Prognose over Frederiksberg Kommunes. befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes 2015 befolkning

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2015 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode til og med 1. januar 2027 i dette års prognose. Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygning. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I dette notat beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter den forventede befolkningsudvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en gennemgang af forskellene mellem dette års og sidste års prognose, og et afsnit som perspektiverer valg af parametervægtning. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2015 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Øget fraflytning... 6 Mindre fortætning... 8 Aldersfordelingen af Frederiksbergs befolkning Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune...11 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper...13 Lokale tendenser skoledistrikterne Hvordan ramte prognosen fra 2014? prognosen om 1. januar Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose...20 Prognose 2014 kontra prognose Perspektivering...22 Urbanisering...22 Fortætning og salgspriser på Frederiksberg og i omegnskommuner...24 Københavns Kommunes vækst...26 Langsigtede flyttemønstre...28 Vurdering: fortsat men aftagende vækst Datagrundlag og forudsætninger i prognosen...30 Grundlæggende opbygning af prognosen...30 Vægtning af år i prognosen Resultattabeller

4 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2014 har været en befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2015 til 1. januar 2027 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 13 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger i budgetperioden 2015 til 2019 med i alt personer. I det seneste års prognoser er indarbejdet et knæk i væksten efter budgetperiodens slutning. Administrationen vurderer, at knækket er indtruffet tidligere end forventet, og at der allerede fra 2015 og frem kan forventes lavere vækstrater. Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Fortætningen må dog forventes at ligge på et lavere niveau end hidtidigt. Antallet af småbørn (0-5-årige) falder i starten af prognoseperioden, men stiger herefter. Stigningen i hele perioden er på personer. I budgetperioden stiger gruppen med 108 personer. 4

5 Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 632 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger i budgetperioden med 333 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 678 personer. Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i budgetperioden med personer, og samlet i prognoseperioden med personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) stiger i budgetperioden med 888 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende til og med 2020, hvorefter der ses en stigning. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre med 221 personer, mens de i hele prognoseperioden stiger med i alt 172 personer. I forhold til prognosen for 2014 endte det faktiske befolkningstal 1. januar lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-5-årige med 233 personer og de årige med 750 personer. Afvigelsen skyldes for begge aldersgrupper en større fraflytning fra kommunen end forventet. Prognosen for 2015 er baseret på en antagelse om, at de ændrede flyttemønstre der sås i 2013 og 2014 er udtryk for, at knækket i befolkningsvæksten er indtruffet, og at der fremadrettet må forventes en lavere befolkningsvækst. Derfor baseres prognosen i højere grad på år med lavere nettotilflytning end i årene 2008 til

6 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Den 1. januar 2015 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 0,4 pct. eller 448 personer i forhold til 1. januar Dette er en væsentlig lavere vækst end i perioden 2008 til 2012 og også en lavere vækst end hvad man så i I dette afsnit beskrives først elementerne i den lavere vækst (øget fraflytning og mindre fortætning), herefter gøres status på aldersfordelingen af Frederiksbergs befolkning. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune 1. januar Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1. Øget fraflytning Af Tabel 1 ses den historiske udvikling i befolkningen fra 2006 til Befolkningsudviklingen består af en række komponenter, nummeret med I-V i tabellen. Udviklingen i indbyggerantallet (V) består dels af et fødselsoverskud, som svarer til I-II. Dertil skal tillægges flyttebalancen, svarende til III-IV. Frederiksberg har siden 2006 haft et positivt fødselsoverskud. Antallet af fødte børn (I) har ligget relativt stabilt de seneste år, og antallet af døde (II) har haft en faldende tendens de seneste år. 1 Statustallet i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. 6

7 Tabel 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Gns Folketal primo året I. Fødte II. Døde Fødselsoverskud III. Tilflyttede IV. Fraflyttede Flyttebalance V. Udvikling Korrektion IV. Folketal ultimo året Flyttebalancen (III. Tilflyttede IV. Frafraflyttede) har i perioden 2006 til 2012 været positiv og stigende. Fra 2013 sker der imidlertid en stigning af fraflytninger, sådan at balancen i 2013 falder og i 2014 bliver negativ. Dette betyder, at der i 2014 fraflyttede flere mennesker Frederiksberg end der flyttede til. Dette betyder at selvom befolkningsvæksten fortsat er positiv, så er væksten lavere end tidligere (V. Udvikling) I 2014 og i de foregående år har tilflytningen været drevet af årige der flytter til Frederiksberg for at studere eller stifte familie; herefter flytter nogle igen, men samlet set bliver flest boende. Det kan man se på Figur 3 ved at kurverne i alle årene går op i denne aldersgruppe. Når folk bliver over 25 er der stadigvæk mange der flytter til, men der er flere der flytter fra Frederiksberg sammen med deres børn, og vi ser en negativ nettotilflytning i aldersgruppen 1-5 og år (nedadgående kurve under 0). Dette er der ikke noget nyt i. I 2013 og 2014 er der dog sket en stigning i antallet af borgere mellem 1-5 og år, der fraflytter Frederiksberg, hvilket ses ved at kurverne for disse år ligger lavere. Kurven for 2014 ligger lavere end kurven for 2013, og det er fraflytningen af borgere i disse aldersgrupper, der er årsag til den negative flyttebalance var det første år, hvor man så et stigende antal 1-5 og årige fraflytte Frederiksberg i forhold til tidligere. Fænomenet er nu fortsat med forøget styrke i 2014 og undersøges derfor nærmere i perspektiveringen i afsnit 5. 7

8 Figur 3: Nettotilflytning, Frederiksberg fordelt på alder flere årige flytter 100 flere børn flytter Kilde: Demografix Mindre fortætning Udviklingen i nettotilflytningen skal også ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger samt fortætningen i den eksisterende boligmasse. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2008 til Antallet af nyopførte boliger er på et lavt niveau i forhold til tidligere. I 2014 blev der opført og indflyttet i 68 nye boliger, hvoraf 60 var boliger målrettet seniorer. I gennemsnit flyttede der fra 2008 til 2014 under to personer ind i en nyopført bolig på Frederiksberg. Det er altså ikke nye boliger der driver befolkningsvæksten Tabel 2: Nyopførte boliger Boligtal Nye boliger Tilflyttere til nye boliger, i alt Andel eksterne tilflyttere (%) Tilflytning pr. bolig 1,8 1,6 1,9 1,8 1,9 1,7 1,4 Kilde: Demografix Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Det vil sige, at der i gennemsnit bor 8

9 flere og flere i boligerne på Frederiksberg. Fortætningen toppede i 2010, og faldt i Faldet er fortsat i 2014 og afspejler således den stigende fraflytning. Tabel 3: Fortætning Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Kilde: Demografix Aldersfordelingen af Frederiksbergs befolkning Figur 4 viser befolkningssammensætningen fordelt på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen år ligger under landsgennemsnittet. Samtidig ses en lille overrepræsentation af de helt ældre (86 år+) på Frederiksberg i forhold til resten af landet. Figur 4 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2014 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 3% 2% 2% 1% 1% 0% Hele landet Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik, BEF5. Demografix Dette stemmer overens med de flyttemønstre, som blev beskrevet ovenfor. Man flytter til Frederiksberg, når man skal studere, og bliver boende og får børn. Når børnene skal til at begynde i skole fraflytter en del kommunen igen. Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra januar 2005 og frem til Af tabellen fremgår, at det især er i de yngre befolkningsgrupper, der har været den største procentmæssige udvikling i hele perioden (grå kolonne, yderst til højre). De fire yngste aldersgrupper er alle steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som den eneste oplevet et fald i perioden. 9

10 Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år 2005, , fordelt på udvalgte aldersgrupper Ændring i pct Alder år % 9% 3-5 år % 27% 6-16 år % 31% år % 41% år % 4% år % 6% år % 20% 85+ år % -14% I alt % 13% Fra 2013 ses imidlertid en anden udvikling (2. kolonne fra højre). Antallet af helt små børn falder og det samme sker for aldersgruppen år (markeret med fed). Dette driver den lavere vækst i 2013 og

11 3. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2015 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. Prognosen løber fra 2016 og frem til 2027, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er pr. 1. januar de respektive år. Prognosen for 2015 er baseret på en antagelse om, at de ændrede flyttemønstre der sås i 2013 og 2014 er udtryk for, at knækket i befolkningsvæksten er indtruffet, og at der fremadrettet må forventes en lavere befolkningsvækst. For fødsler gælder, at der arbejdes med et 10-årigt gennemsnit af Frederiksbergs fertilitetskvotient som udgangspunkt. Udviklingen herefter fastsættes på baggrund af Danmarks Statistiks forventninger. Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed de seneste ti år. På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i boligmassen. Dette skal forstås på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i mange danske kommuner. Frederiksberg skiller sig derfor ud, da der siden 2007 er set en markant fortætning i boligmassen. Prognosen forventer en stadig fortætning i perioden indtil 2027, om end der forventes lavere fortætning end i tidligere prognoser. Dette uddybes senere i perspektiveringsafsnittet. Figur 5 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2015 til 1. januar 2027 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 13 pct. Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden, i gennemsnit med 1,0 pct., varierende mellem 0,8 og 1,5 pct.. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning. 11

12 Figur 5: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune, Befolkning 1. januar Udvikling ift. året før 0,8% 0,4% 0,8% 1,4% 1,5% 1,1% 1,0% 0,9% Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af en stigende fertilitetskvotient. Fertiliteten forventes at stige fra 1,70 børn per kvinde i den fødedygtige alder til i 2015 til 1,90 i Forventningen om en stigende fertilitetskvotient baseres på forventninger til udviklingen på landsplan med udgangspunkt i Frederiksbergs niveau. Antallet af døde ventes at falde indtil Dette skyldes færre ældre indbyggere i starten af perioden samt en forventning om stigende levealder over tid, der ligesom fertilitetskvotienten baseres på forventninger til udviklingen på landsplan med udgangspunkt i Frederiksbergs niveau. Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra 678 til omkring personer. Der forudsættes en positiv men faldende flyttebalance. I budgetperioden er flyttebalancen fortsat relativ høj som følge af høje forventninger om boligudbygning, men herefter går balancen mod nul. Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling i hele perioden. Fortætningen forventes at ligge stabilt i hele prognoseperioden og på et lavere niveau end i prognosen fra

13 Tabel 5: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Antal boliger Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 2,00 1,18 1,18 1,32 2,03 2, Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på personer frem til 2027 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 6 og Tabel 6. 13

14 Figur 6 Befolkningspyramider 2015 og 2027, antal personer fordelt på mænd og kvinder* 95+ år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Kvinder Mænd Kvinder Mænd *Uanset fortegn er der tale om antal personer Tabel 6 Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2015, 2019 og 2027 i pct. og antal Forskel Udvikling i pct. Forskel Udvikling i pct år , ,5 3-5 år , , år , , år , , år , , år , , år , ,1 85+ år , ,1 I alt , ,3 Af Tabel 6 fremgår det at: Samtlige aldersgrupper forventes at stige over hele prognoseperioden til Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes samlet set at falde fra 2015 til 2019, for herefter at stige indtil 2027 dog relativt mindre end de øvrige aldersgrupper. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet set at stige i hele perioden Antallet af unge de årige stiger i hele perioden Antallet af årige ventes at stige i hele perioden Antallet af 85+-årige ventes at falde indtil 2020, hvorefter der forventes en stigning i resten af prognoseperioden. 14

15 Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 7: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Befolkningstal 1. januar Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,52 0,52 0,51 0,51 0,51 0,52 0,53 Ældrebrøk 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,26 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,65 0,65 0,65 0,65 0,66 0,68 0,71 Ældrebrøk 0,31 0,31 0,32 0,32 0,33 0,35 0,38 På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 31 pct. af gruppen, der skal forsørges til 38 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg forventes at være relativ stabil frem til Frederiksbergs befolkning er og forventes dermed stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Dette indikerer alt andet lige et mindre udgifts- og finansieringspres på Frederiksberg end resten af landet som helhed. 15

16 Forskellene mellem og ændringerne af forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan er også tydelige, når den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2026 sammenlignes, jf. Figur 7. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 7: Befolkningens aldersfordeling i procent i 2015 og 2027 Frederiksberg og hele landet Aldersfordeling % 50% 40% 30% 20% 10% Aldersfordeling % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% Frederiksberg Landsplan Frederiksberg Landsplan 16

17 Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt de nyeste distriktsgrænser besluttet af Kommunalbestyrelsen i november Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med indbyggere 1. januar Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn, som det ses af Tabel 8. 17

18 Tabel 8: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct Forskel i Vækst 2027 Forskel i personer personer Vækst Frederiksberg Ny Skole ,8% ,7% Heraf 6-16 årige ,7% ,7% Lindevangskolen ,4% ,0% Heraf 6-16 årige ,0% ,2% Ny Hollænderskolen ,0% ,6% Heraf 6-16 årige ,0% ,1% Skolen på Duevej ,0% ,7% Heraf 6-16 årige ,9% ,7% Skolen på la Cours Vej ,8% ,4% Heraf 6-16 årige ,1% ,8% Skolen på Nyelandsvej ,4% ,2% Heraf 6-16 årige ,0% ,6% Skolen ved Bulowsvej ,1% ,0% Heraf 6-16 årige ,0% ,9% Skolen ved Søerne ,9% ,3% Heraf 6-16 årige ,8% ,4% Søndermarkskolen ,3% ,8% Heraf 6-16 årige ,0% ,9% Ukendte adresser ,3% ,0% I alt ,8% ,3% *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2015 til 2027 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Skolen på Duevej oplever den forholdsvis største befolkningsvækst med personer, svarende til en stigning på 17,7 pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Det ses tydeligt af Figur 8, at der forventes stigninger igennem hele prognoseperioden i alle skoledistrikter. Figur 8: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år

19 4. Hvordan ramte prognosen fra 2014? I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2015, statustallet, med det skønnede for befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2014 med den nye befolkningsprognose prognosen om 1. januar 2015 I Frederiksbergs 2014 prognose var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 på personer, svarende til 1,5 pct. Den reelle stigning var på 448 personer, svarende til 0,4 pct. Der var således en befolkningstilvækst på personer færre end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jævnfør Tabel 9. Tabel 9: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper Faktisk 1. januar 2015 Forventet 1. januar 2015 Forskel (+ = over-vurdering) Forskel i pct. 0-2 årige ,0% 3-5 årige ,9% 6-16 årige ,2% årige ,7% årige ,8% årige ,2% årige ,3% 85+ årige ,4% I alt ,0% De aldersgrupper som er væsentligst for udgiftsbudgettet er de 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige samt de ældre borgere over 85 år. Undervurdering af befolkningsudviklingen i disse aldersgrupper kan give knaphed i driftsbudgetter og usikkerhed om kapacitetsbehov. Der er derfor især fokus på afvigelserne i disse grupper. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2014 prognosen 233 personer for højt, en afvigelse på 3,0 pct.. Størstedelen af afvigelsen skyldes 208 færre 1-5-årige børn. Dette hænger sammen med den ændring i flyttemønstrene der er beskrevet i afsnit 2. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 19 personer (afvigelse på 0,2 pct.), som må siges at være meget præcist. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2014 prognosen skønnede 11 personer for lavt for aldersgrupperne over 85 år. Dette udgør en relativ lille afvigelse på 0,4 pct. 19

20 Ændring fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 Den største numeriske afvigelse ses for aldersgruppen år, hvor prognosen har overvurderet med 754 personer (afvigelse på 2,6 pct.). Denne afvigelse skyldes en større fraflytning i denne gruppe end forventet. Det er givetvist fraflytningen af denne gruppe, der resulterer i det lavere antal 1-5-årige, som jo flytter sammen med deres forældre. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose forventede samlet set en stigning på borgere fra 1. januar 2014 til 1. januar I samme periode forventede Danmarks Statistik en stigning på borgere. Målt på totalen har Frederiksbergs Kommunes prognose således ramt rigtigst. Figur 9 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune (FK) og Danmarks Statistik (DST) i samme periode. Figuren viser, at prognoserne har ramt meget forskelligt, fordelt på aldersgrupper. Således har DST været bedst til at forudsige faldet i 0-5-årige. Til gengæld har FKs prognose ramt bedst på alle andre aldersgrupper. Figur 9: Ændring i befolkningstal primo 2014 til primo 2015: Danmarks Statistiks prognose, Frederiksberg Kommunes prognose og faktisk årige 3-5 årige 6-16 årige årige årige årige årige 85+ årige DST FK Faktisk Prognose 2014 kontra prognose 2015 En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2014 prognosen og den nye prognose. Af Figur 10 ses dette års prognose (blå) og Frederiksberg Kommunes prognose fra 2014 (rød). 20

21 Det lavere statustal for 1. januar 2015 betyder en nedjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose (parallelforskydning). Hertil kommer, at det knæk i væksten der var i prognose 2014 efter 2019 ikke findes i prognose 2015, der således arbejder med lidt lavere vækstrater tidligere. Figur 10: Sammenligning af prognoser prognose 2015 prognose Tabel 10 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Afvigelserne imellem de to prognoser har størst betydning for børn mellem 0-5 og 6-16 år. Den nye prognose viser, at antallet af små børn må forventes at være lavere end tidligere forventet i starten af prognoseperioden. Herefter falder forskellen, som følge af en forventning om flere fødsler. Dette lavere niveau af 0-5-årige slår igennem med forsinket effekt i aldersgruppen 6-16 år, hvor der i 2023 må forventes 529 færre 6-16-årige. Tabel 10: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2015 og januar år år år år år år år år I alt

22 5. Perspektivering Udarbejdelse af prognosen indebærer et valg af parametre, som ville kunne være anderledes. De valg som er foretaget i denne prognose, er taget med skelen til: Urbanisering Fortætning og salgspriser på Frederiksberg og i omegnskommunerne Københavns Kommunes vækst De langsigtede flyttemønstre i befolkningen Prognosen fra 2014 ramte som beskrevet ovenfor godt på hovedparten af aldersgrupperne, men undervurderede fraflytningen af de årige og deres små børn. Den øgede fraflytning af disse grupper sås til dels også i 2013, derfor er det væsentligt at overveje, om dette i højere grad skal indarbejdes i prognosen. Stigningen i befolkningen kommer fra et positiv fødselsoverskud og en positiv nettotilflytning. Da udviklingen i dødsfald og fødsler har været mere eller mindre stabil over de seneste år, forventes fødselsoverskuddet blot at følge befolkningsudviklingen og ikke ændre sig mærkbart i forhold til de seneste år 2. De største ændringer i befolkningen er derfor knyttet op på hvilke flyttemønstre vi kan forvente fremover. I resten af dette afsnit er der præsenteret en række argumenter for, hvorfor der fortsat kan forventes befolkningsvækst på Frederiksberg Kommune men at væksten er aftagende som følge af en øget fraflytning af årige. Urbanisering Urbanisering er defineret som en udvikling hvor en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer. Dette er en generel tendens, som ses over hele kloden, hvor folk i høj grad vælger at bosætte sig i byområder frem for i landområder. Danmark Statistik skriver i sin opgørelser over byerne i Danmark 3, at fra 2009 til 2014 er befolkningstallet i byer med over indbyggere steget med 7,6 pct., samtidig med at befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2 pct. Urbanisering er således også et dansk fænomen. Ses på udvikling i Danmarks fire største byområder, Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg sammenholdt med resten af landet, ses da også at byområderne oplever højere vækst (Figur 11). 2 Nominelt stiger fødselsoverskuddet fra 698 i 2015 til i Nyt fra Danmarks Statistik 11. april 2014: Statistikken er også refereret i Jyllands-Posten 8. februar 2015 og i flere andre medier samme dag under overskriften er taget til i styrke. Flugten fra Udkantsdanmark til storbyerne 22

23 Figur 11: Udvikling i befolkningstal 1. januar 2006 til 2014, Danmarks fire største byer Kilde: Danmarks Statistik Hovedstadsområdet Aarhus Odense Aalborg Hele landet Graden af urbanisering har dog været mindre i Danmark sammenlignet med resten af Europa jf. Eurostat, EU's statistiske enhed. Eurostat udgav 30. marts 2012 en opgørelse over fordelingen af landes befolkninger fordelt på beboelse i by og landområder i de 27 EU-lande. Denne opgørelse viser, at kun 24 pct. af den danske befolkning bor i såkaldte storbyområder. Dette er meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet, som er på 41 pct. Det er kun lande som Bulgarien, Litauen og Rumænien som ligger lavere. Mange lande, som Danmark ellers ville sammenligne sig med, har således en væsentlig større andel af borgere i byområder. Dette taler for, at endnu flere vil flytte til hovedstadsregionen og dermed potentielt Frederiksberg i fremtiden. Selvom der den seneste tid har været meget fokus på udvikling af landsdistrikterne fra mediemæssig og politisk hold 4, anerkendes urbanisering som et faktum og der prioriteres på landsplan fortsat midler til byudvikling 5. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ønsker desuden, at de største danske byer skal fungere som vækstcentre for resten af Danmarks vækst. Der er derfor nedsat en tænketank Byen 2025, som har til formål at se på fremtidens by og dens mulighed for at være ramme for det gode liv med plads til alle 6. 4 Se f.eks. Nyt liv i hovedgaderne skal styrke byerne (red: små og mellemstore) som attraktive levesteder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, eller Byboerne vil gerne flytte på landet. KL s nyhedsbrev Momentum, Faktaark fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 1 mia. kr. til bæredygtig byudvikling, 6 Pressemeddelelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: faellesskabet-i-centrum 23

24 Det er således formodentligt givet, at flere vil flytte til byerne. Det er dog ikke givet at Frederiksberg fortsat vil få en lige så stor andel af væksten som hidtil; da Hovedstaden også omfatter København og i stigende grad omegnskommunerne 7. Fortætning og salgspriser på Frederiksberg og i omegnskommuner Frederiksberg Kommune har et begrænset geografisk areal og muligheden for udbygning af boligmassen er på sigt begrænset 8. Dette betyder, at den forventede befolkningstilvækst alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Fortsat fortætning er mulig Det er derfor vigtigt at se på, om der faktisk er plads til en fortsat befolkningsvækst i den eksisterende boligmasse. En analyse ifm. befolkningsprognosen 2014 viste, at der er flere store lejligheder over 125 m 2 på Frederiksberg (12,4 pct.) end i København (6,9 pct.) Samtidig er andelen af disse store lejligheder der bebos af kun én beboer større end både København og resten af landet. Det viser Tabel 11. Tabel 11 Andelen af store lejligheder dvs. over 125 kvm. som bebos af 1 beboer Hele landet 1,10% 1,10% 1,09% 1,10% København 1,31% 1,30% 1,26% 1,26% Frederiksberg 2,66% 2,60% 2,53% 2,41% Analysen fra 2014 viste samtidig, at hvis befolkningsvæksten fortsatte som forventet i 2014 prognosen (med ca. 1,5 pct. om året) ville de tilgængelige antal m2 per borger i lejligheder på Frederiksberg fortsat overstige det nuværende antal m2 per borger i lejligheder i København. Se Tabel 12. Tabel 12 Minimum gennemsnits m 2 per person, lejligheder, samt Frederiksberg 41,5 41,0 40,6 40,1 37,3 Hele landet 44,5 44,5 44,6 44,8 København 36,0 35,6 35,3 35,0 Disse tal kan indikere, at der i teorien fortsat er plads til fortætning på Frederiksberg. Omvendt kan vi se, at fortætningen ikke stiger i samme grad som den har gjort, og at den store stigning i fortætningen, der sås fra er høj i forhold til de foregående år (Tabel 13). Dette kan indikere, at udviklingen i 2013 og 2014 er første år i en mere normal periode i forhold til fortætning. 7 Se f.eks. artikel i Danske Kommuner (nr. 2, 2015): Hovedstaden flyder over. Uddrag: Befolkningstallet og boligpriserne stiger i den nærmeste forstad til København. Hovestadens voldsomme vækst har konsekvenser for byplanlægningen i omegnskommunerne 8 Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 24

25 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 Tabel 13: Historisk fortætning Fortætning Gns. Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning men salgsprisen på lejligheder stiger og omegnskommunerne bygger ud I 2013 og 2014 oplevede Frederiksberg Kommune aftagende fortætning (Tabel 13) trods muligheden for yderligere fortætning beskrevet ovenfor. Derfor er der grund til at undersøge om andre faktorer påvirker folks beslutning om at bo på Frederiksberg. To faktorer kan gøre det mere attraktivt at bo andre steder i hovedstadsområdet end på Frederiksberg og dermed understøtte at fortætningen ikke vil blive ved med at stige: For det første favorable salgspriser på lejligheder i byen sammenholdt med købspriser på huse i omegnskommunerne, for det andet udbuddet af boliger i omegnskommunerne. Figur 12 viser prisudviklingen på huse og ejerlejligheder for byen København (Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner) samt omegnskommunerne. Figuren viser, at priserne for både huse og lejligheder faldt i forbindelse med finanskrisen og først for alvor er begyndt at stige igen i starten af 2012 og nå et niveau som før krisen i Figuren viser dog også, at ejerlejligheder i byen stiger hurtigere end især huse i omegnskommunerne. Således er ejerlejligheder steget med 18,3 pct. fra 1. kvartal 2012 til 3. kvartal 2014, mens den tilsvarende stigning kun er 12,6 pct. for huse i omegnskommuner. Da de fleste mennesker må antages at flytte fra lejlighed til hus, når de flytter fra byen, giver det mening at sammenligne huse med lejligheder. Figur 12: Salgspriser på lejligheder og huse i Byen København og Københavns Omegn (indeks = 1. kvartal 2006) Huse Byen København Ejerlejligheder Byen København Huse Københavns omegn Ejerlejligheder Københavns omegn 25

26 Kilde: Danmarks Statistik, EJEN55. Byen København er defineret som København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Københavns Omegn er defineret som Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby- Tårbæk, Rødovre og Vallensbæk. Bemærk at definitionen af byen og omegn, som er givet af Danmarks Statistik, formodentligt undervurderer denne forskel, da byen omfatter kommunerne Tårnby og Dragør, som formodentligt har et lavere prisniveau på lejligheder end København og Frederiksberg hvilket sænker gennemsnittet. Samtidig omfatter omegn traditionelt dyre kommuner som Gentofte og Lyngby, som hæver gennemsnittet for huse. Hvis man for eksempel betragter alene Rødovre heller Herlev som omegnskommuner, vil forskellen givetvist være større. Samtidigt vokser udbuddet af nye boliger i omegnskommuner langt mere end på Frederiksberg, det viser Tabel 14. Stigningen i nye boliger kan indikere, at udbuddet af boliger øges, hvilket i givet fald er med til at fastholde spændet mellem salgspriser på lejligheder og købspriser på huse. Tabel 14: Nye boligkvadratmeter (opført siden 2010) i udvalgte kommuner m Ændring København Herlev Egedal Gladsaxe Hvidovre Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Ballerup Rødovre Tårnby Glostrup Frederiksberg Brøndby Kilde: Danmarks Statistik, BYGB34 Københavns Kommunes vækst Den tætte geografiske placering mellem Frederiksberg og København forventes på en række områder at understøtte de samme væksttendenser i de to kommuner. Dog er Københavns vækst i højere grad understøttet af en markant boligudbygning, hvilket jævnfør ovenstående afsnit er sværere på Frederiksberg. Tabel 15: Befolkningsvækst København og Frederiksberg Kommuner Stigning ift. året før København 1,7% 1,9% 2,1% 1,8% 1,9% 1,8% 1,9% Frederiksberg 1,7% 1,8% 2,1% 1,5% 1,8% 0,7% 0,5% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1 Som det ses af Tabel 15 har den procentmæssige vækst de sidste mange år været meget ens for København og Frederiksberg. I de seneste år dog med en tendens til, at Frederiksbergs procentmæssige befolkningsvækst har været en smule lavere end Københavns. Dette er især tydeligt i 2013 og Dette kan indikere, at Københavns Kommunes strukturelle vilkår er anderledes end Frederiksberg Kommunes. 26

27 Fortætning pr indbyggere (4-årigt gennemsnit) København er en større og mere sammensat by end Frederiksberg. I befolkningsprognosesammenhæng har det især betydning, at København både består af kvarterer der ligner Frederiksberg (Østerbro, Indre by, Vesterbro og Nørrebro) i den forstand at de allerede er tæt bebygget, og af kvarterer som Amager, Sydhavnen og Valby, hvor der fortsat er plads til nybyggeri. En analyse af befolkningsvæksten i København fordelt på bydele (her sogne) viser da også, at de sogne/bydele (Østerbro, Vesterbro) der minder mest om Frederiksberg har oplevet samme aftagende vækst især i aldersgruppen årige, mens andre sogne/bydele oplever fortsat vækst. Se Tabel 16. Tabel 16: Befolkningsudvikling Københavns bydele, årige Provsti 1. jan jan jan jan Ændring Amagerbro Provsti 100,0 101,1 102,8 104,6 1,8 Bispebjerg-Brønshøj Provsti 100,0 102,2 105,1 109,4 4,3 Holmens-Østerbro Provsti 100,0 101,1 100,6 101,3 0,7 Nørrebro Provsti 100,0 103,2 106,4 109,4 3,0 Valby-Vanløse Provsti 100,0 101,3 102,7 105,5 2,8 Vor Frue-Vesterbro Provsti 100,0 101,4 101,4 102,6 1,2 Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Kigges der på fortætningen ser vi, at Frederiksberg følger samme mønster som disse byområder. Dette understøtter ovenstående udvikling. Se Figur 13. Figur 13: Fortætning på Frederiksberg og i København 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Indre By Østerbro Vesterbro/Kgs. Enghave Frederiksberg 0, ,0-10,0 Kilde: Københavns Kommune og egne beregninger 27

28 Nettotilflytning pr borgere Langsigtede flyttemønstre Den faktor med størst betydning for befolkningsudviklingen er flyttebalancen, forholdet mellem til- og fraflyttere. Ses der på udviklingen i flyttebalancen siden 1980 Kommuner, ser vi kraftige udsving fra år til år. for både København og Frederiksberg Figur 14 viser, at der en tendens til at begge kommuner har nogle år med positiv eller stigende flyttebalance efterfulgt at nogle år med negativ eller faldende flyttebalance. Hvis knækket i både København og Frederiksberg omkring skal tolkes som en del af en cyklisk tendens, skulle man forvente yderligere nogle år med lav eller negativ flyttebalance. Det kan dog lige så vel være, at udviklingen fra 1986 gentager sig, hvor et år med negativ flyttebalance efterfølges af flere gode år. Prognosen for 2015 lægger sig midt i mellem de to yderligheder. Figur 14: Nettotilflytning over tid på Frederiksberg og i København København Frederiksberg Vurdering: fortsat men aftagende vækst Samlet set vurderes det, at selvom befolkningsvæksten vil fortsætte på Frederiksberg, er det usandsynligt, at den vil fortsætte med samme takt som tidligere. At væksten fortsætter kan tilskrives dels den øgede urbanisering, dels det positive fødselsoverskud. At væksten næppe vil være så høj som tidligere skyldes, at fortætningen nærmer sig et mere naturligt historisk niveau og at boligpriserne har gjort det mere attraktivt for familier at flytte ud samtidig med at omegnskommunerne bygger ud. Samme udvikling gør sig gældende i 28

29 Københavns Kommunes tætte bykvarterer. Endeligt har flyttebalancen i historisk perspektiv gennemgået cyklusser med stigende og faldende tilflytning. Det er samtidig vigtigt at understrege, at befolkningsprognosers skøn generelt bør tolkes med forbehold jo længere ud i fremtiden skønnet går. Dette hænger sammen med, at beregningerne bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de anvendte forudsætninger, viser sig at være korrekte. Det er først og fremmest skønnet for befolkningsudviklingen på kort sigt, der skal være præcist, da prognosens første fire år udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer på de demografifølsomme områder. Der vil være behov for et skarpt fokus på udviklingen, herunder Danmarks Statistiks nye prognose til maj, og den løbende befolkningsudvikling. 29

30 6. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Grundlæggende opbygning af prognosen Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ti år. De historiske år vægter ikke nødvendigvis ligeligt i beregningerne; dette er dog tilfældet i dette års prognose. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 444 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 30

31 Figur 15: Kommunen opdelt på parameterområder Vægtning af år i prognosen Tre parametre har betydning for befolkningstallet fremtidige udvikling: Dødelighed, Fertilitet og Flyttebalance. Dødelighed beskriver hvor hyppigt Frederiksberg borgere dør i forhold til landsgennemsnittet, fertilitet beskriver hvor mange børn der fødes per kvinder i den fødedygtige alder, mens flyttebalance angiver balancen mellem til- og fraflytninger. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. dødelighed, fertilitet og flyttebalance. Fertiliteten og mortaliteten varierer kun lidt mellem årene, mens der kan være store forskelle på flyttebalancen; således var der 2014 for første gang siden 2006 en negativ flyttebalance. Vægtningen af hvilke historiske år indgår i prognosen er den betydende faktor for befolkningsudviklingen. Tabel 17 viser hvordan årene er vægtet; i 2015 prognosen indgår alle år med ligelig vægt. Udover de tre parametre påvirkes prognosen også af forudsætninger, hvilke typer borgere flytter til samt boligbyggeprogrammet. De tre parametre samt boligudbygningen gennemgås nærmere nedenfor. Tabel 17: Vægtning af år i prognosen Skraverede år indgår som historik i prognosen Flyttebalance ("-" betyder netto fraflytning) Fertilitet (antal børn pr kvinder) Mortalitetsniveau (ift. landsgennemsnit) 1,04 0,96 1,01 0,99 0,96 1,09 1,02 1,02 1,04 1,02 1,00 31

32 Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder og for hver enkelte aldersgrupper. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden , som ligger 1,2 pct. over landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, som følger samme profil som Danmarks Statistik. Levealderen for Frederiksbergborgere stiger en lille smule langsommere end på landsplan, men dette har kun marginal betydning i den samlede prognose. Der anvendes de dødelighedsrater som bruges i Danmarks Statistik pba. DREAM-modellen. Disse tager bl.a. hensyn til at der ventes et større fald i dødeligheden blandt de årige end blandt de 90+ årige. Før 2014 anvendtes samme årlige fald i dødeligheden for alle aldersgrupper. Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik pba. DREAM modellen, og forventes at stige i perioden. Der er derudover anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2004 til 2014, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. 1 udtrykker den gennemsnitlige fertilitet, mens 0,89 udtrykker en fertilitet der er 11 pct. lavere. Områdetype Fertilitetsniveau 11 lav andel børn, lav udskiftning lav andel børn, middel udskiftning lav andel børn, høj udskiftning middel andel børn, lav udskiftning middel andel børn, middel udskiftning middel andel børn, høj udskiftning høj andel børn, lav udskiftning høj andel børn, middel udskiftning høj andel børn, høj udskiftning Kollegium Plejeboliger Plejeboliger m. børn* *Denne kategori dækker over handicapboliger og handicapvenlige ældreboliger. Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Fertiliteten på Frederiksberg ligger under gennemsnittet på landsplan, bortset fra i 2014, som det ses af Tabel

33 Tabel 18 Fertilitetskvotient for Frederiksberg og Danmark Frederiksberg Landsplan Flyttebalance Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at fortætningen, som Frederiksberg har oplevet de seneste år er aftagende, og at det knæk der hidtidigt har været forventet fra 2019 nu er indtruffet. Det betyder, at der for hele perioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene jævnfør Tabel 17 ovenfor. Figur 16 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. Figur 16: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner 33