Prioritering af projekter baseret på bløde værdier
|
|
- Bent Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering af projekter baseret på bløde værdier Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik Når der ikke sker uheld nok til, at prioriteringen af trafikprojekter kan ske på dette grundlag alene, må andre metoder tages i brug. Flere kommuner har derfor inddraget borgernes oplevelse af utryghed i prioriteringen. Men hvordan vægtes utryghed i forhold til problemer med uheld? En prioriteringsmodel, opbygget vha. GIS, resulterer i en samlet prioritering af projekternes rækkefølge, ligesom prioriteringen illustreres geografisk på et kort. Indledning Ofte er det vanskeligt at prioritere forskellige projekter i forhold til hinanden, fordi problemerne hvert sted er vanskelige at sammenligne. I mange kommuner sker der for få uheld til, at projekterne kan prioriteres alene på baggrund af forventet uheldsreduktion. Derfor er det nødvendigt at inddrage borgernes oplevelse af utryghed som parameter, når projekterne skal prioriteres. Samtidig er utrygge steder en god indikator for, hvor borgerne mener, at det er farligst at færdes, og hvor der derfor bør gøres noget. Sådanne utrygge steder er ikke nødvendigvis sammenfaldende med uheldsbelastede steder. Utryghed er en svær størrelse at definere. Når borgerne gør opmærksom på utryghed, kan det fx handle om: Høj hastighed Skoleveje Dårlige oversigtsforhold Bløde trafikanters forhold Gennemfartstrafik og tung trafik Osv. Der er altså mange forskellige parametre, og det er vanskeligt at sætte eksempelvis økonomi på alle parametrene. Derfor er det nødvendigt at afveje dem overfor hinanden vha. andre metoder. Men hvordan vægtes og værdisættes problemer med skoleveje eller høj hastighed i forhold til forventet uheldsreduktion? Og hvordan sikres, at prioriteringen foretages på et objektivt grundlag, hvor alle projektforslag vurderes på samme vilkår? Via Trafik har i udarbejdelsen af en række trafikale handlingsplaner for kommuner anvendt en prioriteringsmodel, hvori både uheld og såkaldte bløde parametre vægtes. Vægtningen er sket på baggrund af input fra et stort antal borgere, og det er herigennem vurderet, hvilke temaer der bør vægtes højst, frem for at starte med at diskutere, hvilke steder der bør tages fat på først. Udfra en vurdering af hvert projektforslags effekt inden for disse temaer er der således skabt konsensus om hvilke projekter, der bør tages fat på først. Også politikerne er taget med på råd. Dermed har prioriteringsmodellen fået stor validitet, idet både borgere, politikere og teknikere på forhånd er nået til enighed om, hvordan projekterne skal prioriteres. Dette sikrer, at alle projekter vurderes udfra samme kriterier. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Prioriteringsmodellens opbygning Prioriteringsmodellen er opbygget med udgangspunkt i teorien bag en multikriterieanalyse, hvor en række parametre værdisættes udfra ens kriterier. I denne værdisætning er der lagt stor vægt på borgernes vurdering af parametrene, ligesom der er suppleret med tekniske analyser. Fremgangsmåden i forbindelse med prioriteringen af projekter er illustreret i figur 1. Øverst er vist de nødvendige input, mens resultaterne af prioriteringen er vist nederst. Problemsteder og løsningsforslag Temaer Vægtning af temaer Prioriteringsmodel Projekternes rækkefølge samt tidshorisont Økonomi for Top 10 Kort med de højst prioriterede projekter Figur 1. Prioriteringsmodellen. Input De utrygge steder på kommunes vejnet er kortlagt vha. internetbaserede spørgeskemaundersøgelser, gennem følgegrupper samt gennem interviews med skoler og andre interessenter. De utrygge steder er yderligere understøttet af tekniske analyser som fx trafik- og hastighedsmålinger, uheldsanalyser, besigtigelser osv. Dermed er der opnået en bred viden om, hvor borgerne føler sig utrygge, og hvor der er sket flest uheld. På grundlag af de kortlagte problemer er der opstillet projektforslag for en række lokaliteter. Foruden problemer og løsninger er det nødvendigt at klarlægge, hvilke temaer projektforslagene skal prioriteres ud fra. Ligeledes skal vægtningen af disse temaer klarlægges. Vægtningen kan fastlægges alene ud fra en politisk eller teknisk beslutning, men af hensyn til prioriteringens validitet og holdbarhed anbefales det at tage borgerne med på råd. Dette skaber samtidig en ansvarsfølelse hos borgerne, idet de selv har været med til at opstille prioriteringsmodellen. De vægtede temaer bør tage udgangspunkt i kommunens målsætninger. Ved at bede borgerne prioritere temaerne, opnås endvidere et kvantitativt billede af, hvad hvert projekt bør lægge vægt på. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Figur 2. Kort på internettet, hvor borgerne har haft mulighed for at klikke på de kryds og vejstræknin- ger, hvor det er utrygt at færdes. Ved klik på kortet fremkommer en dialogboks, hvor årsagerne til utrygheden kan angives. Output For hvert projektforslag vurderes en effekt inden for hvert af de fastlagte temaer. Temaerne kan eksempelvis være uheldsreduktion, forbedrede skoleveje eller reduktion af gennemkørende trafik. Effekten ganges med en vægtning (jf. input til modellen), således at hvert projektforslag opnår en samlet værdi som følge af effekten inden for hvert tema. Ud fra denne samlede værdi prioriteres projektforslagene jo højere pointscore, jo højere prioritering. I nogle kommuner er det valgt at gennemføre en overordnet prioritering, hvori projektforsla- gets økonomi ikke indgår. De 10 højst prioriterede projektforslag er herefter prioriteret igen indbyrdes denne gang med anlægsøkonomien som en parameter. Dermed undgås, at alle de dyre projekter prioriteres lavest, men samtidig sikres, at eksempelvis de 3 højst prioriterede projekter ikke alle er meget dyre og dermed urealistiske at gennemføre. På baggrund af prioriteringsmodellen fremkommer rækkefølgen for projekternes realisering. Endvidere fremkommer den forventede effekt i forhold til uheldsreduktion, skolevejsforbedringer mm. Desuden fremgår et overslag over anlægsøkonomien. Ved fx at vise anlægsøkonomien for de 10 højst prioriterede projektforslag, fås et indtryk af, hvor mange projekter der kan forven- tes realiseret inden for den næste budgetperiode. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Lokalitet Foreløbige projektforslag Prisoverslag (t.kr) Evt. supplement Sort plet Uheld i øvrigt Skoleveje Bløde trafikanter Hastighed Tung/gennemk. trafik Antal uheld Vægtning Salløvvej (ved jernbanen) Strækningsforanstaltning: Fx blå markering af cykelbanen nord for ,5 0,5 1,0 1,0 0,0 0, Salløvvej, evt. mere belysning på vejens nordside Viadukt v Vestergade Enkeltforanstaltninger: Fx 1 bump eller indsnævring på Vestergade 25 0,0 0,0 1,0 0,5 1,0 1, Viadukt v Ørstedvej Enkeltforanstaltning: Fx lukning af Tofthøjvej. Alt1 Niveaufri krydsning v. 25 0,5 0,5 0,5 0,5 0,0 1, stationen v. udvidelse af eksisterende gangtunnel. Havdrupvej/Salløvgade Enkeltforanstaltninger. Fx mushrooms på Havdrupvej på begge sider af ,0 1,0 1,0 0,5 1,0 0, krydset, nordlige mushrooms bør ligge nord for kurven. Evt. minirundkørsel i krydset Tofthøjvej/Skolevej Krydsforbedring: Fx minirundkørsel m. hævet brostensbelægning (evt. malet midterø) 50 1,0 1,0 0,5 0,5 1,0 0, Figur 3. De højst prioriterede projekter på en prioriteret projektliste. Øverste projekt realiseres først. Sammenhæng med GIS Prioriteringsmodellen er koblet sammen med GIS (MapInfo), hvorved prioriteringsrækkeføl- 10 højest prioriterede projekter vises. Dermed gøres prioriteringen overskuelig for både bor- gen automatisk illustreres geografisk på et kort. I GIS-modellen er der tilføjet en række nye menuer, som gør det muligt at vælge mellem forskellige præsentationer. Eksempelvis kan de gere, teknikere og politikere. Endvidere fremgår det i hvilke områder, der først vil blive realiseret projekter. Samtidig indeholder det elektroniske kort information om hvert projekts indhold, forventede effekt og anlægsøkonomi. Figur 4. De 10 højst prioriterede projekter, vist som tykke grønne vejstrækninger. Den samlede anlægsøkonomi for de 10 projekter er kr. og er vist i den lille boks. Vha. de nye menuer øverst kan der automatisk skiftes til andre prioriteringer. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Modellen giver mulighed for at afdække konsekvenserne af en alternativ vægtning af temaerne. Dvs. at fx konsekvenserne af at opprioritere forbedring af skoleveje på bekostning af andre trafikale temaer hurtigt kan illustreres på et kort. Endvidere giver prioriteringsmodellen mulighed for at vise specifikke temaer. Eksempelvis kan vises de 5 højst prioriterede projekter, hvori der indgår skolevejsforbedringer. Eller modellen kan vise de billigste projekter fx alle projekter, der kan realiseres for højst kr. Prioriteringsmodellen rummer mulighed for løbende opdatering. Dvs. at der eksempelvis kan tilføjes nye projekter til modellen et år efter den oprindelige prioritering. Sådanne nye projekter vil således indgå i prioriteringen på samme vilkår som de oprindelige projekter. Dette forhindrer, at nye projekter overhaler tidligere projekter, fordi de ligger frisk i erindringen, ligesom det undgås, at nye projekter kommer sidst i køen, fordi en oprindelig projektrækkefølge allerede er vedtaget. Anvendelse af prioriteringsmodellen i Ramsø Kommune Prioriteringsmodellen er anvendt ved udarbejdelsen af handlingsplaner for trafiksikkerhed samt trafik og miljø i en række kommuner. Som input til prioriteringsmodellen er der indhentet oplysninger fra borgerne gennem internetspørgeskemaer, følgegrupper samt interviews med interessenter. Spørgeskemaundersøgelserne har inddraget borgere og giver således et godt kvantitativt indtryk af borgernes holdninger. Omvendt har følgegrupperne og interviews givet mulighed for at gå i dybden med konkrete problemstillinger. I det følgende gennemgås et eksempel fra Ramsø Kommune, hvor prioriteringsmodellen er anvendt ved udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan. Forud for anvendelsen af modellen er problemerne kortlagt, og der er opstillet løsningsforslag til hvert sted med problemer. Temaer og vægtning På baggrund af kortlægningen af problemer med bl.a. uheld, skoleveje og utrygge steder er der fundet nogle overordnede trafikale temaer, som går igen de fleste problemer. Gennem en indsats inden for disse temaer kan det således forventes, at flest problemer kan løses. Med udgangspunkt i de kortlagte problemer og kommunens målsætninger er der indledningsvist foreslået nogle centrale temaer. Disse temaer er vurderet gennem en spørgeskemaundersøgelse på internettet, hvor knap 300 borgere fra Ramsø Kommune har prioriteret hvert trafikale tema. Endvidere har borgerne haft mulighed for at komme med yderligere forslag til vigtige temaer. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste, hvordan et udsnit af borgerne vægtede de trafikale temaer. Det førte til en revidering af temaerne og et konkret oplæg til, hvordan 5 centrale temaer kunne vægtes i forhold til hinanden i en senere projektprioritering. Interesserede borgere fik mulighed for at tage stilling til denne vægtning og give deres bud på, hvordan temaerne burde vægtes. Dette blev gjort gennem endnu en spørgeskemaundersøgelse på internettet med ca. 125 deltagere, som blev bedt om at fordele 100 point mellem de 5 temaer. Dette sikrede, at alle temaer ikke vægtes meget højt, idet opprioritering af ét tema betyder nedprioritering i form af færre point til et andet tema. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Figur 5. De 5 centrale trafikale temaer, som blev præsenteret i 2. spørgeundersøgelse. Tallene i boksen til højre angiver den indbyrdes vægtning, som borgerne i gennemsnit tildelte. På denne baggrund er der opstillet et forslag til en endelig vægtning af de 5 centrale trafikale temaer. Vægtningen er baseret på borgernes synspunkter i de 2 spørgeundersøgelser samt interviews med udvalgte interessenter. Endvidere er de tekniske analyser af bl.a. uheld, hastighed og skoleveje inddraget i vægtningen. Vægtningen er efterfølgende diskuteret med politikerne, som har godkendt vægtningen. Borgerne i begge spørgeundersøgelser ønskede skoleveje og uheldsbelastede steder prioriteret højere end de øvrige temaer. Dette blev understreget af både de generelle svar og de konkrete kommentarer. Derfor blev det valgt at lade disse to temaer være de primære temaer i den videre prioritering. Den endelige vægtning af temaerne afviger lidt fra borgernes gennemsnitlige vægtning, idet uheldsbelastede steder er prioriteret lige så højt som skoleveje med de øvrige temaer som sekundære temaer. Denne vægtning skyldes, at der i Ramsø Kommune findes nogle sorte pletter, hvor der er sket særligt mange uheld, og hvor forbedringer sandsynligvis vil føre til et fald i antallet af tilskadekomne. Samtidig har kommunen en målsætning om nedbringelse af tilskadekomne i trafikken. Borgernes vægtning er således ikke brugt som en direkte afstemning, men de udgør et godt input og retningslinier for den endelige vægtning. Effektvurdering af projekter De projektforslag, som er opstillet, er alle effektvurderet i forhold til de 5 centrale temaer. Dvs. at det er vurderet, om hvert effekt forventes at kunne: Tema Vægtning - Forbedre en sort plet 35 point - Forbedre en skolevej 35 point - Forbedre forholdene for bløde trafikanter generelt 10 point - Reducere hastigheden 10 point - Reducere tung og gennemkørende trafik i byområder 10 point Trafikdage på Aalborg Universitet
7 For yderligere at nuancere effektvurderingen er der for hvert projekt skelnet mellem, om der forventes maksimal effekt (alle point tildeles), nogen effekt (halvdelen af pointene tildeles) eller ingen effekt (ingen point tildeles). På grundlag af effektvurderingen af hvert projekt er samtlige projektforslag rangeret på ens vilkår. Dette er gjort ved at rangere projektforslagene i forhold til, hvor mange point de har opnået gennem effektvurderingen. Jo flere point, jo højere prioritering. Hvis flere projekter har opnået samme antal point, er antallet af uheld benyttet til at rangere projekterne indbyrdes. Prioritering Dette har resulteret i en liste med alle projektforslag i rangeret rækkefølge. I Ramsø Kommune er det valgt at foretage prioriteringen over to omgange. I første omgang er alle projekterne rangeret som beskrevet. I anden omgang er de 20 højst rangerede projekter yderligere rangeret denne gang med deres pointantal sat i forhold til anlægsøkonomien. Det sikrer, at de projekter, hvor der fås størst effekt for pengene, realiseres først. Det kan vælges at lade rangeringen i forhold til anlægsøkonomi indgå i første omgang af rangeringen. Dette vil næsten altid efterlade de meget dyre projekter i bunden af prioriteringslisten. Prioriteringsmodellen i GIS Idet prioriteringsmodellen er opbygget vha. GIS, vises resultatet af prioriteringen automatisk geografisk på et kort. Eksempelvis kan de 10 højest prioriterede projekter fremhæves, så det illustreres, hvilke dele af kommunen der tilgodeses først. Endvidere kan alternative prioriteringer vises. Eksempelvis ønskede en kommune et overblik over de 5 højst prioriterede projekter, hvori skolevejsforbedringer indgik. Desuden kan det være relevant at vise placeringen af de billigste projekter. Der kan skiftes automatisk mellem de enkelte prioriteringer vha. særlige menuer og knapper, som er udarbejdet i forbindelse med prioriteringsmodellen. Figur 6. Samlet Top 10 Top 5 for projekter med skolevejsforbedringer Billigste projekter. Prioriteringsmodellen kan også anvendes til at illustrere konsekvenserne af andre vægtninger af de overordnede trafikale temaer. Eksempelvis kan modellen vise ændringerne, hvis uheldsbelastede steder vægtes med 50 point frem for 35. Dette kan være nyttigt, når vægtningen af temaer fastlægges, idet konsekvensen af ændringer vises med det samme. Desuden er det relativt enkelt at tilføje andre temaer i prioriteringen, hvis der opstår behov for det. Vurdering af prioriteringsmodellen Muligheder Det er valgt at opstille projekterne i Excel, da langt de fleste brugere kender dette program. Således kan prioriteringsmodellen gennemføres udelukkende ved brug af Excel. Ønskes illustreringen på kort, kræver det en sammenkobling med GIS. Da de beskrevne GIS- Trafikdage på Aalborg Universitet
8 funktioner kan udføres vha. forudprogrammerede knapper, kræver GIS-delen heller ikke indgående programkendskab. Både Excel- og GIS-model kan efterfølgende overtages af vejmyndigheden, som dermed selv kan benytte modellen i det videre forløb. Således kan vejmyndigheden selv opdatere prioriteringen, hvis der efterhånden opstår behov for det. Nye problemsteder og løsningsforslag lægges ind i modellen, og de nye projekter afvejes i forhold til de eksisterende projekter. En klar fordel ved prioriteringsmodellen er, at både uheld og utryghed kan indgå i vurderingen af et konkret projekt på lige vilkår. Idet borgerne selv har medvirket til at opstille prioriteringsmodellen, er grundlaget så objektivt som muligt, og teknikere og politikere kan efterfølgende let begrunde deres valg af projekter. Dermed fås et effektivt styringsværktøj, hvor retningslinierne for prioriteringen af fremtidige trafikprojekter er udarbejdet i fællesskab. Sammenhængen med GIS gør prioriteringsmodellen meget anvendelig til visualisering af konsekvenserne af forskellige prioriteringer. Således kan ændringer i prioriteringen let illustreres på elektroniske kort. Endvidere sikrer GIS, at foreslåede trafikprojekter systematiseres, ligesom oplysninger om udformning, effekt og baggrund lagres elektronisk i kortet. Sammenhængen med GIS giver desuden mulighed for, at trafikprojekterne kan sammenholdes med andre typer projekter, fx lednings- og kloakarbejder, byfornyelse osv. Hvis der således er sammenfald, kan flere typer problemer måske løses ved samme lejlighed. Via Trafik har primært anvendt prioriteringsmodellen i forbindelse med trafikale handlingsplaner, hvor mange projektlokaliteter sammenlignes. Modellen er dog også brugbar ved vurderinger af alternative scenarier og løsningsforslag for én konkret projektlokalitet. Begrænsninger Prioriteringsmodellen er rettet mod sammenligning af forskellige løsningsforslag på lokalt niveau. Dvs. at modellen ikke tager højde for, om et projekt fx medfører mere trafik på de omkringliggende veje. Der vil dog typisk blive taget højde for dette i forbindelse med opstillingen af projektforslag, idet trafikomlægninger vurderes på et kvalitativt niveau. Modellen kan kun anvendes til at prioritere forskellige projekter. Projektprioriteringen bliver dog aldrig bedre end de analyseresultater og projektforslag, som lægges ind i modellen. Prioriteringsmodellen udgør et teknisk oplæg, der afvejer tekniske analyser, samt borgeres og politikeres synspunkter. Efterfølgende er det udelukkende op til politikerne at beslutte sig for den endelige projektrækkefølge. Her kan andre politiske hensyn spille ind, men erfaringerne har vist, at politikerne har vanskeligt ved at sidde en prioriteringsrækkefølge overhørig, som er støttet af et stort antal borgere. Trafikdage på Aalborg Universitet
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer
Læs merePrioritering af anlægsprojekter
Prioritering af anlægsprojekter En metode til prioritering af anlægsprojekter i kommunerne Maja Sig Vestergaard, Favrskov Kommune Kresten Madsen, COWI A/S 1 0 Hvordan kan projektforslag og anlægsprojekter
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAdministrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018
Administrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018 Administrationen har vurderet projektansøgningerne ud fra følgende fem parametre: 1) den
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereSvendborg Kommune. Projektkatalog. Trafiksikkerhedsplan. September Baggrundsrapport nr. 5
Svendborg Kommune Trafiksikkerhedsplan September 2009 Baggrundsrapport nr 5 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Svendborg Kommune Trafiksikkerhedsplan September
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereTrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement)
TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement) Flere rapporter muligheder supplement til del 2 Denne guide beskriver, hvordan I kan udtrække flere oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen.
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb
UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling
Læs mereProjektkatalog Skoleveje
Thisted Kommune Projektkatalog Skoleveje Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik Ole
Læs mereProjektkatalog Uheldsbelastede lokaliteter
Thisted Kommune Projektkatalog Uheldsbelastede lokaliteter Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereBorgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Borgeranalyse Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 7760 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereProjektkatalog Borgerundersøgelse
Thisted Kommune Projektkatalog Borgerundersøgelse Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereFarlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo
Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Michael W. J. Sørensen, Marjan Mosslemi og Juned Akhtar Transportøkonomisk institutt Trafikdage, Aalborg Universitet, Mandag den 23. august 2010 Civilingeniør,
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for Holbæk Kommune
for Holbæk Kommune Indhold Afsnit 1: Indledning...3 Afsnit 2: Planens trafiksikkerhedsprojekter første etape...4 Afsnit 3: Trafiksikkerhedsmæssige tiltag ved projektering af nye anlæg...5 Afsnit 4: Trafiksikkerhedsmæssige
Læs mereStevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024
Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereTrafikpolitiske målsætninger
Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereForord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.
Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereTrafiksikkerhedsprojekter 2015
Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Vej og park har i nærværende notat nærmere beskrevet projekterne til forbedring af trafikforholdene på de kommunale veje. Der er medtaget projekter fra Vej- og Trafikplan
Læs mere1.1. Målet med trafikplanerne
1. Stevns Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet trafikplan for kommunen, en lokal trafikplan for Strøby Egede sideløbende med den igangværende udviklingsplan for Strøby Egede samt en
Læs mereFremlagt af: Frank Hagerup, Vestsjællands Amt - Vejområdet og Frank Studstrup, COWI - Trafikafdelingen
Trafikdage på AUC, 20. august 1996 Vejsektorplan i Vestsjællands Amt Skrevet af: Kjeld Holtze Jørgensen, Vestsjællands Amt - Vejområdet Frank Hagerup, Vestsjællands Amt - Vejområdet Ole Bach, COWI - Trafikafdelingen
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.
Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereMål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt
Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt v. Sektionsleder Henning Damgaard Nielsen, Storstrøms Amt, Frank Studstrup og Jesper Mertner, COWI,QGOHGQLQJ Storstrøms Amt står over for en række
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereSIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/
SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereFORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Læs mereBilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereInternet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune
Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2010
Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mere