Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksber Kommunes befolkning rg 2012

2 Befolkningsprognose 2012 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode således til 2024 i dette års prognose. Formålet med en langsigtet prognose for Frederiksberg Kommunes befolkning er at skabe et grundlag for den økonomiske såvel som den fysiske planlægning i kommunen. Prognosen anvendes til udarbejdelsen af sektorprognoser på eksempelvis skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør endvidere en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2013 ( ). Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data vedrørende statusbefolkning og bevægelser i fødsler, døde og tilog fraflytning samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. Befolkningsprognosen er et skøn, der bygger på en række konkrete forudsætninger, for hvilke der gælder, at der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I følgende beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter beskrives den forventede udvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en beskrivelse af prognosens forudsætninger, samt en gennemgang af forskellene mellem dette års og sidste års prognose. Endelig følger tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Lokale tendenser skoledistrikterne Sammenligning med prognosen fra 2011 og statustal Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Perspektivering til prognosen Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Resultattabeller

4 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2012 har været en konstant befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forudsættes denne tendens at fortsætte til I løbet af prognoseperioden fra 2012 til 2024 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 11,2 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser for befolkningsudviklingen på Frederiksberg i perioden : Folketallet stiger i hele perioden fra 2012 til I budgetperioden stiger befolkningstallet med i alt personer. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger frem til 2017, hvorefter det falder en smule og ellers ligger stabilt efterfølgende. I budgetperioden stiger antallet af småbørn med 300 personer. I prognoseperioden med 329 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger kraftigt igennem hele prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 773 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger i starten af prognoseperioden, hvorefter det falder for igen at stige i prognosens sidste to år. I budgetperioden stiger antallet af unge med 375 personer. I prognoseperioden falder gruppen samlet med 14 personer. Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i løbet af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet med personer, og samlet i prognoseperioden med personer. 4

5 Antallet af yngre ældre (65-84-årige) er stigende. I budgetperioden stiger antallet af yngre ældre med 846 personer. I prognoseperioden med personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende over hele perioden. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre med 148 personer. I hele prognoseperioden falder de med i alt 146 personer. Den demografiske forsørgerbyrde for Frederiksberg Kommune er stigende. Det vil sige, at andelen i den erhvervsaktive alder er faldende i forhold til de resterende aldersklasser, ligesom det ses i resten af landet. 5

6 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og især dens fordeling på forskellige aldersklasser har en afgørende betydning for kommunens organisering og økonomi. Antallet af indbyggere i de forskellige aldersklasser har for eksempel betydning for behovet for daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også arbejdspladser og boliger. Den 1. januar 2012 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 1,5 pct. eller personer i forhold til 1. januar Der har således været en markant vækst i befolkningen i 5 år i træk, dog er væksten i 2011 for første gang siden 2006 aftagende. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1 Væksten i indbyggerantallet bunder dels i positiv nettotilflytning til kommunen, det vil sige, at der er flere, der flytter til end fra kommunen. Dels et fødselsoverskud, hvilket betyder, at antallet af nyfødte overstiger antallet af dødsfald. Nedenfor vises den historiske udvikling i nøgletallene, som ligger til grund for befolkningsprognosen. 1 Det statustal der anvendes i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. Disse personer indgår ikke i kommunens befolkningsprognose, da de som hovedregel ikke er udgiftsgenererende. 6

7 Tabel 1: : Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Antal levendefødte har i perioden fra 2006 til 2011 holdt sig forholdsvist stabilt omkring fødsler årligt, med en stigende tendens i 2009 og 2010, som dog ikke er gældende for I forhold til landsgennemsnittet er fertiliteten lavere på Frederiksberg, men dette opvejes af, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder 2. Antallet af døde ligger omkring personer årligt. Af tabellen fremgår, at der har været et fødselsoverskud i hele perioden. Af tabellen ses endvidere, at Frederiksberg har oplevet en positiv og stigende nettotilflytning fra I 2011 er flyttebalancen stadig positiv, men der er sket et fald i både antallet af tilflyttere og en stigning i antallet af fraflyttere i forhold til tidligere år. Af Figur 3 ses til- og fraflytning siden 2004 i forhold til den samlede befolkning. Bortset fra i 2010 har tilflytningen forholdsmæssigt været relativ stabil i perioden, mens fraflytning har oplevet større udsving, med fald fra og en stigning fra Ligeledes ses, at 2011-niveauet for både til- og fraflytning i pct. nærmer sig niveauet fra Figur 3 Til- og fraflyttere i pct. af det samlede frederiksbergske indbyggertal fra ,160 0,150 0,140 0,130 0,120 0,110 0, Tilflyttere Fraflyttere Figur 5 viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2006 og De to års overordnede mønstre i nettotilflytning er meget ens for de enkelte 2 Den samlede fertilitetskvotient på Frederiksberg var i 2011 på fødsler pr kvinder. Landsgennemsnittet lå på fødsler pr kvinder. Kilde FOD407. 7

8 aldersgrupper til trods for, at nettotilflytningen nominelt steg fra -26 i 2006 (fraflytning) til 855 i Stigningen i befolkningen fra 2006 til 2011, skyldes en kombination af, at andelen af tilflyttere i forhold til den samlede befolkning er steget samt at fraflytningen er faldet jf. Figur 3 ovenfor. Af nettotilflytning fordelt på de enkelte aldersgrupper er det værd at bemærke, at nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de årige, hvilket indikerer en tendens til, at børnefamilier fortsat, men i mindre grad end tidligere flytter ud af kommunen, idet niveauet eksempelvis er lavere i 2011 end i Nettotilflytningen er særlig markant for de årige, og skyldes primært, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Fra 2006 til 2011 har der især været en stor vækst i antallet af personer i netop denne aldersgruppe. Figur 4: Viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2006 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Figur 5: Viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2011 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning 8

9 Nettotilflytningen skal blandt andet ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2006 til Antallet har været svingende i perioden, og var størst i 2009, hvor der blev opført 345 boliger, hvoraf 175 var kollegie- og ungdomsboliger. I 2011 blev der opført og indflyttet i 83 nye boliger. I gennemsnit flyttede der fra 2006 til 2011 under to personer ind i en nyopført bolig, hvilket skyldes en høj andel af nyopførte kollegieboliger i hele perioden samt opførelsen af nye ældreboliger i 2007 og Tabel 2: Nyopførte boliger og flyttefrekvenser Boligtal Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,93 1,49 1,80 1,65 1,88 1,76 Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger, det vil sige tilflyttere fra andre kommuner end Frederiksberg, har i ligget mellem 57 og 78 pct. Denne var nede på 23 pct. i Den lave andel af eksterne tilflyttere til nye boliger i 2011 skyldes blandt andet, at i opgørelsen af nye boliger indgår opførelsen af nye plejeboliger i forbindelse med gennemførelsen af plejehjemsmoderniseringerne 3. Holdes de nye plejeboliger ude af opgørelsen, er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger 37 pct. i Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Derved er husstandsstørrelsen stigende pr. bolig. Tabel 3: Fortætning Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille* * negativ værdi udtrykker udtyndning 3 I 2011 drejede det sig om 55 nye plejeboliger i Nimbusparken. Tilflytningen til disse består af borgere som tidligere boede på Kredsens Hus, da Nimbus benyttes som buffer i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen. 9

10 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Figur 6 viser befolkningssammensætningen på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-3-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 4-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen år ligger under landsgennemsnittet. For aldersgruppen fra 67 år og frem, er alderssammensætningen tilnærmelsesvis ens for Frederiksberg kommune og hele landet, dog med en mindre overrepræsentation af de helt ældre (85 år+) på Frederiksberg. Figur 6 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2011 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0, Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 samt egne data Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra 2008 og frem til Af tabellen fremgår, at det hovedsageligt er i de yngre befolkningsgrupper, at der har været den største procentmæssige udvikling set over hele perioden. De 0-2-årige, 3-5-årige og de årige er steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som de eneste oplevet et fald henover hele perioden. Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år , fordelt på udvalgte aldersgrupper Ændring i pct. Alder år ,3 14,2 3-5 år ,0 18, år ,7 9, år ,2 22, år ,8 3, år ,5 11,8 85+ år ,7-7,4 I alt ,5 7,4 10

11 Ser man på den samlede befolkningsudvikling er folketallet steget med personer fra 2011 til 2012, svarende til en stigning på 1,5 pct. Når der ses på de yngste aldersgrupper, ses fra 2011 til 2012 for de 0-2-årige et fald på 0,3 pct. svarende til 12 personer. Dette er en markant ændring i forhold til udviklingen set for aldersgruppen fra , hvor der har været store årlige stigninger. For de 3-5-årige ses fra en stigning på i alt 6,0 pct. svarende til 194 personer, hvilket nominelt er den største stigning i perioden 2008 til 2011 Antallet af 6-16-årige er fra 2011 til 2012 steget med 1,7 pct., mens antallet af årige er steget med 2,2 pct. svarende til henholdsvis 145 og 238 personer. Den største aldersgruppe, de årige, er fra 2011 til 2012 steget med 0,8 pct. svarende til en stigning på 457 personer. De ældre aldersgrupper, dvs. de og 85+-årige, er henholdsvis steget med 3,5 pct. og faldet med 1,7 pct., svarende til 460 personer og -45 personer. Samlet set udviser alle aldersgrupperne med undtagelse af de 0-2-årige samme udviklingstendenser, som de har gjort i de seneste 4-5 år. 11

12 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2012 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Befolkningsprognosen løber fra 2013 og frem til 2024, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er gældende pr. 1. januar de respektive år. Der tages udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. I prognosen er det antaget, at den høje fortætning kommunen har oplevet de seneste år vil fortsætte frem til og med udgangen af 2016, for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et seksårigt gennemsnit baseret på opgørelser for Frederiksberg, mens der vedrørende dødelighed bruges landsværdier beregnet af Danmarks Statistik, dog korrigeret for middellevealderen på Frederiksberg de seneste otte år 4. På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i forhold til boligmassen, forstået på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i de fleste andre kommuner. At der i de seneste år er set en fortætning i befolkningen på Frederiksberg er altså en afvigelse fra normalen. Baggrunden for forudsætningen om fortsat fortætning i prognoseperioden bunder blandt andet i antagelsen om en fortsat metropolisering, hvor en større andel af befolkningen vælger at bosætte sig i byerne. Derudover er der mange store lejligheder på Frederiksberg og et højt gennemsnitligt antal m2 per person sammenholdt med resten af landet, hvilket muliggør, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg indenfor de eksisterende fysiske rammer. Endelig antages det, at den økonomiske krise fortsat vil påvirke boligmarkedet i hvert fald i prognosens første 4 år, og dermed understøtte de seneste års udvikling i flyttemønstrene. Nedenstående Figur 7 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år Der er en forventning om stigende befolkningstal i hele perioden. Fra 2011 til 2012 steg befolkningen med 1,5 pct. Fra 2012 til 2016 forudsættes en gennemsnitlig årlig stigning på 1,4 pct., som dækker over forskellige stigningstakster i de enkelte år. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning, hvor den største udbygning sker i 2014 og får effekt i I perioden fra 2017 til 2024 er den gennemsnitlige årlige vækst på 0,5 pct. Det samlede befolkningstal forudsættes at være personer højere i 2024 end i 2012, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 11,2 pct. 4 Middellevealderen baseres på det bredest mulige datagrundlag, dvs. alle tilgængelige data, hvilket er 8 år. Til perspektivering heraf kan oplyses, at København benytter et fireårigt gennemsnit, mens Danmarks Statistik baserer deres dødelighed på de seneste 30 år. For fødsler gælder principielt det samme, dog er her valgt 6 årig historik, da 2005 (år -7) var ekstraordinært mht. fødsler, hvorfor dette år ikke bør indgå i beregningsforudsætningerne. Hvis der fx var anvendt 6-årigt gennemsnit for dødelighed ville prognosen afvige med 10 personer (i alt) i

13 Figur 7: Befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune, Frederiksberg Kommunes nye prognose forventer som nævnt en befolkningstilvækst på 11,2 pct., hvilket i sig selv er en betragtelig stigning, men også set i sammenhænge med Danmarks Statistiks forventninger til befolkningstilvæksten på landsplan 5 på 4 pct. Sammenlignes der med de fire mest befolkningsrige kommuner, fremgår det af Tabel 5, at der er en generel tendens til højere befolkningstilvækst i byerne. Tabel 5: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar Ændring i pct København ,7 Odense ,4 Århus ,4 Ålborg ,2 Hele landet ,0 Kilde: Danmarks Statistik FRDK111, og FOLK1 Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår, at: Antallet af fødsler ventes at stige gennem prognoseperioden på grund af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, idet fertilitetsfrekvensen er fast i prognosen. Antallet af døde ventes at falde i det meste af perioden. Dette skyldes færre ældre indbyggere samt en forventning om stigende levealder. Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes et stigende fødselsoverskud fra ca. 600 til næsten 900 personer. 5 Danmarks statistisk forventer i sin prognose fra maj 2011 en stigning på 9,9 pct. for Frederiksberg fra

14 I hele budgetperioden forudsættes en positiv flyttebalance i kommunen, som forudsættes at toppe i 2014 med 881 personer. Det ventes, at der fra 2017 vil være flere fraflyttere end tilflyttere til kommunen. Der ventes således en årlig nettofraflytning fra kommunen på ca. 310 personer fra Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger ventes at ligge omkring 60 pct. En lavere andel af eksterne tilflyttere i 2012 skyldes, at en større andel af nybyggeriet er ældreboliger. Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling, således at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Fra 2017 forudsættes fortætningen at aftage væsentligt. Tabel 6: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året, hvor figur 7. viser primo befolkningstallet pr. 1. januar Antal boliger Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,76 1,73 1,46 1,75 2,02 2,02 2,02 2,02 Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille

15 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den forudsatte befolkningsstigning på personer svarende til en stigning på 11,2 pct. frem til 2024, er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 8 og Tabel 7. Figur 8 Befolkningspyramider 2012 og 2024, antal* personer fordelt på mænd og kvinder 90+ år år år år år år år år år år år år år år år år år 6 10 år år Mænd Kvinder Mænd Kvinder *Uanset fortegn er der tale om antal personer viser befolkningen for udvalgte aldersgrupper på Frederiksberg i 2012 og skøn for 2016 og Heraf fremgår at: Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt igennem hele perioden fra 2012 til Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes ligeledes at stige igennem hele perioden fra 2012 til Stigningen er størst i de første år. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet at være den aldersgrupper, som vil stige mest i perioden fra 2012 til 2024, samt i prognoseperioden. Antallet af unge (17-24 år) ventes samlet at falde marginalt i perioden fra 2012 til Dog fordelt med en stigning i starten af perioden, som vendes til et fald fra 2017 og en mindre stigning igen fra Antallet af årige forudsættes at stige jævnt i perioden fra 2012 til Antallet af årige forudsættes at stige gennem hele perioden fra 2012 til 2024, dog mest i den sidste del af prognoseperioden. Antallet af årige ventes samlet at stige over hele perioden. I de første år forudsættes et større fald, som vendes til en positiv udvikling fra Antallet af årige ventes at stige i hele perioden. 15

16 Antallet af 85+-årige ventes at være den eneste aldersgruppe, der falder igennem hele perioden. Forholdet mellem erhvervsaktive og resterende aldersklasser har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbyrden. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk. Det bør bemærkes, at der i ovenstående er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men eksempelvis også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i den erhvervsaktive aldersklasse i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 7: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,50 0,50 0,51 0,51 0,51 0,52 0,53 Ældrebrøk 0,24 0,24 0,25 0,25 0,25 0,25 0,26 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,64 0,65 0,65 0,65 0,66 0,68 0,70 Ældrebrøk 0,28 0,29 0,30 0,31 0,31 0,33 0,36 Både på Frederiksberg og i hele Danmark stiger forsørgerbrøken igennem prognoseperioden, hvilket alt andet lige indikerer et øget udgifts- og finansieringspres. Det skal dog fremhæves, at forsørgerbrøken for Frederiksberg i hele perioden ligger under niveauet på landsplan. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes især for hele landet, hvor de ældre udgør en stigende andel af de, der skal forsørges. Således stiger andelen af ældre fra at udgøre ca. 45 pct. af de, der skal forsørges, til at udgøre 51 pct.. På Frederiksberg udgør de ældre ca. 48 pct. af de, der skal forsørges gennem hele perioden. Sammensætningen, og forskydningen, har betydning for de økonomiske konsekvenser af forsørgerbrøken, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end de offentlige omkostninger pr. barn. 16

17 Forskellene mellem, og ændringerne af, forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan bliver tydeligere, når den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2024 sammenlignes, jf. nedenstående figur 9. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 9: Befolkningens aldersfordeling i procent i 2012 og 2024 Frederiksberg og hele landet 70,0 70,0 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0, , Hele landet 2012 Frederiksberg 2012 Hele landet 2024 Frederiksberg

18 Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt distriktsgrænser besluttet af kommunalbestyrelsen i november Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med indbyggere. Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn. Tabel 8: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. Lindevangskolen , ,0 heraf 6-16 år , ,3 Ny Hollænderskolen , ,9 heraf 6-16 år , ,2 Skolen på Duevej , ,2 heraf 6-16 år , ,0 Skolen på la Cours Vej , ,5 heraf 6-16 år , ,9 Skolen på Nyelandsvej , ,9 18

19 Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. heraf 6-16 år , ,8 Skolen ved Bulowsvej , ,2 heraf 6-16 år , ,3 Skolen ved Søerne , ,7 heraf 6-16 år , ,1 Søndermarksskolen , ,1 heraf 6-16 år , ,2 Frederiksberg Ny Skole , ,2 heraf 6-16 år , ,8 Ukendte adresser , ,1 I alt , ,2 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2012 til 2024 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Lindevangsskolen oplever den største befolkningsvækst med personer, mens distriktet for Søndermarksskolen oplever den største procentmæssige udvikling med en stigning på 12,1 pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Figur 10: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år

20 Sammenligning med prognosen fra 2011 og statustal I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2012, herefter kaldet statustal, med skønnet for befolkningens størrelse i 2012, som det var forventet i prognose Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2011 med den nye befolkningsprognose. I 2011 prognosen var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012 på samlet personer, svarende til 1,4 pct. Den reelle stigning var på personer, svarende til 1,5 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 80 personer mere end forudsagt, hvilket historisk er en lav afvigelse. Dette dækker dog over forskellige afvigelser på de enkelte aldersgrupper jf. Tabel 9. Tabel 9: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2011 (statustal) 1. januar 2012 (statustal) 1. januar 2012 (FK prognose 2011) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år år år år år år år år år I alt De for budgettet væsentligste forskelle mellem det prognosticerede og statustallene for 2012 findes blandt andet i grupperne af 0-2 og 3-5-årige, 6-16-årige og de ældre borgere over 65 år. Fejlskøn kan give knaphed i budgetter og kapacitet, idet disse er bundet op på den forventede udvikling i demografien. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2011 prognosen 6 personer for højt, og har således ramt næsten rigtigt for denne aldersgruppe. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen overvurderet med 77 personer, som alt andet lige vil betyde et mindre pres på kapaciteten på skoleområdet end forventet i 2011 prognosen. Den største afvigelse ses for aldersgruppen år, hvor prognosen har undervurderet med 274 personer. Denne grupper består i høj grad af studerende og kan være svær at forudsige fra år til år. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2011 prognosen har skønnet 27 personer for lavt for aldersgrupperne over 64 år. Dette dækker dog over modsatrettede effekter, da de mere udgiftstunge 85+ årige blev undervurderet med 55. En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2011 prognosen og den nye prognose. Af Figur 11 ses dette års prognose, Frederiksberg Kommunes prognose fra 2011 samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj Det højere statustal for 1. januar 2012 betyder en opjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose. Derudover ses, at knækket i prognosen er forskudt et år ekstra i forhold til 2011 prognosen, svarende til den nye budgetperiode. Dette er primært gjort for at tage hensyn til, at prognosen fremskriver befolkningstallet pr. 1. januar, mens budgetterne er lagt på baggrund af udviklingen i befolkningen hen over året. Dette betyder, at hvis knækket ligger pr. 1. januar i det sidste budgetoverslagsår, vil den lavere befolkningsvækst indgå allerede i løbet af For ikke at 20

21 undervurdere befolkningsstigningen i det sidste prognose år, er knækket derfor lagt efter 1. januar Figur 11: Sammenligning af prognoser Prognose 2012 Prognose 2011 DST befolkningsprognose Nedenstående tabel viser forskellen på Frederiksberg Kommunes prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Da knækket som beskrevet ovenfor i 2012 prognosen ligger to år senere end i 2011 prognosen er afvigelserne imellem de to prognoser størst fra 2016 og frem. De største ændringer ses for aldersgrupperne år og år, og skyldes primært ændrede flyttemønstre i disse aldersgrupper sammenlignet med tidligere. For børnene mellem 0-5 år betyder en forskydning imellem aldersgrupperne samlet set, at de to prognoser er næsten ens. For aldersgruppen 6-16-årige er 2012 prognosens skøn næsten 100 børn lavere i end 2011 prognosens skøn, hvorefter forskellen mindskes og fra 2018 forventes flere i aldersgruppen i 2012 prognosen. For de 85+ årige ses en højere forventning på ca. 50 personer pr. år i 2012 prognosen i hele budgetperioden. I de sidste prognoseår er 2012 prognosen konsekvent højere for alle aldersgrupper undtagen de årige. Tabel 10: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2012 og 2011 (2012 minus 2011) på udvalgte aldersgrupper årige årige årige årige årige årige årige

22 årige årige I alt Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Nedenstående tabel viser forskellen mellem statustallet, og den forventning som Danmarks Statistik(DST) havde til udviklingen i befolkningsantallet på Frederiksberg. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er større end Frederiksberg Kommunes, idet det betød en undervurdering på 459 personer. Tabel 11: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2011 (statustal) 1. januar 2012 (statustal) 1. januar 2012 (DST prognose Forskel (+ = overvurdering) sommer 2011) 0-2 år år år år år år år år år I alt Nedenstående figur viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune og Danmarks Statistik i samme periode. Når der tages højde for at grupperne ikke indeholder lige mange årgange, har der været størst problemer med at forudsige de årige for både FK og DST, dog med hver sit fortegn. DST har ligeledes ramt væsentligt ved siden af for gruppen årige. Figur 12: Henholdsvis faktisk og forventet stigning fra 1. jan til 1. jan år 3 5 år 6 16 år år år år år år 85+ år Faktisk stigning Forventet stigning, FK Forventet stigning, DST

23 Perspektivering til prognosen Prognosen fra 2011 ramte som nævnt meget præcist i forhold til statustallet for På baggrund af det gode resultat samt det faktum, at der siden sidste års prognoses tilblivelse ikke er sket noget, som umiddelbart kan argumentere imod, er forudsætningerne i dette år prognose de samme som i 2011 prognosen 6. For at underbygge og perspektivere dette valg, er nedenfor vist resultatet ved valg af to andre sæt parameterforudsætninger til prognosen. Det største usikkerhedsmoment for prognosen er fortsat, hvilken udvikling flytteparametrene vil have i de kommende år. Efter flere år med opadgående tendenser, synes dette mønster brudt i 2011, men det er endnu for tidligt at sige, om det er en tilfældighed eller udtryk for en normalisering af flyttemønstrene til tidligere års forhold. De to alternative scenarier indeholder derfor ændringer i flytteparametrene i forhold til dette års prognose, og kun efter budgetoverslagsårene. Figur 13: Alternative scenarier samt 2012 prognosen prognosen Rød Lilla I det røde scenarie er flyttemønstrene i alle år baseret på historiske data fra de seneste fem år, hvor fortætningen har været historisk høj i kommunen. Vægtning af flytninger vægt I dette scenarie vil der i 2024 være ca personer på Frederiksberg. I det lilla scenarie er flyttemønstrene i budgetperioden baseret på historiske data fra de seneste fem år, hvorefter det udfases, idet der fra 2017 anvendes et 8-årigt vægtet gennemsnit af flyttemønstrene, hvor de seneste fem år kun vægtes tre fjerdedel så meget som de første år. 6 Dog benyttes i 2012 prognosen også historikken for

24 Vægtning af flytninger vægt vægt ,75 0,75 0,75 0,75 0,75 I dette scenarie vil der i 2024 være ca personer på Frederiksberg. Til sammenligning anvendes i årets befolkningsprognose (den grønne) de seneste fem års flyttemønstre i budgetperioden, mens der fra 2017 anvendes et 8-årigt vægtet gennemsnit af flyttemønstrene, hvor de seneste fem år kun vægtes halvt så meget som de første år. Vægtning af flytninger vægt vægt ,5 0,5 0,5 0,5 0,5 I årets befolkningsprognose forudsættes ca personer på Frederiksberg i Prognosen er i budgetperioden sammenfaldende med de to alternative scenarier. Nedenfor vises udviklingen for udvalgte aldersgrupper i de to alternative scenarier samt det valgte scenarie for dette års befolkningsprognose fra Tabel 12: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2017 og 2024; der vises forskellen i personer og udviklingen i pct. Alder Scenarie Forskel Udvikling Prognose ,8 Lilla ,1 Rød ,7 3-5 Prognose ,6 Lilla ,1 Rød , Prognose ,2 Lilla ,6 Rød , Prognose ,7 Lilla ,2 Rød , Prognose ,0 Lilla ,3 Rød , Prognose ,8 Lilla ,5 Rød , Prognose ,3 Lilla ,5 Rød ,5 85+ Prognose ,5 Lilla ,5 Rød ,2 I alt Prognose ,6 Lilla ,7 Rød ,7 24

25 Fra tabellen og figuren kan det udledes, at valget af andre vægtninger af flytteparametrene end de i prognosen valgte, vil betyde en højere forventning til det samlede befolkningstal i kommunen samt en forskydning i forhold til aldersgruppernes størrelse. Mulighederne for fortætning For både de alternative scenarier samt prognosen gælder, at der forventes en stigning i kommunens befolkningstal i perioden, skabt på baggrund af en nettotilflytning. Frederiksberg Kommune har et komprimeret geografisk areal og muligheden for en stor udbygning af boligmassen er ikke realistisk 7. Dette betyder, at befolkningstilvæksten alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Af Figur 14 og Figur 15 ses antallet af kvadratmetre pr. borger i lejligheder, samt udviklingen i beboersammensætning i kommunens lejligheder over 120 kvm. i perioden 2007 til Figur 14 Antal m2 per personer i lejligheder ,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 38, Frederiksberg Hele landet København Grundet ændret opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik kan tallene for 2011 ikke sammenlignes direkte med tallene fra tidligere år. Antallet af kvm. pr. person på Frederiksberg ligger i 2011 stadig forholdsvis over både København og landsgennemsnittet. Af figur 11 ses, at antallet af kvadratmeter pr. person boende i lejligheder på Frederiksberg har været faldende de senere år, men ligger samtidig over Københavns og landsgennemsnittet i alle år. Dette er med til at underbygge tesen om fortætningspotentialet, som er indarbejdet i prognosen. Det samme gør Figur 15, hvor det ses, at andelen af enlige i lejligheder på mere end 120 kvm. er væsentlig højere end landsgennemsnittet, og selvom andelen af enlige i de store lejligheder har været faldende i de senere år, ser det stadig ud til, at der er et fortætningspotentiale i kommunens store lejligheder. 7 Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 25

26 Figur 15 Andel Husstande fordelt på størrelse i lejligheder >120 m2 (store lejligheder) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Frederiksberg København Hele landet Andel husstande fordelt på størrelse, lejligheder>120 m2 8 personer 7 personer 6 personer 5 personer 4 personer 3 personer 2 personer 1 person I det røde scenario, som kan ses som maksimumscenario, ses hvad resultatet vil være, hvis flyttemønstrene og den kraftige fortætning, set igennem de seneste år, fortsætter i hele prognoseperioden. Udviklingen vurderes dog ikke som realistisk. Det røde scenario ville betyde en årlig mer-fortætning på over 900 personer fra 2017 og frem i forhold til befolkningsprognosen. Da fortætningen forventes at skulle ske i den eksisterende boligmasse, som nævnt ovenfor, ville det eksempelvis betyde, at af de i personers husstande, skulle dette antal reduceredes med over husstande, svarende til 26 pct. over hele perioden, hvis hele fortætningen skulle ske i 1-personers husstande. Dette anses ikke for at være realistisk. De seneste års fortætning har til sammenligning kun betydet en årlig reduktion på under 0,5 pct. i antallet af 1-personers husstande. Det lilla scenario minder i høj grad om Københavns Kommunes forventning til befolkningsudviklingen i de kommende år. København forventer ligesom Frederiksberg en kraftigere stigning i prognosens første fem år, hvorefter der stadig forventes vækst, men i mindre grad. Grunden til dette scenario ikke anbefales, skal ses i sammenhæng med den store forskel i Frederiksbergs Kommunes mulighed for at bygge nye boliger i forhold til København. København Kommune har større mulighed for udbygning udover den eksisterende boligmasse end Frederiksberg Kommune prognosen er derfor skabt i lyset af disse overvejelser, og parametrene bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Det vanskelige er derfor at forudsige og vurdere, hvor mange af den seneste tids hændelser som er udtryk for en vedvarende trend, og hvor meget der skyldes et enkelt års tilfældigheder. Prognosen kan således kun give et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de forudsætninger, som er anvendt, viser sig at være korrekte. 26

27 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste otte år samt folketallet pr. 1. januar De historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 410 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 27

28 Figur 16: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes for både mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder baseret på tal for perioden 2000 til Der korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden , som ligger 4 pct. over landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, således at der er en årlig reduktion i dødeligheden på hhv. 1,8 pct. for mænd og 1,6 pct. for kvinder. 28

29 Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2007 til 2011, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 0,93 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,82 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,12 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 1,01 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 1,00 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,11 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,20 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,15 80 = Kollegieboliger 0,03 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 8 1,34 Værdier over en betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end i kommunen i gennemsnit. Tilflytning til nye boliger Til beregning af den historiske tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at alene nyopførte boliger som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 9 : Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,02 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. 8 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet heller ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 9 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til parcel- og rækkehuse ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg. 29

30 Figur 17: Tilflytningsprofiler for boligtyperne der indgår i prognosen 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Ligeledes er denne andel sat til 90 pct. for kollegier, da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner, der flytter ind i kollegierne. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2017 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage, med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning som gennemsnit af årene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011, mens der for årene 2017 og frem er anvendt et otteårigt gennemsnit, hvor de høje flyttefrekvenser for alene vægter med en halv, mens de resterende år vægter med 1, jævnfør Tabel

31 Tabel 13: Flyttebalance og vægtninger Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Vægt Vægt ,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Det betyder, at der i perioden er en positiv årlig flyttebalance på mellem ca. 650 og 880, mens den fra 2017 bliver negativ omkring Nedenstående figur viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning til Frederiksberg. Figur 18: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner 31