Næstved Kommune Vandhandleplan. Første vandplanperiode

Transkript

1 Næstved Kommune Vandhandleplan Første vandplanperiode

2 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet: Forår 2015 Af: Næstved Kommune Forsidefoto: Tidligere rørlagt strækning af Fladsåen genåbnet vinteren 2010/2011. Næstved Kommune Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside

3 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold Detailkort Resumé af vandplanernes indsatsprogrammer i relation til Næstved Kommune Virkemidler Indledning Strategisk miljøvurdering Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Vandplaner Kommunale vandhandleplaner Målsætning Virkemidler Tidsplan Vandløb Vandplanens virkemidler for vandløb Prioritering af indsatsen Genåbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Restaurering af vandløb Realisering af projekterne Lovgivning og administration Søer Vandplanens virkemidler for søer Snesere Sø Lovgivning og administration Vådområder Prioritering af indsats Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Finansiering og realisering af vådområder Spildevand Spildevandsplan Vandplanens virkemidler for spildevand

4 8.3 Prioritering af indsatser Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevandsrensning fra ukloakerede ejendomme Grundvand Grundvandets tilstand Vandplanens virkemidler for grundvand Prioritering af indsatser Vandindvinding Indsatsplaner Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Risikostyringsplaner Badevandsprofiler Regionplan Husdyrgodkendelser Miljøfremmede stoffer Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan

5 1 Planens indhold Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Næstved Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Næstved Kommune er omfattet af to vandplaner. Størstedelen af kommunen er beliggende i hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet, mens en mindre del af den østlige del af kommunen er beliggende i hovedvandoplandet 2.6 Østersøen. Grænsen mellem de to vandoplande går stort set langs med sydmotorvejen. Vandplanerne sætter krav om opnåelse af miljømål inden 2015, og vandhandleplanen beskriver hvordan Næstved kommer frem til målene. Der beskrives indsatser på spildevand, vandløb og søer. Det skal bemærkes at endelig realisering og tidspunkt for indsatserne i handleplanen, bortset fra spildevandsindsatser, er betinget af statsligt tilsagn om finansiering. 1.1 Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 5

6 2 Resumé af vandplanernes indsatsprogrammer i relation til Næstved Kommune Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Der er i alt 23 vandområder i Danmark, og Næstved Kommune er omfattet af område nr. 2.5 Smålandsfarvandet og nr. 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder. Vandplanerne kan læses her: Smålandsfarvandet: Østersøen: Med vandplanerne planlægges der indsats for reduktion af ca tons kvælstof. 2.1 Virkemidler Vandplanerne gør brug af en række forskellige virkemidler for at nå målene. Der er dels en række generelle tiltag og nogle meget konkrete tiltag. De generelle tiltag varetages af staten mens de konkrete tiltag varetages af kommunerne. De generelle virkemidler i vandplanerne er: krav om efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret ændringer af normsystemet indførelse af randzoner langs vandløb og søer De konkrete virkemidler er: Fjernelse af næringsstoffer Etablering af P- og N-vådområder Grundvand Flytning af Kildepladser Kompenserende udpumpning Vandløb Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærringer Restaurering af vandløb Søer Sørestaurering Spildevand Forbedret spildevandsrensning på den spredte bebyggelse 6

7 Renseanlæg Regnbetingede udløb I nedenstående Tabel 1 ses indsatskravene i de to vandplaner samt hvor meget af dette, der ligger i Næstved Kommune. Tabel 1. Indsatskrav i de to vandplaner 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt hvilken andel, der ligger i Næstved Kommune. Smålandsfarvandet Indsatser i 1. vandplanperiode Østersøen Næstved Kommune Fjernelse af næringsstoffer Vådområder til P-fjernelse 317 ha 0 ha Ca.94 ha Vådområder til N-fjernelse 1202 ha 193 ha Ca. 200 ha Vandindvinding Flytning af kildepladser Kompenserende udpumpning 0 m 3 udskudt 0 m 3 udskudt 0 anlæg 0 anlæg Alle indsatser er udskudt til 2. planperiode Vandløb Fjernelse af spærringer 13 stk. 9 stk. 6 stk. Vandløbsrestaurering 8 km 4 km Genåbning af rørlagte vandløb 12 km 6 km Sørestaurering Ca. 1,5 km på 5 strækninger Ca. 6 km på 24 strækninger i 15 vandløb Snesere sø Spildevand Renseanlæg forbedret rensning Forbedret spildevandsrensning i det åbne land baseline indsats og supplerende indsats Regnbetingede udløb 3 stk. 10 stk. 0 BL: Suppl: 0 BL: Suppl: 0 7 udløb 1 udløb 1 udløb BL: 3300 Suppl: 0 Indsatskrav i 1. planperiode:

8 3 Indledning I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Næstved Kommunes geografiske område. Næstved Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1:Kort over Næstved Kommune og de to vandoplande Smålandsfarvandet og Østersøen. Vandplanerne Smålandsfarvandet og Østersøen dækker det sydlige Sjælland, Lolland, Falster og Møn, og omfatter kommunerne Næstved, Slagelse, Ringsted, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Disse 8 kommuner har, via vandoplandsstyregrupperne, et velfungerende samarbejde omkring både vandhandleplaner og etablering af vådområder. Dette samarbejde vil fortsætte omkring realisering af handleplanens indsatser hvor disse går på tværs af kommunegrænser. For Næstved Kommune vil det, i 1. planperiode, særligt dreje sig om samarbejde med Faxe og Sorø og Ringsted Kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunal-bestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 8

9 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. 3.1 Strategisk miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne vandhandleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939, 2013). 3.2 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. 9

10 Næstved Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Allerede i planlægningsfasen, foråret 2012 har lodsejere, der formodes at blive berørt at planen, haft mulighed for at komme i dialog med kommunen. Onsdag d. 9. maj og torsdag d. 10. maj afholdt kommunen to Åbent hus arrangementer om vandløbsindsatserne. 70 lodsejere mødte op og fik information om planens præmisser og de muligheder og begrænsninger der er. Handleplanens indsatser/prioriteringskriterier har været diskuteret med Naturrådet på møder d. 22. februar 2012 og d. 30. maj Der har derudover været møder med den politiske følgegruppe til VOS og landbruget d. 3. februar 2012 og med VOS og de grønne råd d. 23. marts Det første forslag til Næstved Kommunes vandhandleplan var i offentlig høring fra d. 27. juni 2012 til d. 1. oktober Der indkom i alt 28 høringssvar til handleplanen. I december 2012 blev vandplanen underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet. Vandplanen blev herefter opdateret af Naturstyrelsen, og sendt ud i en ny høring. Den endelige udgave af vandplanen forelå i oktober Vi har den 24. marts 2015 holdt møde med det lokale vandråd om indsatserne i denne og næste vandplanperiode. Dette forslag til Næstved Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknisk Udvalg den 13. april Udvalgets udkast til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring fra d. 15. april 2015 til d. 19. juni Bemærkninger og indsigelser kan indtil den 19. juni 2015 fremsendes til Center for Miljø og Natur Team Vand Rådmandshaven Næstved Att. Anja Rasmussen Eller via mail til vandloeb@naestved.dk Når 10

11 4 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EUlandene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. 4.1 Vandplaner For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 4.2 Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 11

12 4.3 Målsætning Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Tabel 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Naturlige vandområder Høj økologisk tilstand Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. Tabel 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. Tabel 3. Tabel 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Miljømål Mål for Vandløb Økologisk tilstand Faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderin

13 gen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5% og 10-25% af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige tilstand. 4.4 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 4.5 Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4- årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 13

14 5 Vandløb I statens vandplaner er der fastsat mål for km vandløb, og indsatsen omfatter op til 600 km vandløb, hvor der skal foretages en konkret indsats, f.eks. genåbning af rørlagt strækning. I Næstved Kommune er der målsat 341 km vandløb og der skal laves indsats på 7,5 km vandløb. Miljømålene for vandløbene er god tilstand, svarende minimum til en faunaklasse 5 for vandløb med normal bund. Af de målsatte vandløb i Næstved Kommune opfylder 1/4 målsætningen, omkring halvdelen ligger en faunaklasse under målsætningen, dvs. tilstanden er moderat. Lidt under 1/10 ligger 2 eller flere faunaklasser under, dvs. har en tilstand der er ringe eller dårlig. Ca. 1/5 har ukendt økologisk tilstand. Et kort der viser tilstanden i vandløbene i Næstved Kommune kan ses her: Figur 3: Kort over vandløb og deres nuværende tilstand. Det er meget få vandløbsstrækninger, der er indsats på i 1. vandplanperiode. Langt de fleste vandløb har fået fristforlængelse til 2. planperiode. En del af dem fordi de afventer en spildevandsindsats, andre pga. omkostningerne. 5.1 Vandplanens virkemidler for vandløb Genåbning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering 14

15 5.2 Prioritering af indsatsen På grund af vandplanens lange tilblivelse skal alle projekter udføres i løbet af Det giver derfor ikke mening at tale om en særlig prioritering af disse da vi allerede er et stykke inde i Mange af projekterne er imidlertid igangsat inden vandplanens vedtagelse, og for disse projekter er der sket en prioritering af indsatsen. Næstved Kommune har valgt dels at prioritere de enkelte virkemidler mellem hinanden, og dels at prioritere indenfor virkemidlerne efter en række kategorier. Projekter der opfylder flest kriterier er blevet iværksat først. Af bilag 1 fremgår de enkelte strækninger på lister og kort. Prioriteringen af de enkelte virkemidler for vandløb er sket således: 1. Genåbning af rørlagte strækninger a. Rørlagte strækninger der ligger nederst i et vandløbssystem genåbnes først 2. Fjernelse af spærringer a. I vandløb med indsats på flere spærringer fjernes først dem nederst i systemet 3. Restaurering af vandløb Prioriteringskriterier indenfor virkemidler: 1. Omkostningseffektivitet a. Strækninger hvor målopfyldelse kan ske med en begrænset indsats 2. Fremkommelighed a. Strækninger med offentlige lodsejere, få lodsejere eller hvor lodsejerne b. har vist interesse for projekter 3. Højt målsatte vandløb med stort naturindhold 4. Synergi med spildevandsplanen a. Hvor det er muligt planlægges indsatsen i handleplanen samtidig med en indsats efter spildevandsplanen Figur 4: Kort over indsatser i Næstved Kommune i 1. planperiode. Lyserød er genåbning, mørkebrun er restaurering og rød er spærringer. 15

16 5.2.1 Genåbning af rørlagte strækninger Der skal genåbnes i alt ca. 6 km, fordelt på 24 strækninger i 15 vandløb. Af disse er 4 strækninger allerede åbnet. Vandløbene er listet i nedenstående Tabel. Indsatsen gennemføres med henblik på at opnå god økologisk tilstand i 2015 i de i dag rørlagte vandløb og opstrøms beliggende strækninger. De rørlagte vandløb genåbnes for at sikre kontinuitet og øge mulighederne for en større biologisk mangfoldighed i vandløbene. I forbindelse med en genåbning skal det sikres at der bliver tilstrækkeligt varierede fysiske forhold. Derfor indgår der normalt også en udlægning af sten og eller grus og i nogle tilfælde også en genslyngning. Tabel 4. Liste over vandløb hvor der skal genåbnes rørlagte strækninger i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Vandløbsnavn Årstal Status Mølle Å 2015 Er åbnet Søndermosebækken 2015 Ansøgt om, at det udgår Dolberbæk 2015 Forundersøges 2015 Enghave 2015 Forundersøgt 2014 Skårebæk 2015 Forundersøgt 2014 Fiskebæk 2015 Forundersøgt 2014 Afløb fra Vasegrøft / t.t. Skåremosegrøft 2015 Forundersøgt 2014 Tilløb til Jernbanegrøften Kyllebæk 2015 Forundersøges 2015 Skiddenrenden 2015 Forundersøges 2015 Afløb fra Tvede Vænge Skov tilløb til Nedre Forundersøges 2015 Suså 2015 Tilløb til Gødstrup Landbæk 2015 Forundersøges 2015 Vildtbanegrøften 2015 Forundersøges 2015 Tilløb til Tystrup sø ved Lindekrogvej 2015 Forundersøges 2015 Tilløb til Tystrup sø Ved Tystrupvej 2015 Forundersøges 2015 Åsidebæk opstrøms 2015 delvist åbnet Fjernelse af spærringer Der skal fjernes i alt 6 spærringer i 4 vandløb, heraf er de 3 fjernet (se Tabel ). Virkemidlet benyttes til at sikre kontinuitet i vandløb der skal opfylde sin målsætning. Spærringer kan have meget forskellig udformning, men har det til fælles at de hindrer eller vanskeliggør spredning af fisk og smådyr i vandløbene. En fjernelse af en spærring kan bestå i at fjerne opstemningen eller i at lave en faunapassage forbi spærringen. Det vil afhænge af de konkrete forhold hvad der vælges. I forbindelse med fjernelse af en spærring vil det ofte være nødvendigt med en genslyngning af vandløbet. Tabel 5. Liste over vandløb hvor der skal fjernes en spærring i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Vandløbsnavn Årstal Status Tilløb til Fladsåen spærringer er fjernet Mølle Å spærringer er fjernet Valmosegrøften 2015 Forundersøges 2015 Mølle Å 2015 Forundersøges 2015 Enghave vandløb 2015 Forundersøgt

17 5.2.3 Restaurering af vandløb Der skal restaureres 5 strækninger i 3 vandløb, i alt 1,5 km. Virkemidlet benyttes i vandløb der har ringe fysisk tilstand. I vandplansammenhæng forstås restaurering som udlægning af grus eller sten for at skabe fysisk variation. En egentlig genslyngning vil kun i sjældne tilfælde komme på tale. De berørte vandløb er listet i Tabel nedenfor. Tabel 6. Liste over vandløb hvor der skal restaureres en/flere strækninger i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Vandløbsnavn Årstal Status Harrested Å 2015 Forundersøgt 2014 Tilløb til Stenskoven vandløb 2015 Forundersøgt 2014 Vandløb i Tvede Vænge Skov 2015 Forundersøgt Realisering af projekterne Realiseringen af projekterne/indsatserne afhænger af om der er en statslig finansiering eller ej. Hvert indsats vurderes særskilt og for hver indsats er vores første skridt at tage kontakt til lodsejerne. Efterfølgende bliver der udarbejdet en forundersøgelse af indsatsen, for at afklare hvordan projektet kan udformes så strækningen kan opfyldes sit miljømål, samt økonomien i projektet. Prioriteringen af de enkelte projekter kan blive ændret når den administrative model og finansieringen kendes, der kan ligeledes ske en ændring efter en forundersøgelse, hvis det viser sig for dyrt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre projektet. På baggrund af de allerede udførte forundersøgelser har Næstved Kommune ansøgt Naturstyrelsen om realisering og fået tilsagn om ét projekt tilløb til Skåremosegrøft. Et projekt Søndermosegrøft er desuden ansøgt om at blive udtaget af vandplanen pga. lodsejermodstand. Naturstyrelsen har ikke behandlet ansøgningen endnu. 5.4 Lovgivning og administration Regulering eller restaurering af et vandløb og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter, herunder lodsejere. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Hvis vandløbet er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven, vil projektet ligeledes kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. 17

18 6 Søer Der er 15 målsatte søer i kommunen, heraf opfylder de 3 søer allerede miljømålet for 2015, nemlig Bonderup mose, Blødemade sø og Tranemosen. Fire søer skal opfylde miljømålet i 2015, det er Holmegårds Mose, Ravnstrup Sø, Søgård Sø og Snesere Sø. Målet skal opnås via generelle virkemidler som f.eks. randzoner, ved forbedret spildevandsrensning samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. De to sidstnævnte søer skal også have udført en specifik indsats. Opstrøms Søgård Sø skal der etableres fosforvådområder for at mindske belastningen med fosfor, se kap 7 og Snesere Sø skal restaureres. Resten af de omfattede søer har fået fristforlængelse fordi det ikke forventes at miljømålet kan opnås inden Fem søer forventes via generelle virkemidler og forbedret spildevandsrensning at opnå delvis målopfyldelse, det drejer sig om Bolmosen, Akselved Mose, Karls Mose og Tystrup-Bavelse Søerne. Opstrøms Tystrup- Bavelse Søerne skal der desuden etableres fosforvådområder. Glumsø Sø er tidligere blevet forsøgt restaureret i 2006 med fældning af fosfor med aluminimum og biomanipulation gennem opfiskning af fresfisk. I Vandplanen anføres at søen er under indsvingning og at det derfor er usikkert hvornår den vil få målopfyldelse. Det forventes først efter Tonedam Sø forventes ikke at nå målopfyldelse, og Gødstrup Engsø, der er anlagt som VMP 3 sø, og dermed har som formål at fjerne næringsstoffer har ingen målsætning. En oversigt over de målsatte søer i kommunen kan ses nedenunder i Tabel, og et kort over den nuværende tilstand af søerne kan ses af figur 4. Tabel 8. Liste over målsatte søer i Næstved Kommune. Sønavn Tilstand i dag Målopfyldelse 2015 Bonderup mose God Ja Blødemade sø God Ja Tranemosen God Ja Ravnstrup sø Moderat Ja Snesere sø Dårlig Ja Holmegårds mose Moderat Ja Søgård sø Ringe Ja Bolmosen Ringe Delvis Akselved mose Ringe Delvis Tystrup sø Dårlig Delvis Bavelse sø Ringe Delvis Karls mose Moderat Delvis Tonedam Dårlig Nej Glumsø sø Ukendt Nej Gødstrup Engsø Høj Ingen krav da VMP3-sø 18

19 Figur 5: Kort over søernes nuværende tilstand 6.1 Vandplanens virkemidler for søer Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning af uønskede fiskearter Der er på landsplan udpeget 18 søer til sørestaurering. I Næstved kommune er Snesere Sø udpeget til restaurering pga. den interne belastning. Samtidig skal den eksterne belastning reduceres således at søen opfylder miljømålet i Snesere Sø Snesere Sø har et søareal på ca. 8 ha, en maksimumdybde på 5,2 m, og en gennemsnitsdybde på 2,0 m. De aktuelle forundersøgelser viste at søen har 15 markdræn som tilløb, heraf 4 med spildevand. Afløbet føder det privat vandløb Hulebækken som løber til Præstø Fjord. I første vandplanperiode peges på fosforfældning samt evt. biomanipulation som virkemiddel til Snesere Sø. 19

20 Figur 6. Kort over Snesere Sø som er udpeget til restaurering i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Erfaringerne med fosforfældning i Danmark er begrænset. Det er således kun forsøgt på 6 søer i perioden , og det er langt fra i alle tilfælde at fosforfældningen har haft den ønskede effekt. For alle de nævnte 6 søer gælder, at der ikke har kunnet påvises nogen langtidseffekt i form af en forbedret sigtdybde. I Næstved Kommune blev der i 2006 forsøgt fosforfældning på Glumsø Sø. Ved seneste tilsyn, foretaget i april 2012 af Miljøministeriet, kunne der ikke registreres nogen synderlig effekt af tiltaget. Uden væsentlig forbedring af vandkvaliteten og dermed sigtdybden i søen er det ikke muligt at opfylde vandplanens miljømål. Biomanipulation i danske søer er forsøgt mange steder. Erfaringerne viser, at det ofte ikke er muligt, på kort tid, at opfiske så store mængder af de uønskede fiskearter, som er forudsætningen for en succesfuld biomanipulation. I de tilfælde, hvor det lykkes viser det sig, at der med års mellemrum opstår behov for på ny at regulere bestanden af uønskede fiskearter. Der vil altså fortsat skulle iværksættes tiltag for at forsøge at opretholde den forbedrede tilstand i søen, med udgifter for kommunen til følge. Næstved Kommune har fået udarbejdet en forundersøgelse af søen for at finde ud af, hvilket virkemiddel der er bedst egnet til at få Snesere Sø til at opfylde miljømålet. Erfaringerne med de to, af Naturstyrelsen foreslåede virkemidler er ikke ubetinget gode. Derfor indeholder den gennemførte forundersøgelse af Snesere Sø også andre alternative virkemidler. Et muligt andet virkemiddel til opnåelse af miljømålet kan være at tømme søen for vand i en periode, høste vegetationen på den udtørrede vandløbsbund og evt. bortgrave bundsedimentet. Forundersøgelse af Snesere Sø er blevet udarbejdet af et konsulentfirma i foråret En egentlig restaurering kan først iværksættes når spildevandstilledningen er fjernet, dvs. at indsatsen i spildevandsplanen er gennemført. Dette forventes at ske i

21 Snesere Sø anvendes i dag som opdrætssted for flere hundrede gråænder hvert år. Hvis søen efter endt restaurering skal bevare sin gode tilstand, skal der findes en varig løsning på andeproblematikken. Denne problemstilling er omtalt i forundersøgelsen. 6.3 Lovgivning og administration Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 21

22 7 Vådområder Vandplanerne stiller krav om nedbringelse af udledningen af kvælstof og fosfor til sårbare fjorde, kyster og søer. Det skal bl.a. ske ved etablering af vådområder på ca ha. Det er kommunerne der står for vådområdeindsatsen. Staten gennemfører dog en mindre supplerende vådområdeindsats på ca ha i 1. planperiode, svarende til 18 projekter. 7.1 Prioritering af indsats Det er vandoplandsstyregrupperne der prioriterer vådområdeindsatserne, både for kvælstof og fosfor. Vandoplandsstyregrupperne består af repræsentanter fra de 8 kommuner der er med i vandoplandene. Prioriteringen sker i vandoplandsplanerne (VOP en), der er både udarbejdet en VOP for Smålandsfarvandet og en for Østersøen. VOP erne er dynamiske arbejdsredskaber og de ændres løbende efterhånden som der laves forundersøgelser og det bliver klart hvorvidt det er muligt at realisere projekterne, eller om der skal findes nye projektarealer Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kvælstof kommer primært fra landbruget, og for meget kvælstof medfører iltsvind i vandløb og fjorde. Vådområderne fjerner kvælstoffet fra vandet ved en proces hvor mikroorganismer i jorden omdanner kvælstof bundet i organisk materiale til frit kvælstof (nitrogen gas). Processen forløber under iltfrie forhold der opstår når jorden er mættet med vand. Kvælstofvådområder placeres tæt på kysten hvor koncentrationen af kvælstof i vandløbene er størst, og effekten derfor også er størst. Etablering af vådområder forudsættes at bidrage med en kvælstoffjernelse på 158 tons N/år i Smålandsfarvandet og Østersøen. I Næstved Kommune skal der fjernes 27,3 tons/år svarende til ca. 200 ha vådområder fordelt på 3 projekter. Indsatsen er iværksat i Nedenfor i Tabel ses de projekter som Næstved Kommune skal udføre. Tabel 9. Liste over vådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Kvælstoffjernelse Areal Projektnavn Delvandopland Projektstatus ton N/år ha Bjørnebækken Evegrøften Syvhøje V2 Restopland 5,5 46 Karrebæksminde Fjord Karrebæksminde Fjord 7,8 40,8 Forundersøgt, og der er iværksat en supplerende fosforundersøgelse Forundersøgt, og realisering er i gangsat 14,0 117 Forundersøgelse i gang 22

23 7.1.2 Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. Fosfor stammer primært fra landbruget og spildevand. Fosfor er specielt et problem i søer hvor det kan skabe iltsvind. Fosfor transporteres i vandløb bundet til små organiske og mineralske partikler. Fosforfjernelsen i vådområderne sker ved at de ånære arealer oversvømmes. Herved sænkes vandets hastighed og partiklerne med fosfor sedimenteres. Vandløbet får på denne måde reduceret sit fosforindhold, og dermed vil søerne nedstrøms også få reduceret fosfortilførsel. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Indsatsen er iværksat i Ifølge vandplanen Smålandsfarvandet skal der fjernes fosfor svarende til 317 ha. Nedenfor i Tabel ses de projekter, der involverer Næstved Kommune. Tabel 10. Liste over vådområdeprojekter til fjernelse af fosfor i 1. vandplanperiode i Næstved Kommune. Projektnavn Projekt- Sø med ind- Fosforfjernelse Areal Projektstatus ejer satsbehov Kg P/ år Vetterslev Ringsted Tystrup Sø ha Forundersøgt Tyvelse Næstved Tystrup Sø Vinkælderrenden Næstved Søgård Sø Forundersøgelse er i gangsat Forundersøgelse er i gangsat 7.2 Finansiering og realisering af vådområder Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private kvælstofprojekter. I aftale fra 2009 (kvælstofprojekter) og 2011 (fosforprojekter) mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Gennemførelsen af vådområdeprojekter foregår i dialog med bl.a. nabokommuner og berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 23

24 8 Spildevand Vandplanens krav til spildevandsindsatsen er delt i en baselineindsats og en supplerende indsats. Baselineindsatsen er baseret på at målene for tilstanden i vandmiljøet i regionplan2005 er nået i Den supplerende indsats skyldes at baselineindsatsen ikke er tilstrækkelig til at nå vandrammedirektivets krav. 8.1 Spildevandsplan Næstved Kommunes spildevandsplan er fra Spildevandsplanen omhandler forbedret spildevandsrensning på ca ejendomme i det åbne land, enten ved spildevandskloakering eller ved påbud om forbedret rensning på den enkelte ejendom. Spildevandsplanen lever ikke op til vandplanens krav om antallet af ejendomme der skal have forbedret spildevandsrensning i første planperiode. Det er derfor nødvendigt at udarbejde et tillæg der fremrykker påbud. Gennemførelsen af spildevandsplanen har et omfang der betyder, at kommunens spildevandsforsyningsselskab, NK-Spildevand A/S forudsættes og påbydes at påtage sig en meget væsentlig opgave for opfyldelse af Næstved Kommunes miljømål og forpligtelser efter vandplanen. 8.2 Vandplanens virkemidler for spildevand Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme 8.3 Prioritering af indsatser Vandplanens retningslinje 15 beskriver hvordan kommunen bør prioritere spildevandsindsatsen i spildevandsplanen (sideordnet prioritering): a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19 d. spildevandsindsatser i beskyttede områder(badevand og Natura2000 områder) Næstved Kommunes spildevandsplan følger i store træk denne prioritering, dog er en række landsbyer i gl. Fuglebjerg Kommune opprioriteret da de har været optaget i en spildevandsplan som kloakeret i mange år uden at projektet er gennemført Renseanlæg Vandplanen udpeger ikke indsats på renseanlæg i planperioden for Næstved Kommune. I forbindelse med implementering af spildevandsplanen vil 12 mindre renseanlæg dog blive nedlagt, heraf ejes de 5 af NK-Spildevand A/S og 7 er private renseanlæg. Indenfor planperioden nedlægges 4 anlæg, resten i løbet af 2. planperiode. 24

25 8.3.2 Regnbetingede udløb Vandplanen stiller krav om indsats på 1 regnbetinget udløb fra fælleskloakerede områder i Næstved Kommune. Indsatsen på udløbet, som ligger i Gelsted, er gennemført i Figur 7 : Kort over regnbetingede udløb med indsats i vandplanerne Spildevandsrensning fra ukloakerede ejendomme Næstved Kommune er meget langt fra at have opfyldt baseline. Ca ejendomme mangler at få forbedret spildevandsrensning, og det gør kommunen til en af de 10 mest udfordrede i forhold til indsatsen overfor den spredte bebyggelse, jf. arbejdsgruppen på spildevand nedsat i forbindelse med høringen af vandplanen. Den supplerende indsats i Næstved Kommune omfatter 21 ejendomme. Det er en lille mængde set i forhold til baselineindsatsen og disse ejendomme er derfor ikke specielt behandlet i spildevandsplanen, men er indarbejdet i den samlede plan på lige fod med baselineindsatsen. 25

26 Figur 8: Kort over områder med supplerende spildevandsindsat. Med vedtagelsen af vandplanen forsvandt rensekravet til en række mindre vandløbsoplande (under 10 km 2 ). Næstved Kommune har valgt at bibeholde rensekravet i de vandløbsoplande, der løber til Smålandsfarvandet, hvor der er badestrande. Det skyldes, at badevandet ved Klinteby Strand ikke lever op til badevandsdirektivets krav om god badevandskvalitet. Vandplanerne stiller krav om forbedret rensning på ejendomme i første planperiode. Med den gældende spildevandsplan vil kun ca. 800 ejendomme modtage påbud om forbedret rensning inden oktober Derfor vil Næstved Kommune ændre tidsplanen for påbud således, at vandplanen opfyldes. 26

27 9 Grundvand Næstved Kommune dækker dele af 10 grundvandsforekomster, heraf 1 terrænnært magasin, 6 regionale og 3 dybe magasiner. Målet for forekomsterne er god tilstand, og det er opdelt på et mål for den kemiske eller kvalitative tilstand og et mål for den kvantitative tilstand. For at have opfyldt miljømålet skal både den kvalitative og den kvantitative tilstand være god. 9.1 Grundvandets tilstand Af de 10 forekomster i Næstved Kommune opfylder en regional og en dyb forekomst miljømålet. Af de 8 forekomster der ikke opfylder, har de 6 forekomster en god kvalitativ tilstand, mens den kvantitative tilstand er ringe. Den kvantitative tilstand bedømmes ud fra om indvindingen i forekomsten overstiger den udnyttelige grundvandsressource der sættes til 35 % eller ej. Ifølge vandplanen er der en overudnyttelse af 8 forekomster. Bestemmelsen er dog foretaget på et usikkert grundlag, bl.a. er der ikke regnet på en udveksling mellem grundvandsmagasiner der ligger tæt på hinanden. Alle forekomster, på nær den terrænnære er udpeget som drikkevandsforekomster. Figur 9: Kort over tilstanden af de regionale grundvandsforekomster 27

28 Figur 10: Kort over tilstanden i de dybe grundvandsforekomster Tabel 42. Tilstand af grundvandsforekomster i Næstved Kommune. Forekomst Navn Bjergart Kemisk tilstand Kvantitativ tilstand Samlet tilstand Terrænnær Sand4 Sand God Ringe Ringe Regional Saltø Å, nedre kvartær Sand God Ringe Ringe Saltøå,mellem kvartær Sand God God God Suså Grønsandskalk God Ringe Ringe Saltø Å Grønsamdskalk God Ringe Ringe Tudeå Danienkalk Ringe Ringe Ringe Saltø Å Danienkalk Ringe Ringe Ringe Dybe Suså Danienkalk God Ringe Ringe Sydsjælland Skrivekridt God Ringe Ringe Risby Å Præstø Danienkalk God God God 9.2 Vandplanens virkemidler for grundvand Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb 28

29 9.3 Prioritering af indsatser Der er ingen indsatser i kommunen i første vandplanperiode, men der peges på at der i løbet af de næste to planperioder skal laves en indsats overfor vandløbet Hulebækken der løber til Præstø Fjord, i form af en reduktion af påvirkningen fra indvinding Vandindvinding Vandforsyningen i Næstved Kommune varetages af 59 almene vandværker og 30 ikke almene vandværker (3-9 brugere). Dertil kommer 65 markvandere og blomstergartnerier og 27 erhverv, 4 institutioner og 18 andet, samt 579 enkeltindvindere der forsyninger 1-2 ejendomme. Indenfor planperioden skal der meddeles nye tilladelser til 22 almene vandværker og 22 markvandere. De gældende indvindingstilladelser udgør ca. 4 mio. m3 for vandværker og 1,5 mio. for markvandere, industri og andet. Det forventes at der ansøges om fornyelse af ca. 3,3 mio. m3 til vandværker og ca. 1 mio. til markvandere, erhverv og andet. Flere af magasinerne hvorfra der indvindes vand er i vandplanen udpeget til at være overudnyttet. I forbindelse med fornyelse af tilladelser til grundvandsindvinding har Næstved Kommune derfor indkøbt en model der kan hjælpe os med at holde regnskab med tilladelsernes størrelse i forhold til ressourcen. Der vil ligeledes blive samarbejdet med de øvrige kommuner der indvinder fra samme grundvandsforekomster som vores vandværker Indsatsplaner Grundvandsbeskyttelsen er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens grundvandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer til drikkevand. jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Statens kortlægning af grundvandsressourcen har udpeget 11 indsatsområder i kommunen. For disse områder udarbejdes i løbet af 2015 en indsatsplan. Indsatsplaner skal behandles i Grundvandsrådet for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne i offentlig høring i 12 uger Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Et boringsnært beskyttelsesområde kan udlægges omkring indvindingsboringer hvis det vurderes, at der er en forureningsrisiko. Der er på nuværende tidspunkt ikke udlagt BNBO er i kommunen. Staten vil i løbet af 2015 og 2016 beregne BNBO er for alle indvindingsboringer til almene vandværker i Danmark. Herefter tager kommunen stilling til hvorvidt der skal udlægges beskyttelsesområder og i givet fald hvor. 29

30 10 Øvrige indsatser i kommunen 10.1 Handlingsplaner for klimatilpasning Kommunen har i 2012 udarbejdet en klimatilpasningsplan som opfølgning på den klimaplan, som Byrådet vedtog i Klimatilpasningsplanen beskæftiger sig med følgerne af højere vandstand, stormflod og ekstrem regn og der er beregnet en række scenarier som viser konsekvenserne både for byerne og for landområderne. Klimatilpasningsplanen er en overordnet plan som beskriver hvilke undersøgelser kommunen vil sætte i gang for at være bedre forberedt på klimaændringerne samt hvilke initiativer kommunen og borgerne kan iværksætte med det samme Risikostyringsplaner De beregnede scenarier i klimatilpasningsplanen bruges til at udarbejde en risikostyringsplan/beredskabsplan. Dette er desuden en del af kommunens implementering af oversvømmelsesdirektivet Badevandsprofiler Næstved Kommune har udarbejdet 5 badevandsprofiler for kommunens badestrande, som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Profilerne kan ses på kommunens hjemmeside. Et par af strandene har gennem nogle år ikke opfyldt kravene til god badevandskvalitet, og vi har frarådet badning. For at forbedre badevandskvaliteten er det i spildevandsplanen besluttet at kloakere en række ejendomme ved Vesterhave, ligesom ejendomme i de oplande, der udleder til Smålandsfarvandet ved badestrandene, vil få påbud om forbedret spildevandsrensning, selv om vandplanen ikke har krav til yderligere rensning i disse oplande. Tre af de fem badestrandene opfylder kravene til god badevandskvalitet i Regionplan 2005 På grund af vandplanernes lange tilblivelse valgte Næstved kommune at indarbejde retningslinierne fra Regionplan 2005 som administrationsgrundlag i Kommuneplan 2009 og videreførte dem i Kommuneplan Det er særligt retningslinier omkring vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, men også enkelte retningslinier for vandløb, søer og spildevand. I forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse er Regionplan 2005 bortfaldet. Det betyder, at en del af administrationsgrundlaget i Kommuneplan 2013 for Næstved Kommune er ophævet Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 30

31 10.6 Miljøfremmede stoffer I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. 31

32 11 Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 11. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplan-temaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Det vurderes, at gældende kommuneplan fra 2013 ikke er i modstrid med vandplanen eller denne handleplan. De regionplanretningslinier på bl.a. grundvandsområdet der er medtaget i kommuneplanen som administationsgrundlag er bortfaldet med vandplanens vedtagelse. 32

33 11.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Den gældende råstofplan er fra 2012 og det vurderes at den ikke er i modstrid med vandplanen eller denne vandhandleplan Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. De gældende vandforsyningsplaner i kommunen er fra de 5 gamle kommuner. Næstved Kommune er ved at udarbejde en ny samlet vandforsyningsplan. Her vil udnyttelsen af grundvandsressourcen forsøges varetaget så vandplanens krav om max. 35 % udnyttelse kan blive overholdt. Dette er ligeledes tilfældet ved meddelelse af tilladelser til vandindvinding Spildevandsplanen Spildevandsplanen er ikke bindende overfor borgere og erhverv, men er et udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode inden for spildevandsområdet. Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Næstved Kommunes spildevandsplan er fra Spildevandsplanen lever ikke op til vandplanens krav om antallet af ejendomme der skal have forbedret spildevands- 33

34 rensning. Der vil derfor blive udarbejdet et tillæg der ændrer i tidsplanen for udsendelse af påbud Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Næstved Kommune er i gang med at udarbejde en indsatsplan for indsatsområderne i kommunen Relation til Natura 2000-handleplan Næstved Kommune er omfattet af 4 Natura2000 områder: 1. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund N2000 område 168, Habitatområde 147, Fuglebeskyttelsesområde F 84 og Suså, Tystrup Bavelse Sø, Rådmandshaven, Slagmosen og Porsmosen N2000 område 163, Fuglebeskyttelsesområde F91 og93, Habitatområde 146 og Holmegårds mose N2000 område 163, habitatområde 145 (delområde) 4. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde N , Habitatområde 148, Fuglebeskyttelsesområde F81. De initiativer der er for at sikre vandkvantitet og vandkvalitet i Natura2000 områderne udmøntes via vandplanerne og dermed vandhandleplanen. Denne vandhandleplan er derfor en del af løsningen i forhold til at forbedre forholdene for naturtyper og arter i Natura2000 områderne. 34

35 Bilag 1: Vandløbsindsatser Genåbning: Projekt nr. Strækningsid Vandløbsnavn Km Årstal 1 NYK38106 Mølle å 0,037 Er Åbnet 2 NYK51576 Dolberbæk NYK50415 Enghave 0, NYK47253 Enghave 0, NYK48073 Enghave 0, NYK48689 Skårebæk NYK51511 Skårebæk NYK50877 Skårebæk NYK80012 Fiskebæk NYK80013 Fiskebæk NYK47436 Fiskebæk NYK39435 Afløb fra Vasegrøft/ t.t. Skåremosegrøft NYK47173 Afløb fra Vasegrøft/ t.t. Skåremosegrøft NYK47030 t.t. jernbanegrøften kyllebæk NYK50401 t.t. jernbanegrøften kyllebæk NYK46978 Skiddenrenden NYK49768 Afløb fra tvede vænge skov t. t 17 nedre suså NYK39256 Afløb fra tvede vænge skov t. t. 18 nedre suså NYK51733 t t gødstrup landbæk NYK48438 Vildtbanegrøften NYK46873 t. t. tystrup sø NYK47218 t. t. tystrup sø delvist lavet 23 NYK51778 Åsidebækken / , NYK49465 Søndermosebækken Åbning af rørlagte vandløb. 35

36 Åbning af rørlagte vandløb. Åbning af rørlagte vandløb. 36

37 Åbning af rørlagte vandløb. Åbning af rørlagte vandløb. Åbning af rørlagte vandløb. Åbning af rørlagte vandløb. 37

38 Åbning af rørlagte vandløb. Åbning af rørlagte vandløb. 38

39 Fjernelse af spærringer: Projekt Strækningsid Vandløbsnavn Offentligt/privat Årstal nr. 1 NYK-2356 t.t. Fladsåen Privat Er fjernet 2 NYK-2357 t.t. Fladsåen Privat Er fjernet 3 NYK-2365 Mølle Å Privat Er fjernet 4 NYK-227 Valmosegrøften Offentligt NYK-2364 Mølle Å Privat NYK-2391 Enghave vandløb Privat 2015 Fjernelse af spærringer i vandløb Fjernelse af spærringer i vandløb 39

40 Fjernelse af spærringer i vandløb Fjernelse af spærringer i vandløb 40

41 Restaurering af vandløb Projekt nr. Strækningsid Vandløbsnavn Km Årstal 1 NYK43538 Harrested Å NYK80071 t.t. Stenskoven vandløb NYK80070 t. t.stenskoven vandløb NYK38759 Vandløb i tvede vænge skov NYK41433 Vandløb i tvede vænge skov Restaurering af vandløb Restaurering af vandløb 41

42 Restaurering af vandløb 42