Skyggeøkonomien i Vesteuropa

Transkript

1 Arbejdsnotat nr. 11 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997

2 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Arbejdsnotat nr. 11 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: rff@rff.dk Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 1997 Oplag: 500 Danmarks Statistiks trykkeri Arbejdsnotatet sælges i kommission hos: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax Pris: 188,- kr. inkl. 25 pct. moms

3 Forord 3 Forord Det antages almindeligvis, at samfundenes sorte sektor eller deres skyggeøkonomier har et relativt beskedent omfang i de skandinaviske lande, og derpå fylder des mere i landenes økonomiske liv, jo mere man kommer sydpå i Europa. Nøjagtig hvor hurtigt betydningen af skyggeøkonomierne vokser, når man bevæger sig over grænsen fra Danmark mod syd, svinger stærkt med opgørelsesmetoderne. Når metoderne - som det hyppigt har været tilfældet med de tal, som den internationale presse har lagt frem - er monetære, d.v.s. er baseret på opgørelsen af overskud af pengemængde - efterlades ofte hos læseren et indtryk af ganske høje tal i mange lande. Forskningsenheden har tidligere søgt at klarlægge de metodiske svagheder i de monetære og andre - herunder Enhedens egne - målinger, nemlig i Gunnar Viby Mogensen m.fl. The Shadow Economy in Denmark Measurement and Results (1995). I forlængelse heraf måtte det være nærliggende at forsøge at lægge de metodisk rimeligt afklarede begreber ned over den foreliggende europæiske forskning i skyggeøkonomien. Denne forskning er i dag kun af rimelig pålidelig kvalitet i en del af de europæiske lande, men for i alt syv lande fremlægges her et forsøg på - metode for metode - at holde resultaterne fra de enkelte lande op mod hinanden. Selvom analyserne generelt må bygge på, hvad seriøs forskning allerede har samlet ind, er de danske tal selvsagt blevet ajourført op til og med Analysen er udført af cand.polit. Søren Pedersen. Han har i en årrække deltaget på dette emneområde i Forskningsenheden, senest med bidrag til det nævnte metodestudie fra 1995, og med bidrag (om samspillet mellem sorte og hvide arbejdsmarkeder) i studiet Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence (med Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen og Nina Smith), Søren Pedersens her fremlagte analyse med en europæisk sammenligning har kunnet trække på hjælp fra BNI-konsulent Esben Dalgaard, som er Danmarks Statistiks ekspert bl.a. netop på grænseområdet mellem nationalregnskabet og skyggeøkonomien. Esben Dalgaard har herudover bidraget med kapitel 4 i bogen her. Samarbejdet med Esben Dalgaard, med Danmarks Statistiks interviewsektion, den grafiske afdeling i huset, og institutionens bibliotek m.v. har - som sædvanlig - været af uvurderlig betydning. Vi er Danmarks Statistik, og dets rigsstatistiker Jan Plovsing, tak skyldig for denne hjælp.

4 4 Forord Stud.polit Claus Larsen har ydet højt kvalificeret medhjælp i mange faser af arbejdet op til og med selve produktionen af bogen, der er forestået - gennem alle faser - af Bent Jensen og Hanne Lykke fra Forskningsenheden. I løbet af efteråret udsendes, parallelt med rapporteringen her, en engelsksproget version, med titlen The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries. København, september 1997 Gunnar Viby Mogensen

5 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde Indledning Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Spørgsmålenes formulering Tidligere forskning med sammenligning af skyggeøkonomien i europæiske lande Indledning Forsøg på international sammenligning af skyggeøkonomien Antologier med flere forfattere om skyggeøkonomien i forskellige lande Afsluttende bemærkninger Forskellige metoder til måling af skyggeøkonomien Indledning Oversigt over metoderne Direkte metoder Revision af skatteoplysninger Indirekte metoder Forskelle mellem indtægter og udgifter på husholdningsniveau Diskrepanser i nationalregnskaber Forskelle mellem officielt målte erhvervsfrekvenser og faktiske erhvervsfrekvenser Monetære metoder Den såkaldte model-tilgang Afsluttende bemærkninger 62

6 6 Indholdsfortegnelse 4. Sort økonomi i EU-landene Afgrænsning af den sorte økonomi i nationalregnskabet Sort økonomi i nationalregnskabet Metoder til kvantificering af den sorte økonomi Størrelsen af den sorte økonomi Det videre arbejde med at dække den sorte økonomi i nationalregnskaberne Nye danske tal for det sorte arbejde Indledning Det sorte arbejde i Danmark siden 1980 målt ved spørgeskemaer Det sorte arbejde i 1990 erne målt ved den direkte spørgsmålsformulering Det sorte arbejdes art Omfanget af det sorte arbejde Mulige forklaringer på udviklingen i omfanget af det sorte arbejde Afsluttende bemærkninger Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien målt ved spørgeskemaundersøgelser Indledning Norge Afgrænsning af svart arbeit i de norske spørgeskemaundersøgelser Metoden i de norske undersøgelser Resultater for Norge Afsluttende bemærkninger om Norge Sverige Afgrænsningen af såkaldt skattefusk hos Laurin (1986) Laurins metode og resultater Afgrænsningen af skattefusk hos Wahlund (1991) Wahlunds metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Sveriges sorte sektor 117

7 Indholdsfortegnelse Holland Principiel afgrænsning af den sorte økonomi i spørgeskemaundersøgelserne Den i praksis anvendte definition i de hollandske spørgeskemaundersøgelser Metode og Resultater Skattesnyd med renteindtægter i Holland Afsluttende bemærkninger om Holland Tyskland Afgrænsning af den sorte økonomi i den tyske spørgeskemaundersøgelse Metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Tyskland Spanien Baggrunden for den sorte økonomi i Spanien Definition af den sorte økonomi i den spanske undersøgelse Resultater Afsluttende bemærkninger om det sorte arbejde i Spanien Afsluttende bemærkninger om skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien Sammenfatning 147 Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer Appendiks 2. Søgeord til sort arbejde 169 Appendiks 3. Bortfaldsanalyse og opnåelsesprocenter 171 Litteraturliste 179 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 191

8

9 Afgrænsning af begreberne Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde 1.1 Indledning Omfanget af den sorte sektor i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Den del af danskernes produktive indsats med henblik på markedet, som unddrages beskatning, og derfor sælges væsentligt billigere end de samme ydelser på det hvide marked, er lav, men steg gennem 1980 erne og de første år af 1990 erne for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan de danske tal ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for sort arbejde, så f.eks. lande (som Danmark) med høj direkte beskatning af arbejdsindkomster har relativt flere borgere, som vælger at arbejde uden skat? Vanskeligheden ved at måle sorte aktiviteter i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativ ny - det er kun omkring 15 år siden, at de første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. Det betyder, at der kun for få lande i Europa - og da overvejende i Nordvesteuropa - foreligger pålidelige målinger af den sorte sektors omfang, og målingerne dækker, hvor de foreligger, ofte kun et enkelt eller nogle få år. Manglerne betyder også, at der blandt forskerne, der har beskæftiget sig med den sorte økonomi, endnu ikke er udviklet en anerkendt international definition af, hvordan man nærmere skal afgrænse de sorte aktiviteter. En sammenligning af variationen mellem europæiske lande af den sorte sektors omfang på den viden, der foreligger i dag, vil altså komme til at omfatte et udsnit af de europæiske lande. Sammenligningen over landegrænser vil tilmed kun kunne tillægges vægt, hvor afgrænsningen af begreberne samtidig er nogenlunde ensartet. Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i de sorte aktiviteter, som her lægges frem, kommer på denne måde til at omfatte i alt seks

10 10 Afgrænsning af begreberne... europæiske lande, nemlig - foruden Danmark - Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Spanien. Samtidig benyttes lejligheden til at afrapportere de seneste resultater for det sorte arbejde for Danmark for 1995, 1996 og Inden denne sammenligning foretages, vil der dog først her i kapitel 1 blive redegjort for, hvad der menes med sort arbejde og skyggeøkonomien i den danske forskning omkring emnet. I kapitel 2 følger derefter en summarisk gennemgang af udenlandske forskeres forsøg på at lave internationale sammenligninger af det sorte arbejde eller skyggeøkonomien. Dernæst gives der i kapitel 3 en præsentation af de forskellige teknikker, der er udviklet til at måle det sorte arbejde, og disse teknikkers mål for omfanget af det sorte arbejde præsenteres. Kapitel 4 handler om de forsøg, EUs statistikere har gjort på at indregne de sorte økonomier i tallene for nationalregnskaberne for at få en bedre sammenligning af EU-landenes reelle økonomiske formåen. Dette har en ikke ubetydelig interesse, da medlemslandenes bidrag til EU delvis og i stigende grad betales ud fra landenes bruttonationalindkomst (BNI). Hvis f.eks. et land har en meget stor sort økonomi, der ikke måles, kommer dette land altså ikke til at betale så meget til den fælles EU-kasse, som landets økonomiske formåen egentlig tilsiger. Kapitlet er skrevet af Danmarks Statistiks ekspert på området, BNI-konsulent Esben Dalgaard. De nu efterhånden ganske gennemprøvede danske spørgeskemaundersøgelsers resultater fremstilles i kapitel 5, med hovedvægt på de nye danske tal for 1995, 1996 og Til slut gives i kapitel 6 en detaljeret gennemgang af de undersøgelser, der er foretaget i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Spanien af det sorte arbejde. Her vil vægten være lagt på repræsentative undersøgelser gennemført med spørgeskemaer. 1.2 Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Groft sagt findes der næsten lige så mange definitioner af skyggeøkonomien, som der findes forskere, der har beskæftiget sig med emnet. Alene antallet af ord, der anvendes i forskningen, giver et indtryk af dette. I den engelsksprogede litteratur støder man således ofte på ord som f.eks. "shadow economy", "hidden economy", "parallel economy", "black economy", "subterranean economy" og "underground economy", og listen kunne fortsættes længe endnu. Thomas (1992) har gennemgået ILOs Bibliography of Clandestine Employment (ILO, 1987) og fundet 15 forskellige ord for fænomenet. Han fandt i øv-

11 Afgrænsning af begreberne rigt, at black economy i den engelsksprogede litteratur er det mest anvendte udtryk efterfulgt af hidden economy. Blandt nordamerikanere bruges betegnelsen black economy dog ikke. I stedet bruger forskerne der hyppigst betegnelsen underground economy efterfulgt af hidden economy. I appendiks 2 er Thomas (1992, p. 125) liste gengivet sammen med yderligere et par ord, der har været anvendt, og som kan benyttes ved en litteratursøgning om emnet. Men ikke alene bruges der forskellige ord for det samme fænomen. Det samme ord eller begreb kan således hos forskellige forfattere selv inden for det samme land dække over vidt forskelligt indhold i begrebet. De mange forskellige definitioner skyldes, at der som nævnt endnu ikke findes nogen international entydigt accepteret afgrænsning af fænomenet. Og dette hænger ifølge Pesut (1992) sammen med, at det er meget forskellige sociale og økonomiske forhold, der beskrives, afhængig af hvilken tilgang til problemet, der anvendes, og hvilke lande, der studeres. Pesut (1992) finder i gennemgangen af litteraturen dog, at der er en stigende konsensus om, at en hensigtsmæssig definition af skyggeøkonomien opfylder to kriterier. For det første er skyggeøkonomien ikke omfattet af de almindelige mål for samfundets økonomiske aktiviteter. Og for det andet kan skyggeøkonomien bedst måles i forhold til nationalregnskabets afgrænsninger og definitioner. Hvis nationalregnskabets internationalt accepterede definitioner og afgrænsninger følges, har det den fordel, at omfanget af skyggeøkonomien med lidt større mening kan sammenlignes mellem landene. For eksempel vil det sikre, at man for alle lande undlader at henregne bl.a. gør-det-selv arbejde og frivilligt arbejde i f.eks. spejderorganisationer eller hjælpeorganisationer til skyggeøkonomien. Ifølge Pesut kunne den formentlig nemmest accepterede definition af skyggeøkonomien derefter blive "den del af nationalproduktet, der ikke bliver målt af den officielle statistik", jvf. Pesut (1992, p. 3). Arbejdet med harmoniseringen af de forskellige målinger fra en række europæiske lande har i øvrigt også gjort det nødvendigt at præcisere definitionerne omkring de danske målinger af de ikke-deklarerede økonomiske aktiviteter, som hidtil (senest i Viby Mogensen et al. (1995) og Pedersen (1995)) er blevet betegnet som skyggeøkonomien. Heraf var så aktiviteterne til mindre end fuld pris benævnt de sorte aktiviteter. I de seneste år er statistikere (i EUROSTAT og andre steder) imidlertid gået over til at benytte betegnelsen sort økonomi for den del af de samlede ikkedeklarerede aktiviteter, som er udtryk for en produktiv indsats - og dermed er en del af nationalregnskabets værditilvækst eller BNP. Her i bogen bruges terminologien i den danske forskning på linie med denne norm.

12 12 Afgrænsning af begreberne... Betegnelsen skyggeøkonomien udvides derfor til indholdsmæssigt at være summen af på den ene side den sorte økonomi (underdeklaration til såvel fuld pris, som til mindre end fuld pris) - der ligger inden for BNP s såkaldte production boundary - og på den anden side al anden ( ikke-produktiv ) underdeklaration (med f.eks. overførselsindkomster, renter og skattefradrag). Teoretisk set hører også egentlig illegal produktion (som narkohandel og prostitution m.v.) med i skyggeøkonomien, men hidtil har man ikke i praksis søgt at indarbejde sådanne aktiviteter, jvf. også kapitel 4 nedenfor. Terminologien og definitionerne bliver herefter som vist i figur 1.1. Figur 1.1. Afgrænsningen af begreberne skyggeøkonomien, den sorte økonomi og sorte aktiviteter i forhold til den formelle og uformelle økonomi i de danske spørgeskemaundersøgelser Husholdninger: Landbrugsvarer og egenproduktion af investeringsgoder Offentlige goder Markedsøkonomiens deklarerede del Indgår i målt BNP Uformel økonomi (ikke deklareret økonomi) Skyggeøkonomien Formel økonomi (deklareret økonomi) Markedsøkonomiens ikke deklarerede del = Den sorte økonomi Almindelig underdeklaration (til fuld pris) Sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris) Egentlig illegal økonomisk aktivitet (f.eks. prostitution og narkohandel) Skattesnyd med overførselsindkomster, renteindtægter og fradrag m.v. 1) Indgår delvist i målt BNP Indgår i praksis ikke i målt BNP TOTALT (teoretisk) BNP Indgår ikke i opgørelsen af BNP Production boundary Husholdninger: Tjenester Anm.: Kassernes relative størrelse kan ikke tillægges nogen betydning. Kategoriseringen af varer indenfor husholdningerne som del af den produktive sektor følger nationalregnskabsprincipperne for SNA 1993, som er mere konsistent end den ældre version (SNA 1968). Note: 1) Denne del vedrører omfordelingen af indkomster, der er afledt af BNP. Helt fundamentalt skelnes der i nationalregnskabet mellem, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, og dermed indgår i BNP, og hvad der ikke er en pro-

13 Afgrænsning af begreberne duktiv økonomisk aktivitet, og derfor ikke er med i BNP. Denne afgrænsning er fastlagt i internationale aftaler i FN om udarbejdelsen af nationalregnskabet - det såkaldte System of National Accounts, SNA - med en tilsvarende manual i EU under betegnelsen ESA. Afgrænsningen af, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, er ganske vist til stadighed genstand for diskussioner blandt økonomer og nationalregnskabsstatistikere, men selve den aktuelt anvendte afgrænsning i ESA er omfattende eksemplificeret. Den formelle eller deklarerede økonomi defineres i bogen her som de produktive aktiviteter, der i sig selv er legale, og som også opgives fuldt ud til myndighederne med henblik på betaling af skatter, moms m.v. Den formelle økonomi indeholder på linie med nationalregnskabsdefinitionerne også den offentlige sektor. I nationalregnskabet er det ikke afgørende om en produktiv aktivitet i sig selv er lovlig eller ej. For så vidt angår visse former for illegale aktiviteter som f.eks. narkotikasalg, hjemmebrænding af spiritus, prostitution m.v. burde disse i princippet måles i nationalregnskabet, da der er tale om produktion af varer/tjenester, som sælges på et marked, hvor der indgås en frivillig handel mellem køber og sælger, jvf. kapitel 4, Blades (1982) og Tengblad (1994). Illegale transaktioner i form af tyveri, røveri og lign. skal derimod ikke med i nationalregnskabet, da transaktionen ikke er frivillig, og der snarere er tale om omfordeling i dette tilfælde. De illegale aktiviteter, der i princippet burde med i nationalregnskabet, er dog udeladt i praksis, da det ikke er muligt at skaffe valide data. Med hensyn til gør-det-selv aktiviteterne er disse bevidst udeladt i nationalregnskabet, med mindre de resulterer i investeringer i bygninger og maskiner eller produktion af landbrugsprodukter. Det samme gælder produktionen i husholdningerne som f.eks. madlavning, rengøring, børnepasning m.v., som udføres af husstanden selv. I figur 1.1 består den uformelle eller ikke deklarerede økonomi dels af de produktive økonomiske aktiviteter, der i sig selv er lovlige, men hvor der ikke betales skat eller moms m.v. Det er den del, der også kaldes den sorte økonomi, og som opfylder betingelserne for at indgå i nationalregnskabets definitioner. Derudover består den uformelle økonomi af de illegale transaktioner, der i princippet er produktive økonomiske aktiviteter i nationalregnskabsmæssig forstand, men som nævnt i praksis pga. manglende oplysninger om omfanget ikke indgår i målingen af BNP. Ligeledes er snyd med overførselsindkomster, renteindtægter og opgørelse af for høje fradrag på selvangivelsen med i definitionen af den uformelle økonomi,

14 14 Afgrænsning af begreberne... men ligger, som det ses i figur 1.1, uden for nationalregnskabets production boundary. Den uformelle økonomi omfatter også gør-det-selv aktiviteterne og produktionen i husholdninger (bortset fra landbrug), der heller ikke er med i nationalregnskabet. Mens gør-det-selv aktiviteterne, husholdningsproduktionen og de illegale aktiviteter bevidst er udeladt af nationalregnskabet, forholder det sig anderledes med de økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi. De økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi i figur 1.1 opfylder som nævnt alle kriterierne for at være med i den formelle økonomi, da der er tale om produktion af varer/tjenester, der sælges eller byttes. De er imidlertid ikke med i den formelle økonomi, da disse aktiviteter jo netop foretages for at undgå beskatning og dermed registrering. Men nogle af aktiviteterne i den sorte økonomi bliver dog medregnet i det hidtidige nationalregnskab pga. de beregninger, der foretages. F.eks. indgår værdien af autoreparation i nationalregnskabet ved at gange antallet af biler i forskellige kategorier med en gennemsnitlig pris for reparationer af biler i disse kategorier (som fås fra FDM), jvf. Stetkær (1983) og Viby Mogensen (1985). Det er altså i nationalregnskabsmæssig forstand ligegyldigt, om autoreparation foregår til normal fuld betaling og dermed beskatning, eller det foretages sort. Ligeledes indgår produktionsværdien af nybyggeri i nationalregnskabet ved at medtage værdien af de anvendte byggematerialer samt lønomkostninger, hvad enten disse foretages af professionelle håndværkere mod regning, selvbyggere eller ansatte udenfor bygge- og anlægsvirksomhed (uden regning), jvf. Danmarks Statistik (1991a). Værdien af nybyggeri i nationalregnskabet medregnes altså, uanset om aktiviteten opgives til skattevæsenet eller ej, eller om aktiviteten, som tidligere nævnt, udføres som gør-det-selv arbejde. For så vidt angår reparation og vedligeholdelse af boliger, der ikke udføres af professionelle, indgår alene værdien af de brugte materialer i nationalregnskabet, hvorved kun en del af de ikke registrerede aktiviteter medtages, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien i landbrug opgøres også i nationalregnskabet uden skelen til, om arbejdet opgives til skattemyndighederne eller ej, ved en pris-gangemængde beregning, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien beregnes således som produktet af de solgte mængder og de opnåede gennemsnitspriser. Priser og mængder stammer fra en række forskellige kilder, bl.a. en del stikprøveundersøgelser af forskellige landbrugs- og gartneribedrifter. Ved en sådan beregning ses der altså bort fra, om de fremkomne indtægter oplyses til skattemyndighederne. Nationalregnskabet opfanger ikke-deklarerede aktiviteter indenfor landbrug, nybyggeri og autoreparation. Ligeledes opfanger nationalregnskabet dele af den sorte økonomi ved de materialer, der normalt købes på det hvide marked, og

15 Afgrænsning af begreberne som indgår som råmaterialer ved arbejder eller tjenester, der ikke deklareres. Når der efterfølgende refereres tal for omfanget af den sorte økonomi eller sort arbejde, kan dette altså ikke tages som udtryk for, at nationalregnskabet er undervurderet i samme grad. Når der refereres tal for omfanget i fht. f.eks. BNP, gøres dette alene for at sige noget om størrelsesordenen. Den danske definition af skyggeøkonomien omfatter foruden den sorte økonomi også snyd med overførselsindkomster, renteindtægter, der ikke opgives på selvangivelsen, samt snyd med fradrag ved f.eks. at angive for mange kilometer mellem hjem og arbejde. Denne form for skattesnyd er imidlertid ikke med i BNP, da der ikke er tale om produktion. Men disse aktiviteter er naturligvis af interesse, hvis man skal have en idé om omfanget af det samlede skattesnyd. Definitionen af skyggeøkonomien omfatter - på linie med nationalregnskabet - i princippet også de illegale produktive økonomiske aktiviteter (f.eks. prostitution og narkohandel). Men i praksis har det vist sig, at disse aktiviteter ikke bliver målt i de danske spørgeskemaundersøgelser, ligesom nationalregnskabsstatistikkerne heller ikke sætter tal på omfanget af f.eks. narkohandel og prostitution. Skyggeøkonomien omfatter i praksis altså almindelig underdeklaration til fuld pris, sorte aktiviteter og skattesnyd med fradrag og renteindtægter. Ved almindelig underdeklaration og skattesnyd med renter og fradrag er det kun den ene part (udøveren), der er vidende om, at den udførte aktivitet ikke opgives til myndighederne 1. Sorte aktiviteter i snæver forstand dækker så de tilfælde, hvor både køber og sælger af den udførte aktivitet er klar over eller formoder, at aktiviteten ikke oplyses til skattemyndighederne. Derved deler køber og sælger så at sige den sparede skat og moms i porten. Det skal også bemærkes, at betegnelsen sorte aktiviteter ligeledes dækker over sorte handler, hvor f.eks. en landmand sælger en gris eller æg sort ved stalddøren. I det følgende vil den mere mundrette betegnelse sort arbejde imidlertid blive brugt frem for sorte aktiviteter i snæver forstand. Som det også fremgår i figur 1.1, omfatter definitionen af skyggeøkonomien ikke decideret skattetænkning. Ved skattetænkning udnyttes loven således helt op til grænsen for, hvad der er lovligt. Men denne grænse overskrides ikke, og den derved sparede skat og/eller moms er altså ikke opnået i strid med loven, men måske imod lovens ånd. Opdelingen af skyggeøkonomien i skattesnyd og sort arbejde er sket ud fra en arbejdsmarkedsmæssig interesse for den sorte sektor. Hvis interessen er fokuseret på de ikke-deklarerede aktiviteters påvirkning af det samlede udbud af ar- 1 I det følgende dækker betegnelsen skattesnyd over almindelig underdeklaration og snyd med renter og fradrag i figur 1.1.

16 16 Afgrænsning af begreberne... bejdskraft, mister de skjulte aktiviteter, der ikke påvirker arbejdsudbuddet, selvsagt deres interesse. Det kan f.eks. være skattesnyd i form af at opgive fradrag, man ikke er berettiget til, eller højere fradrag, end man i virkeligheden er berettiget til. Der kan også være tale om ikke at opgive indtægter fra et bijob til skattemyndighederne. Sådanne former for skattesnyd vil normalt ikke påvirke arbejdsudbuddet. Som påpeget af Viby Mogensen (1985) kan det dog specielt for selvstændige i visse brancher ikke afvises, at arbejdsudbuddet stiger på langt sigt pga., at mulighederne for at unddrage skat i disse brancher er særligt gunstige. Denne effekt kan på den anden side neutraliseres, hvis alle potentielle købere af en virksomhed i de givne brancher oplever mulighederne for at snyde i skat som lige store. Derved vil de fremtidige sorte indkomster kapitaliseres, og prisen på disse virksomheder vil altså alt andet lige blive højere - i så fald uden effekt på arbejdsudbuddet. Altså bliver det sorte arbejde netop karakteriseret ved, at både køber og sælger af aktiviteten har en økonomisk fordel i form af sparet skat og moms. Der opstår derved en særlig efterspørgsel efter de sorte aktiviteter, fordi køberen også har en fordel af, at aktiviteten ikke deklareres til skattemyndighederne. Betalingen på det sorte marked bliver efter skat højere, end hvis aktiviteten skulle deklareres til skattemyndighederne. Det er denne højere indkomst efter skat, der skaber udbuddet af arbejdskraft på det sorte marked. Der er altså ud fra en arbejdsmarkedsmæssig synsvinkel, som det sker i den danske forskning, grund til at skelne mellem skattesnyd og sort arbejde. Dette synes imidlertid ikke altid at gælde i den offentlige debat, hvor almindeligt skattesnyd, som f.eks. når indtægten for udlejning af et sommerhus til fuld pris holdes uden om skattemyndighedernes viden, ofte kaldes sort. Som tidligere nævnt, og jvf. også senere her i bogen, f.eks. i kapitel 6, skelner de fleste udenlandske forsøg på måling af ikke-deklarerede aktiviteter heller ikke mellem det sorte arbejde og almindeligt skattesnyd. Den her nævnte forskel mellem sort arbejde og skattesnyd, kan mange af de teknikker, der er udviklet til at måle skyggeøkonomien, ikke få frem. Disse teknikker måler for de flestes vedkommende hele skyggeøkonomien. Dette problem eksisterer imidlertid ikke, hvis der anvendes spørgeskemaundersøgelser. Her er det muligt at gøre respondenterne opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde. I de danske undersøgelser er der da netop også anvendt spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenterne udtrykkeligt gøres opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde - altså at både køber og sælger af aktiviteten skal have en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Grænsen mellem sort arbejde og husholdningerne er ganske vist ikke helt nem at definere. I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det også for sort arbej-

17 Afgrænsning af begreberne de, hvis der er tale om salg af varer/tjenester, hvor betalingen sker i form af en modydelse nu eller senere. I almindeligt sprogbrug kaldes dette også for vennetjenester. Dette skyldes, at der i statsskatteloven ( 4-6) ikke skelnes mellem, om en indtægt fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. I ligningsvejledningen fra 1991 er der nævnt et eksempel, hvor betaling for et stykke arbejde sker i form af en modydelse, der er skattepligtig: En murersvend udførte murerarbejde for en svoger, der var automekaniker. Automekanikeren udførte til gengæld reparationsarbejder på murerens bil. Mekanikeren blev beskattet af værdien af murerarbejdet, mens mureren blev beskattet af værdien af autoreparationerne. I disse tilfælde skal der ske beskatning uanset [min fremhævning] om arbejdet er udført inden for den pågældendes fagområde, og uanset [min fremhævning] om der er skabt et formuegode, idet der her er ydet vederlag for arbejdsindsatsen (p. 117f). Det er klart her, at hhv. mureren og automekanikeren skal beskattes, da de jo udfører arbejde inden for deres eget fagområde. Men værdien af det udførte arbejde skal altså også beskattes uanset, om det udføres inden for pågældendes fagområde eller ej. En afgørelse i Landsskatteretten er på linie hermed: Hvor selvbyggere - herunder også ikke-håndværkere - danner en kreds, der i fællesskab opfører et antal huse til egen beboelse, anses hver af dem efter Landsskatterettens praksis for skattepligtig af værdien af det arbejde, de andre deltagere har udført for ham, da dette anses som vederlag for den bistand, han selv har ydet de andre (LSR ), jvf. Hans-Egon Kolding i bogen Skatten 1997 (p. 176): Selvbyggere nævnes også i Ligningsvejledningen 1991 p. 117, hvor der tales om tilfælde, hvor skatteyderen under en eller anden form modtager vederlag for sin arbejdsindsats, f.eks. i form af naturalier, ved at andre arbejder vederlagsfrit for skatteyderen, eller ved en reduktion af skatteyderens ikke-fradragsberettigede udgifter, jvf. f.eks. Landsskatteretten , Skatteloven er altså ret præcis her. Men det er på den anden side oplagt, at der også eksisterer en bagatelgrænse, så ikke alle vennetjenester er skattepligtige. I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at det danske skattevæsen i praksis ikke har interesseret sig for indkomster på under kr., der ikke opgives, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Disse vennetjenester indgår jo i folks normale sociale liv, og opfattes ofte ikke som skattepligtige, jvf. f.eks. socialpsykologerne Benedicte Madsen og Mette Nayberg (1992). I instruktionen til interviewerne er der givet et eksempel på, hvad der i de danske spørgeskemaundersøgelser opfattes som sort arbejde, og hvad der ikke opfattes som sort arbejde. I interviewerinstruktionen om grænsen mellem sort arbejde og vennetjenester hedder det således:

18 18 Afgrænsning af begreberne... Men begrebet opfattes her noget bredere. Der behøver ikke at være penge på bordet. Også arbejdsydelser og tjenester, som kun (nu eller senere) forventes "betalt" med genydelser, og som nogle mennesker måske ofte blot opfatter som udtryk for godt naboskab, vennetjenester mv. er i undersøgelsen her "sorte aktiviteter". Aktiviteterne giver jo folk en økonomisk fordel, som ikke beskattes. Kun ydelser inden for kernefamilien samt helt bagatelagtige ydelser uden for kernefamilien falder udenfor vores begreb - f.eks.. luftning af hunden for en syg nabo. Derimod regnes det som en sort aktivitet, hvis f.eks. en landmand fast har opstaldet en ridehest for naboen, hvorimod naboen til gengæld dagligt kører landmandens børn til og fra skole. I afgrænsningen mellem sort arbejde og husholdningssektoren kan der også være problemer i personafgrænsningen mht., hvor omfattende en husholdning skal opfattes, jvf. Viby Mogensen (1985). En hjemmeboende søns arbejde på parcelhuset vil derfor blive betegnet som tilhørende husholdningssektoren (gør-detselv arbejde) og altså ikke sort. Men hvor fjernt skal slægtskabet i familien være, før der er tale om sort arbejde? I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det - svarende til skattevæsenets praksis - for sort arbejde, hvis de udførte aktiviteter udføres mellem familiemedlemmer udenfor kernefamilien, jvf. også interviewerinstruktionen ovenfor. Det bør fremhæves her, at det selvfølgelig ikke er uproblematisk, når afgrænsningsproblemer delvis må lægges ud til interviewernes skøn. Variationen af disse skøn hos interviewerne søges ganske vist i nogen grad elimineret ved at give interviewerne den ovennævnte instruktion - skriftligt og i de seneste undersøgelser også mundtligt - før interviewene gennemføres, men kan ikke helt elimineres. Dertil kommer endnu et problem i selve interviewsituationen. På trods af, at Rockwool Fondens Forskningsenhed altid har anvendt de højt kvalificerede interviewere i hhv. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik, kan det ikke udelukkes, at det i selve interviewsituationen opleves som lidt ubehageligt for intervieweren at stille spørgsmålene om sort arbejde, der jo er en ulovlig aktivitet. Derfor undersøgte Viby Mogensen et al. (1995), om det var muligt at påvise en såkaldt interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men for at kunne vurdere problemet, blev der også set på andre spørgsmål, der måtte antages at være følsomme. Det drejede sig bl.a. om spørgsmål om bruttoindkomst, om respondenterne havde prøvet at ryge hash, og om de havde indtaget sovepiller. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at der kunne påvises en interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men der blev også påvist en interviewer-

19 Afgrænsning af begreberne effekt på andre følsomme spørgsmål af den type, der er nævnt ovenfor. Den største effekt blev fundet på spørgsmålene om sort arbejde, men den var på den anden side ikke meget større end på de andre spørgsmål. Tilmed blev der også påvist en interviewereffekt på et forventet mindre følsomt spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen havde en studenter- eller HF-eksamen. Det har ikke været muligt at sige, om den påviste interviewereffekt trækker frekvensen for det sorte arbejde i den ene eller anden retning. Derimod betyder tilstedeværelsen af en interviewereffekt, at usikkerheden på de fundne frekvenser bliver større. Men denne usikkerhed ligger formentlig langt under den effekt, der f.eks. fremkaldes af ændringer i selve spørgsmålsformuleringen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og kapitel 5 i bogen her. 1.3 Spørgsmålenes formulering Spørgsmålene om sort arbejde er stillet i Socialforskningsinstituttets eller Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser med en enkelt undtagelse, hvor spørgsmålene også har været stillet i forbindelse med en selvstændig stor undersøgelse i 1993/94 om incitamenterne på arbejdsmarkedet. Alle undersøgelserne har spurgt til, om folk selv har udført sort arbejde. Spørgsmålene indledes med en tekst, der læses op for respondenten: De næste spørgsmål drejer sig om det, som i almindelig tale kaldes "sort arbejde". Meget tyder på, at en stor del af befolkningen accepterer "sort arbejde" og "sorte handler" - altså aktiviteter uden om skattevæsenet, hvor alle deltagende slipper lidt billigere, fordi det hele sker uden skat og moms mv. Det kan dreje sig om sorte aktiviteter, hvor man betaler kontant, men der kan også være tale om udvekslinger af tjenester mellem venner, bekendte og familiemedlemmer. Derefter følger selve spørgsmålet med formuleringen: Har De i løbet af det sidste år udført aktiviteter af denne art? Interviewerne lægger altså vægt på, at der bliver spurgt til aktiviteter, hvor både køber og sælger af aktiviteten er klar over eller antager, at der ikke bliver oplyst noget til skattemyndighederne. Som det fremgår, befinder vi os i den kasse i figur 1.1, der hedder sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris). Af teksten ovenfor fremgår det ligeledes, at der spørges til det sidste år.

20 20 Afgrænsning af begreberne... Efter disse spørgsmål er der over årene kommet flere og flere til, om bl.a. typen af sorte aktiviteter, deres tidsmæssige omfang m.v. Resultaterne af de nyeste danske spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde bliver gennemgået mere detaljeret i kapitel 5. Men inden da vil der i kapitel 2 kort blive set på, hvordan andre udenlandske forskere har søgt at sammenligne det sorte arbejdes omfang i Europa.