Præsentation af projekt og afgrænsning af problemfelt

Transkript

1 Abstract Denne rapport omhandler udformningen af et produkt udført for KEA Bibliotek, i forbindelse med det erhvervsrelaterede projektmodul på IVA. Produktet er et idékatalog, der fremsætter en række løsningsforslag til optimering af KEA Biblioteksrum, så det i højere grad imødekommer de studerendes behov og ønsker. Rapporten beskriver processen der ligger til grund for det færdige produkt, fra indsamling af empiri, brug af eksisterende undersøgelser omkring studerendes biblioteksbenyttelse og kommunikationen med KEA i løbet af projektperioden. Det færdige produkt anbefaler KEA Bibliotek, at have et øget fokus på de studerendes muligheder for at benytte biblioteket til daglig studieforberedelse og opgaveskrivning, for at øge antallet af brugere. Indledning Som bachelorstuderende på IVA, har en betydelig del af undervisningen omhandlet de udfordringer som bibliotekerne står overfor, i takt med at de skal omstille sig til en ny virkelighed, med internettets udbredelse og et nærmest endeløst udbud af digitale medier, som enhver kan få adgang til hvor som helst og når som helst. Fornyelse og nytænkning af bibliotekets fysiske rum er én af disse udfordringer, og som studerende på IVA er vi blevet præsenteret for mange ambitiøse og flotte eksempler på dette, både i Danmark og rundt omkring i verden. Det var netop aktualiteten af disse samfundstendenser, samt muligheden for at kunne anvende megen af denne viden til noget mere virkelighedsnært, der havde indflydelse på mit valg af projektsted på det erhvervsrelaterede projektmodul. Præsentation af projekt og afgrænsning af problemfelt I min projektperiode har jeg været tilknyttet biblioteket på KEA - Københavns Erhvervsakademi, på Landskronagade, der udbyder praksisrettede vidergående uddannelser på erhvervsakademiniveau og proffesionsbachelorniveau. Den oprindelige formålsbeskrivelse som KEA havde opslået på IVA's projektdatabase lød som følgende: At flere studerende får øjnene op for, at de kan optimerer deres studie, projekter og karakterer ved aktivt at benytte biblioteks informationsservices. Ved min ankomst på KEA blev jeg dog oplyst om at biblioteket stod overfor at skulle flytte deres meget lille og beskedne bibliotek til et nyt og noget større lokale, der åbnede op for nye anvendelsesmuligheder. Efter nogle indledende samtaler i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige projektplan sammen med bibliotekar og projektleder Helle Guldberg, blev det klart at ønsket var at KEA's nye biblioteksrum i højere grad end tildligere skulle kunne fungere som et naturligt mødested og læringsrum blandt de studerende i forbindelse med læsning og opgaveskrivning. Det blev aftalt at min opgave i den forbindelse var at udforme en undersøgelse, der havde til formål at afdække de studerendes biblioteksbrug, behov og ønsker. 1

2 På baggrund af denne undersøgelse skulle jeg fremsætte en række løsningsforslag, til hvorledes indretningen af det nye biblioteksrum kunne gøre rummet mere attraktivt og i sidste ende tiltrække flere studerende. Undersøgelsens resultater og løsningsforslagene blev samlet i et idékatalog og det samlede produkt blev afleveret til Helle Guldberg den 14.december. På baggrund af udarbejdelsen af projektplanen og samtaler med Helle blev følgende problemstilling produktets hovedfokus: Problemstilling Hvordan kan KEA Biblioteks nye biblioteksrum indrettes og hvilke faciliteter kan oprettes, så det imødekommer og tager højde for de studerendes behov og ønsker? Hvad er årsagerne til de studerendes manglende biblioteksbenyttelse på KEA? Metode For at kunne besvare nævnte problemstilling, blev jeg sammen med Helle enig om, at den bedste måde at undersøge de studerendes allerede eksisterende biblioteksvaner på og hvilke tiltag der eventuelt kunne implementeres for at optimere deres fremtidige biblioteksbenyttelse, ville være en kombination af den kvantitative og kvalitative metode. Den kvantitative metode er særlig nyttig når man forsøger at opnå viden om nogle generelle træk indenfor en stor målgruppe, hvilket netop er tilfældet med brugerne på KEA bibliotek, der huser mange studerende indenfor forskellige studieretninger indenfor bl.a., design, business og multimedie. I mit tilfælde har jeg benyttet mig af et spørgeskema, og andre eksisterende undersøgelser, samt nogle observationer der blev foretaget på biblioteket. Den oprindelige plan var at der også skulle foretages et fokusgruppeinterview med nogle af de studerende. Denne metode er særlig god til at opnå detaljeret viden omkring et emne, da interaktionen mellem de studerende kan medvirke at de studerende bliver mere dybdegående og nuancerede i deres udsagn (Andersen 1998, s.207). Afholdelsen af et fokusgruppeinterview viste sig desværre at ikke være mulig (dette uddybes nærmere i afsnittet Evaluering af projektforløbet), og blev i stedet for erstattet af et par samtaler med nogle studerende der opholdt sig på biblioteket. Spørgeskemaet Jeg benyttede mig af en af den kvantitative metodes foretrukne redskaber, et spørgeskema, der netop egner sig til at kortlægge et givent problemfelt (Harboe 2001, s.48). Samtidig er spørgeskemaet en forholdsvis omkostningsfri metodeindsamling, der samtidig kan nå ud til en stor målgruppe. Spørgeskemaet blev udformet elektronisk på surveymonkey, hvor der samtidig blev oprettet et udvidet abonnement, så der var mulighed for at oprette pæne diagrammer af den indsamlede data, med henblik på den visuelle fremstilling i idékataloget. 2

3 For at nå ud til så mange respondenter som muligt, aftalte jeg sammen med Helle at den bedste løsning ville være at spørgeskemaet blev opslået på KEA's bibliotek's facebook side. På denne måde blev spørgeskemaet adresseret til den relevante population, de studerende der abonnerede på KEA Biblioteks facebookside. der på det givne tidspunkt havde i alt 861 likes 1. Deres facebookside skulle dog vise sig at være en utilstrækkelig platform til at komme i kontakt med de studerende på, da en potentiel målgruppe på i alt 861 personer, kun gav 21 respondenter i alt, og dette på trods af at både undertegnede og bibliotekets personale flere gange på facebook opfordrede de studerende til at bruge to minutter på undersøgelsen. På trods af det skuffende antal respondenter var det dog muligt at identificere nogle generelle træk hos de studerendes holdninger til biblioteket. (Se bilag 1 og 2, eller idékataloget for en oversigt over spørgeskema og diagrammer) Spørgeskemaet bestod af i alt 6 hovedspørgsmål og kan groft opdeles i 3 kategorier: Respondentens aktuelle biblioteksbrug (spørgsmål 3 og 4), respondentens ønskede biblioteksbrug (spørgsmål 5) og supplerende data om respondenten (spørgsmål 1 og 2). Spørgsmålsangivelse benævnes i resten af rapporten som (SP.X) I kategorien respondentens aktuelle biblioteksbrug, blev der indledende spurgt ind til hvor ofte respondenten skønnede at han/hun benyttede biblioteket (SP.3). Dette spørgsmål er medtaget, da det er en nyttig supplerende oplysning omkring respondenten, når dataene i spørgeskemaets hovedspørgsmål (SP.4 og SP.5), skal behandles og tolkes. Samtidig er det et simpelt spørgsmål, og dermed en fornuftig måde at introducere for respondenten, hvad spørgeskemaet drejer sig om, før denne går videre til de længere hovedspørgsmål. Man kunne derfor også argumentere for at det ville have givet god mening at placere dette spørgsmål først i spørgeskemaet, altså før de supplerende oplysninger, der måske godt kan virke lidt kedelige at starte med, og dermed forhindre bortfald (Andersen 1998, s.213). Det næste spørgsmål i denne kategori (SP.4), består af en række underspørgsmål, der spurgte ind til respondentens aktuelle biblioteksbrug på KEA. Hvert underspørgsmål har form af et udsagn / handling, som respondenten kunne angive hyppigheden af (ofte, en gang i mellem, sjældent, aldrig). Respondenten havde også mulighed for at selv tilføje hvad denne bruger biblioteket til, hvis de øvrige udsagn ikke var dækkende. Dette spørgsmål er medtaget både for at få et dybere indblik i de studerendes foreløbige brug af biblioteket, men i høj grad også for at yderlige kvalificere de spørgsmål der bliver stillet senere i spørgeskemaet. Hvis respondenten eksempelvis svarede at denne aldrig benytter biblioteket, som daglig studieplads til læsning og andet studierelateret arbejde, og samtidig i SP.5 angav at det er meget vigtigt med flere enkeltmands arbejdspladser, er der endnu større grund til at anbefale KEA biblioteks personale, at gøre noget ved netop denne problemstilling. I kategorien respondentens ønskede biblioteksbrug (SP.5), blev de studerende ligeledes bedt om at forholde sig til en række udsagn omkring hvilke tiltag og faciliteter biblioteket kunne implementere, for at i højere grad kunne imødekomme deres ønskede biblioteksbrug. Respondenten blev ved hvert enkelt udsagn bedt om at angive hvorvidt 1 Lokaliseret

4 dette var, meget vigtigt, vigtigt, mindre vigtigt og ikke vigtigt. Også her havde respondenten mulighed for at selv angive hvad denne kunne tænke sig af forbedringer i biblioteksrummet. Dette spørgsmål må betegnes som spørgeskemaets kerne, da det jo netop ligger til grund, for mange af de løsningsforslag som produktet til KEA indeholdt. Bortset fra et par muligheder for at give uddybende svar, er næsten alle spørgsmål lukkede med fastlagte svarmuligheder. Dette er gjort med henblik på at de indsamlede data skal være sammenlignelige og kunne beregnes statistisk, og dermed i sidste ende kunne præsenteres overskueligt og overbevisende til KEA. I kategorien supplerende data, blev respondenten bedt om at oplyse studieretning (SP.1) og postnummer (SP.2). Angivelse af studieretning er medtaget med henblik på den efterfølgende databehandling. Da KEA er en studieinstitution med flere forskellige studieretninger, er det vigtigt at afdække, om der er forskellige præferencer mht. biblioteksbenyttelse indenfor de forskellige studieretninger. Samtidig kan dette spørgsmål være med til at nuancere den manglende biblioteksbenyttelse på KEA. Ligeledes kan respondentens angivelse af postnummer uddybe dette problem, hvis den studerende har sin bopæl langt væk fra studiebiblioteket. Til sidst i spørgeskemaet blev der også spurgt ind til om respondenten ville benytte biblioteket mere hvis de ønskede faciliteter blev indført (SP.6), hvilket kunne angives med et simpelt ja eller nej. Dette spørgsmål er dog så ledende og i sidste ende overflødigt, at det egentlig ikke burde have været medtaget. Det kan dog til dels retfærdiggøres, ved at respondenten også har mulighed for at uddybe dette spørgsmål i rubrikken, nej fordi..., og dermed yderligere nuancere svarene i SP.5. Interview / samtale Interviewet fandt sted på det nyåbnede bibliotek i november måned, og havde mere karakter af en løst struktureret samtale end et egentlig interview, da det opstod spontant uden foregående planlægning. Her faldt jeg i snak med et par af de studerende der benyttede biblioteket til opgaveskrivning ved samme læsebord som jeg sad og arbejdede. Der blev spurgt ind til deres tanker omkring det nye bibliotek, om hvad de syntes var blevet bedre og om der var noget de de syntes manglede eller kunne gøres bedre. Interviewet havde en varighed af ca.15 minutter og blev noteret ned som stikord (Bilag.3). Som tidligere nævnt så uddybes årsagen til det manglende fokusgruppeinterview i afsnittet evaluering af projektforløbet. Observationer Observationerne på KEA bibliotek blev foretaget løbende i oktober og november måned 2012, da jeg ugentlig opholdt mig på biblioteket i hele projektperioden. Observationerne i oktober måned foregik på det gamle bibliotek, mens hovedparten af observationerne 4

5 foregik på det nye bibliotek, der åbnede d.5 november Observationerne havde således karakter af feltobservationer, da de foregik i de naturlige omgivelser, og var ligeledes ikke-deltagende, da jeg kun registrerede hvad der foregik i lokalet (Harboe 2001, s.37). Observationerne blev foretaget med det formål at iagttage de studerendes handlingsmønstre og ageren i rummet, og dermed uddrage viden, der ikke nødvendigvis ville blive afdækket ved spørgeskemaet og interviews. Observationerne blev nedskrevet som stikord og deres hensigt var som sagt at få et overordnet indtryk af de studerendes adfærd i rummet, og ikke at indsamle data der kunne sættes på talform. Teori Flow zone-modellen Katrine Heibergs Flow zone-model er oprindeligt udarbejdet med henblik på detailhandelen, for at beskrive og kortlægge kunders bevægelses- og adfærdsmønstre gennem en butik, fra det øjeblik de vælger at gå ind gennem døren og den videre færd ind gennem butikken. (Gaede, 2008, s.53-57). Brugen af netop denne model, blev anbefalet af Helle Guldberg. Selv om modellen oprindeligt er udarbejdet med henblik på detailhandelen, giver det god mening at bruge den her, da modellen er med til at strukturere og få et overblik over de studerendes ageren i rummet, i forbindelse med de observationer jeg har foretaget. Det er derfor diskutabelt hvorvidt modellen er en teori, da den egentlig fungerer som et værktøj til at strukturere og sammenfatte mine observationer. Jeg har dog i ligeså høj grad brugt modellen til at diskutere KEA's biblioteks forskellige zoner mere generelt i idékataloget, og hvorledes de eventuelt kan optimeres. Her præsenteres modellen kort og jeg vender tilbage til den i afsnittet undersøgelsens resultater. Flow zone-modellens 5 zoner: Modellen består af i alt 5 zoner hvoraf den første betegnes som Attraction. Denne zone er udenfor butikken og beskriver selve butikkens facade, indgangsdør, vinduer, gadeskilte, logo og navn. Formålet med denne zone er at skabe opmærksomhed, tiltrække kunder og give dem lyst til at bevæge sig indenfor og udforske butikken. Jo mere indbydende og attraktiv facaden er, jo større chance er der for at den potentielle kunde får lyst til at bevæge sig indenfor. Den anden zone betegnes decompression og ligger i forlængelse af den foregående zone. Denne zone kaldes decompression, da det er her kunden komprimerer de førstehåndsindtryk der opstår, når denne går gennem indgangen og træder ind i selve butikken. Heiberg anbefaler at denne zone er åben og rolig og uden for mange forstyrrelser, som eksempelvis tøjstativer og andet, der kan forvirre kunden, som hurtigt skal kunne orientere sig og finde sig til rette i butikken. 5

6 Den tredje zone betegnes reception og ligger i forlængelse af decompression zonen. Her bliver kunden mødt af butikkens personale, som står parat til at hjælpe kunden. Det er vigtigt at kunden nemt kan identificere hvor personalet befinder sig i butikken. Den fjerde zone betegnes discovery. I denne zone går kunden i gang med at udforske butikken og kigger på de forskellige varer Den femte zone betegnes engagement. Her begynder kunden at interagere med de forskellige varer i butikken og prøve dem og sidste ende måske foretage et køb. Biblioteket under forandring Idékataloget til KEA blev indledt med en kort beskrivelse af de udfordringer bibliotekerne står overfor i disse dage. Formålet med denne indledning var at placere kataloget i en aktuel kontekst, og yderligere underbygge argumentationen i selve produktet. Som inspiration til kataloget fandt jeg også eksisterende artikler og undersøgelser, der relaterede sig specifikt til de udfordringer som universitetsbibliotekerne står overfor i disse dage. Nogle af disse blev også blev inddraget i kataloget; igen for at give løsningsforslagene ekstra tyngde. Jeg vil i dette afsnit give en kort redegørelse af disse samfundstendenser og de nævnte artikler og undersøgelser. Samfundstendenser Indtil 1960'erne var de danske folkebiblioteker præget af den europæiske oplysningstradition, hvis opgave var at myndiggøre, disciplinere og oplyse borgeren. Bogen var det eneste medium og kvalitetsbegrebet var universelt, og de materialer der blev stillet til rådighed var ikke noget den almindelige borger havde nogen indflydelse på. I slutningen af 1960'erne opstod et brud med denne tankengang og man begyndte i højere grad at tage hensyn til brugerne og deres behov. Nu fandt populærkulturen også sin plads på biblioteket og samtidig det blev samtidig et sted hvor man ikke kun kom for at låne materialer, men også et mødested og kulturcenter. (Jochumsen og Hvenegaard 2006, s.18). Den øgede fokus på brugernes behov og ønsker er kun fortsat og i disse dage hører man ofte indenfor bibliotekssektoren at brugeren ikke længere skal betragtes som en låner, men som en kunde der skal serviceres. Internettets indtog, den igangværende digitalisering af fysiske materialer og det enorme medieudbud er medvirkende til at bibliotekets rolle i samfundet diskuteres som aldrig før. Denne tendens forstærkes yderligere af en stigende markedsorientering, med et krav fra politisk hold om at effektivisere en omkostningstung og bureaukratisk offentlig sektor. Inførelsen af markedsmekanismer i den offentlige sektor begyndte i 1980'erne og går ofte under betegnelsen New Public Management (NPM). De offentlige institutioner er i lighed med det private erhvervsliv i stigende grad i konkurrence med hinanden og er genstand for måling og evaluering (Kahn-Christensen 2009, s.56). Dette lægger et yderligere pres på bibliotekerne, der via nye tiltag, projekter og effektiviseringer skal legitimere deres 6

7 eksistensberettigelse. De seneste års økonomiske krise forstærker denne tendens yderligere, og mange biblioteker ser sig nødsaget til at spare så meget på budgettet at man ser sig nødsaget til at oprette såkaldte åbne biblioteker, uden personale 2. Studiebibliotekernes nye rolle Hvor folkebibliotekerne i stigende grad satser på kulturelle arrangementer og borgerservice, så satser universitetsbibliotekerne på informationssøgningsfærdigheder og de fysiske rammer, nærmere bestemt studiemiljøet. Vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek og universitetsbibliotekar ved Københavns Universitetsbibliotek, Michael Cotta- Schønberg, skriver bl.a. i sin artikel fra 2010 i Revy, Skal universitetsbiblioteket overleve? : Så længe der er fysiske universiteter, vil der også være behov for fysiske studiemiljøer. Man kan jo se, at når vi indretter gode fysiske studiemiljøer, kommer de studerende strømmende til, og jeg er overbevist om, at det vil de også i fremtiden. Den digitale tilværelse vil ikke erstatte den fysiske, og vi kan jo allerede i dag se, at de unge mennesker ikke kommer mindre sammen fysisk, fordi de er mere sammen digitalt, tværtimod (Cotta-Schønberg 2010, s.16). Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere at gode studiemiljøer og læsesale naturligvis ikke ikke kan stå alene, hvis man vil legitimere sin eksistensberettigelse som studiebibliotek, da denne opgave i og for sig kan varetages af enhver, men hvis det går hånd i hånd med undervisning og hjælp til informationssøgning med et kvalificeret personale, så står man godt rustet til fremtidens udfordringer. En tendens der ses hos de fleste studiebiblioteker er at selve materialesamlingen spiller en stadig mindre rolle. På IVA's 3.semester besøgte vi CBS Library på Solbjerg Plads. Her fortalte biblioteksdirektør Rene Steffensen, at de allerede i 1999, efter en større ombygning, tog beslutningen om at sende bøgerne ned i kælderen for at gøre plads til læsepladser...oppe i lyset på de øvrige etager I 2006 åbnede CBS endnu et bibliotek på Frederiksberg i porcelænshaven, et 100 procent digitalt bibliotek med indrettede studiepladser og grupperum. At materialesamlinger er på vej ud i takt med den stigende digitalisering, kan også mærkes hos Københavns Universitets, hvor man indenfor få år ikke vil købe flere tidsskrifter, og indenfor 20 år vil man helt være holdt op med at købe trykte bøger 4. Også mange inernationale undersøgelser peger i retning af at det netop er muligheden for ro, fordybelse og læsning, der har betydning for de studerendes biblioteksbenyttelse. I 2006 udgav OCLC (Online Computer Library Center), en omfattende rapport omhandlende studerendes holdninger til biblioteker og informationsservices 5. I alt 3348 respondenter deltog i den elektroniske undersøgelse, hvoraf i alt 396 var universitetsstuderende. Respondenterne blev bl.a. bedt om at angive hvor ofte de brugte 20 forskellige biblioteksressourcer, her er de 8 aktiviteter der toppede listen: 2 Danmarks Radio Biblioteker skal spare igen Lokaliseret Steffensen, R (2006) Biblioteket uden bøger. CBS Bibliotek i Porcelænshaven ), Lokaliseret College Students' Perceptions of Libraries and Information Ressources A Report to the OCLC Membership Lokaliseret

8 Her svarer hele 48% af de studerende at de bruger biblioteket til lektier/studere, mens det samme kun er tilfælde for 12% af de øvrige studerende. Nogle af de nævnte undersøgelser og erfaringer ville være for omfangsrige at inddrage i mit idékatalog til KEA, men for at kompensere for det manglende fokusinterview, nævnte jeg en konkurrence udskrevet af daværende videnskabsminister Helge Sander. Konkurrencen gik ud på at studerende skulle skrive et essay om fremtidens studiemiljø, og i mit produkt inkluderede jeg en række citater fra tre af vinderne, for at validere nogle af løsningsforslagene i kataloget 6. Resultater fra undersøgelserne Diskussion og analyse af spørgeskemaets resultater (Se bilag 1 og 2, eller idékatalog) For at kunne afdække og fremsætte løsningsforslag, der relaterer sig til projektopgavens problemstilling, har jeg især trukket på den empiri, der blev indsamlet via spørgeskemaet. Som tidligere nævnt har kun 21 respondenter svaret på spørgeskemaet, og det skal derfor understreges at følgende analyse og de konklusioner der uddrages, baserer sig på et forholdsvist spinkelt statistisk grundlag. Biblioteksleder Helle Guldberg og andre fra KEA's personale blev dog gjort opmærksomme på dette problem, og trods flere opfordringer på KEA Bibliotek's Facebookside til de studerende om at bruge 2 minutter på at svare, og det faktum at spørgeskemaet var aktivt i hele perioden fra 5/12 26/12, 2012, kom der ikke mange besvarelser. Desværre kunne der ikke findes andre elektroniske platforme på KEA, 6 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Lokaliseret

9 der bedre ville egne sig til at nå ud til et større antal respondenter fra den ønskede population. De adspurgte blev bedt om at angive hvor ofte de benyttede KEA Bibliotek. Fig.1 Det første der springer i øjnene er at næsten halvdelen angiver at de sjældent/aldrig benytter KEA's bibliotek. Her er det interessant at spørgeskemaets population består af respondenter der i forvejen abonnerer på KEA biblioteks facebook side og tallet må forventes at være langt højere, hvis KEA's øvrige elever også var en del af populationen, hvilket dog ikke blev medtaget i den indeværende undersøgelse. Set i bakspejlet kan strategien om at udelukkende dele spørgeskemaet på KEA biblioteks facebookside diskuteres. KEA har også sin egen facebook side, med i alt likes 7. Fordelen med at også have inkluderet denne population i undersøgelsen er naturligvis at svarprocenten må forventes at være blevet højere og samtidig havde man fået fat på de såkaldte ikke-brugere. En sådan inklusion ville dog ville dog også i høj grad komplicere databehandlingen, da KEA's officielle facebookside inkluderer studerende fra samtlige af KEA's uddannelsessteder, fordelt på forskellige lokationer i københavnsområdet. Nok er biblioteket på Landskronagade fælles for samtlige af KEA's uddannelsessteder, men kendskabet og brugen af dette må forventes at være betydeligt lavere for de andre uddannelsessteder, hvilket Helle også tilkendegav. I produktet nøjedes jeg med at konkludere at lidt over halvdelen benytter biblioteket mindst et par gange om måneden, og besvarelserne blev sammenholdt med spørgsmål 1, hvor de studerende blev bedt om at angive deres studieretning. Her kunne jeg konkludere at studierne E-design og Designteknologi indeholdt den mest aktive brugergruppe, mens de studerende fra Datamatiker, Design/Business og multimediedesignerne var de mindst aktive 7 Lokaliseret

10 Analysen af resultaterne fra ovenstående spørgsmål, hvilket er gældende for de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet, kompliceres også af at åbningen af det nye bibliotek blev udskudt flere gange. Dette betyder at det er svært at vide om respondenterne forholder sig til det gamle eller nye bibliotek i spørgeskemaet. Denne distinktion havde jeg faktisk også medtaget i mit oprindelige spørgeskema, men biblioteksmedarbejder på KEA, Ida Fallentin, mente at de studerende kunne have svært ved at forholde sig til dette: Det kunne jeg kun give hende ret i, da mine observationer jo havde vist at aktiviteten på det gamle bibliotek var stærkt begrænset, og en del af de adspurgte var nok blevet forvirrede af en sådan distinktion. Det ændrer dog ikke på selve problematikken i databehandlingen. I spørgsmål 4 blev de studerende bedt om at svare på hvad de bruger KEA's bibliotek til. Her svarede over 80% at de aldrig eller sjældent benytter biblioteket som daglig studieplads til læsning og andet studierelateret arbejde. Stort set samme svarprocent tilkendegav, at de aldrig/sjældent bruger biblioteket som arbejdsrum til større opgaver eller til at mødes og snakke med deres medstuderende. I mit produkt til KEA konkluderede jeg at respondenterne her forholdt sig til det gamle bibliotek, jf. ovenstående diskussion, da spørgeskemaet blev delt samme dag som det nye bibliotek åbnede. De fleste besvarelser kom i løbet af den første uge, og de studerendes biblioteksvaner må derfor formodes at relatere sig til det gamle bibliotek. I spørgsmål 5 blev de studerende bedt om at forholde sig til en række udsagn omkring hvilke tiltag og faciliteter biblioteket kunne implementere, for at i højere grad kunne imødekomme deres ønskede biblioteksbrug. Her svarede hele 90% at flere studiepladser er meget vigtigt eller vigtigt, 73% tilkendegav at enkeltmandspladser er meget vigtigt/vigtigt, 85% tilkendegav at længere åbningstider er meget vigtigteller vigtigt og 80% tilkendegav at synligheden af nyerhvervet materiale er meget vigtigt eller vigtigt. Til sammenligning tilkendegav kun ca 40% at de ønskede flere materialer/bøger. Når man sammenholder hvor få der tilkendegav at de brugte biblioteket som daglig studieplads til læsning og som arbejdsrum til større opgaver i SP.4, med hvor mange der i SP.5 tilkendegav at de netop ønsker at bruge biblioteket til dette, fremgår det tydeligt at netop dette burde prioriteres på KEA's bibliotek, hvilket også blev understreget i idékataloget. Den indsamlede empiri fra spørgeskemaet blev også brugt til at argumentere for hvorfor biblioteket burde flytte noget af sin materiale samling for at skabe plads til flere studiepladser og i højere grad prioritere det nyerhvervede materiale. 10

11 Observationer Især observationerne på det gamle bibliotek havde et yderst begrænset udbytte, da selve biblioteket var i et afgrænset og meget lille rum med glasfacade, uden muligheder for at sidde ned. Udenfor stod der enkelte borde placeret lidt tilfældigt uden andre faciliteter, bortset fra to computere. Det resulterede i at der stort set ikke var nogen der opholdt sig i lokalet, på nær dem der skulle låne noget på biblioteket, og lokalet havde mere karakter af en gennemgang til andre lokaler på skolen. Observationerne på det nyåbnede bibliotek foregik på samme måde, men her var situationen en anden, og der var altid nogle studerende der opholdt sig i rummet. Disse observationer afslørede, at der næsten altid sad folk og arbejdede ved de nyopstillede arbejdspladser, mens andre sad og talte sammen i sofa-arrangementet, mens der ikke var den store trafik foran de mange bog-reoler. Observationerne blev ligeledes sammenholdt med Flow zone-modellen. Det blev anbefalet at indgangsdøren blev erstattet af en dør i rent glas, uden karm (vinduer), for at give flere studerende lyst til at træde indenfor (Attraction Zone.1). Det blev også anbefalet at fjerne de fleste af de reoler der stod på begge sider af det skrivebord, hvor der altid sad en bibliotekar klar til at hjælpe (Reception Zone.3). Både for at synliggøre personalet fra det øjeblik man træder indenfor døren, men også for at gøre plads til flere studiepladser, ved de store lyse vinduer ud til gaden, der nu var okkuperet af bogreoler, hvor der ikke var synderlig megen aktivitet. Reolerne optager uforholdsmæssigt megen plads i forhold til at stort set ingen gik på opdagelse i materialerne under observationsperioden. Indgangsfacaden kunne være meget pænere med en dør af kun glas. Det kunne gøres forholdsvist billigt. 11

12 Interview/samtale Som tidligere nævnt var det tale om en samtale og ikke et egentlig interview, med et par studerende jeg faldt i snak med på biblioteket i midten af november, på KEA's nye bibliotek. Samtalen havde ikke nogen videre betydning for de løsningsforslag der blev fremsat i produktet, og jeg vil derfor ikke diskutere dem videre her. De pointerede dog at de var meget tilfredse med det nye bibliotek, som de for første gang benyttede til at sidde og skrive opgave, ved de nye læsepladser. Dog fandt de det lidt irriterende at der blev afspillet musik på biblioteketes højtalere. Analyse af produktet Allerede fra første møde med Helle Guldberg blev det besluttet at løsningsforslagene skulle samles i et idékatalog, men selve produktets udforming, opbygning og indhold var naturligvis min opgave. Produktets opbygning For at svare fyldestgørende på den problemstilling, som jeg kom frem til sammen med projektstedet, måtte jeg indsamle den nødvendige viden omkring de studerendes allerede eksistererende biblioteksvaner, for at finde årsagen til den manglende biblioteksbenyttelse på KEA. Kun ved at have viden omkring dette område ville jeg være i stand til at fremsætte kvalificerede forslag til eventuelle forbedringer der kunne foretages i biblioteksrummet. Denne viden måtte kombineres med yderligere viden omkring de studerendes behov og ønsker til hvad et studiebibliotek burde kunne tilbyde. Det var i den forbindelse (SP.5), vigtigt at de forbedringsforslag som respondenterne kunne tage stilling til var af en realistisk karakter. Det kunne med andre ord ikke nytte noget at inkludere forslag i spørgeskemaet, som KEA ikke ville være i stand til at imødekomme, af økonomiske eller organisatoriske årsager. Valgmuligheden længere åbningstider, kan måske siges at være en sådan karakter, da udvidede åbningstider, vil betyde øgede udgifter til personale og eventuelt indførelse af et nøglekortsystem og overvågningskameraer, hvilket hurtig kan blive en dyr fornøjelse. Jeg valgte dog alligevel at inkludere denne valgmulighed, da længere åbningstider er en nødvendighed hvis biblioteket vil være et seriøst bud på et vellykket studiemiljø til de studerende. Jeg valgte at indlede produktet med en kort redegørelse af de samfundstendenser som præger bibliotekssektoren og den rolle som specifikt studiebibliotekerne befinder sig i, for at sætte produktet ind i en aktuel kontekst. Med henvisning til forskellige artikler forsøgte jeg at bygge op til de løsningsforslag der kom sidst i produktet. Her tænker jeg ikke mindst på forslaget om at fjerne en stor del af bøgerne og reolerne i biblioteket til fordel for flere studiepladser, hvilket måske kunne virke en kende voldsomt. Herefter gav det god mening at blive mere konkret og præsentere undersøgelsens resultater, der gerne skulle fremhæve de tendenser der blev slået an i indledningen. Det er dog klart at argumentationen mister noget af sin autoritet når der ikke var flere respondenter der havde deltaget i undersøgelsen. 12

13 Efter at have præsenteret undersøgelsens resultater så overskueligt som muligt, var det naturligt at inddrage billeder fra selve rummet og pege konkret på hvilke ændringer man burde overveje at foretage i rummet, for så at lave en opsummering til sidst af de løsningsforslag som projektstedet havde efterspurgt. Intentionen var at der skulle løbe en rød tråd gennem hele produktet, hvor argumentationen på en naturlig måde ledte hen til de konkrete løsningsforslag, hvilket ikke måtte være for krævende økonomisk eller på et organisatorisk niveau. Produktets udformning Produktet blev indbundet i et hæfte i A4-format, og der blev lagt vægt på at undersøgelsen fremstod pænt grafisk. Der blev ligeledes inkluderet mange billeder for at gøre produktet mere letfordøjeligt og løsningsforslagene blev opstillet i punktform. Dog må produktet siges at blive indledt med for meget tekst og fremstod derfor måske lidt tørt indledningsvist. Her kunne der med fordel være blevet spædet op med at par billeder, eller leget lidt med tekstens grafiske layout. Evaluering af projektforløbet Når projektplanen møder virkeligheden Under hele projektperioden var Helle min primære kontaktperson, men da hun havde travlt meget af tiden pga. flytningen af biblioteket, henvendte jeg mig ofte også til det øvrige personale, når jeg havde spørgsmål eller brug for hjælp. Projektplanen blev overholdt nogenlunde indtil uge 43, men herefter blev det mere kompliceret. I begyndelsen af projektforløbet (uge 38-41) var planen at det nye bibliotek skulle flyttes til et af KEA's andre uddannelsessteder, men dette blev dog ændret senere i forløbet og planen var nu at KEA's nye bibliotek skulle flyttes fra 5.sal ned i stueetagen på Landskronagade i uge 43. Flytningen blev dog udsat og først i uge 45, åbnede det nye bibliotek. Dette havde naturligvis stor indvirkning på de data der skulle indsamles via spørgeskemaet. For at kunne færdiggøre slutproduktet til KEA indenfor en rimelig tidsramme, var jeg nødsaget til at offentliggøre spørgeskemaet på facebook allerede d. 5/ Det betød at de data jeg indsamlede om brugernes biblioteksvaner, kun relaterede sig til det gamle bibliotek på 5.sal, da nye vaner i sagens natur ikke kunne nå at indlejre sig hos de studerende, relaterende til det nye bibliotek. Projektperiodens dobbelte fokus på det gamle bibliotek på 5.sal versus det nye i stueetagen kunne til tider virke lidt frustrerende, da det var svært at beslutte sig for hvor man skulle lægge sine kræfter. Det havde klart været mere overskueligt hvis det nye bibliotek var åbnet i begyndelsen af projektperioden. Kommunikationen med projektstedet havde også nogle knaster på vejen. Planen var at jeg ville afholde et fokusgruppeinterview i uge 46, og aftalen var at Helle skulle hjælpe med at finde nogle studerende der havde lyst til at deltage i et sådan et. Efter efterårsferien mødte jeg dog op på KEA, hvor jeg opholdt mig ugentlig, minus den periode hvor biblioteket var 13

14 lukket grundet ombygning. Her fortalte biblioteksmedarbejder, Ida Fallentin mig dog at det nok ville blive svært at finde nogle der havde tid og lyst til at deltage i et fokusgruppe interview, ikke mindst pga. at folk havde travlt med opgaveskrivning. Jeg foreslog derefter at man eventuelt kunne dele et opslag på deres facebook side. Det var dog ikke en holdbar løsning, da de allerede i en uge havde delt et lignende opslag på facebook for et andet hold studerende fra IVA, uden at der havde været nogen interesserede. Det blev i stedet for foreslået at jeg eventuelt kunne spørge nogle af de studerende, der ville besøge det nye bibliotek når det åbnede. Den manglende kommunikation med projektstedet kan naturligvis forklares med at personalet havde meget travlt med at flytte hele biblioteket fra 5.sal til stueetagen, og her må jeg også gribe i egen barm. Selv om jeg ugentlig besøgte KEA, for at sidde der og arbejde på produktet, samtidig med at jeg foretog mine observationer, burde jeg have været bedre til at fastsætte flere konkrete mødeaftaler og ikke være så bange for at forstyrre ledelsen, selv om de havde travlt når jeg befandt mig på projektstedet, og disse erfaringer var meget lærerige. Kommunikationsbrist og travlhed var også årsagen til at jeg ikke fik lavet en mundtlig præsentation af mit produkt. Da jeg afleverede produktet til Helle d.14/ blev aftalen at hun ville give mig en skriftelig tilbagemelding på idékataloget i stedet for, da der ikke var tid til andet: Her er det værd at bide mærke i at KEA's bibliotek atter flytter til en ny lokation om et halvt års tid. Dette blev jeg gjort opmærksom på i midten af november måned, men det var ikke noget jeg kunne nå at tage højde for i mine løsningsforslag, så sent i projektperioden. Mit produkt forholder sig jo udelukkende til det nuværende bibliotek, og det er klart at man ikke kan foretage større investeringer i et lokale man snart forlader. Dog håber jeg at mit budskab om at i højere grad satse på et bedre studiemiljø, naturligvis kombineret med 14

15 hjælp til informationssøgning, og i mindre grad på en stor og statisk materialesamling, samt nogle af mine andre løsningsforslag kan bruges som inspiration når de nye lokaler skal indrettes. Konklusion og perspektivering Min undersøgelse viste at der blandt de studerende, er et stort ønske om at der bliver oprettet flere studiepladser på biblioteket og at materialesamlingen er mindre vigtig, selv om der stadig er behov for at det nyerhvervede materiale er synligt, hvilket det nyåbnede bibliotek også har taget højde for i nogen grad. Undersøgelsen viste også at længere åbningstider er altafgørende hvis dette projekt skal lykkes til fulde. Det kan ikke nytte noget at biblioteket lukker kl.16, hvis de studerende først har fri fra undervisningen kl.14. Det var netop fraværet af disse faciliteter, der var medvirkende til at det gamle bibliotek ikke blev brugt særlig meget, hvilket i sidste ende også vil være ensbetydende med et faldende udlån. På trods af at biblioteksindretning ikke har været det jeg har beskæftiget mig mest med på IVA, synes jeg alligevel at jeg fik brugt meget af den viden jeg i årenes løb har erhvervet på IVA. Her tænker jeg specielt på de fag der har omhandlet biblioteksudvikling og de udfordringer som bibliotekssektoren står overfor i nutidens IT-samfund. Også de mange erfaringer med at indsamle empiri og efterbehandling af data har været et værdifuldt værktøj i projektperioden og under produktets udformning. Alt i alt har projektforløbet været en meget lærerig proces, og selv om det var en udfordring at styre kommunikationen med projektstedet midt i en overgangsperiode, hvor det kunne være svært at planlægge og holde fokus, så er dette netop en god erfaring at have med i bagagen, da det jo netop er sådan virkeligheden ser ud når man bevæger sig udenfor studiets trygge rammer. 15