Cykelstiplan prioritering af cykelstier

Transkript

1 - prioritering af cykelstier

2 Forord Cykling er en både sund og miljøvenlig transportform, som anvendes af både unge og ældre på deres daglige ture. Cyklen bruges især mellem hjem og arbejde/uddannelse. Jammerbugt Kommune vil gerne fremme cykeltrafikken, og hovedsigtet er, at cyklen skal være et alternativ til bilen i byområderne. Dette vil gavne den enkelte borges sundhed, miljøet i kommunens byer og dermed trække i den rigtige retning i forhold til ressource- og klimaproblematikken. Utryghed blandt cyklister er en af grundene til at flere lader cyklen stå. Mange føler sig utrygge i trafikken især når de færdes som cyklister eller fodgængere. Det ses bl.a. af de borgerhenvendelser, som modtages. Utryghed kan få nogle til at vælge bilen i stedet for at gå eller cykle, og dermed forstærkes utrygheden. Der er i denne stiplan sat fokus på at skabe et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, men også på længere sigt at gøre det muligt at benytte cykelsti mellem byerne, og dermed fremme cykeltrafikken på de lange strækninger. Det sammenhængende stinet vil også give bedre forhold for fodgængere og knallertkørere specielt udenfor byerne. Planen er en langsigtet plan, som vil blive implementeret løbende i det tempo, som økonomien i kommunen tillader. Planen vil løbende blive revideret, særligt i forbindelse med stiudbygninger og i forbindelse med nye stiønsker. Prioriteringslisten over stier forventes ajourføres én gang årligt. Jens Christian Golding Formand for Teknik- og Miljøudvalget

3 Indhold Indledning...4 Målsætninger for Jammerbugt Kommune...5 Status...6 Principper for udbygning af stinettet...8 Grundlag for planen...12 Prioriteringsmodellen...14 Bilag 1 - Kort over eksisterende cykelstier og ønsker om nye cykelstier Bilag 2 - Beregningsmetode 3

4 Indledning Cykelstiplan 2012 er en langsigtet plan, hvor realiseringen vil strække sig ud over de 12 år, som eksempelvis er kommuneplanens planlægningshorisont. Planen skal sikre et sammenhængende og sikkert stinet, som skal betjene bysamfund og trafikale mål så som skoler, idrætsanlæg og kulturelle attraktioner. Planen skal forbedre sikkerheden og trygheden for cykeltrafikken. Cykelstiplanen skal danne grundlag for administration og behandling af ansøgninger om stianlæg, og planens prioritering skal danne udgangspunkt for udbygningsrækkefølgen. Planen indeholder en række ønsker til stiprojekter langs kommunens veje. Ønskerne stammer dels fra offentlighedsfasen i forbindelse med Helhedsplanen og fra arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen. Cykelstiplanen er et dynamisk værktøj, som løbende skal udvides/suppleres i takt med, at kommunen udvikles fysisk. Prioriteringslisten over stier forventes ajourført én gang årligt. Stiplanen omfatter også stier langs Statens veje, da de er med til at binde cykelstinettet sammen. Stiplanen omfatter ikke rekreative stier, da disse typer af stier vil blive behandlet i en særskilt plan. Stiplanen er ikke udarbejdet så detaljeret, at den omfatter alle lokale stiforbindelser i boligområder eller de mindre byer. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af Masterplaner for de fire hovedbyer (Pandrup, Aabybro, Brovst, Fjerritslev), konkrete stiprojekter i lokalbyer og landsbyer eller sammen med byggemodning af nye boligområder. 4

5 Målsætninger for Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommunes mål med Cykelstiplan 2012 er at skabe overblik over de eksisterende stiers beliggenhed. Desuden er målet at skabe et overblik over behovet for nye cykelstiforbindelser, der kan forbinde boligområder og større sommerhus/turistområder med de gennemgående og tværkommunale cykelstier. På trafiksikkerhedsområdet vil Jammerbugt Kommune sikre, at der inden udgangen af år 2012 sker en reduktion på mindst 40% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til år Kommunen har i denne forbindelse udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor cykelstier og gangstier indgår. Det vil være nødvendigt at etablere trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger for at nå ovennævnte mål. Endvidere indarbejdes trafiksikkerhed i den fysiske planlægning ved bl.a. lokalplanlægning og ved landzoneadministrationen. Målene skal opnås ved at etablere et sikkert, trygt og sammenhængende stinet i kommunen. Det er vigtigt at skabe sammenhæng med stisystemer, så motionsruter og stiforbindelser til f.eks. idrætshaller eller andre fritidstilbud mv. er attraktive at benytte. Desuden er det vigtigt, at cykelstier i Jammerbugt Kommune fremstår velholdte Ligeledes skal der ske en udbygning af egne offentlige stier af hensyn til cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation. 5

6 Status Sammenlagt er der omkring 120 km offentlige cykelstier i Jammerbugt Kommune. Hertil kommer, at Staten (Vejdirektoratet) har omkring 80 km cykelstier i Jammerbugt Kommune. Sammenlagt er der i alt 200 km cykelsti i Jammerbugt Kommune. Derudover kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med natur- og kulturoplevelser i kommunen. Modstående kort viser det eksisterende cykelstinet i Jammerbugt Kommune. På kortet vises ligeledes Statens cykelstier. Som det ses, er cykelstinettet primært udbygget omkring de fire hovedbyer, samt i en vis udstrækning omkring nogle af lokalbyerne. De eksisterende cykelstier i kommunen er primært anlagt som enkeltrettede cykelstier i hver vejside. 6

7 Se Bilag 1 for mere detaljerede kort Cykelstiplan

8 Principper for udbygning af stinettet For at få et stinet, der er attraktivt at benytte samt sikkert og trygt at færdes på, er det vigtigt, at der er sammenhæng i stinettet samt at stierne udgør den mest direkte forbindelse mellem målene. Etableres stier som direkte forbindelser mellem rejsemålene, bliver det mere attraktivt for cyklisterne at anvende stinettet. Cyklister er generelt meget uvillige til at acceptere omvejskørsel. Ved valg af stityper, der vælges for en given strækning, kan trafikmængden på vejen og bilernes hastighed indgå som kriterier. I en konkret vurdering vil der dog også indgå hensyn til brugere af stien bl.a., om der er mange børn, som færdes på strækningen. Stinettet kan bestå af følgende typer af stier (se illustrationerne på modstående side): Stier i eget tracé Cykelstier langs veje Cykelbaner Stinettet i byområderne Stinettet i byområderne skal primært betjene trafik til bl.a. skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektive trafikterminaler. Samtidigt skal det sikres, at disse stier er forbundet hensigtsmæssigt med oplandet omkring byerne. I forbindelse med etablering af nye boligområder tilstræbes det, at de nye områder forbindes med det eksisterende stinet i byerne. Udgiften til denne type af stier afholdes som hovedregel som en del af byggemodningen af et nyt boligområde. I byområder vil stinettet bestå af: Stier i eget tracé, som oftest er dobbeltrettede og kan benyttes af både cyklister/knallerter og fodgængere. Disse stier anlægges især som stisystemer i boligområder, gennem rekreative områder eller langs trafikveje med meget få krydsninger. Cykelstier langs trafikveje anlægges primært som enkeltrettede stier i begge vejsider. Cykelstier i begge vejsider betragtes normalt, som den sikreste løsning for de bløde trafikanter. Cykelbaner langs trafikveje, er en cykelsti afstribet langs kørebanen. En cykelbane kan etableres, hvor der kun er få cyklister eller biler, og hvor bilernes kørselshastighed er lav. Cykelbanen adskilles fra kørebanen ved en ubrudt kantlinie og forsynes med et cykelsymbol. En cykelbane er billigere at anlægge, men samtidig er en cykelbane også et mere utrygt og usikkert alternativ til en enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti. Cykelbaner anvendes primært på strækninger, hvor vejudlægget er så bredt, at de kan anlægges uden væsentlige ændringer af det eksisterende vejprofil. 8

9 Illustration af de tre stityper: Sti i eget tracé (dobbeltrettet) Cykelbane Cykelsti langs vej (enkeltrettet) 9

10 Ved anlæggelse af de enkelte cykelstier er det vigtigt, at krydsningerne mellem vejene og cykelstierne er sikre og trygge for de bløde trafikanter. Krydsninger mellem vej- og stinettet giver ofte anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer, og det er derfor vigtigt at have fokus på denne del af stinettet. Stikrydsninger kan etableres som (se illustrationerne på modstående side): Niveaufri krydsninger Fuldstændig adskillelse af bløde og hårde trafikanter ved bl.a. etablering af tunnel eller bro. Denne løsning på krydsning anvendes kun ved betydelige trafikmængder. Vigepligtsregulerede kryds - I krydsninger, hvor en cykelsti skærer en lokalvej med lille trafikmængde og lav hastighed, og hvor cykel-, gang- og knallerttrafikken er meget stor, kan vejtrafikken gives ubetinget vigepligt ved bl.a. at lave overkørsler. Fartdæmper på vejen - Hvis bilernes hastighed ønskes dæmpet i og omkring en krydsning kan fartdæmpende foranstaltninger anvendes, bl.a. bump før og efter krydsningen, anlæg af krydsningen på en hævet flade, forskydning eller indsnævring af kørespor eller helleanlæg. Stinettet i landområderne Stinettet i det åbne land skal primært skabe forbindelse mellem kommunens bysamfund samt andre større trafikmål i det åbne land, bl.a. turistdestinationer. Cyklister i det åbne land føler sig utrygge på veje med høj hastighed og meget tung trafik. En adskillelse af de forskellige trafikanter er med til at øge sikkerheden og trygheden. Cykelstier i det åbne land kan have flere forskellige udformninger. Udformningen er hovedsagligt afhængig af trafikmængden og hastigheden på den pågældende strækning. Ligeledes kan økonomi have indvirkning på den endelig udformning af cykelstien. I det åbne land vil stinettet bestå af følgende typer af stier: Separate dobbeltrettede stier, som kan benyttes af både cyklister/knallerter og fodgængere. Cykelstier langs trafikveje (enkeltrettede og evt. dobbeltrettede, hvis der er et beskedent behov for at krydse vejen) Cykelbaner langs trafikveje (min. 90 cm brede) Som i byområderne er det vigtigt at etablere sikre krydsninger mellem vejene og stinettet. I det åbne land er det dog ikke relevant at anvende hævede flader eller bump, og siganlanlæg anlægges kun sjældent. Krydsninger kan bl.a. udformes som niveaufri krydsninger eller som helleanlæg, der muliggør at lette trafikanter kan krydse vejen i to tempi. 10

11 Illustration af de tre krydsningstyper: Vigepligtsregulerende kryds (overkørsler der giver biltrafikken vigepligt) Niveaufri krydsning (tunnel/ bro) Fartdæmper (Bump, Hævet flade, helle) 11

12 Grundlag for planen En videreudbygning af cykelstinettet kan skabe bedre forbindelser mellem byerne i Jammerbugt Kommune, herunder gode og sikre cykelstiforbindelser til bl.a. skoler, institutioner, fritidstilbud og arbejde. For at tilgodese de formulerede målsætninger samt for at sikre, at kommunens økonomiske midler bliver anvendt, hvor de gør mest gavn for cyklisterne, er der som et led i udarbejdelsen af denne cykelstiplan indsamlet data og gennemført en analyse. Grundlag for udarbejdelse af cykelstiplanen tager udgangspunkt i: Trafiksikkerhedsplan, udarbejdet i januar 2010 Trafikmængder, hastigheder, vejbredde og klassificering af vejnettet Politiregistrerede trafikuheld 2004 til 2008 Skolernes, institutionernes og fritidstilbuddenes placering Borgernes ønsker til udbygning af stinettet Trafiksikkerhedsplan 2010 Jammerbugt Kommune har i januar 2010 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanens primære formål er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Trafiksikkerhedsplanen fastlægger rammerne for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på kommunens veje og stier. Trafikmængder Mængden af trafik på relevante strækninger er baseret på trafikmålinger. På strækninger, hvor der ikke er udført målinger, er der foretaget et skøn udfra sammenligninger med øvrige veje og deres trafiktal. Trafikuheld I perioden er der i Jammerbugt Kommune registreret 358 trafikulykker, som er fordelt på 192 personskadeulykker med 250 tilskadekomne samt 166 materielskadeulykker. 25 % af samtlige tilskadekomne er lette trafikanter (fodgængere, cyklister, knallertfører) Skoler, institutioner og fritidstilbud Cykeltrafikkens primære rejsemål er skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidstilbud, men en større andel af cykelturene forgår også mellem bolig og arbejde. Ifølge Vejdirektoratets Idékatalog for cykeltrafik fra 2000, er 40% af danskernes cykelture bolig-arbejdsstedsture. Derudover fremhæves det, at halvdelen af folkeskoleeleverne cykler til skole. Dette begrunder også, at der cykles dobbelt så meget på hverdage som i weekenden. Vejdirektoratet påpeger ligeledes, at halvdelen af cykelturene er under 2 km, og at 9 ud af 10 cykelture er under 5,5 km. Dog er andelen mindre i landområderne og i de mindre byer. For at skabe forbindelser mellem rejsemålene skal de enkelte hovedbyer, lokalbyer og landsbyer kobles sammen. Dette er især i forhold til hovedbyer og lokalbyer/ landsbyer, der har relation til hinanden, da rejsemål i form af arbejdspladser, skoler mv. ofte er beliggende i hovedbyerne. 12

13 Borgerønsker Borgernes ønsker til det fremtidige overordnede stinet indgår som en del af grundlaget for udarbejdelse af denne plan. Mindre anlæg af helt lokal betydning behandles i forbindelse med den årlige prioritering af midler til trafiksikkerhed. Ønskerne stammer dels fra offentlighedfasen i forbindelse med Helhedsplanen og fra arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen. 13

14 Prioriteringsmodellen Cykelstiplanen skal være med til at skabe et sammenhængende, sikkert og trygt cykelstinet i Jammerbugt Kommune. Kortet på Bilag 1 viser, en række ønsker til nye stiforbindelser. Disse kan være begrundet i at skabe sammenhæng i stinettet og/eller ud fra et ønske om at sikre stier til skoler, fritidsfaciliteter, byområder mv. De ønskede stiforbindelser etableres i den rækkefølge, som kommunens økonomi muliggør. Realiseringen af stiprojekter søges koordineret med de øvrige anlægsarbejder, kommunen udfører, eksempelvis renovering af kloakker. Dette vil kunne påvirke den rækkefølge, stiprojekterne forventes udført i. Ligeledes vil stiprojekter, der kan realiseres for relativt små midler, eventuelt fremskyndes, og dermed fravige rækkefølgen i prioriteringsskemaet. Behovet for og ønsket til cykelstier langs statsvejene er medtaget i denne stiplan. Stiønskerne langs statsvejene vil blive videregivet til Vejdirektoratet, og de vil derefter indgå i Vejdirektoratets arbejde i forhold til prioritering af cykelstiprojekter. Kortet med de eksisterende og fremtidige cykelstier viser, at der er 58 ønsker til nye cykelstier i Jammerbugt Kommune. Disse fremtidige cykelstier er med til at realisere kommunens målsætninger om et trygt og sikkert cykelstinet. For at kunne prioritere de mulige cykelstiprojekter tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets cykelstiprioriteringsmodel samt erfaringer fra andre kommuner, der har prioriteret nye cykelstier udfra Vejdirektoratets model. Prioriteringsmodellen indeholder forskellige parametre, som pointgives. Parametre benyttet ved denne metode er: Trafikuheld og beregnet risiko Beregnet risiko (beregnes ud fra hastighed, vejbredde og årsdøgnstrafik) Politiregistrerede uheld på strækningen pr. kilometer (ekskl. krydsuheld) Politiregistrerede knallert- og cykeluheld på strækningen pr. kilometer (ekskl. krydsuheld) Utryghed Hastigheder Vejbredde (antal målte meter mellem afstribningerne) Årsdøgnstrafikken (ÅDT) Tung trafik/ antallet af lastbiler (12% af ÅDT, hvis ikke aktuelle trafikmålinger forefindes) 14

15 Brug Afstand mellem strækningen og skole Afstand mellem strækningen og daginstitution Forventet antal brugere pr. døgn (angives ud fra antallet af husstande inden for en acceptabel afstand til fremtidige cykelstier) Sammenhæng og alternative ruter Sammenhæng i cykelstinettet (angives ud fra om cykelstien skaber sammenhæng, bl.a. mellem eksisterende cykelstier og byer) Alternative cykelruter Parametrene vægtes procentvis ud fra betydningen for et cykelstiprojekt: Trafikuheld og beregnet risiko - vægtes med 25% Utryghed - vægtes med 35% Brug - vægtes med 25% Sammenhæng og alternative ruter - vægtes med 15% Prioritering af nye cykelstier Prioriteringslisten, som fremgår af tabellen side 16 indeholder 20 stiprojekter. Samlet set er der 56 ønsker til nye stier i Jammerbugt Kommune. Prioriteringen er udarbejdet udfra en teknisk beregning af bl.a. risiko, utryghed, brug og sammenhæng. Listen er resultatet af prioriteringen, og stierne er oplistet i prioriteret rækkefølge. Prioriteringen foreslås at udgøre udgangspunktet for den rækkefølge stiprojekterne skal realiseres i. Tabellen viser længden af de enkelte cykelstiprojekter. Foruden dette indeholder tabellen oplysning om udgangspunktet for ønsket samt en kort beskrivelse af ønsket, antal points og økonomi. Prisoverslagene på stierne er skønsmæssigt beregnet. En efterfølgende vurdering af cykelstiprojekterne kan anslå, om det er hele strækningen eller blot dele af strækningen, der er nødvendig at etablere. En cykelsti kan ligeledes anlægges i etaper. 15

16 Prioriteringsskema Prio. Nr 1 2 Vejnavn Trekronervejen - ml. Trekroner og Manstrup Langs statsvej ml. Skraavej og Flegumvej Længe, km Udgangspunkt 4,26 Trafiksikkerhedsplan 8,95 Trafiksikkerhedsplan Beskrivelse Cykelsti langs Trekronervej/ Bejstrupvej, fra Trekroner til Manstrup. Stien danner forbindelser til andre eksisterende cykelstier. Stien vil bidrage til sikre skoleveje/ fritidsveje Cykelsti langs statsvejen, Tingskovvej/ Ålborgvej, fra Flegumvej til Skråvej Antal point Overslag (mio. kr.) 19,91 7,74 19,29 16,20 3 Torve-krydsning banesti Aabybro 0,18 Masterplan princip Sikker krydsning for lette trafikanter. Krydsningen giver sammenhæng til eksisterende stier 18,71 0,40 4 Midtby sti 1,79 Masterplan princip Cykelsti igennem Aabybro By langs Østergade 18,13 5, Cykelsti ml. Saltum og Pirupvejen Bygholmvej ml. Sløjbrovej og Aggersundvej 3,03 Trafiksikkerhedsplan 4,96 Trafiksikkerhedsplan 7 Banesti - Pandrup 0,89 Helhedsplan09 8 Trekroner til Haverslev 1,93 Helhedplan09 9 Brovst By til Tranum By 4,90 Helhedsplan Rundkørsel v. Østergade/Birkelsevej Dybdalsvej ml. Tranum og Klithusevej 0,08 Trafiksikkerhedsplan 2,26 Trafiksikkerhedsplan 12 Hunetorpvej 0,60 Trafiksikkerhedsplan 13 Oddevej - Bygholmvejlevej til Klim 4,19 Helhedsplan09 Cykelsti langs Faarupvej, fra Pirupvejen til Saltum. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men er også en skolevej/ fritidsvej. Stien danner forbindelser til andre eksisterende cykelstier Cykelsti lang Bygholmvejlevej, mellem Sløjbrovej og Aggersundvej Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti (skolevej), men også som en rekreativ sti. Stien danner forbindelse til andre eksisterende cykelstier Cykelsti fra Trekroner til Haverslev. Adgangsvej til skolen i Trekroner Cykelsti fra Brovst By til Tranum By. Stien danner forbindelser til andre eksisterende cykelstier Sikker krydsning/ sikker færdsel i rundkørsel for cyklister Cykelsti langs Dybdalsvej, fra Tranum til Klithusevej. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men er også en skolevej/ fritidsvej Cykelsti langs Hunetorpvej, fra Vesterhavsvej til overgang til åben land Cykelsti fra krydset Oddevej/ Bygholmvejlevej/ Sløjbrovej til Klim 18,08 6,00 18,03 9,00 17,42 2,10 17,02 3,80 16,90 8,82 16,43 0,03 16,24 4,20 16,17 2,00 15,97 7,74 14 Østergade - mellem Skipper Clements Vej og Bjørnekrogen 0,13 Aabybro Kommuneplan Cykelsti langs Østergade, fra Bjørnekrogen til Skipper Clements Vej 15,93 0,38 15 Sti gennem Gjøl by 1,97 Helhedsplan09 Cykelsti igennem Gjøl By. Strækningen vil kunne benyttes som skolevej/ fritidsvej, men strækningen vil også kunne benyttes i rekreative sammenhænge 15,90 4,00 16 Toftevej - Kattedamsvej til Banestien 0,38 Aabybro Kommuneplan Cykelsti langs Toftevej fra Kattedamsvej til Banestien. Stien vil skabe sammenhæng til Banestien 15,69 1,05 17 Fjerritslev By til Hjortdal By 7,08 Helhedsplan09 18 Banesti - Kaas 1,33 Helhedsplan09 Cykelsti fra Fjerritslev By til Hjortdal By. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men er også en skolevej/ fritidsvej. Stien danner forbindelser til andre eksisterende cykelstier Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti (skolevej), men også som en rekreativ sti. Stien danner forbindelse til andre eksisterende cykelstier. Alternative ruter findes 15,45 12,78 15,42 4,00 Fortsættes næste side 16

17 Prio. Nr 19 Rødhus Kaas 9,11 Trafiksikkerhedsplan 20 Toftevej mellem Thomasmindevej og Kattedamsvej 21 Elmevej 0,26 Aabybro Kommuneplan 22 Gl. Landevej, v. Ryå ml. statsvej og Banestien 23 Aggersundvej 3, Vejnavn Vadumvej, Nørhalne fra Nørhalnevej til Stationsvej Biersted fra Nørhalnevej til Længe, km 26 Torngårdsvej 0,22 Udgangspunkt Cykelsti langs Rødhusvej. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men er også en skolevej/ fritidsvej 15,38 16,70 0,42 Aabybro Kommuneplan Cykelsti langs den nordlige del af Toftevej 15,33 1,19 1,31 Trafiksikkerhedsplan Tidl. Fjerritslev Kommuneplan 1,94 Trafiksikkerhedsplan 1,02 Trafiksikkerhedsplan Campus og Aabybro Kommuneplan 27 Gyvelvej til Banestien 0,14 Aabybro Kommuneplan Beskrivelse Cykelsti langs Elmevej. Stien vil bidrage til sikre skoleveje Cykelsti langs Gl. Landevej, fra statsvejen og til Banestien. Stien danner forbindelser til andre 15,13 0,77 15,12 2,60 Cykelsti langs Aggersundvej 15,04 3,96 Cykelsti langs Vadumvej, fra Nørhalnevej til kommunegrænsen på Vadumvej. Stien danner Cykelsti langs Stationsvej. Stien danner forbindelser til andre eksisterende cykelstier Cykelsti langs Torngårdsvej fra stien ved Torngårdsallé og til stien til Industrivej/ Østergade. Cykelsti fra Gyvelvej til Banestien. Stien vil skabe sammenhæng mellem boligområdet og Banestien, 14,96 4,60 14,86 3,20 14,78 0,84 14,60 0,42 28 Gyvelvej 0,10 Aabybro Kommuneplan Cykelsti langs Gyvelvej 14,52 0,31 Antal point Overslag (mio. kr.) 29 Banesti - Biersted mod øst 2,23 Helhedsplan09 30 Hunetorpvej Kystvejen 7,22 Trafiksikkerhedsplan Cykelsti mellem Stationsvej og Skippe Clementsvej - Gyvelvej til Østergade Janumvej ml. Nesgårdsvej og Hindbærvej til Kattedamsvej 0,54 Trafiksikkerhedsplan 0,31 Aabybro Kommuneplan 1,09 Trafiksikkerhedsplan 0,16 Campus og Aabybro Kommuneplan 35 Tranum By til stranden 4,35 Helhedsplan Torngårdsvej til Østergade Thomasmindevej til Kattedamsvej 0,50 0,34 Campus og Aabybro Kommuneplan Campus og Aabybro Kommuneplan Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti lang Hunetorpvej/ Kystvejen, fra byzonetavlen i Hune til krydset Kystvejen/ Cykelsti langs Borgergade, fra Stationsvej til Svendbjerggårdsvej Cykelsti langs Skipper Clements Vej, fra Østergade til Gyvelvej Cykelsti langs Janumvej. Stien vil bidrage til sikre skoleveje/ fritidsveje Cykelsti fra Kattedamsvej og langs Hindbærvej. Stien skaber sammenhæng mellem nordligt og Cykelsti fra Tranum By til stranden. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men er også en Cykelsti fra Torngårdsvej til Østergade. Stien danner forbindelse til eksisterende stier Cykelsti fra Thomasmindevej til Kattedamsvej. Stien skaber sammenhæng mellem nordligt og sydligt 14,45 0,30 14,34 13,20 14,32 1,60 14,26 0,88 13,71 2,70 13,30 1,40 13,26 7,74 13,25 0,90 13,10 0,75 Fortsættes næste side 17

18 Prio. Nr 38 Banesti - Skovsgaard 0,36 Helhedsplan Højgårdsvej/ Rugmarken ml. Kollerup og Fjerritslev Skræmvej ml. Ålegårdvej og Bonderup 0,78 Trafiksikkerhedsplan 41 Banesti - Brovst 1,84 Helhedsplan09 42 Gøttruprimmevej - Gøttrup til Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti (skolevej), Cykelsti mellem Kollerup og Fjerritslev, langs Højgårdsvej og Rugmarken. Stien vil bidrage til 13,09 2,24 12,88 1,50 2,68 Trafiksikkerhedsplan Cykelsti langs Skræmvej 12,84 5,00 1,58 Helhedsplan09 43 Klim By til Klim Strand 4,02 Helhedsplan09 44 Bispehaven til Thomasmindevej 0,28 Aabybro Kommuneplan 45 Kollerup Strandvej 3,90 Helhedsplan09 46 Banesti - Fjerritslev 3,98 Helhedsplan09 47 Bjørnekrogen 0,08 Aabybro Kommuneplan 48 Kirkevej 0,13 Aabybro Kommuneplan Banesti - Fjerritslev til Bonderup V. Thorup By til Thorupstrand 7,03 Helhedsplan09 4,30 Helhedsplan09 51 Banesti - Ryå til Kaas 3,98 Helhedsplan09 52 Banesti - Birkelse 0,30 Helhedsplan Vejnavn Banesti - Halvrimmen til Birkelse Mellem banesti og Biersted/Elbækvej Længe, km Udgangspunkt 8,69 Helhedsplan09 0,23 Helhedsplan09 Beskrivelse Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti fra Gøttrup til krydset Oddevej/Bygholmvejlevej/ Sløjbrovej Cykelsti fra Klim By til Klim Strand. Giver adgang til stranden. Strækningen benyttes hovedsagligt af Cykelsti fra Bispehaven til krydset ved Thomasmindevej/ Toftevej Cykelsti fra Fjerritslev By og fra sommerhusområdet til stranden. Strækningen benyttes hovedsagligt af Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti langs Bjørnekrogen, fra Østergade og til stien omkring søen Cykelsti langs Kirkevej. Stien skal skabe sammenhæng med eksisterende stier. Stien vil Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti fra V. Thorup By til Thorup Strand. Strækningen benyttes hovedsagligt af turister, men Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti anlagt langs den gamle banestrækning. Stien kan anvendes både som cykelsti, men også Cykelsti fra Elbækvej i Biersted til eksisterende Banesti. Stien skaber sammenhæng mellem 12,30 7,20 12,17 3,00 12,13 7,20 12,09 1,50 12,00 7,02 11,75 9,20 11,66 0,22 11,57 0,35 11,24 12,80 11,05 7,74 11,04 7,20 10,17 0,90 9,95 15,70 9,67 0,45 55 Havvejen 7,99 Helhedsplan09 Cykelsti langs Havvejen 9,65 15,00 Antal point Overslag (mio. kr.) 56 Bispehaven til Kirkevej 0,15 Aabybro Kommuneplan Cykelsti fra Bispehaven til Kirkevej 8,75 0,43 18

19 Sådan prioriteres cykelstier i Jammerbugt Kommune Når der skal anlægges nye stier i Jammerbugt Kommune har Teknik- og Miljøudvalget fokus på: Skoleveje Bynære stier og stier i byerne Stier der binder kommunen sammen Ad 1: Set i lyset af ændringer i kommunens skolestruktur og dermed lukning af flere skoler i de mindre bysamfund, skal sikre skoleveje prioriteres højt i overvejelser omkring nye stier. Det skal være sikkert for skolebørnene at cykel til og fra skole. Ad 2: I byerne og i umiddelbar tilknytning til byerne skal stier indtænkes i byudviklingen. Stier skal eksempelvis indtænke i lokalplanlægning af nye områder, og der skal fokuseres på sammenbinding af nye og allerede eksisterende stier. Gode stiforbindelser i byerne sikrer gode forhold for byens bløde trafikkanter, og bynære stier skaber sammenhænge mellem byen og det åbne land. Ad 3: Ved anlæggelse af nye stier er der ligeledes fokus på stier i det åbne land, som kan være med til at binde kommunen sammen. At binde kommunen sammen er gavnligt for såvel kommunens borgere som turister, der besøger kommunen. Stier, som kan binde kommunen sammen, kan eksempelvis være etablering af en sti langs den gamle banestrækning - fra Aalborg mod Thisted og fra Aabybro mod Hjørring. Når nye stier skal prioriteres, skal der fokuseres på at færdiggøre allerede påbegyndte ruter. Eksempelvis skal en færdiggørelse af stien fra Hune til Saltum prioriteres, således strækningen fra Faarupvej til Saltum prioriteres højere end påbegyndelsen af en ny strækning af en rute. Beslutningen om hvilke cykelstier, der skal anlægges i et budgetår, tager udgangspunkt i prioriteringslisten på siderne sammenholdt med de fokusområder, Teknik- og Miljøudvalget har på stiområdet (oplistet ovenfor). Udvælgelsen af nye cykelstier baseres således på den teknisk udregnede prioriteringsliste og på politiske fokusområder. 19

20 Bilag 1 - Kort over eksisterende cykelstier og ønsker om nye stier 20

21 Fjerritslev By Cykelstiplan 2012 N 21

22 N Brovst By 22

23 Aabybro By Cykelstiplan 2012 N 23

24 N Pandrup By 24

25 Bilag 2 - Beregningsmetode Trafikuheld (TU) Antallet af trafikuheld de sidste 5 år på den pågældende strækning (Alu) tildeles point: (Alle typer uheld pr km)* 2 point Eksempelvis 2 uheld på en 0.8 km lang strækning ( 2/0,8)*2 = 5 point Antallet af cykel- eller knallertuheld de sidste 5 år på den pågældende strækning (CKu), tildeles point: (Cykel knallert uheld pr. km)* 5 point Eksempelvis 1 uheld på en 0,8 km lang strækning (1/0,8)*5 = 6,25 point Den beregnede risiko (Ri) tildeles point: (8/vejbredden*(1/1000*årsdøgntrafikken + 1/10*hastigheden-3)* 1 point Eksempelvis en 6 meter bredvej med 5000 køretøjer per døgn og en hastighed op til 55 km/t = (8/6*(1/1000*5000+1/10*55-3) * 1 point = 10 point Trafikuheld (TU) vægtes med 25%: TU=(5 (Alu)+6,25 (Cku)+10 (Ri))*0,25 = 5,3 point Utryghed (UT) Utrygheden ved at færdes langs strækningerne udtrykkes ved at tildele point i forhold til trafikmængden, mængden af tung trafik, hastigheden og vejens bredde. Eksempelvis en strækning med 5000 køretøjer i årsdøgntrafik, 350 lastbiler, en gennemsnitshastighed på 55 km/t og en vejbredde på 6 meter. Utryghed (UT) vægtes med 35%: UT=(5 (Ådt)+5 (LÅdt)+ 4 (GHast) +5 (Vejb))*0,35 = 6,7 point Årsdøgntrafik (Ådt) 0<ÅDT<=500 1 point 500<ÅDT<= point 1000<ÅDT<= point 1500<ÅDT<= point 3000<ÅDT<= point ÅDT> point GennemsnitsHastigheder (GHast) ghast<=30 1 point 30<gHast<=40 2 point 40<gHast<=50 3 point 50<gHast<=60 4 point 60<gHast<=70 5 point 70<gHast<=80 6 point 80<gHast<=90 7 point ghast> 90 8 point LastbilÅrsdøgntrafik (LÅdt) 0<LÅDT<=50 1 point 50<LÅDT<=100 2 point 100<LÅDT<=150 3 point 150<LÅDT<=300 4 point 300<LÅDT<=500 5 point LÅDT>500 6 point Vejbredde (Vejb) Vejb<5 7 point 5<=Vejb<6 6 point 6<=Vejb<7 5 point 7<=Vejb<8 4 point 8<=Vejb<9 3 point 9<=Vejb<10 2 point Vejb>=10 1 point 25

26 Brug (BI) Det forventede brug (FaB) af cykelstierne er skønnet ud fra antallet af indbyggere som bor i en afstand på mindre end 250 meter af strækningen. Hensynet til skoler (AfS) og (AfD) daginstitutioner er søges beskrevet ved at tildele strækningerne point i forhold til deres nærhed til skole og daginstitutioner. Eksempelvis forventes en strækning at få 100 daglige brugere. Den ligger i en fugleflugtsafstand på 1000 meter fra en skole og en daginstitution på 2000 meter. Brug (BI) vægtes med 25%: BI= ( 4 (FaB) + 8 (AfS) + 4 (AfD))*0,25 = 4 point Forventet antal bruger pr. døgn (FaB) FAB=50 2 point FAB=100 4 point FAB=150 8 point FAB> point Afstand i meter fra skole til sti (AfS) 0<ASS<= point 500<ASS<= point 1000<ASS<= point 1500<ASS<= point 2000<ASS<= point 2500<ASS<= point 3000<ASS 1 point Afstand i meter fra daginstitution til sti (AfD) 0<ADS<=500 7 point 500<ADS<= point 1000<ADS<= point 1500<ADS<= point 2000<ADS<= point 2500<ADS<= point 3000<ADS 1 point Sammenhæng og alternative ruter (SA) Strækningen tildeles point afhængig af, hvilken betydning den har i forhold til at binde det eksisterende stinet sammen. Ligeledes tildeles strækningen point i forhold til, om der findes alternative ruteforløb som kan benyttes. Eksempelvis hvis en strækningen skaber forbindelse til en eksisterende sti og der ingen alternative ruter er for cyklisterne. Sammenhæng og alternative ruter (SA) vægtes med 15%: Sa=(8 (Sh) + 20 (Ar))*0,15= 4,2 point. Strækningen får en samlet score på: 5,3 (TU) + 6,7 (UT) + 7 (BI) + 4,2 (SA) = 23,2 point Sammenhæng (Sh) Eks. sti eks. sti 20 point Eks. sti stillevej 16 point Stillevej stillevej 12 point Eks. sti intet 8 point Stillevej-intet 4 point Intet intet 0 point Alternative ruter (Ar) Ingen 20 point Nogen omvej/dårligere trafiksikkerhed 10 point Reelt alternativ 0 point 26

27

28