Qeqqata Kommunia. Referat. Fredag den :
|
|
- Monika Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fredag den : Referat Velkomst til Skoleseminar 2011 Elna starter dagen med en sang: Sepernup qungujulluni. Aksen Lund Olsen byder kort velkommen (Jens er blevet syg!) Velkomst til Skoleseminar 2011 Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Søren Alaufesen (bilag) indleder konferencen med en oversigt over de to dages indhold og pointerer, at skolen er et vigtigt fundament for samfundets udvikling, og uddannelse har betydning for borgernes indflydelse på samfundet og eget liv. Det er vigtigt med en evaluering af skolen men der går flere år endnu, før en endelig evaluering kan gennemføres, da implementering tager tid. Men det ser ud til, at kvaliteten af undervisningen skal højnes både i byerne og bygderne, og det skal ske i naturligt samarbejde med skolerne. Bygninger skal renoveres, sprog skal prioriteres, og der skal en udarbejdelse af indsatsområder. Målet er, at alle børn i Qeqqata Kommunia efter folkeskolen skal have mulighed for at tage en videreuddannelse. Forventninger til Skoleseminar 2011 Karl Davidsen (bilag) Som forældre bliver man forarget og bekymret over at se elever, som er passive og uden mål. Det er et kendt mønster, som skal brydes, og som skal bane vejen for en bedre undervisningssituation. Et begrænset udbytte af undervisningen medfører en dårlig videreuddannelsesstart. Der er brug for alle i samfundet. Og alle har ansvar for en god skole. Der er brug for nye input Øjebliksbillede af dagens folkeskole Ellen J. Karlsen (bilag) Trintestestresultater 3. og 7. kl. i Qeqqata Kommunia byer og bygder. Evaluering skal styrkes, og derfor har man trinvise test og evalueringer. Fag, som ikke har trintest, skal fremlægges iflg. forordningen. Den løbende evaluering - Angusakka - halter, og det er vigtigt, at den bliver styrket bl.a. med handleplaner. Trintest er redskaber til at vurdere elevens stærke og svage sider til brug ved tilrettelæggelse af en fremadrettet undervisning. Det er vigtigt at huske på, at der kun er trintest i nogle enkelte fag, Der er mange andre fag, som skal med i den løbende evaluering. Ved gennemgang af lærerundersøgelse omkring trintest samt trintestresultater blev det bemærket, at resultaterne har store udsving, og bl.a. i matematik falder resultaterne fra 3. til 7. kl. Dvs. færdigheder i 3. kl. er blevet glemt i 7. kl. Årsagen skal undersøges. Der ligger en opgave for kommunen i at afgøre, hvilke faktorer der er medvirkende til at trintestresultaterne svinger. Test har ingen effekt på undervisningen det er undervisningen, der har effekt på elevernes udnytte! 1
2 Louise Richter (bilag) Prøveresultater i Qeqqata Kommunia Generelt er landsplansresultater ikke tilfredsstillende. Specielt er gruppen af elever med karakteren F, Fx og E stor. Resultaterne fra Qeqqata Kommunia blev præsenteret. Resultaterne i grønlandsk, projektopgaven og fysik/kemi er under landsresultatet. For dansk og engelsk ligger resultaterne lidt under landsresultatet. Men der er store forskelle på skolerne, og skolerne må hver især evaluere sig selv både ved en positiv og ved en negativ udvikling. Anbefalinger til skolerne er udarbejdet som notat. (bilag) Protræt af en afgangselev anno 2010 Louise Richter (bilag) Elevprofiler og restgrupper Elevprofil kan defineres som en bred betragtning over elevens evner. Elevgruppen er opdelt i tre profiler: stærke elever, gode elever samt svage elever. Inerisaavik har udarbejdet profiler på landsplan, kommuneplan og for by og bygder samt på køn. For Qeqqata Kommunia viser det sig, at der er færre stærke elever end på landsplan. Restgruppen er den gruppe af elever, som ikke kan placeres i systemet (i andre uddannelsesinstitutioner). For kommunen viser det sig, at 66 % ikke er kommet i gang med en videreuddannelse efter 10. kl. i Notat omkring restgruppe. (bilag) Handling, forvandling Aksel giver et kort resume af formiddagen indhold herefter gruppearbejde. Fremlæggelse af gruppearbejdet: Handling, forvandling Gruppe 1. Eleverne: Der skal gøre tiltag omkring restgruppen. Opgaverne er for tunge for skolebestyrelsen med vanskelige oplysninger og opgaver. Lærerne skal være mere åbne. Elever, der dropper ud, bliver fiskere der bør være bedre rådgivning til erhvervsuddannelser. Eleverne kender reglerne (forordningen) men de årige er ikke gode nok. Itilleq har gode tiltag for de 18-årige (Piareersarfik). Bedre kommunikation mellem elever og lærere ønskes, og der skal være en koordinator for unge, der skal ud af skolen. Gruppe 2. Ang. Restgruppen behov for tydelig handlingsplan, hvilket kræver et bedre samarbejde mellem institutionerne. En konsulent/vejleder kan ansættes til varetage dette område, samt afholde kurser på både forældre og vejledere. Gruppe 3 Gennem formiddagens oplæg blev man chokkeret over resultaterne. Undervisningen må forbedres gennem forskellige tiltag, bl.a. samarbejde mellem hjemmet, kontraktstyring og den løbende evaluering. Udnytte muligheder for en fleksibel planlægning og bl.a. se på kompetencerne hos skolelederne. 2
3 Gruppe 4 Det er nødvendigt med forskellige forbedringer inden for skolen. Bl.a. et bedre samarbejde mellem skole og hjem - og det sociale system. Afprøve andre måder for møder. Men også kigge på elever med problemer, hvilket er resurse-krævende. Der peges på en bedre vejledning for at få elever i videreuddannelse herunder bl.a. kendskab til efterskoleophold. Gruppe 5 (Mangler tid til at komme igennem gruppearbejde) Der skal være et større samarbejde mellem lærerne omkring undervisningen - bl.a. ved indsatsområder. Lærerne kan give hinanden feedback ved at følge hinandens undervisning. Men lærernes kompetencer skal også udnyttes bedre. (ikke afhængig af trin-tilhørsforhold). Endvidere skal ny viden fra kurser udnyttes. Målsætninger skal tydeliggøres og skal løbende meddeles forældregruppen. Gruppe 6 Skolelederen bør have kendskab til ledelseserfaring, og behøver ikke nødvendigvis at være læreruddannet. Der skal arbejdes for at få flere uddannede lærere tallene viser, at skoler med uddannede lærere få bedre resultater. Skoler med få kurser bør tilbydes flere kurser. Muligheder og redskaber til målrettet undervisning Lone Hindby (bilag) Professionel udvikling eller underholdningsindustri? Kurser og uddannelser Mål: at give eleverne en bedre undervisning. 3 elementer: informere, introducere og udvikle. At udvikle kræver: afprøvning, støtte, motivation, refleksion samt lærer-engagement. Det er vigtigt, at der sker en prioritering fx ved indsatsområder og udfordringer. Det viser sig, at i Qeqqata Kommunia er der meget stor forskel skolerne imellem - på kursusaktiviteten, og i nogle fagområder - bl.a. humanistiske fag - har der ikke været afholdt kurser. Generelt har kommunen mange lærere med videreuddannelser. Disse lærere kan anvendes som resursepersoner. Kattie Motzfeldt (bilag) Pædagogisk udviklingsarbejde undervisning ud fra de Effektive Undervisningsprincipper Ud fra 7 standarder tilrettelægges undervisningen, som foregår bl.a. gennem en læringsdialog. Det er vigtigt, at eleven foruden de boglige færdigheder også udvikler sig selv gennem 3 forhold: evner & færdigheder, identitet & følelser samt samfund & kultur. Undersøgelser viser bl.a., at der er større forældrestøtte, lærerens mål er tydeligere, større elev-ansvar. Kurserne er organiseret som 2 lokale moduler med coaching mellem kurserne. Alle byskoler har deltaget på disse kurser og 5 ud af 6 bygdeskoler har deltaget. Jens Jakobsen (bilag) En gennemgang af mulige resursepersoner samt forventninger for udviklingen af skolevæsenet i Qeqqata Kommunia. En del lærere er i gang med både AD samt masteruddannelser. 3
4 Vigtige pædagogiske principper blev fremhævet: eleven skal sætte mål for egen læring og udarbejde handleplaner. Den enkelte elevs målsætning og de centrale læringsmål skal hænge sammen, hvilket er en udfordring for skolen. Fremlæggelse af nogle opgaver på de forskellige niveauer: kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleleder samt skolebestyrelse. Folkeskoleforordningen Susanne Josefsen (bilag) Fremlæggelse ud fra det grønlandske flag = hjem og skole (rød og hvid). Der skal være i balance. Man skal (først) udvikle barnet gennem identitet, kultur, natur samt kultur & samfund. En undersøgelse viste: krav om, at materialer skal svare til barnets udvikling og krav om samarbejde i teams og samarbejde med forældre. Mange lærere forbereder undervisningen alene ikke i teams. Coaching er en vigtig del ved skoleudvikling. Pædagogisk udvikling i praksis Elna Heilmann (bilag) For at få en positiv, pædagogisk udvikling var bl.a. forældrene blevet hørt om forventninger til skolen. Skolen har en målsætning, som nye lærere bliver orienteret om. Skolen bør styrke den pædagogiske viden bl.a. over for forældrene. Skolen virker for lukket for mange forældre, og en del elever føler sig utrygge. En madordning giver en positiv start på dagen. Skolen har udarbejdet et sæt af udsagn omkring skoleforhold - delt op i: skolen, lærerne og eleverne. Udsagnene er endvidere delt op i områder, som man allerede har implementeret og områder, som man ønsker yderligere styrket. Skolen foreslår en kontrakt til styring og styrkelse af de forskellige områder. Bodil Brandt (bilag) Kort gennemgang af en historisk udvikling af skolen. Allerede i 2001 blev skolen som forsøg en afdelingsopdelt skole, og man gik i gang med egne handleplaner for udvikling. Skolen (skoleledelsen) har haft fokus på SU med udarbejdelse af retningslinjer og funktionsbeskrivelser (det får hverdagen til at glide lettere). Ledelsen har et godt samarbejde med skolens sikkerhedsrepræsentant. Endvidere afholdes MUS-samtaler. På MA arbejdes med fleksibel planlægning med ugeskemaer for alle klasser i 4 semestre, hvor emneuger og projektarbejde er indlagt. Lokale valg kobles på andre fag og temaer. Skolen har haft kurser i EP og lærernes selvevaluering (IMAK). MA har en omsorgsklasse med 8 elever, hvor eleven kun kan indstilles for ét semester. Her er der specielt fokus på den faglige udvikling. Skolen har skoleudvikler, som kan hjælpe med bl.a. handleplaner, og skolen vil have fokus på læreplanerne - indlagt i årsplanen. Der vil være fokus på selvevaluering og bl.a. en opblødning af trinnene for derved at udnytte lærernes kompetencer bedre. I det kommende skoleår vil der være fokus på læsning. MA forsøger at styrke personaleplejen med div. tilbud. (fx gratis motionscenter) Jonathan Petersen Udvikling af Nalunnguarfiup Atuarfia gennem en handlingsplan. Ved skoleudvikling er det vigtigt, at lærerne tages med på råd, og man skal kende skolens svage og stærke sider. Ligeledes er det vigtigt, at informationer kommer ud til forældrene, og man roser aktive, dygtige 4
5 lærere. Og det er vigtigt, at pædagogiske målsætninger bliver diskuteret og planlægning af undervisningen sker i samarbejde med eleverne. Vi skal holde, hvad vi lover over for børnene, og i samarbejde med skolebestyrelsen få en tryg skole. Barnebas Larsen (ingen bilag) Kilaaseeraq har det overordnede ansvar for skolen. Vi har en 3-trins skole. Men nu er elevantallet så lille (51 elever), at det er problematisk at inddele i trin. Men det giver nogle andre muligheder for at tilrettelægge undervisning/fagene. Vi mangler kurser omkring Atuarfitsialak, men holder møder om det. Skolen mangler en lærer, der kan undervise i dansk og engelsk. Bl.a. derfor har eleverne været i Danmark for at opfylde kravene til dansk bl.a. med stor støtte fra forældrene. Skoleåret er inddelt i 4 semestre med indlagte emneuger, hvor der sker en indsamling af penge til DK-turen m.m. Der er tradition for juletræsdans i forsamlingshuset. Skolebestyrelsen har månedlige møder med info til skolen. Beate Poulsen (bilag) Man skal være psykisk stærk for at arbejde i en bygd. Atammiup Atuarfia har 21 elever, og er en moderniseret skole fra Skolen er en central del af bygdesamfundet. Eleverne har været med til at indsamle materialer til udsmykning af skolen. Skolens regler er udarbejdet i samarbejde med eleverne. Der mangler uddannede lærere, og der mangler input i grønlandsk, dansk, matematik og engelsk. Magdaline Kristiansen Fremlagde igangværende aktiviteter i skolen i Napasoq. Bl.a. gjorde skolen brug af lokale resurser (sælkød og sælspæk). Fremlæggelse af gruppearbejdet: Fokus på udvikling Gruppe 6 Skolens ledelse bør ske ud fra lærernes og elevernes behov en handlingsorienteret ledelse. Således, at en tidlig og tværfaglig indsats kan sættes ind og viden og informationer kan videreformidles til de sociale myndigheder. For at få udbytte af fjernundervisning, kræves der bedre materiel. Gæstelærere vil være en anden mulighed. Antal af konfrontationstimer kan måske øges, samt bedre udnyttelse af lærerresurser og kompetencer. Elever med særlige handicaps blev kun lidt diskuteret. Gruppe 5 Bedre udnyttelse af personer med kursusviden og kvalifikationer. Bedre overgang fra børnehave til skole og en ekstra indsats for læsning. Ønske om heldagsskole og en fast arbejdstid fra Hermed mulighed for fælles forberedelse m.m. Der blev foreslået et møde mellem skolebestyrelse og andre forældre, hvor det var muligt at komme med ønsker og forslag til bedring af undervisningen samt at få debatteret nogle ensartede forhold for hjemmet, skolen og fritidshjemmet. Gruppe 4 Man skal arbejde ud fra de gode resultater, man allerede har. Der bør være klare regler for udvikling. Lederen skal på udviklingskursus. 5
6 Der bør foretages en prioritering af kurserne og efterfølgende en vurdering på skolerne - og benytte denne evaluering til skolens videreudvikling og for børnenes læring. Man kunne etablere et mini-inerisaavik, hvor man gjorde brug af kvalificerede lærere. Mht. Angusakka ønskes kurser og rådgivning i brug. Det skal drøftes, hvordan skolen kan tilpasses erhvervslivet. Skolens værdier skal drøftes på alle tre trin, og der skal ske en koordinering af overgangene. Gruppe 3 Til udvikling af lærere kan man bl.a. bruge coaching inden for de forskellige fag og områder men også MU-Samtaler. Lærere med kursus- og uddannelsesviden kunne anvendes som resursepersoner både på egen skole, andre byskoler og i bygderne. Ligeledes kan rådgivningslærere udnyttes bedre også uden for egen skole. Kurser skal både planlægges og prioriteres bedre. Gruppe 2 Forslag om at anvende fjernundervisning. Der skal være et større samarbejde mellem skole og forældre. Skolens timer til bl.a. idræt skal øges, så er eleverne mere rolige bagefter til undervisningen. Lærerne bør være gode eksempler for eleverne. Det er vigtigt at få lavet årsplan. Gruppe 1 Kurser skal gøres synlige, og skolen skal anvende den nye kursus-viden. Forældrene skal være mere engagerede, og det er vigtigt at få fanget forældrenes interesse. Derfor skal der være forældrekurser afhængig af økonomiske muligheder. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for fx sang og musik allerede i de første klasser, disse fag er også vigtige for andre fag. Gæstgelærer er en god ordning til udvikling af et bestemt fagområde. Kort opsamling på dagen Axel Lund Olsen gav et kort resume af dagens forløb. Lørdag den 12. marts 2011 Axel Olsen bød godmorgen med sangen: Pinngortitarsuaq inuuffipput. Visioner og forventninger Jørgen Peter Labansen - Opsparing for fremtiden - MA repræsentant fra skolebestyrelsen. (bilag) Uddannelse er meget vigtig, men hvordan er det så med skolen. I rapporten 2009 fremgår det, at bevillingerne er det samme bortset fra anlægs-bevillingerne, og der bliver sat spørgsmål ved, om midlerne også bliver brugt til folkeskolen. It skal bruges i undervisningen bl.a. til søgning af informationer. Hertil skal bruges kurser. Det ville være en fordel at få etableret et møde mellem skolebestyrelserne, bl.a. for at få nogle ensartede retningslinjer, hvilket også ville give et bedre samarbejde mellem skole og hjem. 6
7 Drømmeskolen Elevrådsrepræsentanter (ingen bilag) Det er på tide, at eleverne viser mere respekt. Vi ønsker et særskilt frikvarter sammen med de ældre. Det ville være bedre, hvis eleverne var mere glade på skolen. Når man er skoletræt, er det en fordel at lave noget andet fx (morgen-) gymnastik. Lokale valg bør rykkes frem på dagen, så man har de interessante fag tidligt. Vi ønsker en moderne skole med gode materialer ikke kopi-ark.. Der mangler en omsorgsklasse for elever, der forstyrrer meget. Eleverne ønsker et fællesrum og et rum med instrumenter, en automat med slik og frugt, mere venlige lærere, elevskabe med lås, skateboard-rampe, bedre legeplads og bedre rengøring. Skolen i dag Franz Tremel (bilag) Notat og nøgletal kopieret til alle udarbejdet for den enkelte skole samt for kommunen. Begreber anvendes forskelligt, hvilket har givet anledning til forskellige tal. 1 oktober-indberetningerne bruges som grundlag for beregningerne. En generel tendens er et fald i elevtal, men en stigning i lærerløntimeforbruget for perioden er lærerløntimetallet steget med 37,1 %. For 04/05 09/10: Undervisningstimer pr. elev er steget med 11.4 %. Lærerløntimer pr. elev steget med 18.7 %. Ca. 28 % af det samlede lærerløntimeforbrug går til undervisning et fald gennem perioden. Det tyder på, at organiseringen af undervisningen ikke er fleksibel nok. Fx kurser skal på forhånd være indlagt i skolens planer. Nøgletal: overtid på landsplan ca. 22 %. og ca. 20 % anvendes på specialundervisning. Nogle skoler kommer under minimum i elevtimetallet. Der synes at være et råderum til at fremme forskellige tiltag, og nye tiltag bør indarbejdes i en handleplan (indsatsområder). Fremlæggelse af gruppearbejdet: Inddragelse og formidling Gruppe 3 Diskussion om ansvarsfordeling iflg. forordningen og gruppen er kommet til flg. konklusion, at det er vigtigt at have en fællesforståelse. For at opnå dette kan kommunalbestyrelsen komme på skolebesøg et par gange om året. Der skal være møder mellem skoleinspektørerne for at opstille fælles mål for folkeskolen. Endvidere ønskes et mere detaljeret budget, hvilket giver mulighed for mere gennemsigtighed. Gruppe 2 Debat om forordningen. Der foreslås et fælles kursus for alle implicerede omkring folkeskolen. Der stilles større krav fra kommunalbestyrelsen m.h.t. forordningen bl.a. den årlige rapport. Der nedsættes arbejdsgrupper, som skal undersøge skolens forhold og sikre, at intentionerne fra forordningen efterleves. Gruppen ønsker kursus for skolebestyrelser. Der er for meget bogligt arbejde i skolen der bør være alternative muligheder. Debat om adfærdsvanskelige elever der bør være flere muligheder omkring vores kultur. Gruppe 1 Ansvar og forpligtelser skal uddelegeres. 7
8 Skolen bør kigge mere på forordningen, og der skal udarbejdes handlingsplan for nye tiltag. Skolen skal være bedre til at informere. Større inddragelse af implicerede personer og uddelegering af ansvar for bl.a. at højne karaktererne i matematik m.fl. Klare rammer og værdier fremadrettet og tidsbestemt. Indsatser skal evalueres og resursepersoner med uddannelse bør udnyttes bedre. Der skal ske en større inddragelse af og dialog med politikerne det kan betyde større effekt af mål. Gruppe 6 Overordnede forhold: en stærkere struktur, stærkere ledelse, lærerrollen og handling. Kommunalbestyrelsen skal være mere synlig i forhold til skolen. Der bør være en klar kompetencefordeling (kompetenceplan) Kommunens uddannelseschefer har ansvar for handling og ledelse, og har ansvar for information - både op og ned i systemet. Skoleledelsen har ansvar for skolens organisering. Bedre styr og kontrol. Læreren skal have en følelse af stolthed og har ansvar for undervisningen, men der er også krav til elever og forældre. Krav til disciplin lærerne skal være bedre til at møde udfordringerne. Eleverne ønsker et rart læringssted, hvor man har lyst til at lære. Gruppe 5. Hvordan løfter man de unge i kommunen. En rejselærer er en mulighed. Undervisningen skal følge den målsætning, der er sat. I kommunens planer (planstrategi) er folkeskolen blot nævnt med 6 linjer. Kommunalbestyrelsen skal have bedre viden om skoleforhold. Et bud på ændringer er en arbejdstid fra Gruppe 4 Det gælder om at finde forhold, hvor man i fællesskab kan løfte skolen. Der bør være krav om, at skolens leder har kursus i skoleledelse (at være skoleinspektør), bl.a. for at kunne varetage de administrative opgaver. Andre opgaver skal uddelegeres. Debat om det kommunale ansvar og information om, hvilke områder det drejer sig om. Uddannelse er vigtig, men vi har mange problemer. Der skal tages hånd om dem og løse dem. Skole-hjem-samarbejdet skal styrkes og organiseringen af timer og lærertimeforbrug skal udnyttes bedre. Rejselærer er en god mulighed. Oplysningskampagner om retningslinjer m.m. Forhindringer: svært at vide, hvad skal ændres og undgå undskyldninger for ikke at gøre det. Et godt samarbejde og den bedste ordning kræver harmonisering og evaluering. Opsamling af gruppearbejdet Jens Jakobsen (bilag) Klar ansvarsfordeling; skoleleder skolebestyrelse forvaltnining kommunalbestyrelsen. Ved tilpasning af skolestrukturen at give råderum til udnyttelse af resourcepersoner. 8
9 Spørgerunde Repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og folkeskolen Rådgivningslærer for de ældste elever. HB: vi er åbne for de forskellige ønsker og forslag afhængig af økonomi. På MA findes en rådgiver som også kan servicere bygderne. Med oprettelse af 10. kl. i Kangaamiut kan lærerne få tildelt timer til rådgivning. Problemer med orlov i forbindelse med uddannelse. ALO: vi er i gang med at undersøgelse økonomi til, hvordan det skal være med ansøgere fra kommunen. Afslag sker fra udvalget, men sagen går videre til økonomiudvalget. Ønsker til kommunalbestyrelsen. HB: samarbejdet er vigtigt og bør udbygges. Vi har alle ansvar for at få realiseret målsætningerne. Inerisaavik skal indgå i samarbejdet. KLL: vigtigt at samarbejde og kommunalbestyrelsen skal indgå i dialogen om uddannelse SA: det næste skridt: vi skal arbejde videre med de ting, der er kommet op på seminariet og få dem prioriteret. AO: overraskende informationer, hvilket betyder, at vi skal igangsætte tingene med tidsplan. I fremtiden har man brug for mange uddannede personer, som kan forsørge de ældre. Ang. specialskoler og elever fra 10. kl. + handicap området AO: Man respekterer handicappede. De forskellige områder bør indgå i kommunens handlingsplaner. HB: vi bør give de handicappede de bedste vilkår. Hvordan udnytter vi bedst resurserne. KLL: vi skal videreudvikle disse områder. EH: det er nogle af de tiltag, man allerede er i gang med, og som har haft succes. Uddannelse og besparelser HB: vi har gode lærere men resultaterne svarer ikke dertil. Mht. økonomi så er der ikke så meget at gøre ved det. Bevillingerne er store og vi skal blive bedre til at bruge dem på en bedre måde. AO: kurserne skal styres, så lærerne kun deltager i de kurser, hvor der er behov. Eleverne har for ofte fri ved kurser. Kurser skal holdes i ferien. Det er vigtigt med en god økonomi-styring. BL: oversigt over indberetninger det tager tid. Forordningen bør ændres viser seminariet. EH: skolestrukturen skal ændres bl.a. med kontraktstyring med målsætninger. HB: mht. økonomien har kommunen til uddannelsesområdet måttet give tillægsbevilling op til 50 %. Det bør være et større ansvar fra politisk side mht. bevillinger. KLL: selvom det er svært, skal man prioritere ellers får det negative konsekvenser. Ordblinde SA: tiltag for ordblinde er nyt, men der er initiativer i gang for at hjælpe. Hjælp til ordblinde i bygderne KLL: ved at følge forordningen kan man give den hjælp, som er nødvendig. HB: lærere vil tage vare på også denne gruppe elever. BL: det kan være svært at finde resurser til at hjælpe. 9
10 SA: kommunen har i budgettet lagt en bevilling til kurser og man kan finde midler der. ALO: der er den samme timeplan for både by- og bygdeskoler KO: 2 % af befolkningen har dette problem. Vi kan se, at der mangler tiltag med denne gruppe. Specielt voksne har brug for tilbud. Ang. Piareersarfik og ordblinde i Kangaamiut AO: der er plan om ansættelse af en lærer til Piareersarfik. HB: det vil jo være fint, hvis vi ikke modtager ansøgninger til Piareersarfik, da det betyder, at de unge har en god 10. kl. afgangsprøve. AO: det er de elever, som søger piareersarfik, som skal blive bedre i folkeskolen, så man ikke bruger resurser på det. Overgang fra daginstitutioner til skolen og psykologhjælp Axel: den gode daginstitution skal netop forberede børnene til folkeskolen. KLL: hvis behovet er der, kan man tage det op igen. Ang. henvendelser og manglende tilbagemelding fra kommunen ALO: vi får mange henvendelser, som i stedet for burde være sendt til skolens ledelse. KLL: vi har regler om, at al skriftlig henvendelse skal besvares inden 14 dage. Fremlæggelse af gruppearbejdet: Fremtidens folkeskole Gruppe nr. 4 Visioner: harmonisering af målsætning 3 årige handlingsplaner, genindføre madordning med sund kost på skolerne (for at undgå urolige elever, fedme m.m.), højnelse af befolkningens uddannelsesniveau, forbedret undervisning, konsekvenser ved manglende opfølgning på målsætninger, rejselærere, kurser tilpasset skolens behov, ensartet undervisningsform (vha. kurser), videreformidling af kursusviden og bedre kendskab til lokale natur og nærområder. Gruppe 5 Alle skal have indblik i forordningen og kraven for hvert trin. Og eleverne skal være parate til at tage næste skridt, når de går ud af folkeskolen uanset hvor de bor. Det er nødvendigt at evaluere sine målsætninger. Der er ønske om selv at styre økonomien, og at man selv kan organisere ansættelser og afholder kurser. Gruppe 6 Forordning skal læses grundigt. Der skal udarbejdes en politisk handlingsplan for alle niveauer med målbare (fyldestgørende) mål. Gennem kontrakter kan der ske en skarp styring. Gruppe 1 Visioner: glade lærere, mindre skriftlige og mundtlige øvelser i grønlandsk, gensidig respekt, undervisningen skal tage udgangspunkt i elev-interesser, undervisningen skal medføre, at eleven er klar til næst trin. Forældre skal være gode rollemodeller. Lærerne skal være forberedte til undervisningen - og engagerede. Møder skal organiseres bedre. 10
11 Gruppe 2 Visioner: 11. klasse genoprettes, nødvendige redskaber, skolepsykolog på større skoler, børnehaven skal gøre børnene klare til skolen. EP skal tages alvorligt. Møder mellem skolebestyrelse og kommunalbestyrelsen. Rejselærerordning er meget relevant, sprogrejser til fx England. Besøg af ældre på skolen, udnyttelse af de lokale resurser m.m. Gruppe 3 Folkeskolen i fremtiden opnå en ensartet måde at give karakterer på. Undervisningen bør være mere central. Ønske om en heldagsskole specielt for de ældste bl.a. til lektielæsning. Man har for afgangseleverne et personligheds-kursus, så man kan komme videre. Ønske om studieteknik for eleverne. Mere opmærksomhed på de dygtige elever. Forældre bør kunne følge deres børns skolegang via pc. Ønske om en dag, hvor eleverne fremlægger for forældrene. m.m. Evaluering Pipaluk: Måske kunne/skulle man have målrettet indholdet i arbejdsgrupperne med forskelligt indhold. Ulla: interessant med tal, men hvor mange har ikke kunnet opfylde kriterierne for at kunne gå videre. Det er ikke taget med men noteret. Erfaringer viderebringes. Kaali Olsen: Det viser sig, at der er problemer med bl.a. dansk, hvilket giver vanskelighed ved at tage en videreuddannelse. I dag er det sådan, at vi har fået mange uddannelsessteder med mange studerende. Derfor kan man ikke sige, at det ikke er gået fremad. Og det er dejligt at høre, at man i kommunen tager uddannelserne alvorligt. Afslutning Vibeke Møller Jensen: Afslutning med tak til alle.spændende og lærerige dage. En stor opgave ligger foran os. Der er meget at tage fat på. Og meget information kom lidt som et chok. Eleverne vil gerne undervises gennem disciplin og ro og glade lærere. Skolelederne skal være primus-motor i udviklingen. Der skal være en tydelig ansvarsfordeling. Resurserne både menneskelige og økonomiske skal udnyttes bedre gennem operative handlingsplaner. Det sociale område er ikke blevet berørt, og der skal være en tæt sammenhæng og samarbejde. Ønske om et opfølgningsseminar om et år. 11
Qeqqata Kommunia. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 lørdag formiddag
Gruppe nr. 1 lørdag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Efraim Olsen Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Kirsten Lyberth Kompetenceplan (ansvar/pligter) for Qeqqata Kommunia er blevet præciseret,
Læs mere- Man bør kræve, at det man får ud af et kursus, går videre til kolleger. - Skoler bør få midler til kurser indenfor budgettet, ud fra deres størrelse
Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Kurser/videreuddannelser - De mange kurser burde udnyttes bedre - De
Læs mere- Børn skal have ordentlig undervisning fra små af. Lærerne skal være glade.
Gruppe nr. 1 lørdag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Jens Kleist Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen - Visioner for folkeskolen i Qeqqata Kommunia. - Børn skal have
Læs mereMøde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011
Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Formålet for mødet At kommunerne tager ansvar for, at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, at resurserne
Læs merePå baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:
Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse
Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har
Læs mereResume. Qaasuitsup Kommunia Ilulissat, marts 2011. Torsdag den 3. marts 2011
Resume Torsdag den 3. marts 2011 Hans Eriksen bød velkommen med sang Qaqqat akornani. Derefter en introduktion til dagene og gennemgang af program. (Bilag) Trintest: Inerisaavik / Esekias Therkildsen fremlagde
Læs mereKommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.
Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereNuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Læs mereQaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm
Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket
Læs mereKommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling?
Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Thomas Joelsen Referent: Paul Raahauge Fremlægger: Karta Korneliussen Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? 1.
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereRapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:
Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereKangillinnguit Atuarfiat GR 606
Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereAtuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq
Vision Når eleven er færdig med folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq har denne fået de kompetencer, som gør at han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse/erhverv. Mål: Øge elevernes udbytte af
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereAngående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen
Att: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann stephens Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Formålet med denne skrivelse er primært at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver kommende
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereBilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater
Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14
NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereTilsynsrapport 2014 Langsø Friskole
Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs merePolitikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereAtuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq
Invitation til seminar d. 21. 23. marts I NUIFs lokaler på Kissarneqqortuunguaq 21 Seminaret er blevet til i samarbejde med Inerisaavik og KANUKOKA på baggrund af midtvejsevalueringen i Ilulisaat i november
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde
Pædagogisk udviklingsarbejde Effektive Undervisningsprincipper v/ Liili Kleist & Kattie Egede Motzfeldt Ramme for oplæg om Pædagogisk Udviklingsarbejde Indledning 5 min v/ Kattie LTF # 8 2 Helhedsbilledet
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereHold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?
Hold: bosf16 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 31. juli 2017 Status: 9 ud af 13 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereDRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede:
Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd Møde 7 Skolebestyrelsesmødet Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Troels Kjær
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN skoleåret /1
SKOLEBESTYRELSEN skoleåret 2017-18/1 Tid: Tirsdag den 29. august 2017, kl. 19.00 21.30 Sted: Strøbyskolen 1. sal Fraværende: Jacob og Bjarne og Emil fra elevrådet Ordstyrer: Ulf og Ulla Referat Referatet
Læs mere