer 'af' og personer med handicap har en stemme DEL V: PULJE- OG RAMMEFORVALTNING 10. Synergi og added value Forvaltning og organisering Forbrug 2017 på ramme og i handicappuljen Handicappuljens Bevillingsudvalg; suppleant og bevillingskonsulent DH s finansiering fra Udenrigsministeriet BILAG I. Oversættelse af mål og indikatorer fra Strategisk Plan for DHs internationale arbejde til resultatramme for II. Resultatrammeværk for Handicapbevægelsens internationale arbejde III. Forenklingsindikatorer IV. PRO midler Oversigt over oplysningsindsatser V. HP projekter over 1 mio. kr. afsluttet i 2017 Resultater og læring VI. DH partnerprojekter - Resultater og læring fra samarbejdet i de fire partnerlande VII. DH Rammebevilling - Tværgående indikatorer - Resultater 2017 samlet (a & b) VIII. Regnskab 2017 DH rammebevilling 2017, Handicappulje 2017 & Miniprogram IX. Revisionsberetning 2017 DH rammebevilling 2017, Handicappulje 2017 & Miniprogram Forsidefoto: Mike Kollöffel. Tricykel i Busia, Uganda. Side 3 af 36

4 FORKORTELSER ADF African Disability Forum CISU Civil Samfund i Udvikling CRPD Handicapkonventionen (Convention on the Rights of Persons with Disabilities) DBS Dansk Blindesamfund DDL Danske Døves Landsforbund DH Danske Handicaporganisationer DPO Disabled Peoples Organisation DPOD Disabled People s Organisations Denmark (DH) EDF European Disability Forum FUE Federation of Uganda Employers GFD Ghana Federation of Disability Organisations HP Handicappuljen HRMAU Human Resource Manages Association of Uganda IDA International Disability Alliance IDDC International Disability and Development Consortium MoU Memorandum of Understanding M&E Monitorering og evaluering NFDN National Federation of the Disabled Nepal NUDIPU National Union of Disabled Persons of Uganda NUDOR National Union of Disabilities Organisations of Rwanda NUWODU National Union of Women with Disabilities of Uganda OD Organisational Development PRO Projektrelateret oplysning USF Udviklingsstrategisk Forum En pige med døvblindhed kan nu bevæge sig ud på gaden med sin mor i Nepal. Foto: Steven Achiam Side 4 af 36

5 DEL I: INTRODUKTION 1. Velkommen til en ny samlet resultatberetning Fra 2018 har DH ikke længere to forskellige bevillinger fra Udenrigsministeriet til det internationale arbejde i handicapbevægelsen. Bevillingen til henholdsvis Handicappuljen og DH s rammebevilling lægges sammen til en såkaldt pulje+ bevilling, der dækker både DH og medlemsorganisationernes udviklingsarbejde. Selvom der fortsat er en klar skillelinje mellem de 20%, der er sat af til DH s internationale udviklingsaktiviteter, og de 80% der er sat af til Handicappuljen og til en række andre understøttende aktiviteter, så vil der fremover kun skulle laves én samlet resultatberetning. Der er samtidig kommet nye administrative retningslinjer fra Udenrigsministeriet med nye krav til den fremtidige resultatrapportering. Vi har taget konsekvensen af ændringerne allerede i år og afprøver her det nye koncept med én samlet resultatberetning. Vi har samtidig valgt at lave en opdateret version af resultatrammen for DH s internationale arbejde for - hvad vi ser som - en overgangsperiode i Det er en periode, hvor en ny handlingsplan for DH , vedtaget i 2017, har erstattet nogle af de målsætninger, vi tidligere har sat os i den Strategiske Plan for det Internationale arbejde Samtidig skal DH i 2018, i samarbejde med medlemsorganisationerne, udvikle en ny strategi for det samlede udviklingsarbejde i handicapbevægelsen, et arbejde der også vil definere målsætninger på tværs af både DH s og medlemsorganisationernes internationale arbejde. Indtil det er på plads, er der nu en periode i , hvor vi i høj grad læner os op af målsætningerne i DH s nye Handlingsplan, uden at der dog er blevet defineret indikatorer, baseline eller målsætninger (targets). Det tog vi det første skridt henimod i forbindelse med opdateringen af den strategiske plan sidste år, og er noget vi har arbejdet videre med i år. Se bilag II for den nye reviderede resultatramme for perioden inklusiv baseline data, målsætninger og resultater 2017, samt bilag I for en oversættelse af hvilke målsætninger i den strategiske plan , der videreføres i dette nye to-årige resultatrammeværk i korte træk 2.1 Højdepunkter i det internationale arbejde 2017 har været et godt og spændende år på det internationale område i DH med mange nye udviklingstiltag og ideer, som er sat i gang. I Danmark er der blevet arbejdet på at gøre det internationale udviklingssamarbejde endnu mere synligt, både internt og eksternt for at skabe endnu større folkelig forankring og engagement. Der er også sat tiltag i gang for at forenkle det at søge Handicappuljen og for at få flere med blandt andet gennem revision af Handicappuljens retningslinjer markerede afslutningen på over 20 års samarbejde med DH s to partnere i Uganda. Samarbejdet med Uganda har været unikt i den danske handicapbevægelses historie, da det er det eneste land, hvor stort set alle de udviklingsaktive organisationer i den danske handicapbevægelse har engageret sig og været med til at støtte organisationsopbygning og kapacitetsudvikling. Mens DH nu udfaser sin støtte, og i 2018 samler op på resultater og erfaringer, er der flere af vores medlemsorganisationer, der fortsætter samarbejdet markerede også afslutningen af det CISU-finansierede projekt i Nepal, og starten på en ny samar- Side 5 af 36

6 bejdsperiode, der høj grad er præget af Nepals overgang til at blive en føderal stat, med de store ændringer det betyder for, hvordan handicapbevægelsen organiserer sig. I Rwanda fortsatte støtten til arbejdet med at fremme inklusiv uddannelse, nu også gennem et nyt projekt uddannelse for alle som Spejderhjælpen bidrager til. I Ghana og Uganda fortsatte arbejdet med at fremme inklusiv beskæftigelse kva det nye og spirende samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og deres medlemmer. DH har også været engageret i at mainstreame handicap både blandt danske udviklingsaktører og på globalt niveau. Her kan fremhæves det positive i, at Danmark har underskrevet charter for at inkludere personer med handicap i humanitære situationer, som DH ser frem til at følge implementeringen af i samarbejde med Udenrigsministeriet. Vores partner African Disability Forum (ADF), der er paraply for de afrikanske handicaporganisationer, fik i 2017 færdigudviklet deres strategi, som blev præsenteret på et fælles partnermøde, hvor også DH deltog, og vil i 2018 intensivere samarbejdet yderligere var det sidste år med en rammebevilling og overgangen til en samlet bevilling, der blandt andet stiller krav om i højere grad at tydeliggøre, hvordan DH s egne udviklingsaktiviteter understøtter medlemsorganisationernes udviklingsarbejde. Det er et krav, der er godt i tråd med de erfaringer og overvejelser DH selv har gjort sig over de senere år omkring handicapparaplyernes rolle i Syd (se også diskussion af udfordringer i kapitel 8). 2.2 Organisatoriske ændringer i DH af relevans for det internationale arbejde På DH s repræsentantskabsmøde i oktober 2017 blev der vedtaget en ny fire-årig handlingsplan for perioden , der dækker både det nationale og det internationale område og definerer fire prioritetsområder for vores internationale arbejde. De fire mål vil danne rammen for DH s internationale engagement og for strategiudviklingen i Kommunikation blev fortsat opprioriteret på både det nationale og det internationale område med flere ansatte, kommunikationsstrategier for både det nationale og internationale område, større synlighed i medierne og strategisk anvendelse af sociale medier. Den gode økonomiske udvikling efter salget af DH s tidligere kontorejendom i Hvidovre i 2016 fortsatte, så egenkapitalen fortsat blev styrket i 2017 i tråd med den opstillede målsætning. Stort set alle parametre gik i retning af forøget overskud, og årets resultat på kr. er yderst tilfredsstillende. Side 6 af 36

7 DEL II: ENGAGEMENT I DANMARK DH har som overordnet mål for sit internationale arbejde i Danmark at styrke den folkelige forankring og fremme et øget engagement af medlemsorganisationerne i udviklingsarbejdet. Det skal ske gennem tiltag, der fremmer engagement af flere medlemsorganisationer og frivillige (kapitel 3), tiltag der fremme opbakning til og viden om det internationale engagement (kapitel 4), samt ved løbende at opbygge medlemsorganisationernes kapacitet til at lave gode udviklingsprojekter (kapitel 5). Mål 1: Folkelig forankring: Øget engagement blandt DH s medlemsorganisationer i det internationale arbejde Delmål Indikatorer Målsætninger Et større antal medlemsorganisationer og flere frivillige engageret i internationalt udviklingsarbejde 1.2 Skabe opbakning til og viden om det internationale engagement med partnerorganisationer i Syd 1.3 Løbende opbygge medlemsorganisationernes kapacitet til at lave gode udviklingsprojekter Antal organisationer der deltager Tiltag der: - fremmer forenkling af krav og procedurer - gør det lettere for nye at komme i gang - engagerer flere frivillige Omfang af oplysningsaktiviteter Innovative oplysningsindsatser Tiltag der fremmer kvantitet + kvalitet af oplysning Omfang og kvalitet af kapacitetsopbyggende indsatser samt deltagelse 1 ny organisation aktiv i Handicappuljen Nye retningslinjer og formater Fremme samarbejde og fælles indsatser Styrke støtten til medlemsorganisationer Oplysningsstrategi for det international arbejde Iværksætte nye oplysningstiltag Ny procedure i Oplysningspuljen Bred brug af + kvalitet i rådgivning 4 fyraftensmøder og 2 kurser Evaluering af kapacitetsopbygning 3. Forenkling og flere med 3.1 Initiativer til at fremme forenkling Målet om at få flere med i udviklingsarbejdet søger DH at fremme dels gennem en forenkling af krav og procedurer, og dels gennem en række tiltag og støtte muligheder der gør det lettere at komme i gang som ny organisation eller frivillig (se også bilag III med forenklingsindikatorer). Et af de vigtigste initiativer til at forenkle krav og procedurer i 2017 var en revision af de nuværende retningslinjer og formater for Handicappuljen. Processen blev skudt i gang i slutningen af 2016, hvor bevillingskonsulenterne i tæt dialog med DH gik i gang med at lave udkast til retningslinjer, der efterfølgende kom i høring i fire runder: i bevillingssystemet, hos medlemsorganisationerne, Udviklingsstrategisk Forum (USF) samt Forretningsudvalget, inden det indholdsmæssige var på plads. I andet halvår af 2017 fortsatte processen med layout, case historier, redigering og yderligere indholdsmæssige afklaringer. I revisionen af retningslinjerne har det været vigtigt at lade krav følge størrelsen på det ansøgte beløb, så der stilles færre krav til mindre ansøgninger. Det har også været et ønske at skabe et dokument, der udover at tjene som retningslinjer for, hvad der kan søges, også informerer om formålet med Handicappuljen og hvordan man laver et godt projekt. Side 7 af 36

8 Arbejdet med at revidere ansøgningsformater blev igangsat i efteråret 2017, hvor medlemsorganisationer og bevillingskonsulenter blev konsulteret omkring erfaring med de gamle formater samt behov og ønsker til de nye. Revisionsarbejdet med både formater og retningslinjer har strakt sig ind i 2018, blandt andet for at få anbefalingerne fra Udenrigsministeriets review tænkt med ind. 3.2 Fremme involvering af flere medlemsorganisationer og frivillige i arbejdet Formålet med at få Flere Med er at skabe en bedre folkelig forankring og øge engagementet i udviklingsarbejdet i den danske handicapbevægelse og blandt medlemsorganisationerne. Målet er både at engagere flere medlemsorganisationer i arbejdet, og støtte allerede-aktive organisationer i at engagere flere medlemmer og frivillige, ved at skabe og fastholde interesse i, viden om og opbakning til handicapbevægelsens udviklingsarbejde. I 2017 blev et opgavekoncept for Flere Med udviklet, og flere nye initiativer kom i støbeskeen, som skal afvikles i Det gælder eksempelvis Discover forløbet, der i 2018 skal finde sted i Rwanda. Discover er skræddersyet til at engagere nye medlemmer og organisationer i udviklingsarbejdet gennem et kursusforløb og en fælles partneridentifikation, hvor DH er med i hele processen for at støtte og rådgive deltagerne. Et andet initiativ er en fælles outcome harvesting proces i Uganda for DH, Uganda-aktive medlemsorganisationer, og deres partnere, der skal tjene som fælles kapacitetsopbygning i metoden, og samtidig indgå som led i opsamling af resultater af samarbejdet, der sidste år rundede 20 år. I begge tilfælde er det DH, der igangsætter og faciliterer processen, og dermed skaber mulighed for at en bredere kreds af organisationer og partnere kan deltage med den synergi, fælles læring og sparring der følger med. Samarbejde med DUF og DMRU om folkelig forankring I DH s dialog med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) om arbejdet med folkelig forankring, blev det klart at puljeorganisationerne stod over for lignende udfordringer med at få medlemsorganisationer til at gribe mulighederne i og det særlige ansvar for den folkelige forankring af udviklingssamarbejdet i puljerne. Puljeorganisationerne indgik derfor et samarbejde i foråret 2017 for at styrke arbejdet med folkelig forankring, dels blandt medlemsorganisationer og dels i puljernes rådgivning af medlemsorganisationerne. Det mundede ud i: i) en konsulentundersøgelse af det eksisterende arbejde med kommunikation og frivillighed i medlemsorganisationerne, ii) et fælles kursus for frivillige, medlemmer og ansatte i medlemsorganisationerne, iii) en fælles workshop for relevante medarbejdere i de tre puljeorganisationer, samt iv) et værktøjspapir omkring kommunikation. Mens det fælles kursus Bliv international udviklingskommunikatør og frivilligmobilisator først blev afholdt i januar 2018, foregik meget af planlægningen i Den tog i høj grad udgangspunkt i resultaterne fra en ekstern konsulentundersøgelse af det eksisterende arbejde og udfordringer med frivillighed og udviklingskommunikation blandt medlemsorganisationerne i de tre puljeorganisationer. Undersøgelsen identificerede fælles træk og udfordringer på tværs af medlemsorganisationerne blandt andet at udviklingsarbejdet ofte ikke er organisationens kerneinteresse, og at udviklingsarbejdet flere steder er båret af frivillige, som savner opbakning og ressourcer fra deres egen organisation. Undersøgelsen mundede også ud i en række anbefalinger omkring frivillighed og kommunikation, der blandt andet gik på at overveje, hvordan vi kontinuerligt formidler vigtigheden af folkelig forankring (herunder oplysningsaktiviteter), om vores retningslinjer er klare nok, hvordan vi får bedre rapportering på oplysningsaktiviteter fra medlemsorganisationerne, Side 8 af 36

9 hvordan vi får sat vores egne kanaler i spil i forhold til deres oplysningsarbejde, og hvordan vi bedst understøtter medlemsorganisationerne i deres arbejde med at tiltrække og fastholde frivillige. Alt sammen vigtige input til det videre arbejde som forsættes ind i Oplysning i Danmark 4.1 Øget prioritering af kommunikation i DH s internationale arbejde I 2017 blev den internationale kommunikation i DH opprioriteret. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at afdelingen for internationalt samarbejde i starten af året udarbejdede en konkret og selvstændig plan for kommunikationen af det internationale udviklingsarbejde. Planen indeholdt en beskrivelse af formål, hovedbudskaber, målgrupper og kanaler, samt den interne rollefordeling i DH. Planen indeholdte ligeledes specifikke opgaver med tilhørende tidsramme, og fungerede således også som et styringsværktøj for kommunikationen i løbet af året. Derudover var der især fokus på at styrke den interne kommunikation gennem nyhedsbreve og eksisterende kommunikationskanaler samt på DH s repræsentantskabsmøde. Nyhedsbreve og eksisterende kommunikationskanaler Gennem hele året har afdelingen for internationalt samarbejde haft fokus på at bringe flere historier om det internationale område på DH s profiler på Facebook, Twitter og Instagram og i DH s nationale nyhedsbrev, der når bredt ud til handicapbevægelsen. Derudover har DH i 2017 oprettet et internationalt nyhedsbrev, der primært henvender sig til organisationer, der er aktive i Handicappuljen. Nyhedsbrevet om Handicappuljen blev sendt ud fire gange i 2017 første gang i juli måned, og fik gode tilbagemeldinger fra modtagerne. Det øgede fokus på intern kommunikation kom også til udtryk under DH s repræsentantskabsmøde, hvor DH s internationale udviklingsarbejde var synligt med i programmet. Der blev blandt andet vist en video om udviklingsarbejdet i Handicappuljen, inklusiv en hilsen fra handicap-paraplyorganisationen i Nepal, og der blev afholdt en workshop om det internationale udviklingsarbejde. Op til mødet blev der også produceret forskelligt materiale om det internationale arbejde, blandt andet en folder om mulighederne i Handicappuljen. Det internationale fokus blev taget vel imod på repræsentantskabsmødet. Dog var tilslutningen til de øvrige workshops med et dansk fokus om henholdsvis flere nye medlemmer og beskæftigelse, der blev afholdt samtidigt, noget større. Denne erfaring mundede ud i en beslutning om at kortlægge medlemsorganisationernes potentiale for internationalt engagement blandt de, der ikke søger Handicappuljen, for at kunne lave en mere målrettet indsats. 4.2 Fremme brug af oplysningsmidler i Handicappuljen DH har i 2017 igangsat forskellige initiativer, der har til formål at fremme brugen af oplysningsmidler i Handicappuljen. Tiltag omkring Oplysningspuljen De foregående to år har DH haft et forsøg med at kanalisere ikke-forbrugte oplysningsmidler over i en oplysningspulje, hvor medlemsorganisationer kan søge om støtte til at lave oplysningsaktiviteter for op til kr. Det har fremmet brugen af oplysningsmidler i Handicappuljen samt medlemsorganisationernes muligheder for at lave større oplysningsaktiviteter. I slutningen af året har DH sammen med det oplys- Side 9 af 36

10 ningsudvalg, der er nedsat under USF, arbejdet hen mod at gøre ordningen permanent. Der blev udarbejdet udkast til retningslinjer og formater for ansøgning, budget og afrapportering, der blev afprøvet i bevillingsrunden i december 2017, ligesom en journalist blev tilknyttet som bevillingskonsulent for at sikre en kommunikationsfaglig vurdering af ansøgningerne. Tiltagene blev efterfølgende evalueret i 2018, justeret og indført som en permanent ordning. Oplysning i nye formater og retningslinjer for Handicappuljen I de nye retningslinjer for Handicappuljen har DH prioriteret et øget fokus på oplysning. Der er kommet et kapitel med om det gode udviklingsprojekt, hvor et helt afsnit understreger vigtigheden af at oplyse om udviklingsarbejdet for at sikre en bred og folkelig opbakning til det internationale udviklingssamarbejde. Afsnittet opfordrer ansøgere til at tænke oplysning ind i arbejdet både ved at søge 2% af et projekts samlede budget til oplysningsarbejde, og/eller ved at søge Oplysningspuljen om midler til større oplysningsindsatser relateret til organisationens udviklingsarbejde. De nye ansøgningsformater åbner op for at søge om oplysningsmidler ved alle typer indsatser i Handicappuljen, på nær C3: Kapacitetsanalyse. På kurset Bliv international udviklingskommunikatør og frivillig mobilisator afholdt i januar 2018, var der to spor, et om frivillighed og et om udviklingskommunikation, hvor deltagerne blev klædt bedre på til at kommunikere de gode historier fra deres internationale arbejde. Interessen for at følge dette spor var stor i alle tre puljeorganisationer. Medlemsorganisationerne er bestemt motiverede til at lave oplysningsindsatser om deres internationale arbejde udfordringen ligger mere i at have den fornødne viden og de rette redskaber til at udføre oplysningsarbejdet. Den positive evaluering af kurset vidner om, at kapacitetsopbygning på kommunikationsområdet (og frivillighedsområdet) er noget DH fremover skal blive ved med at prioritere og gerne på tværs af medlemsorganisationer og puljeorganisationer, da udbyttet af at udveksle erfaringer og inspiration på tværs også viste sig at være stor. 4.3 PRO - Forbrug af oplysningsmidler I 2017 er der forbrugt projektrelaterede oplysningsmidler blandt medlemsorganisationer for i alt omkring kr. - en tredjedel ( kr.) gennem Handicappuljen og to tredjedele ( kr.) gennem Oplysningspuljen. Derudover har DH brugt omkring kr. dels til tværgående oplysningsindsatser ( kr.) og dels oplysning relateret til landeprogrammerne ( kr.). Se bilag IV for udspecificeringer af oplysningsmidler forbrugt i Samlet forbrug af oplysningsmidler % Ramme 5% DH 51% Handicappuljen 23% Oplysningspuljen De fleste ansøgninger til Handicappuljen indeholder ikke planer om at lave oplysning. I 2017 var det blot fire ud af 11 bevilgede projekter, hvor ansøgningen er indeholdt oplysningsmidler blandt andet til at lave artikler og indslag til medlemsblade og sociale medier. Et nyt tiltag er Danske Døves Landsforbund (DDL), der vil etablere et ambassadørkorps bestående af frivillige og medlemmer i DDL, som hver tilknyttes et specifikt projekt og har til opgave at formidle DDL s Side 10 af 36

11 udviklingsarbejde, det specifikke projekt og resultaterne heraf til DDL s medlemmer og den generelle offentlighed. Såfremt ansøgninger til Handicappuljen ikke budgetterer med 2 % til oplysning, kanaliseres de uforbrugte oplysningsmidler over i Oplysningspuljen, som medlemsorganisationerne kan søge i slutningen af året. Oplysningspuljen modtog i 2017 fem ansøgninger for i alt kr., hvoraf tre ansøgninger blev godkendt. Der blev således bevilget oplysningsaktiviteter for i alt kr. til DDL, Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Danske Blindesamfund (DBS), og omhandler henholdsvis fem TV-indslag, en oplysningskampagne på Facebook og trykte postkort samt formidling gennem filtprodukter. I Oplysningspuljen blev der i 2017 implementeret tre oplysningsaktiviteter (alle bevilget i 2016). Det er blandt andet blevet til to dokumentarfilm, som SUMH og Foreningen Danske Døvblinde (FDDB) står bag. SUMHs film, De Ukuelige, handler om tre unge med handicap i Uganda, der gennem frivilligt arbejde formår at skabe sig en bedre tilværelse for sig selv og andre. Filmen er blevet vist ved arrangementer og på sociale medier, og er tilsammen set af primært unge, som var filmens målgruppe. FDDB s film, Blandt døvblinde i Nepal, følger to døvblinde danskere på en af deres rejser til Nepal, og handler om at nå ud i verden og gøre en forskel trods egne begrænsninger. Filmen findes i to versioner, som tilsammen har haft 831 visninger på YouTube. Under DH s tværgående oplysningsindsatser er der, udover materialet produceret til DH s repræsentantskabsmøde, blevet lavet en serie adventshistorier lagt ud på DH s Facebookside i løbet af december. Serien havde fokus på positiv resultatkommunikation, og tog udgangspunkt i den gode nyhed, som Udenrigsministeriet kom med i anledningen af den internationale handicapdag den 3. december, hvor Danmark tilsluttede sig det humanitære charter, som sikrer inklusion af personer med handicap i humanitære situationer. Opslagene havde tilsammen visninger. De kan ses her: første, andet, tredje og fjerde opslag. Den programlanderelaterede oplysning havde særligt fokus på Ghana, Nepal og Uganda i I Ghana har en journalist og en fotograf indsamlet materiale om udfordringerne for mennesker med handicap i forhold til at komme i beskæftigelse, samt gode eksempler på når det lykkes. Det blev til fire historier i alt, hvoraf to af dem blev bragt i 2017; en i Kristeligt Dagblad og den anden som en af de fire adventshistorier nævnt tidligere. DH kørte også kampagnen #ThorkildsMission på Facebook i forbindelse med et statsbesøg i november, hvor HKH Dronning Margrethe besøgte Ghana sammen med en række danske virksomheder, og hvor DH ligeledes deltog. I Nepal har en fotojournalist dokumenteret det CISUstøttede projekt Towards inclusion of persons with disabilities in Nepal. Fotojournalistens besøg i foråret mundede ud i en række billeder og fem mindre case-historier. En Side 11 af 36

12 omhandler de positive resultater som NFDN har opnået, og er blevet til en artikel bragt i Verdens Bedste Nyheder og MetroXpress, mens de øvrige fire omhandler personlige fortællinger om hvordan handicapbevægelsens arbejde har påvirket hverdagen og livet for personer med handicap. I Uganda har en større oplysningsindsats samlet op på 20 års engagement fra DH og medlemsorganisationer under titlen 20 års partnerskab i Uganda. En freelancefotograf og journalist besøgte i slutningen af 2017 Uganda for at lave interviews med medlemmer og frivillige i den ugandiske handicapbevægelse. Formålet var at samle op på resultater på tværs af medlemsorganisationer med tidligere eller nuværende engagement i Uganda. De færdige produkter blev lanceret i marts Derudover har DH igen i 2017 samarbejdet med Spejderhjælpen om at kommunikere resultater fra det fælles projekt Uddannelse for alle i Rwanda, der løber i I 2017 blev det til en række historier på sociale medier og i DH s nationale nyhedsbrev om DH og Spejderhjælpens besøg til projektet i marts (på Facebook her og her og på Instagram her, her, her, her og her) og deltagelsen i Spejdernes Lejr i juli, samt omkring den årlige Spejderhjælpsuge i september, hvor spejdere landet over tjener penge til projektet. DH har i den forbindelse medfinansieret informations- og arbejdsmateriale, som Spejderhjælpen har produceret og distribueret til spejdergrupper i hele Danmark forud for ugen. Spejderhjælpen på projektbesøg med DH i Rwanda. Foto: Timothy Chester 5. Styrke medlemsorganisationernes kapacitet til udviklingsarbejdet DH benytter forskellige tiltag til erfaringsudveksling og kapacitetsopbygning af organisationer, der deltager i det internationale udviklingsarbejde. Formålene med de forskellige typer tiltag er beskrevet i det strategiske oplæg for Den individuelle projektspecifikke rådgivning til medlemsorganisationerne udgør fortsat den vigtigste byggesten i støtten, og er et tilbud, der benyttes af alle medlemsorganisationer, især i forbindelse med projektansøgninger samt udarbejdelse af svar på betingelser (hvis ansøgningen er betinget godkendt). Der udtrykkes generel tilfredshed med rådgivningen, og flere organisationer tilkendegiver, at rådgivningen bidrager til at styrke projektforberedelsen og dermed implementeringen. DH indførte i 2017 tilbud om opstartsmøder i forbindelse med godkendelse af en bevilling, møder der har fokus på administrative og forvaltningsmæssige forpligtigelser samt opfølgning på gode råd givet af bevillingssystemet, udvikling af M&E systemer eller andre processer i opstartsfasen. Det fremtidige system for afrapportering på puljeprojekter besluttet i 2017 lægger også op til en større involvering af DH i forbindelse med midtvejs- og afsluttende evalueringer. De to tiltag vil udvide DH s rådgivningsfunktion til at kvalitetssikre og støtte ikke kun ansøgningsfasen, men også opstartsfasen og vigtige milepæle undervejs i projektcyklussen. Side 12 af 36

13 Der blev i 2017 afholdt tre fyraftensmøder, der alle drejede sig om Handicappuljen; i) præsentation og diskussion af udkast til nye retningslinjer, ii) diskussion af læring på baggrund af de årlige statusrapporter (et møde der førte til beslutning om fremadrettet at ændre i statusrapporteringen, så omfanget af den narrative statusrapportering begrænses, og evalueringsprocesserne i stedet indgår mere aktivt i dialogen med DH) og iii) erfaringsudveksling omkring fællesprojekter, hvor tre medlemsorganisationer præsenterede deres syn på fordele og ulemper ved at arbejde sammen i fælles indsatser. Erfaringerne fra sidstnævnte viste tydeligt at et øget antal samarbejdspartnere både i Syd og Nord øger de ressourcer, der skal bruges på fælles beslutninger og koordinering, men også samtidig øger den gensidige læring og fremmer samarbejdet indenfor handicapbevægelserne både i Nord og i Syd. - Marts: Høringsmøde om de nye retningslinjer her (8 medlemsorganisationer + DH) - Juni: Handicappuljen 2016: Læring på tværs her (10 medlemsorganisationer + DH) - Oktober: Fællesprojekter her (10 medlemsorganisationer + DH) Der blev ikke afholdt nogen deciderede kursusforløb i 2017, men i stedet to kursuslignende møder om M&E metoderne Most Significant Change samt Outcome Mapping. To organisationer, henholdsvis Axis og CARE, kom på besøg og præsenterede metoderne og deres erfaring med dem, samt lavede øvelser hvor deltagerne i grupper prøvede kræfter med dele af metoderne. Begge møder var åbne for eksterne gæster og blev annonceret i M&E netværket, hvor de tiltrak deltagere fra 5 andre organisationer i udviklingsmiljøet. - Marts: Most significant change her (7 medlemsorganisationer, 5 andre organisationer + DH) - April: Outcome mapping her (6 medlemsorganisationer, 5 andre organisationer + DH) To evalueringer blandt medlemsorganisationerne i 2018 (Danida review samt evaluering af kapacitetsopbygning) viste begge at disse kursuslignende møder var værdsatte, men at der også var et ønske om at sprede det over flere kursusgange, så der var mere mulighed for at afprøve metoderne i praksis. Udover disse kursusgange i foråret, fokuserede DH i efteråret på at planlægge det fælles kursus omkring frivillighed og kommunikation med DUF og DMRU, der løb af stablen i januar Som noget nyt blev der i slutningen af 2017 iværksat en evaluering af kapacitetsopbygning støttet gennem Handicappuljen med fokus dels på støtten til længerevarende kurser for sydpartnere og dels på de kapacitetsopbyggende tiltag, der tilbydes de danske medlemsorganisationer. Side 13 af 36

14 DEL III: ENGAGEMENT I PARTNERLANDE Mål 2 om at styrke den organisatoriske og politiske kapacitet i handicapbevægelsen i udvalgte lande, er fortsat kernen i DH s internationale arbejde. Det fremmes dels gennem forvaltning af Handicappuljen (kapitel 6), og dels gennem støtten til DH s partnere (kapitel 7). Mål 2: Styrke organisatorisk og politisk kapacitet hos handicapbevægelsen i udvalgte lande Delmål Indikatorer Målsætning i DH vil bidrage til at styrke Handicapparaplyer og deres rettighedsbaserede arbejde i Syd. 2.2 Handicappuljens ansøgere vil bidrage til at styrke medlemsorganisationer og deres rettighedsbaserede arbejde i Syd. Se bilag VI - tværgående indikatorer I 2017 fortsat individuelle projektindikatorer Se delmål i bilag VI - tværgående indikatorer samt kapitel 7. Der var ikke i 2017 formuleret mål på tværs af projekter i Handicappuljen. Rapportering sker i stedet på mål for projekter på 1 mio. kr. og derover afsluttet i Se bilag V samt kapitel Bevillinger og resultater i Handicappuljen Handicappuljens bevillinger Der blev i 2017 bevilget kr. gennem Handicappuljen til udviklingsprojekter og andre indsatser i partnerlande. Ud af 26 indsendte ansøgninger blev der givet 19 bevillinger, mens de resterende enten blev udskudt til 2018 (1), trukket inden de blev endeligt godkendt (2), eller afvist (4). Otte, eller tæt på halvdelen af ansøgningerne fik betingelser, der efterfølgende er blevet opfyldt og godkendt, den ene dog først i Størstedelen af Handicappuljens midler (84%) er gået til fem store udviklingsprojekter/programmer søgt af de tre medlemsorganisationer med mest erfaring indenfor det internationale arbejde. Helt nyt er Danske Døves Landsforbund (DDL) projekt i Vestafrika, hvor de efter et inception-projekt, har valgt fire partnere ud i Niger, Mali, Togo og Elfenbenskysten (foruden Ghana, der fungerer som rollemodel). De store bevillinger dækker desuden en fortsættelse af Dansk Blindesamfunds (DBS) samarbejde med partnere i Laos og Rwanda, og et exit-projekt for partneren i Mongoliet, samt Dansk Handicap Forbunds (DHF) projekt i Vietnam et nyere samarbejde, der i denne fase skal udvides med tre nye provinser. Geografisk fordeler bevillingerne sig i 2017 nogenlunde ligeligt mellem Asien og Afrika. Der er en tendens til at medlemsorganisationerne breder deres arbejde ud i flere lande. Det gælder både engagement i en række nye lande især i forbindelse med DDL s Vestafrika-projekt, men også i Zanzibar, Liberia og Jordan. Men det gælder også en tendens hvor medlemsorganisationer begynder at engagere sig i de samme lande som andre medlemsorganisationer arbejder i, eksempelvis DDL og Landsforeningen SIND i Rwanda, Landsforeningen LEV i Myanmar, samt Parasport Danmark i Bolivia. DH ser det som en klar positiv udvikling, når flere danske handicaporganisationer arbejder i samme land, da det skaber bedre muligheder for at kunne styrke en samlet handicapbevægelse med en stærkere stemme. Sekundært har det en positiv indflydelse på samarbejdet og koordineringen mellem danske organisationer. Side 14 af 36

15 Region Land Samlet beløb Kategori Organisation Bevilliget beløb Afrika kr. (46,5%) Asien kr.(52%) Mellemøsten kr. (1%) Sydamerika kr. (0,5%) Ghana kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt DHF kr. Liberia kr. Kapacitetsopbygning DBS kr. Rwanda kr. Større udviklingsprojekt DBS kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt DDL kr. Korttidskonsulent og frivillig SIND kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt SIND kr. Tanzania/ Zanzibar kr. Forundersøgelse LEV kr. Togo kr. Kursus* DDL kr. Uganda kr. Forundersøgelse DHF kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt SPA kr. Vestafrika kr. Større udviklingsprojekt DDL kr. Laos kr. Større udviklingsprojekt DBS kr. Mongoliet kr. Større udviklingsprojekt DBS kr. Myanmar kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt LEV kr. Nepal kr. Korttidskonsulent og frivillig FDDB kr. Partnerskabsaktivitet/mindre projekt FDDB kr. Vietnam kr. Større udviklingsprojekt DHF kr. Jordan kr. Forundersøgelse DDL kr. Kursus* DDL kr. Bolivia kr. Forundersøgelse PSD kr. I alt: *Kursus-ansøgning dækkede en deltager fra Togo og en fra Jordan delt op her for at give et korrekt billede af den regionale støtte Side 15 af 36

16 Latin- Amerika Asien Afrika DBS Dansk Blindesamfund PSD Parasport Danmark (tidl. Dansk Handicap Idræts Forbund - DHIF) DDL Danske Døves Landsforbund LEV Landsforeningen LEV DHF Dansk Handicap Forbund SIND Landsforeningen SIND FDDB Foreningen Danske DøvBlinde SPA Spastikerforeningen PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede HJSK Hjerneskadeforeningen 6.2 Resultater fra afsluttede projekter I 2017 blev tre store projekter samt syv mindre projekter afsluttet fordelt bredt på lande og organisationer. Der blev desuden gennemført seks forundersøgelser, som alle har ført til efterfølgende projektansøgninger, udsendt tre frivillige som korttidskonsulenter, og sendt tre partnerrepræsentanter på et længerevarende kursus. Land Startdato Slutdato Bevillingskategori Organisation* Beløb (kr.) Ghana Partnerskab og mindre projekter DHF Lærings- og pilotprojekt PSD Kenya Partnerskab og mindre projekter DBS Større udviklingsprojekter DBS Rwanda Forundersøgelse DDL Korttidskonsulent og frivillig SIND Tanzania/Zanzibar Forundersøgelse LEV Partnerskab og mindre projekter DHF Uganda Forundersøgelse SPA/DHF Forundersøgelse DHF/PSD/HJSK Vestafrika Partnerskab og mindre projekter DDL Laos, Mongoliet og Myanmar Stort projekt DBS Mongoliet Korttidskonsulent og frivillig DBS Nepal Partnerskab og mindre projekter PSD Korttidskonsulent og frivillig FDDB Vietnam Større udviklingsprojekter DHF, PTU Myanmar Forundersøgelse LEV Bolivia Forundersøgelse PSD Tværgående Partnerskab og mindre projekter LEV Kurser PSD Kurser DBS Kurser PSD * se listen over organisationers navne i ovenstående afsnit Side 16 af 36

17 Der var ikke i 2017 identificeret fælles tværgående indikatorer for projekter i Handicappuljen, der kunne bruges til at monitorere udbyttet af projekterne på tværs. Vi har derfor fortsat valgt at fortælle om resultaterne i Handicappuljen ved at se på de tre større projekter på over 1 million kr. der blev afsluttet i De tre projekter repræsenterer på fin vis de forskellige tilgang til udviklingsarbejdet som DBS og DHF benytter. Nedenfor er en beskrivelse af resultaterne og læring fra hvert af de tre projekter (for mere info se bilag V). Vietnam, DHF, Cooperation with provincial DPOs in Vietnam, 2,5 mio. kr. Formål: Projektet Cooperation with provincial DPOs in Vietnam blev gennemført i et samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund (DHF) og Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede (PTU). Formålet var at øge den organisatoriske kapacitet hos fire provinsbaserede organisationer af mennesker med handicap samt en national paraplystruktur, og i et mere begrænset omfang også at øge deres evne til at lave rettighedsarbejde. Tilgangen bestod af en blanding af forskellige komponenter, herunder fælles træning og erfaringsudvekling, organisationernes egne komponenter, samt en pulje til at støtte mindre aktiviteter. Resultater: Den vigtigste ændring har været en udvikling i forståelsen af, hvad det vil sige at være en DPO, og hvad det kræver af kapacitet at kunne udføre sin rolle både i forhold til sine medlemmer og i forhold til at kunne interagere med myndighederne. Der er også sket en klar ændring i deres ledelsesstil fra individuelle ad hoc beslutninger uden nogen form for planlægning til participatorisk, kvalitativt orienteret planlægning. Endelig er der skabt en bedre forståelse og interesse for sammenhængen mellem organisationens vedtægter og hvordan organisationen fungerer. Det er svært at lave fortalervirksomhed i Vietnam, hvor udviklingsorganisationer i høj grad betragtes som myndighedernes forlængede arm, nogen der på fleksibel vis kan levere serviceydelser på vegne af autoriteterne mens selve ideen om civilsamfundsorganisationer som vagthund overfor myndighederne, er et fremmed begreb. Da meget aktivitet i civilsamfundsorganisationer inklusiv valg af bestyrelsesrepræsentanter afhænger af myndighedernes tilladelse, er det meget begrænset hvor langt man kan gå, og DPOer bruger megen tid og kræfter på at prøve at vurdere, hvilket råderum der er for fortalervirksomhed på et givent tidspunkt. De vigtigste resultater i forhold til myndighederne har derfor været at få oprettet gode medlemsdatabaser med opdateret oplysninger på medlemmer og deres situation. Den øvelse afslørede at mange medlemmer (851) ikke fik de sociale ydelser, de var berettiget til. Det er der nu rettet op på, ligesom medlemsdatabaserne er blevet brugt til at overbevise de lokale myndigheder om vigtigheden af det arbejde, DPOerne laver, hvilket har resulteret i lokal støtte til deres arbejde. Desuden er DPOerne gået ind og har undersøgt, hvorfor så mange af deres medlemmer ikke havde noget handicapkort og har brugt den viden i deres fortalerarbejde. Udfordringer: Der har været stor forskel på kapacitetsniveauet i de deltagende organisationer. Mens provinsorganisationen i Hanoi har fungeret som en rollemodel og en slags mentor for de andre distrikter, især omkring samarbejdet med myndighederne, har en af de øvrige distriktsorganisationer vist sig så dysfunktionel, at den blev faset ud efter to år. Samarbejdet med paraplyen har også været en skuffelse, da de grundet lav kapacitet og en uheldig indstilling til samarbejdet ikke har kunnet spille den faciliterende rolle, som Side 17 af 36

18 de var tiltænkt. Men i de øvrige organisationer har der været rigtig gode fremskridt med opfyldelse af 19 ud af 22 indikatorer. Der er megen læring at drage fra projektet: Da det er svært at finde gode (lokale) partnerorganisationer i Vietnam på grund af den meget lukkede organisationskultur blandt DPOerne, er det en god ide at have flere partnere med i projektet, så partnere der viser sig ikke at have mulighed for at udvikle sig, kan fases ud. Det lokale projektkontor har været en helt uundværlig brik i projektsamarbejdet. Projektet kunne ikke være blevet implementeret uden et kontor der kunne i) interagere med myndighederne, ii) opbygge tillid til DPOerne, som er en essentiel forudsætning for samarbejdet og for at kunne spille en reel rolle i deres organisationsudvikling, og iii) kunne give løbende støtte til organisationerne en rolle der viste sig meget større end forudset. Endelig er det essentielt med et fleksibelt projektdesign, der giver mulighed for at kunne tilpasse støtten til hver enkelt partner i forhold til deres behov, kapacitet og interne eller eksterne udfordringer på et givent tidspunkt. Asien, DBS, Capacity Building of Organisations of the Blind, Asia Pacific region Phase III, 12,8 mio. kr. Formålet med DBS Asien projekt var i) organisationsopbygning af de tre nationale blindeorganisationer med særlig vægt på deres lokale afdelinger; ii) fortalervirksomhed og bevidstgørelse med særligt fokus på inklusion af blinde og svagsynede børn på grundskoleniveau; samt iii) træning af blinde og svagsynede i kompenserende færdigheder med henblik på at styrke selvtillid og evnen hos målgruppen til at stille sig frem som fortaler for blinde og svagsynedes rettigheder. Ifølge den afsluttende evaluering er de tre formål blevet opnået med henholdsvis 75%, 57% og 55%. Resultater: På OD området er det i Mongoliet især lykkedes at styrke mange af deres lokalorganisationer. Eksempelvis har 19 af de 25 lokalafdelinger opnået erfaring med at søge penge i den lokale fond, og 15 afdelinger holder jævnlige medlemsmøder. I Laos har fokus mere været på fundraising, og i Myanmar, som var en helt lille og ny organisation, er støtten gået til at få startet organisationen op. En grundlæggende strategi i DBS arbejde er at træne medlemmer af blindeorganisationen i orientation & mobility (O&M) kurser, så de kan lære at bruge en hvid stok og gebærde sig rundt i lokalsamfundet. Det er en essentiel forudsætning, at medlemmerne er mobile, for at de kan indgå aktivt i deres organisationer og bidrage til rettighedsarbejdet. I Mongoliet er støtten gået til træning af trænere, så der nu er trænere i 20 af deres 24 lokalafdelinger og grunden er dermed lagt til at de selv kan fortsætte træningen lokalt. I Myanmar har man på samme måde uddannet i første omgang syv O&M trænere, mens Laos har satset på øjenscreeninger af op mod personer, for at identificere personer med synsproblemer med henblik på at kunne henvise dem til øjenklinikker. På fortalerområdet har især partneren i Laos været i stand til at fremme blindes deltagelse i uddannelse blandt andet med træning af udvalgte lærere i punktskrift, sikret tilgængelige uddannelsesmaterialer for blinde børn i mellemskolen i alle fag på nær to, og skubbet på for optagelse af blinde studerende på universitetet for første gang nogensinde. Mongoliet har også indgået en MoU med undervisningsministeriet omkring inklusiv uddannelse, mens fortalervirksomheden har været begrænset i Myanmar og rettet mod ser- Side 18 af 36

19 viceudbydere snarere end beslutningstagere, da der heller ikke i Myanmar er tradition for at civilsamfundsorganisationer tager rollen som regeringens vagthund. Den vigtigste læring i projektet er erfaringen fra især Laos, der sætter spørgsmålstegn ved den gængse forudsætning om at O&M-træning automatisk fører til mere aktive medlemmer. Mens medlemmerne måske nok kommer til at indgå mere i lokalsamfundet og bliver mere uafhængige, når de bedre kan finde rundt selv, er det ikke ensbetydende med at de bliver aktivt involveret i den lokale blindeafdelings fortalerarbejde. Det kræver medlemsmøder, der kan tiltrække medlemmerne. Rwanda, DBS, Empowerment project Rwanda, 5 mio. kr. DBS s projekt havde til formål at sikre inklusion og lige muligheder for mennesker med synshandicap i Rwanda via tre primære projektkomponenter: i) social-økonomisk empowerment af medlemmer, ii) organisationsudvikling og iii) fortalervirksomhed. Der er i projektet gennemført en lang række initiativer på tværs af de tre projektkomponenter med henblik på at sikre blinde og svagsynedes rettigheder, blandt andet ved at forbedre medlemmernes sociale og økonomiske vilkår og sikre medlemmernes uafhængighed og adgang til lokale ressourcer samt øge deres adgang til juridisk rådgivning. Resultater: Projektet har opnået mange gode resultater, men været særlig succesfuldt i forhold til socialøkonomisk empowerment af medlemmerne med en målopfyldelse på mellem 80-90%. Afsluttende rapporter såvel som en ekstern evaluering af projektet konkluderer, at projektet har bidraget til markante positive ændringer i de involverede personers liv, og især tilgangen med inddragelse af både familier, lokalsamfund og myndigheder via deltagelse i workshops, kombineret med oplysnings- og fortalervirksomhed, har sikret gode resultater. Projektet har også genereret gode resultater inden for organisationsudvikling, dels i 30 lokalafdelinger, ligesom partnerorganisationen blev styrket nationalt via uddannelse af ledere og styrkelse af det politiske arbejde. Etableringen af en Advocacy fund som lokalafdelinger har kunnet søge penge i, har til trods for fondens begrænsede generelle effekt, haft en positiv indvirkning på lokalafdelingernes mobilisering, identificering af problemområder og redskaber til at lave fortalervirksomhed. Som eksempel på fondens gode resultater er nogle lokalafdelinger blevet bedre til at lobbye for støtte (eksempelvis allokering af jord og økonomisk budgetstøtte), hvilket har spillet positivt sammen med organisationsudvikling. Inddragelse af familiemedlemmer har vist sig at være en vigtig faktor for øget accept og inddragelse af målgruppen i familier og lokalsamfund. På nationalt niveau samarbejdes der med den øvrige handicapbevægelse om temaer som adgang til uddannelse og rehabilitering. Udfordringer: I forhold til organisationsudvikling og styrkelse af lokalafdelinger er der sket gode fremskridt, om end ikke helt i det anslåede omfang; især økonomisk bæredygtighed er fortsat en stor udfordring. Såvel lokalt som nationalt har partnerorganisationen haft succes med at skabe netværk og opbygge alliancer med en bred vifte af aktører, men fortalervirksomhed er generelt for fragmenteret og aktivitetsdrevet, selv om der er opnået små men gode resultater, ikke mindst på lokalt niveau. Selvom læring har været delt internt i organisationen (og med DBS) har dokumentationen heraf ikke været systematisk og er fortsat en udfordring. Side 19 af 36

20 Læring: Partnerorganisationens sekretariat har været udfordret på kapacitet i et projektdesign, der inkluderede mange lokalafdelinger og en direktør, der er nyvalgt til en international post. Som modsvar er der i øget grad blevet inddraget frivillige og et nyligt bestyrelsesvalg har også medført en øget andel af uddannede bestyrelsesmedlemmer, der i øget grad vil blive inddraget i arbejdet på især fortalerområdet. Training of Trainers (TOT) er også et vigtigt element i forhold til træning og social empowerment af medlemmer for at forbedre omkostningseffektiviteten så trænede medlemmer og familiemedlemmer også træner andre. Desuden har udvekslingsbesøg imellem lokalafdelinger, vist sig at rumme store læringsmuligheder og givet gode resultater ligesom sportsaktiviteter har vist sig som en god måde at mobilisere medlemmer på og styrke lokalafdelinger. 7. Tværgående resultater fra DH s partnere 7.1 Udvikling i partnerlande og partnerskaber på landeniveau 2017 markerede afslutningen på en to-årig exitfase og over 20 års samarbejde med DH s to partnere i Uganda. Det var også afslutningen af det CISU finansierede projekt i Nepal, og starten på en ny samarbejdsperiode, der høj grad er præget af Nepals overgang til at blive en føderal stat, med de tilhørende store ændringer for hvordan handicapbevægelsen organiserer sig. I Rwanda fortsatte støtten til arbejdet med at fremme inklusiv uddannelse i to projekter - dels tredje og sidste år af det samfinansierede projekt med svenske My Right, samt andet år af Uddannelse for alle -projektet som Spejderhjælpen bidrager til. I Ghana kom arbejdet med inklusiv beskæftigelse op i omdrejninger, samtidig med at organisationsanalysen af GFD blev afsluttet og en handlingsplan lavet Forbrug af DHs egne midler Figuren viser DH s forbrug af midler i partnerlande inklusiv midler fra CISU og Spejderhjælpen (Nepal og Rwanda). Vi har i år valgt at lægge status på landekonteksten i vores fire partnerlande, samt forkortede beskrivelser og refleksioner omkring samarbejdet med hver af vores partnere om i bilag VI, og her i rapporten fokusere på de fem indsatsområder, som vi ønsker at støtte partnerne i organisationsudvikling, empowerment, bevidstgørelse, fortalervirksomhed og mainstreaming. Udover de resultsrammer der er udviklet sammen med hver enkelt partner for vores specifikke samarbejdsprojekter, har vi over de seneste år udarbejdet en række tværgående delmål (outcomes) og målsætninger (targets) for , for hvert af de fem gennemgående indsatsområder. Bilag VII (a og b) giver en oversigt over resultaterne i 2017 på alle de tværgående indikatorer, dels for hver af de fem partnere og dels på tværs af partnerne. Resultatkolonnen Side 20 af 36

21 for 2016 er medtaget og fungerer som baseline for I kapitlet her vil vi ikke gentage informationer fra bilag VII men i stedet tage en bredere diskussion af fremskridt og læring på tværs af partnerne indenfor de fem indsatsområder. 7.2 Organisationsudvikling Indsatsområde Mål Organisationsudvikling 1.1 Strengthened technical capacity of partners particularly in programme planning, risk analysis and documentation of results 1.2 Strengthened legitimacy and democracy of partners - particularly in areas of governance and ability to represent different disability groups 1.3 Strengthened financial sustainability - focus on diversification of core funding DH støtter egne partnere indenfor fem indsatsområder, herunder organisationsudvikling. Organisationsudvikling af partnere er ikke blot et middel, men et mål i sig selv. DH s støtte til organisationsudvikling dækker ikke kun indsatser, der styrker den projekttekniske og forvaltningsmæssige kapacitet, men også indsatser, der bidrager til at styrke partnernes legitimitet (herunder evne til at repræsentere handicapbevægelsen bredt), demokratiske styreform og økonomiske bæredygtighed. Styrke teknisk kapacitet af partnerne Projektteknisk har det største fremskridt i 2017 været den øgede brug af projekt resultatrammerne i den årlige statusrapportering, hvor partnerne nu skal rapportere inde i selve resultatrammen på status for hvert outcome og hvert output. Den systematiske gennemgang af målsætningerne i resultatrammen har bidraget med en anden detaljeringsgrad og overblik over hvad der er opnået, hvad der ikke er opnået, og hvor der mangler informationer. Det gælder både DH s egne projekter samt projekter bevilget gennem Handicappuljen, hvor gennemgangen af resultatrammen ofte fører til justeringer i indikatorer og mål, og dermed øger brugen af resultatrammen fra tidligere, hvor det primært var noget man lavede i forbindelse med en ansøgning, til nu at blive et mere aktivt rapporterings- og monitoreringsværktøj. Brugen af risikostyring er derimod mere begrænset hos både DH s egne partnere og i Handicappuljeprojekter. Det er ofte en udfordring for både sydpartnere, medlemsorganisationer og DH at afsætte ressourcer til at opdatere risikoanalysen i konkurrence med mange andre planlægnings-, budgetterings-, implementerings-, monitorerings- og afrapporteringsopgaver. Der er dog positive undtagelser, som eksempelvis NU- DIPU, der har brugt deres erfaring med risikoanalyser fra samarbejdet med DH, til at udvikle en risikoanalyse for hele deres organisation. Men selv når risikoanalyser laves eller opdateres, er de sjældent så analytiske som tiltænkt. Der er derfor en tendens til, at risikoanalyser mere er et krav, der opfyldes i forbindelse med en ansøgning, end som et effektivt analytisk styringsværktøj, der bruges gennem projektperioden. For alle partnere er der behov for at forbedre deres M&E-systemer og evne til at dokumenter resultater. Største fremskridt i 2017 har været NUDIPUs implementering af et nyt Management Information System (MIS), der dækker alle organisationens projekter, og bruges i den ugentlige planlægning af aktiviteter og i den kvartalsvise monitorering af projekter. NUDIPU påpeger dog, at det ikke er nok at indsamle informationerne. De har brug for en fuldtids M&E-person, der kan analysere og bruge de data, der indsamles. DH er ikke enig i den tendens, der er hos partnere, til at se dataindsamling og analyse som et ansvar, der skal ligge Side 21 af 36

22 hos en enkelt person, og dermed som en opgave, der er adskilt fra projektimplementering. Men vi er enige i, at det er hensigtsmæssigt med en person, der kan hjælpe de projektansvarlige med at få gode monitorerings- og analysesystemer og processer på plads, og sikre at informationen bliver brugt. Styrke legitimitet og demokratiske strukturer DH har bidraget til en række processer, der skal fremme good governance hos partnerne på forskellige områder. Som nævnt i landeafsnittene går det fra en organisationsanalyse af GFD i Ghana med tilhørende handlingsplan, til udarbejdelsen af en resolution i Rwanda der skal styrke det fremtidige samarbejde mellem paraplyen og medlemsorganisationerne. Som led i exitfasen i Uganda er en række organisatoriske processer blevet støttet og afsluttet i 2017 for at styrke de to organisationer - ikke mindst NUDIPUs omlægning fra en distriktsbaseret til en regional struktur. Kun en af partnerne (NUDOR) har i år udvidet antallet af medlemsorganisationer. Arbejdet er i stedet gået med at konsolidere de markante medlemsudvidelser som tre ud af de fem paraplyer (Uganda, Rwanda og Ghana) har oplevet over de senere år. Det er ikke uden bump på vejen. Mens medlemsudvidelser er med til at styrke paraplyernes legitimitet udadtil, når de repræsenterer en bredere del af handicapbevægelsen, kan det samtidig udfordre deres legitimitet indadtil, når paraplyerne mødes med kritik fra utilfredse medlemsorganisationer, der føler at de ikke bliver tilstrækkelige informeret eller involveret i paraplyens arbejde og ressourcer (se kapitel 8 for mere info). Som nævnt i rapporteringen for 2016 er fire af DH s fem partnere i gang med at ændre deres distriktsbaserede struktur til en regional eller provinsbaseret struktur i erkendelse af at det er for omfattende og ressourcekrævende for en nationalt baseret organisation at skulle favne og støtte et konstant stigende antal distriktsstrukturer nogle mellemled. Mens der fortsat vil være medlemsaktiviteter og fortalervirksomhed på distriktsniveau, vil det fremover være det regionale/ provinsielle niveau, der indgår i den strategiske beslutningstagning, og være dem, der støtter distrikterne. Tanken med en regional baseret struktur er også at reducere omfanget af deltagere på organisationernes (typisk fire-årige) generalforsamlinger, der for mange partnere er blevet uforholdsmæssigt dyre at afholde. Men det er en længere omstillingsproces, der varer flere år; fra en omstrukturering vedtages i bestyrelsen, høringsproces i distrikterne, afstemning på generalforsamlingen, og endelig gennemførelse i praksis. Det er en proces som DH støtter, men også en proces, der ikke nødvendigvis er lineær. I Nepal blev det eksempelvis på generalforsamlingen i 2017 besluttet at ændre NFDN til en føderal og provinsbaseret struktur, mens forslaget om, at delegerede til generalforsamlingen fremover skal bestå af provinsbaserede repræsentanter i stedet for som nu repræsentanter for alle de knap 400 medlemsorganisationer, blev nedstemt. Styrke økonomisk bæredygtighed Alle fem partnere har de senere år haft stort fokus på at styrke deres økonomiske uafhængighed, dels ved at tiltrække flere donorer og partnere, dels ved at lægge pres på partnere til at bidrage til de faste udgifter (core costs), og endelig ved at undersøge andre indkomstmuligheder, der kan sikre frie midler i modsætning til de båndlagte donormidler. Side 22 af 36

23 Partneres totale omsætning i danske kr. DH s andel af partnernes totale omsætning GFD 2,232,130 10,352,176 10,586,445 9% 7% 18% NFDN 2,368,722 2,275,830 2,848,969 25% 35% 21% NUDOR 4,176,148 8,539,307 6,568,545* 15% 13% 12% NUDIPU 6,665,124 6,671,567 6,947,937 44% 20% 13% NUWODU 2,601,705 2,002,087 2,372,017 53% 30% 22% *) NUDORs omsætning er faldet fra 2016 til 2017 målt i danske kroner grundet ændringer i kursen, men er ikke faldet målt i Rwandesiske Franc Alle DH s fem partnere har formået at fastholde eller øge deres omsætning i perioden og tiltrække nye donorer og partnere. NUDOR og GFD formåede allerede i 2016 at henholdsvis fordoble og firdoble deres indtægter i forhold til året før et niveau GDF har formået at holde også i NUDORs omsætning er faldet lidt i takt med at antallet af partnerskaber er reduceret fra 14 til 9, uden at dette dog har været nævneværdigt økonomisk problematisk for NUDOR. Organisationens mange partnere er en styrke, der gør den mindre sårbar overfor forandringer i enkelte partnerskaber. Det er også bemærkelsesværdigt, at vores to partnere i Uganda stort set har formået at erstatte de hastigt faldende midler fra DH. Mens DH i mange år har været deres største bidragyder, er DH på bare to år gået fra i 2015 at udgøre henholdsvis 44% og 53% af NUDIPUs og NUWODUs samlede omsætning, til i 2017 at udgøre blot 13% og 22%. Det er især NUDIPU, der takket være 11 nye projekter i 2016 samt tre nye donorer i 2017 (herunder store partnere som Oxfam og Sight Savers (gennem Big Lottery Fund)), har formået ikke kun at erstatte midler fra DH men også at øge omsætningen. Den øgede omsætning skyldes dels, at paraplyerne er blevet bedre til at søge midler, ligesom der generelt i donorlandskabet er mere fokus på handicap og dermed flere finansieringsmuligheder. Den hastige vækst i nye partnerskaber er dog ikke uden omkostninger. Den konstante jagt på finansieringsmuligheder indenfor mange forskellige tematikker, trækker organisationerne i mange forskellige retninger, og risikerer at underminere deres mulighed for at arbejde strategisk med færre men prioriterede områder. Samtidig er de donorer, partnerne kan søge støtte hos, ofte blinde overfor organisationsudvikling og fortalervirksomhed, og vægter typisk service delivery. Den udvidede donorbase er altså positiv i forhold til at styrke vores partnere økonomisk, men er samtidig med til at underminere den rettighedsbaserede tilgang. Desuden er mange af de nye partnere modvillige overfor at bidrage til core costs, hvilket gør det svært for organisationerne at få dækket lønninger og administrative omkostninger, samt at skabe et frirum til at kunne forfølge vigtige politiske sager og muligheder, der ikke nødvendigvis er omfattet af et specifikt projektsamarbejde. Mens alle partnerne på hver deres måde forsøger at fremme bidrag til core costs, er det primært NUDIPU med deres overhead cost policy og til dels også GFD, der har været succesfulde med mere generelt at få nye partnere til at acceptere at skulle bidrage med en mindre procentdel af projektudgifterne til de faste udgifter. Side 23 af 36

24 7.3 Empowerment Indsatsområde Målsætninger Empowerment 2.1 Increased rights awareness and mobilization with particular focus on peer support groups 2.2 Increased independence and influence on own life particular focus on education and livelihood opportunities of persons with disabilities Empowerment er ofte en forudsætning for at personer med kan spille en aktiv rolle i deres egen udvikling, udviklingen af deres organisationer og det omkringliggende samfund. Vores partnere søger typisk at fremme empowerment gennem organisering i selvhjælpsgrupper (Nepal), forældregrupper (Rwanda) eller låne/sparegrupper (Uganda). I 2017 er erfaringerne blevet opsamlet i både Nepal og Uganda. Uganda opskrift på låne/sparegrupper NUDIPU i Uganda har afprøvet tre lidt forskellige tilgange til låne/sparegruppe-konceptet og nået frem til en ideel model, hvor gruppen både består af personer med (60%) og uden handicap (40%), og hvor grupperne følges tæt og løbende trænes i 10 forskellige moduler, der dækker emner som: gruppeledelse og valg af bestyrelse; principperne bag en låne/sparegruppe opsparing, lån, kredit, regnskab og revision; registrering af gruppen og udarbejdelse af vedtægter; entreprenørskab og forretningsudvikling, formelle finansieringsmuligheder, husholdsbudget og kønsrelationer. Lederne af District Unions er blevet trænede og fået en superviserende rolle, hvor de hjælper med at mobilisere medlemmer til gruppen, følger den tæt, hjælper med problemløsning, skriver aktivitetsrapporter og koordinerer med NUDIPU-kontoret. Erfaringen med de 27 grupper etableret med DH-støtte i viser, at de fungerer rigtig godt, når der sker en løbende monitorering, og at grupperne ud over låne spare muligheden også giver mulighed for at mødes med ligesindede, udveksle erfaringer og støtte hinanden. Ud af de 810 medlemmer har 556 optaget lån, typisk til at booste indkomstgenererende aktiviteter og betale akutte udgifter som skolepenge. Men erfaringen viser også, at der var behov for en lokalt baseret medarbejder til at koordinere field staff, at forløbet helst skal strække sig over en tre-årig periode for at grupperne kan kapere så megen ny læring, ligesom District Union -repræsentanterne trods deres træning og involvering ikke har tilstrækkelig kapacitet til at kunne fortsætte supervision af grupperne uden støtte. 7.4 Bevidstgørelse Indsatsområde Målsætninger Attitudinal change 3.1 Positive perception of persons with disabilities promoted in families / local communities - focus on education institutions, employer associations and local communities. 3.2 Positive perception of persons with disabilities promoted in society at large Bevidstgørelse og information omkring personer med handicap deres rettigheder, rollemodeller og de barrierer de står overfor er et vigtigt led i at bekæmpe stigmatisering. Det er et holdningsarbejde som alle vores partnere indgår i både på lokalt plan og nationalt eller samfundsplan. Lokalt har de DH-støttede awareness raising -aktiviteter i 2017 især fundet sted i de to uddannelsesprojekter i Rwanda, hvor forældregrupper, frivilliggrupper og teatergrupper i fem nye skoler holder møder, optræder eller opsøger familier til børn med handicap for at fremme kendskab til handicappede børns ret til uddannelse, motivation til at sende dem i skole og støtte fra lokalsamfundet. På samfundsplan har partnerne i 2017 gjort brug af massemedier tv, radio, aviser og online nyheder - for blandt andet at fremme budskabet om beskæftigelse af personer med handicap. Derudover er den internationale handicapdag den 3. december i mange partner- Side 24 af 36

25 lande en markant milepæl som bruges aktivt til at fremme politiske budskaber og forpligtelser, samt til at synliggøre personer med handicap og deres organisationer. 7.5 Fortalervirksomhed Indsatsområde Målsætninger Advocacy 4.1 Influenced key legislation, policy making and budgeting 4.2 Promote policy implementation promoted at national and local level Policy monitoring strengthened (CRPD monitoring and data) DH ønsker at støtte partnernes fortalervirksomhed, ikke kun i forhold til at påvirke udvikling af nye politikker og programmer, men også i arbejdet med sikre og monitorere at de gennemføres på nationalt og lokalt niveau. To vigtige komponenter er dels partnernes rolle (sammen med dens medlemsorganisationer) at monitorere gennemførelsen af Handicapkonventionen som alle fire partnerlande har ratificeret, og dels partnernes dialog med regeringen og de statistiske bureauer om at fremme indsamling og analyse af data på personer med handicap. Alle vores partnere har i 2017 spillet en aktiv rolle i CRPD-monitoreringen med at koordinere input fra handicapbevægelsen, men da landene har forskellige rapporteringscyklusser, arbejder de på forskellige stadier af processen. Uganda var det første partnerland, der blev eksamineret i 2016, og regeringen har nu udviklet en handlingsplan for implementering af anbefalingerne (concluding observations) - et arbejde som både NUDIPU og NUWODU har deltaget i, da de begge sidder med i den nationale komite, som ministeriet har oprettet til formålet. NUDIPU arbejder endvidere med den ugandiske menneskerettighedskommission samt ligestillingsrådet (Equal Opportunity Commission) omkring opfølgning på anbefalingerne. NFDN afleverede den nepalesiske civilsamfundsrapport i august 2017 og deltog i formødet med CRPD komiteen via skype. Igennem 2017 var der fokus på træning af NUDOR s ansatte i dataindsamling blandt medlemmer/medlemsorganisationer, hvilket bidrog positivt til indsamling af data igennem 2017 til brug for parallelrapporten til Rwandas review under FN s handicap-konvention. NUDOR har i 2017 lavet første udkast til en rapport, mens GFD i Ghana skubber på for at regeringen skal gå i gang med statsrapporten som for længst skulle have været sendt ind. Alle partnere har i 2017 deltaget i høringsprocesser, komiteer med videre, hvor regeringen har bedt dem bidrage med input til handicapspecifik lovgivning ( Disability Rights Bill i Nepal ) eller til lovgivning indenfor tematiske områder. Det gælder eksempelvis beskæftigelsesområdet, hvor NUDIPU bidrog til tre relevante lovgivninger, blandt andet med input til the Minimum Wage Bill 2015, som omhandler beskæftigelse og aflønning af arbejdstagere. Her bidrog NUDIPU til at emner som fair behandling, rimelig tilpasning og rettigheder for arbejdstagere med et handicap blev inddraget. I Ghana gik regeringen et skridt videre og bad GFD lave et udkast til en Employment Equity Policy baseret på en proces med en række interessenter. Det er et godt bevis på at handicapparaplyerne ses som den legitime repræsentant for handicapbevægelsen i landet. En udfordring er dog at handicapbevægelsen ikke altid har kapacitet og/eller tid til at byde tilstrækkelig grundigt ind og kvalitetssikre processen. Kapacitetsopbygning med fokus på at sætte organisationerne i stand til at kunne levere input til lovgivning af høj kvalitet er derfor vigtig, hvis handicaporganisationerne skal ses som seriøse partnere i lovgivningsprocesser. Side 25 af 36

26 7.6 Mainstreaming Indsatsområde Mål Mainstreaming 5.1 Effective engagement with civil society actors 5.2 Effective engagement with private sector actors 5.3 Effective engagement with public sector actors Der er kommet en stigende erkendelse i handicapbevægelserne af, hvor vigtigt det er ikke at lukke sig om sig selv, men at indgå i strategiske partnerskaber med andre aktører for at fremme inkludering af personer med handicap i programmer og interventioner udenfor handicapbevægelsens domæne. Det gælder strategiske partnere både indenfor civilsamfundet, den private sektor og serviceudbyderne eller andre offentlige institutioner. Det sker især på uddannelsesområdet som beskrevet i Rwanda-afsnittet og på beskæftigelsesområdet, hvor NUDIPU i Uganda og GFD i Ghana i særlig grad har involveret nye strategiske partnerskaber med nye typer af partnere i den private sektor. I Uganda har NUDIPU etableret et samarbejde med Federation of Ugandan Employers (FUE), med hvem de har underskrevet en MoU omkring at fremme inklusiv beskæftigelse overfor FUE s mere end 700 medlemmer. Et andet partnerskab, som NUDIPU har etableret, er med Human Resource Managers Association of Uganda (HRMAU). I løbet af har NUDIPU organiseret fælles møder med i alt 132 arbejdsgivere, om hvad handicap kan betyde i en arbejdssammenhæng og hvordan man som arbejdsgiver kan fremme ansættelse og fastholdelse af personer med handicap. Sideløbende med møderne har NUDIPU udviklet et værktøj, som arbejdsgivere kan benytte til at vurdere hvor inklusive de er ud fra tre kriterier, 1) ansættelse af personer med handicap, 2) tilgængelighed, 3) støtte i arbejdet samt ift. at udvikle sig i sin stilling, og hvordan inklusion af personer med handicap er reflekteret i arbejdspladsens politikker). Ud fra dette værktøj er der identificeret seks arbejdsgivere, der allerede arbejder konstruktivt med inklusion, som vil kunne fungere som rollemodeller og derved understøtte arbejdet med andre arbejdsgivere. I Ghana har GFD haft lidt større udfordringer med at nå igennem til Ghana Employers Association (GEA), og har i stedet fokuseret på Private Enterprise Federation (PEF) en konføderation af arbejdsgiverorganisationer som har udvist interesse i at arbejde sammen omkring inklusion af personer med handicap i beskæftigelse. Det resulterede blandt andet i et samarbejde omkring afholdelse af en karrieremesse for virksomheder og personer med handicap, ligesom der blev udarbejdet en MoU for fremtidigt samarbejde. Efterfølgende er det lykkes GFD at få en dialog op at stå med GEA, som dog endnu ikke har resulteret i et konkret udbytte. Både i Uganda og i Ghana har støtten altså fokuseret på arbejdet med at påvirke arbejdsgivere gennem strategiske partnerskaber. Begge steder har man desuden arbejdet med myndigheders rolle i at skabe bedre rammer for inklusiv beskæftigelse. I Ghana arbejder GFD med Ministry of Employment and Labour Relations på en ny politik, der skal skabe rammer for at fremme inklusion af personer med handicap på arbejdspladser. I 2017 har ministeriet bedt GFD om at forberede et udkast, som ved udgangen af 2017 lå i en næsten færdig form. Både NUDIPU og GFD deltog ved et møde i Sydafrika i juli 2017 arrangeret af ILO s Global Business and Disability Network og dets sydafrikanske medlem Standard Bank. Begge organisationer deltog sammen med Side 26 af 36

27 deres primære erhvervspartner, som i Uganda er FUE og i Ghana er PEF. Begge organisationer har brugt dette møde som springbræt til et tættere samarbejde med deres erhvervspartner, hvilket ud over udarbejdelsen af en MoU for NUDIPU har ført til et CEO-møde sammen med FUE i slutningen af 2017 for FUE s medlemmer med deltagelse af ressourceperson fra Standard Bank i Sydafrika. Et lignende møde var ved udgangen af 2017 på tegnebrættet hos GFD og PEF, og er siden afholdt. Mødet i Sydafrika bidrog ligeledes til erfaringsudveksling med Sydafrika samt mellem de to lande, som efterfølgende har udvekslet dokumenter til inspiration (eksempelvis business case). Mødet i Sydafrika søgte ligeledes at fremme ideen om etablering af et virksomhedsnetværk til fremme af inklusiv beskæftigelse for personer med handicap, hvilket er et tema, som både GFD og NUDIPU arbejder videre med. Der er i Uganda i 2017 efter opfordring fra Ministry of Gender, Labour and Social Development taget initiativ til partnerskab med National Organisation of Trade Unions (NOTU), hvilket også har fundet sted i Ghana i Mens beskæftigelsesindsatsen i begge lande har haft etablering af partnerskaber med privatsektoraktører, ministerier og myndigheder på beskæftigelsesområdet og andre relevante aktører som beskrevet ovenfor, indeholder indsatsen i Ghana derudover også træning af personer med handicap i jobsøgning, etablering og vedligeholdelse af CV-database, implementering af et praktikprogram i virksomheder og mentorordning, samt samarbejde med universiteter omkring karrierevejledning og støtte til studerende med handicap, og indsatsen er således større i omfang. Særligt i Ghana har det været sværere end forudset at etablere gode samarbejder med større aktører. Det kan skyldes flere faktorer. GFD har tidligere haft et beskæftigelsesprogram, som har fokuseret på kapacitetsopbygning af personer med handicap. At fokus i den nye indsats er rykket til arbejdsgiverne har taget nogen tid og omstilling i organisationen, ligesom det har været en omstilling at skulle agere i forhold til en privatsektor tankegang, hvor rationaler og interesser er anderledes end i civilsamfundet, hvor rettigheder i højere grad er bevæggrunden. Ansvaret for indsatsen har, på trods af behovet for omstilling og nytænkning, i højere grad i GFD skulle løftes af en programmedarbejder, hvorimod indsatsen i Uganda er blevet løftet af direktøren, der har set dette som en prioriteret kerneopgave. For begge lande gælder det, at det er en langvarig indsats for alvor at rykke på varig beskæftigelse. Med udfasningen af DH s støtte til Uganda har NUDIPU søgt efter nye partnere til at støtte det fortsatte arbejde med inklusiv beskæftigelse, hvilket i 2018 lykkedes. 8. Udfordringer og læring på tværs af Handicappuljen og ramme projekter 8.1 Korruptionssager Der har i 2017 og starten af 2018 været udfordringer med korruptionssager - tre svindelsager og en sag om cyber-kriminalitet - blandt flere af medlemsorganisationernes partnere i Syd. De tre svindelsager har gået på at forfalske bilag, eksempelvis ved at skalere deltagerlister og udgiftsbilag - forbundet med afholdte aktiviteter op, eller ved at konstruere bilag for aktiviteter eller udgifter, der ikke har fundet sted. Svindlen har blandt andet kunnet finde sted, da der var tale om små organisationer med svage forvaltningssystemer, Side 27 af 36

28 typisk forvaltet af få centrale personer, der misbrugte deres stilling i organisationerne til at tilsidesætte eksisterende procedurer. Konsekvensen har været lammende for de lokale partnerorganisationer og deres sekretariater, der typisk har været bundet op på få personer, og har mistet ikke kun en mangeårig leder og/eller betroede medarbejdere, men også medlemmernes og partnernes tiltro til organisationen. Partnerskaberne med danske medlemsorganisationer er blevet sat på stand by eller opsagt. Der er i flere tilfælde lavet politianmeldelse, og anlagt retssag, og der pågår nu et større arbejde med at afdække omfanget af svindlen. I et andet tilfælde har sydpartneren oplevet at få sin konto hacket og misbrugt til falsk korrespondance med både sydpartner for at skaffe bestyrelsesunderskrifter, samt med den danske partner for at få lavet pengeoverførsler til en ny konto. Eksemplerne viser, at organisationerne tilknyttet Handicappuljen har brug for ekstra støtte og kapacitetsopbygning fra DH for at sikre at også mindre organisationer bliver bedre til at lave en arbejdsdeling, hvor man adskiller regnskab og håndtering af penge, samt en eventuel lokal revision af indsatser. Medlemsorganisationerne skal sikre og afstemme størrelsen af de midler, der betros en organisation, og der bør forlanges læseadgang for stakeholders til den lokale organisations webbank, det være sig den danske donor, den lokale bestyrelseskasserer, og ekstern og intern revision. For at hindre cyber crime har vi som puljeforvaltere formidlet, at ethvert skift i bankkontonummer eller en hvilken som helst anden finansielt betydende hændelse bør valideres via en tovejs-godkendelse fra uafhængige medier, eksempelvis en og et telefonopkald. Den kommende Økonomistyringsmanual, for det internationale udviklingsarbejde, som udarbejdes i 2018, vil fokusere på finansiel monitorering og på at styrke DH og medlemsorganisationernes tilsynsrolle. 8.2 Bæredygtighed og samarbejde mellem paraply og medlemsorganisationer Det er et generelt problem at medlemsorganisationerne i Syd har meget sværere ved at finde finansiering og partnere end paraplyen, og derfor oplever at deres bæredygtighed er langt mere udfordret. Da paraplyen arbejder på tværs af handicapgrupper, typisk er stærkere organisatorisk og har mere erfaring fra internationalt arbejde, ses paraplyen ofte som mindre risikabel og mere attraktiv for en partner at støtte. Det ses tydeligt i Uganda, hvor de to paraplyer som nævnt på få år har formået at erstatte den hastigt faldende støtte fra DH, mens mange af dens især mindre medlemsorganisationer, stort set kun har danske partnere, og derfor oplever det svært at fastholde organisationens indsats, når de danske partnere trækker sig. Dilemmaet har fyldt meget i Rwanda i 2017, hvor NUDORs medlemsorganisationer i stigende grad føler, at NUDORs succes ikke kommer dem til gode, og at ressourcer, der kunne have tilgodeset dem, tilgår NUDOR. Funding ses som et nulsumsspil, hvor paraplyen bliver en unfair konkurrent i kampen om donorernes gunst. Dette har i 2017 fået medlemsorganisationerne til at stille krav om, at alle NUDORs projekter skal screenes og godkendes af NUDORs forretningsudvalg og (kun) godkendes ud fra kriterier om, at de også tilgodeser NUDORs medlemsorganisationer. Flere ser gerne at NUDOR slankes og ressourcer frigøres til fordel for medlemsorganisationernes arbejde, hvilket har skabt noget usikkerhed om organisationens stabilitet hos NUDOR s eksterne partnere. Alle projekter skal i løbet af 2018 screenes for, hvordan medlemsorganisationerne i højere grad kan inddrages, tilgodeses eller ligefrem implementere interventionerne sammen med eller på vegne af NUDOR, ligesom bestyrelsen insisterer på at inddrages i alle nye ansættelsesforhold. Over- Side 28 af 36

29 førslen af projektansvar og midler kan ikke ske med de eksisterende projekter og kontrakter, men det er helt klart nødvendigt, at medlemsorganisationerne tænkes mere ind. I Uddannelse for alle projektet har DH derfor med udgangen af 2017, lagt vægt på, at anden fase bliver designet med henblik på at inkludere medlemsorganisationerne i endnu højere grad, blandt andet gennem kapacitetsopbygning af en uddannelseskomité med repræsentanter for alle medlemsorganisationer der skal fungere som en arbejdsgruppe for projektet, og indgå i en række strategiske opgaver. Problematikken er yderst relevant for hvordan DH tænker sin fremtidige støtte til handicapparaplyer, så støtten i højere grad bidrager til at styrke og inddrage hele handicapbevægelsen. Det er et spørgsmål DH vil arbejde videre med i udviklingen af en kommende partnerskabsstrategi. Nyansat med handicap på arbejde i Ghana. Foto: Mike Kollöffel Side 29 af 36