Gladsaxe Kommune statusrapport okt. 2011

Transkript

1 Gladsaxe Kommune statusrapport okt Omkostninger ved drift af elbiler i Gladsaxe Kommune - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Godt på vej elbiler i Gladsaxe Kommune Tilskudsrunde under forsøgsordning for elbiler: 1. tilskudsrunde Projektperiode: Økonomi: Støttebeløb: ca. kr Egenfinansiering: ca. kr Gladsaxe Kommune anvender fire Think City til kommunale kørselsopgaver. Elbilernes rækkevidde og øvrige funktionalitet indfrier kommunens forventninger, og brugerne er meget tilfredse med elbilerne. Projektets formål Gladsaxe Kommune ønsker at undersøge mulighederne for hel eller delvis overgang til elbiler i kommunen. Målsætningen med projektet er at belyse miljømæssige, tekniske, brugsmæssige og ikke mindst økonomiske aspekter ved drift af elbiler i kommunens forvaltninger. Med støtte fra Energistyrelsen har kommunen købt fire Think City elbiler, hvoraf to anvendes i hjemmeplejen, en i Ejendomsafdelingen og en i By- og Miljøforvaltningen. Projektet omfatter en komparativ analyse af omkostninger og CO2- udledning ved drift af henholdsvis elbiler og konventionelle biler. Elbiler: 4 stk. Think City Projektejer: Gladsaxe Kommune Kontaktperson: Kim Jensen Tlf.: tmfkwj@gladsaxe.dk Projektets fremdrift De fire elbiler blev leveret i maj Projektet omfattede oprindeligt også en Jolly 2000 el-ladbil, der skulle indgå i den kommunale gartnerordning. I 2009 var det den eneste elbil på markedet, som ifølge bilens specifikationer havde en tilstrækkelig lasteevne uden at kræve stort kørekort. Under afprøvning af ladbilen viste det sig dog, at elbilens rækkevidde og hastighed var langt mindre end Dato: 5. oktober

2 producentens specifikationer angav. Desuden var bilens drift for ustabil. Kommunen valgte derfor efter prøveperioden at returnere bilen til forhandleren. El-ladbilen er således udgået af projektet, da man frygtede at bilen ville stå stille i lange perioder. Sammenlignet med kommunens almindelige biler er elbilerne ganske driftsikre, og der har kun været et mindre antal af driftsnedbrud. Kommunen har dog haft et problem med en af elbilerne, som det tog leverandøren, Nellemann, 4 måneder at udbedre. Producenten, Think, var gået i betalingsstandsning, og leverandøren havde derfor problemer med at få den tekniske support fra producenten til at udbedre problemet. Kommunen var stærkt utilfreds med, at det tog så længe at udbedre et simpelt, elektronisk problem. Initiativet til elbilsprojektet kom fra miljøchefen i By- og Miljøforvaltningen. Der var således ikke fra starten en politisk dagsorden bag projektet. Først efterfølgende fik projektet stor politisk bevågenhed. Det krævede et stort forarbejde at implementere elbilerne i den daglige drift. By- og Miljøforvaltningen nedsatte en styregruppe for elbilsprojektet, der bl.a. skulle sælge idéen om elbiler til forvaltninger, rådhus og hjemmepleje, og koordinere købet af elbilerne herunder identificere, hvilke krav de enkelte brugergrupper havde til elbilens udstyr. Styregruppen instruerede en gruppe af superbrugere i, hvordan elbilen virkede. I hver af forvaltningerne, som indgik i projektet, forestod superbrugerne sidemandsoplæring i brugen af bilen. Styregruppen udarbejdede også en meget udførlig brugermanual for at sikre korrekt drift af elbilen. Gennem Energistyrelsens elbilsnetværk er brugermanaulen siden distribueret til andre kommuner, som bruger den samme type elbil. By- og Miljøforvaltningens elbil har fået skiftet bremseskiver efter blot ca km, da de var rustet som følge af ikke at være aktiveret tilstrækkeligt. Når bilerne kører i E-drive (energisparekørsel) lader bilen strøm tilbage i batteriet), når man slipper speederen, derved har det ikke været nødvendigt at bruge bremsen i stort omfang. Kommunen har taget hånd om dette ved at instruere brugerne om ind imellem at benytte D-drive, hvor bilen ikke motorbremser. I løbet af projektet har Gladsaxe Kommune ønsket at belyse de præcise omkostninger ved drift af elbilerne og sammenligne driftsomkostninger for elbiler med konventionelle biler. Desuden ønskede kommunen at finde ud af, hvor meget CO 2 elbilerne og kommunens almindelig biler faktisk udleder per kørt kilometer. Elbilernes anvendelse Gladsaxe Kommune har en begrænset geografisk udbredelse, med længste afstand fra kommunegrænse til kommunegrænse på kun otte kilometer. Den kommunale kørsel omfatter derfor kun korte ture. Elbilerne i kommunens hjemmepleje kører i toholdsskift fra kl. 7 til 23. Indledningsvis kørte den ene af hjemmeplejens elbiler kun i dagtimerne, men da det viste sig, at elbilen fungerede fint ved toholdsskift, blev kørslen med elbilen udvidet til toholdsskift. Hjemmeplejens daglige kørselsbehov overskrider ikke 100 km ved toholdsskift. Elbilens rækkevidde er derfor tilstrækkelig til denne anvendelse. Hjemmeplejens kørselsmønster består af mange korte ture. Der er op mod 200 potentielle brugere af hjemmeplejens elbiler, men i praksis er det hjemme sygeplejsker og hjemmeplejere, der bruger elbilerne. Elbilernes faste brugere er meget 2

3 glade for elbilerne og foretrækker faktisk at køre elbil. De fastansatte hjemme sygeplejesker og hjemmeplejere bruger derved elbilerne så hyppigt, at vikarer sjældent får mulighed for at benytte elbilerne. Brugerne fremhæver, at elbilens design er velegnet til ind- og udstigning ved de mange ture, da man sætter sig ind og ikke ned i bilen. Det er dermed ikke en belastning, at skulle stige ind og ud af bilen. Brugerne er primært kvinder. I begyndelsen af projektet havde kommunens ejendomsafdeling ud over elbilen også en benzindreven bil. Det viste sig imidlertid, at elbilen godt kunne dække hele afdelingens kørselsbehov, og man har derfor skilt sig af med den almindelige bil. I Ejendomsafdelingen og i Byog Miljøforvaltning bruges elbilerne i forbindelse med transport til kommunens bygninger, møder og virksomhedstilsyn. Brugerne i Ejendomsafdelingen er meget begejstrede for elbilen. By- og Miljøforvaltningens elbil var som nævnt ovenfor på værksted i fire måneder i efteråret Det lange værkstedsophold har haft en betydning for nogle brugeres vilje til at benytte elbilen. Byog Miljøforvaltningen oplever således, at der er en del af de potentielle brugere af elbilen, som siden bilens værkstedophold har undladt at bruge elbilen. I By- og Miljøforvaltningen er der omkring 80 potentielle brugere af elbilen, og i Ejendomsafdelingen er der omkring 30 potentielle brugere. Det er dog en mindre gruppe af brugere, som fast kører elbilerne. Samlet set er der i omegnen af 50 faste brugere af kommunens fire elbiler. Elbilerne i By- og Miljøforvaltningen og i Ejendomsafdelingen kører dagligt betydeligt kortere end elbilerne i Hjemmeplejen. Bilerne har med en enkelt undtagelse kørt uden driftsmæssige problemer, og bilerne klarede sig godt igennem vinteren december 2009 til marts En brugerundersøgelse i efteråret 2010 viser, at brugerne overvejende er tilfredse med bilerne. Bilernes rækkevidde og øvrige funktionalitet dækker brugernes behov. Brugerne fremhæver som positive egenskaber ved elbilerne, at de ikke støjer, ikke bidrager til den lokale forurening, er nemme at parkere og har en god accelerationsevne. En ulempe ved bilen er dog, at den ikke har servostyring, som er et problem i forbindelse med bykørsel og parkering. Opladning Opladningen af elbilerne er ikke styret. Hjemmeplejens to biler oplades fra kl. 23. De andre to elbiler sættes til opladning om eftermiddagen. Hjemmeplejens to biler oplades på samme p-plads. By- og Miljøforvaltningen og Ejendomsafdelingens elbiler oplades hver for sig. Der benyttes ladestandere, hvor elbilen oplades ved 230V, 1 fase, og 10A. I ganske få til fælde har brugerne glemt at sætte elbilerne til opladning, men herudover har der ikke været problemer med opladning af elbilerne. Forsøgselement Elbilerne har kørt, hvad der svarer til ca km om året. De konventionelle biler kører typisk ca km årligt. Gladsaxe kommune har analyseret brændstofsøkonomi, energieffektivitet og CO 2 -udledning ved brug af henholdsvis elbiler og konventionelle biler. Beregningerne er baseret på en gennemsnitlig 3

4 CO 2 -udledning på 391 g CO 2 pr. kwh. 1 Her er der ikke taget hensyn til, at der eksisterer en EU CO 2 -kvoteregulering, der indebærer at CO 2 -udledningen fra elproduktionen er lagt fast og yderligere CO 2 -udledning fra elforbrug herunder til elbiler i praksis er 0 g CO 2 /kwh. Beregning af udledning af CO 2 fra benzinbiler omfatter tab fra raffinering og distribution af olieprodukter på dansk grund på samlet 7,5 %. 2 Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre typer aflæsninger af forbrug: kilometerstand, elmåler og benzinforbrug. Resultaterne opgøres som et samlet forbrug (km/kwh), udviklingen i forbruget samt en opgørelse over CO 2 -udledning i forbindelse med elforbruget g CO2/km (2010) g CO2/km (2011) Norm g CO2/km Figur 1: Gennemsnitlig CO 2 -udledning pr. km for bilerne i elbilsprojektet CO 2 -udledningen adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden for hjemmeplejens benzin- og elbiler. Generelt udleder benzinbilerne væsentligt mere CO 2 pr. km end EU-normen for de pågældende benzinbiler angiver. Hjemmeplejens to elbiler kører længere pr. kwh og udleder dermed mindre CO 2 /km end tilsynsbilerne i Ejendomsafdelingen og i By- og Miljøforvaltningen. Jo længere elbilerne kører desto højere er energieffektiviteten. Hjemmeplejens to benzinbiler, der deltager i forsøget, udleder reelt mere CO 2 /km end opgivet fra producenten. Dette skyldes bl.a., at hjemmeplejens kørselsmønster med mange start og stop er meget brændstofkrævende. Hjemmeplejens elbiler udleder mere CO 2 /km end By- og Miljøforvaltningen benzinbil men mindre end hjemmeplejens benzinbiler. Ejendomsafdelingens og By- og Miljøforvaltningens elbiler udleder mere CO 2 /km end hjemmeplejens elbiler. Elbilerne kan potentielt komme til at udlede væsentligt mindre CO 2 end de værdier, der er angivet i figur 1, hvis der produceres klimavenlig strøm ved hjælp af f.eks. vindmøller frem for brug af 1 Kilde: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, April Kilde: Alternative drivmidler i transportsektoren. Energistyrelsen,

5 fossile brændstoffer. Dette kan styres med intelligent ladning, hvor man køber servicen hos en udbyder. Alternativt kan man montere timere på ladestandere, der sørger for at ladning kun foregår i nattetimerne, hvor der ikke benyttes så store mængder fossile brændstoffer som i dagtimerne. Hvis elmålerne til ladestandere fremover blev monteret med en særlig måler for nattesænkning - kunne der være en mulighed for, at kommunen kunne forhandle sig frem til en lavere elpris i nattetimerne, hvilket kunne reducere udgifterne til kørsel med elbiler. 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kr./km 2010 Kr./km 2011 Figur 2: Viser en sammenligning af brændstofomkostninger i kr./km Figur 2 viser en stigning i udgiften til benzin på op imod 25 %, hvilket i høj grad skyldes stigende benzinpriser. Brændstofomkostninger til benzin er for 2011 beregnet ud fra en benzinpris på 12,50 kr./l (inkl. moms). Forhøjede benzinpriser har betydet en stigning i brændstofomkostninger på op imod 25 %. Prisen for elektricitet i 2010 er beregnet ud fra en kwh-pris på 1,90 kr. (inkl. moms). Det reelle tal er 1,94 kr./ kwh, så tallene er nogenlunde det samme for 2011 som Udgifter til indkøb, forsikringer, vægtafgifter, service, reparationer og vedligeholdelse af bilerne er ikke medregnet. Prisen pr. kørt km for benzin og elbiler i hjemmeplejen adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Prisen ligger dog noget højere for Ejendomsafdelingens og By- og Miljøforvaltningens elbiler. Dette skal tilskrives, at disse to biler ikke kører så meget som hjemmeplejens elbiler, og derved bruger væsentligt mere energi til standby strøm. Bilernes batterier er saltnikkel-batterier og har en driftstemperatur på ca. 300 C, hvilket gør, at meget af bilernes elforbrug går til at holde batteriet varmt. Omkostningerne til drift (el til opladning) af elbilerne ligger ca øre/km højere end prisen på drift (benzin til kørsel) af hjemmeplejens benzinbiler. Standby energiforbruget til at opretholde batteriets driftstemperatur er 0,17 kwh/t. Kørselsøkonomien for elbilerne er dermed dårligere end forventet. 5

6 Økonomi Beregninger af projekts brændstoføkonomi er vist under Forsøgselement. Andre resultater Kommunen har i forskellige sammenhænge promoveret projektet, og kommunen har oplevet en stor interesse fra offentligheden for projektet. Projektet har derved bidraget til at vise, at Gladsaxe Kommune tager initiativer for at mindske kommunens CO 2 -udledning. Videndeling Gladsaxe Kommune har iværksat en række aktiviteter for at informere offentligheden om projektet og de erfaringer, som er opnået. Der har været fokus på at sprede kendskabet til elbil-anvendelsen til en bred forsamling med et lokalt udgangspunkt. Formidlingsaktiviteter har været fokuseret på tre områder: erhverv i kommunen, kommunens medarbejdere og eksterne aktiviteter. Aktiviteterne omfatter presseomtale, artikler i interne blade og deltagelse i elbilnetværk, klimaseminarer og temamøder om elbiler. Hovedparten af disse aktiviteter fandt sted i Intensiteten af formidlingsaktiviteter er aftaget, og er i dag ret begrænsede, da elbilprojekt efterhånden er blevet old news. Samarbejde med projektpartnere Gladsaxe Kommune har kun i meget begrænset omfang benyttet Vikingegaardens webportal, der omfatter kørsels- og batteridata for kommunens elbiler. Data om elbilerne kørsel og opladning, som ligger til grund for projektets forsøgselement, har kommunen udarbejdet ved manuelle aflæsninger. Projektets styregruppe har endnu ikke afgjort om webportalen skal bruges i forbindelse med projektet. Perspektiver Kommunen vil ultimo 2011 eller primo 2012 opdatere en brugertilfredshedsundersøgelse, man tidligere har lavet. Kommunen har ingen konkrete planer om at anskaffe flere elbiler, men kommunens rengøringsafdeling overvejer muligheden af at bruge elbiler. Elbilerne har vist sig ret dyre i anskaffelse og drift, hvilket er en barriere for udvidelse af elbilflåden. 6

7 Opsamlende skema Model/ mærke Funktionalitet ift. målsætning Opladning Antal brugere Anvendelse Driftssikkerhed Brugertilfredshed 4 stk. Think City Tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke-styret, nat 50 Hjemmepleje, virksomhedstilsyn, møder mv. Stor tilfredshed 7