Skyggeøkonomien i Vesteuropa

Transkript

1 Arbejdsnotat nr. 11 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997

2 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Arbejdsnotat nr. 11 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: [email protected] Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 1997 Oplag: 500 Danmarks Statistiks trykkeri Arbejdsnotatet sælges i kommission hos: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax Pris: 188,- kr. inkl. 25 pct. moms

3 Forord 3 Forord Det antages almindeligvis, at samfundenes sorte sektor eller deres skyggeøkonomier har et relativt beskedent omfang i de skandinaviske lande, og derpå fylder des mere i landenes økonomiske liv, jo mere man kommer sydpå i Europa. Nøjagtig hvor hurtigt betydningen af skyggeøkonomierne vokser, når man bevæger sig over grænsen fra Danmark mod syd, svinger stærkt med opgørelsesmetoderne. Når metoderne - som det hyppigt har været tilfældet med de tal, som den internationale presse har lagt frem - er monetære, d.v.s. er baseret på opgørelsen af overskud af pengemængde - efterlades ofte hos læseren et indtryk af ganske høje tal i mange lande. Forskningsenheden har tidligere søgt at klarlægge de metodiske svagheder i de monetære og andre - herunder Enhedens egne - målinger, nemlig i Gunnar Viby Mogensen m.fl. The Shadow Economy in Denmark Measurement and Results (1995). I forlængelse heraf måtte det være nærliggende at forsøge at lægge de metodisk rimeligt afklarede begreber ned over den foreliggende europæiske forskning i skyggeøkonomien. Denne forskning er i dag kun af rimelig pålidelig kvalitet i en del af de europæiske lande, men for i alt syv lande fremlægges her et forsøg på - metode for metode - at holde resultaterne fra de enkelte lande op mod hinanden. Selvom analyserne generelt må bygge på, hvad seriøs forskning allerede har samlet ind, er de danske tal selvsagt blevet ajourført op til og med Analysen er udført af cand.polit. Søren Pedersen. Han har i en årrække deltaget på dette emneområde i Forskningsenheden, senest med bidrag til det nævnte metodestudie fra 1995, og med bidrag (om samspillet mellem sorte og hvide arbejdsmarkeder) i studiet Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence (med Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen og Nina Smith), Søren Pedersens her fremlagte analyse med en europæisk sammenligning har kunnet trække på hjælp fra BNI-konsulent Esben Dalgaard, som er Danmarks Statistiks ekspert bl.a. netop på grænseområdet mellem nationalregnskabet og skyggeøkonomien. Esben Dalgaard har herudover bidraget med kapitel 4 i bogen her. Samarbejdet med Esben Dalgaard, med Danmarks Statistiks interviewsektion, den grafiske afdeling i huset, og institutionens bibliotek m.v. har - som sædvanlig - været af uvurderlig betydning. Vi er Danmarks Statistik, og dets rigsstatistiker Jan Plovsing, tak skyldig for denne hjælp.

4 4 Forord Stud.polit Claus Larsen har ydet højt kvalificeret medhjælp i mange faser af arbejdet op til og med selve produktionen af bogen, der er forestået - gennem alle faser - af Bent Jensen og Hanne Lykke fra Forskningsenheden. I løbet af efteråret udsendes, parallelt med rapporteringen her, en engelsksproget version, med titlen The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries. København, september 1997 Gunnar Viby Mogensen

5 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde Indledning Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Spørgsmålenes formulering Tidligere forskning med sammenligning af skyggeøkonomien i europæiske lande Indledning Forsøg på international sammenligning af skyggeøkonomien Antologier med flere forfattere om skyggeøkonomien i forskellige lande Afsluttende bemærkninger Forskellige metoder til måling af skyggeøkonomien Indledning Oversigt over metoderne Direkte metoder Revision af skatteoplysninger Indirekte metoder Forskelle mellem indtægter og udgifter på husholdningsniveau Diskrepanser i nationalregnskaber Forskelle mellem officielt målte erhvervsfrekvenser og faktiske erhvervsfrekvenser Monetære metoder Den såkaldte model-tilgang Afsluttende bemærkninger 62

6 6 Indholdsfortegnelse 4. Sort økonomi i EU-landene Afgrænsning af den sorte økonomi i nationalregnskabet Sort økonomi i nationalregnskabet Metoder til kvantificering af den sorte økonomi Størrelsen af den sorte økonomi Det videre arbejde med at dække den sorte økonomi i nationalregnskaberne Nye danske tal for det sorte arbejde Indledning Det sorte arbejde i Danmark siden 1980 målt ved spørgeskemaer Det sorte arbejde i 1990 erne målt ved den direkte spørgsmålsformulering Det sorte arbejdes art Omfanget af det sorte arbejde Mulige forklaringer på udviklingen i omfanget af det sorte arbejde Afsluttende bemærkninger Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien målt ved spørgeskemaundersøgelser Indledning Norge Afgrænsning af svart arbeit i de norske spørgeskemaundersøgelser Metoden i de norske undersøgelser Resultater for Norge Afsluttende bemærkninger om Norge Sverige Afgrænsningen af såkaldt skattefusk hos Laurin (1986) Laurins metode og resultater Afgrænsningen af skattefusk hos Wahlund (1991) Wahlunds metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Sveriges sorte sektor 117

7 Indholdsfortegnelse Holland Principiel afgrænsning af den sorte økonomi i spørgeskemaundersøgelserne Den i praksis anvendte definition i de hollandske spørgeskemaundersøgelser Metode og Resultater Skattesnyd med renteindtægter i Holland Afsluttende bemærkninger om Holland Tyskland Afgrænsning af den sorte økonomi i den tyske spørgeskemaundersøgelse Metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Tyskland Spanien Baggrunden for den sorte økonomi i Spanien Definition af den sorte økonomi i den spanske undersøgelse Resultater Afsluttende bemærkninger om det sorte arbejde i Spanien Afsluttende bemærkninger om skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien Sammenfatning 147 Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer Appendiks 2. Søgeord til sort arbejde 169 Appendiks 3. Bortfaldsanalyse og opnåelsesprocenter 171 Litteraturliste 179 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 191

8

9 Afgrænsning af begreberne Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde 1.1 Indledning Omfanget af den sorte sektor i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Den del af danskernes produktive indsats med henblik på markedet, som unddrages beskatning, og derfor sælges væsentligt billigere end de samme ydelser på det hvide marked, er lav, men steg gennem 1980 erne og de første år af 1990 erne for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan de danske tal ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for sort arbejde, så f.eks. lande (som Danmark) med høj direkte beskatning af arbejdsindkomster har relativt flere borgere, som vælger at arbejde uden skat? Vanskeligheden ved at måle sorte aktiviteter i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativ ny - det er kun omkring 15 år siden, at de første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. Det betyder, at der kun for få lande i Europa - og da overvejende i Nordvesteuropa - foreligger pålidelige målinger af den sorte sektors omfang, og målingerne dækker, hvor de foreligger, ofte kun et enkelt eller nogle få år. Manglerne betyder også, at der blandt forskerne, der har beskæftiget sig med den sorte økonomi, endnu ikke er udviklet en anerkendt international definition af, hvordan man nærmere skal afgrænse de sorte aktiviteter. En sammenligning af variationen mellem europæiske lande af den sorte sektors omfang på den viden, der foreligger i dag, vil altså komme til at omfatte et udsnit af de europæiske lande. Sammenligningen over landegrænser vil tilmed kun kunne tillægges vægt, hvor afgrænsningen af begreberne samtidig er nogenlunde ensartet. Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i de sorte aktiviteter, som her lægges frem, kommer på denne måde til at omfatte i alt seks

10 10 Afgrænsning af begreberne... europæiske lande, nemlig - foruden Danmark - Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Spanien. Samtidig benyttes lejligheden til at afrapportere de seneste resultater for det sorte arbejde for Danmark for 1995, 1996 og Inden denne sammenligning foretages, vil der dog først her i kapitel 1 blive redegjort for, hvad der menes med sort arbejde og skyggeøkonomien i den danske forskning omkring emnet. I kapitel 2 følger derefter en summarisk gennemgang af udenlandske forskeres forsøg på at lave internationale sammenligninger af det sorte arbejde eller skyggeøkonomien. Dernæst gives der i kapitel 3 en præsentation af de forskellige teknikker, der er udviklet til at måle det sorte arbejde, og disse teknikkers mål for omfanget af det sorte arbejde præsenteres. Kapitel 4 handler om de forsøg, EUs statistikere har gjort på at indregne de sorte økonomier i tallene for nationalregnskaberne for at få en bedre sammenligning af EU-landenes reelle økonomiske formåen. Dette har en ikke ubetydelig interesse, da medlemslandenes bidrag til EU delvis og i stigende grad betales ud fra landenes bruttonationalindkomst (BNI). Hvis f.eks. et land har en meget stor sort økonomi, der ikke måles, kommer dette land altså ikke til at betale så meget til den fælles EU-kasse, som landets økonomiske formåen egentlig tilsiger. Kapitlet er skrevet af Danmarks Statistiks ekspert på området, BNI-konsulent Esben Dalgaard. De nu efterhånden ganske gennemprøvede danske spørgeskemaundersøgelsers resultater fremstilles i kapitel 5, med hovedvægt på de nye danske tal for 1995, 1996 og Til slut gives i kapitel 6 en detaljeret gennemgang af de undersøgelser, der er foretaget i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Spanien af det sorte arbejde. Her vil vægten være lagt på repræsentative undersøgelser gennemført med spørgeskemaer. 1.2 Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Groft sagt findes der næsten lige så mange definitioner af skyggeøkonomien, som der findes forskere, der har beskæftiget sig med emnet. Alene antallet af ord, der anvendes i forskningen, giver et indtryk af dette. I den engelsksprogede litteratur støder man således ofte på ord som f.eks. "shadow economy", "hidden economy", "parallel economy", "black economy", "subterranean economy" og "underground economy", og listen kunne fortsættes længe endnu. Thomas (1992) har gennemgået ILOs Bibliography of Clandestine Employment (ILO, 1987) og fundet 15 forskellige ord for fænomenet. Han fandt i øv-

11 Afgrænsning af begreberne rigt, at black economy i den engelsksprogede litteratur er det mest anvendte udtryk efterfulgt af hidden economy. Blandt nordamerikanere bruges betegnelsen black economy dog ikke. I stedet bruger forskerne der hyppigst betegnelsen underground economy efterfulgt af hidden economy. I appendiks 2 er Thomas (1992, p. 125) liste gengivet sammen med yderligere et par ord, der har været anvendt, og som kan benyttes ved en litteratursøgning om emnet. Men ikke alene bruges der forskellige ord for det samme fænomen. Det samme ord eller begreb kan således hos forskellige forfattere selv inden for det samme land dække over vidt forskelligt indhold i begrebet. De mange forskellige definitioner skyldes, at der som nævnt endnu ikke findes nogen international entydigt accepteret afgrænsning af fænomenet. Og dette hænger ifølge Pesut (1992) sammen med, at det er meget forskellige sociale og økonomiske forhold, der beskrives, afhængig af hvilken tilgang til problemet, der anvendes, og hvilke lande, der studeres. Pesut (1992) finder i gennemgangen af litteraturen dog, at der er en stigende konsensus om, at en hensigtsmæssig definition af skyggeøkonomien opfylder to kriterier. For det første er skyggeøkonomien ikke omfattet af de almindelige mål for samfundets økonomiske aktiviteter. Og for det andet kan skyggeøkonomien bedst måles i forhold til nationalregnskabets afgrænsninger og definitioner. Hvis nationalregnskabets internationalt accepterede definitioner og afgrænsninger følges, har det den fordel, at omfanget af skyggeøkonomien med lidt større mening kan sammenlignes mellem landene. For eksempel vil det sikre, at man for alle lande undlader at henregne bl.a. gør-det-selv arbejde og frivilligt arbejde i f.eks. spejderorganisationer eller hjælpeorganisationer til skyggeøkonomien. Ifølge Pesut kunne den formentlig nemmest accepterede definition af skyggeøkonomien derefter blive "den del af nationalproduktet, der ikke bliver målt af den officielle statistik", jvf. Pesut (1992, p. 3). Arbejdet med harmoniseringen af de forskellige målinger fra en række europæiske lande har i øvrigt også gjort det nødvendigt at præcisere definitionerne omkring de danske målinger af de ikke-deklarerede økonomiske aktiviteter, som hidtil (senest i Viby Mogensen et al. (1995) og Pedersen (1995)) er blevet betegnet som skyggeøkonomien. Heraf var så aktiviteterne til mindre end fuld pris benævnt de sorte aktiviteter. I de seneste år er statistikere (i EUROSTAT og andre steder) imidlertid gået over til at benytte betegnelsen sort økonomi for den del af de samlede ikkedeklarerede aktiviteter, som er udtryk for en produktiv indsats - og dermed er en del af nationalregnskabets værditilvækst eller BNP. Her i bogen bruges terminologien i den danske forskning på linie med denne norm.

12 12 Afgrænsning af begreberne... Betegnelsen skyggeøkonomien udvides derfor til indholdsmæssigt at være summen af på den ene side den sorte økonomi (underdeklaration til såvel fuld pris, som til mindre end fuld pris) - der ligger inden for BNP s såkaldte production boundary - og på den anden side al anden ( ikke-produktiv ) underdeklaration (med f.eks. overførselsindkomster, renter og skattefradrag). Teoretisk set hører også egentlig illegal produktion (som narkohandel og prostitution m.v.) med i skyggeøkonomien, men hidtil har man ikke i praksis søgt at indarbejde sådanne aktiviteter, jvf. også kapitel 4 nedenfor. Terminologien og definitionerne bliver herefter som vist i figur 1.1. Figur 1.1. Afgrænsningen af begreberne skyggeøkonomien, den sorte økonomi og sorte aktiviteter i forhold til den formelle og uformelle økonomi i de danske spørgeskemaundersøgelser Husholdninger: Landbrugsvarer og egenproduktion af investeringsgoder Offentlige goder Markedsøkonomiens deklarerede del Indgår i målt BNP Uformel økonomi (ikke deklareret økonomi) Skyggeøkonomien Formel økonomi (deklareret økonomi) Markedsøkonomiens ikke deklarerede del = Den sorte økonomi Almindelig underdeklaration (til fuld pris) Sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris) Egentlig illegal økonomisk aktivitet (f.eks. prostitution og narkohandel) Skattesnyd med overførselsindkomster, renteindtægter og fradrag m.v. 1) Indgår delvist i målt BNP Indgår i praksis ikke i målt BNP TOTALT (teoretisk) BNP Indgår ikke i opgørelsen af BNP Production boundary Husholdninger: Tjenester Anm.: Kassernes relative størrelse kan ikke tillægges nogen betydning. Kategoriseringen af varer indenfor husholdningerne som del af den produktive sektor følger nationalregnskabsprincipperne for SNA 1993, som er mere konsistent end den ældre version (SNA 1968). Note: 1) Denne del vedrører omfordelingen af indkomster, der er afledt af BNP. Helt fundamentalt skelnes der i nationalregnskabet mellem, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, og dermed indgår i BNP, og hvad der ikke er en pro-

13 Afgrænsning af begreberne duktiv økonomisk aktivitet, og derfor ikke er med i BNP. Denne afgrænsning er fastlagt i internationale aftaler i FN om udarbejdelsen af nationalregnskabet - det såkaldte System of National Accounts, SNA - med en tilsvarende manual i EU under betegnelsen ESA. Afgrænsningen af, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, er ganske vist til stadighed genstand for diskussioner blandt økonomer og nationalregnskabsstatistikere, men selve den aktuelt anvendte afgrænsning i ESA er omfattende eksemplificeret. Den formelle eller deklarerede økonomi defineres i bogen her som de produktive aktiviteter, der i sig selv er legale, og som også opgives fuldt ud til myndighederne med henblik på betaling af skatter, moms m.v. Den formelle økonomi indeholder på linie med nationalregnskabsdefinitionerne også den offentlige sektor. I nationalregnskabet er det ikke afgørende om en produktiv aktivitet i sig selv er lovlig eller ej. For så vidt angår visse former for illegale aktiviteter som f.eks. narkotikasalg, hjemmebrænding af spiritus, prostitution m.v. burde disse i princippet måles i nationalregnskabet, da der er tale om produktion af varer/tjenester, som sælges på et marked, hvor der indgås en frivillig handel mellem køber og sælger, jvf. kapitel 4, Blades (1982) og Tengblad (1994). Illegale transaktioner i form af tyveri, røveri og lign. skal derimod ikke med i nationalregnskabet, da transaktionen ikke er frivillig, og der snarere er tale om omfordeling i dette tilfælde. De illegale aktiviteter, der i princippet burde med i nationalregnskabet, er dog udeladt i praksis, da det ikke er muligt at skaffe valide data. Med hensyn til gør-det-selv aktiviteterne er disse bevidst udeladt i nationalregnskabet, med mindre de resulterer i investeringer i bygninger og maskiner eller produktion af landbrugsprodukter. Det samme gælder produktionen i husholdningerne som f.eks. madlavning, rengøring, børnepasning m.v., som udføres af husstanden selv. I figur 1.1 består den uformelle eller ikke deklarerede økonomi dels af de produktive økonomiske aktiviteter, der i sig selv er lovlige, men hvor der ikke betales skat eller moms m.v. Det er den del, der også kaldes den sorte økonomi, og som opfylder betingelserne for at indgå i nationalregnskabets definitioner. Derudover består den uformelle økonomi af de illegale transaktioner, der i princippet er produktive økonomiske aktiviteter i nationalregnskabsmæssig forstand, men som nævnt i praksis pga. manglende oplysninger om omfanget ikke indgår i målingen af BNP. Ligeledes er snyd med overførselsindkomster, renteindtægter og opgørelse af for høje fradrag på selvangivelsen med i definitionen af den uformelle økonomi,

14 14 Afgrænsning af begreberne... men ligger, som det ses i figur 1.1, uden for nationalregnskabets production boundary. Den uformelle økonomi omfatter også gør-det-selv aktiviteterne og produktionen i husholdninger (bortset fra landbrug), der heller ikke er med i nationalregnskabet. Mens gør-det-selv aktiviteterne, husholdningsproduktionen og de illegale aktiviteter bevidst er udeladt af nationalregnskabet, forholder det sig anderledes med de økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi. De økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi i figur 1.1 opfylder som nævnt alle kriterierne for at være med i den formelle økonomi, da der er tale om produktion af varer/tjenester, der sælges eller byttes. De er imidlertid ikke med i den formelle økonomi, da disse aktiviteter jo netop foretages for at undgå beskatning og dermed registrering. Men nogle af aktiviteterne i den sorte økonomi bliver dog medregnet i det hidtidige nationalregnskab pga. de beregninger, der foretages. F.eks. indgår værdien af autoreparation i nationalregnskabet ved at gange antallet af biler i forskellige kategorier med en gennemsnitlig pris for reparationer af biler i disse kategorier (som fås fra FDM), jvf. Stetkær (1983) og Viby Mogensen (1985). Det er altså i nationalregnskabsmæssig forstand ligegyldigt, om autoreparation foregår til normal fuld betaling og dermed beskatning, eller det foretages sort. Ligeledes indgår produktionsværdien af nybyggeri i nationalregnskabet ved at medtage værdien af de anvendte byggematerialer samt lønomkostninger, hvad enten disse foretages af professionelle håndværkere mod regning, selvbyggere eller ansatte udenfor bygge- og anlægsvirksomhed (uden regning), jvf. Danmarks Statistik (1991a). Værdien af nybyggeri i nationalregnskabet medregnes altså, uanset om aktiviteten opgives til skattevæsenet eller ej, eller om aktiviteten, som tidligere nævnt, udføres som gør-det-selv arbejde. For så vidt angår reparation og vedligeholdelse af boliger, der ikke udføres af professionelle, indgår alene værdien af de brugte materialer i nationalregnskabet, hvorved kun en del af de ikke registrerede aktiviteter medtages, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien i landbrug opgøres også i nationalregnskabet uden skelen til, om arbejdet opgives til skattemyndighederne eller ej, ved en pris-gangemængde beregning, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien beregnes således som produktet af de solgte mængder og de opnåede gennemsnitspriser. Priser og mængder stammer fra en række forskellige kilder, bl.a. en del stikprøveundersøgelser af forskellige landbrugs- og gartneribedrifter. Ved en sådan beregning ses der altså bort fra, om de fremkomne indtægter oplyses til skattemyndighederne. Nationalregnskabet opfanger ikke-deklarerede aktiviteter indenfor landbrug, nybyggeri og autoreparation. Ligeledes opfanger nationalregnskabet dele af den sorte økonomi ved de materialer, der normalt købes på det hvide marked, og

15 Afgrænsning af begreberne som indgår som råmaterialer ved arbejder eller tjenester, der ikke deklareres. Når der efterfølgende refereres tal for omfanget af den sorte økonomi eller sort arbejde, kan dette altså ikke tages som udtryk for, at nationalregnskabet er undervurderet i samme grad. Når der refereres tal for omfanget i fht. f.eks. BNP, gøres dette alene for at sige noget om størrelsesordenen. Den danske definition af skyggeøkonomien omfatter foruden den sorte økonomi også snyd med overførselsindkomster, renteindtægter, der ikke opgives på selvangivelsen, samt snyd med fradrag ved f.eks. at angive for mange kilometer mellem hjem og arbejde. Denne form for skattesnyd er imidlertid ikke med i BNP, da der ikke er tale om produktion. Men disse aktiviteter er naturligvis af interesse, hvis man skal have en idé om omfanget af det samlede skattesnyd. Definitionen af skyggeøkonomien omfatter - på linie med nationalregnskabet - i princippet også de illegale produktive økonomiske aktiviteter (f.eks. prostitution og narkohandel). Men i praksis har det vist sig, at disse aktiviteter ikke bliver målt i de danske spørgeskemaundersøgelser, ligesom nationalregnskabsstatistikkerne heller ikke sætter tal på omfanget af f.eks. narkohandel og prostitution. Skyggeøkonomien omfatter i praksis altså almindelig underdeklaration til fuld pris, sorte aktiviteter og skattesnyd med fradrag og renteindtægter. Ved almindelig underdeklaration og skattesnyd med renter og fradrag er det kun den ene part (udøveren), der er vidende om, at den udførte aktivitet ikke opgives til myndighederne 1. Sorte aktiviteter i snæver forstand dækker så de tilfælde, hvor både køber og sælger af den udførte aktivitet er klar over eller formoder, at aktiviteten ikke oplyses til skattemyndighederne. Derved deler køber og sælger så at sige den sparede skat og moms i porten. Det skal også bemærkes, at betegnelsen sorte aktiviteter ligeledes dækker over sorte handler, hvor f.eks. en landmand sælger en gris eller æg sort ved stalddøren. I det følgende vil den mere mundrette betegnelse sort arbejde imidlertid blive brugt frem for sorte aktiviteter i snæver forstand. Som det også fremgår i figur 1.1, omfatter definitionen af skyggeøkonomien ikke decideret skattetænkning. Ved skattetænkning udnyttes loven således helt op til grænsen for, hvad der er lovligt. Men denne grænse overskrides ikke, og den derved sparede skat og/eller moms er altså ikke opnået i strid med loven, men måske imod lovens ånd. Opdelingen af skyggeøkonomien i skattesnyd og sort arbejde er sket ud fra en arbejdsmarkedsmæssig interesse for den sorte sektor. Hvis interessen er fokuseret på de ikke-deklarerede aktiviteters påvirkning af det samlede udbud af ar- 1 I det følgende dækker betegnelsen skattesnyd over almindelig underdeklaration og snyd med renter og fradrag i figur 1.1.

16 16 Afgrænsning af begreberne... bejdskraft, mister de skjulte aktiviteter, der ikke påvirker arbejdsudbuddet, selvsagt deres interesse. Det kan f.eks. være skattesnyd i form af at opgive fradrag, man ikke er berettiget til, eller højere fradrag, end man i virkeligheden er berettiget til. Der kan også være tale om ikke at opgive indtægter fra et bijob til skattemyndighederne. Sådanne former for skattesnyd vil normalt ikke påvirke arbejdsudbuddet. Som påpeget af Viby Mogensen (1985) kan det dog specielt for selvstændige i visse brancher ikke afvises, at arbejdsudbuddet stiger på langt sigt pga., at mulighederne for at unddrage skat i disse brancher er særligt gunstige. Denne effekt kan på den anden side neutraliseres, hvis alle potentielle købere af en virksomhed i de givne brancher oplever mulighederne for at snyde i skat som lige store. Derved vil de fremtidige sorte indkomster kapitaliseres, og prisen på disse virksomheder vil altså alt andet lige blive højere - i så fald uden effekt på arbejdsudbuddet. Altså bliver det sorte arbejde netop karakteriseret ved, at både køber og sælger af aktiviteten har en økonomisk fordel i form af sparet skat og moms. Der opstår derved en særlig efterspørgsel efter de sorte aktiviteter, fordi køberen også har en fordel af, at aktiviteten ikke deklareres til skattemyndighederne. Betalingen på det sorte marked bliver efter skat højere, end hvis aktiviteten skulle deklareres til skattemyndighederne. Det er denne højere indkomst efter skat, der skaber udbuddet af arbejdskraft på det sorte marked. Der er altså ud fra en arbejdsmarkedsmæssig synsvinkel, som det sker i den danske forskning, grund til at skelne mellem skattesnyd og sort arbejde. Dette synes imidlertid ikke altid at gælde i den offentlige debat, hvor almindeligt skattesnyd, som f.eks. når indtægten for udlejning af et sommerhus til fuld pris holdes uden om skattemyndighedernes viden, ofte kaldes sort. Som tidligere nævnt, og jvf. også senere her i bogen, f.eks. i kapitel 6, skelner de fleste udenlandske forsøg på måling af ikke-deklarerede aktiviteter heller ikke mellem det sorte arbejde og almindeligt skattesnyd. Den her nævnte forskel mellem sort arbejde og skattesnyd, kan mange af de teknikker, der er udviklet til at måle skyggeøkonomien, ikke få frem. Disse teknikker måler for de flestes vedkommende hele skyggeøkonomien. Dette problem eksisterer imidlertid ikke, hvis der anvendes spørgeskemaundersøgelser. Her er det muligt at gøre respondenterne opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde. I de danske undersøgelser er der da netop også anvendt spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenterne udtrykkeligt gøres opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde - altså at både køber og sælger af aktiviteten skal have en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Grænsen mellem sort arbejde og husholdningerne er ganske vist ikke helt nem at definere. I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det også for sort arbej-

17 Afgrænsning af begreberne de, hvis der er tale om salg af varer/tjenester, hvor betalingen sker i form af en modydelse nu eller senere. I almindeligt sprogbrug kaldes dette også for vennetjenester. Dette skyldes, at der i statsskatteloven ( 4-6) ikke skelnes mellem, om en indtægt fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. I ligningsvejledningen fra 1991 er der nævnt et eksempel, hvor betaling for et stykke arbejde sker i form af en modydelse, der er skattepligtig: En murersvend udførte murerarbejde for en svoger, der var automekaniker. Automekanikeren udførte til gengæld reparationsarbejder på murerens bil. Mekanikeren blev beskattet af værdien af murerarbejdet, mens mureren blev beskattet af værdien af autoreparationerne. I disse tilfælde skal der ske beskatning uanset [min fremhævning] om arbejdet er udført inden for den pågældendes fagområde, og uanset [min fremhævning] om der er skabt et formuegode, idet der her er ydet vederlag for arbejdsindsatsen (p. 117f). Det er klart her, at hhv. mureren og automekanikeren skal beskattes, da de jo udfører arbejde inden for deres eget fagområde. Men værdien af det udførte arbejde skal altså også beskattes uanset, om det udføres inden for pågældendes fagområde eller ej. En afgørelse i Landsskatteretten er på linie hermed: Hvor selvbyggere - herunder også ikke-håndværkere - danner en kreds, der i fællesskab opfører et antal huse til egen beboelse, anses hver af dem efter Landsskatterettens praksis for skattepligtig af værdien af det arbejde, de andre deltagere har udført for ham, da dette anses som vederlag for den bistand, han selv har ydet de andre (LSR ), jvf. Hans-Egon Kolding i bogen Skatten 1997 (p. 176): Selvbyggere nævnes også i Ligningsvejledningen 1991 p. 117, hvor der tales om tilfælde, hvor skatteyderen under en eller anden form modtager vederlag for sin arbejdsindsats, f.eks. i form af naturalier, ved at andre arbejder vederlagsfrit for skatteyderen, eller ved en reduktion af skatteyderens ikke-fradragsberettigede udgifter, jvf. f.eks. Landsskatteretten , Skatteloven er altså ret præcis her. Men det er på den anden side oplagt, at der også eksisterer en bagatelgrænse, så ikke alle vennetjenester er skattepligtige. I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at det danske skattevæsen i praksis ikke har interesseret sig for indkomster på under kr., der ikke opgives, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Disse vennetjenester indgår jo i folks normale sociale liv, og opfattes ofte ikke som skattepligtige, jvf. f.eks. socialpsykologerne Benedicte Madsen og Mette Nayberg (1992). I instruktionen til interviewerne er der givet et eksempel på, hvad der i de danske spørgeskemaundersøgelser opfattes som sort arbejde, og hvad der ikke opfattes som sort arbejde. I interviewerinstruktionen om grænsen mellem sort arbejde og vennetjenester hedder det således:

18 18 Afgrænsning af begreberne... Men begrebet opfattes her noget bredere. Der behøver ikke at være penge på bordet. Også arbejdsydelser og tjenester, som kun (nu eller senere) forventes "betalt" med genydelser, og som nogle mennesker måske ofte blot opfatter som udtryk for godt naboskab, vennetjenester mv. er i undersøgelsen her "sorte aktiviteter". Aktiviteterne giver jo folk en økonomisk fordel, som ikke beskattes. Kun ydelser inden for kernefamilien samt helt bagatelagtige ydelser uden for kernefamilien falder udenfor vores begreb - f.eks.. luftning af hunden for en syg nabo. Derimod regnes det som en sort aktivitet, hvis f.eks. en landmand fast har opstaldet en ridehest for naboen, hvorimod naboen til gengæld dagligt kører landmandens børn til og fra skole. I afgrænsningen mellem sort arbejde og husholdningssektoren kan der også være problemer i personafgrænsningen mht., hvor omfattende en husholdning skal opfattes, jvf. Viby Mogensen (1985). En hjemmeboende søns arbejde på parcelhuset vil derfor blive betegnet som tilhørende husholdningssektoren (gør-detselv arbejde) og altså ikke sort. Men hvor fjernt skal slægtskabet i familien være, før der er tale om sort arbejde? I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det - svarende til skattevæsenets praksis - for sort arbejde, hvis de udførte aktiviteter udføres mellem familiemedlemmer udenfor kernefamilien, jvf. også interviewerinstruktionen ovenfor. Det bør fremhæves her, at det selvfølgelig ikke er uproblematisk, når afgrænsningsproblemer delvis må lægges ud til interviewernes skøn. Variationen af disse skøn hos interviewerne søges ganske vist i nogen grad elimineret ved at give interviewerne den ovennævnte instruktion - skriftligt og i de seneste undersøgelser også mundtligt - før interviewene gennemføres, men kan ikke helt elimineres. Dertil kommer endnu et problem i selve interviewsituationen. På trods af, at Rockwool Fondens Forskningsenhed altid har anvendt de højt kvalificerede interviewere i hhv. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik, kan det ikke udelukkes, at det i selve interviewsituationen opleves som lidt ubehageligt for intervieweren at stille spørgsmålene om sort arbejde, der jo er en ulovlig aktivitet. Derfor undersøgte Viby Mogensen et al. (1995), om det var muligt at påvise en såkaldt interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men for at kunne vurdere problemet, blev der også set på andre spørgsmål, der måtte antages at være følsomme. Det drejede sig bl.a. om spørgsmål om bruttoindkomst, om respondenterne havde prøvet at ryge hash, og om de havde indtaget sovepiller. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at der kunne påvises en interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men der blev også påvist en interviewer-

19 Afgrænsning af begreberne effekt på andre følsomme spørgsmål af den type, der er nævnt ovenfor. Den største effekt blev fundet på spørgsmålene om sort arbejde, men den var på den anden side ikke meget større end på de andre spørgsmål. Tilmed blev der også påvist en interviewereffekt på et forventet mindre følsomt spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen havde en studenter- eller HF-eksamen. Det har ikke været muligt at sige, om den påviste interviewereffekt trækker frekvensen for det sorte arbejde i den ene eller anden retning. Derimod betyder tilstedeværelsen af en interviewereffekt, at usikkerheden på de fundne frekvenser bliver større. Men denne usikkerhed ligger formentlig langt under den effekt, der f.eks. fremkaldes af ændringer i selve spørgsmålsformuleringen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og kapitel 5 i bogen her. 1.3 Spørgsmålenes formulering Spørgsmålene om sort arbejde er stillet i Socialforskningsinstituttets eller Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser med en enkelt undtagelse, hvor spørgsmålene også har været stillet i forbindelse med en selvstændig stor undersøgelse i 1993/94 om incitamenterne på arbejdsmarkedet. Alle undersøgelserne har spurgt til, om folk selv har udført sort arbejde. Spørgsmålene indledes med en tekst, der læses op for respondenten: De næste spørgsmål drejer sig om det, som i almindelig tale kaldes "sort arbejde". Meget tyder på, at en stor del af befolkningen accepterer "sort arbejde" og "sorte handler" - altså aktiviteter uden om skattevæsenet, hvor alle deltagende slipper lidt billigere, fordi det hele sker uden skat og moms mv. Det kan dreje sig om sorte aktiviteter, hvor man betaler kontant, men der kan også være tale om udvekslinger af tjenester mellem venner, bekendte og familiemedlemmer. Derefter følger selve spørgsmålet med formuleringen: Har De i løbet af det sidste år udført aktiviteter af denne art? Interviewerne lægger altså vægt på, at der bliver spurgt til aktiviteter, hvor både køber og sælger af aktiviteten er klar over eller antager, at der ikke bliver oplyst noget til skattemyndighederne. Som det fremgår, befinder vi os i den kasse i figur 1.1, der hedder sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris). Af teksten ovenfor fremgår det ligeledes, at der spørges til det sidste år.

20 20 Afgrænsning af begreberne... Efter disse spørgsmål er der over årene kommet flere og flere til, om bl.a. typen af sorte aktiviteter, deres tidsmæssige omfang m.v. Resultaterne af de nyeste danske spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde bliver gennemgået mere detaljeret i kapitel 5. Men inden da vil der i kapitel 2 kort blive set på, hvordan andre udenlandske forskere har søgt at sammenligne det sorte arbejdes omfang i Europa.

21 Tidligere forskning med sammenligning Tidligere forskning med sammenligning af skyggeøkonomien i europæiske lande 2.1 Indledning Denne bogs forsøg på kun at bygge sammenligningen mellem de enkelte europæiske lande på forskningsarbejder, som har benyttet helt, eller næsten helt, den samme metode i definition og metode i dataindsamlingen, har ganske vist ikke kunnet bygge på tilnærmede forsøg i udlandet. Men arbejdet har dog kunnet trække på udenlandske forgængere, som ud fra lidt mindre strenge krav til sammenligneligheden har behandlet den foreliggende empiri omkring skyggeøkonomien i forskellige europæiske lande. De fleste af disse udenlandske værker er skrevet af økonomer. Men der findes også en hel del litteratur fra andre samfundsvidenskabelige discipliner end den økonomiske, nemlig specielt indenfor sociologien og antropologien. De sociologiske og antropologiske bidrag består typisk af grundige case-studies indenfor en bestemt branche eller region, der i sig selv giver et ganske detaljeret billede af skyggeøkonomien i denne branche eller region. Som enkelte eksempler herpå kan nævnes Benton (1990), Renooy (1990) og Smith (1990). I Thomas (1992, pp ) findes i øvrigt en kort oversigt over andre samfundsvidenskabelige bidrag til forskning i skyggeøkonomien. Det er imidlertid ifølge sagens natur ikke muligt ud fra sådanne studier at sige noget om det samlede omfang af skyggeøkonomien, hvilket netop er formålet med denne bog. De centrale bidrag til sammenligninger af skyggeøkonomien på tværs af lande findes i Tanzi (1982), Gaertner og Wenig (1985), Feige (1989), Pyle (1989), Barthelemy et al. (1990), Cowell (1990), Thomas (1992) og United Nations (1992). Disse bidrag kan lidt summarisk deles ind i to grupper. I den ene gruppe er der gjort - normalt brede - forsøg på egentlig sammenligning, idet bøgerne er skrevet af én forfatter, som har gennemgået en stor del af litteraturen om skyggeøkonomierne i forskellige lande. Til denne gruppe hører f.eks. Pyle (1989) og Thomas (1992). Cowell (1990) hører også til denne gruppe, om end han dog har hovedvægten lagt mindre på de empiriske, og mere på de teoretiske bidrag. I den anden gruppe består bøgerne typisk af en samling af forskellige forfatteres bidrag fra forskellige lande. Det drejer sig f.eks. om Tanzi (1982) og Feige (1989). I denne gruppe hører også Gaertner og Wenig (1985), der er en samling af analyser fra 1983, som blev præsenteret på en konference i Bielefeld i Tyskland om skyggeøkonomien. Barthelemy et al. (1990) har for EU lavet en oversigt over skyggeøkonomierne i de enkelte EU-lande, mens FNs Guide-book to

22 22 Tidligere forskning med sammenligning... Statistics on the Hidden Economy (United Nations, 1992) er en samling af centrale artikler, der tidligere har været publiceret i bøger og tidsskrifter. 2.2 Forsøg på international sammenligning af skyggeøkonomien Det er især Pyle (1989) og Thomas (1992), der har foretaget studier af skyggeøkonomien i forskellige lande. Cowell (1990) har som nævnt også set på udbredelsen af skyggeøkonomien på tværs af landene, men har altså hovedvægten lagt på en gennemgang af den teoretiske del af litteraturen. Det er karakteristisk for de tre nævnte forfattere, at de først gennemgår de forskellige metoder, der er udviklet til at måle omfanget af skyggeøkonomien, ret detaljeret. Derefter følger så en præsentation af resultaterne for de forskellige metoder og for forskellige lande. Gennemgangen hos de tre er præget af, at forfatternes primære formål med bøgerne er at gennemgå og præsentere litteraturen vedr. skyggeøkonomien. Der er derfor ikke, jvf. også ovenfor, lagt så stor vægt på en egentlig sammenligning af skyggeøkonomien i bestemte lande. De valgte lande hos forfatterne er primært medtaget, fordi de eksisterende analysemetoder faktisk har været anvendt i disse lande. Pyle (1989) deler da også sin gennemgang af de empiriske studier op i to dele. Den ene del (to kapitler) omhandler de forskellige monetære metoder, der er benyttet. Den anden del af bogen omhandler andre metoder til måling af skyggeøkonomien. I kapitel 3 her i bogen gives en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte metoder. For så vidt angår de monetære metoder - hvis teknik, sammen med de øvrige metoders teknik, er nærmere beskrevet i kapitel 3 nedenfor - har Pyle (1989) gennemgået 15 studier, der er foretaget i 10 OECD lande. Disse resultater sammenfatter Pyle i en tabel, der er gengivet i tabel 2.1. Tabellens mål for skyggeøkonomiens omfang er andele af bruttonationalproduktet eller bruttonationalindkomsten. Som det ses af tabellen, har Pyle ikke kun koncentreret sig om Europa, men hele OECD, i sin gennemgang. Det fremgår også af tabellen, at der er ganske store forskelle i skyggeøkonomiens omfang selv indenfor det enkelte land målt ved de monetære metoder. I den anden del af sin gennemgang af de empiriske resultater (et kapitel) er Pyle dog mere forsigtig med at sammenligne resultaterne af skyggeøkonomien for de enkelte lande. Der findes således ikke en sammenfattende tabel. Dette kan skyldes, at disse metoder dels ikke har været så udbredt som de monetære metoder,

23 Tidligere forskning med sammenligning dels at de ikke-monetære metoder er så forskellige i deres art, at det kan være vanskeligt at sammenligne deres resultater. Tabel 2.1. Pyles (1989) sammenfatning af 15 monetære studier for 10 OECD lande (% af BNP/BNI). Land Forfatter USA Gutmann (77) Feige (79) Tanzi (80) Tanzi (83) Porter og Bayer (84) Canada Mirus og Smith (81) 5-28 Australien Tucker (82) 10.6 (1978-9) Norman (82) 13.4 (1981-2) UK O Higgins (81) Matthews (82) Sverige Klovland (84) Schneider og Lundager (86) Norge Schneider og Lundager (86) Danmark Schneider og Lundager (86) Vesttyskland Irland Italien Kirchgässner (83) Boyle (84) Martino (81) Note: 1) Vedrører 1983 Kilde: Pyle (1989, p. 53) ? Forsøger man alligevel at sammenfatte de resultater for skyggeøkonomiens omfang fra de ikke-monetære metoder, som Pyle gennemgår, får man det i tabel 2.2 viste billede. Selve metodernes indhold er også kort beskrevet i tabellen - se endvidere kapitel 3 for en uddybende beskrivelse. Af tabellen fremgår det, at Pyle specielt har været interesseret i at bestemme omfanget af skyggeøkonomien i Storbritannien. Det er som ovenfor nævnt meget forskellige metoder til bestemmelsen af omfanget af skyggeøkonomien, så sammenligninger er vanskelige. Af tabel 2.2 fremgår det dog, at der ikke synes at være så markant store forskelle mellem niveauerne i de enkelte lande, hvis der lige ses bort fra de italienske resultater. Thomas (1992) gennemgår i et kapitel forsøg på at estimere skyggeøkonomien ud fra en makroøkonomisk tilgangsvinkel. I sin fremstilling gennemgår han både målinger ud fra nationalregnskabstal - hvis teknik vil blive gennemgået nærmere i kapitel 3 - og ud fra diverse monetære metoder. Disse resultater sammenfatter Thomas i én tabel, der er gengivet her i tabel )

24 24 Tidligere forskning med sammenligning... Tabel 2.2. Sammenfatning af de resultater fra ikke-monetære metoder, som Pyle (1989) gennemgår. Land Forfatter Omfang af skygge- År Metode Storbritannien Dilnot og Morris (1982) økonomien 2,3-3% af BNI 1977 Diskrepanser ml. indkomst og forbrug på husholdningsniveau (forbrugsundersøgelser) Storbritannien O Higgins (1980) 2% af BNI 1977 do. Storbritannien Pissarides, Smith og Weber (1986) 10-20% af selvstændiges indkomst er underrapporteret do. Storbritannien Macafee (1982) 3-3,5% af BNP 1978 Diskrepanser ml. indkomst og forbrug på nationalt niveau (nationalregnskabstal) Sverige Blades (1982) 3,6% af BNP 1979 do. Vesttyskland Petersen (1982) 4,8% af BNI 1974 do. Italien Contini (1982) 14-20% af BNI 1977 Arbejdsmarkedsstudier (difference mellem officielt målt erhvervsfrekvens og erhvervsfrekvens i spørgeskemaundersøgelse) Norge Isachsen, Klovland, Strøm (1982) Norge Isachsen og Strøm (1985) Belgien Pestieau (1985) Tidsforbrug i den sorte økonomi udgør 14% af arbejdstiden i den formelle økonomi Kilde: Pyle (1989, pp ). 2,3% af BNP 1980 Spørgeskemaundersøgelse 2% af BNP 1983 Spørgeskemaundersøgelse 1983 Spørgeskemaundersøgelse (kun i Liège) I et andet kapitel gennemgår Thomas så forskellige andre forsøg på at måle skyggeøkonomien. Metoderne, som Thomas gennemgår, omhandler bl.a. skattevæsenets revisioner af selvangivelser, spørgeskemaundersøgelser af arbejdsmarkedet med mere eller mindre direkte spørgsmål om deltagelse i de sorte markeder samt sammenligninger af indkomster og udgifter i forbrugsundersøgelser. I dette kapitel koncentrerer Thomas sig dog ikke om at finde mål for omfanget af skyggeøkonomien - om end han nævner Dilnot og Morris (1982), Macafee (1982) og O Higgins (1980), jvf. ovenfor - og derfor er der heller ikke her gjort noget forsøg på at sammenfatte Thomas refererede tal i en tabel. Pyles og Thomas tilgang til emnet er altså ikke så væsensforskellige fra hinanden. De giver således en ret detaljeret gennemgang af de enkelte metoder, der i øvrigt også er værdifuld, fordi de forholder sig særdeles kritisk over for metoderne. Begge forfatterne har da også gennemgået stort set den samme litteratur, hvorfor forskellene mellem tabel 2.1 og 2.3 ikke er så store. Af tabel 2.1 og 2.3 fremgår i øvrigt, at det er forholdsvis gamle tal for skyggeøkonomiens omfang, der refereres.

25 Tidligere forskning med sammenligning Tabel 2.3. Thomas (1992) sammenfatning af en række monetære studier og forskelle i nationalregnskaberne for 12 OECD lande. Land Australien Belgien Canada Danmark Frankrig Grækenland Norge Sverige Schweiz Vesttyskland UK USA Forskelle i nationalregnskaberne 10.7% BNP 18.6% BNI 18.9% BNI 6.0% BNI 23.2% BNI 5.0% BNI 4.7% BNI 6.4% BNP 12.4% BNI 4.8% BNI 2.0% BNP 3.0% BNI 9.4% BNI Gutmann s metode 14.0% BNI 15.4% BNP 6.8% BNP 12.1% BNI 3.7% BNI 18.8% BNI 16.2% BNI 7.5% BNI 7.2% BNI 5.8% BNI 6.2% BNI 6.3% BNI 11.0% BNI Metode 1) Feige s metode 22.0% BNI 20.0% BNI 11.0% BNP 22.0% BNP 14.0% BNP 15.0% BNI 22.0% BNI 4.0% BNI 13.5% BNI 33.0% BNI Note: 1) Teknikken i metoderne vil blive nærmere gennemgået i kapitel 3. Kilde: Thomas (1992, p. 335). Tanzi s metode eller en variant af denne. 6.7% BNP 6.3% BNP 12.6% BNI 5.0% BNP 7.0% BNP Thomas (1992) beskæftiger sig ud over med skyggeøkonomien også med værdisættelsen af produktionen i husholdningerne samt omfanget af egentlige kriminelle aktiviteter, ligesom han i øvrigt behandler omfanget af skyggeøkonomien i udviklingslandene. Omvendt har Thomas ikke nogen detaljeret gennemgang af de teoretiske bidrag til forklaring af skyggeøkonomien. Det har Pyle (1989) til gengæld i et oversigtskapitel over de teoretiske bidrag. Som tidligere nævnt er det de teoretiske bidrag, der har størst vægt hos Cowell (1990). Her findes således en udmærket oversigt og gennemgang af den mikroøkonomiske teori for skyggeøkonomien. Cowell har dog også et enkelt afsnit, der gennemgår de centrale empiriske bidrag. Men da vægten er lagt på det teoretiske, præsenteres de empiriske resultater kun ganske kort (på 10 sider). Det er i sagens natur derfor heller ikke muligt for Cowell på så få sider at give en så

26 26 Tidligere forskning med sammenligning... grundig og kritisk gennemgang af de forskellige målemetoder, som både Pyle (1989) og Thomas (1992) giver. Cowell har en tabel, der viser, hvor de vigtigste empiriske estimater findes, men han gengiver ikke estimaterne, hvorfor tabellen heller ikke gengives her. Men der er i øvrigt et stort sammenfald med de forskningsresultater, som Pyle (1989) og Thomas (1992) også refererer. 2.3 Antologier med flere forfattere om skyggeøkonomien i forskellige lande Tanzi (1982): Vito Tanzi er vel nok en af de forskere, der er refereret oftest i litteraturen om skyggeøkonomien. Det skyldes især hans bidrag (Tanzi (1980)) til måling af omfanget af skyggeøkonomien ud fra de monetære metoder, jvf. også kapitel 3. Bogen The Underground Economy in the United States and Abroad fra 1982 er redigeret af Tanzi og har fokus på USA, som titlen også viser. Men der findes også artikler om skyggeøkonomierne i Europa. Den består af en række bidrag af forskellige forfattere, hvor enkelte af bidragene er genoptryk af artikler, der tidligere har været publiceret, ligesom der også er bidrag, der har været præsenteret på forskellige konferencer. Bogen er delt i fire dele. Den første del har en mere generel karakter med en kort oversigt af Frey og Pommerehne (1982) over de forskellige metoder, der er udviket til bestemmelse af skyggeøkonomiens omfang. I den anden del fokuseres der på skyggeøkonomien i USA. Det kan nævnes, at her findes et genoptryk af Tanzis artikel fra 1980 Underground Economy and Tax Evasion in the United States: Estimates and Implications i kapitel 4. Resultaterne i kapitel 4 vedrører perioden fra 1929 til og med I kapitel 6 beregner Tanzi på ny omfanget af skyggeøkonomien med den samme metode, men tilføjer yderligere fire år, så perioden frem til og med 1980 er dækket. Den tredje del af bogen handler om skyggeøkonomierne i hhv. Storbritannien, Italien, Norge, Sverige og Sovjetunionen. Bidragene om Storbritannien er skrevet af Macafee (et kapitel) og Dilnot og Morris (et kapitel). Resultaterne af deres arbejder er også refereret af Pyle (1989), jvf. tabel 2.2 ovenfor. For så vidt angår Norge er kapitlet skrevet af Isachsen, Klovland og Strøm. Resultaterne, der refereres, stammer bl.a. fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1980, der gennemgås grundigt i kapitel 6 nedenfor i bogen her. For Italien har Del Boca og Forte skrevet et kapitel, mens Contini også har et kapitel om Italien. Continis resultater er endvidere gennemgået af Pyle (1989), jvf. tabel 2.2 ovenfor. Det svenske kapitel er skrevet af Hansson, hvis estimationer af skyggeøkonomien ud fra forskelle i nationalregnskabstallene er videreført af Tengblad (1994). Disse resultater vil også blive gennemgået mere detaljeret senere i kapitel 6. Som påpeget af Tanzi selv, er disse kapitler ret forskellige på mange måder, fordi de enkelte forfatteres metodiske tilgange til emnet er forskellige.

27 Tidligere forskning med sammenligning I den fjerde og sidste del af bogen behandles skyggeøkonomien i andre udvalgte lande. Det drejer sig om hhv. Canada, Colombia, Australien og Israel. Tanzi konkluderer, at omfanget af skyggeøkonomien ikke kan ignoreres, men synes at være mindre omfattende, end forskellige journalisters behandling af emnet kunne antyde. Ligeledes er det ifølge Tanzi ikke helt klart, at omfanget er steget drastisk i de senere år (op til 1982), om end der har kunnet spores en vis tendens til stigning. Gaertner og Wenig (1985): Som nævnt i indledningen blev der i 1983 holdt en konference i Bielefeld i Tyskland om skyggeøkonomien. På konferencen blev der præsenteret analyser fra over 60 forskere fra USA, Europa og Israel. Nogle af analyserne er blevet publiceret i bogen The Economics of the Shadow Economy, som er redigeret af Wulf Gaertner og Alois Wenig (1985). Gaertner og Wenig har inddelt bogen i seks afsnit, der hver for sig behandler hhv. begrebsmæssige spørgsmål, empiriske resultater, teoretiske tilgange, policy implikationer, produktionen i husholdningerne og endelig i det sidste afsnit planøkonomier og specielt de daværende socialistiske økonomier i Ungarn og Sovjetunionen. I det empiriske afsnit, som har særlig interesse for denne bog, er der bidrag om Østrig (Skolka), Schweiz (Frey og Weck-Hanneman), Holland (Broesterhuizen), Belgien (Pestieau) og USA (J. D. Smith), mens O Higgins undersøger, hvordan væksten i den officielle økonomi påvirker udviklingen i omfanget af skyggeøkonomien. Skolka gennemgår i alt 6 forskellige bidrag til estimation af skyggeøkonomien i Østrig. Bidragene er meget forskellige mht. hvilken metode, der anvendes, samt hvilke delområder af skyggeøkonomien, der undersøges. Nogle af undersøgelserne koncentrerer sig f.eks. kun om byggeri og landbrug, mens en anden undersøgelse også inddrager gør-det-selv arbejdet. Skolka finder, at skyggeøkonomien i Østrig, som han opfatter den, udgjorde knap 4% af BNP i For Schweiz har Frey og Weck-Hanneman også gennemgået en række forskellige metoder til bestemmelse af skyggeøkonomiens omfang. Her kan en mere kuriøs metode nævnes. Frey og Weck-Hanneman har således spurgt 26 eksperter fra forskellige institutioner i Schweiz, hvad de mener, omfanget af skyggeøkonomien er, samt hvilke sektorer, der er særligt præget af skyggeøkonomien. Det er umuligt ud fra artiklen at se, hvad der ligger til grund for eksperternes vurdering, og Frey og Weck-Hanneman skriver da også, at resultaterne er baseret på eksperternes subjektive vurderinger.

28 28 Tidligere forskning med sammenligning... Herudover gennemgår Frey og Weck-Hanneman en række andre metoder til bestemmelsen af omfanget af skyggeøkonomien, som de definerer den. Det er imidlertid ikke alle metoder, der kan anvendes meningsfuldt på schweiziske data. F.eks. giver forskelle i nationalregnskabstallene større indtægter end udgifter, hvilket ifølge metoden skulle medføre en negativ skyggeøkonomi. Ligeledes er det ikke muligt at anvende forskelsmetoden (mellem udgifter og indtægter) på forbrugsundersøgelser på grund af manglende data i den schweiziske statistik. For Schweiz er Weck-Hanneman og Frey derfor, siger de, henvist til at anvende de monetære metoder til at bestemme omfanget af skyggeøkonomien. De refererer her resultater af estimationer baseret på Tanzis (1982) metode, som er foretaget af Friedrich Schneider (der i øvrigt har anvendt den samme metode for Danmark, jvf. også kapitel 3). Ifølge beregningerne for Tanzis monetære metode på de schweiziske data udgør skyggeøkonomien ca. 3,7% af BNP i Pestieaus bidrag om Belgien er ofte blevet citeret, når forskellige forfattere skal referere undersøgelser af skyggeøkonomien foretaget ved hjælp af spørgeskemaer. I foråret 1983 blev der i Liège gennemført en lille spørgeskemaundersøgelse med 330 gennemførte interviews om både køb og salg af sort arbejde. Det viste sig i denne undersøgelse, at omkring 47% af befolkningen over 14 år indrømmede at have haft indkomst fra sort arbejde indenfor det sidste år, mens 36% havde købt sort arbejde. I gennemsnit brugte de sort arbejdende 9,4 timer om ugen på at arbejde sort svarende til ca. 14% af den samlede arbejdstid i den formelle økonomi - jvf. også tabel 2.2 ovenfor. Dette er altså noget over niveauet i både Danmark og Norge. Pestieau giver ikke ud fra disse tal for en belgisk by noget bud på det samlede omfang af skyggeøkonomien. Det fremgår heller ikke, hvor stort et bortfald, der har været på undersøgelsen, eller på spørgsmålene om den sorte økonomi, ligesom der heller ikke er gengivet nogen spørgsmålsformuleringer. Michael O Higgins bidrag er også blevet citeret ofte. O Higgins undersøger sammenhængen mellem skyggeøkonomien og den formelle økonomi for USA, Canada, Tyskland og Storbritannien. Han finder, at omfanget af skyggeøkonomien er positivt korreleret med den formelle økonomi samt positivt korreleret med inflationen. Men O Higgins kan til gengæld ikke finde en ellers af mange forventet entydig sammenhæng mellem skyggeøkonomien og arbejdsløsheden. For at kunne sige noget om sammenhængen mellem den økonomiske vækst i hhv. den formelle og uformelle økonomi, har O Higgins brugt tidsseriedata. Estimaterne i de udvalgte lande stammer derfor enten fra monetære metoder eller fra forskelle i nationalregnskabstallene. Det centrale hollandske bidrag af Broesterhuizen i Gaertner og Wenig (1985) vil blive gennemgået nærmere i kapitel 3 i denne bog.

29 Tidligere forskning med sammenligning Endelig bør det nævnes, at også Isachsen og Strøm har et kapitel med i Gaertner og Wenig (1985). Kapitlet er dog placeret i afsnittet med de teoretiske bidrag. Isachsen og Strøm præsenterer her en model for skyggeøkonomien, og de undersøger modellens resultater på empiriske data, der er indsamlet ved spørgeskemaer i 1980 og Analyserne vil blive diskuteret nærmere i kapitel 6. Feige (1989): De fleste bidrag i Feige (1989) blev oprindeligt fremlagt på en konference om skyggeøkonomien i Holland i Formålet med konferencen var at samle en række økonomer for at skabe et internationalt forum, der kunne overveje problemerne med skattesnyd, sort arbejde og konsekvenserne af manglende skatteindtægter for det offentlige. Deltagerne i konferencen blev bedt om at gennemgå og evaluere de enkelte landes studier om skyggeøkonomien, der kunne sammenlignes med allerede udførte studier foretaget i USA. Bidragene i Feige (1989) er delt ind i tre afsnit. I det første afsnit præsenteres fire forskellige kapitler, der omhandler diskussioner af, hvad de forskellige begreber for skyggeøkonomien eller undergrundsøkonomien indeholder. I dette afsnit indgår også overvejelser omkring, hvilke problemer staten har for at føre en fornuftig økonomisk politik, hvis de økonomiske statistikker om f.eks. arbejdsløshed, inflation m.v. giver et forkert indtryk af økonomiens sande tilstand, som følge af eksistensen af en i statistikkerne uobserverbar skyggeøkonomi. I det andet afsnit præsenteres empiriske bidrag til bestemmelsen af skyggeøkonomiens omfang. Disse bidrag vedrører USA (Porter og Bayer), Holland (Broesterhuizen), Storbritannien (O Higgins), Vesttyskland (Langfeldt), Sverige (Hansson), Italien (Contini), Norge (Isachsen og Strøm), Canada (Mirus og Smith) og Frankrig (Barthelemy). En hel del af disse forfattere skrev også, som det er fremgået, med i hhv. Tanzi (1982) og Gaertner og Wenig (1985). Det gælder således Broesterhuizen, O Higgins, Hansson, Isachsen og Strøm, Langfeldt og Contini. Endelig handler det tredje afsnit i bogen om skyggeøkonomien i planøkonomier, nærmere betegnet i det fhv. Sovjetunionen og Ungarn. Da så relativt mange bidrag er baseret på de samme data, som også er publiceret i Tanzi (1982) og Gaertner og Wenig (1985), gælder det igen for Feige (1989), at der er stor variation i de anvendte metoder, samt det estimerede omfang af skyggeøkonomien for de respektive lande. Barthelemy et al. (1990): EF - under generaldirektorat V - offentliggjorde i 1990 en rapport, udarbejdet af en gruppe forskere, om skyggeøkonomien med titlen Program for Research and Actions on the Development of the Labour Market. Underground Economy and Irregular Forms of Employment (Travail au Noir) af Philippe Barthelemy,

30 30 Tidligere forskning med sammenligning... Fausto Miguelez, Enzo Mingione, Raymond Pahl og Alois Wenig. Forud for publiceringen i 1990 var der gennemført en række møder og diskussioner i løbet af halvandet år. Det viste sig imidlertid ifølge bogens indledning, at de enkelte forfattere ikke kunne blive enige, hvorfor der ikke blev skrevet en samlet konklusion af en enkelt af forfatterne. Det fremgår desværre ikke af rapporten (på 619 sider), hvori disse uenigheder bestod, om det f.eks. var i opstillingen af en fælles referenceramme og dermed definition af skyggeøkonomien, eller i de anvendte metoders evne til at måle omfanget af skyggeøkonomien. Det fremgår heller ikke, om den specielle konstruktion - med forskere arbejdende under opdrag fra et embedsværk - har spillet en rolle. I EF-rapporten findes ikke, som det ellers er normalt, afsnit om, hvordan skyggeøkonomien defineres. Rapporten kan deles ind i to dele, hvor den første del består af syv sektioner med bidrag fra de enkelte forfattere, der bl.a. omhandler den historiske baggrund for udviklingen i skyggeøkonomien samt en række teoretiske overvejelser over, i hvilken grad konkurrence på givne markeder kan tænkes at påvirke eksistensen og udviklingen af en skyggeøkonomi på dette marked. Er det f.eks. sådan, at tekstilindustrien i Portugal pga. konkurrencen fra de arbejdskraftbillige lande i Østeuropa og Asien tvinger producenterne i Portugal til at ansætte sort arbejdskraft? Der er omvendt andre industrier, f.eks. kemi- og bilindustrien i Tyskland, der er udsat for en meget hård konkurrence, men hvor der tilsyneladende ikke er udviklet en sort økonomi. Der kan således ikke drages nogen håndfaste konklusioner om, hvorvidt graden af konkurrence påvirker skyggeøkonomien på baggrund af de teoretiske overvejelser. Raymond Pahl forsøger som oplæg til rapportens anden del at fremhæve nogle tendenser i de forskellige bidrag med tal for skyggeøkonomien omfang. Pahl tegner for EFs forskningsprojekt det samme billede, som er fremgået ovenfor, nemlig at det er meget vanskeligt at sammenligne skyggeøkonomierne på tværs af lande, og at der er et stort behov for en præcis definition og afgrænsning af begrebet skyggeøkonomien. På trods af uenighederne om definition og analysemetode er de fem forskere nået frem til, at der ikke har kunnet påvises en sammenhæng mellem arbejdsløshed og sort arbejde. Ifølge Pahl er der fuldstændig enighed blandt de pågældende eksperter om, at det sorte arbejde, der udføres af ledige, er ubetydeligt. Tallene for omfanget af skyggeøkonomien i de daværende 12 EF-lande gennemgås af de fem forfattere i 10 kapitler. På samme måde som de ovenfor refererede rapporter om sammenligninger af skyggeøkonomierne mellem lande (afsnit 2.2), er EF-rapporten baseret på en gennemgang af den eksisterende litteratur. Der findes således ingen nye estimationer af omfanget af skyggeøkonomien.

31 Tidligere forskning med sammenligning United Nations (1992): Den september 1991 holdt FNs Economic Commission for Europe en konference om skyggeøkonomien. I den forbindelse indsamlede sekretariatet en række artikler om emnet og udgav dem i bogen Guide-book to Statistics on the Hidden Economy. Bogen er altså - som flere andre af de her nævnte bøger til dels er det - en samling af artikler, der tidligere har været publiceret i diverse bøger og tidsskrifter. Den indeholder i alt 18 artikler, som anses for at være nogle af de mest centrale, der har været publiceret om emnet siden Artiklerne handler for det meste om metodologiske aspekter omkring skyggeøkonomien med særlig vægt på sammenhængen mellem skyggeøkonomien og nationalregnskaberne samt estimater over omfanget af skyggeøkonomien. Blandt de metoder, der har været anvendt til estimation af skyggeøkonomien, og som er med i bogen, kan nævnes: Sammenligninger af skatteprovenu fra skattemyndighederne med skatteprovenuet der indgår i nationalregnskaberne, sammenligninger af indkomster og udgifter i nationalregnskaberne, og surveys blandt husholdninger og individer omkring deres aktiviteter i skyggeøkonomien. Der gøres ikke noget forsøg på at sammenfatte alle de forskellige forsøg på at definere og estimere omfanget af skyggeøkonomien. Nogle af bogens bidrag - bl.a. af resp. Rob van Eck og Brugt Kazemier - vil blive behandlet mere dybtgående i kapitel 6 om omfanget af skyggeøkonomien i Holland. 2.4 Afsluttende bemærkninger Gennemgangen af de udenlandske forskeres forsøg på at sammenligne skyggeøkonomierne i forskellige lande viser, at forsøgene på sin vis minder meget om hinanden. For det første findes der ikke nogen fælles definition af, hvad der egentlig menes med skyggeøkonomien, undergrundsøkonomien, den sorte økonomi, eller hvad det nu ellers kaldes. Og for det andet bruges der vidt forskellige metoder til estimation af omfanget. Hvilken metode, der anvendes, afhænger i høj grad af tilgængeligheden af data. Til slut bør det nævnes, at der også findes et bidrag fra Smith og Wied- Nebbeling (1986), der i et fælles forskningsprojekt sammenligner skyggeøkonomierne i hhv. Vesttyskland og England. I Smith (1986) er forskningsprojektets resultater for England afrapporteret separat, ligesom Petry og Wied- Nebbeling (1987) afrapporterer resultaterne af det fælles projekt for Vesttyskland. Smith og Wied-Nebbelings fælles forskningsprojekt adskiller sig fra alle de ovenfor gennemgåede bøger på i hvert fald tre måder. For det første er det altså

32 32 Tidligere forskning med sammenligning... kun to landes skyggeøkonomier, der sammenlignes, og for det andet opstiller de en fælles definition af, hvad skyggeøkonomien omfatter - om end de i praksis anvendte målemetoder er forskellige. Endelig for det tredje adskiller Smith og Wied-Nebbeling sig fra de andre refererede bøger ved, at der findes en fælles konklusion, der på trods af de forskellige målingsmetoder, der har være anvendt, giver et bud på, hvor stort omfanget af den sorte økonomi er i de to lande. Nogle af de problemer med en sammenligning af skyggeøkonomierne i forskellige lande, som gennemgangen af den eksisterende forskning har vist, er forsøgt mindsket her i bogen. I kapitel 6 bliver der således fokuseret på lande, der har brugt spørgeskemametoden til estimation af den sorte økonomi. Men inden spørgeskemametoden bliver gennemgået, vil nogle af de andre metoder, der er udviklet til estimation af skyggeøkonomien, blive gennemgået grundigere i kapitel 3.

33 Forskellige metoder til måling Forskellige metoder til måling af skyggeøkonomien 3.1 Indledning Formålet med kapitlet her er at give en kort beskrivelse af de efterhånden ret mange forskellige metoder, der er udviklet til måling af skyggeøkonomiens omfang. Beskrivelsen vil samle sig om det centrale i hver metode og dens stærke og svage sider. Hvor metoden er blevet benyttet til at måle skyggeøkonomiens omfang i et europæisk land, trækkes dette resultat frem. 3.2 Oversigt over metoderne De forskellige metoder deles ofte op i to hovedgrupper, nemlig hhv. de såkaldte direkte og de indirekte metoder. Til de direkte metoder hører: (a) (b) Revision af skatteoplysninger Spørgeskemaundersøgelser Ved de indirekte metoder forsøger forskerne så at sige at måle de spor, som skyggeøkonomien efterlader sig i den officielle statistik. De indirekte metoder omfatter: (c) (d) (e) (f) (g) Forskelle mellem indtægter og udgifter på husholdningsniveau Diskrepanser i nationalregnskaber Forskelle mellem officielt målte erhvervsfrekvenser og faktiske erhvervsfrekvenser Monetære metoder Den såkaldte model-tilgang 3.3 Direkte metoder De direkte metoder til at måle omfanget af skyggeøkonomien baseres på kontakt med eller observation af personer og/eller virksomheder. Undersøgelser ved hjælp af spørgeskemaer er den langt hyppigste form, hvor der foretages en direkte kontakt med personer enten i form af telefoninterviews, besøgsinterviews eller postspørgeskemaer. Denne type undersøgelser har været den mest udbredte i Danmark til undersøgelser af det sorte arbejde, og behandles mere indgående i kapitel 5 og 6. De udelades derfor her i kapitlet, med en enkelt undtagelse, som refererer til et lovende udviklingsarbejde omkring selve den officielle statistiks evne til at måle mest muligt af skyggeøkonomien og det sorte arbejde.

34 34 Forskellige metoder til måling... Danmarks Statistik har taget initiativ til at søge bl.a. de sorte indkomster inddraget i forbrugsundersøgelserne, og publiceret de første resultater fra dette forsøg (dækkende året 1994) i 1997, jvf. Nyt fra Danmarks Statistik (1997:292). Selvom de metodemæssige overvejelser bag dette forsøg på udvidelse af forbrugsstatistikken endnu ikke er publiceret, ser målingen ud til at pege på resultater, som muligvis ikke i større omfang er ude af niveau med, hvad spørgeskemaundersøgelserne i den danske forskning, jvf. kapitel 5, hidtil er nået til. Den samfundsvidenskabelige metodelitteratur peger på, at hvis man vil opnå rimeligt pålidelige svar på interviewspørgsmål om ømfindtlige emner, må der anvendes særlige, og omhyggeligt forberedte, interviewteknikker. Man vil bl.a. typisk bestræbe sig på gennem interviewerinstruktion og spørgsmålsformulering at fjerne en eventuel uvilje mod at svare, og man vil i formulering og gennem eksempler prøve nøje at forklare, hvad der skal, og ikke skal, regnes med til sort arbejde, jvf. også den særlige rapport fra Forskningsenheden om disse problemer fra 1995 (Viby Mogensen et al., 1995). Nøjagtig hvor megen information man mister, hvis man alternativt kun stiller et kort spørgsmål af typen Hvilke sorte indtægter har De haft?, som det f.eks. er gjort her i det omtalte første forsøg på udvidelse af forbrugsundersøgelsen, er det svært at vide. Da Socialforskningsinstituttet i 1996 gennemførte to omnibusundersøgelser for Rockwool Fondens Forskningsenhed efter den specificerede metode, svarede ialt 23 pct. af svarpersonerne bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt de havde udført sort arbejde inden for det sidste år. Da instituttet samme år i anden sammenhæng stillede det samme spørgsmål uden, at svarpersonerne fik nærmere forklaring gennem sådanne specifikationer, lå frekvensen på omkring det halve (12 pct.). Ville man gætte på, at man også i det nævnte forsøg på udvidelse af forbrugsundersøgelsen med et kort spørgsmål om sorte indkomster har fået af størrelsesordenen hveranden af de reelt sort arbejdende til at svare, er disse derpå blevet spurgt om den kontante del af sort betaling, som efter erfaringerne fra dansk forskning har ligget på omkring en tredjedel i de senere år. Denne formodning om, at 1994-forbrugsundersøgelsen kan have fået fat i af størrelsesordenen en sjettedel af det, man sædvanligvis måler i dansk forskning, strider ikke afgørende mod, at forbrugsundersøgelsens mål svarer til sorte indkomster på knapt 2 mia. kr., hvor dansk forskning under ikke urimelige principper for opregning vurderer, at det samlede omfang for 1994 lå i den øvre ende af intervallet 9-15 mia. kr., jvf. kapitel 5.

35 Forskellige metoder til måling Revision af skatteoplysninger Observation af personer og/eller virksomheder foretages i undersøgelser, der baseres på omhyggelige revisioner af skatteydernes oplysninger til skattevæsenet. Ved nøje at revidere skatteydernes selvangivne oplysninger om indkomster og fradrag er det muligt i et vist omfang at afsløre, om de opgivne indkomster eller fradrag er korrekte. Ud fra de fejl, som skattemyndighederne finder i de opgivne indkomster og fradrag, er det derfor muligt at få et tilnærmet indtryk af skattesnydets samlede omfang. En fordel ved metoden er, at den giver mulighed for at få et detaljeret indtryk af, hvilke erhverv og indkomstgrupper, der i særlig grad undgår at betale den skat, de skal ifølge skatteloven. Dette giver de indirekte metoder baseret på makrotal ikke mulighed for, jvf. nedenfor. På baggrund af Riksskatteverkets revisionsstatistik rapporterer Malmer og Persson (1994) for Sverige, at de opdagede fejl i de selvangivne oplysninger kan opgøres til 19% af værditilvæksten svarende til 13% af BNP for perioden Hansson (1980, 1989) refererer tal for Riksskatteverket for 1978, der viser, at indkomster, der ikke blev deklareret, udgjorde mellem 8% og 15% af de selvangivne indkomster. Disse resultater stammer fra Riksskatteverkets nærmere kontrol af forskellige selvangivelser. 2 De svenske resultater skal dog tolkes med stor varsomhed. For det første er der ikke tale om et tilfældigt udvalg af selvangivelser, der er blevet gennemgået. Resultaterne stammer således fra Riksskatteverkets revisioner, som ikke er foretaget med henblik på at vurdere omfanget af skattesnyd, men som led i Riksskatteverkets kontrolforanstaltninger. Netop den manglende repræsentativitet i denne type undersøgelser er den væsentligste anke mod metoden til at måle omfanget af skyggeøkonomien. Men selv om skattevæsenet valgte et repræsentativt udsnit af skatteyderne, og så dem nøjere efter, er metoden ikke uden problemer. Som påpeget af Malmer og Persson (1994) vil en revision af et repræsentativt udsnit bl.a. ikke kunne fange såkaldte nonfilers, altså personer eller virksomheder, hvis identitet ikke er kendt af myndighederne. Metoden har også svært ved at opfange sort arbejde, med mindre der er tale om sort arbejde i den helt store stil, der giver sig udtryk i et uforklarligt højt forbrug eller opsparing i forhold til den opgivne indkomst. 2 Metoden blev først anvendt i USA. Simon og Witte (1982) rapporterer, at ud fra en tilfældig stikprøve på skatteydere, blev det estimeret, at den samlede underdeklaration fra lovlige økonomiske aktiviteter (skattesnyd + udeholdte indkomster fra illegale indvandrere) udgjorde mia. dollars svarende til 4-6% af BNI for USA i 1974.

36 36 Forskellige metoder til måling... Endvidere er metoden sårbar, idet det kun er gennem meget omhyggelige revisioner, at skattesnydet kan opdages. Det viser sig da også, at præcisionen og kvaliteten af revisionerne kan svinge fra revisor til revisor, og fra år til år, jvf. Simon og Witte (1982). 3.4 Indirekte metoder Cowell (1990) har brugt et ganske sigende billede for de indirekte metoder. Cowell skriver således, at disse tilgange kan sammenlignes med at tælle muldvarpeskud i haven. De indirekte metoder bygger på en antagelse om, at skyggeøkonomien efterlader nogle spor på overfladen ud fra hvilke, man er i stand til at danne sig et skøn over, hvor meget der foregår neden under Forskelle mellem indtægter og udgifter på husholdningsniveau Med udgangspunkt i forbrugsundersøgelser er det muligt på individniveau at sammenligne indtægterne og udgifterne for en periode. I forbrugsundersøgelser gennemføres der en detaljeret undersøgelse af befolkningens indkomster og forbrug. Typisk måles forbruget ved at bede et tilfældigt valgt udsnit af befolkningen om at føre nøje regnskab med deres forbrug i en periode på f.eks. 14 dage, samt ligeledes at oplyse om deres indkomster og opsparing. Hvis udgifterne overstiger indtægterne, kan det skyldes, at husholdningen har haft andre indtægter ud over dem, der er blevet opgivet. Dilnot og Morris (1982) har brugt denne metode for Storbritannien på en forbrugsundersøgelse fra Undersøgelsen baseres på husholdningers oplysninger om indtægter og udgifter. Dilnot og Morris finder, at skyggeøkonomien udgør mellem 2,3% og 3% af BNI i I undersøgelsen er det især de selvstændige, der er aktive i skyggeøkonomien. Pissarides et al. (1986) og Pissarides og Weber (1989) har netop benyttet en forbrugsundersøgelse fra Storbritannien til at undersøge specielt de selvstændiges arbejde i skyggeøkonomien. Princippet i undersøgelsen fremgår nedenfor, men gennemgangen er baseret på Apel (1994), der har anvendt metoden på svenske data. Apel (1994) har ikke nogen definition af skyggeøkonomien, men da metoden er baseret på Pissarides og Weber (1989), som første gang blev publiceret i Smith (1986), fremgår det, at skyggeøkonomien defineres som de aktiviteter, der normalt skulle oplyses til skattemyndighederne, men som ikke bliver det. I de danske termer er der derfor tale om, at det er skyggeøkonomien, der måles, hvorfor denne betegnelse er valgt, når Apels undersøgelse omtales. Med udgangspunkt i den svenske forbrugsundersøgelse fra 1988 estimerer Apel omfanget af skyggeøkonomien. Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersø-

37 Forskellige metoder til måling gelse, hvori indgår oplysninger om disponible indkomster og udgifter til forbrug. I datamaterialet indgår også tilkoblede registeroplysninger om bl.a. indkomsterne. Gennemførelsesprocenten var på 63. I alt blev der indsamlet oplysninger fra husholdninger. Apels metode går i korthed ud på at sammenligne forbrug og disponible indkomster for hhv. lønmodtagerhusholdninger og selvstændige husholdninger. Centralt for metoden antages det, at indkomster og forbrug er korrekt oplyst af lønmodtagerne. Endvidere antages det, at både lønmodtagere og selvstændige i undersøgelsen opgiver alle forbrugsudgifter korrekt. Det skal dog bemærkes, at Apel ikke inddrager landmænd, da de i høj grad producerer deres egen mad. Derfor har landmænd formentlig også noget mere forskellige udgifter til forbrug end den øvrige befolkning. Helt centralt for analysen antages det nu videre, at det kun er selvstændige, der underrapporterer deres indkomster. Metoden måler altså selvstændiges skattesnyd. Dette skyldes, at Smith (1986) fandt, at især selvstændige i England har store muligheder for at snyde i skat, bl.a. fordi de jo selv opgiver deres indkomst til skattevæsenet. For lønmodtagere indbetaler arbejdsgiverne skat direkte til skattevæsenet ved lønudbetalingen, hvilket i forhold til de selvstændige reducerer lønmodtagernes muligheder for at holde indkomster uden for skattevæsenet. Endvidere har de selvstændige langt større muligheder for at foretage diverse fradrag i indkomsten og derved større mulighed for at overdrive fradragenes størrelse for på denne måde at snyde i skat. Med antagelsen om, at lønmodtagere og selvstændige opgiver deres forbrugsudgifter korrekt, kan der estimeres en funktion, der bestemmer forbruget. I funktionen indgår en række variabler, der er med til at forklare forbruget. Når denne funktion er estimeret, kan hhv. en lønmodtager og selvstændig husholdning sammenlignes, hvor alle andre karakteristika i øvrigt er ens. Det antages nu, at de selvstændiges sande gennemsnitlige indkomst er den samme som lønmodtagerhusholdningernes med de samme karakteristika på dette indkomstniveau. Denne beregnede sande indkomst for de selvstændige bestemmes altså indirekte gennem deres forbrug ved at tildele den selvstændige en lønmodtagers indkomst, der har det samme forbrug, og hvor i øvrigt alle andre karakteristika er ens. Den sande beregnede indkomst er dermed højere end den opgivne indkomst i forbrugsundersøgelsen. Rent teknisk udføres en særlig statistisk analyse (regressionsanalyse) med forbruget som afhængig variabel. I denne statistiske analyse indgår sammen med en række forklarende variabler også en variabel for, om det er en selvstændig eller lønmodtagerhusholdning, der er tale om. Det er derfor helt centralt for metoden, at denne variabel har en signifikant forklarende betydning. Variablen er imidlertid insignifikant på de svenske data i en beregning, hvor alle de selvstændige

38 38 Forskellige metoder til måling... husholdninger indgår. Den bliver kun signifikant i en beregning, hvor selvstændige, der leder et aktieselskab, ikke indgår. (I registeroplysningerne kan der skelnes mellem, om en selvstændig leder et aktieselskab, idet deres indkomst fremkommer i form af løn eller udbytte). Det er dog ikke helt urimeligt at udelade selvstændige, der leder et aktieselskab, idet denne type selskaber formentlig ifølge Apel er udsat for en grundigere kontrol end øvrige selvstændige. I den oprindelige engelske estimation er variablen signifikant i fire ud af otte estimerede regressioner, jvf. Smith (1986) og Pyle (1989). Som påpeget af Malmer og Persson (1994) er der videre et problem med metoden, idet selvstændige formentlig har bedre muligheder for at opnå lavere priser på deres indkøb af forbrugsvarer. Udgifterne til forbrug kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes mellem selvstændige og lønmodtagere. Apel finder, at selvstændiges opgivne indkomster skal opjusteres med 35% for at nå det reelle niveau. For gruppen af alle selvstændige, hvor den centrale variabel ikke er statistisk signifikant jvf. ovenfor, finder Apel, at indkomsten skal opjusteres med 25%. Som nævnt ovenfor - og som Apel selv og Pyle (1989) peger på - er det et alvorligt problem med metoden, at den er baseret på en antagelse om, at alle lønmodtagerhusholdninger oplyser deres indkomster korrekt. Som f.eks. Laurin (1986) har fundet, er også faglærte arbejdere aktive på de sorte markeder. Apel beregner derfor i en ny analyse, hvor det nu kun - lidt mindre urealistisk, men stadig problematisk - er offentligt ansatte, som må antages at være uden muligheder for at snyde i skat, der anvendes som referencegruppe over for de selvstændige. Apel finder, at de selvstændiges indkomst så skal opjusteres lidt mere, men den centrale variabel bliver nu insignifikant. Men dette kunne ifølge Apel altså tyde på, hvad man også på forhånd måtte antage, at blandt lønmodtagerhusholdninger i Sverige bliver ikke alle indkomster opgivet korrekt. Ifølge Apel udgør de selvstændiges registrerede indkomster 2,5% af BNP. Med de ovennævnte estimater for skattesnydets omfang beregner Apel de selvstændiges skattesnyd til at udgøre mindre end 1% af BNP. Som det vil fremgå af det næste afsnit, er dette noget under det niveau for skyggeøkonomiens omfang, som Tengblad (1994) når frem til. Pyle (1989) og Malmer og Persson (1994) finder da også, at metoden i sig selv er interessant, men med de ovennævnte svagheder in mente, skal dens resultater tolkes med en vis varsomhed. Ligesom med skattevæsenets revisioner af de opgivne indtægter og fradrag har metoderne med udgangspunkt i forbrugsundersøgelserne (i hvert fald Dilnots og Morris (1982) metode) den fordel, at det er muligt nøjere at undersøge hvilke befolkningsgrupper, der især er aktive på de sorte markeder.

39 Forskellige metoder til måling Men Dilnots og Morris metode er heller ikke uden problemer. Hvis f.eks. respondenterne er fuldstændigt ærlige og oplyser om alle deres indkomster - altså også dem, der stammer fra skyggeøkonomien - vil dette ikke kunne måles, da det antages, at folk med indtægter fra skyggeøkonomien ikke vil deklarere disse. Endvidere antages det, at indtægterne fra det sorte arbejde forbruges, og f.eks. ikke spares op på en schweizisk bankkonto. Dilnot og Morris udelader de arbejdsløse i deres undersøgelse, da denne gruppe har en lavere indtægt i en periode. Forskellen mellem indkomst og forbrug for de arbejdsløse kan derfor ifølge Dilnot og Morris ikke tilskrives deltagelse i det sorte marked. Det er imidlertid problematisk at udelade de arbejdsløse, da disse kan tænkes at have behov for ekstra indtægter som følge af nedgangen i indkomsten, jvf. Pyle (1989). Metoden, som Pissarides og Weber (1989) og Apel (1994) anvender, er også sårbar, som bl.a. Malmer og Persson (1994) og Pyle (1989) peger på, idet det implicit antages, at lønmodtagere oplyser alle deres indkomster korrekt. Men som det er vist for Danmark, jvf. også kapitel 5, er denne antagelse ikke holdbar, idet lønmodtagere og navnlig håndværkere - i hvert fald i Danmark - er meget aktive på de sorte markeder. Til slut kan det nævnes, at resp. Niels Ussing (1953) og Det Økonomiske Råd (1967) har forsøgt at undersøge omfanget af skatteunddragelse for lønmodtagerhusstande ud fra forbrugsundersøgelserne i hhv og I begge tilfælde gøres der kraftigt opmærksom på usikkerhederne omkring resultaterne, som viser en unddragelsesprocent for lønmodtagerhusstande på omkring resp i 1948 og 7% i Diskrepanser i nationalregnskaber Til opstilling af et nationalregnskab anvender nationalregnskabsstatistikerne mange forskellige statistiske kilder. Ved at sammenholde nogle af disse forskellige statistikker, og samtidig forsøge at korrigere for definitionsforskelle i statistikkerne, er det muligt at danne sig et vist indtryk af omfanget af den sorte økonomi. DØR (1967, 1977) har således forsøgt - med understregning af usikkerhederne - at beregne omfanget af skattesnydet for Danmark ved at sammenligne de samlede indkomster i 1963 fra skattestatistikken med de samlede personlige nettoindkomster beregnet ud fra nationalregnskabet. Ved denne sammenligning viser det sig, at tallet for indkomsternes størrelser ifølge skattestatistikken er mindre end tallene for indkomsterne ifølge nationalregnskabsstatistikken. Denne forskel opgøres til mellem 5 og 6 mia. kr. i 1963 svarende til 11-13% af de personlige nettoindkomster. I 1977 gennemfører DØR en tilsvarende beregning for begyndelsen af 1970 erne. DØR (1977) finder her et fald i den samlede underdeklara-

40 40 Forskellige metoder til måling... tion fra et niveau på omkring 10% af de personlige nettoindkomster i 1970 til ca. 6% af de personlige nettoindkomster i Men heller ikke denne metode er som antydet uden problemer. Som påpeget af DØR (1967, 1977), er den beregnede forskel mellem indkomsterne ifølge skattestatistikken og nationalregnskabsstatistikken ikke alene udtryk for omfanget af ikke deklarerede indkomster. Forskellen dækker også over forskelle i hhv. indkomstdefinitioner, værdiansættelsen for naturalieindkomst, forbrug af egne varer m.v. Dertil kommer, som påpeget af Stetkær (1983), at DØRs tal er baseret på nationalregnskabstal, der senere er blevet revideret. Stetkær skønner på den baggrund, at den ovennævnte forskel er på ca. 4% i Det kan tilføjes, at metoden ikke opfanger store dele af det sorte arbejde. Endelig skal det nævne, at Danmarks Statistik (1991b) - dog uden at søge at vurdere skatteunddragelsens omfang eller at relatere differencen til dette spørgsmål - for 1988 har opgjort, at indkomsterne ifølge nationalregnskabsstatistikken er 3,9% højere end ifølge skattestatistikken. Petersen (1982) har tilsvarende for Vesttyskland sammenlignet forskellen mellem indkomsten rapporteret til skattemyndighederne og indkomsten ifølge nationalregnskabet. Det viser sig, at indkomsterne ifølge nationalregnskabsopgørelser - som ventet - er højere end indkomsterne, der rapporteres til skattemyndighederne. Petersen (1982) opgiver - efter nogle korrektioner for forskelle i definitioner i de to statistikker - denne difference til at være 16% af nationalindkomsten i 1964 faldende til 4,8% nationalindkomsten i Der er altså tale om den samme udvikling, som DØR (1967, 1977) fandt for Danmark i den samme periode. Bruttonationalproduktet kan i princippet opgøres på tre forskellige måder nemlig hhv. den produktionsstatistiske, den anvendelsesstatistiske og den indkomststatistiske metode, jvf. Thage (1990). Hvilken metode, der anvendes, afhænger af hvilken typer af primærstatistik, som nationalregnskabsstatistikerne råder over. I Storbritannien opgøres BNP fra alle tre sider. For Storbritannien har Macafee (1980) sammenlignet BNP opgjort ud fra efterspørgselssiden (den anvendelsesstatistiske metode) med BNP opgjort ud fra indkomstsiden (den indkomststatistiske metode). Macafee antager, at BNP målt ud fra efterspørgselssiden er korrekt og ikke påvirket af f.eks. skattesnyd, da opgørelsen her primært er baseret på forbrugsundersøgelser. Derimod er opgørelsen af BNP fra indkomstsiden undervurderet, da den er baseret på skattevæsenets oplysninger, og som følge deraf er indkomsterne fra sort arbejde eller skattesnyd ikke inkluderet. Ved at sammenligne BNP opgjort fra hhv. indkomstsiden og efterspørgselssiden, som Macafee (1980) kalder Initial Residual Difference (IRD), finder han, at den sorte økonomi udgør 3,3% af BNP i 1978.

41 Forskellige metoder til måling Også denne metode er behæftet med betydelig usikkerhed. F.eks. har Smith (1986) vist det bemærkelsesværdige, at IRD siden Macafees publicering er blevet ved med at falde og ender med i 1984 at blive negativ. IRD kan derfor formentlig kun tolkes som udtryk for tilfældige udsving i de bagvedliggende statistikker, der anvendes til at estimere BNP ud fra. Tengblad (1994) forsøger at kortlægge omfanget af sort arbejde og skattesnyd i Sverige i perioden Et tilsvarende studie er foretaget af Hansson (1984) for perioden Tengblad (1994) bruger den samme metode som Hansson (1984), men da der er foretaget betydelige revisioner af nationalregnskabet, kan resultaterne for de overlappende år ikke umiddelbart sammenlignes. Nationalregnskabet er ifølge Tengblad velegnet til at vurdere omfanget af sort arbejde og skattesnyd, da nationalregnskabet i princippet dækker såvel korrekt som fejlagtig eller slet ikke opgivne aktiviteter. Men nationalregnskabet kan ikke opfange alle aktiviteterne i den sorte økonomi. Hvor stor en andel af den sorte økonomi, som ikke opfanges i nationalregnskabet, har Tengblad ikke noget bud på. Visse illegale aktiviteter, så som smugleri, hjemmebrænderi, prostitution og narkohandel skulle i princippet være omfattet af nationalregnskabet, da der er tale om en frivillig transaktion mellem køber og sælger, jvf. kapitel 1 og 4 i bogen her. Men da det i praksis er umuligt at få pålidelige tal for denne del af undergrundsøkonomien, udelades dette. Andre illegale aktiviteter, som f.eks. røveri eller afpresning, er udeladt i nationalregnskabets definitioner, da der jo ikke er tale om produktiv virksomhed, og da der heller ikke er tale om en frivillig transaktion. Målet for den sorte økonomi hos Tengblad ser altså bort fra illegale transaktioner, hvad enten disse i princippet skulle med i målet for nationalregnskabet eller ej. Dette ligger helt på line med nationalregnskabspraksis i andre lande, jvf. kapitel 4 i bogen her. I definitionen af den sorte økonomi skelner Tengblad ikke mellem sort arbejde i snæver forstand og skattesnyd, som det gøres i de danske undersøgelser. Da Tengblad bruger nationalregnskabet til at beregne omfanget af den sorte økonomi, omfatter hans mål også - i modsætning til de danske mål, der rapporteres i kapitel 5 - private virksomheders skattesnyd. Beregningerne af omfanget af den sorte økonomi foretages ved at se på forskellige diskrepanser og residualer i nationalregnskabet. Dette gøres som hovedregel ved at sammenligne totalberegningen af nationalregnskabet, som indeholder den overvejende del af den sorte økonomi, med opgørelser fra visse dele af primærstatistikken, som udelukkende afspejler den hvide økonomi.

42 42 Forskellige metoder til måling... Både indkomster og udgifter måles i nationalregnskabet, men da der er tale om forskellige statistikgrundlag med deraf følgende uoverensstemmelser, er det nødvendigt at supplere med nogle afstemninger, for at opgørelsen af nationalregnskabet kan være i overensstemmelse med konsistente bogføringsprincipper. Tilbøjeligheden til at underrapportere af skattemæssige årsager antages at være større mht. indkomster end mht. udgifter. Derfor får opgørelsen fra udgiftssiden den største vægt i opgørelsen af den samlede økonomiske aktivitet. Tengblads beregninger er altså et forsøg på at udlede, hvor stor en del af målet for den samlede økonomiske aktivitet, der jo måles i nationalregnskabet, der stammer fra den sorte økonomi. De mål for den sorte økonomi, der nævnes i det følgende, kan altså ikke tolkes som, at nationalregnskabets mål for den samlede økonomiske aktivitet er undervurderet i tilsvarende omfang. Tengblad deler i sine beregninger den sorte økonomi op i fire dele: Sort løn, en indkomst-restpost, ikke opgivet driftsoverskud og ikke opgivne kapitalindkomster. Som ovenfor nævnt, foretager Tengblad beregningerne af den skjulte økonomi ved at se på forskellige diskrepanser og residualer i de forskellige kilder, der ligger bag opgørelsen af nationalregnskabet. En undtagelse er dog beregningen af de sorte lønninger, der bestemmes ved at beregne et overslag ud fra lønsummerne fra visse brancher. Der findes ikke nogen præcis forklaring til, hvordan dette er gjort. Tengblad skriver om opgørelsen af de sorte lønninger, at Därfor har schablonmässiga påslag gjorts för lönsummerne i vissa brancher, främst byggnadsverksamhet, handel och några av tjänstebrancherne (p. 387). Det fremgår af Tengblads tabel 2, hvilke beløb for de sorte lønninger, som der tillægges i de enkelte brancher. Det er især indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, handel og visse serviceerhverv, at der er foretaget skøn over de sorte lønninger. Tengblad understreger (p. 394), at der ikke findes noget empirisk belæg for fordelingen af de sorte lønninger på brancherne.tidligere (p. 387) har Tengblad argumenteret for, at det er anset for at være bedre at kunne give et groft skøn over de sorte lønninger end slet ikke at give noget skøn overhovedet. Den ovennævnte indkomst-restpost bestemmes som et residual ved først at beregne opsparingen som forskellen mellem på den ene side et beregnet beløb for indtægterne, hvor overslaget over de sorte lønninger, der er gennemgået ovenfor, også indgår, og på den anden side et beregnet beløb for de samlede udgifter. Oplysningerne om de beregnede udgifter stammer primært fra udgifter til forbrug i henhold til forbrugsundersøgelserne. Dette beregnede beløb for opsparingen sammenlignes med opsparingen, som den kan opgøres ud fra meget detaljerede opgørelser over indestående på bankkonti. Disse oplysninger stammer fra bankvæsenets kreditor og debitor konti fordelt på sektorer. Ved at sammenligne den beregnede opsparing med opspa-

43 Forskellige metoder til måling ringen ifølge bankernes opgørelser, fremgår det, at den beregnede opsparing ligger betydeligt under niveauet for den faktiske opsparing ifølge bankernes opgørelser. Derfor tillægges indkomstberegningerne (der jo inkluderede de sorte lønninger) et beløb, der i 1980 erne lå på 10 mia. svenske kroner, således at den beregnede opsparing kom op på niveau med den faktiske opsparing. De nævnte 10 mia. justeres efter 1985 med udviklingen i prisniveauet. Den beregnede indkomst-restpost er i alle årene højere end de anslåede sorte lønninger. Dette betyder ifølge Tengblad (p. 387), at de anslåede sorte lønninger er sat for lavt i alle årene og derfor burde være højere. De ikke opgivne driftsoverskud bestemmes ved at sammenligne de i nationalregnskabet beregnede driftsoverskud fra landbrug, skovbrug, handelsvirksomhed m.v. med driftsoverskuddene fra indkomststatistikken, som måler den hvide del af økonomien. Fordelingen mellem niveauerne for de sorte lønninger og de ikke opgivne driftoverskud er ifølge Tengblad (p. 394) meget usikker. Dette skyldes som nævnt ovenfor, at beløbene for indkomst-restposten overstiger de anslåede sorte lønninger. Men da beregningen af de ikke opgivne driftsoverskud tager udgangspunkt i nationalregnskabets opgørelser over driftoverskuddene, undgås det i kapitel 4 nævnte problem med dobbeltregning. Med hensyn til de ikke opgivne kapitalindkomster foretages beregningen ved at se på differencen mellem på den ene side nationalregnskabets opgørelse over renter og udbytter, og på den anden side oplysningerne om renter og udbytter ifølge skattestatistikken. For at kunne foretage denne sammenligning har det været nødvendigt at justere nationalregnskabsopgørelsen ned for poster, der ikke er skattepligtige eller som vedrører egentlige husholdninger. Oversat til danske forhold vil Tengblads metode kunne anvendes på autoreparation som illustration. I det danske nationalregnskab beregnes produktionsværdien af autoreparation ifølge Viby Mogensen (1985) og Danmarks statistik (1991a) ved at multiplicere antallet af biler i Danmark i div. kategorier med skønnede gennemsnitstal for reparationsudgifterne for de enkelte kategorier. I det beregnede nationalregnskab for autoreparation ses der altså bort fra, om autoreparationen foretages hvidt eller sort. Hvis det nu var muligt at sammenligne denne beregnede produktionsværdi med produktionsværdien af autoreparation f.eks. fra skattevæsenets opgørelser, ville det med stor sandsynlighed fremgå, at nationalregnskabets beregnede tal er højere end det officielle tal. Forskellen ville da være det, der udføres sort. De sorte lønninger, indkomst-restposten og de ikke opgivne driftsoverskud udgjorde 28 mia. svenske kroner i 1980 svarende til 5,4% af BNP. Til sammenligning kan det nævnes, at Hansson (1984) fandt, at den sorte økonomis omfang i perioden udgjorde mellem 4,7% og 7,5% af BNP.

44 44 Forskellige metoder til måling... I 1991 udgjorde de sorte lønninger, indkomst-restposten og de ikke opgivne driftsoverskud 67 mia. svenske kroner svarende til 4,6% af BNP, og inklusive de ikke opgivne kapitalindkomster, bliver den sorte økonomis omfang på 71 mia. svenske kroner eller 4,9% af BNP i Heraf udgør de sorte lønninger samt indkomst-restposten alene i 1991 godt 26 mia. svenske kroner svarende til 1,8% af BNP. Omfanget af den sorte økonomi målt ud fra nationalregnskabets tal ligger altså ikke langt fra de danske målinger af det sorte arbejde ved hjælp af spørgeskemaer. Målt ud fra nationalregnskabet er den sorte økonomis omfang faldet lidt i 1980 erne. Samtidig er skattetrykket steget, og da den sorte økonomi for en stor dels vedkommende skyldes skatterne, mener Tengblad, at dette alene kan tages som et tegn på, at en større og større del af den sorte økonomi i Sverige ikke bliver opfanget i nationalregnskabet. Tengblad undersøger dette ud fra andre kilder i nationalregnskabet og konkluderer her, at disse kilder ikke kan bekræfte dette. Det er altså i så fald alene det faktum, at den sorte økonomis omfang er faldet samtidig med, at skatterne er steget, der peger på, at nationalregnskabets evne til at måle den sorte økonomi skulle være faldet. Som det også fremgår i afsnittet om Holland (kapitel 6), har Kazemier (1991) undersøgt omfanget af skattesnyd med renteindtægter. Kazemier sammenligner nationalregnskabets mål for husholdningernes totale renteindtægter med skattemyndighedernes oplysninger om husholdningernes betalinger af skatter af renteindtægter i Holland for årene 1977, 1979 og I det hollandske nationalregnskab er husholdningernes totale renteindtægter baseret på oplysninger fra nationalbanken, banker, indeståender på girokonti, pensionskasser m.v., mens skattevæsenets oplysninger stammer fra selvangivelserne. Inden de to estimater sammenlignes, korrigeres dog for visse definitionsforskelle i statistikkerne, bl.a. korrigeres der for forskelle i definitionen af en husholdning. Ved sammenligningen fremgår det som ventet, at nationalregnskabets mål for renteindtægterne er højere end skattevæsenets oplysninger om renteindtægter. Kazemier (1991) beregner omfanget af skattesnyd med renteindtægter til at udgøre 1,2% af BNI i 1977 stigende til 1,9% af BNI i Dette er ifølge Kazemier formentlig undervurderet, idet den anvendte metode ikke kan tage højde for alle forbehold og forskelle i data. Broesterhuizen (1985) undersøger i en form for følsomhedsanalyse, hvor meget det hollandske nationalregnskab er undervurderet som følge af manglende indberetninger eller for lave opgørelser af indkomster. Der foretages således ikke en egentlig beregning for et enkelt år eller årrække.

45 Forskellige metoder til måling Følsomhedsanalysen gennemføres ved at dele nationalregnskabet ind i seks kategorier. Den første kategori består af brancher og industrier (f.eks. olie- og naturgasproduktion, olieindustri, boligbenyttelse), for hvilke opgørelserne i nationalregnskabet er baseret på indirekte opgørelser. Landbrug hører også ind under denne kategori, hvor produktionen beregnes ligesom i det danske nationalregnskab ved en pris-gange-mængde beregning. Kategori to indeholder den offentlige sektor samt bl.a. banker og forsikringsselskaber, jernbaner og kommunikation, mens kategori tre og fire indeholder hhv. store og små firmaer. Kategori fem omhandler meget små firmaer, og kategori seks omfatter den del af erhvervene, hvor BNP opgørelserne er baseret på skattevæsenets oplysninger. For hver kategori vurderer Broesterhuizen (1985) muligheden for, at nationalregnskabets tal er undervurderet. For kategori et og to vurderes det således, at aktiviteterne i disse kategorier stort set ikke er undervurderet som følge af aktiviteter i den sorte økonomi. Disse to kategorier udgør endvidere godt 53% af BNP i Holland. Broesterhuizen (1985) finder ved at gennemgå hver kategori, at for nationalregnskabet som helhed kan der højest kan være tale om en undervurdering på 5% som følge af aktiviteterne i den sorte økonomi. På tilsvarende vis gennemgår Broesterhuizen (1985) de seks kategorier for at undersøge, i hvor høj grad vækstraten i BNP kan tænkes at være påvirket af aktiviteterne i den sorte økonomi. Resultatet er, at væksten i BNP næppe vil være underestimeret med mere end 0,5% som følge af en særlig høj vækst i den sorte økonomi. Det italienske statistiske centralbureau (ISTAT) har gennemført en stor og gennemgribende revision af nationalregnskabet i Italien, jvf. Siesto (1992). Arbejdet blev igangsat på baggrund af en gruppe af internationale statistikeksperters anbefalinger efter en gennemgang af det på det tidspunkt eksisterende italienske nationalregnskab. Resultatet blev en gennemgribende revision af nationalregnskabet tilbage til 1970 med inddragelse af en lang række nye statistiske kilder. De vigtigste af disse nye kilder var især tre tællinger af hhv. befolkningen og boligmassen, landbruget og virksomheder uden for landbrugssektoren. De nye statistikker blev koncentreret om de sektorer (primært håndværks-, handels-, transport- og servicesektoren), som de internationale eksperter fastlog, var de dårligst belyste i det gamle system. I de nye beregninger blev der lagt særlig vægt på ikke kun at bestemme værditilvæksten svarende til den del af beskæftigelsen, der fulgte skattelovgivningen eller andre administrative regler, men også så vidt muligt at opfange den del af værditilvæksten og beskæftigelsen, der blev udøvet i den sorte økonomi. Således omfatter beregningerne nu også ansatte, der ikke optræder i arbejdsgivernes officielle lønudbetalinger samt lønmodtagere, der har et bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Ligeledes er også virksomheder, der opererer uden licenser, tilladelser eller ikke fører regnskaber, omfattet af de nye beregninger. For at kunne

46 46 Forskellige metoder til måling... gøre dette, har de italienske nationalregnskabsstatistikere forsøgt at designe deres tællinger, så de ikke er afhængige af bl.a. skattestatistikker. Det gælder således deres arbejdskraftundersøgelser, der ligesom i Danmark gennemføres ved hjælp af store interviewundersøgelser. Med udgangspunkt i nationalregnskabet søger Siesto (1992) at få et samlet overblik over den del af omfanget af den sorte økonomi, som nationalregnskabet rent faktisk dækker. Den sorte økonomi defineres her som produktive aktiviteter, hvor enten skattelovgivningen eller love om sociale bidrag er overtrådt. Som omtalt i kapitel 4, er de italienske statistikere gået længst i retning af en direkte kvantificering af den sorte økonomi. Metoden består i at sammenholde den værditilvækst, nationalregnskabet når frem til efter korrektioner for både mangelfuld statistisk dækning af aktiviteter, der principielt er dækket af fiskale opgørelser, og egentlig sort økonomi i form af sort arbejde og underdeklaration med den værditilvækst, der fremgår af skattestatistikken. På dette område er momsstatistikken den oplagte kilde til sammenligning, idet momsstatistikken opgør en fiskal værditilvækst, der efter korrektion for begrebsmæssige forskelle kan sammenlignes med nationalregnskabets værditilvækst på erhverv. De vigtigste begrebsmæssige forskelle på outputsiden består i, at produktionsværdien i nationalregnskabet ud over omsætning inkluderer forøgelser i færdigvarelagre, mens den udgående moms indeholder salg af brugte kapitalgoder, der ikke indgår i nationalregnskabets produktionsværdi. På inputsiden inkluderer nationalregnskabet ud over køb af momspligtige varer og tjenester er række ikke-momsede tjenester som f.eks. bank- og forsikringstjenester. Omvendt omfatter den indgående moms ikke blot udgifter til forbug i produktionen, men tillige køb af investeringsgoder. Ud fra oplysningerne i nationalregnskabet er det principielt muligt at korrigere for de begrebsmæssige forskelle, idet fordelingen på erhverv dog er behæftet med nogen usikkerhed som følge af forskelle mellem statistiske produktionsenheder og momsafregnende enheder. Med disse forbehold in mente er sammenligningen ikke desto mindre særdeles interessant. Siesto har for året 1982 foretaget en sammenligning for Italien, der er vist i tabel 3.1. Tabellen indikerer, at den sorte økonomi i Italien udgør ca. 18% af BNP. På den ene side vil ovenstående sammenligning have tendens til at overvurdere den sorte økonomi, idet hele afvigelsen mellem den teoretiske moms og de faktiske momsindbetalinger tilskrives sort økonomi. I praksis vil det næsten altid gælde, at de faktiske momsindbetalinger ligger under de teoretiske som følge af årsager, der ikke direkte har noget med sort økonomi at gøre. For eksempel fører konkurser i erhvervslivet til, at staten aldrig modtager en del af den moms, der er opkrævet hos køberne. Omvendt er 100% af værditilvæksten i landbruget og udlejning af bygninger henført til den hvide økonomi, fordi momsreglerne på

47 Forskellige metoder til måling disse områder er så specielle, at de umuliggør en sammenligning af den fiskale værditilvækst med nationalregnskabet. Dette tenderer isoleret set at undervurdere den sorte økonomi. Ved fortolkning af tabellen skal de antagelser, der ligger bag det italienske nationalregnskab, tages i betragtning. Som tidligere nævnt kan det ikke helt udelukkes, at nationalregnskabet kommer til at overvurdere værditilvæksten. Tabel 3.1 Værditilvækst fordelt på hvid og sort økonomi. Italien Erhverv Hvid økonomi Sort økonomi I alt Procent Procent mia. lire Landbrug 100, Industri 89,3 10, energiudvinding, el, gas, fjernvarme 100, fremstillingsvirksomhed 92,6 7, bygge- og anlægsvirksomhed 73,7 26, Tjenesteydende erhverv 66,9 33, genbrugs- og reparationsvirksomhed 50,0 50, engros- og detailhandel 44,4 56, hoteller og restauranter 35,3 64, transport 95,5 4, post og telekommunikation 100, kreditinstitutioner og forsikringsselskaber 100, forretningsservice 85,7 14, udlejning af bygninger 100, andre tjenesteydelser 46,7 53, Offentlig forvaltning og service 100, Værditilvækst i alt i producentpriser 81,0 19, BNP , Kilde: Siesto (1992, p. 173) Fordelingen på erhverv i tabellen er interessant. Det ses, at den sorte økonomi er mest udbredt i de tjenesteydende erhverv, der sælger direkte til forbrugerne og som i Italien er domineret af små virksomheder. Specielt bemærkelsesværdigt er det, at den sorte økonomi tegner sig for mere end halvdelen af værditilvæksten i handelserhvervene, reparationsvirksomhed og andre tjenester. I Frankrig er der også foretaget revisioner af nationalregnskaberne mhp. at vurdere omfanget af den sorte økonomi, jvf. Willard (1992). 3 I det franske nationalregnskab skelnes der ligesom i den danske definition af den sorte økonomi, jvf. kapitel 1, mellem skattesnyd og sort arbejde. Der foretages ikke nogen estimationer over de egentlig illegale aktiviteter, der i princippet er dækket af nationalregnskabets definitioner - men som ikke er med pga. manglende data, jvf. kapitel 3 Willard (1992) er en engelsk oversættelse af den oprindelige artikel på fransk, som blev publiceret i Economie et Statistique, nr. 226, november 1989, pp

48 48 Forskellige metoder til måling som f.eks. narkotikasmugling og prostitution. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke foretages selvstændige opgørelser over aktiviteter i den sorte økonomi, for så vidt angår landbruget, idet beregninger over værditilvæksten i landbruget er baseret på en pris-gange-mængde beregning ligesom i det danske (og italienske) nationalregnskab. 4 Der foretages heller ikke opgørelser over den sorte økonomi for de større nationale (statsejede) virksomheder, finansielle institutioner, forsikringsselskaber og de offentlige institutioner. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke foregår aktiviteter i den sorte økonomi inden for disse sektorer, jvf. Willard (1992). Willards metode og beregninger er gennemgået mere detaljeret i kapitel 4 i bogen her. I alt beregnes den sorte økonomis omfang i Frankrig til at udgøre 3,35% af BNP i Derudover foretages en opjustering for værditilvæksten i virksomheder, der ikke har indsendt selvangivelser og regnskaber på 2,7% af BNP. Der foretages også en opjustering for opkrævet men ikke betalt moms på 0,7%. Alt i alt udgør den samlede opjustering for den sorte økonomi og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelser 6,75% af BNP. I Østrig er der også foretaget ikke helt uproblematiske beregninger af omfanget af den sorte økonomi ud fra nationalregnskabsdata, jvf. Franz (1985). Der er således kun anvendt officielle data til beregningerne, der vedrører året Første trin i beregningerne var at identificere de sektorer i økonomien, hvor der på forhånd ikke kunne forventes at finde uregistrerede aktiviteter sted. Det drejede sig bl.a. om store virksomheder og offentlig virksomhed. Ifølge Franz (1985) medførte dette en væsentlig reduktion i den sorte økonomis mulige omfang. Det rimelige i denne antagelse f.s.a. de store virksomheder må naturligvis afhænge af de østrigske forhold. Men for Frankrig nævner Willard (1992), der 4 Den såkaldte pris-gange-mængde beregning for landbruget er, for så vidt angår det danske nationalregnskab, beskrevet i Danmarks Statistik (1991, p ). I det danske nationalregnskab beregnes de producerede mængder fra vegetabilske produkter ved at gange arealerne med forskellige afgrøder med gennemsnitsudbytterne for de samme afgrøder. Oplysninger om hhv. arealer og gennemsnitsudbytter stammer fra stikprøveundersøgelser af landbruget. F.s.a. den animalske produktion stammer oplysningerne bl.a. fra mejeriernes oplysninger om indvejede mælkemængder og fra slagteriernes oplysninger om antal slagtede svin. Der skønnes endvidere i nationalregnskabet over forbrug af egne produkter. Oplysningerne om de producerede mængder er således næppe påvirket af, om alt er blevet solgt med regning. Priserne på afgrøderne og de animalske produkter fås bl.a. fra korn- og foderstofforeningerne, Danske Slagterier og Kødbranchens Fællesråd. Opgørelsen af produktionsværdien ved en pris-gange-mængde beregning i nationalregnskabet er derfor formentlig ikke påvirket af, om de producerede mængder sælges på det formelle marked eller sort ved stalddøren.

49 Forskellige metoder til måling også bruger denne antagelse, at det ikke er ensbetydende med, at der ikke foregår aktiviteter i den sorte økonomi her også, jvf. ovenfor. Dernæst deles den sorte økonomi op i to dele, hvor den ene del omfatter selvstændiges skjulte aktiviteter i form af salg uden regning ( off the records ), mens den anden del består af lønmodtageres sorte arbejde ( moonlighting ). De selvstændiges salg off the records bestemmes nu bl.a. ud fra undersøgelser af hhv. selvstændiges og lønmodtageres arbejdstid. Den fundamentale antagelse er, at hvis selvstændige arbejder ligeså meget som lønmodtagere indenfor den samme branche og med de samme færdigheder, vil selvstændige have den samme indkomst, ellers ville de skifte erhverv. De selvstændige antages altså at handle rationelt. Ved at sammenligne de selvstændiges indkomster med tilsvarende lønmodtagerindkomster (med den samme arbejdstid) ses det, at de selvstændige tjener mindre end lønmodtagere. Forskellen henføres som skjulte indtægter hos de selvstændige. Ifølge Franz (1985) viser beregningerne, at de selvstændige har højere skjulte indkomster, jo lavere formel indkomst de har. Ligeledes viser beregningerne, at de typer af selvstændige, der har en mere direkte kontakt med kunderne, også har højere skjulte indtægter. Dette princip er dog ikke uden problemer. F.eks. overser det jo, at de selvstændige godt kan have opgivet alle indtægter korrekt og faktisk have en lavere indkomst end lønmodtagere (med de samme karakteristika). F.eks. kan det jo meget nemt tænkes, at de selvstændige på bare lidt længere sigt forventer en endnu højere indkomst, og derfor alligevel handler rationelt. Ligeledes kan det heller ikke udelukkes, at det at være selvstændig i sig selv er attraktivt i form af mere frihed til selv at tilrettelægge sin hverdag, og som følge deraf er de selvstændige villige til at acceptere en mindre aflønning. Lønmodtagernes sorte arbejde er fundet med udgangspunkt i en undersøgelse af lønmodtageres stillingskategorier. Med udgangspunkt i en to-cifret stillingsgruppering er de stillingsgrupper, der ikke på forhånd kan udelukkes at give mulighed for sort arbejde, blevet identificeret. I næste trin er disse stillingsgrupper undersøgt nærmere på et fire-cifret niveau med henblik på at identificere de stillingsgrupper, hvor der må antages at være mulighed for sort arbejde. Antallet af mulige sorte jobs reduceres yderligere med udgangspunkt i et tidsbudgetstudie, hvor respondenterne også er blevet spurgt, om de har bijob (dog uden at spørge eksplicit til, om det er sort arbejde). På denne måde er antallet af mulige sorte jobs reduceret ved at anvende frekvensen med bijob (antal mulige sorte jobs ganget med frekvensen for bijob). På denne måde finder Franz (1985), at den sorte økonomi i Østrig i 1976 udgør ca. 3,8% af BNP. Dette tal vurderer Franz (1985) i øvrigt også til at holde for

50 50 Forskellige metoder til måling , da han ikke mener, der sker så store udsving i aktiviteterne i den sorte økonomi over en kortere periode. Heraf udgør andelen af selvstændiges off the records salg 47%, mens lønmodtageres sorte arbejde udgør 53%. For så vidt angår de selvstændige, er det især indenfor hoteller, restauranter og cafeer, at der er mange skjulte aktiviteter. Lønmodtagernes sorte arbejde er især koncentreret som håndværkere indenfor byggesektoren, som chauffører og mekanikere. Dette er måske ikke så overraskende, da Franz (1985) jo selv har identificeret hvilke stillingsgrupper, der på forhånd må forventes at være aktive på de sorte markeder. Som det er fremgået af det ovenstående, er målingen af den sorte økonomi ud fra diskrepanser i nationalregnskaberne således langt fra at være uproblematisk. Navnlig er metoden sårbar over for definitionsforskelle i de mange forskellige statistiske kilder, som nationalregnskabet benytter sig af. Endvidere opfanger metoden jo heller ikke alt det sorte arbejde. Metoden er også usikker, hvis en transaktion mellem to parter dateres på forskellige tidspunkter - i øvrigt et problem, der forstærkes i tider med høj inflation. Gennemgangen af beregningerne med udgangspunkt i nationalregnskaberne har også vist, at der er meget store forskelle på de enkelte landes metoder. Målingen af den sorte økonomi afhænger således meget af det enkelte lands opbygning af nationalregnskabet og hvilke kilder, nationalregnskabsstatistikerne har til deres rådighed. Tabel 3.2, der viser omfanget af den sorte økonomi målt ud fra nationalregnskaberne, skal derfor tolkes med betydelig varsomhed. Tabel 3.2. Omfanget af den sorte økonomi målt ud fra nationalregnskaberne Land År Omfang af den sorte økonomi Bemærkninger Danmark % af pers. nettoindk % af pers. nettoindk % af pers. nettoindk % af pers. nettoindk. Skøn på baggrund af reviderede nationalregnskabstal. Vesttyskland % af BNI ,8% af BNI Kilde DØR (1967) DØR (1977) DØR (1977) Stetkær (1983) Petersen (1982) Storbritannien ,3% af BNP Macafee (1980) Sverige ,4-8,3% af BNP 4,2-7,0% af BNP 4,9% af BNP Hansson (1984) Hansson (1984) Tengblad (1994) Holland ,2% af BNI 1,9% af BNI højst 5% af BNP Omfatter kun skattesnyd med renteindtægter. Er baseret på en følsomhedsanalyse, og ikke en decideret måling. 1) Kazemier (1991) Broesterhuizen (1985) Italien % af BNP Siesto (1992) Frankrig ,35-6,75% af BNP Willard (1992) Østrig ,8% af BNP Franz (1985) ,8% af BNP Anm.: Se teksten for en nærmere beskrivelse af de enkelte beregninger. Note: 1) Derfor er der ikke angivet noget årstal

51 Forskellige metoder til måling Med undtagelse af Italien ser det ud til, at målt ud fra forskelle i nationalregnskaberne, udgør omfanget af den sorte økonomi ca. 3-5% af BNP i 1970 erne og 1980 erne afhængig af hvilket land, der er tale om og hvilken metode, der anvendes. Dette passer også på Danmark, jvf. DØR (1977) og Stetkær (1983), og passer også med målet for den sorte økonomi vha. spørgeskemametoden for Danmark, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og kapitel 5 i bogen her, hvis der tages højde for forskelle i værdisætningen af det sorte arbejde. For så vidt angår Italien, er omfanget af den sorte økonomi meget højt på hele 18% af BNP målt ved denne metode. Barthelemy (1988) er specielt meget kritisk overfor nationalregnskabsstatistikernes mål for omfanget af den sorte økonomi. Ifølge Barthelemy (1988) er disse lave mål 5 snarere et udtryk for, at nationalregnskabsstatistikerne søger at legitimere deres mål for det officielle BNP, end et mål for det reelle omfang. Barthelemy henviser i sin argumentation her til de ovenfor refererede studier af Macafee (1980), Broesterhuizen (1985) og Blades (1982). Dette argument overser dog det ikke urimelige ræsonnement fremført af bl.a. nationalregnskabsstatistikerne, at der må være dele af økonomien, som f.eks. den offentlige sektor, der ikke er påvirket af sort arbejde eller skattesnyd. Ligeledes overser Barthelemy (1988), at pris-gange-mængde beregninger, der foretages i nationalregnskabet indenfor f.eks. landbruget, medfører, at nationalregnskabet opfanger evt. sort arbejde i denne branche. Afslutningsvis skal det nævnes, at der er igangsat et større arbejde i EU-regi for at afklare, hvor udtømmende de enkelte EU-landes nationalregnskaber egentlig er. Dette arbejde inkluderer også overvejelser over, i hvor høj grad aktiviteterne i den sorte økonomi er dækket. Dette uddybes ikke her. I stedet henvises til kapitel 4, hvor BNI-konsulent i Danmarks Statistik, Esben Dalgaard, redegør nærmere for dette arbejde Forskelle mellem officielt målte erhvervsfrekvenser og faktiske erhvervsfrekvenser Med denne metode måles omfanget af skyggeøkonomien ved at se på forskellen mellem erhvervsfrekvensen, som den måles ifølge den officielle statistik, og erhvervsfrekvensen, som den måles i andre uafhængige undersøgelser. Metoden er især blevet anvendt af italienske forskere, jvf. Frey og Pommerehne (1982, 1984) og Pyle (1989). Ideen til metoden er opstået på baggrund af, at der i Italien har kunnet observeres markant lavere erhvervsfrekvenser i 1970 erne end i øvrige vestlige lande 5 Barthelemy omtaler ikke de her refererede tal for Italien.

52 52 Forskellige metoder til måling... bl.a. USA og Frankrig 6. Ifølge Contini (1981, 1982) var den officielle erhvervsfrekvens i Italien i 1959 på 44%, hvilket svarede til de øvrige lande på det tidspunkt. Men i 1971 viste en undersøgelse (foretaget af ISTAT), at erhvervsfrekvensen var 42%, mens den officielle erhvervsfrekvens var på 36,2%. I 1977 viste en ny undersøgelse (også gennemført af ISTAT), at erhvervsfrekvensen var 41,4% mod 33,7% ifølge den officielle statistik. Forskellen mellem de to statistikkers erhvervsfrekvenser antages at kunne henføres til skyggeøkonomien. Contini (1981, 1982) antager videre, at den officielle erhvervsfrekvens i 1959 er korrekt, samt at erhvervsfrekvenserne fra de to undersøgelser i 1971 og 1977 ligeledes er det. For at få den korrekte erhvervsfrekvens i de mellemliggende år foretager Contini (1981, 1982) en interpolation mellem 1959 og de to uafhængige undersøgelser i 1971 og På denne måde finder Contini, at i 1977 arbejder over 17% af den erhvervsaktive del af befolkningen i skyggeøkonomien i Italien. Ifølge Contini er dette et konservativt skøn, idet personer med mere end et job (i den formelle økonomi og i skyggeøkonomien) er udeladt, ligesom de personer, der allerede havde et job i skyggeøkonomien i udgangsåret i 1959, heller ikke er med i estimatet. De nævnte 17% svarer til mellem 14% og 20% af BNI, afhængig af hvilke antagelser, der gøres ved omregningen i forhold til BNI. Men som påpeget af Pyle (1989) er det ikke helt klart, hvordan Contini omregner de 17% af den erhvervsaktive befolkning, der arbejder i skyggeøkonomien, til et estimat over, hvor stor en del skyggeøkonomien udgør af BNI. Dog må Contini implicit antage, at produktiviteten er ens i hhv. den formelle økonomi og i skyggeøkonomien. Pyle (1989) er også kritisk overfor Continis resultater, idet Contini ikke offentliggør tallene for årene, hvor der er foretaget interpolationer. Således nævner Contini selv, at tallene svinger noget efter Men Pyle finder alligevel metoden principielt interessant, specielt hvis interviewerne i de uafhængige undersøgelser er i stand til at få valide oplysninger om alle typer af beskæftigelse, altså også om beskæftigelsen i skyggeøkonomien Monetære metoder Ideen, der ligger bag de monetære metoder, er formodningen om, at aktørerne i skyggeøkonomien kun ønsker at modtage betaling for det udførte arbejde i form af kontanter, idet der er en potentiel mulighed for, at myndighederne kan spore transaktionen, hvis betalingen foregår med check eller kreditkort. Hvis transaktionerne i skyggeøkonomien gennemføres med kontanter, vil en mulig måde at 6 Ifølge Frey og Pommerehne (1982), der er baseret på officiel OECD statistik, var erhvervsfrekvensen i Italien i 1975 på 35,5% mod hhv. 42,3%, 42,7% og 44,4% i Frankrig Vesttyskland og USA - se også Pyle (1989).

53 Forskellige metoder til måling bestemme omfanget af skyggeøkonomien være, at sammenligne borgernes faktiske efterspørgsel efter kontanter med efterspørgslen, der kan forventes, hvis der ikke var nogen skyggeøkonomi. Gutmanns (1977) metode: De monetære målinger af skyggeøkonomien fik et gennembrud med Peter M. Gutmanns artikel i 1977, der derfor kort skal gennemgås her, også fordi principperne delvis går igen i de andre monetære metoder. Metoden bygger på fire forudsætninger. Således antages det altså, at alle aktiviteterne i skyggeøkonomien alene betales med kontanter, da disse transaktioner ikke kan spores. Det antages også, at i en given udgangsperiode (hos Gutmann ) var der ingen aktiviteter i skyggeøkonomien. Videre antages det, at pengenes omløbshastighed er den samme i skyggeøkonomien som i den formelle økonomi. Og endelig antages for det fjerde, at hvis der ikke havde været nogen skyggeøkonomi i slutåret for undersøgelsen (1976 hos Gutmann), ville forholdet mellem værdien af sedler og mønter i omløb (kontanter) og værdien af anfordringsindskud i pengeinstitutter være det samme som i udgangsperioden. Gutmann sammenligner nu forholdet mellem værdien af kontanter og værdien af anfordringsindskud i pengeinstitutter i udgangsperioden ( ) og i Det viser sig, at dette forhold er 0,344 i 1976 mod kun 0,217 i udgangsperioden. Hvis der ikke var nogen skyggeøkonomi i 1976, ville dette forhold have været det samme, som i udgangsperioden (jvf. den 4. antagelse). Det stigende omløb af kontanter antages så at være brugt til finansiering af aktiviteterne i skyggeøkonomien. Med antagelsen om, at omløbshastigheden i skyggeøkonomien og den formelle økonomi er den samme, kan Gutmann nu beregne sig frem til omfanget af aktiviteter i skyggeøkonomien. På denne måde finder han, at omfanget af skyggeøkonomien i 1976 udgjorde ca. 10% af BNP i USA. Gutmanns metode er senere blevet ganske kraftigt kritiseret. Især den fjerde antagelse om, at forholdet mellem værdien af kontanter og anfordringsindskud i pengeinstitutter alene skulle kunne påvirkes af aktiviteterne i skyggeøkonomien, har været udsat for hård kritik. Over en perioden på 35 år må forhold som f.eks. renteudvikling og inflation også forventes at påvirke efterspørgslen efter kontanter. Som Gutmann også selv påpeger, må det forventes, at jo mere udviklet en økonomi er, jo flere transaktioner vil blive foretaget med checks. Dermed stiger indeståender på bankkonti mere, hvorved forholdet mellem værdien af kontanter og anfordringsindskud falder, uden at der er sket nogen ændring i omfanget af skyggeøkonomien. Gutmann peger da også selv på, at dette forhold var 0,352 i 1892 mod de ovenfor nævnte 0,217 i Dette problem med metoden må i øvrigt være blevet forstærket i de senere år med stigende anvendelse af andre betalingsformer som f.eks. kreditkort.

54 54 Forskellige metoder til måling... Det kan i den forbindelse nævnes, at også den måde, hvorpå lønnen udbetales, påvirker forholdet mellem kontanter og anfordringsindskud i pengeinstitutterne. I Danmark blev lønnen således udbetalt i kontanter frem til begyndelsen af 1970 erne, men derefter gik man over til at udbetale løn via pengeinstitutterne, hvilket fik efterspørgslen efter kontanter til at falde, jvf. bl.a. Nationalbanken (1996). Nationalbanken (1996) peger også på, at overgangen til kildeskattesystemet har påvirket kontantefterspørgslen. Tidligere blev skatten således betalt kontant, men indførelsen af kildeskatten medførte, at en stor del af skattebetalingerne forgik elektronisk ved indbetaling fra arbejdsgiverne. Som mål for indeståender på anfordringsindskud anvender Gutmann det såkaldte pengemængdemål M1, der defineres som husholdningernes fordringer på nationalbanken og pengeinstitutterne i form af sedler, mønter, indeståender på postgiro og anfordringsindskud. Hvis der nu af forskellige grunde sker en omplacering fra f.eks. anfordringsindskud til en konto med 3 måneders opsigelse, så vil forholdet mellem værdien af kontanter og anfordringsindskud stige, uden at der reelt behøver at være sket en tilsvarende stigning i aktiviteterne i skyggeøkonomien. Frey og Pommerehne (1984) har i øvrigt også vist, at Gutmanns metode er særligt følsom over for valget af udgangsår for beregningerne. Hvis Gutmann i stedet havde valgt perioden som basis, ville skyggeøkonomien havde udgjort ca. 16% af BNP i Med som udgangsår ville forholdet mellem kontanter og indeståender på anfordringskonti, der i var på 0,217 jvf. ovenfor, vel at mærke kun være ændret med 0,06. De nævnte problemer med forudsætningen om forholdet mellem kontanter og anfordringsindskud førte til, at der blev udviklet mere raffinerede monetære metoder til bestemmelse af omfanget af skyggeøkonomien, som ikke er så sårbare overfor f.eks. ændringer i lønudbetalingsformen eller udviklingen i renten eller inflationen, jvf. næste afsnit. For så vidt angår de øvrige tre forudsætninger, som går igen i de øvrige monetære metoder, vil de blive gennemgået og vurderet senere. Tanzis (1980) metode Det næste skridt i udviklingen af de monetære metoder blev taget med Tanzis artikel fra 1980, der senere er blevet genoptrykt i Tanzi (1982). Tanzis metode er en videreudbygning og har en mere raffineret målingsmetode end Gutmanns (1977). 7 Den bygger dog på tre af de samme forudsætninger som Gutmanns metode, idet Tanzi også forudsætter, at der kun bruges kontanter i skyggeøkonomien. Ligeledes forudsættes det, at skyggeøkonomiens omfang kan sættes til 0 i et givet udgangsår (1929 hos Tanzi (1980)). Og endelig forudsættes det, at omløbshastigheden er den samme i skyggeøkonomien som i den formelle økonomi. 7 Tanzis (1980) metode er inspireret af Cagan (1958), jvf. Tanzi (1980).

55 Forskellige metoder til måling Derudover forudsætter Tanzi, at udviklingen i skattetrykket er den eneste årsag til, at der foretages aktiviteter i skyggeøkonomien. Metoden går nu ud på at estimere en funktion (vha. lineær regression) på baggrund af tidsseriedata (Tanzi ser på perioden ) for efterspørgslen efter kontanter, der defineres som borgernes beholdning af sedler og mønter uden for pengeinstitutterne. I denne funktion søger Tanzi at kontrollere for mulige forhold, der generelt er med til at bestemme efterspørgslen efter kontanter som f.eks. udviklingen i renten, den økonomiske aktivitet i samfundet, ændringer i udbetalinger af f.eks. løn eller betalinger af skatter m.v. Det er netop inddragelsen af disse forklarende variabler, der gør Tanzis metode mere robust og interessant end Gutmanns. I funktionen indgår imidlertid også en variabel, der specielt antages at have stor betydning for udviklingen i den sorte økonomi, nemlig skattetrykket. Skattevariablen måler altså den del af efterspørgslen efter kontanter, der ikke kan forklares ved udviklingen i de formelle økonomiske aktiviteter. Som afhængig variabel i regressionsligningen anvender Tanzi (1980) forholdet mellem borgernes beholdning af kontanter og den såkaldt sekundære pengemængde, M2. Derved undgår Tanzi problemet, hvor skift fra en kontotype til en anden kan henføres til en stigning eller et fald i skyggeøkonomien, som det var tilfældet med Gutmanns metode. Ud fra den estimerede regressionsligning kan der beregnes en værdi for kontantefterspørgslen. Denne værdi kan så sammenlignes med den faktiske efterspørgsel efter kontanter. Det viser sig, at modellen er ganske god til at forudsige efterspørgslen efter kontanter sammenlignet med den faktiske efterspørgsel. På denne baggrund fortsætter Tanzi med at bestemme kontantefterspørgslen under to antagelser. Dels bestemmes en hypotetisk kontantefterspørgsel under antagelse af, at skatten er lig 0, dels bestemmes der en hypotetisk kontantefterspørgsel under antagelse af, at skatten har den laveste værdi i hele den betragtede periode ( ). Forskellen mellem den hypotetisk bestemte kontantefterspørgsel (under de to antagelser nævnt ovenfor), og den ud fra modellen forudsagte kontantefterspørgsel, antages da at være mængden af kontanter, der anvendes i skyggeøkonomien. Som det fremgår, er det altså kun skattevariablen, der bestemmer udviklingen og omfanget af skyggeøkonomien. Udviklingen i skyggeøkonomien bestemmes i situationen, hvor skattevariablen har den laveste værdi i perioden, mens omfanget af skyggeøkonomien bestemmes, hvor skattevariablen sættes til 0. For at kunne beregne udviklingen i og omfanget at skyggeøkonomien er det helt essentielt for denne metode, at skattevariablen får et positivt fortegn. Når Tanzi har bestemt mængden af kontanter til finansiering af aktiviteterne i skyggeøkonomien, kan han beregne udviklingen i og omfanget af skyggeøkonomien ved at multiplicere den beregnede mængde af kontanter i skyggeøkonomien med omløbs-

56 56 Forskellige metoder til måling... hastigheden for den formelle økonomi. Denne beregning forudsætter, at omløbshastigheden er den samme i skyggeøkonomien som i den formelle økonomi, jvf. ovenfor. På denne måde når Tanzi frem til, at omfanget af skyggeøkonomien udgør mellem 8,1% og 11,7% af BNP i USA i 1976 (med skattevariablen sat til 0). Ændringen i skyggeøkonomien som følge af de stigende skatter, dvs. med skattevariablen sat til det laveste niveau for hele perioden, beregner Tanzi til mellem 3,4% og 5,1% af BNP. 8 Klovland (1980, 1983, 1984) har anvendt en lidt anden udgave af Tanzis metode til at måle omfanget af skyggeøkonomien i Norge og Sverige. Således sætter Klovland mængden af kontanter i forhold til prisniveauet og ikke M2 som i Tanzis studie. Klovlands metode adskiller sig også ved at inddrage ændringer i såvel den afhængige variabel som de forklarende variabler, ligesom han inddrager værdien af den afhængige variabel forskudt med en eller flere perioder som forklarende variabel. Men fundamentalt set er der tale om samme metode, idet Klovlands model afhænger af nøjagtigt de samme forudsætninger som hos Tanzi. Klovland (1984) finder, at skattevariablen får et negativt fortegn for Norges vedkommende, hvorved metoden bryder sammen, og det er derfor ikke muligt at bestemme omfanget af skyggeøkonomien for Norge. For Sverige finder Klovland, at skyggeøkonomien udgør mellem 3% og 20% af BNP i 1982 afhængig af hvilket mål for omløbshastigheden, der anvendes. Siden Tanzis (1980) og senere Klovlands (1980, 1983, 1984) metoder og resultater blev publiceret, er der ifølge Schneider (1997) foretaget estimater for 14 ud af 17 OECD lande med denne metode (men dog med varierende modelspecifikationer). 9 Selv om metoden er blevet meget udbredt, er den dog forbundet med ikke ubetydelige problemer. Det gælder således forudsætningen om, at transaktionerne i skyggeøkonomien alene foretages med kontanter. I Norge viste Isachsen og Strøms (1981) resultater for 1980, at ca. 20% af aktiviteterne i skyggeøkonomien ikke blev finansieret 8 Feige (1979) finder ved den såkaldte transaktionsmetode, at skyggeøkonomien i 1976 udgør 22% af BNP i USA. Denne metode er dog ikke særligt udbredt, og skal derfor ikke gennemgås her. I stedet henvises til f.eks. Feige (1979), Frey og Pommerehne (1984) eller Pyle (1989). 9 Schneider (1997) har endvidere som noget nyt i denne type modeller udvidet antallet af forklarende variabler til også at inddrage kompleksiteten af skattesystemet og graden af offentlige reguleringer. Hypotesen er, at jo mere komplekst et skattesystem er, og jo flere love, der vedtages, desto større er sandsynligheden for, at der udføres aktiviteter i skyggeøkonomien.

57 Forskellige metoder til måling med kontanter. I en nylig undersøgelse i Norge fra 1994 af Tufte (1994) er det 23% af de sorte arbejder, der ikke betales med kontanter. På de seneste danske data ligger denne andel på 35-57%, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Det vil i øvrigt kræve en betydelig indsats fra myndighedernes side, hvis de f.eks. også skulle søge at spore sort arbejde, der var betalt med en check, hvorfor checks bliver et nært substitut for kontanter. De monetære metoder måler altså ikke sort arbejde, hvor betalingen sker med check eller som en form for modydelse (også kaldet vennetjenester). Forudsætningen om, at der i et givet udgangsår ikke skulle være nogen skyggeøkonomi, er også urealistisk. Dette udgangsår vælges snarere simpelthen ud fra, hvor langt tilbage i tiden, det er muligt at skaffe data, frem for ud fra nogle overvejelser over, i hvilket år eller periode, der kunne tænkes ikke at være nogen skyggeøkonomi. Følgende citat, som er taget fra Tanzi (1982, p. 75), illustrerer dette klart: The statistical analysis covers the period , the longest for which the needed data are available for the United States at this time. Antagelsen om, at det kun er skatterne, der har betydning for udviklingen i skyggeøkonomien, er også tvivlsom. Som f.eks. det er påpeget i den teoretiske litteratur, jvf. bl.a. Cowell (1990), har også risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort formentlig indflydelse på, om der udføres sort arbejde, eller om der snydes i skat. Ligeledes har også størrelsen af eventuelle bøder og borgernes skattemoral en indflydelse på, om der snydes i skat eller udføres sort arbejde. Ingen af disse variabler er med i modellerne som forklarende variabler. Men som tidligere nævnt har Schneider (1997) som noget nyt i denne type modeller inddraget et mål for kompleksiteten i skattesystemet og ligeledes et mål for graden af offentlig regulering til forklaring af skyggeøkonomien i Østrig. 10 For Østrig finder Schneider (1997), at en stigende grad af offentlig regulering og en øget kompleksitet i skattesystemet har medført en forøgelse af skyggeøkonomien. Det kan også diskuteres, om omløbshastigheden i skyggeøkonomien og den formelle økonomi, som beregningerne forudsætter, er den samme. Som påpeget af Cagan (1958) kan der argumenteres for, at omløbshastigheden er mindre i skyggeøkonomien, da de tjente penge her muligvis i højere grad opspares. Omvendt argumenterer Feige (1979) for, at omløbshastigheden er højere i skyggeøkonomien, da de økonomiske aktiviteter i skyggeøkonomien ifølge Feige (1979) er kendetegnet ved at være tjenesteydelser. Tjenesteydelserne ydes direkte til efterspørgeren og betales direkte til udbyderen. Det er selvsagt ikke muligt at vide, hvad der på forhånd er rigtigt, idet der jo ikke findes noget mål for omløbshastigheden i skyggeøkonomien. Derfor taler meget for at acceptere antagelsen, 10 Inddragelsen af disse variabler er formentlig inspireret af Frey og Weck- Hanneman (1984), jvf. det den såkaldte model-tilgang, der beskrives senere i kapitlet her.

58 58 Forskellige metoder til måling... jvf. også Schneider (1997) og Pyle (1989). Til støtte for denne antagelse har Viby Mogensen (1990b) ud fra danske spørgeskemadata vist for 1988/89, at de indtjente penge fra sort arbejde blot går ind i det daglige forbrug på linie med indtægterne fra den formelle sektor. Endelig burde den stigende anvendelse af check, postgiro og kreditkort også inddrages i estimationerne af kontantefterspørgslen. I Danmark er værdien af betalinger med dankort således mere end 15 gange højere i 1995 sammenlignet med 1987 og oversteg i 1995 de 80 mia. kr., jvf. Nationalbanken (1996). En undtagelse er dog Schneider (1997), der faktisk inddrager antallet af eurocheckkort i Østrig som en approksimation for værdien af beløb, der hæves på eurocheck og eurocheck-kort. Han finder, at et stigende antal eurocheck-kort fører til faldende kontantefterspørgsel. Et sidste, og specielt, problem udgør det for monetære beregninger for lande som USA og Tyskland, at disse landes valutaer fungerer som parallelvalutaer i andre lande med høj inflation. Det skønnes således, at op mod 2/3 af de udstedte dollarsedler cirkulerer uden for USA, mens det for D-mark skønnes at være ca. 40%, jvf. Nationalbanken (1996). Centrale resultater baseret på den monetære metode Den monetære metode er for Danmark benyttet af Friedrich Schneider og Jens Lundager (jvf. Schneider (1985, 1986) samt Schneider og Lundager (1986)) til at bestemme omfanget af skyggeøkonomien. Schneider (1985) finder, at i 1980 udgjorde omfanget af skyggeøkonomien mellem 7% og 13% af BNP, mens Schneider (1986) finder, at skyggeøkonomien i Danmark lå på 7-10% af BNP i perioden Forskellene skyldes forskellige modelspecifikationer og forskellige definitioner af skattevariablerne. Pedersen (1991) forsøgte at genskabe Schneiders resultater og føre disse frem til Det var imidlertid ikke muligt at anvende det samme datasæt, hvorfor det var nødvendigt at søge at genskabe datasættet ud fra de meget detaljerede definitioner på variablerne, som Schneider (1985, pp ) giver. Forsøget mislykkedes imidlertid, idet den centrale skattevariabel fik et negativt fortegn, hvorved metoden bryder sammen. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at et forsøg på at genskabe Schneiders resultater fører til så forskelligt et resultat. En af forklaringerne er givetvis, at det ikke er lykkedes at genskabe Schneiders data fuldt ud, som det er dokumenteret i Pedersen (1991). Pedersen (1991) og Viby Mogensen et al. (1995) finder 11 I Viby Mogensen et al. (1995) er Pedersens (1991) resultater ført frem til og med 1990.

59 Forskellige metoder til måling med en lidt anden modelspecifikation, at skyggeøkonomien i 1982 var knap 3% af BNP, hvilket skal sammenlignes med Schneiders (1985) på godt 12% af BNP med den samme definition af skattevariablen. Der er altså markant forskel på de to estimater. En af forskellene i modellerne er bl.a., at Pedersen (1991) udelader den afhængige variabel forskudt en periode (eller to) som forklarende variabel, hvor den afhængige variabel hos Schneider (1985, 1986) indgår forskudt to år som forklarende variabel. Som påpeget af Pyle (1989) er det tvivlsomt, hvorfor det skal tage befolkningen et år eller to for at justere den ønskede beholdning af kontanter. Schneider og Lundager (1986) har også estimeret skyggeøkonomien i Sverige og Norge med denne metode. For Norge finder Schneider og Lundager (1986), at skattevariablen udgør et positivt signifikant bidrag til forklaringen af efterspørgslen efter kontanter. Dette er det stik modsatte resultat af, hvad Klovland (1984) finder, jvf. ovenfor. Schneider og Lundager (1986) estimerer endda på det samme datasæt 12, som Klovland (1984) anvender, om end med en lidt anden modelspecifikation. Som Pyle (1989) konkluderer, er det for metoden problematisk, at så forholdsvis små forskelle i modellerne kan give så forskellige resultater. Med Pyles (1989, p. 46) ord: Differences so easily generated must cast some suspicion upon the reliability of the estimates. Tanzi (1983) ajourfører sine oprindelige beregninger frem til og med Med tilføjelsen af fire år beregner Tanzi (1983) omfanget af skyggeøkonomien til mellem 3,6% og 5% af BNP i USA i 1976, altså noget under de ovenfor nævnte 8,1-11,7% af BNP. Som påpeget af Pyle (1989) er det noget problematisk, at det kan give så store forskelle for et enkelt år blot ved at tilføje data for yderligere fire år. Som Pyle (1989) nævner, kan det skyldes, at Tanzis estimerede koefficienter er ustabile. Schneider (1997) har samlet de tidligere nævnte 14 OECD landes estimater for skyggeøkonomien med denne metode. De er gengivet her i tabel 3.3. Resultaterne er desuden ajourført med Schneiders (1997) seneste for Østrig samt de danske, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Som det fremgår af tabellen, har der for næsten alle landene kunnet spores en stigning i skyggeøkonomien for perioden Schneider (1997) deler landene op i tre grupper med Italien, Spanien, Belgien og Sverige i den ene gruppe med det højeste omfang af skyggeøkonomien på hhv. 23,4%, 21,0%, 19,6% og 16,7% af BNP. I den midterste gruppe kommer Norge, Storbritannien, Holland, Canada, Danmark, Tyskland og Irland med et omfang af skyggeøko- 12 Jvf. slutnote 10 i Schneider og Lundager (1986, pp ).

60 60 Forskellige metoder til måling... nomien i intervallet 12%-15% af BNP. Og endelig i den lave ende findes Frankrig, USA, Østrig og Schweiz med niveauer på 7%-9% af BNP. I denne opdeling har Schneider (1997) ikke taget hensyn til Viby Mogensen et al. (1995) eller Klovlands (1984) resultater for hhv. Danmark og Sverige. Hvis disse resultater sammenholdes med f.eks. resultaterne fra beregningerne bygget på forskelle i nationalregnskaberne eller på de direkte spørgeskemaundersøgelser i kapitel 5 og 6 ses det, at de monetære metoder giver et noget højere niveau for omfanget af skyggeøkonomien. Dette er et helt generelt træk. Men som det også er fremgået af ovenstående, er de monetære metoder forbundet med ikke ubetydelige problemer med stor usikkerhed til følge. Tabel 3.3. Skyggeøkonomien i diverse OECD lande beregnet ved monetære metoder. Skyggeøkonomiens andel i % af BNP Land: Kilde: Belgien Hove og Vuchelen (1994) 16,4 19,6 Canada Karoleff, Mirus og Smith (1993) 10,1-11,2 - Danmark Schneider (1986) Viby Mogensen et al. (1995) 6,9-10,2 2,7 9,0-13,4 1) 1,8 Tyskland Kirchgässner (1984) 10,3-11,4 11,4-13,1 1) Frankrig Barthelemy (1989) 6,9 9,4 1) Irland Boyle (1982) 8,0 11,7 1) Italien Contini (1989) 16,7 23,4 1) Holland Broesterhuizen (1989) 9,1 13,9 1) Norge Lundager og Schneider (1986) 10,2-10,9 14,5-16,0 1) Spanien Lafuente (1980) 18,0 2 21,0 1) Sverige Lundager og Schneider (1986) Klovland (1984) 11,9-12, ,8-16,7 1) - Schweiz Weck-Hanneman, Pommerehne og 6,5 6,9 1) Frey (1986) Storbritannien Matthews og Rastogi (1985) - 14,3 1) USA Tanzi (1983) 3,9-6,1 5,1-8,6 1) Østrig Hofreither og Schneider (1987) Schneider (1997) 5,0 3,05 7,2 5,14 Noter: 1) Tallene for 1990 er beregnet af Schneider selv. For de lande Schneider ikke selv har estimeret tallene, har han enten fået data af de respektive forfattere eller fået forfatterne til selv at ajourføre tallene. Dette er oplyst i en e-post fra Schneider den 10. juli 1997 til forfatteren. I forhold til Schneiders (1997) tabel er der her tilføjet tal for Danmark (Viby Mogensen et al. (1995)) og Sverige (Klovland (1984)). 2) Vedrører Kilde: Schneider (1997), Viby Mogensen et al. (1995) og Klovland (1984) Den såkaldte model-tilgang Den såkaldte model-tilgang ( model approach ) er blevet anvendt på de fleste OECD lande. Det centrale bidrag er offentliggjort i Frey og Weck-Hanneman (1984). I artiklen bestemmes omfanget af skyggeøkonomien i 17 OECD lande. Senere har Aigner et al. (1988) anvendt metoden på tal for USA. I korthed går metoden ud på, at skyggeøkonomien er en uobserveret variabel, som påvirkes af en række forskellige årsager, og som kan måles via en række forskellige indika-

61 Forskellige metoder til måling torer. I forhold til f.eks. de monetære metoder har model-tilgangen den fordel, at der tillades flere årsager end blot skattevariablen (som f.eks. hos Tanzi). Ligeledes er det en fordel, at der er flere indikatorer end f.eks. blot udviklingen i borgernes beholdning af kontanter. Ifølge Frey og Weck-Hanneman (1984) er der fire årsager, der kan forklare skyggeøkonomien. Det er for det første de byrder, det offentlige lægger på borgerne i form af skatter og love og reguleringer. Således forudsætter de to forfattere, at stigende skatter og regulering vil medføre en stigning i skyggeøkonomien. For det andet er det borgernes skattemoral, hvor det antages at faldende skattemoral vil medføre en stigning i skyggeøkonomien. Den tredje årsagsvariabel er niveauet for den økonomiske udvikling (målt ved real disponibel indkomst per capita) og endelig for det fjerde arbejdsløsheden. Ifølge Frey og Weck- Hanneman er det ikke muligt på forhånd at forudsige, hvordan hhv. arbejdsløsheden og den økonomiske udvikling påvirker omfanget af skyggeøkonomien. Som indikatorer på skyggeøkonomien anvendes tre variabler: Det er væksten i det målte reale BNP, erhvervsfrekvensen for mænd og antallet af præsterede arbejdstimer. For alle tre indikatorer antages, at en stigning i skyggeøkonomien vil medføre et fald. Der ses i øvrigt alene på mændenes erhvervsfrekvens, da kvindernes erhvervsdeltagelse ifølge forfatterne skyldes andre forklaringer end aktiviteter i skyggeøkonomien. Der estimeres en særlig statistisk model på baggrund af data for årsagsvariablerne og indikatorvariablerne ud fra hvilken, det er muligt at bestemme udviklingen og omfanget af skyggeøkonomien. Det er dog et stort problem ved metoden at skaffe troværdige data for årsagsvariablerne. Det gælder f.eks. for graden af offentlig regulering, som Frey og Weck-Hanneman tilnærmer ved at se på andelen af offentligt ansatte i forhold til den samlede beskæftigelse. Men som påpeget af Pyle (1989) er det jo ikke al offentlig beskæftigelse, der nødvendigvis medfører regulering af borgerne. F.eks. er det svært at se, hvordan plejepersonale på plejehjem og sygehuse skulle medføre en øget regulering af befolkningen. Det er et endnu større problem at fremskaffe troværdige data for udviklingen i skattemoralen. For de lande, hvor disse data ikke findes, anvendes medianen for skattemoralen mellem de skandinaviske lande og Storbritannien og de tysktalende lande. Pyle (1989, p. 80) er særlig kritisk over for denne fremgangsmåde, da han mener, at konstruktionen af en variabel for skattemoralen for de lande, hvor en sådan ikke findes, bærer præg af uvidenhed. Det er unægtelig også besynderligt at anvende tal for skattemoralen for et andet land. Ud fra estimationen af en avanceret statistisk model finder Frey og Weck- Hanneman, at skattebyrden, graden af offentlig regulering og skattemoralen er signifikante som årsager til skyggeøkonomien. Ud fra denne ligning kan forfat-

62 62 Forskellige metoder til måling... terne så bestemme en relativ fordeling af de 17 OECD landes skyggeøkonomier, hvor Sverige har den største efterfulgt af Belgien med Danmark på tredjepladsen, mens Japan ifølge denne metode har den laveste skyggeøkonomi. For at kunne bestemme omfanget af skyggeøkonomien i de enkelte lande kræves som udgangspunkt et tal for omfanget af skyggeøkonomien i et af landene, men målt ved en anden metode. Som basis anvender Frey og Weck-Hanneman tal for Norge og Sverige for 1978, som Klovland (1980) beregnede ved en monetær måling, jvf. afsnit ovenfor. Men som påpeget af Pyle (1989) bliver værdien af denne fremgangsmåde noget mindre, idet Klovland i 1984 finder frem til, at skattevariablen får det forkerte fortegn for Norge, hvorved metoden bryder sammen, jvf. også afsnit ovenfor. Der er således betydelig usikkerhed forbundet med tallene for Norge og denne usikkerhed forplanter sig selvsagt så også til Freys og Weck-Hannemans estimater. For Danmark beregner Frey og Weck-Hanneman omfanget af skyggeøkonomien til 11,8% af BNP. Derefter følger Italien med 11,4% af BNP. For Holland, Norge (som jo er Klovlands tal for 1980), Vesttyskland og Spanien bliver resultaterne målt i procent af BNP på hhv. 9,6%, 9,2%, 8,6% og 6,5%. På grund af de ganske alvorlige problemer med at skaffe pålidelige data for årsagsvariablerne, kan metoden ikke anses for at give et pålideligt billede af omfanget af skyggeøkonomien, hvorfor der ikke vil blive gjort mere ud af metoden her. Pyle (1989) finder også, at dataproblemerne er det væsentligste problem ved metoden, hvilket Frey og Weck-Hanneman (1984, p. 47) da også selv gør opmærksom på, se evt. også Schneider (1997, note 3). 3.5 Afsluttende bemærkninger Som det er fremgået ovenfor, er der efterhånden udviklet mange forskellige teknikker til at måle omfanget af skyggeøkonomien med. Disse varierer meget mht. tilgangen til problemstillingen og de forudsætninger og antagelser, der ligger bag de enkelte metoder. Ligeledes er der en meget stor variation mht. hvor udbredte, de enkelte metoder har været til at måle omfanget af skyggeøkonomien i de forskellige lande. Endelig er der også stor variation m.h.t. hvilke år, der måles. Det er på den baggrund overordentligt vanskeligt at sammenligne omfanget af skyggeøkonomierne mellem de forskellige lande. Og selv indenfor det enkelte land skal man være meget varsom med at sammenligne omfanget af skyggeøkonomien målt ved forskellige metoder. Der kan endda, som det fremgår, bemærkelsesværdigt nok være store forskelle i målene selv med den samme metode. Hvis man ser på målene ved hjælp af forskelle i nationalregnskaberne, tyder det på, at skyggeøkonomiens omfang ligger på et niveau mellem 2% og 5% af BNP

63 Forskellige metoder til måling i de fleste lande, hvor denne metode har været anvendt. En undtagelse er dog Italien, hvor skyggeøkonomien udgør ikke mindre end 18% af BNP. Hvis man sammenligner Danmark med de andre lande med denne metode, er der ikke noget, der tyder på, at omfanget af skyggeøkonomien er højere i Danmark end i de øvrige europæiske lande. De observerede forskelle skal i øvrigt tolkes med stor varsomhed, da der er stor variation i de enkelte landes nationalregnskabers måde (bygger på forskellige datakilder) at måle omfanget af BNP på. Omfanget af skyggeøkonomien ligger på et noget højere niveau, hvis der anvendes monetære metoder. Dette er et generelt resultat, der stort set gælder for alle landene. Det er således ikke usædvanligt at se, at skyggeøkonomien udgør 10-15% af BNP målt ved disse metoder. Hvis man igen sammenligner Danmark med de øvrige europæiske lande, ses det, at heller ikke med disse metoder, er der noget, der tyder på, at omfanget af skyggeøkonomien skulle være højere i Danmark. Det kunne se ud til, at Danmark ligger i midtergruppen sammen med Norge, Holland, Tyskland, Storbritannien og Irland. Men netop de monetære metoder er baseret på heroiske antagelser. Og de fremkomne resultater er sårbare over for modelspecifikationer og kvaliteten af de data, der indgår i estimationerne. F.eks. svinger omfanget af skyggeøkonomien i Danmark mellem knap 2% og 9-13% af BNP i 1990 målt ved en af de monetære metoder. For andre lande (og også i Danmark) er det i øvrigt ikke usædvanligt, at den helt centrale variabel (skattetrykket) får et forkert fortegn i modelestimationen, hvorved metoden bryder sammen. Når de monetære metoder alligevel er blevet så udbredte, hænger det formentlig sammen med, at data, der er nødvendige til estimationerne, er relativt nemme at fremskaffe fra den officielt tilgængelige statistik. Ligeledes giver de mulighed for at estimere over en længere årrække.

64

65 Sort økonomi i EU-landene Sort økonomi i EU-landene af BNI-konsulent Esben Dalgaard, Danmarks Statistik Kapitlet her vil dels gøre rede for afgrænsningen af den sorte økonomi i nationalregnskabet, og specielt EU s overvejelser herom. Dels vil der blive givet et overblik over de i denne forbindelse relevante metoder til kvantificering af den sorte økonomi, og skøn over størrelsen af den sorte økonomi. Afslutningsvis peges der på træk i det videre arbejde med at dække den sorte økonomi i nationalregnskaberne Afgrænsning af den sorte økonomi i nationalregnskabet Ved sort økonomi forstås sædvanligvis, når denne del af økonomien sættes i relation til nationalregnskabet, produktion hvis afledte værditilvækst bør indgå i BNP, men som giver anledning til særlige måleproblemer, fordi de underliggende transaktioner søges holdt skjult. I denne definition ligger, at aktiviteter kun indgår i den sorte økonomi, hvis de falder inden for nationalregnskabets produktionsgrænse. Betingelsen for, at udveksling af ydelser og betalinger i nationalregnskabet anses for produktive er, at der er tale om frivillige transaktioner, som køber og sælger begge har fordel af. Denne definition udelukker f.eks. beskyttelsespenge, løsepenge og tyveri fra at indgå i den sorte økonomi, idet der her ikke er tale om produktion, men om, at en økonomisk enhed v.h.a. tvang bemægtiger sig aktiver tilhørende en anden økonomisk enhed. Sådanne strømme er ikke produkttransaktioner, der skaber primær indkomst. Tilsvarende er f.eks. skatteunddragelse m.h.t. rente- og udbytteindtægter ikke sort økonomi i ovennævnte forstand, idet der her er tale om fordelingstransaktioner, som vedrører fordelingen og ikke skabelsen af indkomst. Omvendt er det for nationalregnskabet ikke afgørende, om selve den produktive aktivitet, der er tale om, i sig selv er lovlig eller ulovlig. Dobbelt ulovlig sort økonomi er karakteriseret ved, at de ulovligheder, der er knyttet til de pågældende aktiviteter ikke blot består i skatteunddragelse, men at aktiviteterne ville være ulovlige, selv om de afledte indkomster blev opgivet til skattevæsenet. Eksempelvis er narkotikahandel og prostitution produktive aktiviteter i nationalregnskabets forstand, og de heraf afledte indkomster er principielt en del af den sorte økonomi. I praksis har næsten alle lande dog i deres nationalregnskaber valgt at begrænse den del af den sorte økonomi, som de principielt ønsker at medtage ved opgørelsen af BNP til de produktive transaktioner, der i sig selv er lovlige, og hvor det sorte aspekt alene ligger i skatteunddragelsen. Intet EU-land har indtil videre søgt at medtage værditilvæksten ved f.eks. narkotikahandel i BNP.

66 66 Sort økonomi i EU-landene Inden for den sorte økonomi som afgrænset ovenfor er det hensigtsmæssigt at sondre mellem to hovedsituationer: (1) Virksomheden, der udfører den sorte produktion, er registreret hos myndighederne, men skjuler en del af sin aktivitet. (2) Virksomheden, der udfører den sorte produktion, holdes skjult for myndighederne og opgiver hverken omsætning eller beskæftigelse til disse. I tilfælde 1 er der tale om underdeklaration, hvor dele af omsætningen udeholdes og/eller omkostningerne overangives. En del af den udeholdte indkomst kan eventuelt blive udbetalt som sort løn til ansatte, der ikke opgiver deres lønindkomster. Resten er virksomhedsoverskud for ejerne. Et eksempel er en restaurant, der er registreret hos skattemyndighederne, men som udeholder en del af sin omsætning og beskæftiger sort arbejdskraft, der får udbetalt deres løn i kontanter fra det overskud, der er kørt uden om kasseapparatet. I tilfælde 2 kan der for det første være tale om en skjult virksomhed, der beskæftiger adskillige ansatte, og hvor al omsætning og lønudbetaling unddrages. Et eksempel kunne være en sweatshop, hvor illegale immigranter fremstiller tøj på bestilling fra tøjgrossister. Da denne trafik normalt forudsætter kombinationen af illegale indvandrere og omfattende svindel med fakturaer, eftersom tøjgrossisten skal kunne fratrække sit varekøb, er denne situation næppe hyppigt forekommende i Danmark, men menes at have et betydeligt omfang i visse andre EU-lande. For det andet kan der være tale om et enkeltmandsfirma, der kun beskæftiger ejeren, og hvor al indkomst er sort virksomhedsoverskud. Et eksempel herpå er en malersvend, der ud over sit regulære hvide job hos en malermester laver sort arbejde ved siden af i sin fritid. Denne malersvend er i sin sorte aktivitet ikke ansat af nogen, og er f.s.v. angår den sorte aktivitet selvstændig erhvervsdrivende. I den offentlige debat benyttes begrebet sort arbejde undertiden noget diffust dækkende alt lige fra en snæver afgrænsning omfattende sorte lønindkomster til at omfatte al den sorte indkomst, der er nævnt ovenfor - og undertiden mere. Det forekommer ud fra nationalregnskabets formål hensigtsmæssigt at sondre mellem virksomhedsoverskud hidrørende fra underdeklaration i firmaer med flere ansatte på den ene side og sort løn til ansatte samt virksomhedsoverskud i sorte enkeltmandsfirmaer på den anden. Kun den sidstnævnte del vedrører sort arbejde forstået på den måde, at der er tale om betaling for en bestemt mængde arbejde. De resterende sorte indkomster hidrørende fra underdeklaration er ikke snævert knyttet til en bestemt mængde arbejde, men er en del af den almindelige skatteunddragelse i samfundet.

67 Sort økonomi i EU-landene 67 Sondringen mellem sort arbejde og underdeklaration i registrerede firmaer er specielt vigtig, når man vil forsøge at måle den sorte økonomi i nationalregnskabets forstand. Som eksemplet med restauranten med underdeklaration og sort arbejdskraft viser, forekommer underdeklaration og sort arbejde ofte samtidig. For at undgå dobbeltregning er det vigtigt at være opmærksom på, at sort løn ofte afholdes ud af udeholdt omsætning. Man kan derfor ikke opgøre den samlede sorte økonomi ved at sammenlægge estimeret sort løn og estimeret skatteunddragelse for selvstændige og selskaber. En konsistent opgørelse kræver et estimat for, hvor stor en del af den udeholdte omsætning, der udbetales som sort løn, og hvor meget der ender som sort virksomhedsoverskud hos ejerne Sort økonomi i nationalregnskabet BNP, som udtrykker værdien af samfundets samlede produktion, bør principielt medtage al sort økonomi i ovennævnte forstand. Inden for EU er niveauet for landenes BNP, og dermed spørgsmålet om, hvorvidt de officielle opgørelser af BNP har en tilstrækkelig dækningsgrad og specielt er i stand til at fange den sorte økonomi, for alvor kommet i fokus siden Fra dette år baseres nemlig en betydelig og stigende andel af medlemslandenes bidrag på BNI, der er lig BNP tillagt lønninger samt formueindkomster, netto, fra udlandet. En erklæring til Rådets mødeprotokol i forbindelse med vedtagelsen ad BNI-direktivet i 1989 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere arbejdet med at sørge for, at den sorte ( parallelle ) sektor kommer med i nationalregnskaberne og dermed i de enkelte landes BNI. Kommissionen og medlemsstaterne har arbejdet med problemstillingen inden for rammerne af BNI-forvaltningskomiteen siden Arbejdet har hidtil haft 4 faser: metodologisk studie af 7 forskellige metoder til kvantificering af den sorte økonomi faktuel oversigt over hvad der p.t. er med i de enkelte landes BNI vedtagelse af en handlingsplan baseret på 3 forskellige modeller opfølgning på handlingsplan og deadline 1/ for at inkludere eventuelle mangler I EU-sammenhæng er sigtet altså ikke at opgøre den sorte økonomi som sådan, men alene at sikre, at de officielle BNP-opgørelser inkluderer al produktiv økonomisk aktivitet, uanset om den er hvid eller sort. I de fleste lande er en væsentlig del af de opgørelser, der foretages med henblik på at fange sort økonomi, implicitte eller indirekte. Et godt eksempel er de tilfælde, hvor produktionen opgøres som pris gange mængde i modsætning til ud fra nettoomsætningen i regnskaber. Dette er i alle EU-lande tilfældet for landbrugsproduktionen. Hvis opgørelserne af de producerede mængder af vegetabilske og animalske produkter er dækkende, kommer den del af produktionsværdien, der evt. ikke opgives til skattemyndighederne, automatisk med i BNP-opgørelsen. Det er til gengæld

68 68 Sort økonomi i EU-landene normalt ikke muligt eksakt at fastslå, hvor stort tillægget for sort økonomi i landbruget er. I bedste fald kan et skøn herover beregnes ved at sammenstille f.eks.. momsoplysninger og nationalregnskabstal. Det samme er tilfældet, hvor produktionsværdien er opgjort fra anvendelsessiden. Da købere ikke i samme grad som sælgere har et incitament til at undlade at oplyse om transaktioner, der er unddraget skattemyndighederne, er der en forhåndsformodning og et vist empirisk belæg for, at opgørelser fra anvendelsessiden f.eks. i forbrugsundersøgelser vil inkludere noget sort økonomi. Hvor stor den sorte del er, kan imidlertid i sagens natur ikke opgøres direkte. I modsætning hertil står eksplicitte korrektioner for sort arbejde og underdeklaration, der f.eks. kan være baseret på resultaterne fra skattekontrolkampagner. EU s oversigter over, hvor meget sort økonomi, der p.t. er inkluderet i EUlandenes nationalregnskaber, viser, at de fleste lande benytter en blanding af implicitte og eksplicitte korrektioner, men med en klar overvægt af implicitte tillæg. Kun i Frankrig foretages, som i øvrigt tillige i USA, systematiske eksplicitte tillæg for underdeklaration i alle relevante erhverv uden for landbruget. Disse eksplicitte tillæg er overvejende baseret på resultaterne af historiske skattekontrolkampagner. De fleste EU-lande foretager implicitte eller eksplicitte korrektioner i erhverv, hvor der er en forhåndsformodning for særlig stor sort økonomi. Kun to lande, nemlig Frankrig og Italien, foretager korrektioner i alle erhverv bortset fra de dele af økonomien, hvor sort økonomi er praktisk taget udelukket, dvs. primært den offentlige sektor, finansielle institutioner samt brancher, hvor næsten hele produktionen foregår i offentligt ejede selskaber som f.eks. forsyningsvirksomhed. De metoder, der benyttes i Frankrig og Italien, har i høj grad dannet skole og fortjener derfor en mere detaljeret omtale. 4.3 Metoder til kvantificering af den sorte økonomi I det franske nationalregnskab søges den sorte økonomi fanget via dels en korrektion for underdeklaration i registrerede virksomheder, dels et tillæg for sort arbejde i ikke-registrerede enheder, hvor al aktivitet er skjult. Korrektionen for underdeklaration udgjorde i ,3% af BNP, mens tillægget for sort arbejde beløb sig til 0,8% plus et tillæg for drikkepenge og ikke-deklarerede frynsegoder på 0,25 %. Af tillægget for sort arbejde tegner de to områder bygge- og anlæg samt personlige tjenesteydelser sig hver for en tredjedel. Det samlede eksplicitte tillæg for sort økonomi udgjorde altså 3,35% af BNP. Hertil kommer et uspecificeret implicit tillæg i landbruget i kraft af pris-gange-mængde opgørelsen af landbrugsproduktionen. Ud over de nævnte tillæg foretages en opjustering for værditilvækst i virksomheder, der ikke har indsendt selvangivelse og regnskaber på 2,7%. Endvidere foretages et tillæg på 0,7% for opkrævet, men ikke indbetalt moms, som i betydeligt omfang er relateret til underdeklaration. Dette tillæg dækker nemlig bl.a. den moms på transaktioner uden om kasseapparatet, erhvervsdrivende opkræver hos kunderne, men ikke viderebetaler til skattemyn-

69 Sort økonomi i EU-landene 69 dighederne. En væsentlig del må dog ifølge sagens natur tilskrives sædvanlige konkurser. Den samlede opjustering for sort økonomi og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelse andrager således 6,75%. Det bør bemærkes, at manglende skatteindbetalinger som følge af konkurser mv. sædvanligvis er lovlige og dermed ikke sort økonomi i snæver forstand. Tillæggene er meget stabile over årene, men kan variere lidt, da de er branche- og sektorspecifikke. Tillæggene for underdeklaration er som nævnt baseret på skattekontrolkampagner og er stratificeret efter branche, ejerform og størrelsesgruppe. Den relativt moderate justering på globalt niveau dækker over meget betydelige opjusteringer i brancher som detailhandel og hotel- og restaurationsvirksomhed. En lignende metode anvendes som nævnt i USA. Justeringen for sort arbejde er i højere grad skønsmæssig. Den er først og fremmest baseret på omsætningsandelen for små virksomheder i de forskellige erhverv. Tillægget tilstræber kun at fange skjult omsætning i enheder, der er fuldstændig skjult for myndighederne som f.eks. håndværkeres sorte bibeskæftigelse. Sort løn i registrerede enheder er allerede dækket af tillægget for underdeklaration. Anvendelse af skattekontrolresultater som grundlag for estimation af den samlede underdeklaration ved opregning til hele økonomien kræver principielt, at to forudsætninger er opfyldt. For det første, at de kontrollerede enheder er repræsentative for hele populationen, og for det andet, at skattekontrollen er i stand til at afsløre det sande omfang af underdeklarationen. Hvad angår den første forudsætning, er denne yderst sjældent opfyldt, idet skattemyndighederne typisk af effektivitetsgrunde først og fremmest vil udvælge de enheder til kontrol, hvis regnskabsrelationer er atypiske, og hvor der derfor er en forhåndsformodning om, at kontrollen vil give ekstra skatteprovenu. For et vist element af tilfældighed i udvælgelsen taler dog den præventive effekt på de virksomheder, hvis regnskabsrelationer umiddelbart forekommer mere plausible, men hvor underdeklaration selvsagt alligevel sagtens kan forekomme. Med hensyn til den anden forudsætning er det i sagens natur vanskeligt at bedømme, hvor stor en del af underdeklarationen, myndighederne er i stand til at afdække. De faktiske kontrolresultater må opfattes som et minimumsskøn. I Frankrigs tilfælde er skattekontrolkampagnerne ikke baseret på tilfældig udvælgelse, men indeholder en overrepræsentation af enheder, der er specielt udsøgt til kontrol f.eks. på baggrund af tidligere kontrolresultater samt atypiske regnskabsrelationer. Ikke desto mindre har de franske nationalregnskabsstatistikere valgt at opregne resultaterne til hele økonomien. Den angivne begrundelse er, at når resultaterne fra fem års kontrolkampagner samles, og der stratificeres meget dybt efter branche, ejerform og størrelse, vil resultaterne angiveligt være nogenlunde repræsentative. Hertil kommer det argument, at en eventuel overvurdering som følge af manglende tilfældighed i udvælgelsen vil tendere at

70 70 Sort økonomi i EU-landene kompenseres af en undervurdering som følge af, af skattemyndighederne ikke får afdækket det fulde omfang af underdeklarationen. I Italien benyttes en kombination af tre metoder til at søge at sikre, at den sorte økonomi kommer med i nationalregnskabet: (1) konfrontation af demografiske beskæftigelsesdata med den registrerede beskæftigelse i virksomhederne, (2) opjustering af aflønningen til selvstændigt erhvervsdrivende og (3) opgørelse af visse udgifter til restauranter mv. fra anvendelsessiden. I situationer, hvor sort arbejde ikke primært vedrører bibeskæftigelse, men hvor et stort antal beskæftigede udfører sort arbejde på fuldtidsbasis, har det demografiske check vist sig at være meget effektivt til at afsløre mangler i den statistiske dækning af produktionen. Metoden består helt enkelt i at sammenstille demografiske beskæftigelsestal fra folketællinger og arbejdsstyrkeundersøgelser med beskæftigelsestallene i virksomhedsbaserede statistikker. Hvor beskæftigelsesomfanget i de demografiske kilder markant overstiger den beskæftigelse, virksomhederne opgiver ved totale erhvervstællinger, er der en klar indikation af omfattende sort økonomi. I Italien fordeles den overskydende beskæftigelse først på brancher og virksomhedsstørrelse ved udnyttelse af information fra flere forskellige kilder. Dernæst opregnes den observerede værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget fra regnskabsstatistikker til den samlede beskæftigelse i økonomien, idet der stratificeres efter branche og virsomhedsstørrelse. Et særkende ved den italienske økonomi er et usædvanligt stort antal små virksomheder. Da sort økonomi florerer mest i små virksomheder, er den særlige italienske virksomhedsstruktur i sig selv en væsentlig del af forklaringen på den store sorte økonomi. Ved opregning til den demografiske beskæftigelse tilstræbes at fange al den produktion og værditilvækst, som svarer til den manglende beskæftigelse i erhvervstællingerne. I basisåret omfatter beskæftigelsen i erhvervstællingerne samtlige registrerede virksomheder samt øvrige virksomheder, der findes af opsøgende interviewere. Umiddelbart kan det måske virke overraskende, at demografiske kilder er i stand til at afdække en så omfattende sort beskæftigelse. Hvis folk skjuler deres aktivitet for skattemyndighederne, hvorfor oplyser de da tilsyneladende velvilligt denne aktivitet til statistikere i forbindelse med folketællinger og arbejdsstyrkeundersøgelser? Forklaringen herpå ligger formentlig i, at respondenterne i det italienske tilfælde både hvad angår folketællinger og arbejdsstyrkeundersøgelser bliver konfronteret med en interviewer, som kan antages at have et betydeligt lokalkendskab og ikke lader sig spise af med oplagt uplausible oplysninger. Gennemgående giver arbejdsstyrketællingerne, hvor intervieweren møder op på interviewpersonens privatadresse, det største målte beskæftigelsesomfang. Opjusteringen vedr. aflønning til selvstændige består i for alle enkeltmandsejede foretagender at beregne en aflønning til indehaveren ud fra de indsendte regn-

71 Sort økonomi i EU-landene 71 skabsdata og korrigere denne i alle de tilfælde, hvor den anses for underangivet. Hypotesen er, at selvstændige som minimum får en aflønning, der svarer til gennemsnitslønnen for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i små virksomheder i samme branche. Hvis dette ikke er tilfældet ifølge de indsendte regnskaber, justeres værditilvæksten, således at de pågældende selvstændige når op på den gennemsnitlige løn for lønmodtagere i sammenlignelige virksomheder. Endelig foretages som nævnt en opgørelse af visse dele af restaurationsbranchen fra anvendelsessiden, dvs. ud fra forbrugernes udgifter. Det er velkendt, at sædvanlige forbrugsundersøgelser ofte giver en markant undervurdering af udgifter på cafeer, restauranter mv. De forbrugsopgørelser, der her er tale om, afviger imidlertid fra sædvanlige forbrugsundersøgelser ved at være målrettede, og at oplysningerne er indhentet ved interviews i modsætning til regnskabshæfter. Ved denne metode har det italienske statistikkontor afdækket et forbrug på cafeer, barer, restauranter og øvrige spisesteder, der ligger væsentligt over, hvad andre statistiske kilder angiver. Den italienske metode til at fange den sorte økonomi er på mange måder banebrydende og har været forbillede for lignende undersøgelser i andre lande. Generelt kan man sige, at det italienske approach repræsenterer en operationel metode til at undgå en alvorlig undervurdering af BNP-opgørelserne i økonomier med omfattende sort økonomi og relativt dårligt fungerende skattekontrol. I modsætning til den franske tilgang til den sorte økonomi kræver den italienske metode ikke brugbare data fra skattekontrolkampagner. Omvendt står det klart, at den italienske metode bygger på en lang række antagelser, som ikke er uproblematiske i relation til kvantificering af den sorte økonomis størrelse. Det kan således ikke udelukkes, at anvendelse af det demografiske approach kan føre til en overvurdering af den sorte økonomi og dermed af BNP. Dette skyldes, at der som nævnt opregnes ud fra den forudsætning, at værditilvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget i hvert stratum er den samme i den hvide og den sorte del af økonomien. Den demografisk baserede opregning af værditilvæksten i det italienske nationalregnskab er baseret på den proportionalitetshypotese, at hvis en virksomhed i et givet stratum skjuler x % af sit bekæftigelsesvolumen for skattemyndighederne og de sociale sikringsmyndigheder, så modsvares dette af, at x% af værditilvæksten udeholdes i regnskaberne. Endvidere forudsættes, at de regnskaber, der indberettes til statistikkontoret, indeholder den samme underdeklaration som regnskaberne til skattemyndighederne. Den sidste forudsætning er ud fra det eksisterede empiriske materiale realistisk. Hvad angår den første derimod, er der a priori ingen grund til at tro at procenten for underdeklareret beskæftigelse og procenten for underdeklareret værditilvækst er identiske. Hvis den sorte arbejdskraft, som meget tyder på, gennemsnitligt er dårligere kvalificeret og aflønnet end den hvide, er der a priori ingen grund til at forvente proportionalitet.

72 72 Sort økonomi i EU-landene Selv med ens aflønning af sort og hvid arbejdskraft efter skat og sociale bidrag, vil aflønningen af den sorte arbejdskraft før skat, dvs. arbejdsgiverens lønomkostning, være væsentligt mindre end for hvid arbejdskraft. Hertil kommer, at når der ikke er tale om underdeklaration, men rent sort arbejde i helt uregistrerede virksomheder, taler meget for, at værditilvæksten pr. beskæftiget vil være mindre end i tilsvarende hvide foretagender. Pointen er jo netop, at køberne af ydelserne som f.eks. byggeaktivitet og bygningsreparation får en stor del af den unddragne skat i form af en lavere pris. Alt i alt kan det ikke udelukkes, at opregning ud fra demografiske beskæftigelsestal fører til en overvurdering af den sorte økonomis omfang og dermed BNP. I UK har man traditionelt i nationalregnskabet opereret med en såkaldt unddragelseskorrektion (evasion adjustment) som er baseret på forskellen mellem BNP opgjort fra henholdsvis anvendelsessiden (summen af de endelige anvendelser) og fra indkomstsiden (lønninger plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter minus subsidier). Hovedkilden til opgørelse af BNP fra indkomstsiden er skattestatistik. Da BNP opgjort fra anvendelsessiden traditionelt har ligget over BNP opgjort fra indkomstsiden før korrektioner for skatteunddragelse, har man fortolket forskellen som udtryk for sort økonomi, der blev fanget statistisk ved at foretage opgørelsen med udgangspunkt i oplysninger fra købersiden. Fastsættelsen af korrektionsprocenten sker for et benchmarkår, hvor der foreligger særlig information på anvendelsessiden f.eks. i form af undersøgelser af håndværkerudgifter. BNP opgjort fra indkomstsiden korrigeres dernæst i de følgende år med den fastsatte korrektionsprocent, inden der foretages en afstemning med BNP opgjort fra anvendelses- og produktionssiden til et enkelt afstemt BNP-tal. I benchmarkåret 1988 udgjorde unddragelseskorrektionen 1,25% af BNP, hvoraf næsten 85% henregnes til selvstændiges skatteunddragelse. 12% henregnes til sort løn og de resterende 3% til skatteunddragelse i selskaber. Grundideen i det britiske approach anvendes i mindre omfang i de fleste lande, når forbrugsundersøgelser benyttes til at afdække og kvantificere sort arbejde og underdeklaration, jvf. i øvrigt også kapitel 3 foran. Et klassisk eksempel er udgifter til frisører, hvor forbrugsundersøgelser næsten konsekvent giver højere tal end momsstatistik og skattestatistik i øvrigt. Problemet med metoden, som principielt har mange fortrin set fra et nationalregnskabssynspunkt, fordi man direkte spørger om det betalte beløb, er, at forbrugsundersøgelser notorisk er fejlbehæftede for en række udgiftsposter af særlig stor betydning for den sorte økonomi. For det første er forbrugsundersøgelser af mange grunde næsten altid skæve i nedadgående retning. Da den sorte økonomi i givet fald beregnes som forskellen mellem udgiften ifølge den opregnede forbrugsundersøgelse og typisk omsætning ifølge virksomhedsregnskaber eller skattestatistik, bliver undervurdering i forbrugsundersøgelsen let invaliderende for metoden. Den generelle tendens til undervurdering kan der langt hen ad vejen korrigeres for, således at

73 Sort økonomi i EU-landene 73 forbrugsundersøgelsen er en værdifuld kilde for nationalregnskabet. Den særligt alvorlige undervurdering for restauranter, barer og cafeer mv. er det derimod praktisk talt umuligt at korrigere for i opregningsproceduren. Da et af de største områder for sort økonomi efter alt at dømme er restaurationsområdet i bred forstand, løber metoden ind i alvorlige vanskeligheder. Undtagelsen er Italien, hvor det ved særlige målrettede forbrugsundersøgelser vedr. udgifter til føde- og drikkevarer uden for hjemmet er lykkedes at afsløre et udgiftsomfang, der ligger over, hvad alle andre kilder indikerer. Grunden er formentligt dels det målrettede i undersøgelserne, dels det forhold at en langt større del af den italienske end f.eks. den danske befolkning hyppigt er kunder på cafeer og barer. I Nordeuropa synes det at være en generel tendens, at de grupper, der har store udgifter til restauranter, er underrepræsenterede i forbrugsundersøgelser. Hertil kommer turistproblemet, idet udenlandske turisters udgifter til hoteller og restauranter i sagens natur ikke fanges af forbrugsundersøgelserne. Når den britiske metode ikke desto mindre når op på 1,25% af BNP, skyldes det bl.a., at der på hotel- og restaurationsområdet foretages betydelige til dels skønsmæssige tillæg til værdierne ifølge forbrugsundersøgelserne ved opgørelsen af BNP fra anvendelsessiden Størrelsen af den sorte økonomi Som omtalt i det foregående afsnit er det gennemgående billede i EU-landenes nationalregnskaber, at de metoder, der anvendes for at fange den sorte økonomi, i meget stor udstrækning fører til indirekte eller implicitte korrektioner. Som konsekvens heraf er det kun undtagelsesvis muligt direkte at kvantificere den sorte økonomi. Undtagelsen er Frankrig, hvor det i kraft af de anvendte metoder er muligt at opgøre den statistisk medtagne sorte økonomi uden for landbruget til godt 4% af BNP, hvortil kommer tillæg for uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelsen. Bortset fra Frankrig er italienske statistikere gået længst i retning af en direkte kvantificering af den sorte økonomi. Pionerarbejdet på dette område er udført af den forhenværende direktør for nationalregnskabet i ISTAT Vincenzo Siesto 13. Metoden består i at sammenholde den værditilvækst, nationalregnskabet når frem til efter korrektioner for både mangelfuld statistisk dækning af aktivitet, der principielt er dækket af fiskale opgørelser, og egentlig sort økonomi i form af sort arbejde og underdeklaration med den værditilvækst, der fremgår af skattestatistikken. Metoden og resultaterne for Italien er nærmere beskrevet i afsnit i kapitel 3. Resultaterne indikerer en sort økonomi i størrelsesordenen 18% af BNP. Den anvendte metode fører dog potentielt til en overvurdering af den 13 Concepts and methods in the last revision of Italy s GDP. Paper presented to the European Conference on Medium Term Economic Assessment, Rome, October 12-14, 1987.

74 74 Sort økonomi i EU-landene sorte økonomi. På den anden side bliver der i Siestos estimationer ikke beregnet andele af sort økonomi i de store brancher landbrug og udlejning af bygninger, hvor produktionen i nationalregnskabet opgøres v.h.a. indirekte metoder. Dette forhold trækker i den modsatte retning. I de senere år er nationalregnskaberne i Grækenland, Portugal og Irland blevet revideret. I denne forbindelse er den demografiske metode blev taget i anvendelse, omend ikke helt så systematisk og veldokumenteret som i Italien. Revisionerne har fanget en betydelig økonomisk aktivitet, der ikke tidligere har været dækket, mest iøjnefaldende i Grækenland, hvor BNP blev opjusteret med over 20 procent. Ikke hele denne opjustering kan imidlertid tilskrives sort økonomi. En del vedrører almindelig manglende statistisk dækning i det tidligere nationalregnskab bl.a. som følge af forældede erhvervsregistre Det videre arbejde med at dække den sorte økonomi i nationalregnskaberne I EU-sammenhæng er det ved en bindende retsakt besluttet, at medlemslandene senest ultimo september 1998 skal have revideret deres opgørelser af BNP og BNI således, at al i sig selv lovlig økonomisk aktivitet, der principielt indgår i BNP, medtages, uanset om det drejer sig om hvid eller sort økonomi. Med henblik på at kontrollere, om dækningsgraden er tilfredsstillende, er Kommissionens statistikkontor, Eurostat, i gang med at foretage dels en sammenligning af den beskæftigelse, der ligger bag værditilvæksten i nationalregnskaberne, med beskæftigelsen ifølge folketællingerne og arbejdsstyrkeundersøgelserne, dels et systematisk check branche for branche af, hvorvidt opgørelserne indeholder tillæg for sort økonomi. I Danmarks tilfælde har det demografiske check efter italiensk forbillede ikke afsløret mangler, hvilket harmonerer godt med resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som viser, at sort arbejde i Danmark i vid udtrækning tager form af biaktivitet. Det hidtidige danske nationalregnskab har kun delvis dækket den sorte økonomi og overvejende ved indirekte metoder. I det nye nationalregnskab, som publiceres i 1997, er foretaget en eksplicit opgørelse af sort arbejde og underdeklaration i nationalregnskabets forstand i alle andre erhverv end landbrug mv. og boligerhvervet. Kun for landbrugsproduktion og sort boligudlejning vil der fremover være tale om implicitte tillæg. Den samme udvikling gør sig gældende i de fleste andre medlemsstater. Efterhånden som der i relation til EU-finansieringen i stigende grad fokuseres på dækningen af den sorte økonomi, ønsker de fleste lande at inddrage denne i form at eksplicitte tillæg, som er dokumenterbare. Med de tal, alle EU-lande i september 1998 skal indberette til EU, vil der for første gang foreligge nationalregnskabstal, som alle medlemsstater hævder er fuldt dækkende også i relation til den sorte økonomi og frynsegoder. Blandt de sydeuropæiske lande er Spanien det eneste, der ikke har foretaget en større op-

75 Sort økonomi i EU-landene 75 adgående revision af BNP i de senere år. Specielt de nye tal for Spanien imødeses derfor med betydelig interesse. Denne interesse skyldes både landets størrelse og økonomiske vægt og den meget høje officielle arbejdsløshedsprocent. Adskillige analytikere har - jvf. også nedenfor i kapitel 6 - i de senere år fremsat den hypotese, at den ekstremt høje spanske arbejdsløshed muligvis kan dække over en betydelig sort økonomi.

76

77 Nye danske tal for det sorte arbejde Nye danske tal for det sorte arbejde Indledning Efter gennemgangen af udenlandske forskeres forsøg på målinger af skyggeøkonomien, samt EUs arbejde med at integrere skyggeøkonomierne i de enkelte landes nationalregnskaber, vil de nye danske tal for perioden for det sorte arbejde blive præsenteret i dette kapitel. I Danmark er der efterhånden en tradition for at måle det sorte arbejde ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Der har således været foretaget målinger af det sorte arbejde ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser til repræsentative stikprøver af den danske befolkning med jævne mellemrum siden Første gang, der blev publiceret på dette materiale, var i Viby Mogensen (1985). 14 Som nævnt i kapitel 1 er sort arbejde rettelig betegnelsen for sorte aktiviteter - handel til lav pris uden regning er altså også med, som f.eks. når landmanden sælger en gris eller æg sort ved stalddøren. Det defineres som sort arbejde i de danske undersøgelser, hvis både køber og sælger af aktiviteten har en økonomisk fordel af, at der ikke opgives noget til skattemyndighederne. Derimod er almindeligt skattesnyd, hvor kun den ene part kender til den manglende indberetning - f.eks. når en del af omsætningen går uden om kasseapparatet - ikke med i de danske målinger. I alle undersøgelserne i den nævnte periode har svarpersonerne fået stillet enslydende spørgsmål. Ligeledes har interviewerne modtaget den samme skriftlige instruktion, som gør det klart for både interviewere og respondenter, hvad der egentlig menes med begrebet sort arbejde. Selve spørgsmålsformuleringen er gengivet i kapitel 1, mens den skriftlige interviewerinstruktion (+ spørgsmålsformulering) findes i appendiks 1 i Viby Mogensen et al. (1995). Anvendelsen af den samme spørgsmålsformulering og instruktion har naturligvis især den fordel, at det er muligt at se på udviklingen over tid i det sorte arbejde. Spørgeskemateknikken er ikke særligt udbredt udenfor Danmark, jvf. kapitlerne 3 og 6 i bogen her. De danske tal for udviklingen i det sorte arbejde målt ved spørgeskemaer er således i international forstand ret unikke. I nogle af undersøgelserne er der desuden blevet suppleret med spørgsmål om f.eks. respondenternes opfattelse af de moralske sider af at være aktiv på de sorte markeder, jvf. også lidt nærmere i appendiks 1, og af hvor stor risikoen er for 14 For engelsksproget litteratur om det sorte arbejde i Danmark kan henvises til Viby Mogensen (1990a, 1990b, 1992), Viby Mogensen et al. (1995), Pedersen (1995) og Pedersen og Smith (1995).

78 78 Nye danske tal for det sorte arbejde... at blive fanget i at arbejde sort, jvf. Viby Mogensen (1992). Og i 1988/89 undersøgelserne blev der spurgt indgående til, hvad de sorte penge blev brugt til, jvf. Viby Mogensen (1990b). 5.2 Det sorte arbejde i Danmark siden 1980 målt ved spørgeskemaer Resultaterne af de danske spørgeskemaundersøgelser for perioden er afrapporteret mere detaljeret i Viby Mogensen et al. (1995). Derfor skal der kun gives et summarisk overblik her. Men inden selve resultaterne af undersøgelserne bliver præsenteret, vil der først blive givet en kort beskrivelse af væsentlige sider af materialets kvalitet, specielt af omnibusundersøgelsernes gennemførelsesprocenter. Der er blevet gennemført undersøgelser i 1980, 1984, 1986, 1988/89, 1991, 1993, og 1994 med varierende antal gennemførte interviews, nemlig med mellem og knap personer. Undersøgelserne er alle gennemført af enten Socialforskningsinstituttets eller Danmarks Statistiks meget erfarne interviewerkorps i disse institutioners omnibusundersøgelser. Omnibusundersøgelserne er foretaget som repræsentative stikprøveundersøgelser. Stikprøverne er alle taget med simpel tilfældig udtrækning fra CPRregistret, der dækker alle personer bosiddende i Danmark. Undersøgelserne frem til 1985 blev gennemført ved besøgsinterviews, men derefter gik Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik over til telefoninterviewing med opfølgende besøgsinterviews. Dette princip blev fastholdt frem til og med 1991, hvorefter der alene blev gennemført telefoninterviews. Som det ses i appendikstabel 3.3 betyder den ændrede teknik, at gennemførelsesprocenten, der frem til og med 1991 lå på et niveau omkring 75-78% af den oprindelige stikprøve, falder til et niveau omkring 66-69%. Det større bortfald i forhold til den oprindeligt udtrukne stikprøve efter 1991 hænger sammen med, at en del personer enten ikke har telefon eller har hemmeligt telefonnummer, og derfor ikke forsøges kontaktet. Det er vigtigt at bemærke, at dette bortfald ikke har noget med spørgsmålene om sort arbejde at gøre, dels fordi det gælder helt generelt for alle omnibusundersøgelserne i Danmark, dels fordi respondenterne på forhånd ikke ved, at der vil blive stillet spørgsmål om det sorte arbejde. I øvrigt kan det også bemærkes, at gennemførelsesprocenten i de senere år i forhold til de personer, som interviewerkorpsene rent faktisk prøver at kontakte ligger på et niveau omkring 80%. For så vidt angår andelen af personer, der ligefrem nægter at deltage i omnibusundersøgelserne, ligger denne andel på et niveau omkring 13-15% med tendens til fald i de senere undersøgelser.

79 Nye danske tal for det sorte arbejde Til sammenligning kan nævnes, at den samlede gennemførelsesprocent i de ellers velfunderede hollandske undersøgelser lå signifikant lavere på 47-48%, med en enkelt nede på 41% i 1983 og 42-43% i 1984, jvf. Kazemier og Van Eck (1992). I Isachsen og Strøms analyse fra 1980 var opnåelsesprocenten på 73%, altså lige under det danske niveau i den periode. Lemieux et al. (1994) rapporterer om en - igen efter danske erfaringer lav - opnåelsesprocent på 51,7% i en stikprøve fra Quebec City, Canada i I appendiks 3 findes en mere detaljeret beskrivelse af selve bortfaldet i de seneste danske undersøgelser. Bortfaldet, dvs. ved ikke og uoplyst, på selve spørgsmålene om sort arbejde - også kaldet item non-respons - ligger på et meget lavt niveau, nemlig omkring 0,2-0,5%. Andelen af manglende svar på spørgsmål om f.eks. personlig brutto-indkomst, der i metodelitteraturen også anses for at være et følsomt spørgsmål, ligger på over 10% i 1980 erne og 7-10% i 1996 og 1997, altså betydeligt over niveauet for item non-respons på de sorte spørgsmål. I de før nævnte hollandske undersøgelser ligger item non-respons på mellem 3,6% og 6%, jvf. Kazemier og van Eck (1992). I den norske undersøgelse fra 1980 (Isachsen og Strøm (1981)) var item non-respons på 4,1%, jvf. Sporastøyl (1982). Da der første gang blev stillet spørgsmål om sort arbejde i Danmark, svarede 8,3% ja til, at de havde udført sort arbejde indenfor det sidste års tid. Denne andel steg til godt 13% i midten af firserne. Derefter har andelen af personer, der arbejder sort, ligget på et niveau på omkring 13-15% af befolkningen. Stigningen i den andel, der arbejder sort, har altså været størst i begyndelsen af 1980 erne. I de her nævnte undersøgelser fra 1980 og frem har der været anvendt en relativt forsigtig, d.v.s. indirekte tilgang til emnet sort arbejde for ikke at skræmme respondenterne, idet det blev antaget, at det var et følsomt emne at spørge til. I 1994 blev det imidlertid - i lyset af den omfattende debat om emnet gennem flere år - antaget, at tiden var moden til at bruge en mere direkte tilgang i spørgsmålene, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Da det blev besluttet at bruge en ny formulering for 1994, blev der gennemført to omnibusundersøgelser (i hhv. februar og november) for at øge antallet af gennemførte interviews. For at kunne sammenligne med den gamle metode blev der desuden gennemført en ekstra omnibusundersøgelse i august måned med en større stikprøve end vanligt, hvor man benyttede den gamle spørgsmålsformulering. Omfanget af Danmarks sorte sektor kunne i 1994 altså måles efter begge metoder. I figur 5.1 er vist udviklingen i andelen af danskere, der har udført sort arbejde med hhv. den gamle og nye spørgsmålsformulering for perioden På

80 80 Nye danske tal for det sorte arbejde... grund af en lidt varierende aldersafgrænsning i de enkelte omnibusundersøgelser 15, er frekvenserne i figur 5.1 beregnet på baggrund af de årige i undersøgelserne. Figur 5.1. Udviklingen i andelen af danskere i alderen år, der udfører sort arbejde, målt med hhv. mere indirekte og mere direkte spørgsmål, Direkte måling 20 Procent 15 Indirekte måling / Som det ses, betød den nye spørgsmålsformulering, at andelen af voksne danskere (20-69 årige), der arbejder sort, er steget fra godt 15% til knap 29% i Tallene er altså blot udtryk for to forskellige målinger af de samme fænomen. Forskellen skyldes formentlig, dels at respondenterne har forstået spørgsmålene bedre, dels at der er kommet flere aktiviteter med af mindre omfang bl.a. i form af sort arbejde, hvor betalingen sker som en modydelse. Dette ses bl.a. ved, at den tid, der i gennemsnit blev brugt på at arbejde sort, var ca. 4 timer om ugen med den gamle spørgsmålsformulering mod ca. 3 timer om ugen med den nye formulering, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og nærmere nedenfor. Under alle 15 I 1980-undersøgelsen blev der kun stillet spørgsmål om sort arbejde til de årige. I 1984, 1986, 1988/89 og 1991 var stikprøven taget blandt de årige, mens stikprøverne i 1993, 1994, 1995 og 1996, som blev gennemført af Socialforskningsinstituttet, blev stillet til de årige. I de omnibusundersøgelser i 1996 og 1997, der blev gennemført af Danmarks Statistik, blev spørgsmålene stillet til de årige. 16 Viby Mogensen et al. (1995) kommenterer også denne forskel men for persongruppen 18 år og derover.

81 Nye danske tal for det sorte arbejde omstændigheder fremgår det altså, at den nye metode, benyttet fra 1994 og frem, givetvis måler den sorte sektor - omend stadig næppe præcist, så dog mere præcist end den gamle metode gjorde. 5.3 Det sorte arbejde i 1990 erne målt ved den direkte spørgsmålsformulering Hvem arbejder sort? Det er naturligvis interessant at undersøge, hvem det især er, der udfører sort arbejde. Som det ses i tabel 5.1, er det navnlig mændene, de unge og de faglærte arbejdere, der er aktive som udbydere på de sorte markeder. I 1997 er det således 36,6% af mændene mod 17,8% af kvinderne, der har udført sort arbejde indenfor det sidste år. Godt 35% af de unge i alderen år og godt 44% af aldersgruppen år har arbejdet sort mod f.eks. 21% for de årige. For så vidt angår de faglærte arbejdere, var det næsten hver anden, der i 1997 havde udført sort arbejde. Men også de unge under uddannelse og til dels også de selvstændige er ganske aktive som udbydere af sort arbejde. Tabel 5.1. Andelen af befolkningen i alderen år, der udfører sort arbejde, fordelt på køn, alder og stilling i perioden ) (feb.+nov.) 1995 (maj) 1996 (feb.+maj+aug.) 1997 (feb.+maj) % N % N % N % N Mænd 36, , , ,6 977 Kvinder 19, , , , år 54, , , , år 44, , , , år 35, , , , år 26, , , , år 19, , , , år 12, , , , år 6, ,2 49 5, ,0 100 Selvst./ medhj. 36, , , ,5 143 Funktionær 24, , , ,9 602 Faglært arb. 57, , , ,1 295 Ufaglært arb. 32, , , ,9 229 Arbejdsløs 31, , , ,2 89 Pensionist 11, , , ,7 360 Under udd. 46,4 2) 181 2) 35, , ,5 148 Andet 27, , , ,8 54 I alt 28, , , , Noter: 1) Aldersgruppen år er valgt, da denne er fællesnævner for alle omnibusundersøgelserne med den nye spørgsmålsformulering. 2) I 1994 er lærlinge eller Efg elever i hhv. håndværk og kontor grupperet som under uddannelse. I alle de andre undersøgelser er lærlinge/elever i håndværk grupperet som faglærte arbejdere, mens lærlinge/elever på kontor er grupperet som funktionærer, hvilket følger Viby Mogensen (1985) og Viby Mogensen et al. (1995). Der er ganske vist visse variationer fra undersøgelse til undersøgelse, men mønsteret er dog ganske klart og ligner helt det mønster, som man kender fra under-

82 82 Nye danske tal for det sorte arbejde... søgelserne med den gamle mere indirekte spørgsmålsformulering, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Fra 1994 til 1995 er andelen af danskere, der arbejder sort, faldet fra 28,4% til 22,8%. Dette fald er statistisk signifikant. Det sorte arbejdes andel i 1996 ligger på samme niveau som i Men andelen, der arbejder sort, stiger igen fra 1996 til 1997 til det samme niveau som i Stigningen fra 1996 til 1997 er også statistisk signifikant. For så vidt angår de arbejdsløse, kunne man godt få det indtryk fra dele af den offentlige debat, at denne gruppe arbejder meget sort. Når f.eks. Told og Skat i samarbejde med politiet og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen laver kampagner mod pizzarestauranter eller grønttorvet i København, findes der normalt hver gang eksempler på, at ledige eller kontanthjælpsmodtagere samtidig arbejder sort. Men som det ses i tabel 5.1, er der ikke noget, der tyder på, at de ledige arbejder mere sort end gennemsnittet for hele befolkningen. Bortset fra i 1994 ligger de lediges sorte frekvens tværtimod under gennemsnittet. Men billedet er dog ikke helt entydigt. Således har Peder J. Pedersen og Nina Smith (1995) i en undersøgelse for Rockwool Fondens Forskningsenhed om incitamenterne til at gå på arbejde også stillet spørgsmål om sort arbejde. På baggrund af disse data, der blev indsamlet i 1993/94, blev det vist, at sandsynligheden for at arbejde sort stiger med graden af ledighed. Dvs. jo længere en person har stået uden arbejde, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende arbejder sort. Inden for gruppen af ledige som helhed ligger frekvensen imidlertid på eller lige under gennemsnittet for hele befolkningen. En mulig forklaring på, at de ledige ikke arbejder mere sort end andre, kan være de relativt høje kompensationsrater ved ledighed. Det danske system sikrer således en relativt høj kompensation i form af dagpenge ved ledighed, og derfor er en ledig ikke - som i lande med et svagere socialt sikkerhedsnet - så at sige tvunget til at arbejde sort for at supplere indkomsten for derved så nogenlunde at sikre sine hidtidige forbrugsmuligheder. Som det ses i kapitel 6, har heller ikke de norske eller hollandske forskere kunnet påvise en stærk sammenhæng mellem ledighed og sort arbejde. Det samme gælder EUs forskningsprojekt fra , jvf. kapitel 2 i bogen her. De udenlandske forskere peger her som mulige forklaringer på, at når en person bliver ledig, mister vedkommende kontaktnettet fra arbejdspladsen og dermed et muligt kundenet. En ledig har heller ikke mulighed for at låne værkstedet eller mesters bil i weekenden til at arbejde sort. Man skal være opmærksom på, at spørgeskemametoden netop her kan have en særlig svaghed. Det kan næppe helt udelukkes, at særligt de ledige ikke svarer helt ærligt på spørgsmålene om sort arbejde på trods af garantierne om anonymi-

83 Nye danske tal for det sorte arbejde tet i undersøgelserne, idet de ledige jo snyder i dobbelt forstand - nemlig skattevæsenet og A-kassen. Hvis man ser på det sorte arbejdes regionale fordeling, viser tabel 5.2, at der er en tendens til, at der i gennemsnit er en lidt højere andel, der udfører sort arbejde vest for Storebælt end øst for Storebælt. Men hvor store forskellene er mellem regionerne, veksler fra undersøgelse til undersøgelse. Tabel 5.2. Det sorte arbejde fordelt på regioner. 1) 1994 (feb.+nov.) 1995 (maj) 1996 (feb.+maj+aug.) 1997 (feb.+maj) Hovedstaden 24,5% 17,9% 17,6% 26,1% Hovedstadens forstæder 26,3% 17,2% 17,5% 16,0% Sjælland+Lolland+Falster+Bornholm 29,7% 18,6% 19,3% 30,2% Gennemsnit: øst for Storebælt 27,4% 18,0% 18,4% 24,8% Fyn 28,3% 34,1% 25,3% 31,6% Sydjylland 24,1% 31,3% 28,4% 23,5% Vestjylland 35,4% 24,5% 29,1% 35,2% Østjylland 24,9% 25,5% 20,4% 23,6% Nordjylland 32,7% 21,9% 24,6% 32,8% Gennemsnit: vest for Storebælt 29,1% 26,1% 24,4% 29,2% Gennemsnit i hele landet 28,4% 22,8% 22,0% 27,4% Note: 1) årige For så vidt angår den mere detaljerede inddeling på regioner, viser tabel 5.2, at i tre af de fire undersøgelser ligger vestjyderne højest og forstæderne til København lavest. Men derudover er det vanskeligt at drage faste konklusioner mht. det sorte arbejdes regionale fordeling. I forhold til den gamle spørgsmålsformulering er billedet det samme. Også ved denne tidligere målemetode var der vest for Storebælt en lidt højere sort frekvens end øst for Storebælt, og det var især Vestjyderne, der generelt havde de højeste sorte frekvenser, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). De sorte arbejde belyst ved logistisk regressionsanalyse Ved siden af disse så at sige delvise analyser er der også gennemført en samlet statistisk analyse, hvor alle de forklarende variabler inddrages på én gang. Den logistiske regressionsmodel er her særligt velegnet, da den afhængige variabel jo er binær: Om man har udført sort arbejde eller ej. I analysen indgår alle de forklarende variabler, man kan formode, eller fra tidligere analyser ved, har indflydelse på, om der udføres sort arbejde eller ej. Det drejer sig om køn, alder, stilling, om svarpersonen er enlig eller ej, uddannelseslængde, ledighedens længde, personlig bruttoindkomst, regional fordeling og

84 84 Nye danske tal for det sorte arbejde... endelig hvor stor risikoen opfattes for at blive fanget i at arbejde sort. Her er i tabel 5.3 vist resultaterne af analysen for 1996 og Tabel 5.3. Logistisk regression af sandsynligheden for at arbejde sort i 1996 og 1997 for mænd og kvinder for sig i alderen år. 1) Konstant Alder Enlig Samlevende Stilling: - selvstændig - funktionær - faglært arbejder - ufaglært arbejder - arbejdsløs - pensionist/efterløn - studerende - uden erhverv i øvrigt Uddannelses længde Ledighedens længde 2) Personlig bruttoindkomst 3) Risiko ved at 3), 4) arbejde sort Bopæl: - København - Forstæder til København - Øvr.Sj.+Lol+Fal +Bornh. Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland 1996: (feb.+maj+aug.) 1997: (feb.+maj) Mænd. Kvinder: Mænd: Kvinder: Koefficient Spredning Koefficient Spredning Koefficient Spredning Koefficient Spredning ** ** ** ** ** ** f.i. f.i ** ** ** f.i. f.i ** ** ** f.i. f.i ** f.i. f.i ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** log L 1979, , , ,155 Andel med afhængig variabel=1 29,2% 15,1% 36,8% 18,8% Antal observationer Noter: 1) Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder og værdien 0 ellers. 2) Ledighedens længde angiver hvor mange måneder, respondenten har været ledig. Hvis IP ikke er ledig, er værdien sat til 0. 3) Spørgsmålet er kun stillet i omnibusundersøgelsen februar 1996 og derfor udeladt her. 4) Variablen har værdien 1, hvis risikoen for at blive opdaget af myndighederne i at arbejde sort opfattes som lille eller meget lille, og 0 ellers. ** angiver, at koefficienten er signifikant på 5% niveau. f.i. angiver, at variablen ikke er tilgængelig i undersøgelsen. Der er desuden foretaget analyser for hhv og 1995, men de er udeladt her, da der tegner sig det samme mønster, som for 1996 og 1997 undersøgelserne.

85 Nye danske tal for det sorte arbejde Der er i øvrigt også foretaget lignende analyser med den gamle spørgsmålsformulering, som er publiceret i Viby Mogensen et al. (1995). 17 For mændene ses det i både 1996 og 1997 på linie med analysen ovenfor, at de faglærte arbejdere har signifikant større sandsynlighed for at arbejde sort end andre. 18 Det ses også igen her, at de ældre arbejder mindst sort. Så jo ældre folk bliver, desto mindre er sandsynligheden for, at der udføres sort arbejde. I 1997 gælder det også, at de studerende mænd arbejder signifikant mindre sort end andre. Fortegnet er det samme i 1996 men dog ikke signifikant her. Det gælder også for mændene, at jo højere indkomst, desto mindre er sandsynligheden for, at der udføres sort arbejde. Et lignende resultat blev fundet for alle under et i 1988/89 undersøgelsen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995), mens variablen ikke var signifikant i Pedersen og Smiths (1995) analyser for 1993/ Variablen for bruttoindkomsten var ikke tilgængelig i 1996 undersøgelsen. Men som det ses af tabellen, bliver uddannelsens længde nu signifikant, idet jo længere uddannelse, desto mindre er sandsynligheden for, at der udføres sort arbejde. Dette skal nok forklares med, at uddannelseslængde og indkomst er korrelerede, så jo længere uddannelse desto højere indkomst. For så vidt angår den regionale variation, viser tabel 5.3 for mændene, at de arbejder signifikant mindre sort i København og forstæderne til København og i Østjylland i 1996 undersøgelsen. For 1997 er det kun forstæderne til København, hvor der arbejdes signifikant mindre sort, mens de øvrige nævnte variabler har det samme fortegn som i 1997 undersøgelsen - bortset fra Nordjylland. Vurderingen af risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort er ikke signifikant for mændene men dog med det forventede fortegn: Jo mindre risikoen vurderes, desto større sandsynlighed for at arbejde sort. For kvinderne er der knapt så mange signifikante variabler som for mændene. Men ligesom for mændene, gælder det, at de unge har større sandsynlighed for at arbejde sort end de ældre. For så vidt angår stillingen, er de studerende meget tæt på at arbejde signifikant mere sort i 1997 undersøgelsen (signifikanssandsynlighed på 0,0588), hvilket altså er det modsatte i forhold til mændene. I en analyse (ikke vist her), hvor der ikke deles op på mænd og kvinder, har de stude- 17 I Viby Mogensen et al. (1995) er der analyseret for alle personer under et, mens der i tabel 5.3 er foretaget analyser for mænd og kvinder hver for sig, idet en separat analyse viser, at mænd arbejder signifikant mere sort end kvinder. 18 I beskrivelsen her er der anvendt et signifikansniveau på 5%. 19 Pedersen og Smith (1995) anvendte dog den disponible nettoindkomst, som stammede fra indkomststatistikregistret i Danmarks Statistik, der på det tidspunkt, da spørgsmålene om sort arbejde blev stillet, var to år ældre.

86 86 Nye danske tal for det sorte arbejde... rende større sandsynlighed for at arbejde sort end andre, men variablen er ikke signifikant. Således modsiges resultatet fra tabel 5.1 mht. de studerendes sorte arbejde ikke af den logistiske regressionsanalyse. I 1996 undersøgelsen er derimod ingen af stillingsvariablerne signifikante for kvinderne. Hvis kvinderne vurderer risikoen for at blive opdaget af myndighederne i at arbejde sort som lille eller meget lille, er der en signifikant større sandsynlighed for, at de også udfører sort arbejde. Mht. fortegnet er det altså, som man på forhånd kunne forvente. Ligesom for mændene gælder det i 1996 undersøgelsen, at kvindernes sandsynlighed for at arbejde sort falder signifikant jo længere uddannelse, de har. Omvendt er indkomstvariablen ikke signifikant i 1997 undersøgelsen i modsætning til for mændene. Med hensyn til den regionale variation er billedet for kvinderne ikke helt entydigt. I 1997 undersøgelsen er der mindre sandsynlighed for at arbejde sort for kvinder bosiddende i Københavns forstæder. I 1996 er der signifikant mindre sandsynlighed for at kvinderne arbejder sort, hvis de bor i Sydjylland. Generelt gælder det altså for både mænd og kvinder, at det ikke er muligt at tegne et fast billede af den regionale variation fra år til år bortset fra, at det tyder på, at der er mindst sandsynlighed for, at der udføres sort arbejde i København og forstæderne til København. For de øvrige regioner varierer det fra undersøgelse til undersøgelse, mht. hvilke regioner, hvor der arbejdes signifikant mere eller mindre sort. I en alternativ analyse (ikke vist her), hvor der ses på det sorte arbejde hhv. vest for Storebælt og øst for Storebælt, er der således for både mænd og kvinder signifikant større sandsynlighed for, at der udføres sort arbejde vest for Storebælt end øst for Storebælt i 1996 undersøgelsen. Men i 1997 undersøgelsen er variablen insignifikant med det samme fortegn for mændene som i 1996 undersøgelsen, men med modsat fortegn for kvinderne. På baggrund af Pedersen og Smiths (1995) resultater mht. ledighedsgradens længde og den større sandsynlighed for at arbejde sort, er der i analyserne her forsøgt konstrueret en variabel, der for arbejdsløse personer angiver, hvor længe de har været arbejdsløse. 20 Men som det ses i tabel 5.3, er variablen klart insignifikant i undersøgelserne. Det skal dog bemærkes, at den her anvendte variabel ikke umiddelbart kan sammenlignes med Pedersens og Smiths (1995), da Pedersen og Smith (1995) anvendte en registervariabel for ledighedsgraden. Det ses også i tabel 5.3, at heller ikke variablen for, om svarpersonerne har været ledige, har nogen signifikant sammenhæng med, om der udføres sort arbejde. Dette un- 20 Spørgsmålet, der stilles til de arbejdsløse, lyder: Hvor længe er det siden, De sidst var i beskæftigelse?

87 Nye danske tal for det sorte arbejde derbygger altså i disse undersøgelser, at de arbejdsløse ikke arbejder signifikant mere sort end andre befolkningsgrupper. Opsummerende kan det altså med nogenlunde sikkerhed konkluderes, at det især er mændene, de unge og de faglærte arbejdere, der udfører sort arbejde, mens der ikke er noget, der tyder på, at de arbejdsløse skulle arbejde specielt meget sort. For så vidt angår den regionale variation, er der mindst sandsynlighed for, at der arbejdes sort i København og dens forstæder. Og som man på forhånd ville forvente, viser det sig, at jo lavere sanktionsrisikoen opfattes, desto større er sandsynligheden for, at der udføres sort arbejde. Efter at have undersøgt hvem, der udfører sort arbejde, vil der i de næste afsnit blive set på, hvilke typer af sort arbejde, der udføres, samt det tidsmæssige omfang, og der vil blive givet et bud på, hvor stort omfanget af det sorte arbejde er i Danmark i perioden målt med den nye mere direkte spørgsmålsformulering. 5.4 Det sorte arbejdes art Hvis respondenterne har svaret ja til, at de har udført sort arbejde, bliver de også spurgt om hvilke aktiviteter, de har udført, og der er stor beredvillighed til at fortælle: Over 95% af dem, der svarer, de har arbejdet sort, giver en nærmere beskrivelsen af det sorte arbejdes art. Som det ses i tabel 5.4, udføres den største andel af det sorte arbejde indenfor den brede betegnelse servicevirksomhed. Knapt halvdelen af det sorte arbejde blev således udført indenfor serviceerhvervene i form af madlavning og servering til fester, frisørarbejder, reparationer af navnlig biler, børnepasning, havearbejde, rengøring m.m. Derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der i 1997 blev udført godt 35% af det sorte arbejde. Hvis man sammenligner denne fordeling med de tidligere undersøgelser fra 1988/89, hvor der første gang blev spurgt om hvilke aktiviteter, der blev udført, og frem til 1994, ses det, at der er tale om en ganske stabil fordeling af det sorte arbejdes art på sektorer, jvf. Pedersen (1995). Dog er der tegn på, at bygge- og anlægsvirksomhedens andel stiger lidt i de senere år. Heller ikke her synes der i øvrigt at kunne spores nævneværdige spring mellem den nye og den gamle spørgsmålsformulering.

88 88 Nye danske tal for det sorte arbejde... Tabel 5.4. Typer af sort arbejde, Procentvis fordeling (maj) 1996 (feb.+maj+aug.) 1997 (feb.+maj) Landbrug, skovbrug og fiskeri 8,4 6,1 4,6 Fremstilling 3,3 3,1 2,0 Handel 2,0 3,5 2,7 Bygge og anlæg 32,1 37,4 35,8 Maler/tapetserer 10,4 10,7 9,6 Tømrer/snedker 2,7 7,0 4,6 Murer 2,3 3,7 3,9 Andet byggeri 16,7 16,1 17,7 Service 48,2 44,4 47,8 Reparation (primært biler, ikke byggeri) 8,7 8,0 9,1 Revision 2,7 2,1 2,8 Rengøring 3,3 5,2 4,5 Børnepasning 5,4 6,2 8,0 Havearbejde 7,0 6,7 6,7 Anden Service (frisør, madlavning mv.) 21,1 16,2 16,7 Andet 6,0 5,5 7,0 I alt Antal aktiviteter Anm.: Aktiviteterne er oprindeligt kodet efter Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 1993, NACE/DB93, men grupperet på en anden måde. I februar + november omnibusserne fra 1994 blev der ikke stillet spørgsmål om hvilken type af sorte aktiviteter, interviewpersonerne havde udført. Hver respondent kan opgive op til seks forskellige typer af sort arbejde. Det gennemsnitlige antal oplyste aktiviteter er 1,3 i hver af de tre år. Timer brugt på sort arbejde indgår ikke i tabellen. 5.5 Omfanget af det sorte arbejde De respondenter, der svarer ja til at have udført sort arbejde, bliver også spurgt om, hvor mange timer om ugen, de bruger på dette. Når respondenterne bliver bedt om at angive netop et gennemsnitligt ugentligt timetal hænger det sammen med det problem, man kender fra f.eks. forbrugsundersøgelser, at interviewpersonerne har svært ved at huske tilbage i tiden. Ved at få respondenterne til at angive et ugentligt timetal forsøges det at gøre dem ekstra opmærksom på, at alle aktiviteterne skal regnes med i opgørelsen af den anvendte tid på det sorte arbejde. 21 Tabel 5.5. Gennemsnitligt tidsforbrug pr. uge på sort arbejde i perioden for de årige, der har udført sort arbejde. År Gennemsnitlig tid brugt på sort arbejde Spredning: Andel, der angiver tidsforbrug 1994 (februar+november) 2 tim.: 53 min. 4 tim.: 34 min. 48% 1995 (maj) 3 tim.: 32 min. 4 tim.: 58 min. 45% 1996 (februar+maj+august) 3 tim.: 2 min. 4 tim.: 51 min. 53% tim.: 38 min. 4 tim.: 50 min. 71% Tabel 5.5 viser, at den sorte arbejdstid varierer noget fra undersøgelse til undersøgelse, nemlig mellem godt 2½ timer og godt 3½ timer. I 1997 brugte de per- 21 Se Viby Mogensen (1985) for en nærmere diskussion og begrundelse for den valgte afgrænsning.

89 Nye danske tal for det sorte arbejde soner, der arbejder sort, i gennemsnit 2 timer og 38 minutter om ugen på det sorte arbejde. 22 Som det også fremgår af tabellen, er der en forholdsvis stor spredning på timetallene, hvilket er en medvirkende årsag til, at der ikke er statistisk signifikant forskel mellem de ugentlige gennemsnitlige timetal. Men der må også forventes en vis variation i timetallet, da respondenterne bedes om at angive et gennemsnitligt ugentligt timetal på sort arbejde. Og det kan være svært at angive et ugentligt timetal, hvis det ikke er så ofte, at der udføres sort arbejde. Dette viser sig da også ved, at kun ca. 50% af respondenterne, der har arbejdet sort, er i stand til at angive et timetal i undersøgelserne Andelen er oppe på 71% i den seneste undersøgelse i Nærmere analyser viser i øvrigt, at andelen af dem, der arbejder sort, men som ikke kan angive et timetal, fordeler sig jævnt over stillingsgrupperne. 23 Der er altså ikke noget, der tyder på, at det er specielle stillingsgrupper, hvor der er problemer med at angive et timetal. Når det nu vides, hvor mange personer, der arbejder sort og hvor megen tid, der bliver brugt på at udføre sort arbejde, er det muligt at beregne et gennemsnit for, hvor mange timer hele befolkningen i gennemsnit bruger på at arbejde sort. For at kunne foretage denne beregning må det forudsættes, at de personer, der ikke opgiver et sort timeforbrug, anvender den samme tid på at arbejde sort, som de personer, der kan angive et sort timeforbrug. Men denne antagelse er heller ikke helt urimelig, idet der som nævnt ovenfor er en nogenlunde jævn fordeling på stillingsgrupper - der jo, som det blev vist i afsnit 5.3, er en afgørende variabel - over, hvem der kan eller ikke kan opgive et tidsforbrug. Med frekvensen for sort arbejde fra tabel 5.1 og det gennemsnitlige tidsforbrug fra tabel 5.5 kan det altså nu beregnes, hvor lang tid hele befolkningen i alderen år i gennemsnit bruger på at arbejde sort: 1994: 49 minutter pr. uge 1995: 49 minutter pr. uge 1996: 40 minutter pr. uge 1997: 43 minutter pr. uge Som det ses, brugte hver dansker altså i gennemsnit 43 minutter om ugen til at arbejde sort i Med den gamle spørgsmålsformulering blev det gennemsnitlige timetal til sort arbejde på 3 timer og 56 minutter om ugen i gennemsnit i 1994, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). 23 Selv hos de faglærte arbejdere, om hvem man måske kunne forvente, at de var lidt bedre til at huske deres tidsforbrug, ligger andelen, der kan angive et tidsforbrug, kun lige på eller lidt over gennemsnittet for hele befolkningen.

90 90 Nye danske tal for det sorte arbejde... I de tidligere undersøgelser af det sorte arbejde med den ældre mere indirekte spørgsmålsformulering blev dette tal - på linie med erfaringerne fra bl.a. den norske forskning, jvf. også kapitel 6 her i bogen - justeret op med 20 procent for at tage højde for den formodede underrapportering, da der jo spørges til ulovlige aktiviteter, jvf. f.eks. Viby Mogensen (1990b). Men med den nye spørgsmålsformulering med de deraf følgende højere frekvenser for det sorte arbejde, blev det vurderet, at denne nye spørgsmålsformulering i højere grad end den gamle var i stand til at afdække det sorte arbejdes omfang, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Derfor blev det med den nye spørgsmålsformulering vurderet, at det ikke mere ville være rimeligt at opjustere tallet med 20% som i de ældre undersøgelser. For at kunne bestemme omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP, sættes antallet af timer udført i den sorte sektor i forhold til antallet af arbejdstimer, der udføres i den formelle del af økonomien. Denne beregning forudsætter implicit, at produktiviteten i den sorte sektor svarer til produktiviteten i den formelle sektor. Denne forudsætning kan diskuteres. På den ene side taler den højere aflønning efter skat ved det sorte arbejde, og det element af selvvalg og dermed måske højere motivation, for, at produktiviteten er højere i den sorte økonomi end i den formelle del af økonomien. På den anden side kan det heller ikke afvises, at produktiviteten er lavere i den sorte sektor, da hele kapitalapparatet, der medgår i den formelle økonomi, næppe kan anvendes fuldt ud ved det sorte arbejde - selvom den relevante del (værksted, værktøj og varebiler m.v.) givetvis i høj grad bliver det. Ligeledes udføres der givet en del arbejde i den sorte sektor af personer, der ikke har en uddannelse indenfor det område, hvor det sorte arbejde udføres. Hvis det sorte marked endvidere ikke er præget at konkurrence som på det formelle marked, taler dette også for, at produktiviteten er lavere i den sorte økonomi sammenlignet med den formelle økonomi. Men i mangel af klare tal herfor antages det altså, at produktiviteten er den samme i den formelle sektor som i den sorte økonomi. Oplysningerne om arbejdstiden i den formelle økonomi stammer fra en specialkørsel fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser (AKU) i 1994, 1995 og 1996, der baseres på interviews med ca personer i alderen år. Arbejdstiden er til beregningen her defineret som normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og bijob for de årige. Spørgsmålet om normal arbejdstid, som Danmarks Statistik stiller, lyder: Hvor mange timer om ugen arbejder De normalt i dette job 24. Spørgsmålene om normal arbejdstid i hovedjob og bijob er 24 Spørgsmålet om antal arbejdstimer i bijob lyder: Hvor mange timer arbejder De normalt om ugen i Deres bibeskæftigelse.

91 Nye danske tal for det sorte arbejde altså et udtryk for hvor mange timer, der i gennemsnit arbejdes. Alternativt kunne man anvende antallet af timer, der rent faktisk blev arbejdet i sidste uge. Dette tal er altid lavere end den normale arbejdstid p.g.a. fravær fra arbejdspladsen som følge af sygdom, ferie, efteruddannelse m.v., jvf. f.eks. Eurostat (1996). Da der også i spørgsmålene om sort arbejdstid spørges til et gennemsnitligt ugentligt antal, og ikke, hvor mange timer, man rent faktisk arbejdede sort i sidste uge, er det altså valgt at bruge den normale arbejdstid i den formelle del af økonomien. Beregningen af den sorte arbejdstids andel af det samlede antal hvide arbejdstimer fremgår af tabel 5.6. Da Danmarks Statistik spørger de årige i arbejdskraftundersøgelserne, er der i tabel 5.6 foretaget en beregning af det sorte tidsforbrug for de årige, som er den del af befolkningen, der altså er fælles mellem arbejdskraftundersøgelserne og omnibusundersøgelserne om det sorte arbejde. Tabel 5.6. Den sorte arbejdstid i forhold til den hvide arbejdstid Sort frekvens for befolkningen Sort arbejdstid pr. uge i gennemsnit for de personer, der har arbejdet sort Sort arbejdstid pr. uge i gennemsnit for hele befolkningen Normal hvid arbejdstid pr. uge i gennemsnit for hele befolkningen (hoved+bijob) 1) Sort arbejdstid i procent af hvid arbejdstid år år år år 1 2 3=1x2 4 5=3/4 Andel Timer pr. uge Timer pr. uge Timer pr. uge Procent: ,6% 2,92 0,89 26,0 3,4% ,0% 3,46 0,83 26,7 3,1% ,4% 3,00 0,70 26,8 2,6% ,4% 2,47 0,73 27,2 2) 2,7% Note: 1) Tallene stammer fra en specialkørsel fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser. 2) Tallet fra 1997 findes endnu ikke. Det er derfor fremskrevet med den gennemsnitlige procentvise årlige vækst for Som det ses i tabel 5.6, er den sorte arbejdstids andel af den hvide arbejdstid faldet fra 3,4% i 1994 til 2,7% i Dette fald skyldes dels et fald i den gennemsnitlige sorte arbejdstid, dels en svag stigning i arbejdstiden i den formelle sektor, som følge af den fortsatte vækst i Danmark med deraf stigende beskæftigelse. Stigningen i den formelle arbejdstid bidrager dog kun ganske lidt til faldet i det sorte arbejdes omfang i forhold til den hvide arbejdstid: Hvis der ikke var sket nogen ændringer i arbejdstiden i den formelle økonomi fra 1994 til 1997, ville den sorte arbejdstids andel af den hvide arbejdstid i 1996 være på 2,8% (0,73/26,0) i stedet for de i tabel 5.6 nævnte 2,7%.

92 92 Nye danske tal for det sorte arbejde... Antager man, at der ikke er afgørende produktivitetsforskelle mellem de to sektorer, og overfører de sorte timers andel af det samlede antal hvide arbejdstimer i 1997 til en tilsvarende andel af BNP, svarer dette altså til omkring 2,7% af BNP i For 1997 skønner Økonomiministeriet (1997) omfanget af BNP i markedspriser til at udgøre mia. kr. Det sorte arbejdes omfang kan altså forsigtigt anslås til at udgøre ca. 29 mia. kr. i Selv om den nye spørgsmålsformulering formentlig er bedre end den gamle til at måle omfanget af det sorte arbejde, må de 2,7% af BNP eller ca. 29 mia. kr. dog fortsat betegnes som et minimumsskøn. Der findes således ganske givet personer, som ikke svarer ærligt på spørgsmålet, om de har udført sort arbejde. Der findes sandsynligvis også nogle respondenter, der ikke opgiver hele omfanget af det sorte arbejde på trods af garantierne om anonymitet fra Danmarks Statistiks eller Socialforskningsinstituttets erfarne interviewere. Det rimelige i denne beregning kan diskuteres, idet der næppe er megen sort økonomisk aktivitet i boligbenyttelse (bortset givet fra en del sort værelses- og sommerhusudlejning), den kemiske industri eller den finansielle sektor. Disse sektorers andel af den samlede bruttofaktorindkomst udgjorde i 1996 ca. 14,4%, jvf. Danmarks Statistik (Statistiske Efterretninger 1997:13, p. 14). Hvis man reducerer det skønnede omfang af BNP for 1997 på mia. kr. med disse 14,4% bliver BNP altså uden de tre sektorer på 913 mia. Men samtidig skal de hvide timer i beregningen, hvor de sorte timer sættes i forhold til de hvide timer, jvf. ovenfor, også reduceres. Dette kan f.eks. gøres ved at se på, hvor stor en andel af den samlede beskæftigelse, som disse sektorer udgør. I 1996 udgjorde beskæftigelsen i de tre sektorer 6,1% af den samlede beskæftigelse, jvf. Danmarks Statistik (Statistiske Efterretninger 1997:13, p. 18). Med disse antagelser kan den sorte sektors omfang alternativt beregnes til at udgøre 2,9% af 913 mia. kr. svarende til 26 mia. kroner eller 2,4% af BNP. Hvis den samme øvelse foretages, men hvor også den offentlige sektor inddrages i beregningen, så skal BNP reduceres med 36,9%, mens de hvide timer i nævneren skal reduceres med 33,2%, idet der samtidig korrigeres for den større andel deltidsbeskæftigelse i den offentlige sektor. Ifølge denne beregning ville den sorte sektor så udgøre 4,0% af 673 mia. kr., hvilket svarer til 27 mia. kr. eller 2,5% af BNP. Det skal understreges, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. De ovenfor nævnte omfang af sort arbejde på mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked.

93 Nye danske tal for det sorte arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed har ikke spurgt direkte til den sorte aflønning. Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en tredjedel af det hvide markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP. Den nævnte sorte betaling i området omkring halvdelen eller en tredjedel af den hvide pris er næppe urealistisk. I en analyse af det sorte arbejde, som Byggeriets Arbejdsgivere gennemførte blandt 200 byggevirksomheder i oktober 1994, anslås det, at kundeprisen var 239,12 kr. inkl. moms i 1994 pr. time for en håndværksydelse, og den sorte timepris anslås til 98,70 kr. Den sorte timepris udgør altså ifølge Byggeriets Arbejdsgivere 41% af prisen på det formelle marked. De 9-15 mia. kr. i sort betaling kan omregnes til en gennemsnitlig sort timepris. I tabel 5.6 er det angivet, at hele befolkningen i alderen år i gennemsnit arbejder 0,73 timer om ugen sort. På et år svarer det til 38 timer (0,73 x 52) 25. I alt var der personer i alderen år, jvf. Statistisk tiårsoversigt, 1997, p. 22. Der udføres altså i alt timer ( x 38) på sort arbejde i Ved 9 mia. kr. om året i sort betaling bliver den gennemsnitlige sorte timeløn altså 68 kr. (9 mia. kr. / ). Ved 15 mia. kr. om året i sort betaling bliver den gennemsnitlige sorte timeløn 114 kr. Den gennemsnitlige sorte timeløn kan altså beregnes til at ligge i intervallet kr. I nationalregnskabsmæssig forstand ville det være beløbet på 9-15 mia. kr., som en nationalregnskabsstatistiker ville angive som omfanget af det sorte arbejde, da nationalregnskabet værdisætter det udførte arbejde med den faktisk betalte pris, der i dette tilfælde altså er den sorte pris. Dette er udtryk for nationalregnskabsmæssig konvention. Et stykke malerarbejde, der er udført af en faglært maler til sort betaling, vil altså i nationalregnskabsmæssig forstand indgå med værdien af den sorte pris, uanset værdien af det udførte arbejde formentlig reelt er 2-3 gange højere på det hvide marked. Med hensyn til det almindelige skattesnyd har det hidtil været formodningen, at skattesnydet udgør ca. en tredjedel af det sorte arbejde, jvf. Viby Mogensen (1985). Denne antagelse bygger på erfaringerne fra de norske spørgeskemaundersøgelser i begyndelsen af 1980 erne og 1988/89, og som gennemgås mere detaljeret i kapitel 6 i bogen her. I 1997 svarer det i Danmark til 0,8-0,9% af BNP i markedspriser. Omfanget af det sorte arbejde og skattesnydet ligger altså i så fald omkring 3,2-3,6% af BNP i markedspriser i 1997 svarende til mia. kroner. 25 Det er ikke urimeligt at gange med 52 her, da respondenterne bedes om at angive et gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på sort arbejde.

94 94 Nye danske tal for det sorte arbejde Mulige forklaringer på udviklingen i omfanget af det sorte arbejde Vurderet ud fra objektive kriterier som gennemførelsesprocent, nægterprocent og item non-respons, der normalt bruges til vurdering af værdien af spørgeskemaundersøgelser, er der ikke sket nogen vilde spring i de her analyserede omnibusundersøgelser fra 1994 til Der er heller ikke foretaget ændringer i teknikken, idet interviewerne har fået den samme skriftlige instruktion, ligesom der er anvendt den samme spørgsmålsformulering. En mulig forklaring på ændringer over tid kunne være, at der er forandringer i forhold til, hvem det sorte arbejde udføres for. Men som det ses i tabel 5.7, ligger andelen, der udføres som kontant betaling eller i form af bytte/vennetjenester, ganske stabilt. Der er altså ikke noget, der tyder på, at der f.eks. i 1995 og 1996 undersøgelserne er sket et fald i andelen af det sorte arbejde, der udgøres af bytte/vennetjeneste typen. Tabel 5.7. Det sorte arbejde fordelt på betalingsform, årige (feb.+nov.) 1995 (maj) 1996 (feb.+maj+aug.) 1997 (feb.+maj) Kontant betaling 17,7% 17,3% 15,8% 12,7% Bytte/vennetj. 64,9% 62,7% 62,2% 62,4% Både og 17,4% 19,1% 21,9% 24,9% Uoplyst - 0,9% 0,1% - I alt 100% 100% 100% 100% Antal Til sammenligning kan det i øvrigt nævnes, at i 1994 var andelen af sort arbejde med den gamle spørgsmålsformulering, der blev betalt med kontanter på godt 34%, mod de knap 18% med den nye formulering, jvf. tabel 5.7 og Viby Mogensen et al. (1995). Som også tidligere nævnt medfører den ny spørgsmålsformulering altså, at der kommer flere aktiviteter med af mindre omfang. Fra 1995 har timetallet for den sorte sektor som helhed været generelt faldende, mens frekvensen - efter stabilitet i 1995 og steg igen i Dette sker i en periode med skift af dataindsamler - fra Socialforskningsinstituttet til Danmarks Statistik - som næppe heller i større omfang kan have påvirket resultaterne. Da der således tilsyneladende ikke er sket nogle ændringer i måleteknikken, må det observerede fald i omfanget af det sorte arbejde fra 3,4% af BNP i 1994 til 2,7% af BNP i 1997 stå til troende. Hvordan kan dette fald da forklares?

95 Nye danske tal for det sorte arbejde For at svare på dette, må der ses nøjere på de faktorer, der har indflydelse på det sorte arbejde. Hvis man tør tillægge 3-årsperioden en reel trend, er den svagt men jævnt faldende. I så fald vil det muligvis især være på grund af den fortsatte højkonjunktur i dansk økonomi, som der også blev peget på i Viby Mogensen et al. (1995). Med vækst i økonomien og dermed beskæftigelsen, f.eks. i form af mere overarbejde, bliver der mindre tid til at udføre sort arbejde. Som det er fremgået, er det især indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, at der udføres sort arbejde. Beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægsvirksomhed er steget med ca. 6% fra maj 1994 til maj 1997, jvf. Danmarks Statistik (1996, 1997b). Derimod er befolkningens oplevede prisforskel mellem det sorte marked og det formelle marked som følge af skat og moms m.v. - på trods af skattereformens nedsættelse af marginalskatterne med mere vægt på de grønne afgifter - næppe ændret væsentligt, hvorfor denne faktor antagelig ikke har haft mærkbar indflydelse på det observerede fald. Prisforskellen mellem den sorte og hvide pris er heller ikke blevet ændret som følge af tilskuddene på forbedringer og vedligeholdelser af boliger - det såkaldte kroners tilskud, der i 1993 var på kr. Dette tilskud ophørte med udgangen af 1994, 26 efter formentlig at have haft en effekt tidligere, som påpeget i Viby Mogensen et al. (1995). Oplevelsen af risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort har formentlig også indflydelse på, om man udfører sort arbejde eller ej. I forbindelse med Personskatteudvalgets arbejde i 1992 blev der for første gang stillet et spørgsmål om, hvor stor man oplevede risikoen for, at myndighederne skulle opdage det. Det fremgår af tabel 5.8, at der tilsyneladende er en forbavsende stabilitet med en lav vurdering af sanktionsrisikoen. 26 Dog blev der udbetalt beløb også i 1995 som følge af tidligere tilsagn, der først er blevet brugt i 1995.

96 96 Nye danske tal for det sorte arbejde... Tabel 5.8. Vurdering af risikoen for skattebøder m.v., Procentvis fordeling Risikoen er: Udfører selv sort arbejde: Udfører ikke sort arbejde: Alle: Meget stor Ret stor Ret lille Meget lille Ved ikke I alt Antal svarprs Note: Tallene for 1992 afviger lidt fra Viby Mogensen (1992), idet ikke alle interviews var gennemført, da Personskatteudvalget i 1992 skulle fremlægge sin rapport. Spørgsmålsformuleringen i alle undersøgelserne var: De, der udfører sort arbejde, løber jo en vis risiko for, at Skattevæsen og Toldvæsen opdager det, og uddeler efterregning og måske bøder mv. Mener De, at risikoen for den enkelte, der udfører sorte aktiviteter, er stor eller lille? Spørgsmålet blev stillet til alle personer i undersøgelserne. Der er set bort fra nægtere. Således vurderede 78% (41+37) af hele befolkningen i 1992 risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort som ret lille eller meget lille. Andelen i 1997 var - efter et fald i igen på næsten samme niveau som i 1992, nemlig på 76%. Udviklingen siden 1992 i retning af lidt mere respekt for sanktionsrisikoen frem til 1996 hænger muligvis sammen med den intensive kampagne mod sort arbejde, som Told og Skat begyndte med i 1994, men som for alvor fik stor mediemæssig fokus i 1995 og 1996 med intensiv dækning af aktioner mod f.eks. grønttorvet i København, og restauranter og værtshuse i Jomfru Ane gade i Ålborg. Disse aktioner har dog i den senere tid næppe opnået helt så stor bevågenhed i medierne. 27 Effekten i 1997 synes at være, at dem, der tidligere var i tvivl om risikoen (12% i 1992 og 11% i 1996) nu vurderer risikoen som højere, mens andelen, der vurderer risikoen som ret lille eller meget lille, som tidligere nævnt igen i 1997 er meget høj, og næsten oppe på niveauet for Med hensyn til befolkningens moral er der næppe sket de store ændringer på så kort tid, og i givet fald er det snarest i retning af lidt større accept af skattesnyd, jvf. appendiks 1. Dette kan altså ikke give nogen forklaring på tendensen til fald i omfanget af det sorte arbejde fra 1994 til Told og Skat har i de senere år gennemført en informationskampagne over for skoleelever i afgangsklasserne i folkeskolen med information om selvangivelse, frikort og fremtidig skattebetaling, hvor der desuden blev benyttet materiale, der 27 Der findes desværre ikke nogen måling for vurderingen af sanktionsrisikoen i Men det kan forsigtigt antages, at denne ikke har ændret sig fra 1992 til 1994, fordi Told og Skats kampagner først for alvor slår igennem i 1995 og 1996.

97 Nye danske tal for det sorte arbejde kunne indgå i klassediskussioner om sort arbejde. En eventuel virkning på, om de udfører sort arbejde, når de selv er på arbejdsmarkedet, vil man først kunne se på noget længere sigt. For så vidt angår befolkningens muligheder for at udføre sort arbejde, er der heller ikke på så kort tid sket nogen ændringer. Således ændres jo hverken andelen af faglærte arbejdere i forhold til hele befolkningen eller de unges andel i forhold til hele befolkningen på fire år. Sammenfattende indikerer denne korte periode en svag tendens til fald i omfanget af det sorte arbejde, som antagelig mindre skyldes politiske tiltag mod den sorte sektor. Det er snarere den fortsatte vækst i den danske økonomi, der kan forklare dette. Ophører eller svækkes højkonjunkturen - eller hvis stigningen fra 1996 til 1997 i frekvensen for deltagelse fortsætter med at stige i de kommende år - vil faldet i omfanget af det sorte arbejde måske ophøre. En sådan fortsættelse kunne skyldes, at visse politiske tiltag omkring sanktionsrisikoen har korte effekter, eller at en længerevarende højkonjunktur måske selv skaber ny sort aktivitet, når f.eks. håndværksvirksomhederne ikke kan mætte hele efterspørgslen. 5.7 Afsluttende bemærkninger I 1994 blev der, som vi så det, taget en ny mere direkte spørgsmålsformulering i brug til afdækning af det sorte arbejde i Danmark. Denne formulering har været anvendt i undersøgelser i 1994, 1995, 1996 og her i De seneste danske tal over udviklingen i det sorte arbejde for perioden 1994 til 1997 viser, at andelen af befolkningen i alderen år, der arbejder sort, i 1997 udgør lige godt 27%, hvilket er lige under niveauet i I 1995 og 1996 var andelen dog noget lavere på 22-23% af befolkningen. De, der udfører sort arbejde i 1997, arbejder i gennemsnit sort 2 timer og 38 minutter om ugen. I forhold til den økonomiske aktivitet i den formelle del af økonomien udgjorde det sorte arbejde i 1994, hvad der svarer til ca. 3,1-3,4% af BNP. Denne andel er faldet svagt men jævnt frem til 1997, nemlig til ca. 2,4-2,7% af BNP. I 1997 svarer dette til mia. kr. Det er vigtigt at bemærke, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde på mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en

98 98 Nye danske tal for det sorte arbejde... tredjedel af det hvide markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP. De 9-15 mia. kr. svarer til en sort timeløn, der ligger i intervallet meller 68 kr. og 114 kr. i gennemsnit. Udover dette beløb omfatter den samlede underdeklaration i Danmark - altså inklusive det almindelige skattesnyd - hvis man tør slutte fra forskning i vore nabolande, formentlig yderligere et beløb på måske af størrelsesordenen 9-10 mia. kroner i Alt i alt udgør omfanget af skyggeøkonomien så ca mia. kroner i 1997 svarende til omkring 3,2-3,6% af BNP i markedspriser. Faldet i omfanget af det sorte arbejde skyldes formentlig mindre de politiske tiltag mod den sorte sektor. Det er snarere den fortsatte vækst i den danske økonomi, der kan forklare dette. Ligesom med den gamle mere indirekte spørgsmålsformulering er det især de unge, mændene og de faglærte arbejdere, der udfører sort arbejde. Derimod er det vanskeligt entydigt at påvise store regionale forskelle i udbredelsen af det sorte arbejde. Efter at have set nærmere på de danske spørgeskemaundersøgelser vil der til sammenligning med de danske tal i det næste kapitel blive set nærmere på spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde i hhv. Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien.

99 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien målt ved spørgeskemaundersøgelser 6.1 Indledning Som nævnt i kapitel 1 kræves ideelt set en række forudsætninger opfyldt for at lave en sammenligning af skyggeøkonomiernes omfang i forskellige lande. For det første må det kræves, at der anvendes den samme definition på, hvad der måles. For det andet at der anvendes den samme metode til målingen og endelig for det tredje det principielt enkle, men i praksis svært opnåelige, at der måles for den samme tidsperiode. Det er fremgået af kapitel 2 og 3 i bogen, at disse forudsætninger har været svære at opfylde i de hidtidige undersøgelser af skyggeøkonomierne i de forskellige lande, hvor der overvejende blev anvendt indirekte metoder. I dette kapitel forsøges det at sammenligne skyggeøkonomierne i de lande, hvor der har været foretaget seriøse forsøg ved hjælp af spørgeskemaer på måling af skyggeøkonomien uden for Danmark, nemlig i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien. Derved opfyldes i hvert fald den anden forudsætning, der er nævnt ovenfor, men også tilnærmelsesvist den første forudsætning, at der anvendes den samme definition på, hvad det egentlig er, der måles. Ved at fokusere på spørgeskemametoderne opnås naturligvis to andre fordele: Dels den fordel, at der kan sammenlignes med de danske tal, dels den fordel i forhold til de indirekte metoder, at man kan sige noget om strukturen i skyggeøkonomien: Hvem er det især, der er aktive, og hvad kendetegner disse personer? 6.2. Norge En af de vel nok mest citerede spørgeskemaundersøgelser i den internationale litteratur om skyggeøkonomien er foretaget af Arne Jon Isachsen og Steinar Strøm i Norge i Resultaterne af undersøgelserne blev publiceret i bogen Skattefrit - svart sektor i vekst i 1981 og i tidsskriftet Review of Income and Wealth i 1985, samt som bidrag i flere bøger bl.a. Tanzi (1982), Wenig (1985) og Feige (1989). Spørgsmålene fra 1980 blev gentaget i 1983, men er kun blevet afrapporteret i Isachsen og Strøm (1985) i mere summarisk form. Senere i 1988/89 og 1993 er der igen blevet foretaget spørgeskemaundersøgelser af skyggeøkonomien i Norge, som er publiceret i hhv. Goldstein (1990) og Tufte (1994). Norge er sammen med Holland således de lande næst efter Danmark, hvor der er skabt den stærkeste tradition for at foretage spørgeskemaundersøgelser af skyggeøkonomien.

100 100 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Det er interessant ved de norske undersøgelser, at der hele tiden er brugt nogenlunde sammenlignelige spørgsmålsformuleringer, hvorved udviklingen over tid i skyggeøkonomien kan beskrives. Der vil derfor også her i fremstillingen blive lagt særlig vægt på gennemgangen af de norske undersøgelser Afgrænsning af svart arbeit i de norske spørgeskemaundersøgelser På trods af, det er forskellige forfattere, der har beskæftiget sig med måling af skyggeøkonomien i Norge, har der i alle undersøgelserne - som antydet - været anvendt stort set den samme afgrænsning. Dette skyldes formentlig den forholdsvis store gennemslagskraft, som Isachsen og Strøms undersøgelse fra begyndelsen af 1980 erne fik. Hos Isachsen og Strøm (1981) og senere Tufte (1994) betegner svart arbeit, som det kaldes, en økonomisk aktivitet i form af salg af tjenester, hvor indtægten ikke bliver opgivet til skattemyndighederne. Både Tufte (1994) og Isachsen og Strøm (1981) ser altså bort fra indtægter, der ikke stammer fra arbejde, som f.eks. ved omsætning af fast ejendom, hvor en del af prisen betales under bordet, jvf. Isachsen og Strøm. Tufte (1994) nævner, at eksempelvis kapitalindtægter, der ikke opgives til myndighederne, ikke er omfattet af hans definition af svart arbeid. Endvidere nævner Tufte (1994), at snyd med fradrag ikke er med i definitionen af svart arbeid. Goldstein (1990) har ikke nogen klar afgrænsning af svart arbeid, men i og med, at han bruger stort set den samme spørgsmålsformulering som Isachsen og Strøm, må det tages som udtryk for, at han bruger den samme definition som disse forskere. Selve definitionen af svart arbeid i de norske undersøgelser er på trods af næsten det samme ordvalg alligevel ikke helt den samme som i de danske undersøgelser. Der spørges ganske vist til arbejde, der ikke opgives til skattemyndighederne, men den her anvendte norske definition indeholder også dele af det, der i den danske definition kaldes almindeligt skattesnyd. Der spørges jo til indtægter fra arbejde, der ikke har været opgivet til skattevæsenet. Køberen af det udførte arbejde har derfor ikke nødvendigvis haft en økonomisk fordel i form af sparet skat. Omvendt er den norske definition af svart arbeid samtidig lidt snævrere end den danske definition af sort arbejde, da den norske definition ikke har sorte handler med. Den norske definition omfatter heller ikke fuldt ud det, der i den danske definition kaldes skyggeøkonomien, altså både sort arbejde i snæver forstand og skattesnyd, da f.eks. snyd med renteindtægter eller fradrag ikke er med i den norske definition.

101 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Men i det store og hele adskiller den danske og norske definition sig dog ikke meget fra hinanden. Og af de lande, der sammenlignes med i øvrigt, ligger den danske og norske definition klart tættest på hinanden. I det følgende bruges af praktiske grunde betegnelsen sort arbejde, dels fordi der ikke er den store forskel i definitionerne, dels fordi det også på norsk er denne betegnelse, der anvendes Metoden i de norske undersøgelser Selve spørgsmålsformuleringerne i hhv. Isachsen og Strøm (1981) og Goldstein (1990) er stort set identiske. Isachsen og Strøm bruger således formuleringen Har De i løpet av siste 12 mndr. utført et arbeid hvor inntektene av dette ikke er blitt eller vil bli oppgitt til skattemyndighetene, mens Goldstein anvender formuleringen Har du i løpet av de siste 12 måneder utført et arbeid hvor inntektene av dette ikke er blitt eller vil bli oppgitt til ligningsmyndighetene. Spørgsmålsformuleringen fra Isachsen og Strøms undersøgelse er gengivet i Sporastøyl (1982, pp ), hvor der findes en kopi af selve spørgeskemaet. 28 I den seneste undersøgelse har Tufte (1994) uheldigvis varieret sin spørgsmålsformulering lidt mere: Merk av om du selv har solgt/utført noen av disse tjenestene svart i løpet av 1993?. Derefter fulgte 13 svarmuligheder, der i princippet dækkede alle muligheder for at arbejde sort (bl.a. også en kategori der hedder andre typer tjenester). Svarenes kvalitet blev givetvis styrket af, at der lige inden spørgsmålet til respondenten om vedkommende havde udført sort arbejde blev stillet, blev læst en tekst op for respondenten, der gjorde det klart, at nu ville der blive spurgt om salg af sorte tjenester. Før dette havde respondenterne svaret på et spørgsmål om, hvorvidt de havde købt sort arbejde. Til dette spørgsmål var der knyttet en tekst, der gjorde det klart, hvad der mentes med svart arbeid. Ordet sort optræder altså afklarende flere gange i spørgsmålsformuleringen og i de indledende tekster til spørgsmålene om både køb og salg af sorte tjenester. Tufte nævner, at hans spørgsmålsformulering er lidt mere direkte, end den Isachsen og Strøm (1981) (og Goldstein (1990)) anvender. Ifølge Tufte ligger hans spørgsmålsformulering lidt tættere på folks almindelige sprogbrug og bør derfor være lettere at forstå. 28 I Isachsen og Strøm (1981, p. 130) er der gengivet en lidt anderledes formulering end i Sporastøyl (1982): Har De i løpet av siste 12 måneder utført et arbeid uten å oppgi inntektene til skattemyndighetene? Men da Sporastøyl som nævnt har gengivet en kopi af selve skemaet, er det denne formulering, der er citeret her.

102 102 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Alt i alt er variationerne i spørgsmålenes formulering hos de norske forskere dog, som det fremgår, ret små. De norske undersøgelser adskiller sig til gengæld noget fra hinanden mht. til selve indsamlingen af data. Således brugte Isachsen og Strøm en postspørgeskemaundersøgelse, hvor i alt personer blev spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Heraf returnerede 877 skemaet svarende til en opnåelsesprocent på 73. Til sammenligning kan det i øvrigt nævnes, at på tilsvarende undersøgelser i Danmark i hhv og 1984 var opnåelsesprocenten ved besøgsinterviews på godt 75-77%, jvf. kapitel 5 og appendikstabel 3.3 i bogen her. Goldstein (1990) har ligesom Isachsen og Strøm brugt et postspørgeskema til at indsamle oplysninger om det sorte arbejde. I 1988/89 undersøgelsen anvendte Goldstein det samme analyseinstitut - Markeds- og Mediainstituttet a/s (MMI) - som Isachsen og Strøm. I alt blev personer udtrukket til stikprøven, hvoraf blev interviewet til en omnibus. Heraf erklærede 988 sig villige til at deltage. Der blev modtaget 820 udfyldte og godkendte spørgeskemaer. I fht. omnibusutvalget (1.130) blev der gennemført interviews med 73% og i fht. den oprindelige stikprøve (1.200), blev der gennemført 68,3% interviews. Ved Tuftes undersøgelse i 1994 blev der imidlertid brugt personlige interviews gennemført af SIFO/Gallup. Her blev den mere følsomme del af spørgsmålene om sort arbejde besvaret af respondenterne på et separat skema, hvor intervieweren ikke var til stede, og derefter returneret i en lukket kuvert. Forskellene i de tre undersøgelsers design kan ikke udelukkes at have påvirket resultaterne, men det er vanskeligt at sige i hvilken retning, idet respondenterne i alle undersøgelser jo svarer på de følsomme spørgsmål på et postspørgeskema. I fht. Isachsen og Strøm (1981) og Goldstein (1990) har Tuftes (1994) rapport en alvorlig svaghed, idet han ikke rapporterer om, hvor stor gennemførelsesprocenten er. Det kan i øvrigt undre lidt, idet han selv nævner, hvor stort bortfaldet er på Isachsens og Strøms undersøgelse fra Der findes heller ikke blot en verbal vurdering af, hvorvidt den udtrukne og interviewede stikprøve er repræsentativ. Af Isachsen og Strøm (1981) og Sporastøyl (1982) fremgår det omvendt, at Isachsen og Strøms undersøgelse fra 1980 er stærkt overrepræsenteret for personer i aldersgruppen år og underrepræsenteret for aldersgrupperne og 70 år og derover. Endvidere er undersøgelsen overrepræsenteret for mænd. Isachsen og Strøm har derfor i visse tilfælde valgt at vægte deres materiale, hvilket Tufte ikke har gjort - og i øvrigt ej heller Goldstein. Hos de to fremgår det heller ikke, hvor stor item non-response, der har været på spørgsmålene om det sorte arbejde. Af Sporastøyl (1982) fremgår det, at item nonresponse på spørgsmålet om udført sort arbejde er 4,1% altså noget højere end i de danske undersøgelser, jvf. kapitel 5 i bogen her.

103 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Resultater for Norge Der er det specielle ved de norske analyser, at man flere gange har spurgt til både køb og salg af sorte aktiviteter. Til sammenligning er købersiden - om interviewpersonerne har været efterspørgere på de sorte markeder - i Danmark endnu kun belyst for 1983, jvf. Viby Mogensen (1985). Tabel 6.1 viser resultaterne af de norske spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde. Tabel 6.1. Køb og salg af sort arbejde i de norske spørgeskemaundersøgelser / Udført sort arbejde i løbet af de sidste 12 måneder 18% 16% 24% 15% Købt sort arbejde de sidste 12 måneder 26% 25% - 27% Både arbejdet og købt sort arbejde 6% 8% - 8% I alt deltaget på de sorte markeder (netto) 38% 33% - 34% Antal 877 Uoplyst Kilde: Isachsen og Strøm (1981), Isachsen og Strøm (1985), Goldstein (1990) og Tufte (1994). Som det ses af tabellen, er der en vis variation i frekvensen for, hvem der udfører sort arbejde i Norge. I 1980 var det således 18% af befolkningen (20% på de uvægtede tal), der arbejdede sort. Denne falder lidt til 16% i Isachsen og Strøm (1985) argumenterer, at dette fald kan skyldes, at der med publiceringen i 1981 af deres første undersøgelse (med tallene for 1980) blev stor opmærksomhed og dækning i medierne i den efterfølgende tid. Denne øgede mediedækning af det sorte arbejde kan have fået folk til at være mindre villige til at svare på spørgsmålene i 1983, så der ikke er tale om et reelt fald. Danske erfaringer peger imidlertid ikke på, at der skulle have været en sådan effekt, jvf. Viby Mogensen (1990, p. 219), og heller ikke den samfundsvidenskabelige metodelitteratur tyder på, at øget mediebevågenhed omkring ømtålelige emner skulle mindske svarvilligheden. Goldsteins (1990) tal for 1988/89 adskiller sig fra de øvrige resultater med 24%, der siger, de har arbejdet sort. Da Goldstein har brugt en næsten identisk spørgsmålsformulering i forhold til Isachsen og Strøm (1981) fra 1980, kan det forsigtigt konkluderes, at der faktisk i Norge er sket en stigning i 1980 erne i andelen af personer, der udfører sort arbejde. Om der derefter er sket et fald frem til 1994 er svært at sige, da de 15% hos Tufte (1994) som nævnt er målt ved en lidt anden teknik uden oplysning om, hvor stort bortfald der var på undersøgelsen. Hvis der i stedet ses på hvor mange, der har købt sort arbejde, viser tabel 6.1 et mere stabilt niveau på omkring 25-27% af befolkningen. Som Tufte (1994) bemærker, er det ikke så overraskende, at der er flere, der har købt sort arbejde, end der har udført sort arbejde, da udbyderne af det sorte arbejde kan have flere kunder i løbet af et år. Hertil kan da også bemærkes, at det i langt de fleste tilfælde ikke er ulovligt at købe sort arbejde (jvf. Tufte (1994), Isachsen og Strøm (1981)), og folk er derfor nok heller ikke så bange for at svare på spørgsmål om

104 104 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... køb af sort arbejde, jvf. Isachsen og Strøm (1981). I den tilsvarende danske undersøgelse fra 1983 svarede 19% af befolkningen ja til, at de havde købt sort arbejde, hvilket er over andelen, der sagde ja til, at de havde arbejdet sort (godt 13%), jvf. Viby Mogensen (1985). De danske tal for køb af sort arbejde ligger altså under det norske niveau, muligvis delvis som følge af de omtalte forskelle i afgrænsningen af begrebet. Vender vi tilbage til udbudssiden, ligner selve strukturen i, hvem der er aktive som udbydere af sort arbejde mht. køn, alder, stilling m.v., meget de danske og for den sags skyld også, som vi senere skal se det, de svenske, hollandske og tyske forhold. I tabel 6.2 er vist andelen af personer, der arbejder sort fordelt på køn for de forskellige norske undersøgelser. Tabel 6.2 Andelen af personer, der arbejder sort i Norge, fordelt på køn. Udført sort arbejde i løbet af de sidste 12 måneder / Mænd 28% 32% 18% Kvinder 9% 16% 5% I alt 18% 24% 11% Antal Note: Tallene for 1994 er ekskl. sort børnepasning, jvf. Tufte (1994). Isachsen og Strøms tal for 1983 er ikke afrapporteret fordelt på køn. Kilde: Isachsen og Strøm (1981), Goldstein (1990) og Tufte (1994). Af tabel 6.2 fremgår det, at i alle undersøgelserne for Norge er der flere mænd end kvinder, der arbejder sort. Det er desværre ikke muligt at se en fordeling på sort arbejde inkl. sort børnepasning og køn i Tufte (1994), der derfor nok overvurderer forskellen mellem kønnene noget, da det må antages, at der er flere kvinder end mænd, der udfører sort børnepasning, jvf. i øvrigt også Tufte (1994). For både mænd og kvinder gælder det i undersøgelsen fra 1980, at de unge arbejder mere sort end de ældre, jvf. Isachsen og Strøm (1981). Af Sporastøyl (1982) fremgår det, at godt 50% af mændene i alderen år har arbejdet sort mod godt 10% af mændene i alderen år. Et tilsvarende mønster finder Tufte (1994) for undersøgelsen i Knap 20% af befolkningen i alderen år har arbejdet sort (ekskl. sort børnepasning). Denne andel falder jævnt, jo ældre folk bliver. F.eks. er andelen, der arbejder sort (ekskl. sort børnepasning) faldet til godt 4% i alderen år. Der er altså et helt klart mønster i Norge og Danmark mht. sammenhængen mellem alder og sort arbejde. Jo ældre en person er, desto lavere er sandsynligheden for, at vedkommende arbejder sort. For så vidt angår uddannelse, viser Isachsen og Strøms analyse, at der hyppigst arbejdes sort, hvis en person har 8-12 års uddannelse, hvilket primært dækker de erhvervsrettede uddannelser. Tufte (1994) finder i 1994 resultater på linie her-

105 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige med. Ligesom i Danmark er det altså primært personer med en faglig uddannelse, der udfører sort arbejde. I en logistisk regressionsanalyse finder Tufte også, at køn, alder og uddannelse alle har en statistisk signifikant forklarende betydning for, om en person arbejder sort. Variablerne i den logistiske regressionsanalyse har alle den samme tolkning som nævnt ovenfor. Det kan i øvrigt i den forbindelse nævnes, at husstandsindkomsten ikke har nogen signifikant betydning for, om der udføres sort arbejde. Der er tegn på, at selvstændige arbejder lidt mere sort end øvrige erhvervsgrupper, men sammenhængen er ikke statistisk signifikant. Med hensyn til ledige og sort arbejde finder Tufte (1994) ikke, at der er nogen statistisk signifikant sammenhæng i Opfattelsen af risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort har signifikant betydning for, om der udføres sort arbejde. Jo højere risikoen vurderes for at blive opdaget, desto lavere er sandsynligheden for, at der arbejdes sort. Dette resultat er rapporteret hos både Tufte (1994) og Isachsen og Strøm (1981). I Isachsen og Strøms undersøgelse blev respondenterne også spurgt om, hvad deres marginalskat er med formuleringen Hva er Deres skatteprosent ved overtidsarbeide (Eventuelt Deres marginalskatteprosent)?, jvf. Sporastøyl (1982). Ifølge Isachsen og Strøm (1981, 1989) overvurderer især personer med en lav løn deres marginalskat, når der sammenlignes med en beregnet marginalskat. Den nævnte formulering er imidlertid ikke ubetinget heldig, da der jo kun kan forventes fornuftige svar fra personer med beskæftigelse, idet der spørges til skat ved overarbejdsbetaling. Af Sporastøyl (1982) fremgår det da også, at knap 28% af respondenterne ikke har svaret på spørgsmålet. Sporastøyl har dog alligevel lavet en regressionsanalyse, hvor respondenternes egen opfattelse af marginalskatten indgår som en forklarende variabel. For de personer, hvor der ikke forelå nogen oplysninger om, hvor høj de opfatter deres marginalskat, er inddraget den beregnede marginalskat. Sporastøyls analyse indikerer, at for mænd har marginalskatten ingen signifikant betydning, hvorimod den er klart signifikant med negativt fortegn for kvinderne. For kvinderne gælder altså, at jo højere marginalskat desto mindre er sandsynligheden for, at de arbejder sort. Pedersen og Smith (1995) har som tidligere nævnt ikke kunnet finde nogen signifikant sammenhæng mellem marginalskat og sort arbejde i Danmark. Med hensyn til hvem der køber sort arbejde, finder Isachsen og Strøm (1981) for undersøgelsen i 1980, at flere mænd end kvinder køber sort arbejde, samt at sandsynligheden for at købe sort stiger med uddannelsesniveauet. Sporastøyl (1982) bekræfter dette i en regressionsanalyse, samt supplerer med, at også indkomsten har en signifikant betydning: jo højere indkomst desto større er sand-

106 106 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... synligheden for, at en person har købt sort arbejde. Lignende resultater er rapporteret i Tufte (1994). For Danmark har Viby Mogensen (1985) fundet tilsvarende sammenhænge for købersiden i 1983 på det danske sorte marked. Viby Mogensen fandt også, at folk, der bor i ejerboliger, har en større sandsynlighed for at købe sort arbejde. Ifølge Isachsen og Strøm (1981) er 34% af de udførte sorte aktiviteter foretaget i form af diverse håndværksarbejder. I Danmark kan til sammenligning nævnes, at håndværksarbejdet udgør ca. 30%, jvf. Pedersen (1995) og kapitel 5 her i bogen. Billedet bliver det samme hos Tufte (1994) målt fra købersiden. De håndværksmæssige arbejder - dvs. snedker- og tømrerarbejder, maling, tapetsering, VVS, elinstallation m.v. - udgør langt den største enkeltgruppe målt fra købersiden. Derefter kommer bilreparationer. Selv om spørgsmål om kvalitet af et stykke arbejde er en subjektiv vurdering, og der er problemer med definitionen af, hvad kvalitet er, jvf. Tufte (1994), er der alligevel blevet spurgt til dette i de norske undersøgelser i både 1980 og igen i I 1994 var 91% af dem, der havde købt sort arbejde meget eller godt tilfreds med det udførte arbejde. På et lidt anderledes formuleret spørgsmål i 1980 var 97% stort set tilfreds med det købte sorte arbejde. Det ser i øvrigt ud til at ligne de danske forhold. I den nævnte undersøgelse fra 1983 for Danmark spurgte Viby Mogensen (1985) også til, om folk var tilfredse med kvaliteten af det udførte arbejde. I 1983 svarede 95% af de personer, der havde købt sort arbejde, at de var meget tilfredse eller ret tilfredse. I nogle af de norske undersøgelser er der spurgt til, hvor mange timer, der er brugt på at udføre sort arbejde indenfor de sidste 12 måneder. Men da der spørges til antal timer indenfor det sidste år, må det forventes, at dette tal bliver for lavt, da mange respondenter formentlig ikke husker at få alle - specielt de mindre omfattende - sorte arbejder med. Undersøgelsen for 1980 viste, at der i gennemsnit blev brugt 110 timer om året på at arbejde sort. Mændene brugte 88 timer mens kvinderne brugte 179 timer i gennemsnit på et år, jvf. Sporastøyl (1982). Goldstein (1990) har for 1988/89 undersøgelsen ikke angivet det gennemsnitlige tidsforbrug på det sorte arbejde for hverken mænd eller kvinder men kun randfordelinger. Men af randfordelingerne - jvf. Goldsteins (1990) tabel 2 og tabel 5 - kan det gennemsnitlige tidsforbrug beregnes. Der blev således brugt ca. 132 timer på et år på at arbejde sort. De 132 timer på et år svarer til godt 2½ time om ugen. Der er i så fald sket en stigning sammenlignet med Isachsen og Strøms tal for Strukturen var derimod den samme som i undersøgelsen for 1980, med et højere gennemsnit for kvinderne på 171 timer om året, mens gennemsnittet for mændene var på 113 timer.

107 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige I en tilsvarende undersøgelse fra Danmark i 1988/89 brugte de, der arbejdede sort, ca. 4 timer og 35 minutter om ugen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Omregnet til et år bliver det godt 238 timer. Det er altså højere end de norske tal, men det skal samtidig erindres, at de norske tal som antydet formentlig ikke får alle aktiviteter med, når der spørges til et helt år, jvf. de to forskellige interviewteknikker. I undersøgelsen i Danmark i 1988/89 arbejdede kvinderne ligesom i de norske undersøgelser lidt flere timer sort end mændene, jvf. Viby Mogensen (1990b). I 1995 har mønsteret derimod ændret sig i den danske undersøgelse, idet mændene nu bruger lidt flere timer på det sorte marked end kvinderne, jvf. Pedersen og Smith (1995). For de personer i Norge, der arbejdede sort i 1980, var den gennemsnitlige indtægt på norske kroner for mænd og norske kroner for kvinder. Den højere gennemsnitsindtægt for kvinderne skyldtes, at de arbejdede flere timer end mændene. Kvindernes gennemsnitlige timeløn var på ca. 27 norske kroner mod ca. 40 norske kroner for mændene, jvf. Isachsen og Strøm (1981) og Sporastøyl (1982). For alle i undersøgelsen var den gennemsnitlige sorte timeløn på 34 norske kroner. I beregningen af den gennemsnitlige timeløn er der anvendt intervalmidtpunkter, da respondenterne er blevet bedt om at angive timelønnen i intervaller. For de personer, der har svaret, at det sorte arbejde er udført gratis for venner, har forfatterne sat den sorte timeløn til 2 kroner. Og for de personer, hvor betalingen for det udførte sorte arbejde er i form af en modydelse, er timelønnen sat til 10 kroner, jvf. Sporastøyl (1982, p. 46 og 62). Det fremgår ikke af hverken Isachsen og Strøm (1981) eller Sporastøyl (1982), hvorfor der ikke er anvendt en mere reel timeløn, da værdien af det udførte arbejde formentlig reelt er noget højere. Isachsen og Strøm har beregnet, at den gennemsnitlige sorte indkomst udgør 4,6% af bruttoindkomsten for almindeligt deklareret arbejde for mændene og 17,9% for kvinderne. Den sorte timeløn varierer fra erhverv til erhverv. Således er den gennemsnitlige sorte timeløn på 62 norske kroner ved konsulentarbejde, undervisning m.v. og 21 norske kroner indenfor have-, jord- og skovbrug. I undersøgelsen for 1988/89 har Goldstein (1990) ikke afrapporteret de gennemsnitlige timelønninger, der dog kan beregnes ud fra tabellerne 2 og 5 hos ham, jvf. ovenfor. Den gennemsnitlige sorte timeløn for mændene var i 1988/89 på 89 norske kroner i timen og 57 norske kroner i timen for kvinderne. I gennemsnit for både mænd og kvinder var timelønnen 78 norske kroner. Denne fordobling i den sorte timeløn i forhold til 1980 dækker formentlig ikke kun over en reel udvikling. En del af stigningen skyldes muligvis, at Goldstein ikke har angivet så lave værdier for den sorte timeløn i de tilfælde, hvor arbejdet er udført for venner og bekendte, eller hvor betalingen er sket i form af en modydelse, som

108 108 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Isachsen og Strøm (1981) anvendte, jvf. ovenfor. Til beregning af den gennemsnitlige timeløn er således anvendt 33,3 kr. hos Goldstein som den laveste værdi, mens de laveste værdier hos Isachsen og Strøm er 2 kr., 10 kr., 25 kr., 35 kr. og 45 kr., jvf. Sporastøyl (1982, p. 46). Selvom Tufte (1994) har spurgt til den gennemsnitlige timeløn ved udført sort arbejde, har han desværre ikke rapporteret denne. Når både antal timer, der arbejdes sort, og den sorte timeløn er kendt, er det muligt at beregne omfanget af den sorte sektor. Isachsen og Strøm (1981) bruger en række alternative beregningsmetoder for at estimere omfanget af det sorte arbejde. Hvis der alene ses på respondenternes egne opgivelser af det tidsmæssige omfang og den sorte timeløn - der altså var relativt lave i forhold til senere norske skøn - finder Isachsen og Strøm, at det sorte arbejde i 1979 udgjorde 0,85% af BNP. Respondenterne er imidlertid også blevet spurgt om, hvor meget sort arbejde de tror, andre personer udfører. Hvis en respondent har svaret ja til at have arbejdet sort, men ikke har kunnet angive et tidsforbrug, anvendes i stedet - naturligvis lidt problematisk - oplysningen om, hvor meget denne respondent tror andre personer arbejder sort. Ved denne beregning kommer det sorte arbejde til at udgøre 1,4% af BNP i Norge. Som endnu et alternativ har Isachsen og Strøm anvendt den højeste sorte timeløn, der er angivet i intervaller. Hvis f.eks. en person har svaret, at hans eller hendes sorte timeløn ligger i intervallet kroner, er da anvendt de 40 kroner i beregningen i stedet for intervalmidtpunktet (35 kroner), der er brugt i de ovenfor nævnte beregninger. Derved får Isachsen og Strøm, at det sorte arbejde udgør 2,1% af BNP. Isachsen og Strøm skønner ud fra de forskellige alternative beregninger, at det sorte arbejdes omfang udgør 5-7 mia. norske kroner, hvilket svarer til 2-3% af BNP i Hvis det sorte antal timer alene opregnes til hele befolkningen, får Isachsen og Strøm, at det sorte arbejde udgør ca. 61 mio. arbejdstimer svarende til ca. 2% af det samlede antal udførte arbejdstimer i den deklarerede del af økonomien. Isachsen og Strøms undersøgelse fra 1983, der som nævnt ovenfor kun er summarisk afrapporteret, indeholder et forsøg på en helt central måling, idet der også er spurgt til den samlede underdeklaration, dvs. foruden de udeladte arbejdsindtægter også udeladte renteindtægter og udbytter m.v. Isachsen og Strøm finder da, at de udeklarerede arbejdsindtægter udgør 65% af de samlede udeklarerede indkomster, jvf. også ovenfor. Isachsen og Strøm (1985) opjusterer desuden de nævnte 2-3% af BNP for at tage højde for den formodede underrapportering i en spørgeskemaundersøgelse. Ifølge Isachsen og Strøm (1985) udgør den sorte sektor i Norge så snarere 4-6% af BNP.

109 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Goldstein (1990) har ligesom Isachsen og Strøm for 1983 spurgt til både udeladte arbejdsindtægter (sort arbejde) samt til den samlede underdeklaration, dvs. summen af de udeladte arbejdsindtægter, renter, udbytter eller anden form for indtægt. Goldstein finder da for Norge i 1988/89, at det sorte arbejde alene udgør 7,7 mia. 29 norske kroner, og de samlede underdeklarerede indkomster 11,3 mia. norske kroner. Forholdet mellem de sorte indkomster og den samlede underdeklaration har altså i så fald ikke ændret sig fra For 1988 svarer det til, at det sorte arbejde udgør ca. 1,3% af BNP og de samlede underdeklarerede indkomster ca. 1,9% af BNP. 30 Det skal bemærkes, at det sorte arbejde på 1,3% af BNP hos Goldstein (1990) jo er opgjort til de faktiske betalte sorte lønninger. Dette beløb kan altså sammenlignes med den tilsvarende danske opgørelse for 1997, der angiver et interval på 0,8-1,4% af BNP, jvf. diskussionen i kapitel 5 om værdisætningen af det sorte arbejde. Hvis de sorte priser i Norge ligger 50-65% under priserne på det hvide marked, som det formentlig gælder i Danmark, vil omfanget af det sorte arbejde opgjort til det hvide markeds priser i så fald udgøre 2,6-3,9% af BNP. 31 Hertil skal så lægges de ca. 0,6% af BNP for skattesnyd, så Goldsteins tal for skyggeøkonomien kommer til at ligge i intervallet 3,2-4,5% af BNP opgjort til det hvide markeds priser. Hvis der ydermere korrigeres for den forventede underdeklaration i spørgeskemaundersøgelser, som Isachsen og Strøm (1985) gør det, kommer skyggeøkonomiens omfang i så fald til at udgøre 5-6% af BNP. Dette er altså på samme niveau, som Isachsen og Strøm finder for begyndelsen af 1980 erne, selv om der på Goldsteins tal er anvendt en anden opregningsprocedure, end den Isachsen og Strøm anvender Afsluttende bemærkninger om Norge De norske undersøgelser af det sorte arbejde minder på mange måder om de danske. For det første er der ikke er så stor forskel i definitionen af, hvad der opfattes som sort arbejde. De norske undersøgelser omfatter dog ikke sorte handler. Til gengæld har de også dele af det med, der i dansk terminologi kaldes skattesnyd, hvor køberen af et stykke arbejde ikke er klar over, at udbyderen ikke deklarerer indkomsten til skattevæsenet. 29 Ved at gange antal udførte sorte timer på et år med den gennemsnitlige sorte timeløn for hver person. 30 Tallene for BNP i Norge i 1988 er hentet fra Nordisk statistisk årbog Dette er næppe en helt urealistisk antagelse, da de samlede skatter og afgifter i alt udgjorde 46,4% af BNP i 1984 mod 48% af BNP i Danmark i 1984, jvf. Danmarks Statistik (1987, p. 150).

110 110 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... For det andet minder strukturen i det sorte arbejde meget om de danske forhold. Det er især mændene, der arbejder sort, og det er især de unge. Mht. stilling er det især faglærte arbejdere, der er aktive på de sorte markeder. I den norske undersøgelse fra 1994 har det ikke været muligt at påvise nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem ledighed og sort arbejde. Sammenhængen mellem marginalskat og sort arbejde i Norge er ikke helt entydig. For mænd er der ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng, mens der for kvinder gælder, at jo højere marginalskat, desto mindre er sandsynligheden for, at de arbejder sort. Det skal dog erindres, at den anvendte variabel for marginalskatten skal tolkes med en vis varsomhed. I gennemsnit arbejdede 18% af nordmændene sort i 1980 i ca. 110 timer om året. I 1988/89, hvor der er anvendt en stort set identisk spørgsmålsformulering, er det nu 24% af nordmændene, der siger, de har arbejdet sort. I 1988/89 brugte de ca. 132 timer i gennemsnit om året på det sorte arbejde. Både andelen af nordmænd, der arbejder sort, og det tidsmæssige forbrug på det sorte arbejde er altså steget i 1980 erne. I 1994 er det 15% af nordmændene, der siger, de har arbejdet sort. Om der er tale om et reelt fald, er imidlertid vanskeligt at vurdere, da der i 1994 er anvendt en anderledes spørgeskemateknik. Omfanget af det sorte arbejde skønnes ud fra flere forskellige beregningsmetoder til at udgøre 2-3% i 1979, hvilket senere opjusteres til 4-6% for 1983, når der tages højde for det almindelige skattesnyd og den underrapportering, der givetvis finder sted i en spørgeskemaundersøgelse. Tallene for 1988/89 tyder på et niveau omkring 5-6% af BNP, men der er anvendt en anden opregningsprocedure, end på tallene fra Niveauet for omfanget af det sorte arbejde i Norge og Danmark ser altså i så fald ikke ud til at være væsentligt forskelligt Sverige I Sverige har der ikke på samme måde som i Danmark og Norge været gennemført store repræsentative spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde. Dette fremgår således i Riksskatteverkets (1996) rapport om husholdningsservice, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har leveret tabeller om det sorte arbejdsmarked i Danmark. Riksskatteverket antager således i mangel af bedre, at de danske forhold kan overføres til Sverige. Selvom der i den svenske forskning til gengæld har været fokuseret mere end i Danmark på mulighederne for via nationalregnskabsstatistikken at måle den sorte sektor, jvf. kapitel 3, har der dog også været foretaget spørgeskemaundersøgelser i Sverige omkring emnet men primært koncentreret om skyggeøkonomien, hvoraf det sorte arbejde jo kun udgør en del.

111 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige I disse spørgeskemaundersøgelser er der ingen mål for omfanget af skyggeøkonomien i forhold til BNP. Apel (1994) har dog ud fra forbrugsundersøgelser i Sverige givet et estimat for omfanget af skyggeøkonomien, jvf. kapitel 3. Det er derfor lidt sværere umiddelbart at sammenligne det sorte arbejdes omfang i Sverige med de øvrige lande. Når disse undersøgelser gennemgås her, er det fordi de trods alt giver et interessant billede af strukturen i skyggeøkonomien. Gennemgangen er baseret på Laurin (1986) og Wahlund (1991), men Malmer og Persson (1994) indgår også i et vist omfang Afgrænsningen af såkaldt skattefusk hos Laurin (1986) Urban Laurin beskriver og forklarer, hvad han kalder skattefusk i en politologisk afhandling fra Formålet for ham er ikke at måle omfanget af skattefusk i forhold til f.eks. BNP men snarere at undersøge skattesfuskets årsager. Laurin (1986) definerer skattefusk til at bestå dels af indkomster, der ikke opgives til skattemyndighederne, dels af opgivne fradrag, der er højere end i virkeligheden. Med de spørgsmål, der anvendes, måles skattefusk i form af byttetjenester næppe, jvf. Laurin (1986). De udgør ifølge Laurin formentlig ikke en stor del, og undervurderingen påvirker næppe det samlede resultat særligt meget. Det skyldes, at ikke alle former for byttetjenester er skattepligtige. Grænsen for, hvornår en vennetjeneste er skattepligtig, er ifølge Laurin ikke entydig i den svenske skattelov. Selv hvis en vennetjeneste udføres indenfor ens egen erhvervsmæssige beskæftigelse, er den i modsætning til den danske skattelov ikke altid skattepligtig. Skattepligten indtræder først, hvis der er tale om gentagne tilfælde og hvis aktiviteten sættes i system. Laurin opgiver altså at måle de tilfælde, hvor skattefusk sker i form af vennetjenester. I forhold til den danske afgrænsning måler Laurin (1986) altså hele skyggeøkonomien, dvs. det, der er i danske termer består af almindelig underdeklaration til fuld pris - skattesnyd - hvor kun den ene part kender til skattesnydet, samt sort arbejde, hvor begge parter (køber og sælger) har en fordel, idet den sparede skat så at sige deles i porten Laurins metode og resultater Der blev i slutningen af 1981 og begyndelsen af 1982 gennemført en spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udsnit af den svenske befolkning. Selvstændige var overrepræsenteret for at sikre, der var tilstrækkeligt mange i denne gruppe til analysens gennemførelse. Undersøgelsen opnåede en besvarelsesprocent på 80,3 i forhold til den oprindeligt udvalgte stikprøve på personer. Andelen af nægtere udgør 14,7%, hvilket ifølge Laurin er mindre end sædvanligt for tilsvarende undersøgelser. I alt har hvad der svarer til 21,5% af den voksne svenske befolkning i alderen 17-

112 112 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige år ikke opgivet alle indkomster til skattevæsenet. Dette resultat skal dog tolkes med en vis varsomhed, idet der ikke relateres til nogen bestemt periode. Der spørges således til, om man hvert år har opgivet enhver lille indkomst. I princippet spørges der altså til alle de år, en person har været skattepligtig. Af det næste spørgsmål kan det i øvrigt udledes, at godt 75% ikke har opgivet alle indkomster indenfor de seneste to år. Omregnet til andelen af hele befolkningen svarer det til, at ca. 16% af befolkningen skulle have snydt i skat indenfor de sidste to år. Af alle respondenterne vil 11,4% ikke svare på spørgsmålet, om de har opgivet alle indkomsterne til skattevæsenet ( item non-response ). Det er altså betydeligt over nægterprocenten i den hollandske undersøgelse (på 3-6%), den norske undersøgelse fra 1980 på 4,1% og jo så endnu mere over det danske niveau, der normalt ligger på 0,2-0,5% på spørgsmålene om sort arbejde, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og kapitel 5 i bogen her. Endvidere svarer 11,9%, at de har snydt skattevæsenet for tre år siden eller mere, selv om denne svarkategori ikke var mulig. Der er altså ekstra god grund til at tolke resultaterne med varsomhed. Laurin spørger også - efter skemaets ordvalg - til, om der er blevet arbejdet sort indenfor de sidste 12 måneder. Her svarer 12% af befolkningen bekræftende. Men Laurin skelner ikke - som det ellers gøres i de danske undersøgelser - mellem begreberne indkomstfusk og sort arbejde. Tallene for det sorte arbejde kan derfor ikke sammenlignes med de danske undersøgelser. Endvidere er der overhovedet ikke i spørgsmålsformuleringen en definition af, hvad der menes med sort arbejde. Det er helt op til respondenterne selv at svare ud fra, hvad de mener, er sort arbejde. Laurin slår da også i sin analyse sort arbejde sammen med indkomstfusk, og når derfor frem til, at andelen af indkomstfuskere udgør 23,4%, altså 1,9%-point mere end hans første tal. Det er selvsagt ikke uproblematisk at slå disse to sammen, da spørgsmålet om det sorte arbejde altså er uklart, og i øvrigt vedrører de sidste 12 måneder, hvorimod spørgsmålet om skattefusk i princippet vedrører alle de år, en person er skattepligtig, jvf. ovenfor. Laurin har endnu et tredje spørgsmål med om skattefusk for at kunne sammenligne med en tidligere svensk undersøgelse i 1970 erne. Spørgsmålet gik i korthed på, om respondenterne opfattede sig som tilhørende den gruppe i befolkningen, der hvert år opgiver alle sine ekstra-indkomster til skattevæsenet. Også dette spørgsmål er, som Laurin selv nævner, problematisk i flere henseender. For det første kan en svarperson godt opfatte sig som hørende til en gruppe, der nok ikke opgiver alle indkomster. Men det er jo ikke det samme som, at respondenten rent faktisk også gør det. Endvidere er nogle af svarmulighederne: Ja, stort set og Nej knap nok. Som Laurin selv nævner det, er det ikke helt klart, hvordan et sådant svar skal tolkes: Enten tilhører man gruppen, der opgiver alle indkomster, ellers gør man ikke. For det tredje spørges der kun til skattefusk i

113 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige forbindelse med ekstra-indkomster, og der er meget, der taler for, at målet for skattefusk da undervurderes. Der er således givet nogle personer, der ikke har nogen ekstra-indkomst, men som har en fuldtidsstilling, hvis udbytte de slet ikke opgiver til skattevæsenet (f.eks. en ledig, der arbejder sort på fuld tid). I Laurins undersøgelse er det 22,4% af befolkningen, der på denne måde svarer, at de tilhører den gruppe, som ikke opgiver hele sin indkomst. På trods af de ganske seriøse problemer med tolkningen af dette spørgsmål vælger Laurin alligevel at slå det sammen med de ovenfor nævnte spørgsmål om hhv. skattefusk og sort arbejde. Derved når han frem til, at 30,4% af den svenske befolkning skulle have udført skattefusk på den ene eller anden måde. Det er disse 30,4%, som så analyseres senere i afhandlingen. De resultater, der refereres kort i det følgende, skal derfor tolkes med mere end normal varsomhed. En krydstabulering af køn, alder og skattefusk viser, at det især er unge mænd, der snyder i skat. Således fusker hele 71% af mændene i alderen år, ganske vist med et procentgrundlag på kun 36 svarpersoner. Der er en lidt mindre variation mht. skattefusk og bymæssig bebyggelse. Der er således en tendens til, at skattefusk stiger med faldende urbaniseringsgrad, dvs. at sandsynligheden for skattefusk er højere på landet end i byerne. Generelt er det studerende (50%), selvstændige (52%) og faglærte arbejdere i vareproduktion (51%), der snyder i skat på den ene eller anden måde. Også ansatte indenfor byggebranchen siger, at de bryder skatteloven (51%). For så vidt angår de arbejdsløse, er der ikke noget, der tyder på, at de snyder mere i skat end andre grupper. For de arbejdsløse er det således lige omkring gennemsnittet for hele befolkningen på 30%. Laurin har også spurgt selvstændigt til, om folk nogensinde har opgivet et fradrag til skattemyndighederne, der ikke er berettiget, eller et højere fradrag end i virkeligheden. Der spørges altså også her til i princippet alle de år, en person har været skattepligtig. Hvis fradragsfuskerne slås sammen med de øvrige typer af indkomstfuskere og sort arbejdende, får Laurin, at 35,2% af befolkningen i alderen år snød med skatten i Sverige i Som Laurin nævner, kræver snyd med fradrag på sin vis en lidt større indsats end indkomstskattesnyd (hvor indkomst jo blot holdes ude fra selvangivelsen), idet den, der fusker med fradragene, i visse tilfælde skal gøre det sandsynligt, at vedkommende netop er berettiget til dette fradrag. Endvidere kræver fusk med fradrag også et vist kendskab til skattelovgivningen samt ofte evner til at kunne argumentere med myndighederne.

114 114 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Det er 12% af befolkningen, der svarer ja til, at de har opgivet uretmæssige eller for høje fradrag. Mønsteret her er igen, at det er de unge og mændene, der opgiver for høje fradrag. Fordelt på erhverv er det især studerende (29%) og tjenestemænd på mellem og højt niveau (24% og 25%) samt i mindre grad selvstændige (15%), der har fusket med fradragene. Disse grupper er kendetegnet ved, at de må formodes at have tilstrækkeligt kendskab til lovgivningen til, at de kan fuske med fradragene. Laurin viser da også, at jo højere uddannelse en person har, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende har fusket med fradragene. Laurin har også ledt efter sammenhængen mellem risikoen for at blive opdaget i at snyde i skat og sandsynligheden for, om der rent faktisk snydes. Generelt opfatter den svenske befolkning chancerne for at blive opdaget i skattefusk som ret store. Således vurderer 87% af befolkningen, at de helt sikkert eller sandsynligvis bliver opdaget, hvis de snyder i skat. Dette er jo fundamentalt anderledes end danskernes opfattelse i 1990 erne af risikoen for at blive opdaget i at arbejde sort, jvf. kapitel 5 i bogen her. Det er dog ikke umiddelbart nemt at sammenligne de to befolkningers opfattelse, da der i den danske undersøgelse netop spørges til sanktionsrisikoen ved sort arbejde, mens der i den svenske undersøgelse spørges til sanktionsrisikoen ved skattesnyd som helhed. Det kan ikke afvises, at den oplevede sanktionsrisiko ville være højere i den danske undersøgelse, hvis der blev spurgt til skattesnyd og ikke blot sort arbejde. Der er selvsagt en modsigelse mellem den ganske store andel i den svenske undersøgelse, der forventer at blive opdaget i skattesnyd på den ene side, og på den anden side de godt 30%, der ifølge Laurin snyder i skat på den ene eller anden måde. Laurin har ikke noget velegnet mål for, hvordan respondenterne opfatter straffen for at snyde i skat, men mener dog, at der ikke er meget der tyder på, at den svenske befolkning oplever selve sanktionen for skattefusk som særligt høj. Resultaterne fra Laurins analyse af den oplevede sanktionsrisiko viser i øvrigt også i overensstemmelse med den økonomiske teori, at jo mindre sanktionsrisikoen opleves, desto større er sandsynligheden for, at en person snyder med skatten. Det samme er også påvist i de danske undersøgelser for så vidt angår det sorte arbejde, jvf. Viby Mogensen (1992) og igen på den seneste undersøgelse af det sorte arbejde i 1997, jvf. kapitel 5 her i bogen. Det bør fremhæves, at Laurin ikke har kunnet finde nogen sammenhæng mellem betalte skatter og skattefusk. I den økonomiske teori forventes det ellers, at jo mere der betales i skat, desto større sandsynlighed er der for, at en person snyder med skatten. End ikke den forventede marginalskat har nogen indflydelse på, om der udføres skattefusk i Laurins analyser. Laurin finder derimod, at andelen af skattefuskere fordeler sig jævnt over intervallerne for både de faktisk betalte

115 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige skatter og de forventede marginalskatter. Peder J. Pedersen og Nina Smith (1995) har heller ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem sandsynligheden for, at en person arbejder sort, og marginalskatterne eller de forventede marginalskatter på danske data i 1993/94. Sammenfattende kan det siges om Laurins analyser af skattefusk i Sverige, at der er meget store problemer med definition og metode, men det mønster, der tegner sig for, hvem der er aktive med at snyde skattevæsenet med indkomstskatten trods alt på mange måder ligner de danske forhold, der gør sig gældende for det sorte arbejdes vedkommende Afgrænsningen af skattefusk hos Wahlund (1991) Richard Wahlund har i 1991 gennemført en omfattende analyse af effekterne på skattefusk og opsparingen som følge af skattereformen i Sverige i 1982 (Wahlund (1991)). Med skattefusk menes hos Wahlund, at ikke hele indkomsten eller alle skattepligtige indkomster opgives til skattemyndighederne. Skattefusk kan også foretages ved at opgive fradrag for omkostninger, man ifølge loven ikke har ret til. Wahlund ser dermed - som det blev vist i kapitel 1 på linie med en lang række af forskere, der har beskæftiget sig med skyggeøkonomien - bort fra skattetænkning. Ved skattetænkning udnyttes loven fuldt ud, og den derved sparede skat er ikke foretaget i strid med loven, men måske imod lovens ånd. Ligesom hos Laurin (1986) anvendes altså ordet skattefusk. De to definitioner er da også ens, hvorfor betegnelsen skattefusk anvendes her. Det svarer til skyggeøkonomien i den danske definition - altså både skattesnyd og sort arbejde. I praksis anvender Wahlund (1991) to spørgsmål til at måle skattefusk, der delvist overlapper hinanden. Det ene spørgsmål går på, om respondenten har taget imod sort betaling ( svart betalning ) for et arbejde eller en tjeneste indenfor det sidste år. Ligesom i de danske undersøgelse nævnes ordet sort arbejde altså eksplicit i spørgsmålsformuleringen. Også tidsperioden er ligesom i de danske undersøgelser på et år. Det andet spørgsmål adskiller sig fra det første spørgsmål på to måder. Dels er indkomstbegrebet bredere, således er f.eks. også kapitalindkomst inkluderet, dels er tidshorisonten udvidet til de senere år. Ved en krydstabulering af de to spørgsmål finder Wahlund, at de to spørgsmål delvist måler det samme. Det er således klart, at Wahlund ikke - i modsætning til de danske undersøgelser - skelner mellem sort arbejde i snæver forstand og almindeligt skattesnyd, hvor kun den ene part har viden om og fordel af underdeklarationen.

116 116 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Det skal også nævnes, at Wahlund har spurgt til, om en person har opgivet for høje fradrag. I det følgende vil der dog blive lagt mest vægt på at referere resultaterne, der vedrører modtaget sort betaling, altså om en person har udført sort arbejde, da dette spørgsmål ligger tættest op ad de danske undersøgelser, selv om der altså også er en del af det almindelige skattesnyd, der opfanges i Wahlunds spørgsmål Wahlunds metode og resultater Wahlund gennemførte fire interviewundersøgelser i perioden fra slutningen af 1982 til midten af Det er en alvorlig ulempe ved Wahlunds undersøgelse, at den kun er foretaget blandt mænd. Det er således ikke muligt at skønne over omfanget af skattefusk i fht. f.eks. BNP. I alt blev der gennemført interviews ud af mulige svarende til en opnåelsesprocent på 72,4. Item non-response lå generelt meget lavt på under 10 personer pr. spørgsmål svarende til omkring 0,6% med den højeste på 5,7% på et spørgsmål om partitilhørsforhold. De interviewede var alle mænd i alderen år. Af de interviewede svarede 17,1%, at de havde taget imod sort betaling indenfor det sidste år. Som nævnt ovenfor dækker dette altså delvist også over det, der i dansk forstand kaldes skattesnyd. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne Wahlunds tal med de danske, men det kan nævnes, at i perioden fra 1984 til 1988/89 lå den sorte frekvens blandt mændene i Danmark på et niveau omkring de 17%, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Wahlund har foretaget en regressionsanalyse for at undersøge hvilke variabler, der har signifikant betydning for, om en person har taget mod sort betaling eller ej. Det viser sig, at mulighed for at arbejde sort, dvs. at der faktisk er mulighed for at udføre sort arbejde ved at hjælpe andre med tjenester, er den vigtigste forklarende variabel. En anden vigtig variabel er holdningen til skattefusk. Jo mindre negativ en person er i holdningen til skattefusk - eller med andre ord: i jo højere grad en person billiger skattefusk - desto større er sandsynligheden for, at en person har modtaget sort betaling. Ligesom Laurin (1986) finder Wahlund (1991), at jo mindre risikoen opfattes for at blive opdaget i at arbejde sort, desto større er sandsynligheden for, at en person rent faktisk også arbejder sort. Alderen har også en signifikant forklarende betydning for, om en person modtager sort betaling. Jo ældre en person er, desto mindre er sandsynligheden for, at denne person arbejder sort. Af øvrige signifikante forklarende variabler kan nævnes, at hvis en person anser sine muligheder som store for at arbejde sort, er sandsynligheden ikke overraskende også større for, at denne person arbejder sort.

117 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige For så vidt angår fusk med fradragene finder Wahlund, at 7% har snydt med fradragene. Det er jo noget under de 12%, som Laurin (1986) fandt, der endda er et gennemsnit for både mænd og kvinder. Laurins andel af fradragsfuskere vil formentlig være endnu højere blandt mændene. Wahlund finder dog ligesom Laurin (1986), at jo højere uddannelse, desto større er sandsynligheden for, at der fuskes med fradragene. Holdninger til skattefusk og opfattelsen af ens muligheder for at snyde i skat påvirker på samme måde som for det sorte arbejdes vedkommende, snyd med fradragene. Jo mindre negativ man er overfor skattefusk, desto større er sandsynligheden for, at der snydes med fradragene. Og hvis en person mener at have gode muligheder for at snyde skattevæsenet, så gør han det med stor sandsynlighed også mht. fradragene. Det er interessant at bemærke i Wahlunds analyser, at marginalskatten ikke har nogen signifikant betydning for, om en person arbejder sort. Det samme resultat har som nævnt gjort sig gældende i de danske undersøgelser, ligesom heller ikke Laurin (1986) kunne finde nogen sammenhæng mellem skattefusk og marginalskatterne. End ikke opfattelsen af, hvor høj ens egen marginalskat er (forventet marginalskat eller på engelsk: perceived marginal tax) har nogen signifikant betydning i Wahlunds analyser. Et tilsvarende resultat fandt Pedersen og Smith (1995) for Danmark Afsluttende bemærkninger om Sveriges sorte sektor Hvis de svenske spørgeskemaundersøgelser sammenlignes med de danske mht. definitionen af, hvad der måles, ses det, at de svenske undersøgelser foruden det sorte arbejde relativt summarisk inkluderer almindeligt skattesnyd, hvor kun den ene part har en fordel. Der har ikke været udført så mange spørgeskemaundersøgelser i Sverige som i f.eks. Danmark, og deres resultater er ikke helt nemme at tolke pga. de anvendte spørgsmålsformuleringer. Men Wahlund (1991) fandt f.eks., at 17,1% af mændene (spørgsmålene blev kun stillet til mænd) arbejdede sort i I de danske undersøgelser i 1980 erne lå niveauet på ca. 17% også for mændenes vedkommende. Laurin (1986) fandt, at ca. 12% af den svenske befolkning arbejdede sort, hvilket jo heller ikke lå langt fra det danske niveau i 1980 erne for hele befolkningen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Generelt er billedet i såvel de svenske som i de danske undersøgelser, at mændene er aktive, og det er især de unge, der arbejder sort. Men også specielt de faglærte arbejdere og til en vis grad også studerende, er aktive på de sorte markeder. Strukturen mht. hvem, der er særligt aktive, viser sig altså ikke at være så forskellig mellem de to lande.

118 118 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... De svenske spørgeskemaundersøgelser underbygger altså, hvad man måske også intuitivt ville vente, billedet af en struktur i den sorte økonomi i Sverige, som ligner den danske ganske meget. Analyserne har ikke søgt at måle omfanget af det sorte arbejde i fht. f.eks. BNP. I Sverige har undersøgelser af diskrepanser og residualer i nationalregnskabsstatistikken således større vægt i forskningen, og der findes da også data for perioden , jvf. kapitel 3. Resultatet af disse undersøgelser giver et niveau for skyggeøkonomien på knapt 5% af BNP i 1991 med en faldende tendens for perioden Hvis der alene ses på de sorte lønninger og en indkomstrestpost, som i de danske undersøgelser vil svare til sort arbejde og skattesnyd, fås et niveau på 1,8% af BNP. Det er altså vanskeligt at sammenligne omfanget af det sorte arbejde i Sverige og Danmark, da der anvendes forskellige metoder til målingen af det sorte arbejde samt endvidere forskellige definitioner af det sorte arbejde, hvor den svenske er mere omfattende end den danske. Hvis forsøget gøres alligevel, er der ikke tale om markant forskellige resultater mht. niveauet. I Danmark vil det sorte arbejde og skattesnydet forsigtigt anslås til at udgøre 3-4% af BNP, der kan sammenlignes med de omkring 5% af BNP for Sverige i Udviklingen over tid har ved disse målinger vist en faldende tendens i omfanget af skyggeøkonomien i Sverige, hvor der for Danmarks vedkommende har været tale om en stigning Holland Holland er som før nævnt - foruden Danmark og Norge - det land i Europa, hvor der er foretaget de mest detaljerede undersøgelser af den sorte økonomi ved hjælp af spørgeskemametoden. Særligt relevante artikler for afsnittet her om Holland er især Kazemier og Van Eck (1988) og Van Eck og Kazemier (1992). Derudover anvendes Kazemier (1991) og Renooy (1990) i et vist omfang. I det følgende gøres der først rede for Kazemier og Van Ecks principielle definition af den skjulte økonomi. Dernæst vil der blive redegjort for den i praksis anvendte definition i de empiriske analyser. Derefter følger en beskrivelse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne for den sorte økonomi i Holland. Kapitlet sluttes af med en gennemgang af Kazemier (1991), der anvender en helt anden metode end spørgeskemaundersøgelser til at undersøge graden af skattesnyd i forbindelse med indtægter i form af renter.

119 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Principiel afgrænsning af den sorte økonomi i spørgeskemaundersøgelserne Der tages i de hollandske analyser udgangspunkt i statistikernes opstilling af nationalregnskabet. Der ses således kun på økonomiske aktiviteter, der er omfattet af nationalregnskabets definitioner. Derfor udelukkes husholdningsarbejde, gør-det-selv arbejde og kriminelle aktiviteter. Det er kun indkomster, der stammer fra produktive aktiviteter, der er relevante for de hollandske undersøgelser. Indkomster, der modtages som f.eks. indkomstoverførsler, er altså ikke omfattet. En indkomst, der stammer fra produktion, defineres som skjult, hvis den ikke er oplyst til skattemyndighederne eller de sociale myndigheder. Formålet med at skjule indkomsten er altså at undgå at betale skat eller at få en højere social ydelse, end man ellers er berettiget til. I forhold til de danske termer i figur 1.1 i kapitel 1 omfatter den hollandske definition altså den sorte økonomi, dvs. både sort arbejde i snæver forstand og almindelig underdeklaration. Specielle skattemæssige arrangementer, hvor formålet er at udnytte lovgivningens mangler eller smuthuller for at spare skat, er hverken omfattet af den danske eller hollandske definition af skyggeøkonomien/den sorte økonomi, jvf. også kapitel 1. Formålet med sådanne arrangementer er at udnytte loven fuldt ud, men samtidig at undgå at overskride grænsen mellem det lovlige og ulovlige. Med andre ord er sådanne skattemæssige arrangementer altså fuldt lovlige men måske imod intentionerne i loven. Sådanne arrangementer undgår i øvrigt ikke registrering, da aktiviteten jo er lovlig Den i praksis anvendte definition i de hollandske spørgeskemaundersøgelser I praksis omfatter de hollandske målinger kun dele af den teoretisk definerede sorte økonomi, nemlig indkomster, der stammer fra arbejde, idet forskerne anså det for for vanskeligt at måle skjulte indkomster fra andre kilder, som f.eks. når en selvstændig lader en del af omsætningen gå uden om kasseapparatet. Kazemier (1991) har dog, jvf. nedenfor, med en anden metode målt skattesnydet med renteindtægter. For så vidt angår sort arbejde, der udføres jævnligt eller en gang imellem, anser Kazemier og Van Eck deres målinger for rimeligt præcise, da denne type af arbejde optager så stor en del af de daglige gøremål, at respondenternes forventes at kunne svare relativt præcist på spørgsmålene om tidsanvendelse. Endvidere peger de hollandske forskere på, at sort arbejde er alment accepteret, da mange

120 120 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... mennesker kender til det i en eller anden form enten som udbyder eller efterspørger. De mener også, at mange godt vil tale om sort arbejde, da de ved, at det er meget svært for skattemyndighederne at spore. De måler derimod, som det fremgår, generelt ikke sorte indkomster, som når en selvstændig lader en del af omsætningen gå uden om kasseapparatet, da de ikke anser det for muligt at måle sorte indkomster fra selvstændige erhvervsdrivende, dels fordi der ikke vil være mange selvstændige erhvervsdrivende i en stikprøve af normal størrelse, dels fordi de anser modstanden mod at svare på spørgsmål om sorte indkomster for stor i denne gruppe. Da de hollandske undersøgelser altså kun omhandler sorte indkomster i forbindelse med arbejde, har de følgelig ikke sorte handler med. Handel med sorte varer er imidlertid med i de danske undersøgelser. Det kan f.eks. være en landmand, der sælger en gris eller en ko sort, eller det kan være sort køb og salg af f.eks. antikviteter, kosmetik eller lignende. Der kan også være tale om, at man fra sin arbejdsplads køber virksomhedens produkter billigt og sælger dem videre. De nævnte eksempler er alle taget fra de svar, der er kommet på de danske spørgsmål om hvilke aktiviteter, der er udført sort. Den hollandske definition af den sorte økonomi betyder ligeledes, at de ikke har sorte aktiviteter med, hvor betalingen sker i form af en modydelse, som ikke afregnes i kontanter. Det kan f.eks. være af typen, hvor en person låner sit sommerhus ud til en nabo eller bekendt, og denne som betaling for lån af sommerhuset reparerer sommerhusejerens bil. Denne type af sort arbejde, hvor betalingen sker som en form for modydelse, har en relativ stor andel af alle de sorte aktiviteter i Danmark. I de senere undersøgelser herhjemme udgør andelen af byttetjenester ca. 65% af samtlige sorte aktiviteter Metode og Resultater Der blev gennemført i alt 8 forskellige interviewundersøgelser af den sorte økonomi i Holland i 1983 og I Kazemier og Van Eck (1992) vurderes desuden forskellige spørgeskemametoders evne til at samle oplysninger om den sorte økonomi nemlig såvel besøgsinterviews, postspørgeskemaer som telefoninterviews. Endvidere undersøges forskellige tilgange i form af en direkte og mere indirekte (forsigtig) tilgang til spørgsmålene om den sorte økonomi. I 1983-undersøgelserne var opnåelsesprocenterne på ca med en enkelt nede på 41. I 1984-undersøgelserne var opnåelsesprocenterne lidt lavere, nemlig Item non-response lå i intervallet 3,5-6%. Til sammenligning kan det nævnes, at opnåelsesprocenterne i danske spørgeskemaundersøgelser fra Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik om sort arbejde normalt ligger på godt 65 med en item non-response typisk i intervallet 0,1-0,5%, jvf. også Viby

121 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Mogensen et al. (1995). I den forbindelse kan det i øvrigt bemærkes, at opnåelsesprocenten i de danske spørgeskemaundersøgelser af den sorte økonomi ligger på samme niveau, som andre danske spørgeskemaundersøgelser fra Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik. I forhold til de hollandske spørgeskemaundersøgelser om det sorte arbejde har de danske undersøgelser altså en klart bedre opnåelsesprocent og en lavere item non-response. De resultater, der refereres i det følgende, bør med en så relativ lav opnåelsesprocent derfor tolkes med en vis varsomhed. Det bør nævnes, at Van Eck og Kazemier (1992) har foretaget en følsomheds-analyse for at forsøge at vurdere, hvad det relativt store bortfald betyder for frekvensen af det sorte arbejde. De antog således, at frekvensen for sort arbejde var dobbelt så høj blandt bortfaldet, og at der blandt bortfaldet blev arbejdet fire gange så mange timer, som blandt de opnåede interviews. Ifølge Van Eck og Kazemier (1992) vil disse - ifølge forfatterne - ekstreme antagelser ikke påvirke frekvensen for sort arbejde særligt meget, men antallet af sorte timer vil blive påvirket. Van Eck og Kazemier (1992) angiver ikke i tal, hvad disse antagelser betyder for hhv. frekvensen for det sorte arbejde og det gennemsnitlige antal timer brugt på at arbejde sort. Van Eck og Kazemiers (1988) resultater vedrører den mest effektive undersøgelsesmetode, forstået som den undersøgelse, der giver det højeste antal, der arbejder sort samt det største omfang af den sorte økonomi. Dette har de valgt ud fra den begrundelse, at der sandsynligvis er tale om underrapportering i en spørgeskemaundersøgelse om det sorte arbejde, og jo højere frekvens for sort arbejde, der angives, desto mindre må underrapporteringen forventes at være. Det fremgår af Kazemier og Van Eck (1992), at den undersøgelsesmetode, der gav de højeste sorte frekvenser og de højest indtjente beløb på det sorte arbejde, var et besøgsinterview, hvor man gradvist nærmer sig emnet. Det fremgår i øvrigt videre af Kazemier og Van Eck (1992), at en meget direkte spørgsmålsformulering, som den der nu anvendes i de danske undersøgelser, forudsætter, at spørgsmålene om sort økonomi ikke er særligt følsomme for flertallet af de adspurgte. Knap 12% af alle personer i alderen over 16 år svarede ja til, at de havde haft sort arbejde i Omregnet til antal jobs svarer det til fuldtidsstillinger. I forhold til nationalindkomsten udgør det 1%, hvilket stort set svarer til 1% af BNP, jvf. Hollands Statistiske Centralbureau (1986, p. 275). Det fremgår ikke helt klart, hvordan denne beregning foretages. Det må dog anses for sandsynligt, at forfatterne har multipliceret de udførte sorte timer med den gennemsnitlige sorte timeløn. Dette beløb kan altså sammenlignes med den tilsvarende danske opgørelse for 1997, der angiver et interval på 0,8-1,4% af BNP, jvf. diskussionen i kapitel 5 om værdisætningen af det sorte arbejde. Hvis de sorte priser i Holland ligger 50-65% under priserne på det hvide marked,

122 122 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... som det formentlig gælder i Danmark, vil omfanget af det sorte arbejde opgjort til det hvide markeds priser i så fald udgøre 2-3% af BNP. 32 I gennemsnit tjener en person gylden (ca dkr.) om året svarende til ca. en tiendedel af indkomsten fra et fuldtidsjob. Ud fra Van Eck og Kazemier (1988) kan det beregnes, at en person, der arbejder sort, i gennemsnit arbejder sort 136 timer om året. Den gennemsnitlige timeløn er i Kazemier og Van Eck (1992) opgjort til 15 gylden, hvilket svarer til ca. 48 dkr. 33 Det fremgår af Van Eck og Kazemier (1988, 1992), at den sorte timeløn varierer for forskellige grupper af købere af det sorte arbejde. Hvis der laves sort arbejde for familie og venner, er den gennemsnitlige timeløn 14 gylden. Denne stiger til 27 gylden, hvis det sorte arbejde udføres for en arbejdsgiver eller kolleger på arbejdspladsen. Renooy (1990) refererer de samme resultater fra en anden artikel af Van Eck og Kazemier. Hos Renooy er de viste resultater for timelønnen dog mindre grupperet. Hvis der laves sort arbejde for familien, er timelønnen typisk lav med et gennemsnit på 10 gylden. Timelønnen stiger til 14 gylden, hvis køberen tilhører gruppen af venner, og denne stiger yderligere til 20 gylden, hvis arbejdet udføres for kolleger. Den højeste gennemsnitlige timeløn opnås, hvis arbejdet udføres for en arbejdsgiver (33 gylden). Konklusionen på Van Ecks og Kazemiers analyser er altså, at jo mere forretningsmæssig relationen mellem køber og sælger af det sorte arbejde er, desto højere bliver timelønnen for det udførte arbejde. I denne forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at ifølge Renooy (1990) har Van Eck og Kazemier fundet, at 51% af alle de sorte arbejder blev fundet via bekendte og 17% blandt familien. Det kan således konkluderes, at de sorte aktiviteter i Holland ikke foregår på et anonymt marked, men i høj grad er afhængige af, hvem der kender hvem. Diverse netværk og sociale relationer betyder en stor del for muligheden for at udføre sorte aktiviteter. Van Eck og Kazemier (1988) har ligeledes spurgt til det moralske aspekt, nemlig i form af hvor alvorligt folk opfatter det at arbejde sort sammenlignet med ni andre aktiviteter. Det viser sig, at sort arbejde ikke opfattes som specielt alvorligt, da det i svarene ligger på niveau med at køre på cykel uden lygte i mørke. 32 Dette er næppe en helt urealistisk antagelse, da de samlede skatter og afgifter i alt udgjorde 45,5% af BNP i 1984 mod 48% af BNP i Danmark i 1984, jvf. Danmarks Statistik (1987, p. 150). 33 Den gennemsnitlige tid, der bruges på sort arbejde, er beregnet ud fra tabel 2 i Van Eck og Kazemier. Ved omregningen til danske kroner er anvendt kursen for årsgennemsnittet, jvf. Statistisk tiårsoversigt 1994, p.128.

123 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige På samme skala blev det at være flugtbilist anset for det mest alvorlige, efterfulgt af heroinmisbrug. 34 Viby Mogensen (1990) refererer en tilsvarende undersøgelse fra Observa og Jyllands Posten af danskernes holdning til, hvor umoralsk de finder det at arbejde sort sammenlignet med andre aktiviteter. Her viser det sig, at på en skala blandt 33 aktiviteter, hvor det mest umoralske placeres højest (spirituskørsel), kommer det at arbejde sort ind på en 22. plads på niveau med at tage en sygedag, selv om man reelt ikke er syg. En nyere lidt mere summarisk undersøgelse (Gallup og Berlingske Tidende, ) finder resultater, der er parallelle hermed. Hverken i Holland eller Danmark anses det altså for moralsk forkert at arbejde sort. Til forklaring af, hvem der udfører sort arbejde i Holland, inddrager Van Eck og Kazemier en række forskellige variabler. Disse deles op i tre kategorier, der vedrører (1) motiver til at arbejde sort; (2) muligheder for at arbejde sort; og endelig (3) personlige karakteristika som køn, alder og indkomst m.v. Analysen foretages ved hjælp af logistisk regressionsanalyse, da den afhængige variabel er binær (om respondenten har arbejdet sort eller ej). Van Eck og Kazemier har derudover beregnet hhv. en sort arbejdsudbudsfunktion og en sort lønfunktion. Den logistiske regressionsanalyse viser, at mænd har en større sandsynlighed for at arbejde sort end kvinder. I modsætning til de danske, norske og svenske analyser, stiger sandsynligheden for at arbejde sort med alderen frem til et vist punkt for derefter at falde. Der er ikke i analyserne inddraget en decideret stillingsvariabel. Dog har Van Eck og Kazemier set på, om studenter arbejder mere sort end andre. Det viser sig, at blandt studerende er sandsynligheden for at arbejde sort faktisk højere end for andre grupper. Et tilsvarende resultat er fundet i adskillige af de danske undersøgelser, jvf. f.eks. Viby Mogensen et al. (1995). Blandt de variabler, der angiver mulighederne for at arbejde sort, viser det sig, at uddannelse har en signifikant betydning. Således er sandsynligheden for at arbejde sort højere blandt veluddannede end for folk med en lavere uddannelse. Det viser sig også, at erfaring i ens job medfører en højere sandsynlighed for at arbejde sort. Denne variabel er til en vis grad korreleret med aldersvariablen. For så vidt angår motiverne til at arbejde sort, viser det sig som forventet, at hvis folk opfatter risikoen for at blive opdaget i sort arbejde som lav, så er sandsynligheden større for, at de arbejder sort. Ligeledes viser det sig ikke overraskende, at hvis folk ikke har meget imod sort arbejde, så er der en større sandsynlighed for, at de arbejder sort. 34 De øvrige aktiviteter på skalaen var lommetyveri, socialt bedrageri, husbesættelser, salg af pornografi, ulovlig parkering og deltagelse i demonstrationer.

124 124 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Skatterne kan også karakteriseres som tilhørende gruppen af motiver blandt de forklarende variabler. Van Eck og Kazemier (1988) har beregnet den marginale skat og ladet denne indgå som en grupperet variabel i analysen. Blandt modtagere af sociale overførsler viser der sig således en større sandsynlighed for at arbejde sort, hvis den udvidede marginalskat også er høj. Resultatet af den hollandske spørgeskemaundersøgelse viser i øvrigt, at respondenterne ikke har noget særligt præcist indtryk af, hvad deres marginale skat er. Ifølge Van Eck og Kazemier (1988) afviger den forventede marginalskat (minus sociale overførsler) med mere end 10%-point for over halvdelen af respondenterne. I Danmark har man i 1993/94, jvf. Viby Mogensen et al. (1995), både spurgt til den forventede udvidede marginalskat og beregnet marginalskatten ud fra registeroplysninger om indkomsterne. Hvis man sammenligner den forventede marginalskat, som stammer fra et spørgsmål i spørgeskemaet, med den beregnede marginalskat, viser en yderligere bearbejdning af disse data, at for godt 66% af respondenterne er forskellen mellem den beregnede marginalskat og den forventede udvidede marginalskat under 10%-point. For halvdelen af respondenterne er forskellen på under 6%-point. 35 Så, som Pedersen og Smith (1995) også konkluderer, ser det ud til, at danskerne har et ganske godt billede af, hvor høj deres marginalskat er. Og danskerne har altså tilsyneladende en mere præcis opfattelse af deres marginalskat, end hollænderne har. I den internationale litteratur har det som før nævnt vakt stor interesse, om arbejdsløse eller modtagere af sociale overførsler i højere grad end andre grupper arbejder sort. Hypotesen er, at hvis en person har en lav indkomst som følge af arbejdsløshed, har vedkommende et stærkt incitament til at forøge sin indkomst. I de hollandske data har det imidlertid ikke været muligt at konstatere en sådan sammenhæng. Dette har f.eks. heller ikke kunnet eftervises på de danske data. Van Eck og Kazemier forklarer det med, at arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale overførsler er relativt høje i Holland, og som følge deraf er incitamentet til at arbejde sort ikke så stort. De ovennævnte analyser har vist, hvem der er aktive på de sorte markeder. Tilbage står spørgsmålet om, hvor meget tid, der bruges på de sorte markeder, og hvilke indkomster, der tjenes. For at svare på dette har Van Eck og Kazemier beregnet en funktion over den sorte løn. Der er her foretaget en særlig statistisk analyse (regressionsanalyse) 35 Pedersen og Smith (1995) har ladet både den forventede udvidede marginalskat og den beregnede marginalskat indgå som forklarende variabler. Ingen af disse variabler viser sig at have en signifikant betydning for, om respondenterne arbejder sort eller ej.

125 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige med lønnen som afhængig variabel og diverse forklarende variabler. Som forklarende variabler indgår bl.a. om respondenten har udført arbejdet for familie, nære bekendte eller for kolleger eller arbejdsgivere. Beregningen af funktionen for den sorte løn bekræfter det ovenfor nævnte resultat, at lønnen er mere end halvanden gang højere, hvis der udføres sort arbejde for kolleger eller arbejdsgivere. Jo højere uddannelse og jo højere indkomst i den formelle økonomi, desto højere løn opnås der på det sorte marked. Lønnen er højere i byerne end på landet. Endelig viser det sig, at både studerende og ældre mennesker har en lavere løn end de øvrige grupper, der arbejder på det sorte arbejdsmarked. Van Eck og Kazemier konkluderer, at det dermed er de samme forklarende variabler, der bestemmer lønnen i den sorte sektor som i den formelle sektor. De hollandske resultater her underbygger altså i denne forstand ganske stærkt den i kapitel 1 nævnte danske opfattelse af, at en hensigtsmæssig definition af den sorte sektor netop bør gå ud fra, at sektoren må opfattes som et marked. Beregningen af det sorte arbejdsudbud viser umiddelbart måske lidt overraskende, at jo højere sort timeløn, desto færre timer vil der blive arbejdet sort. Dette resultat forklarer Van Eck og Kazemier med, at den marginale nytte af fritid synes at være højere for folk med høje sorte lønninger. Dem, der har høje sorte lønninger, arbejder også relativt mere på det formelle marked jvf. ovenfor, og har derfor mindre fritid, som de så sætter desto større pris på. Det fremgår af Van Eck og Kazemiers opstilling af en arbejdsudbudsfunktion, at kvinderne arbejder flere timer sort end mændene. Pedersen og Smith (1995) fandt det modsatte resultat for Danmark, hvor den sorte timeløn dog ikke indgik som forklarende variabel. Van Eck og Kazemier analyserer også, om det forholder sig således, at det sorte marked virker som en slags buffer for den formelle økonomi. Er det sådan, at når der er recession i den formelle økonomi, tvinger det folk på dagpenge eller sociale overførsler til at tage et job i den sorte økonomi for at supplere indkomsten - og betyder økonomisk vækst, at folk flytter fra den sorte økonomi til den formelle økonomi? Van Eck og Kazemier ser på i alt seks forskellige grupper fordelt på køn, erhvervserfaring og uddannelse, der afspejler mulighederne på det formelle marked. Det viser sig, at de beregnede sorte indkomster falder med faldende erhvervserfaring og faldende uddannelse. Endvidere tjener mændene mere end kvinderne på de sorte markeder. Ud fra disse resultater sammenholdt med resultatet ovenfor fra den logistiske regressionsanalyse, der viste, at ledige ikke i højere grad end andre arbejder på de sorte markeder, konkluderer Van Eck og Kazemier, at folk med begrænsede muligheder på det formelle marked ikke supplerer sine indkomster med sort arbejde. Det er snarere folk med succes på det formelle marked, der supplerer indkomsten med arbejde på det sorte marked: De

126 126 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... strukturelle forhold på arbejdsmarkedet forklarer i højere grad end de periodiske svingninger i økonomien, om folk arbejder i den sorte økonomi. Som nævnt ovenfor kan en mulig forklaring på, at arbejdsløse eller overførselsindkomstmodtagere ikke arbejder så meget sort være, at dagpenge og andre overførselsindkomster i Holland er relativt høje, hvorfor incitamentet til at arbejde sort er tilsvarende lavt. Renooy (1990) supplerer denne forklaring med, at de sociale netværk og bekendtskaber som tidligere nævnt er vigtige for, at man overhovedet har mulighed for at udføre sort arbejde. Er man således arbejdsløs eller på anden overførselsindkomst, mister man i hvert fald en vigtig kontaktmulighed via sin arbejdsplads til de sorte markeder. Pahl (1987) finder lignende resultater for øen Sheppey i England. Pahl har ikke kunnet påvise, at tab af formelt arbejde substitueres med sort arbejde. Kontakterne på den formelle arbejdsplads giver mulighed for at udveksle sort arbejde. Ligeledes giver arbejdspladsen mulighed for at låne værktøj m.v., så det sorte arbejde kan udføres. Heller ikke OECD har kunnet finde en sammenhæng mellem sort arbejde og arbejdsløshed. OECD (1986) konkluderer således, at for de fleste lande synes der at være meget lidt, der tyder på, at sort arbejde er særlig vigtigt som supplement til indkomsten for de arbejdsløse Skattesnyd med renteindtægter i Holland Som det fremgik, omfattede Kazemier og Van Ecks analyser af det sorte arbejde ikke skattesnyd med f.eks. renteindtægter, da de opfattede det som for vanskeligt at spørge til renteindtægter, fordi respondenterne formentlig ikke kan huske, hvor store deres renteindtægter er på et år. Kazemier (1991) har da også brugt en helt anden metode end spørgeskemaundersøgelser til at undersøge omfanget af skattesnyd i forbindelse med manglende opgivelse til skattemyndighederne af renteindtægter, men har dog det til fælles med spørgeskemaundersøgelserne her i kapitlet, at der indsamles data på individniveau og på stikprøvebasis. Der er derfor grund til kort at trække også dette arbejde af Kazemier ind. Metoden bygger på forskelle mellem på den ene side nationalregnskabets estimater over husholdningernes totale renteindtægter og på den anden side skattemyndighedernes oplysninger om husholdningernes betalinger af skatter vedr. renteindtægter. I det hollandske nationalregnskab er husholdningernes totale renteindtægter baseret på oplysninger fra nationalbanken, banker, indeståender på girokonti, pensionskasser m.v. Skattevæsenets oplysninger stammer fra selvangivelserne. Kazemier foretog sin analyse efter, at der var gennemført en repræsentativ undersøgelse af skattesnyd med renteindtægter. Denne undersøgelse af ca

127 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige skatteydere bestod i at sammenligne disse skatteyderes oplysninger om renteindtægter til skattevæsenet med de samme personers indestående i banker og på girokonti. 36 Resultaterne af denne mikro-analyse sammenlignes med resultaterne af Kazemiers egen makro-analyse. Det viser sig, at de to analysers resultater ikke adskiller sig meget fra hinanden, jvf. også nedenfor. Kazemier beregner ud fra makro-tallene omfanget af skattesnyd med renteindtægter til at udgøre 1,2% af BNI i 1977 stigende til 1,9% af BNI i 1981 svarende til 1,9% af BNP, jvf. Hollands Statistiske Centralbureau (1986, p. 275), og er altså på i hvert fald samme niveau hvis ikke højere, som niveauet for det sorte arbejde. Det skal i den forbindelse nævnes, at ifølge Kazemier (1991) er estimaterne for omfanget af skattesnyd med renteindtægter formentligt undervurderet pga., at den anvendte metode ikke kan tage højde for alle forbehold og forskelle i data. Han har derfor valgt de beregninger, der ikke overvurderer omfanget af skattesnyd. Det viser sig, at graden af skattesnyd varierer meget med hvilke typer af renteindtægter, der er tale om. For så vidt angår renteindtægter for indestående på giro-konti, banker og opsparingskonti, udgør skattesnydet ca % af de samlede renteindtægter på disse konti, mens skattesnydets andel af de samlede renteindtægter fra aktier udgør ca. 70%. Ifølge mikro-analysen af skattesnydet med renteindtægter var det 6% af alle skatteyderne, der skjulte renteindtægter for skattemyndighederne i Men over 60% af de skatteydere, der har renteindtægter, skjulte dele eller hele denne renteindtægt for skattemyndighederne. Opregnet til hele befolkningen svarer det til knap 1,7 millioner hollændere, der snyder i skat med renteindtægterne. I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at ikke alle renteindtægter er skattepligtige. I 1981 var det sådan, at kun i de tilfælde, hvor renteindtægterne oversteg renteudgifterne med mere end 700 gylden (ca dkr.), var renteindtægterne skattepligtige. Så det er altså ikke folk med små ubetydelige renteindtægter, der snyder skattevæsenet. Sammenligningen af mikro- og makro-analysen viser som nævnt overraskende stor overensstemmelse mellem de to metoders resultater. F.eks. estimeres indeståender i banker, giro-konti og opsparingskonti til millioner gylden i 1981 fra mikro-analysen. Ud fra makro-analysen beregnede Kazemier dette tal til millioner gylden. De estimerede opgivne renteindtægter til skattemyndigheder var ca millioner gylden i mikro-analysen og ca millioner gylden i makro-analysen. Som påpeget af Kazemier styrker så slående ligheder resultaterne, når to så vidt forskellige metoder giver næsten de samme resultater. 36 Det hollandske parlament vedtog en lov, der sikrede de udvalgte skatteydere anonymitet, og som pålagde bankerne at afgive oplysninger om de udvalgte skatteyderes indestående på bankkonti. Derved blev det muligt at foretage sammenligningen.

128 128 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Det er i øvrigt værd at bemærke, at en sådan form for skattesnyd med renteindtægter jo i Danmark blev næsten helt afskaffet fra den 1. januar 1978, hvor skattekontrolloven blev udvidet, så bankerne fik pligt til at indberette alle renteudbetalinger eller godskrivninger til skattemyndighederne, jvf. Stubkjær (1978) Afsluttende bemærkninger om Holland Den teoretiske definition af den sorte økonomi i Holland svarer til den danske definition i kapitel 1. For så vidt angår den i praksis anvendte definition af den sorte økonomi, ligger den hollandske definition tæt på den danske definition af sort arbejde. Dog omfatter Van Ecks og Kazemiers (1988) definition ikke sorte handler og sort arbejde, hvor betalingen sker i form af bytte/vennetjenester. Omfanget af sort arbejde ligger på 1% af BNP opgjort i det sorte markeds priser, eller 2-3% af BNP opgjort i det hvide markeds priser. Hertil kan lægges snyd med renteindtægter på ca. 1,9% af BNP, hvis niveauet er uændret i i forhold til I så fald kommer omfanget af skyggeøkonomien til at udgøre 4-5% af BNP i Holland, hvilket er på niveau med de danske tal i 1980 erne, eller måske endda lidt under pga. de tekniske forskelle i målingerne, jvf. ovenfor. Der er altså næppe tale om alvorligt store forskelle i omfanget af det sorte arbejde og skattesnyd mellem disse to europæiske lande, der i øvrigt på andre områder også har mange ting til fælles. Når man sammenligner strukturen på det sorte marked i Holland og Danmark viser der sig også at være mange ligheder. I begge lande er det især mændene, der arbejder sort. I hverken Holland eller Danmark er der meget, der tyder på, at ledige og folk på andre former for overførselsindkomst, arbejder mere sort end resten af befolkningen. En mulig forklaring på dette kan være, at de to landes niveau for overførselsindkomster ligger relativt højt, hvorfor incitamentet til at arbejde sort ikke er tilsvarende lavere. En anden mulig forklaring kan være, at ledige og andre overførselsindkomstmodtagere ikke har så stort et kontaktnet, som f.eks. en arbejdsplads giver, hvorved kontaktmulighederne til det sorte marked bliver mindre. I begge lande er kontakten til venner, bekendte og kolleger således vigtig for, om en person arbejder sort. I Holland som i Danmark er f.eks. studerende meget aktive på de sorte markeder. Det sorte arbejde tiltager med alderen i Holland, hvor det omvendt falder med stigende alder i Danmark. Endelig kan det til slut nævnes, at det ikke i nogen af de to lande anses som et særligt stort moralsk problem at udføre sort arbejde. I Holland vurderes det på samme niveau som at køre på cykel i mørke uden lys på, og i Danmark vurderes

129 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige det at arbejde sort på niveau med at tage en sygedag, selv om man reelt ikke er syg Tyskland Den overvejende del af den tyske forskning i skyggeøkonomien har taget udgangspunkt i de makroøkonomiske metoder såsom de monetære metoder, jvf. kapitel 3. Dette gælder f.eks. Kirchgässner (1983) og Langfelt (1989), mens Petersen (1981) har set på forskelle i nationalregnskabstallene. 37 For så vidt angår mikroøkonomiske analyser af skyggeøkonomien, blev den eneste rimeligt tilfredsstillende spørgeskemaundersøgelse baseret på en tilfældig stikprøve af den vesttyske befolkning gennemført i Resultaterne af dette arbejde er bl.a. publiceret i Wolff (1990 og 1991) og Merz og Wolff (1993). Indtil 1984 har der været gennemført flere andre større og mindre undersøgelser af den sorte økonomi. Disse har imidlertid enten ikke været repræsentative, eller der er store problemer med fortolkningen af, om de anvendte spørgsmål nu også dækker det sorte arbejde, jvf. Wolff (1991). Dette gælder således en ofte citeret undersøgelse fra Institut für Demoskopie Allensbach: Freizeitarbeit 1974, jvf. også Smith og Wied-Nebbeling (1986). Her vil derfor alene blive rapporteret fra den repræsentative undersøgelse i De følgende afsnit er dermed primært baseret på Wolff (1990 og 1991) og Merz og Wolff (1993) Afgrænsning af den sorte økonomi i den tyske spørgeskemaundersøgelse Wolff (1990, 1991) og Merz og Wolff (1993) definerer Schwarzarbeit eller illicit work 39 som de tilfælde, hvor der ikke betales skat og/eller sociale bidrag af en erhvervet arbejdsindkomst. Deres definition af sort arbejde ligger altså ganske tæt på den danske definition af sort arbejde i snæver forstand, jvf. kapitel 1. Imidlertid omfatter Wolffs (1991) og Merzs og Wolffs (1993) begreb også de tilfælde, hvor kun den ene part ved, at der ikke betales skat og/eller sociale bidrag. Disse tilfælde kaldes jo i den danske terminologi for almindeligt skattesnyd. Både i den tyske og danske definition hører f.eks. opgivelse af for høje fradrag og derved sparet skat ikke til i definitionen af sort arbejde. I den danske er dette som tidligere nævnt skattesnyd. I praksis måles dette heller ikke i den tyske 37 I Wolff (1991) og Schneider (1994) findes der en oversigt over de forskellige makroøkonomiske undersøgelser af den uformelle økonomi i Tyskland. 38 For en oversigt over de andre tyske mikro-undersøgelser af det sorte arbejde kan henvises til Wolff (1991). 39 I det følgende kaldet sort arbejde.

130 130 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... spørgeskemaundersøgelse, da der her spørges eksplicit til bibeskæftigelse, jvf. nedenfor Metode og resultater I undersøgelsen fra 1984 blev der (via firmaet MARPLAN, Offenbach) gennemført i alt interviews blandt personer i alderen 14 år og derover i private husholdninger. Det svarer til en gennemførselsprocent på 70, jvf. Helberger, Merz og Schneider (1985). Gennemførelsesprocenten ligger altså på højde med de danske undersøgelser og betydeligt over det hollandske niveau. Oplysningerne om det sorte arbejde indhentes indirekte. Det blev ikke anset for muligt at spørge om sort arbejde direkte, fordi der er tale om et følsomt spørgsmål. Oplysninger om det sorte arbejde fås derfor ved at spørge til, om respondenterne har haft arbejde ved siden af hovedbeskæftigelsen indenfor de sidste 3 måneder. Spørgsmålene stilles på linie med de danske undersøgelser til alle, dvs. også til personer uden egentlig erhvervsmæssig beskæftigelse som f.eks. studerende og pensionister. Hvis IP svarer ja til, at han/hun har arbejde ved siden af, spørges der videre til en række udgifter i forbindelse med denne bibeskæftigelse incl. til, om respondenten betaler skat og sociale bidrag. Hvis respondenten ikke betaler skat og sociale bidrag, undersøges det videre, om IP evt. heller ikke skal ifølge lovgivningen. Hvis IP skal betale skat og sociale bidrag i sit bijob, men ikke gør det, defineres det som sort arbejde. Som det fremgår ledes respondenternes tanker hen på det betalte bijob - vennetjenester og byttearrangementer, d.v.s. naturaliebetalte ydelser, holdes altså udenfor. Wolff (1991) arbejder både med en over- og undergrænse for det sorte arbejde. Overgrænsen defineres som de tilfælde, hvor en person har bijob, men ikke betaler skat eller sociale bidrag. Ved overgrænsen er der altså ikke taget højde for, at vedkommende måske heller ikke skal ifølge loven. Ved undergrænsen er der derimod undersøgt, om respondenten skulle betale skat eller sociale bidrag ifølge loven, men som ikke gør det. Defineret ved overgrænsemålet er det godt 8%, der arbejder sort og ved undergrænsemålet godt 4%. I alt havde 4,4-8,3% af den voksne befolkning over 14 år arbejdet sort i løbet af de sidste tre måneder i Tyskland i Wolff (1991) adskiller sig i øvrigt lidt fra Wolff (1990) og Merz og Wolff (1993) i opgørelsen af andelen af personer, 40 For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at Merz og Wolff (1993) eksplicit også analyserer gør-det-selv arbejdet - i øvrigt med en definition af gørdet-selv arbejdet, der ligger tæt på Viby Mogensen (1990c) og Brodersen (1995, 1997).

131 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige der arbejder sort. Dette skyldes mindre forskelle i afgrænsningen af populationen. De 4,4% af befolkningen, der ifølge undergrænsemålet arbejdede sort i Tyskland i 1984, brugte i gennemsnit 6,1 timer om ugen på det sorte arbejde, jvf. Merz og Wolff (1993). Efter overgrænsemålet var det sorte ugentlige timetal 5,4 timer i gennemsnit, jvf Wolff (1991). Wolff (1991) har beregnet, at den sorte økonomi i alt efter undergrænsemålet i 1984 udgjorde omkring 0,6-1% af BNP, beregnet ud fra det samlede antal sorte timer ganget med den gennemsnitlige sorte timeløn. Efter overgrænsemålet ville den sorte økonomi udgøre ca. 0,9-1,2% af BNP. Dette interval på 0,6-1,2% af BNP kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med de danske mål for omfanget af den sorte økonomi af i hvert fald tre grunde. For det første optræder ordet sort arbejde, som tidligere nævnt, slet ikke i selve spørgsmålsformuleringen. Det betyder, at interviewerne jo ikke er klar over, at det er sort arbejde, der egentlig måles. Ligeledes er nogle respondenter allerede faldet fra i indledningen, da de slet ikke tænker på, at det er sort arbejde, der egentlig spørges til. I de danske undersøgelser anvendes en langt mere direkte tilgangsvinkel til det sorte arbejde, hvor respondenterne flere gange gøres opmærksom på, at der nu spørges til sort arbejde og arbejde uden om skattevæsenet. For det andet leder selve spørgsmålsformuleringen som nævnt folks tanker ind på kontantdelen af det sorte arbejde, hvorfor hele naturaliedelen ikke kommer med. Endelig for det tredje spørges der i den tyske undersøgelse til de sidste tre måneders arbejde, hvor der i de danske undersøgelser spørges til det sorte arbejde indenfor det sidste år. 41 Dette vil klart give en lavere sort frekvens end i de danske undersøgelser. De 0,6-1,2% af BNP er jo omfanget målt i det sorte markeds priser. Hvis man antager, at det sorte markeds priser udgør halvdelen af det hvide markeds priser, vil det sorte arbejdes omfang udgøre 1,2-2,4% af BNP målt ved det hvide markeds priser. Når der ikke - som det er tilfældet med den korrigerede beregning for Norge og Holland - antages, at de sorte priser ligger 50-65% under det hvide markeds priser, skyldes dette, at skattetrykket i Tyskland i 1984 kun udgjorde 37,7% af BNP mod 48% af BNP i Danmark i 1984, jvf. Danmarks Statistik (1987, p. 150). 41 Undersøgelsen blev gennemført over fire kvartaler med ca gennemførte interviews per kvartal.

132 132 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Med de ovenfor nævnte forskelle i målemetode og navnlig perioden, der måles over, vil det derfor ikke være urimeligt at antage, at det sorte arbejdes omfang i Tyskland, hvis begreberne havde været helt ens, ville ligge på samme niveau som i Danmark i midten af 1980 erne, dvs. svarende til 4-6% af BNP. Niveauet for det sorte arbejde kan endda tænkes at være endnu større på linie med, at de makroøkonomiske metoder, som nævnt i kapitel 3, havde givet tal for skyggeøkonomiens andel af BNP i Tyskland i disse år i intervallet 5-13%. Den tyske sagkyndige på arbejdsmarkedsspørgsmål - Klaus F. Zimmermann - gik i sit bidrag i 1993 til Rockwool Fondens studie af Welfare and Work Incentives. A North European Perspective netop ud fra en formodning om en andel i næsten samme interval, dvs. over spørgeskemaundersøgelsernes niveau. I Wolff (1991) findes både en deskriptiv og statistisk analyse af hvilke variabler, der har betydning for, om en person udbyder sin arbejdskraft på de sorte markeder. Den beskrivende del af undersøgelsen viser, at lidt flere mænd end kvinder arbejder sort, nemlig 5,7% af mændene mod 3,3% af kvinderne. Til gengæld arbejder kvinderne flere timer på det sorte marked end mændene, nemlig 8,3 timer om ugen mod 4,5 timer om ugen for mændene. I aldersgruppen op til 20 år arbejder 6% sort. Dette stiger til 7% for aldersgruppen år. Derefter falder det sorte arbejde med alderen, til f.eks. 4,6% for de årige og 3,8% for de årige. Fordelt på stilling viser det sig, at især personer under uddannelse (både faglige og teoretiske uddannelser) samt de, der er uden for erhverv, er særligt aktive på de sorte markeder. Blandt personer med et hovederhverv udfører især arbejdere meget sort. Wolff (1991) har også set på, hvilke typer af sort arbejde der udføres. Blandt mændene er det især inden for håndværk, der arbejdes sort. Således er det godt 30% af alle de sorte arbejder, som mænd udfører, der udføres inden for håndværk 42. For både mænd og kvinder betyder det, at knap 19% af alt sort arbejde udføres inden for håndværk. Wolff (1991) har udskilt byggeri fra håndværksmæssige arbejder. Blandt alle sorte arbejder udføres knap 12% inden for byggeriet. Sammenlagt står håndværk og byggeri altså for godt 30% af det sorte arbejde, hvilket svarer til det samme niveau i Danmark, jvf. f.eks. Viby Mogensen et al. (1995). Kvinderne udfører især sort arbejde inden for rengøring og pleje. Såle- 42 Beregnet på baggrund af tabel 4.8 og fig. 4.1 i Wolff (1991).

133 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige des udføres knap 19% af alle sorte arbejder, som kvinderne udfører, ved rengøring og godt 16% som pleje. Den detaljerede statistiske analyse i Wolff (1990, 1991) af hvilke faktorer, der har betydning for tilknytningen til de sorte markeder, bekræfter de netop refererede resultater for variablerne køn, alder og stilling. For de arbejdsløses vedkommende er det dog hos Merz og Wolff (1993) værd at bemærke, at sandsynligheden for at arbejde sort blandt de arbejdsløse ikke er signifikant højere end for andre, ligesom de arbejdsløse målt i tidsforbrug ikke arbejder signifikant mere end andre. Wolff (1990, 1991) og Merz og Wolff (1993) har endvidere undersøgt, hvorvidt aktiviteter i ubetalte sociale netværk har betydning for, om en person arbejder sort. Det måtte forventes, at sådanne aktiviteter vil medføre mindre tid til sort arbejde. Men faktisk viser analyserne, at variablerne hjælp til naboer, hjælp til familie/venner, og ulønnede tillidshverv, alle er signifikante. Dette forklares af forfatterne med, at aktiviteterne i disse sociale netværk er en måde at få kontakt med efterspørgere af sort arbejde. Et lignende resultat blev som nævnt fundet i de hollandske undersøgelser. Van Eck og Kazemier (1988) mener således, at én mulig forklaring på, at arbejdsløse i Holland ikke arbejder mere sort end andre, kan være, at ved arbejdsløshed mistes kontaktnettet, som der ellers opstår ved at være på en arbejdsplads. Smith og Wied-Nebbeling (1986) nævner også dette og tilføjer, at ledige har mindre muligheder for at låne væktøj og evt. lokaler til at udføre det sorte arbejde sammenlignet med en person i beskæftigelse. Det bør også nævnes, at Wolff (1990, 1991) og Merz og Wolff (1993) har inddraget forskellige variabler, der skal måle økonomiske forskelle mellem regionerne. Det drejer sig om betalte skatter pr. indbygger, andel langtidsarbejdsløse (ledig mere end 1 år) i forhold til alle ledige og andelen af personer, der er beskæftiget i servicesektoren. Resultatet af analysen viser, at der er større sandsynlighed for, at der arbejdes sort i regioner, hvor det går godt med økonomien. F.eks. er sandsynligheden for sort arbejde mindre i regioner med en høj andel af langtidsledige. Van Eck og Kazemier (1988) har for Holland med nogle andre variabler og en anden metode fået et resultat, der i hvert fald ikke er i modsætning til de tyske resultater. Van Ecks og Kazemiers konklusion var, at det i høj grad er de samme faktorer, der bestemmer arbejdsudbuddet i både den hvide og sort sektor. Til slut i gennemgangen af, hvad der er bestemmende for, om en tysk person arbejder sort eller ikke, skal det nævnes, at der er større sandsynlighed for, at en person arbejder sort, hvis denne bor på landet end i en by. Der er også en vis variation over året. Sandsynligheden for, at der arbejdes sort, er således signifikant højere om foråret og efteråret sammenlignet med om vinteren.

134 134 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Som tidligere nævnt har Wolff (1990, 1991) også estimeret en sort timelønsfunktion. Når der tages højde for en række baggrundsvariabler, viser estimationen af den sorte lønfunktion, at mændene har en betydeligt højere timeløn end kvinderne. Dette forklarer Wolff med, at mændene har mere human capital i form af længere erhvervserfaring fra den hvide del af økonomien. Lønnen stiger med alderen for mændene, men stigningstakten i lønnen aftager med alderen. For kvinderne viser det sig derimod, at lønnen falder, jo ældre de bliver. Ifølge Wolff afspejler det sorte arbejdsmarked altså det hvide arbejdsmarked. For så vidt angår stilling, betyder det for mændene, at faglærte arbejdere, lærlinge, studenter og tjenestemænd på lavere niveau har en signifikant højere timeløn end øvrige stillingsgrupper. Modsat for kvinderne tjener studenter, pensionister og tjenestemænd på lavere niveau en signifikant lavere timeløn end referencegruppen (lavere funktionærer). De før omtalte aktiviteter i sociale netværk betyder for mændenes vedkommende en signifikant højere timeløn, hvis aktiviteten i de sociale netværk er af typen tillidshverv. For kvinderne betyder hjælp til naboerne en signifikant højere timeløn. I den sorte lønfunktion indgår også typer af sorte aktiviteter. For de mænd, der arbejder sort inden for have og landbrug, transport og øvrigt håndværk, er timelønnen signifikant lavere. Inden for handel er timelønnen derimod højere. For kvinderne er det inden for undervisning og handel, at der opnås de højeste sorte timelønninger. For den regionale variabel viser det sig, at timelønnen i byerne er markant højere end på landet, hvilket gælder for både mænd og kvinder. Wolff forklarer dette med, at de sorte lønninger i de mindre enheder, som f.eks. en landsby, er et resultat af tættere sociale kontakter. Omvendt er der i byerne knap så tætte sociale kontakter, som så medfører en højere sort timeløn. For så vidt angår den sæsonmæssige variation, viser Wolff, at den sorte timeløn er signifikant højere i foråret, sommeren og efteråret i forhold til vinteren Afsluttende bemærkninger om Tyskland I den tyske undersøgelse defineres schwarzarbeit som de tilfælde, hvor der ikke betales skat og/eller sociale bidrag af en erhvervet arbejdsindkomst. Denne definition ligger relativt tæt på den danske definition af sort arbejde. Imidlertid omfatter den tyske definition også de tilfælde, hvor kun den ene part ved, at der ikke betales skat og/eller sociale bidrag. Disse tilfælde kaldes i den danske terminologi for almindeligt skattesnyd.

135 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Der er flere mænd end kvinder, der arbejder sort. Det er altså det samme som i Danmark, Norge og Holland. Kvinderne i Tyskland arbejder til gengæld flere timer sort end mændene ligesom i Holland, hvor det omvendte resultat gælder for Danmark. I Tyskland stiger det sorte arbejde med alderen frem til en vis alder for derefter at falde, ligesom det er tilfældet i Holland. I Danmark, Norge og Sverige gælder det modsat, at det sorte arbejde falder med alderen. For så vidt angår fordelingen af det sorte arbejde på brancher, udgør håndværk og byggeri ca. 30% af alle de sorte arbejder, der udføres i Tyskland. Det er den samme andel som i Danmark og Norge. Som i de hollandske, norske og danske undersøgelser er der en del indikatorer, der peger på, at ledige ikke arbejder mere sort end andre befolkningsgrupper. En mulig forklaring på dette kan være, at ledige ikke har så stort et kontaktnet som de beskæftigede. Ligeledes nævnes det i den tyske undersøgelse, at beskæftigelse også medfører adgang til lån af værktøj og evt. værksted, der gør det nemmere at udføre det sorte arbejde, hvilket en ledig person ikke har mulighed for. I alt var det mellem 4,4 og 8,3% af den voksne tyske befolkning, der arbejdede sort i Omfanget af det sorte arbejde udgjorde ifølge den tyske undersøgelse mellem 0,6% og 1,2% af BNP opgjort til det sorte markeds priser. Omregnet til det hvide markeds priser, kan omfanget af det sorte arbejde forsigtigt skønnes til at udgøre 1,2-2,4% af BNP. Dette niveau kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med de danske mål for omfanget af den sorte økonomi i den periode af tre grunde. For det første anvendes en indirekte spørgeteknik, hvor ordene sort arbejde og skattesnyd slet ikke nævnes. For det andet medfører spørgeteknikken, at den del af det sorte arbejde, der betales med naturalier, ikke er med i undersøgelsen. Og endelig for det tredje spørges der kun til de seneste tre måneder. Det vil derfor ikke være urimeligt at antage, at det sorte arbejdes omfang i Tyskland ville ligge på samme niveau som i Danmark i midten af 1980 erne, dvs. svarende til 4-6% af BNP. Niveauet for det sorte arbejde i Tyskland kan endda tænkes at ligge endnu højere på linie med, at de makroøkonomiske metoder, som nævnt i kapitel 3, gav tal for skyggeøkonomiens andel af BNP i Tyskland i disse år i intervallet 5-13% Spanien I løbet af 1980 erne har Spanien haft en af de højeste arbejdsløshedsprocenter i hele EU. Ledigheden lå midt i 1980 erne på over 20%, sammenlignet med godt 10% i gennemsnit for hele EU. Siden har arbejdsløsheden i Spanien fulgt den samme trend som for EU, men stadig ligget på et markant højere niveau, jvf. Blanchard et al. (1995).

136 136 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Den høje arbejdsløshed er bl.a. et resultat af bekæmpelsen af en høj inflation fra slutningen af 1970 erne, jvf. Blanchard et al. (1995). Men økonomer begyndte at undre sig over, at Spanien blev ved med at have en så meget højere arbejdsløshed sammenlignet med det øvrige EU og opfattelsen af, at den sorte økonomi var omfattende, blev mere og mere udbredt. I både Blanchard et al. (1995) og Franks (1994) er der i behandlingen af arbejdsløshedsproblemet i Spanien afsnit med om, i hvor høj grad den sorte økonomi kan tænkes at influere tallene for den officielle arbejdsløshedsstatistik. Regeringen mente også, at den officielle statistik overvurderede arbejdsløsheden pga. tilstedeværelsen af den sorte økonomi, jvf. Ahn og De la Rica (1997). Dette førte til, at det spanske økonomiministerium iværksatte en endog meget omfattende spørgeskemaundersøgelse, der skulle afdække arbejdsløsheden mere præcist og samtidig måle, om respondenterne havde været aktive i den sorte økonomi. Undersøgelserne med henblik på den sorte økonomi er publiceret i Ahn og De la Rica (1997) og De la Rica og Lemieux (1994), som er de primære kilder til dette afsnit om Spanien. Inden selve undersøgelsen og dens resultater bliver gennemgået, vil der dog kort blive redegjort for baggrunden for eksistensen af skyggeøkonomien i Spanien, da de spanske forhold er anderledes end for de øvrige lande, der behandles mere uddybende i bogen her Baggrunden for den sorte økonomi i Spanien 43 Under Francos diktatur frem til 1975 blev lønnen bestemt af staten, og lønmodtagerne havde ikke ret til at organisere sig. I det hele taget var det spanske arbejdsmarked i meget høj grad reguleret af staten, og dette sammen med de lave lønninger betød ifølge Benton (1990), at der ikke var tale om nogen stort omfang af skyggeøkonomien før i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Det meget regulerede arbejdsmarked medførte lave lønninger frem til 1970 erne. Men stigende opposition blandt lønmodtagerne bl.a. i form af strejker gav gradvist stigende lønninger. Og regeringen øgede arbejdsløshedsdagpengene for at holde lønmodtagerne i ro. Finansieringen af de højere dagpenge skete ved øgede skatter på arbejdsgiverne. I overgangen til demokrati efter Francos død i 1975 blev fagforeninger tilladt med ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster. Fagforeningerne 43 Dette afsnit er baseret på Ahn og De la Rica (1997). Se også De la Rica og Lemieux (1994).

137 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige sikrede lønmodtagerne stigninger i de reale lønninger på 8,2% om året i perioden De store stigninger i de direkte og indirekte lønomkostninger på kort tid blev af nogle set som forklaringen på udbredelsen af den sorte økonomi, jvf. Benton (1990, p. 31). Men de stigende lønninger medførte også, at arbejdsløsheden steg fra 5,8% i perioden til 17,4% i perioden Dertil kom, at det var ganske dyrt for virksomhederne, hvis de ville afskedige deres arbejdere. De ledige blev således en attraktiv arbejdskraft for virksomhederne, der allerede fungerede i den sorte økonomi, eller som opererede i den formelle økonomi, men som ville holde lønomkostningerne nede. Udover disse strukturelle forhold har også lovgivningen medvirket til, at det var blevet attraktivt for virksomhederne at operere i den sorte økonomi - myndighedernes kontrol var løsnet, og sanktionerne ved lovbrud beskedne. På linie hermed var den officielle holdning til den sorte økonomi, også i regeringen, nu ganske afslappet. De la Rica og Lemieux (1994) citerer således den daværende spanske arbejdsminister i 1984 for at have udtalt:... det er nødvendigt at prøve at acceptere undergrundsøkonomien, fordi den afspejler lovens ineffektivitet 44. Han betegnede også undergrundsøkonomien som et mindre onde Definition af den sorte økonomi i den spanske undersøgelse Ahn og De la Rica (1997) afgrænser i deres studie populationen til personer i alderen år. For denne del af befolkningen blev der i 1985 gennemført interviews med personer. Hver person bliver først spurgt, om vedkommende har et sygesikringsbevis ( Social Security card ). Alle personer, der arbejder, skal have et sygesikringsbevis. Det er op til arbejdsgiverne at sørge for, at lønmodtagerne bliver tilsluttet det sociale system - og dermed få et sygesikringsbevis - ved ansættelsen. Det skal ske inden for fem dage fra ansættelsens påbegyndelse. De personer, der svarer nej til dette spørgsmål (og samtidig har et arbejde), regnes i undersøgelsen for at arbejde i den sorte økonomi. De personer, der svarer ja til, at de har et sygesikringsbevis, bliver dernæst spurgt, om de betaler sociale bidrag, idet det er muligt både at have et sygesikringsbevis og på samme tid ikke at betale skat, jvf. De la Rica og Lemieux (1994, p. 279). De, der svarer nej til dette spørgsmål, regnes også for aktive i den sorte økonomi. For at få adgang til sundhedssystemet eller dagpenge ved sygdom må en lønmodtager have et sygesikringsbevis. Hos personer, der er gift, og hvor begge 44 På engelsk lyder citatet:...nescessary to try to accept the underground economy because it reflects the inadequacy of the laws.

138 138 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... ægtefæller arbejder, skal der betales to socialbidrag. Men da den ene af ægtefællerne - ligesom andre nære familiemedlemmer - efter det spanske system allerede er dækket af den anden ægtefælles sygesikringsbevis, har vedkommende ikke noget incitament til også at betale til sygesikringen. I de tilfælde, hvor en person ikke betaler sine sociale bidrag eller har et sygesikringsbevis, har firmaerne også en fordel i, at der ikke betales. Af De la Rica og Lemieux (1994) fremgår det således, at firmaerne faktisk har den største fordel, idet arbejdsgiverne skal betale 24% af lønnen til sociale bidrag, mens lønmodtagerne kun skal betale 4,8%. Som påpeget i De la Rica og Lemieux (1994) må resultaterne ses som minimumstal for det sorte arbejde, da det jo ikke kan afvises, at ikke alle svarer ærligt på spørgsmålet, om de betaler sociale bidrag. De la Rica og Lemieux (1994) henviser her til et canadisk studie, der viste, at selv i de anonyme forskningsprojekter blev kun omkring 65% af indkomsterne fra den sorte økonomi rapporteret, jvf. Lemieux et al. (1994) - se også Viby Mogensen et al. (1995, p. 29). Dertil kommer - måske lidt mere alvorligt - at undersøgelsen ikke kan opfange de personer, der både arbejder i den formelle økonomi, og derfor har et sygesikringsbevis, og som samtidig arbejder sort ved siden af. Disse personer vil alene blive opfattet som tilhørende den formelle økonomi, og derved undervurderes altså andelen af personer, der arbejder sort og dermed også omfanget af den sorte økonomi Resultater I Spanien arbejdede ifølge økonomiministeriets store analyse 10,6% af befolkningen i alderen år i den sorte sektor i Blandt mændene var det 9,6% og blandt kvinderne 11,2%. Til sammenligning med de danske forhold kan det nævnes, at 13,4% af danskerne i 1984 arbejdede sort, jvf. Viby Mogensen (1985). Men det er værd at bemærke, at for Spanien arbejder de 10,6% af hele befolkningen i den sorte sektor på fuld tid. Det fremgår ganske vist ikke af artiklen, men dette er oplyst over for Rockwool Fondens Forskningsenhed. 46 Ifølge denne oplysning kan man regne 45 Men Ahn og De la Rica (1997) mener ikke, at der er mange, der arbejder i begge sektorer samtidig, idet der er ca. 10%, der arbejder på deltid. Hvis en person både har fuldtidsjob i den formelle økonomi og samtidig har et bijob i den sorte sektor, vil dette bijob, hvis det bliver registreret, blive registreret som et deltidsjob, da det jo er på mindre end fuld tid. Ifølge Ahn og De la Rica (1997) kan det altså højst være 10%, der både har fuldtidsjob og evt. arbejder sort. 46 Jvf. e-post fra Sara de la Rica den 8. januar 1997.

139 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige med, at 90% af befolkningen, der arbejder sort, gør det på fuld tid, dvs. 40 timer om ugen, mens de resterende 10% højst arbejder 26 timer om ugen sort. 47 Denne fordeling svarer helt til fordelingen i den formelle del af økonomien, jvf. ovenfor. I øvrigt viser de spanske undersøgelser, at med stigende alder falder andelen af personer, der arbejder i den sorte sektor. Således arbejder 45,7% af de unge i alderen år i den sorte sektor. Denne andel falder til 18,6% for de årige mens f.eks. andelen for de årige ligger på 4,1%. Det samme mønster er også kendetegnende for de danske forhold. Lønnen i den sorte sektor ligger noget under lønnen i den formelle økonomi i gennemsnit for alle således knap 43% under den gennemsnitlige nettoløn i den formelle sektor. Personer med en universitetsuddannelse har den højeste sorte månedsløn. Fordelt på familiekarakteristika er det hovedpersoner i familien, der har den højeste sorte månedsløn. Desværre refererer Ahn og De la Rica (1997) ikke tal for det sorte arbejdes fordeling på stillingsgrupper eller erhverv. Derimod findes dette hos Benton (1990), der også refererer tal for den samme spørgeskemaundersøgelse, som Ahn og De la Rica (1997) analyserer på. Det er ganske vist svært at sammenligne de refererede resultater i Benton (1990) med Ahn og De la Ricas (1997), da Benton sætter andelen, der arbejder i den sorte sektor i forhold til den samlede beskæftigelse, uden at antallet af personer, der ligger bag procenterne, er angivet. Ifølge Benton (1990) arbejder 25,1% af alle de beskæftigede i den sorte sektor, hvor andelen er 33,1% blandt de selvstændige mod 18,8% blandt lønmodtagerne. 48 Fordelt på brancher er det især indenfor landbrug, der arbejdes sort med 42,1% af de beskæftigede, mens andelen indenfor handel, hoteller og reparation udgør 38,9% og 28,1% i andre serviceerhverv. I byggesektoren var det knap 20% af de beskæftigede, der arbejdede sort. 47 Der er ikke eksplicit spurgt til, hvor mange timer om ugen der arbejdes, hverken i den formelle økonomi eller i form af sort arbejde. Der spørges i stedet til, om det er på fuld tid eller deltid, hvor respondenterne i interviewet gøres opmærksom på, at det regnes for deltid, hvis de arbejder mindre end 2/3 af 40 timer om ugen. 48 De 10,6% af befolkningen, der arbejder sort, er som nævnt sat i forhold til hele befolkningen. Men der er også tegn på, at Benton (1990) ikke kun adskiller sig fra Ahn og De la Rica i denne henseende, men at hun også anvender en lidt bredere definition af det sorte arbejde, idet der i en fodnote til den refererede tabel står, at der også er inkluderet personer, der både får arbejdsløshedsdagpenge og samtidig arbejder, ligesom personer med andre uregelmæssigheder (ikke nærmere specificeret) er inkluderet. Endvidere er det som antydet ikke angivet, hvilken personafgrænsning, Benton (1990) anvender.

140 140 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Ifølge Benton (1990) er den relative høje andel af sort arbejde blandt de selvstændige en følge af en omorganisering af produktionsforholdene. En stor del af disse selvstændige, der nu arbejder sort, har således tidligere været lønmodtagere i den formelle del af økonomien. Omorganiseringen er skabt i forbindelse med, at virksomheder er lukket, hvor der i stedet er vokset nye mindre virksomheder op. Alternativt er de sorte jobs skabt ved, at virksomhederne har lagt dele af produktionen ud til mindre virksomheder som underleverandører. Ahn og De la Rica (1997) foretager særlige statistiske test for at undersøge, hvad der er bestemmende for, om en person arbejder i den sorte sektor. Først undersøges, hvad der er bestemmende for, om en person vælger at arbejde eller ej. Og dernæst undersøges, hvad der er bestemmende for, om en person arbejder i den sorte sektor, givet at personen ikke arbejder i den formelle sektor. Dette følger helt i overensstemmelse med en teoretisk model, der gennemgås af Ahn og De la Rica (1997), før de præsenterer deres empiriske resultater. For kvindernes vedkommende betyder en højere uddannelse en lavere sandsynlighed for at arbejde i den sorte sektor. Kvinderne foretrækker altså at bruge tiden til at søge efter et job i den formelle sektor frem for at arbejde sort. For mændene viser det sig omvendt, at personer med en universitetsuddannelse har en højere sandsynlighed for at arbejde sort. Dette er overraskende for forfatterne, da deres analyser også viser, at sandsynligheden for at arbejde i den formelle sektor er højere for folk med en universitetsuddannelse. Det kan forklares med, at den spanske økonomi i 1985 var særligt hårdt ramt af arbejdsløshed, og i stedet for at gå arbejdsløse har de højtuddannede trods alt foretrukket et job i den sorte sektor. Endvidere er der ikke ret mange mænd med en universitetsuddannelse i undersøgelsen (275), der ikke arbejder i den formelle sektor, og resultatet kan derfor skyldes nogle uobserverede karakteristika hos denne gruppe. For hovedpersoner i husholdningerne gælder det, at jo større forventning vedkommende har til den løn, han/hun kan opnå i den formelle sektor, jo mindre er sandsynligheden for, at personen arbejder i den sorte sektor. Dette forklares med, at i stedet for at arbejde i den sorte sektor, så foretrækkes det at bruge mere tid på at søge arbejde i den formelle sektor. Det viser sig også, at de personer, der har en far eller mand, der arbejder i den formelle sektor, har en større sandsynlighed for at arbejde i den sorte sektor. Dette hænger sammen med, at i familier, hvor en person betaler sociale bidrag og dermed har et sygesikringsbevis ( Social Security card ) - som oftest familiens hovedperson, manden - er de øvrige familiemedlemmer som nævnt ovenfor også dækket. Der er således intet som helst incitament for de øvrige familiemedlemmer til også at betale de sociale bidrag. Dette forklarer også, hvorfor der er relativt flere kvinder (11,2%) end mænd (9,6%), der er aktive i den sorte sektor i

141 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige Spanien. Endvidere viser det sig, at sandsynligheden for at arbejde sort stiger, hvis man har andre familiemedlemmer i beskæftigelse i den formelle sektor, hvilket også hænger sammen med den nævnte forklaring. Denne incitamentsstruktur er også en medvirkende årsag til, at de unge arbejder så meget sort - næsten 50% af de unge i alderen år - idet de formentlig bor hjemme og allerede er dækket af en af forældrenes sygesikringsbevis. Ved siden af denne spørgeskemaundersøgelse findes diverse kvalitative studier af den sorte økonomi i Spanien, der enten omhandler bestemte områder (Sabadell i Catalonien og Andalusien) eller bestemte sektorer (f.eks. tekstilindustrien og elektronikindustrien omkring Madrid), jvf. Miguelez (1990). Der refereres også nogle procenter for omfanget af sort arbejde fra disse kvalitative studier. Men der er ikke angivet noget om, hvordan disse resultater er fremkommet. Der findes også hos Miguelez en omtale af den nævnte spørgeskemaundersøgelse fra det spanske økonomiministerium i Han er imidlertid kritisk overfor den i undersøgelsen anvendte definition af sort arbejde. F.eks. mener han (p. 17) - uden at begrunde det - ikke, at der er tale om sort arbejde, hvis en person har et Social Security card men ikke betaler sociale bidrag. For god ordens skyld skal det nævnes, at både Ahn og De la Rica (1997) og Benton (1990) anvender den samme - ikke uproblematiske men klart dokumenterede - definition, som det spanske økonomiministerium, der gennemførte undersøgelsen. Desværre er der så vidt vides ikke beregnet omfanget af det sorte arbejde ud fra den her refererede spørgeskemaundersøgelse i Spanien. Men hvis den samme metode anvendes på de spanske tal, som der anvendes i de danske spørgeskemaundersøgelser, kan dette give et forsigtig skøn over omfanget af det sorte arbejde i Spanien. I de danske undersøgelser (se kapitel 5) sættes antallet af præsterede sorte arbejdstimer i forhold til antallet af præsterede arbejdstimer i den formelle del af økonomien. En lignende beregning kan med forsigtighed også gøres på de spanske tal, da Sara de la Rica som tidligere nævnt har oplyst, at der arbejdes sort på fuld tid. Ud fra tabel 2a og 2b i Ahn og De la Rica (1997) kan det derfor uproblematisk beregnes, at der i undersøgelsen er mænd og kvinder, der udfører sort arbejde. I alt er der mænd og kvinder, der tilhører arbejdsstyrken. Da de arbejder lige meget i hhv. den sorte og den formelle del af økonomien, kan det nu beregnes, at omfanget af det sorte arbejde i Spanien udgør 16,9% af BNP. 49 De 16,9% af BNP er jo det sorte arbejdes omfang målt til det hvide markeds priser, jvf. diskussionen i kapitel 5 om værdisætningen af det sorte arbejde. 49 Beregningen er: ( ) / ( ).

142 142 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... Denne beregning forudsætter jo ligesom i den danske, at produktiviteten i den sorte sektor er den samme som i den formelle sektor. Men denne forudsætning må også siges at være opfyldt, da det udførte sorte arbejde jo sker på fuld tid. Ved en sammenligning med de danske forhold, hvor det sorte arbejde i midten af 1980 erne udgjorde ca. 3,9% af BNP, jvf. Viby Mogensen (1985), skal det klassiske problem ved sammenligninger med BNP mellem lande dog holdes in mente. Således vil antallet af præsterede arbejdstimer i den formelle del af økonomien i Spanien være relativt mindre i forholdt til Danmark, da en del af f.eks. omsorgsarbejdet i Danmark foregår i offentligt regi, og dermed indgår i BNP, mens det i Spanien i højere grad foretages i hjemmet, hvorved det præsterede antal omsorgstimer ikke er medregnet i den formelle del af økonomien. Derved bliver antallet af arbejdstimer i den formelle del af økonomien i Spanien lavere relativt til Danmark, hvorfor forskellen i omfanget af det sorte arbejde mellem Spanien og Danmark bliver knap så stor, som de ovennævnte tal kunne tyde på. Men omvendt skal det dog også erindres, at andelen, der arbejder sort i Spanien, er undervurderet, da den spanske måling ikke har personer med, der arbejder sort ved siden af et fuldtidsjob. Dermed bliver også det sorte arbejdes omfang i Spanien mindre. Alt i alt er det vel derfor ikke urimeligt at sammenligne de 3,9% af BNP i Danmark med de 16,9% af BNP i Spanien Afsluttende bemærkninger om det sorte arbejde i Spanien Det sorte arbejde i Spanien, som det er målt her, adskiller sig fra de danske forhold ved, at der ganske vist er færre, der arbejder sort, men til gengæld arbejder de så sort på fuld tid. Det sorte arbejde i Danmark er derimod kendetegnet ved, at det primært er noget, der foretages i fritiden ved siden af et fuldtidsjob. Godt 10% af hele befolkningen arbejdede sort i 1985 på fuld tid i Spanien. Desværre findes der ikke nogen estimater af omfanget af den sorte økonomi i forhold til BNP ud fra den store spørgeskemaundersøgelse i 1985, men det kan forsigtigt anslås, at den sorte økonomi i Spanien udgør knap 17% af BNP, hvis de spanske forskere ellers havde anvendt den samme metode til opregning af omfanget, som der anvendes i de danske undersøgelser, jvf. kapitel 5 i bogen her. Dette ligger i øvrigt ikke langt fra niveauet på ca. 18% af BNP i Italien, der ganske vist tager udgangspunkt i forskelle i nationalregnskabet, jvf. kapitel 3. De spanske forhold adskiller sig også fra de danske, idet det ifølge de spanske forskere i høj grad synes at være virksomhederne, der har været drivkraften bag udviklingen i den sorte sektor. Virksomhederne har ønsket at holde omkostningerne til arbejdskraften nede ved at undgå at betale sociale bidrag af den udbetalte arbejdsløn. Samtidig har virksomhederne ønsket at sikre sig en mere fleksi-

143 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige bel anvendelse af arbejdskraften i produktionen, da det f.eks. er meget dyrt at afskedige arbejdere i den formelle økonomi. For den spanske arbejder er der et incitament til at spare bidrag til sygesikringsordningen, hvis han eller hun har en ægtefælle eller forælder, der allerede er dækket af sygesikringen gennem sit arbejde i den formelle sektor. Derved er nemlig også de nære pårørende dækket, hvorfor den spanske arbejder, der udfører sort arbejde, ikke selv har noget incitament til også at betale til sygesikringen. Dette forklarer også, hvorfor der er flere kvinder end mænd, der udfører sort arbejde i Spanien. 6.7 Afsluttende bemærkninger om skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien I dette kapitel er der blevet gennemgået målinger af omfanget af skyggeøkonomierne ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Der er fokuseret på denne målemetode, dels fordi spørgeskemametoden giver en langt bedre indsigt i strukturen i skyggeøkonomien i de enkelte lande, dels fordi omfanget af skyggeøkonomierne så i højere grad kan sammenlignes med omfanget i Danmark, hvor der primært har været anvendt spørgeskemaundersøgelser til måling af fænomenet. Definitionerne af skyggeøkonomien i de forskellige interviewbaserede spørgeskemaundersøgelser minder en del om hinanden. Alle undersøgelserne omfatter således i forhold til de danske spørgeskemaundersøgelser sort arbejde, hvor både køber og sælger af aktiviteten har en fordel af, at der ikke opgives noget til myndighederne. Den tyske og danske definition ligger særlig tæt på hinanden, idet der her også indgår sorte handler, hvilket ikke er med i de norske, hollandske eller spanske undersøgelser. Foruden det sorte arbejde består skyggeøkonomien også af almindeligt skattesnyd, hvor kun udøveren af aktiviteten har en fordel i form af sparet skat og moms m.v. I selve den praktiske måling af fænomenet adskiller den tyske undersøgelse sig fra de øvrige lande, der har anvendt spørgeskemateknikken. I den tyske undersøgelse spørges der således kun til de sidste tre måneder, hvor der i de øvrige undersøgelser spørges til aktiviteterne indenfor det sidste år. Endvidere bruges der en indirekte spørgeteknik, hvor ordene sort arbejde og skattesnyd slet ikke nævnes. De danske spørgeskemaundersøgelsers måling af fænomenet adskiller sig omvendt fra de andre landes i den forstand, at der i de danske undersøgelser alene fokuseres på det sorte arbejde. Det fremgår af den sammenfattende tabel 6.3, at omfanget af skyggeøkonomien i Norge i begyndelsen af 1980 erne lå på et niveau mellem 4 og 6% af BNP, hvilket svarer til det danske niveau i perioden. I undersøgelsen fra 1988/89 er niveauet i Norge på omkring 5-6% af BNP, men der er til gengæld anvendt en anden opregningsmetode, hvorfor det er svært direkte at sammenligne med un-

144 144 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... dersøgelserne fra 1980 og For Sverige er der desværre ikke angivet omfanget målt med spørgeskemateknikken, men andelen, der arbejder sort eller snyder i skat, ligger ikke langt fra hverken Norge eller Danmark. Omfanget af skyggeøkonomien i Sverige målt ud fra forskelle i nationalregnskabsstatistikkerne ligger til sammenligning i øvrigt på det samme nordiske niveau, selv om sammenligneligheden selvfølgelig er noget vanskeligere, da der jo er anvendt en anden metode. Hvis man derefter bevæger sig lidt mod syd mod Tyskland, bliver sammenligningen vanskeligere. For det første anvendes en indirekte spørgeteknik, hvor ordene sort arbejde og skattesnyd som tidligere nævnt slet ikke nævnes. For det andet medfører spørgeteknikken, at den del af det sorte arbejde, der betales med naturalier, ikke er med i undersøgelsen. Og endelig for det tredje spørges der kun til de seneste tre måneder. Omfanget af det sorte arbejde udgjorde ifølge den tyske undersøgelse mellem 0,6% og 1,2% af BNP opgjort i det sorte markeds priser. Hvis dette omregnes til det hvide markeds priser, kan omfanget af det sorte arbejde forsigtigt anslås til at ligge i intervallet 1,2-2,4% af BNP. Men på grund af den anvendte indirekte teknik og kortere periode, vil det ikke være urimeligt at antage, at det sorte arbejdes omfang i Tyskland ville ligge på samme niveau som i Danmark i midten af 1980 erne, dvs. svarende til 4-6% af BNP. Således er der ikke noget, der tyder på, at niveauet for det sorte arbejde i Tyskland skulle ligge væsentligt under det skandinaviske niveau målt med de makroøkonomiske metoder, jvf. kapitel 3, der gav tal for skyggeøkonomiens andel af BNP i Tyskland i disse år i intervallet 5-13%. I Holland ligger niveauet også på det skandinaviske niveau. Det er således omkring 12% af befolkningen, der udfører sort arbejde svarende til 1% af BNP opgjort i det sorte markeds priser, eller 2-3% af BNP opgjort i det hvide markeds priser. Hertil kan lægges snyd med renteindtægter på ca. 1,9% af BNP. I så fald kommer omfanget af skyggeøkonomien til at udgøre 4-5% af BNP. Den hollandske definition omfatter heller ikke sorte handler, ligesom aktiviteter, hvor betalingen sker i form af en modydelse ikke er medregnet, så niveauet ligger formentlig endda lidt højere end de nævnte 4-5% af BNP. For Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Danmark ligger omfanget af skyggeøkonomien altså formentlig på et niveau mellem 3% og 6% af BNP. I Spanien ligger det sorte arbejde på et noget højere niveau. Ganske vist er det kun knap 11% af befolkningen, der arbejder sort. De gør det til gengæld på fuld tid. Ligeledes er denne frekvens formentlig noget undervurderet, da den anvendte måleteknik ikke tager højde for, at nogle personer har et fuldtidsjob i den formelle del af økonomien, men samtidig arbejder sort ved siden af. Dette kendetegner jo i høj grad de sorte markeder i Holland, Tyskland, Danmark, Norge og Sverige.

145 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige De spanske forskere har ikke forsøgt at beregne omfanget af det sorte arbejde i Spanien ud fra den gennemgåede undersøgelse. Det kan imidlertid med forsigtighed ud fra undersøgelsen beregnes, at det sorte arbejdes omfang i Spanien udgør ca. 16,9% af BNP opgjort i det hvide markeds priser, hvilket altså ligger betydeligt over niveauet i de andre lande, der er gennemgået her, men i øvrigt ikke langt fra niveauet i Italien, der ganske vist tager udgangspunkt i forskelle i nationalregnskabet, jvf. kapitel 3. Tabel 6.3. Sort arbejde og/eller skattesnyd i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien. Land År Andel, der arbejder sort og/eller foretager skatte- Det sorte arbejdes og/eller skattesnydets omfang Korrigeret omfang af det sorte arbejde og/eller skattesnyd (Værdi på det Kilde snyd formelle marked) Norge % 4-6% af BNP 4-6% af BNP Isachsen og Strøm (1981, 1985) Norge 1988/89 24% 1,3% af BNP 5-6% af BNP Goldstein (1990) Norge % - - Tufte (1994) Sverige ,4% - - Laurin (1986) Sverige ,1% - - Wahlund (1991) Holland % 1-3% af BNI 4-5% af BNP Van Eck og Kazemier (1992) Tyskland ,4%-8,3% 0,6-1,2% af BNP 4-6% af BNP Wolff (1990, 1991), Merz og Wolff (1993) Spanien ,6% ikke beregnet i fht. 16,9% af BNP Ahn og De la Rica BNP (1997) Noter: Tallene for Norge (1988/89), Holland og Tyskland er i 4. kolonne opgjort til de sorte priser. I den 5. kolonne er der forsøgt korrigeret for forskelle i de anvendte værdisætninger af det sorte arbejde, og for forskelle i definitionen af det sorte arbejde. F.eks. har hverken de tyske eller hollandske forskere sorte handler med, ligesom de udelader hele naturaliedelen af den sorte økonomi. For Spanien er der anvendt den samme opregningsmetode som på de danske tal. For en nærmere redegørelse for de korrigerede tal henvises til teksten. Tallene for Tyskland vedrører det daværende Vesttyskland. Hvis man ser på, hvem der udfører sort arbejde i de behandlede lande, tegner der sig et interessant mønster. I alle landene bortset fra i Spanien er det især mændene, der arbejder sort. I Spanien er det derimod kvinderne, der arbejder mest sort, hvilket kan forklares med, at de allerede er dækket af eventuelle ægtefællers sygesikringsbevis, og derfor ikke har noget incitament til at betale til sygesikringen. Med hensyn til alderen gælder det for de skandinaviske lande og Spanien, at jo ældre folk bliver, desto mindre er sandsynligheden for, at de arbejder sort. I Tyskland og Holland stiger det sorte arbejde imidlertid med alderen frem til et punkt for derefter at falde igen. Med hensyn til stilling er det især de faglærte arbejdere, der udfører sort arbejde, men også de studerende er særligt aktive i Sverige, Holland og Tyskland, mens de selvstændige arbejder meget sort i Sverige og Spanien.

146 146 Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige... For så vidt angår de ledige, er der derimod ikke noget, der tyder på, at de skulle være særligt aktive i den sorte sektor. Hverken i Holland, Norge eller Sverige synes der at være tegn på, at de arbejdsløse arbejder mere sort end andre. For Tyskland er billedet lidt mere uklart, idet de arbejdsløse har en højere sandsynlighed for at udføre sort arbejde, men på den anden side, er der ikke noget, der tyder på, at de områder i landet, hvor der er en relativ høj ledighed, også er meget sort arbejde. For både Holland og Tyskland er der derimod tegn på, at det i højere grad er personer med succes på det formelle arbejdsmarked, der supplerer indkomsten med sort arbejde. Dette ligner også de danske forhold. I Holland og Sverige er der set på sammenhængen mellem sort arbejde, og hvordan folk opfatter risikoen for at blive opdaget af myndighederne. Ikke overraskende viser det sig ligesom i Danmark, at hvis sanktionsrisikoen ikke opfattes som særligt høj, så er der også større sandsynlighed for, at der udføres sort arbejde. Det har til gengæld været svært at påvise nogen sammenhæng mellem skatterne og det sorte arbejde i de lande, hvor denne sammenhæng er blevet undersøgt. I hverken Holland eller Sverige er der tegn på, at folk med høje marginalskatter har en større sandsynlighed for at udføre sort arbejde. Heller ikke deres subjektive opfattelse af, hvor høj en marginalskat de betaler, har nogen signifikant indflydelse på, om de udfører sort arbejde. Et lignende resultat er også fundet for danske forhold i 1993/94, jvf. Pedersen og Smith (1995). De gennemgåede spørgeskemaundersøgelser har den fordel i forhold til de indirekte metoder, der blev gennemgået i kapitel 3, at de kan give en indsigt i strukturen i skyggeøkonomien. Ulempen ved spørgeskemametoderne er selvfølgelig, at man ikke kan være sikker på, at folk oplyser helt ærligt om deres sorte arbejde, da der jo spørges til en ulovlig aktivitet. Men omvendt er de indirekte metoder også behæftet med meget store usikkerheder til måling af omfanget, da de bl.a. beror på en lang række af antagelser, hvoraf nogle må betegnes som noget heroiske. Som helhed er resultaterne her i kapitlet for fem europæiske lande således givetvis udtryk for det nærmeste, man med den i dag foreliggende viden kan komme et realistisk billede af skyggeøkonomiens udbredelse og karakter.

147 Sammenfatning Sammenfatning Omfanget af den sorte sektor i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Den del af danskernes økonomiske aktiviteter, som unddrages beskatning og derfor sælges væsentligt billigere end de samme ydelser på det hvide marked, er lav, men steg gennem 1980 erne frem til 1991 for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan de danske tal ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for sort arbejde, så f.eks. lande (som Danmark) med høj direkte beskatning af arbejdsindkomster har relativt flere borgere, som vælger at arbejde uden skat? Vanskeligheden ved at måle sorte aktiviteter i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativ ny - det er kun omkring 15 år siden, at de første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. Det betyder, at der kun for få lande i Europa - og da overvejende i Nordvesteuropa - foreligger pålidelige målinger af den sorte sektors omfang, og målingerne dækker, hvor de foreligger, ofte kun et enkelt eller nogle få år. Manglerne betyder også, at der endnu ikke er udviklet en anerkendt international definition af, hvordan man nærmere skal afgrænse de sorte aktiviteter. 1. I kapitel 1 gives der først en definition af, hvad der nærmere menes med den sorte økonomi, sorte aktiviteter og skyggeøkonomien, i den danske forskning i emnet. Skyggeøkonomien består, som det mest omfattende af begreberne, dels af de produktive økonomiske aktiviteter, der burde indgå i de officielle mål for bruttonationalproduktet, men som kun delvist gør det som følge af, at aktiviteterne jo foregår for at undgå beskatning og dermed registrering. Og dels består skyggeøkonomien i definitionen her af skattesnyd med overførselsindkomster, renteindtægter og fradrag m.v., som ikke indgår direkte i opgørelserne af BNP. Som en del af skyggeøkonomien indgår den sorte økonomi, der består af to dele. Den ene del kaldes sorte aktiviteter i snæver forstand. Her er der tale om pro-

148 148 Sammenfatning duktive økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men hvor der ikke bliver betalt skat, fordi køber og sælger af aktiviteten bliver enige om ikke at fortælle skattevæsenet om deres aktiviteter. Både køber og sælger har altså en økonomisk fordel af, at der ikke oplyses noget til skattevæsenet, da de så at sige deler den sparede skat og moms i porten. De sorte aktiviteter omfatter både traditionelt sort arbejde, som f.eks. en mekaniker, der reparerer en bil til sort betaling, samt sorte handler, hvor en landmand eksempelvis sælger en gris sort ved stalddøren. Den anden del af den sorte økonomi kaldes almindeligt skattesnyd. Her er det kun den ene part - udøveren - der kender til skattesnydet og har en fordel af, at skattevæsenet ikke kender til aktiviteten. Det kan f.eks. være af typen, hvor indtægter til fuld normal pris i en blomsterforretning går uden om kasseapparatet uden at kunden får en fordel af den sparede skat og moms. Den sorte økonomi består altså af aktiviteter, der i sig selv er lovlige, og som bør indgå i beregningen af BNP, men som kun delvist gør det som følge af, at aktiviteterne ikke beskattes, og dermed heller ikke registreres. I princippet indgår også produktive illegale aktiviteter i definitionen af skyggeøkonomien, som f.eks. prostitution og narkohandel, men disse aktiviteter måles i praksis ikke i de danske spørgeskemaundersøgelser. Herudover består skyggeøkonomien som nævnt også af en anden type skattesnyd, som f.eks. når der opgives højere fradrag på selvangivelsen, end man er berettiget til. Der kan også være tale om - det efterhånden i praksis lidet udbredte - at renteindtægter ikke oplyses til skattemyndighederne eller skattesnyd med overførselsindkomster. Disse aktiviteter indgår ikke direkte i opgørelsen af BNP, men er altså med i definitionen her af skyggeøkonomien. Det er alene de sorte aktiviteter i snæver forstand - der også mere populært kaldes sort arbejde - som i praksis er genstand for målingen i Danmark ved hjælp af spørgeskemaer. 2. I kapitel 2 gennemgås derpå andre forskeres forsøg på sammenligning af skyggeøkonomien i Europa. Disse bidrag har i vidt omfang benyttet forskellige definitioner og metoder i dataindsamlingen. Helt generelt kan de forskellige bidrag deles ind i to grupper. I den ene gruppe er der gjort - typisk brede - forsøg på en egentlig sammenligning, idet bøgerne er skrevet af en forfatter, der gennemgår en stor del af litteraturen om skyggeøkonomien i forskellige lande. Her gives der en meget detaljeret gennemgang af de

149 Sammenfatning 149 enkelte metoder, der i øvrigt er ganske værdifuld, fordi forfatterne typisk forholder sig særdeles kritisk over for disse. Men det betyder også, at det er meget forskellige metoder og dermed definitioner af skyggeøkonomien, der behandles. I den anden gruppe består bøgerne typisk af en samling af forskellige forfatteres bidrag fra forskellige lande. Her består bøgerne af meget varierende bidrag både mht. definitionen af skyggeøkonomien men også med hensyn til hvilken metode, der anvendes. Helt generelt gælder det, at metoden, der anvendes, i høj grad afhænger af tilgængeligheden af data i de enkelte lande. I kapitel 2 er samlet nogle forfatteres tal for sammenligninger af skyggeøkonomien. Det gælder således de engelske økonomer David J. Pyle (1989), hvis tal er gengivet i tabel 2.1 og tabel 2.2, samt J. J. Thomas (1992), hvis tal er refereret i tabel 2.3. Da de to nævnte forfattere har gennemgået en meget stor og væsentlig del af litteraturen om skyggeøkonomien, kan man i disse tabeller få et første overblik over de mest citerede værker omkring emnet. 3. Efter oversigten over andre forskeres forsøg på at sammenligne skyggeøkonomien i forskellige lande, gennemgås principperne i de efterhånden ret mange forskellig metoder, der er udviklet til måling af fænomenet i kapitel 3, og disse metoders mål refereres. Ligeledes gives der en kritisk vurdering af metodernes evne til at måle omfanget af skyggeøkonomien. De forskellige metoder varierer meget mht. tilgangen til problemstillingen og de forudsætninger og antagelser, der ligger bag. Ligeledes er der en meget stor variation mht. valget af konkret metode til måling af omfanget af skyggeøkonomien i de forskellige lande. Endelig er der også store forskelle m.h.t. hvilke år, der måles. De formentlig mest udbredte metoder overhovedet, er de såkaldte monetære metoder. Metoderne giver principielt mulighed for at vurdere udviklingen i skyggeøkonomien over længere tid. Men de er også behæftet med ganske betydelige usikkerheder. F.eks. forudsætter metoderne helt urealistisk, at der kun betales med kontanter - og altså ikke naturalier - i skyggeøkonomien, og ligeledes forudsættes det urealistisk, at skyggeøkonomien i en given udgangsperiode er nul. Denne udgangsperiode vælges i øvrigt snarere ud fra tilgængeligheden af data, end ud fra nogle overvejelser over, hvornår det kunne tænkes, at skyggeøkonomien ikke havde noget nævneværdigt omfang eller slet ikke eksisterede. For et land som Tyskland er metoderne endvidere ekstra sårbar, da tyske D-mark også i stort omfang - måske op mod 40% - cirkulerer uden for landets grænser. De monetære metoder forudsætter endvidere, at skattetrykket er den eneste variabel, der kan forklare udviklingen i skyggeøkonomien. Denne begrænsnings fa-

150 150 Sammenfatning tale konsekvenser for analysen er således blevet vist for både Danmark og Norge. Metoderne bygger altså på ganske heroiske antagelser. På trods af dette er der foretaget beregninger i 14 ud af 17 OECD lande med de monetære metoder. Grunden til, at de er blevet så udbredte, er formentlig, at det er relativt nemt og billigt at fremskaffe de relevante data, som metoderne kræver. Østrigeren Friedrich Schneider (1997) har for nylig samlet de centrale monetære målinger og ført tallene frem til Målt med disse metoder finder Schneider, at omfanget af skyggeøkonomierne ligger på et væsentligt højere niveau, end hvis der anvendes andre metoder. I langt de fleste lande svarer omfanget således til 10-15% af BNP. Sammenlignet med de øvrige europæiske lande kommer omfanget af skyggeøkonomien i Danmark (13,4% af BNP) til at ligge i en midtergruppe sammen med Norge (15%), Storbritannien (14,3%), Holland (13,9%), Tyskland (13,1%), og Irland (11,7%) overgået af Italien (23,4%), Spanien (21%), Belgien (19,6%) og Sverige (16,7%). Usikkerheden med metoden understreges af, at andre monetære målinger for Danmark i 1990 tyder på et niveau på under 2% af BNP. Lidt mere sikker grund under fødderne får man måske, hvis man ser på metoden til måling af den sorte økonomi, der tager udgangspunkt i opstillingen af nationalregnskabet. Ved beregning af et nationalregnskab anvender nationalregnskabsstatistikerne mange forskellige statistiske kilder. Ved at sammenholde nogle af disse forskellige statistikker, og samtidig forsøge at korrigere for definitionsforskelle i statistikkerne, er det muligt at danne sig et vist indtryk af omfanget af den sorte økonomi. Målingen af den sorte økonomi ved hjælp af nationalregnskabsmetoden afhænger meget af det enkelte lands opbygning af nationalregnskabet og hvilke kilder, nationalregnskabsstatistikerne har til deres rådighed. Tabel 3.2 i kapitel 3 viser omfanget af den sorte økonomi målt ud fra nationalregnskaberne. På grund af forskellene i selve beregningerne skal tallene tolkes med betydelig varsomhed. Med undtagelse af Italien ser det ud til, at ved måling af den sorte økonomi, nemlig ud fra forskelle i nationalregnskaberne, udgør omfanget af den sorte økonomi ca. 3-5% af BNP i 1970 erne og 1980 erne i Vesteuropa. Det er altså noget under det niveau, som de monetære metoder antyder. For så vidt angår Italien, er omfanget af den sorte økonomi meget højt på hele 18% af BNP målt ved denne metode.

151 Sammenfatning Inden for EU er niveauet for landenes BNP, og dermed spørgsmålet om, hvorvidt de officielle opgørelser af BNP har en tilstrækkelig dækningsgrad og specielt er i stand til at fange den sorte økonomi, for alvor kommet i fokus siden Fra dette år baseres nemlig en betydelig og stigende andel af medlemslandenes bidrag til EU på bruttonationalindkomsten (BNI), der er lig BNP tillagt lønninger samt formueindkomster, netto, fra udlandet. I EU-sammenhæng er sigtet ikke at opgøre den sorte økonomi som sådan, men alene at sikre, at de officielle BNP-opgørelser inkluderer al produktiv økonomisk aktivitet, uanset om den er hvid eller sort. I de fleste lande er en væsentlig del af de opgørelser, der foretages med henblik på at fange sort økonomi til dette formål implicitte eller indirekte. Et godt eksempel er de tilfælde, hvor produktionen opgøres som pris gange mængde. Dette er i alle EU-lande tilfældet for landbrugsproduktionen. Hvis opgørelserne af de producerede mængder af vegetabilske og animalske produkter er dækkende, kommer den del af produktionsværdien, der evt. ikke opgives til skattemyndighederne, automatisk med i BNP-opgørelsen. Det er til gengæld normalt ikke muligt eksakt at fastslå, hvor stort tillægget for sort økonomi i landbruget er. De fleste EU-lande foretager implicitte eller eksplicitte korrektioner i erhverv, hvor der er en forhåndsformodning for særlig stor sort økonomi. Kun to lande, nemlig Frankrig og Italien, foretager korrektioner i (næsten) alle erhverv. I det franske nationalregnskab søges den sorte økonomi fanget via dels en korrektion for underdeklaration i registrerede virksomheder, dels et tillæg for sort arbejde i ikke-registrerede enheder, hvor al aktivitet er sort. Det samlede eksplicitte tillæg for sort økonomi udgjorde 3,35 % af BNP. Hertil kommer et uspecificeret implicit tillæg i landbruget i kraft af pris-gange-mængde opgørelsen af landbrugsproduktionen. Ud over de nævnte tillæg foretages en opjustering for værditilvækst i virksomheder, der ikke har indsendt selvangivelse og regnskaber. Endvidere gøres et tillæg for opkrævet, men ikke indbetalt moms, som i betydeligt omfang er relateret til underdeklaration, men en væsentlig del må dog ifølge sagens natur tilskrives sædvanlige konkurser. Den samlede opjustering for sort økonomi og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelse andrager 6,75 procent i det franske nationalregnskab for Resultaterne for Italien indikerer, som tidligere nævnt i kapitel 3, en sort økonomi i størrelsesordenen 18% af BNP i Italien. Den anvendte metode fører ganske vist potentielt til en overvurdering af den sorte økonomi. Men på den anden side bliver der ikke beregnet andele af sort økonomi i de store brancher landbrug og udlejning af bygninger, hvor produktionen i nationalregnskabet op-

152 152 Sammenfatning gøres v.h.a. indirekte metoder. De foretagne analyser peger i øvrigt på, at da sort økonomi florerer mest i små virksomheder, er den særlige italienske virksomhedsstruktur i sig selv en væsentlig del af forklaringen på den store sorte økonomi. I UK har man traditionelt i nationalregnskabet opereret med en såkaldt unddragelseskorrektion (evasion adjustment), som er baseret på forskellen mellem BNP opgjort fra henholdsvis anvendelsessiden og fra indkomstsiden. Dette er en noget mere indirekte metode, end der anvendes i Frankrig og Italien. Fastsættelsen af korrektionsprocenten sker for et benchmark-år, hvor der foreligger særlig information på anvendelsessiden f.eks. i form af undersøgelser af håndværkerudgifter. BNP opgjort fra indkomstsiden korrigeres dernæst i de følgende år med den fastsatte korrektionsprocent, inden der foretages en afstemning med BNP opgjort fra anvendelses- og produktionssiden til et enkelt afstemt BNP-tal. I benchmark-året 1988 udgjorde unddragelseskorrektionen 1,25% af BNP, hvoraf næsten 85% henregnes til selvstændiges skatteunddragelse. 12% skønnes at stamme fra sort løn og de resterende 3% fra skatteunddragelse i selskaber. I de senere år er nationalregnskaberne i Grækenland, Portugal og Irland blevet revideret. I denne forbindelse er en særlig metode (den demografiske metode), som især italienerne har anvendt, blevet taget i anvendelse, omend ikke helt så systematisk og veldokumenteret som i Italien. Revisionerne synes at have fanget en betydelig økonomisk aktivitet, der ikke tidligere har været dækket, mest iøjnefaldende i Grækenland, hvor BNP blev opjusteret med over 20%. Ikke hele denne opjustering kan imidlertid tilskrives sort økonomi. En del vedrører almindelig manglende statistisk dækning i det tidligere nationalregnskab bl.a. som følge af forældede erhvervsregistre. I Danmarks tilfælde har denne demografiske metode ikke afsløret mangler i nationalregnskabsopgørelsen, hvilket harmonerer godt med resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som viser, at sort arbejde i Danmark i vid udtrækning tager form af biaktivitet. 5. De nu efterhånden ganske gennemprøvede danske spørgeskemaundersøgelser resultater præsenteres i kapitel 5 med hovedvægt på de nye danske tal for perioden I de danske undersøgelser er en given ikke-deklareret økonomisk aktivitet som tidligere nævnt defineret som sort, hvis både køber og sælger af aktiviteten er klar over (eller formoder), at aktiviteten ikke deklareres.

153 Sammenfatning 153 I 1994 blev der taget en ny mere direkte spørgsmålsformulering i brug til afdækning af det sorte arbejde i Danmark, og problemerne ved sammenligninger med de ældre tal m.v. beskrevet i en særlig rapport. Denne nye formulering har været anvendt i undersøgelserne i 1994, 1995, 1996 og her i Undersøgelserne viser, at andelen af befolkningen i alderen år, der arbejder sort, i 1997 udgør godt 27%, hvilket er lige under niveauet i I 1995 og 1996 var andelen noget lavere, nemlig på 22-23% af befolkningen. De, der udfører sort arbejde i 1997, arbejder i gennemsnit sort 2 timer og 38 minutter om ugen. Ligesom de tidligere undersøgelser af det sorte arbejde i Danmark har vist det, er det især de unge, mændene og de faglærte arbejdere, der udfører sort arbejde. Derimod er det vanskeligt entydigt at påvise store regionale forskelle i udbredelsen af det sorte arbejde. Fordelingen af det sorte arbejdes art viser på linie med tidligere, at 45-48% af alle de sorte arbejder er udført indenfor serviceerhvervene og omkring 35% indenfor byggesektoren. Forskningen mangler endnu at udvikle et tilfredsstillende princip for, hvordan man bør opregne til et mål for den sorte sektors størrelse i forhold til de samlede økonomiske aktiviteter, f.eks. målt ved bruttonationalproduktet. Til problemerne her hører især, at man savner viden om, hvor høj produktiviteten - defineret som værditilvæksten pr. arbejdstime - er i den sorte sektor sammenlignet med det øvrige samfund. Antager man, at der ikke er afgørende produktivitetsforskelle mellem de to sektorer, og overfører de sorte timers andel af det samlede antal hvide arbejdstimer i 1997 til en tilsvarende andel af BNP i markedspriser, svarer dette til omkring mia. kr. i 1997 eller 2,4-2,7% af BNP. Det er vigtigt at bemærke, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde på mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en tredjedel af det hvide markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP. De 9-15 mia. kr. svarer til en sort timeløn, der ligger i intervallet mellem 68 kr. og 114 kr. i gennemsnit. Udover dette beløb omfatter den samlede underdeklaration i Danmark - altså inklusive det almindelige skattesnyd - hvis man tør slutte fra forskning i vore

154 154 Sammenfatning nabolande, formentlig yderligere et beløb på måske af størrelsesordenen 9-10 mia. kroner i Alt i alt udgør omfanget af skyggeøkonomien så ca mia. kroner i 1997 svarende til omkring 3,2-3,6% af BNP i markedspriser. Udviklingen siden 1994 indikerer en svag men jævn tendens til fald i omfanget af det sorte arbejde. Denne udvikling kan næppe forklares ved, hvad der sker med danskernes (lave) respekt for skattevæsenets sanktioner. Danskernes moral - præget af ret stor velvillighed - overfor skattesnyd ser heller ikke ud til at have ændret sig afgørende. Det jævne fald i den sorte sektors omfang skyldes muligvis politiske tiltag, og formentlig i endnu højere grad den fortsatte vækst i den danske økonomi. Hvis højkonjunkturen ophører eller svækkes - eller den allernyeste stigning fra 1996 til 1997 i frekvensen for deltagelse fortsætter i de kommende år - vil faldet i omfanget af det sorte arbejde måske ophøre. 6. Ideelt set kræves som før berørt en række forudsætninger opfyldt for at lave en sammenligning af skyggeøkonomiernes omfang i forskellige lande. For det første må det kræves, at der anvendes den samme definition på, hvad der måles. For det andet at der anvendes den samme metode til målingen og endelig for det tredje det principielt enkle, men i praksis svært opnåelige, at der måles for den samme tidsperiode. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. Gennemgang i kapitel 3 af den internationale litteratur om det sorte arbejde viste, at disse forudsætninger har været endog meget vanskelige at opfylde i de hidtidige undersøgelser. I kapitel 6 foretages derfor en sammenligning af skyggeøkonomierne i de ret få lande, hvor der har været foretaget seriøse forsøg på måling af fænomenet ved hjælp af spørgeskemaer. Derved opfyldes i hvert fald den anden forudsætning, der er nævnt ovenfor, men også tilnærmelsesvist den første forudsætning, nemlig at der anvendes den samme definition på, hvad det egentlig er, der måles. Der opnås naturligvis endnu en fordel: Den fordel, at der - stadig med forsigtighed - kan sammenlignes med de danske tal. Den forudgående gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i skyggeøkonomien er på denne måde især kommet til at omfatte Norge,

155 Sammenfatning 155 Holland, Tyskland og Spanien, hvor der foreligger pålidelige målinger af det sorte arbejdes omfang ved hjælp af spørgeskemaer. Det fremgår af den sammenfattende tabel 6.3, at omfanget af skyggeøkonomien i Norge i begyndelsen af 1980 erne lå på et niveau mellem 4 og 6% af BNP, hvilket svarer til det danske niveau i perioden. I en undersøgelse fra 1988/89 er niveauet i Norge på omkring 5-6% af BNP, men der er anvendt en anden opregningsmetode, hvorfor det er svært direkte at sammenligne med undersøgelserne fra tidligt i dette årti. For Sverige er der desværre ikke angivet omfanget målt med spørgeskemateknikken, men andelen, der arbejder sort eller snyder i skat, ligger ikke langt fra hverken Norge eller Danmark. Ifølge andre seriøse målinger, især ud fra forskelle i nationalregnskabsstatistikkerne, ligger omfanget af den sorte økonomi i Sverige næppe lang fra hverken Norge eller Danmark. Hvis man derefter bevæger sig lidt mod syd mod Tyskland, bliver sammenligningen vanskeligere. For det første anvendes i interviewingen en indirekte spørgeteknik, hvor ordene sort arbejde og skattesnyd slet ikke nævnes. For det andet medfører spørgeteknikken, at den del af det sorte arbejde, der betales med naturalier, ikke er med i undersøgelsen. Og endelig spørges der for det tredje kun til de seneste tre måneder mod 12 måneder i de danske analyser. Omfanget af det sorte arbejde udgjorde ifølge den tyske undersøgelse mellem 0,6% og 1,2% af BNP opgjort i det sorte markeds priser. Hvis dette omregnes til det hvide markeds priser, kan omfanget af det sorte arbejde forsigtigt anslås til at ligge i intervallet 1,2-2,4% af BNP. Men på grund af den anvendte indirekte teknik og kortere periode, vil det ikke være urimeligt at antage, at det sorte arbejdes omfang i Tyskland ville ligge på samme niveau som i Danmark i midten af 1980 erne, dvs. svarende til 4-6% af BNP. Således er der ikke noget, der tyder på, at niveauet for det sorte arbejde i Tyskland skulle ligge væsentligt under de skandinaviske niveau målt med de makroøkonomiske metoder, jvf. kapitel 3, der gav tal for skyggeøkonomiens andel af BNP i Tyskland i disse år i intervallet 5-13%. I Holland ligger niveauet tilsyneladende også på det skandinaviske niveau. Det er således omkring 12% af befolkningen, der udfører sort arbejde svarende til 1% af BNP opgjort i det sorte markeds priser, eller 2-3% af BNP opgjort i det hvide markeds priser. Hertil kan lægges snyd med renteindtægter på ca. 1,9% af BNP. I så fald kommer omfanget af skyggeøkonomien til at udgøre 4-5% af BNP. Den hollandske definition omfatter ikke sorte handler, ligesom aktiviteter, hvor betalingen sker i form af en modydelse ikke er medregnet, så niveauet ligger formentlig endda lidt højere end de nævnte 4-5% af BNP.

156 156 Sammenfatning For Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Danmark ligger omfanget af skyggeøkonomien altså formentlig på et niveau mellem 3% og 6% af BNP opgjort i det hvide markeds priser. I Spanien ligger det sorte arbejde på et klart højere niveau. Ganske vist er det kun ca. 10,6% af befolkningen, der arbejder sort ifølge denne måleteknik. De gør det til gengæld på fuld tid. Ligeledes er denne frekvens formentlig noget undervurderet, da den anvendte måleteknik ikke tager højde for, at nogle personer har et fuldtidsjob i den formelle del af økonomien, men samtidig arbejder sort ved siden af. Dette kendetegner jo i høj grad de sorte markeder i Holland, Tyskland, Danmark, Norge og Sverige. De spanske forskere har ikke selv forsøgt at beregne omfanget af det sorte arbejde i Spanien ud fra den gennemgåede undersøgelse. Det kan imidlertid med forsigtighed ud fra undersøgelsen beregnes, at det sorte arbejdes omfang i Spanien udgør ca. 16,9% af BNP opgjort i det hvide markeds priser, hvilket altså ligger betydeligt over niveauet i de andre lande, der er gennemgået her. Det er i øvrigt ikke langt fra niveauet i Italien, der ganske vist tager udgangspunkt i forskelle i nationalregnskabet, jvf. kapitel 3 og 4. Hvis man ser på, hvem der udfører sort arbejde i de behandlede lande, tegner der sig et interessant mønster. I alle landene bortset fra i Spanien er det især mændene, der arbejder sort. I Spanien er det derimod kvinderne, der er mest aktive, hvilket kan forklares med, at de allerede er dækket af eventuelle ægtefællers sygesikringsbevis, og derfor ikke har noget incitament til at betale til sygesikringen. Med hensyn til alderen gælder det for de skandinaviske lande og Spanien, at jo ældre folk bliver, desto mindre er sandsynligheden for, at de arbejder sort. I Tyskland og Holland stiger det sorte arbejde imidlertid kun med alderen frem til et punkt for derefter at falde igen. Med hensyn til stilling er det især de faglærte arbejdere, der udfører sort arbejde, men også de studerende er særligt aktive i Sverige, Holland og Tyskland, mens de selvstændige arbejder særligt meget sort i Sverige og Spanien. For så vidt angår de ledige, er der mod manges forventning ikke noget, der tyder på, at de skulle være særligt aktive i den sorte sektor. Hverken i Holland, Norge eller Sverige synes der at være tegn på, at de arbejdsløse arbejder mere sort end andre. For Tyskland er billedet lidt mere uklart, idet de arbejdsløse har en højere sandsynlighed for at udføre sort arbejde, men på den anden side, er der ikke noget, der tyder på, at de områder i landet, hvor der er en relativ høj ledighed, også er meget sort arbejde. For både Holland og Tyskland er der derimod tegn på, at det i højere grad er personer med succes på det formelle arbejdsmarked, der supplerer indkomsten med sort arbejde.

157 Sammenfatning 157 I Holland og Sverige er der set på sammenhængen mellem sort arbejde, og hvordan folk opfatter risikoen for at blive opdaget af myndighederne. Ikke overraskende viser det sig ligesom i Danmark, at hvis sanktionsrisikoen ikke opfattes som særligt høj, så er der også større sandsynlighed for, at der udføres sort arbejde. Det har til gengæld været svært at påvise nogen sammenhæng mellem skatterne og det sorte arbejde i de lande, hvor denne sammenhæng er blevet undersøgt. I hverken Holland eller Sverige er der tegn på, at folk med høje marginalskatter har en større sandsynlighed for at udføre sort arbejde. Heller ikke deres subjektive opfattelse af, hvor høj en marginalskat de betaler, har nogen signifikant indflydelse på, om de udfører sort arbejde. Et lignende resultat er også fundet for danske forhold i 1993/94, jvf. Pedersen og Smith (1995). De gennemgåede spørgeskemaundersøgelser har den fordel i forhold til de indirekte metoder, der blev gennemgået i kapitel 3, at de kan give en indsigt i strukturen i skyggeøkonomien. Ulempen ved spørgeskemametoderne er selvfølgelig, at man ikke kan være sikker på, at folk oplyser helt ærligt om deres sorte arbejde, da der jo spørges til en ulovlig aktivitet. Men omvendt er de indirekte metoder også behæftet med meget store usikkerheder til måling af omfanget, da de bl.a. beror på en lang række af antagelser, hvoraf nogle må betegnes som noget heroiske. Som helhed er resultaterne i kapitel 6 for fem europæiske lande således givetvis udtryk for det nærmeste, man med den i dag foreliggende viden kan komme et realistisk billede af skyggeøkonomiens udbredelse og karakter. Dette rimeligt realistiske billede tyder altså på, at de indirekte metoder uden brug af spørgeskemaer ganske stærkt har overvurderet omfanget af de vesteuropæiske skyggeøkonomier. I Danmark er omfanget lige nu svagt faldende. Skyggeøkonomierne i de nævnte lande er tilsyneladende heller ikke af væsentlig forskellig størrelse, når man holder sig til det nordlige Europa. Til gengæld er der et des kraftigere spring opad i niveauet, når sammenligningen når til landene omkring Middelhavet.

158

159 Appendiks Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer af forskningschef, Gunnar Viby Mogensen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Udviklingen over tid i befolkningens moralske vurdering af lovbrud på skatteområdet er i Danmark først blevet nogenlunde tilfredsstillende målt fra og med tiden omkring Målinger, som med ensartede begreber dækker to eller flere år, er nemlig siden da blevet gennemført af resp. forskerne Peter Gundelach og Ole Riis (for årene 1981 og 1990), og af opinionsinstitutterne Observa/Sonar (med flere forskellige mål for dele af perioden ). Materialerne bag den følgende behandling er venligt stillet til rådighed via Dansk Data Arkiv, med teknisk bistand fra Jens Wagner, og af direktør Gunnar Sehested-Larsen, Sonar-Instituttet. Herudover er der i behandlingen inddraget målinger gennemført i Rockwool Fondens Forskningsenhed (for perioden ). Gundelach og Riis har i Danskernes Værdier (København, 1992) sammenlignet to interviewundersøgelser, tilsammen benævnt værdiundersøgelsen. De er gennemført som besøgsinterviews af Observa i 1981 (med 1182 svarpersoner), og - på initiativ af Peter Gundelach m.fl. - af Socialforskningsinstituttet i 1990 (med 1030 svarpersoner). I alt 21 spørgsmål vedrørende moralske forhold går igen i begge undersøgelser, hvoraf omkring 1/3 har en økonomisk dimension. Et af disse sidste spørgsmål vedrører skattemoral. Målingen heraf skete med udgangspunkt i et spørgsmål om, i hvor høj grad svarpersonen billigede bestemte handlinger, herunder at snyde i skat, såfremt man har muligheden, med svarmuligheder på en skala mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ), så et indeks for skattemoral kunne beregnes for hvert af de to observationsår ved indledningen og slutningen af 1980 erne (jvf. også Gundelach og Riis, Appendiks 1 og 3). Indekset for skattemoral viser sig i begge årene at have værdien 2,4. I øvrigt var indeksværdien for modtagelse af sociale ydelser, man ikke har krav på 1,3 i 1981 og 1,5 i Ekstremerne i hele analysen repræsenteredes af en indeksværdi omkring 1, altså meget lav accept (for at tage og køre en bil, der tilhører en anden), resp. en indeksværdi omkring 6, d.v.s. relativ høj accept, for den moralske vurdering af skilsmisser (p.47). Opinionsinstituttet Observa har fra 1980, og i forlængelse heraf opinionsinstituttet Sonar fra 1990, gennemført en række - i de danske medier stærkt omtalte -

160 160 Appendiks 1 undersøgelser omkring skattemoral. Svarkategorierne har været mindre differentierede end hos Gundelach og Riis, nemlig normalt hovedsagelig 4-delte. Svarpersonerne kunne altså over for de opstillede eksempler på moralske vurderinger være helt enige, i overvejende grad enige, i overvejende grad uenige, eller helt uenige, hvortil naturligvis kom en kategori med ved ikke, eller i tvivl. Dataindsamlingsteknikken har været baseret på postspørgeskemaer til et panel, hvoraf omkring 1/4 udskiftes hvert år. Svarpopulationerne i de her relevante analyser har typisk været på af størrelsesordenen 1200 personer. Alle de i dette regi over tiden nogenlunde sammenlignelige spørgsmål er vist i Appendikstabel 1. Spørgsmålenes emner præsenteres i tabellen i samme rækkefølge, som da Observa første gang i 1980 benyttede et spørgsmålsbatteri omkring skattemoral, nemlig omfattende (i Appendikstabellens sektion A) om man generelt mener, at det er i orden at tjene skattefrie penge, om man ligefrem vil kalde sådanne aktiviteter for direkte umoralske (Appendikstabellens sektion B), og endelig om hvorvidt man selv ville tjene skattefrie penge, hvis man havde mulighed for det (sektion C). Appendikstabellen indeholder samtidig de pågældende undersøgelsers hovedresultater, i form af tal for den andel af svarpersonerne med en mening om sagen, som har en klart accepterende holdning til de nævnte former for skatteunddragelse. I de serier, som det nu i 1990 erne aktuelle opinionsinstitut, Sonar, relativt løbende offentliggør, har man herudover gengivet resultater fra et spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen ville anmelde det til skattemyndighederne, hvis han eller hun erfarede, at en nabo fik udført sort arbejde. Elementet af både svarpersonens vurdering af egen (anmelder-)moral og naboens skatte-moral i samme svar gør det mindre meningsfuldt at inddrage også dette specielle mål, som derfor udelades her. Desværre viser der sig at være problemer også med anvendeligheden af de i tabellen faktisk medtagne spørgsmål, især fordi Observas formuleringer for alle tre emneområder (A., B. og C.) blev ændret i større eller mindre udstrækning mellem 1983 og 1987, men også på grund af nye ændringer i formuleringerne, da spørgsmålstraditionen her blev overtaget af Sonar fra og med Næsten alle de i Appendikstabellen viste mål har været publiceret før, mest omfattende i dagbladet Jyllands-Posten (med samlede overblik og ). Spørgsmålene er, hvor det har været muligt, med velvillig bistand fra Sonar, Jyllands-Posten og Dansk Data Arkiv, gengivet i deres oprindelige form,

161 Appendiks Appendikstabel 1. Holdningsundersøgelser fra Observa/Sonar omkring skattemoral Andelen, der fuldt ud finder det i orden at tjene skat- skattefrie penge, blandt svarpersoner med en mening År om sagen A.1. Observa Med de skatter, man har i dag, finder jeg det helt i orden, at man tager et arbejde uden at betale skat, hvis der Helt enig: er mulighed for det A.2. Observa Med de skatter, man har i dag, finder jeg det helt i orden, at andre tager et arbejde uden at betale skat, hvis de Helt enig: har mulighed for det Sonar Med det skattetryk, vi har i dag, synes jeg, at det er helt i orden, at andre tjener skattefrie penge, hvis Helt enig: de har mulighed for det B. Observa Jeg finder det direkte umoralsk ikke at opgive biindtægter til skatte- Helt uenig: væsenet ( Jeg finder det direkte umoralsk ikke at opgive alle indtægter til skattevæsenet ) C. Observa Var der mulighed for at tjene skattefrie penge, tog jeg den med Helt enig: det samme Var der en mulighed for at tjene skattefrie penge, tog jeg den med det samme Sonar Hvis jeg havde mulighed for at tjene skattefrie penge, tog jeg den med det samme

162 162 Appendiks 1 som den fremgår af grundmaterialet, så mulighederne for at foretage sammenligninger over tiden kan vurderes nøjere, end det hidtil har været muligt 50. Som det fremgår af Appendikstabellens sektion A, tillader spørgsmålsformuleringen med hensyn til, om man generelt finder det helt i orden at arbejde uden at betale skat, en sammenligning mellem årene 1980, 1981, 1983 og Derimod kan denne serie ikke kædes sammen med svarene på spørgsmålene i tabellens sektion A.2. I den førstnævnte serie (A.1.) var svarpersonen selv indblandet, mens svarpersonen i A.2. er tilskuer til det, der spørges om. Til gengæld må Sonars ændring fra 1990 i spørgsmålet om, hvorvidt det var helt i orden, at andre arbejder uden at betale skat, anses for relativ beskeden, jvf. at tabellens sektion A.2. mellem 1987 og 1990 primært viser den ændring, at ordene med de skatter, man har i dag er erstattet af med det skattetryk, vi har i dag. Selvom ændringen kan opfattes som en vis dramatisering, jvf. nedenfor, er det næppe betænkeligt at inddrage begge årene i én serie. Det vil også nedenfor fremgå, at seriens udsving mellem 1987 og 1990 relativt nøje følger udsvinget i en anden af de serier, vi nu vender os mod. Det andet hovedemne, som Observa havde taget fat på i batteriet fra 1980, nemlig om hvorvidt skattefrit arbejde var direkte umoralsk, jvf. Appendikstabellens sektion B., blev - som det fremgår - desværre basalt ændret mellem 1983 og 1987, nemlig fra underdeklaration af bi-indtægter til alle indtægter. Da den oprindelige formulering fra heller ikke er blevet gentaget senere, kan denne serie altså ikke forlænges ud over perioden Det tredje og sidste af de oprindelige Observa-emner, nemlig om man selv ville tage muligheden, hvis den viste sig (Appendikstabellens sektion C.), er på den ene side som ovenfor nævnt målt med svagt varieret formulering af spørgsmålet. Desuden er målet behæftet med en ikke helt ubetydelig principiel betænkelighed. Spørgsmålet er stillet uden et filter, som kunne have udskilt dem, der faktisk oplyser at have arbejdet sort - og som nu måske undres over formuleringen: De har jo fået muligheden, og de har grebet den. 50 Enkelte af resultaterne afviger dermed lidt fra de på gengivelse fra dagspressen baserede tal for udviklingen i skattemoral ( ), som de indgår i G. Viby Mogensen (red.) Time and consumption. Danmarks Statistik (kap. 13).

163 Appendiks Hertil kommer, at den kraftigt øgede accept af skatteunddragelse ifølge dette mål mellem 1987 og 1990 (fra 31 til 45% helt enige ), som det ses, strider mod konklusionen hos Gundelach og Riis om en uændret skattemoral mellem 1981 og Derimod er der næppe nogen større fejlkilde i, at formuleringen skattefrie penge strengt taget kunne tænkes også at omfatte ikke-sorte indtægter, nemlig arbejde på frikort : Netop fordi spørgsmålet altid, som det fremgår, er placeret efter to andre spørgsmål om netop sort arbejde eller skattesnyd, har svarpersonerne næppe været i tvivl om meningen med dette tredje spørgsmål. På den anden side svarer dette billede af større accept af skattesnyd gennem de sidste år af 1980 erne relativt nøje til, hvad der fremgår af det ovennævnte Observa/Sonar mål for, om man finder det helt i orden, at andre tager arbejde uden at betale skat (Appendikstabellens sektion A.2.). Andelen, der var helt enige i, at dette var acceptabelt, steg mellem 1987 og 1990 fra 19 til 31%. Iagttagelsen støttes af, at da Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1988 stillede en repræsentativ stikprøve af voksne danskere spørgsmålet Mener De, at befolkningens syn på sort arbejde har ændret sig igennem den sidste halve snes år? (med svar fra 2702 personer med en mening om emnet), mente 62%, at man accepterer det mere nu. 33% mente, at vurderingen nok stort set er uændret, mens altså kun de sidste 5% vurderede, at det moralske syn på sort arbejde var blevet mere kritisk gennem den sidste halve snes år. Som helhed bør man givetvis - også til trods for de mindre betydende sproglige ændringer i spørgsmålet - nok medtage resultaterne under sektion C., jvf. Appendikstabellen i det samlede billede, men netop kun som en del af det samlede billede, alle de foreliggende moralmål kan tegne. Inden vi vender os mod den sidste type af foreliggende moralmål (fra Rockwool Fondens Forskningsenhed for tiden fra og med 1992), tegnes dette samlede billede altså dels af Gundelach og Riis tal for en konstant skattemoral i 1980 erne og dels af i alt 4 mål fra private opinionsinstitutter (Appendikstabellens A.1., A.2., B. og C.). Disse mål modsiger for begyndelsen og midten af 1980 erne for så vidt ikke afgørende billedet hos Gundelach og Riis af stagnation i skattemoralen. Fra omkring 1987 tyder to af de tre mål fra private opinionsinstitutter på, at skattemoralen skulle være blevet stærkt løsnet i resten af årtiet, med en fornyet stramning fra omkring 1990, jvf. også Appendiksfigur 1. Derimod peger det tredje og sidste mål snarere på lidt strengere moral. Figuren lader målene fra Observa og Sonar være indtegnet som indeks, med deres første observationsår sat lig med 100.

164 164 Appendiks 1 Appendiksfigur 1. Skattemoral Opinionsinstitutter om andele af befolkningen, som billiger skattesnyd/sort arbejde A2 Indeks B C 60 A Kilde: Appendikstabel 1, jvf. også teksten.. Målingerne af skattemoral i Rockwool Fondens Forskningsenhed blev søgt konstrueret, så man helt undgik det ovennævnte filterproblem, der måske har givet problemer med værdien af Appendikstabellens længste talserie (serie C). I de fire interviewundersøgelser baseret på stikprøver af forskellig størrelse omkring sort moral fra 1992, 1993/94, 1996 og 1997, gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed af Danmarks Statistik, opnåede man (for aldersgrupperne år incl.) svar fra resp , 4.048, og personer. Samtlige svarpersoner blev spurgt, om de inden for de sidste 12 måneder selv havde udført sort arbejde. Alle, som ikke angav at have udført sorte aktiviteter, blev derpå spurgt: Ville De være villig til, hvis en rimelig mulighed viste sig, at påtage Dem et stykke sort arbejde?. Blandt svarpersoner med en mening om sagen var andelen, som accepterede sorte aktiviteter i den forstand, at de enten selv udførte dem, eller var villige til at gøre det, hvis en rimelig mulighed viste sig: % 1993/94 57% % %

165 Appendiks Foreløbige tal for 1992, byggende på svar fra personer, har i øvrigt tidligere været offentliggjort, nemlig som kapitel 12 i Rapport fra Udvalget om Personbeskatning (København 1992), med genoptryk i G. Viby Mogensen Forskning i den sorte sektor i Danmark Danmarks Statistik (Arbejdsnotat nr. 6 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed). Målingen for 1993/94 stammer fra en dataindsamling i sidste kvartal 1993 og første kvartal Den er i det følgende behandlet som en 1994-måling. Helhedsindtrykket af de her gennemgåede mål for skattemoral må altså være, at for perioden 1980 til omkring 1987 tyder såvel forskningsresultaterne fra Gundelach og Riis, som tallene fra de private analyseinstitutter på en relativ stabil skattemoral i Danmark. For årene lige omkring hvor analyserne fra Gundelach og Riis hører op, og analyserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ikke er begyndt - er tallene fra de private analyseinstitutter usikre i deres indikationer. Perioden fra 1992 og frem har fra de private analyseinstitutter kun én yderligere måling, nemlig for Den antyder en fortsat - men knap så kraftig - tendens i retning af en skærpet moral, selv om 1994-målingen er forbundet med den større usikkerhed, der ligger i en stigning i andelen af svarpersoner registreret som ved ikke (18% i 1994, mod kun 12% i 1992, jvf. Jyllands-Posten den 12. maj 1994). De fire målinger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra tiden tyder, som det fremgik ovenfor, på en vis tendens til en lidt løsere skattemoral. Man kan nærme sig et samlet udtryk for disse tendenser, hvis man vælger at betragte hvert af de gennemgåede seks moralmål for hele eller dele af perioden 1980 til 1997 som havende samme gyldighed, hvorpå altså et simpelt gennemsnit kan tegnes op. Dette såkaldte faktiske gennemsnit af alle indeks, som det er tegnet op i Appendiksfigur 2, er bygget på de foran benyttede indeks for hvert enkelt mål, hvis resultat fra første observationsår er sat lig med 100. For mellemliggende år uden observationer i de perioder, målet ellers omfatter, er der forudsat en lineær udvikling i målingen. Gennemsnittet er naturligvis konstrueret, så tilkomsten eller fragangen af et af de seks indeks ikke i det pågældende år påvirker gennemsnittets niveau: Det samlede gennemsnit af indeks bæres altså hele tiden af bevægelser i de indeks, som allerede er inde i beregningen.

166 166 Appendiks 1 Resultaterne bliver: Som det fremgår, ville en sådan sammenvejning af alle seks mål pege på en relativt stabil skattemoral i midten af 1990 erne. Spredte historiske undersøgelser tyder på, at den samme stabilitet i skattemoralen kan have karakteriseret slutningen af 1970 erne, d.v.s. årene lige før målingen her. Accepterer man denne antagelse om et stabilt moralniveau lige før 1980, og lige efter 1997, ville man uden større betænkeligheder kunne omregne det viste gennemsnitlige indeks til en trend bygget på glidende 5-års gennemsnit omkring hvert af årene incl., med det i Appendiksfigur 2 indtegnede trend-billede.

167 Appendiks Appendiksfigur 2. Skattemoral Alle foreliggende målinger af andele af befolkningen, som billiger skattesnyd/sort arbejde Faktiske gennemsnit af alle indeks Indeks Trend Kilde: Teksten År Tør man lægge vægt på dette helhedsbillede af tendensen i målingerne af skattemoralen i Danmark med særligt henblik på sorte aktiviteter, skulle altså skattemoralen være blevet lidt mere liberal i den 17-års periode, der er dækket: Andelen af den voksne befolkning, som billiger skattesnyd, skulle være godt 10% højere i 1997 end i Men i mellemtiden skulle der sidst i 1980 erne have bredt sig en noget løsere skattemoral, som fladede lidt ud igen først i 1990 erne - til et niveau, der altså ikke nåede helt ned på niveauet for skattemoral omkring Resultaterne er usikre. Men som de nu foreligger, afviger de - som det fremgår - ikke meget fra, hvad man kunne forvente i lyset af Gundelach og Riis resultater for 1981 og Dette gælder specielt, når man erindrer sig, at Gundelach og Riis nok finder stabil skattemoral i 1980 erne, men også for de økonomiske forhold mellem borgere og det offentlige som helhed et vist skred i retning af lavere moral: Gennem 1980 erne blev det tilsyneladende stadig mere accepteret at hæve sociale ydelser, man ikke havde krav på - og i øvrigt også at køre med offentlige transportmidler uden at betale billet. De spørgsmål om sammenhængen mellem skattemoral og anden samfundsmoral, som dette rejser, søges netop nu belyst gennem forskning i Rockwool Fondens Forskningsenhed, med forventet publicering i foråret 1998.

168 168 Appendiks 1

169 Appendiks Appendiks 2. Søgeord til sort arbejde Engelsk/amerikansk Tysk Fransk Svensk Norsk Black Economy / Market(s) / Schwarzarbeit Le Travail au Svarta Sector Svart Sektor Activity(ies) Noir Clandestine Employment Schattenwirtschaft L economie informelle Hidden Economy Untergrundwirtschaft Illicit Work Informal Economy Invisible Economy Irregular Economy / Sector Moonlighting Non-official Parallel Economy Second Economy Shadow Economy Subterranean Economy Underground Economy Unobserved Economy Unofficial Economy Unrecorded Economy Verborgene Wirtschaft Heimliche Wirtschaft Informelle Wirtschaft Irreguläre Wirtschaft

170

171 Appendiks Appendiks 3. Bortfaldsanalyse og opnåelsesprocenter Et af de væsentligste problemer med spørgeskemametoden er naturligvis, at man ikke kan være sikker på, at respondenterne svarer ærligt på spørgsmålene, om de har udført sort arbejde, og hvor stort omfanget er. Det er imidlertid særdeles vanskeligt - for ikke at sige næsten umuligt - at undersøge i hvor høj grad, der er tale om, at folk ikke fortæller alt til interviewerne. For at få en ide om spørgeskemaundersøgelsens kvalitet, ses der ofte på gennemførelsesprocent og hvor mange, der nægter at deltage i undersøgelsen generelt. Dette fremgår af appendikstabel 3.3, som er kommenteret i kapitel 5, og derfor ikke skal kommenteres yderligere her. Dertil kommer, som nævnt i kapitel 1, endnu et problem i selve interviewsituationen. På trods af, at Rockwool Fondens Forskningsenhed altid har anvendt de højt kvalificerede interviewere i hhv. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik, kan det ikke udelukkes, at det i selve interviewsituationen opleves som lidt ubehageligt for intervieweren at stille spørgsmålene om sort arbejde, der jo er en ulovlig aktivitet. Dette problem blev undersøgt i Viby Mogensen et al. (1995). Resultaterne af disse undersøgelser viste, at der kunne påvises en interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men der blev også påvist en interviewereffekt på andre følsomme spørgsmål, om f.eks. bruttoindkomsten fra almindeligt beskattet arbejde, om respondenterne havde røget hash eller indtaget sovepiller. Den største effekt blev fundet på spørgsmålene om sort arbejde, men den var på den anden side ikke meget større end på de andre spørgsmål. Tilmed blev der også påvist en interviewereffekt på et forventet mindre følsomt spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen havde en studenter- eller HF-eksamen. Det har ikke været muligt at sige, om den påviste interviewereffekt trækker frekvensen for det sorte arbejde i den ene eller anden retning. Derimod betyder tilstedeværelsen af en interviewereffekt, at usikkerheden på de fundne frekvenser bliver større. Et andet problem med spørgeskemaundersøgelserne er, at der også er et bortfald i forhold til den udtrukne stikprøve, der, hvis der ikke var noget bortfald, ville repræsentere hele befolkningens sammensætning ganske præcist. Det har imidlertid været muligt at få nogle få informationer på individniveau om hele den oprindelige stikprøves sammensætning på undersøgelserne om det sorte arbejde med den nye spørgsmålsformulering fra 1994 til Oplysningerne om hele den oprindelige stikprøve har været tilgængelige, da stikprøven trækkes fra CPR-registeret. For så vidt angår undersøgelserne, der er

172 172 Appendiks 3 gennemført af Socialforskningsinstituttet, har det været muligt at få oplysninger om køn, alder, civilstand og bopæl, mens det har været muligt at få oplysninger om køn, alder, status i c-familien, antal hjemmeboende børn under 18 år, bopæl, og om man bor i lejlighed eller hus fra de omnibusundersøgelser, som Danmarks Statistik har gennemført. 51 Det er således muligt nøjere at undersøge, om den stikprøve, der er blevet interviewet, er specielt skæv med henblik på de nævnte karakteristika. Hvis stikprøven er meget skæv, er der ekstra grund til at tolke resultaterne med forsigtighed. Analysen foretages ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse, hvor responsvariablen har værdien 1, hvis der er gennemført et interview, og 0 hvis der ikke er gennemført interview. Resultaterne af regressionsanalysen er vist i to tabeller (appendikstabel 3.1 og 3.2), da der er lidt forskellige forklarende variabler tilgængelige fra hhv. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistiks undersøgelser. Som det ses i appendikstabel 3.1, falder sandsynligheden for, at der bliver gennemført et interview, jo ældre personerne i stikprøven er. Dette gælder for alle undersøgelserne, som Socialforskningsinstituttet har gennemført. Forklaringen på dette er, at jo ældre personerne, der er udtrukket til at deltage i undersøgelsen, bliver, desto større er sandsynligheden for, at de nægter at deltage. 52 For så vidt angår civilstanden, er sandsynligheden for, at der gennemføres interviews med gifte personer signifikant større i undersøgelserne I 1995 og 1996 er der endvidere gennemført signifikant flere interviews med enker, mens der også i 1996 er gennemført signifikant flere interviews med skilte personer. Dette afspejler, at der gennemføres signifikant færre interviews med ugifte personer, der ofte er enlige og derfor formentlig er sværere at træffe hjemme. Med hensyn til den regionale fordeling ses det, at der ikke er nogle signifikante forskelle mellem regionerne i 1994 og 1995 undersøgelserne, mens der i 1996 er forskelle. I 1996 er der således signifikant mindre sandsynlighed for, at der gennemføres interviews i København, mens der er signifikant højere sandsynlighed for, at få et interview gennemført i Syd-, Vest- og Østjylland. Mht. København har variablen dog positivt fortegn - som nævnt dog uden at være signifikant - i 1994 og 1995 undersøgelserne. Appendikstabel 3.1. Logistisk regression af sandsynligheden for at svare på spørgsmålene i Socialforskningsinstituttets omnibusser ) 51 Desværre findes der ikke nogen stillingsoplysninger om hele den oprindeligt udtrukne stikprøves sammensætning, hvorved det ikke er muligt at analysere bortfaldet fordelt på stillingsgrupper. 52 Der er således også foretaget en logistisk regressionsanalyse (ikke vist her), hvor responsvariablen har værdien 1, hvis den udtrukne person nægter at svare på spørgsmålene, og 0 ellers.

173 Appendiks Koefficient Spredning Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant Køn Mand Kvinde Alder 2) Civilstand enke skilt gift ugift Bopæl København Kbh.s. forst. Øvr. Sj.+Lol+Fal+Bornh. Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** ** Log L 2475, , ,865 Andel med afhængig variabel=1 81,8% 71,6% 78,6% Antal observationer Noter: 1) Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har deltaget i undersøgelsen og værdien 0 ellers. 2) Aldersvariablen indgår som kontinuert variabel. ** angiver, at koefficienten er signifikant på 5% niveau. For omnibusserne gennemført af Danmarks Statistik (appendikstabel 3.2) gælder det, at der ligeledes her er mindre sandsynlighed for, at der gennemføres interview jo ældre personerne er. Variablen er signifikant i 1996 undersøgelsen men ikke i 1997 undersøgelsen. I en alternativ kørsel (ikke vist her), hvor alderen indgår som grupperet variabel, er der dog signifikant mindre sandsynlighed for, at der opnås interview for aldersgruppen år. Også her kan det forklares med, at der er signifikant flere ældre, der nægter at deltage i omnibusundersøgelserne. For de enlige gælder der, at der er mindre sandsynlighed for at gennemføre interview, hvor variablen er signifikant i 1996 men ikke i 1997 undersøgelsen. Omvendt stiger sandsynligheden for, at der opnås interview jo flere børn i alderen under 18 år, som personerne i stikprøven har. Også for undersøgelserne i Danmarks Statistik gælder det, at der ikke er nogen entydig regional variation mht. sandsynligheden for at opnå interviews. I 1997 er der således signifikant mindre sandsynlighed for at opnå interviews i København, mens der i 1996 er større sandsynlighed, dog uden at variablen her er signifikant. For 1997 er der signifikant mindre sandsynlighed for at opnå interviews på Sjælland (minus København og dens forstæder), Lolland, Falster og Bornholm samt i Nordjylland. I 1997 undersøgelsen kan dette forklares ved, at der er flere nægtere i disse områder. De samme variabler har modsat fortegn i 1996 undersøgelserne men er ikke signifikante. For alle undersøgelserne gælder det, at der ikke er signifikante forskelle mellem kønnene, for så vidt angår sandsynligheden for at opnå interviews.

174 174 Appendiks 3 Appendikstabel 3.2. Logistisk regression af sandsynligheden for at svare på spørgsmålene i Danmarks Statistiks omnibusser 1996 og ) 1996 (februar) 1997 (februar+maj) Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant Køn Mand Kvinde Alder 2) Enlig (0/1) Antal børn under 18 år Bopæl København Kbh.s. forst. Øvr. Sj.+Lol+Fal+Bornh. Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Lejlighed (0/1) ** ** ** ** ** ** Log L 1792, ,793 Andel med afhængig variabel=1 81,2% 79,1% Antal observationer Noter: 1) Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har deltaget i undersøgelsen og værdien 0 ellers. 2) Aldersvariablen indgår som kontinuert variabel. ** angiver, at koefficienten er signifikant på 5% niveau. Generelt for omnibusundersøgelserne i perioden 1994 til 1997 kan det altså konkluderes, at jo ældre personerne i den udtrukne stikprøve er, desto mindre er sandsynligheden for, at der opnås interview, mens der ikke er nogen signifikante forskelle på mænd og kvinder. Ligeledes gælder det, at der er mindst sandsynlighed for at få interviews med enlige eller ugifte. Variablen har således det samme fortegn i alle undersøgelserne her, men er dog ikke signifikant i alle tilfældene. For så vidt angår den regionale variation, er det straks sværere at finde generelle konklusioner. Dog ser det ud til, at i de tilfælde (to ud af de fem undersøgelser), hvor variablen for København er signifikant, er der mindst sandsynlighed for, at der opnås interview. Variablen er dog korreleret med, om interviewpersonerne er enlige eller ugifte, idet der bor relativt flere enlige eller ugifte i København i fht. den øvrige del af landet. Det stigende bortfald med alderen taler for, at målene for andelen af danskere, der arbejder sort, derved bliver lidt overvurderet, idet alderen jo har signifikant betydning for, om man udfører sort arbejde eller ej (stigende alder medfører mindre sort arbejde). Men for de øvrige variabler er der ikke noget, der tyder på, at dette skulle påvirke den sorte frekvens.

175 Appendiks Når der ikke er nogen skævheder i stikprøven m.h.t. køn, der ellers er af signifikant betydning for, om der arbejdes sort, vil det altså ikke kunne påvirke frekvensen for det sorte arbejde. For så vidt angår den mindre sandsynlighed for at opnå interviews med enlige eller ugifte, vil dette næppe heller påvirke frekvensen for det sorte arbejde, da denne variabel jo ikke har signifikant indflydelse på, om man udfører sort arbejde eller ej, jvf. kapitel 5.

176

177 Appendiks Appendikstabel 3.3. Resultatstatistik for omnibusundersøgelserne om sort arbejde, / Udvalgt fra CPR udgår af stikprøven pga. død/ flyttet til udland Ny stikprøve udgår af stikprøven pga. ej tlf./uoplyst tlf.nr Ny stikprøve Gennemførte interviews Nægtere 2) Ikke truffet Andet bortfald 3) Gennemført i % af 3 77,1% 76,7% 77,3% 75,2% 77,3% 68,8% 66,7% 68,5% 60,3% 66,4% 66,4% 11. Gennemført i % af 5 77,1% 76,7% 77,3% 75,2% 77,3% 82,0% 79,7% 81,8% 71,6% 79,7% 79,0% 12. Nægtere i % af 5 14,3% 14,4% 14,8% 16,4% 13,6% 11,5% 13,4% 11,9% 18,8% 11,5% 8,4% Noter: 1) Bortfaldet skyldes, at der er en tidsforskydning fra stikprøven trækkes til interviewene gennemføres. 2) Nægtere angiver her, at de udvalgte personer nægter at deltage i hele undersøgelsen og altså ikke blot på spørgsmålene om sort arbejde. 3) Andet bortfald som dækker over sygdom/handicap, væk fra hjemmet, flyttet, sprogvanskeligheder. 1

178 178 Appendiks 3

179 Litteraturliste 179 Litteraturliste Ahn, N. og S. de la Rica, The Underground Economy in Spain: an alternative to Unemployment?, Applied Economics, vol. 29, nr. 6, pp , Aigner, D. J., F. Schneider og D. Ghosh, Me and my Shadow: Estimating the Size of the US Underground Economy from Time Series Data, i W. A. Barnett, E. R. Berndt og H. White (red.), Dynamic Econometric Modeling, Cambridge University Press, pp , Apel, M., An Expenditure-based estimate of Tax Evasion in Sweden, i Essays on Taxation and Economic Behavior, Economic Studies 18, Uppsala University, Uppsala, Atkinson, A. B. og G. Viby Mogensen (red.), Welfare and Work Incentives. A North European Perspective, Clarendon Press, Oxford, Barthelemy, P., The Macroeconomic Estimates of the Hidden Economy: A Critical Analysis, Review of Income and Wealth, series 34, nr. 2, pp , Barthelemy, P., F. Miguelez, E. Mingione, R. Pahl og A. Wenig, Programme for Research and Actions on the Development of the Labour Market. Underground Economy and Irregular Forms of Employment (Travail au Noir), Commission of the European Communities, Luxemburg, Benton, L., Invisible Factories. The Informal Economy and Industrial Development in Spain, State University of New York Press, Berlingske Tidende den Blades, D., The Hidden Economy and The National Accounts, OECD Economic Outlook, Occational Studies, Juni, pp , Paris, Blanchard, O., J. F. Jimeno, J. Andrés, C. Bean, E. Malinvaud, A. Revenga, G. Saint-Paul, D. J. Snower, R. Solow, D. Taguas og L. Toharia, Spanish Unemployment: Is there a Solution?, Centre for Economic Policy Resaerch, London, Boyle, G. E., In Search of Ireland s Black Economy, Irish Banking Review, March, pp , Broesterhuizen, G. A. A. M., The Unobserved Economy and the National Accounts in the Netherlands. A Sensitivity Analysis, i W. Gaertner og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International

180 180 Litteraturliste Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, Brodersen, S., Unpaid Work - D.I.Y. and Child-Minding, i G. Viby Mogensen (red.), Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence, Aarhus University Press, Brodersen, S., Danskernes gør-det-selv arbejde i 1996, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, nr. 2 April Cagan, P., The Demand for Currency Relative to the total Money Supply, Journal of Political Economy, vol. 66, pp , Cowell, F. A., Cheating the Government: The Economics of Evasion, The MIT Press, London, Contini, B., Labor Market Segmentation and the Development of the Parallel Economy - The Italian Experience, Oxford Economic Papers, vol. 33, pp , Contini, B., The Second Economy of Italy, kap. 12 i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Dallago, B., The Irregular Economy. The Underground Economy and the Black Labour Market, Dartmouth Publishing Company, Danmarks Nationalbank, Seddel og møntomløbet i Danmark, i Kvartalsoversigt - November 1996, København, Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt 1987, København, Danmarks Statistik, Dokumentation af produktionsværdi og værditilvækst i nationalregnskabets brancher. Kilder og metoder 1986, Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat nr. 32, København, 1991a. Danmarks Statistik, Indkomster og formuer 1987 og 1988, København, 1991b. Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, Diverse Årgange, København. Danmarks Statistik, Statistisk Årbog, Diverse Årgange, København. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Bygge og anlægsvirksomhed 1996:4, København, 1996.

181 Litteraturliste 181 Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1997:13, København, 1997a. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Bygge og anlægsvirksomhed 1997:19, København, 1997b. Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 1997:292, København, 1997c. De la Rica, S. og T. Lemieux, Does Public Health Insurance Reduce Labor Market Flexibility or Encourage the Underground Economy? Evidence from Spain and the United States, Kap. 9 i Rebekka M. Blank (red.), Social Protection versus Economic Flexibility. Is There a Trade-off?, The University of Chicago Press, Chicago og London, Det Økonomiske Råd (DØR), Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser, København, Det Økonomiske Råd (DØR), Dansk økonomi. Maj 1977, København, Dilnot, A. og C. N. Morris, What do we know about the Black Economy in the United Kingdom?, kap. 10 i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Eurostat, Labour Force Survey, Results 1995, Luxembourg, Feige, E. L., How big is the Irregular Economy?, Challenge, vol 22, pp. 5-13, Feige, E. L., The meaning of the 'Underground' Economy and the Full Compliance Deficit, i W. Gaertner og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, Feige, E. L. (red.), The Underground Economies. Tax Evasion and Information Distortion, Cambridge University Press, Cambridge, Finansministeriet, Budgetredegørelse 1995, København, Franks, J. R., Explaining Unemployment in Spain: Structural Change, Cyclical Fluctuations, and Labor Market Rigidities, IMF Working Paper, WP/94/102, Franz, A., Estimates of the Hidden Economy in Austria on the Basis of Official statistics, The Review of Income and Wealth, series 31, nr. 4, pp , 1985.

182 182 Litteraturliste Frey, B., How Large (or small) should the Underground Economy be?, i E. L. Feige (red.), The Underground Economies. Tax Evasion and Information Distortion, Cambridge University Press, Cambridge, Frey, B. S. og H. Weck, Estimating the Shadow Economy: A "Naive" Approach, Oxford Economic Papers, 35, pp , Frey, B. S. og H. Weck-Hanneman, The Hidden Economy as an Unobserved Variable, European Economic Review, 26, pp , Frey, B. S. og W. W. Pommerehne, Measuring the Hidden Economy: Though this be Madness, there is a Method in it, i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Frey, B. S. og W. W. Pommerehne, The Hidden Economy: State and Prospects for Measurement, The Review of Income and Wealth, series 30, no. 1, pp. 1-21, Gaertner, W. og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, Gibson, B. og B. Kelley, A Classical Theory of the Informal Sector, Manchester School of Economic and Social Studies, vol. LXII, no. 1, pp , Goldstein, H., Estimering af svart inntekt i Norge for 1988,. Arbejdsnotat nr. 4/1990, Senter for anvendt forskning, Socialøkonomisk institut, Universitetet i Oslo, Oslo, Gundelach, P. og O. Riis, Danskernes værdier, Forlaget Sociologi, København, Gutmann, P. M., Subterranean Economy, Financial Analysts Journal, November, 34, pp , Gutmann, P. M., The Grand Unemployment Illusion, Journal of the Institute for Socioeconomic Studies, 4:2, pp , Hansson, I., Sveriges svarta sektor, Ekonomisk Debatt, 1980:8, Hansson, I., The Underground Economy in a High Tax Country: The Case of Sweden, i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, 1982.

183 Litteraturliste 183 Hansson, I., Beräkning av skatteundandragandet i Sverige, RSV Rapport 1984:5, Hansson, I., The Underground Economy in Sweden, i E. L. Feige (red.), The Underground Economies. Tax Evasion and Information Distortion, Cambridge University Press, Cambridge, Helberger, C., J. Merz og H. Schneider, Nebenerwerbstätigkeitsumfrage 84. Dokumentation, Bearbeitet von Klaus Wolff, Frankfurt, Hollands Statistiske Centralbureau, Statistical Yearbook of the Netherlands 1985, Haag, Hofreither, M. F. og F. Schneider, Die Erfassung der Schattenwirtschaft durch den Bargeldansatz - plausible Ergebnisse mittels unzulässiger Methode?, Wirtschaftspolitische Blätter, 34, pp , I.L.O., Annotated bibliography on clandestine employment, I.L.O., Geneve, Isachsen, A. J. og S. Strøm, The Hidden Economy: The Labour Market and Tax Evasion, The Scandinavian Journal of Economics, vol. 82, pp , Isachsen, A. J. og S. Strøm, Skattefrit - svart sektor i vækst, Universitetsforlaget, Oslo, Isachsen, A. J. og S. Strøm, The Size and Growth of the Hidden Economy in Norway, The Review of Income and Wealth, series 31, nr. 1, pp , Isachsen, A. J., S. O. Samuelson og S. Strøm, The Behaviour of Tax Evaders, i Gaertner, W. og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, Jyllands-Posten den og den Kazemier, B., Concealed Interest Income of Households in the Netherlands; 1977, 1979, and 1981, Public Finances, no. 3, Kazemier, B. og R. Van Eck, Survey Investigations of the Hidden Economy. Some Methodological Results, Journal of Economic Psychology, 13, Kirchgässner, G., Size and Development of the West German Shadow Economy, , Journal of Institutional and Theoretical Economics, no. 139, pp , 1983.

184 184 Litteraturliste Klovland, J. T., In search of the Hidden Economy: Tax Evasion and the Demand for Currency in Norway and Sweden, Discussion paper 18/80, Bergen, Klovland, J. T., Tax Evasion and the Demand for Currency in Norway and Sweden. Is There a Hidden Relationship?, Discussion paper 07/83, Bergen, Klovland, J. T., Tax Evasion and the Demand for Currency in Norway and Sweden. Is There a Hidden Relationship?, The Scandinavian Journal of Economics, vol. 86, pp , Kolding, H.-E., Skatten Snyd ikke Dem selv i skat, København, Koskela, E., A Note on Progression, Penalty Schemes and Tax Evasion, Journal of Public Economics, vol. 22, no. 1, Laurin, U., På heder och samvete, Stockholm, Lemieux, T., B. Fortin og P. Fréchette, The Effect on Labor Supply in the Underground Economy, The American Economic Review, vol. 84, no. 1, pp , Macafee, K., A Glimpse of the Hidden Economy in the National Accounts of the United Kingdom, Economic Trends, nr. 316, pp , (Genoptrykt som kap. 9 i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, 1982). Madsen, B. og M. Nayberg, Hvornår vil vi arbejde? En socialpsykologisk undersøgelse af danskernes syn på arbejde og fritid, Spektrum, København, Malmer, H. og A. Persson, Skattereformens effekter på skattesystemets driftskostnader, skatteplanering och skattefusk, del I i H. Malmer, A. Persson og Å. Tengblad, Århundradets skattereform. Effekter på skattesystemets driftskostnader, skatteplanering och skattefusk, Uppföljning av Skattereformen , Stockholm, Martino, A., Measuring Italy s Underground Economy, Policy Review, vol. 16, pp , Matthews, K. G. P., Demand for Currency and the Black Economy in the U.K., Journal of Economic Studies, vol. 9, pp. 3-22, Matthews, K. og A. Rastogi, Little Mo and the Moonlighters: Another Look at the Black Economy, Liverpool Research Group in Macroeconomics, Quaterly Economic Policy, 6/II, pp , 1985.

185 Litteraturliste 185 Merz, J. og K. G. Wolff, The Shadow Economy: Illicit Work and Household Production - A Microanalysis of West Germany, The Review of Income and Wealth, series 39, nr. 2, pp , Miguelez, F., Irregular Work in Spain, i P. Barthelemy, F. Miguelez, E. Mingione, R. Pahl og A. Wenig, Programme for Research and Actions on the Development of the Labour Market. Underground Economy and Irregular Forms of Employment (Travail au Noir), Commission of the European Communities, Luxemburg, Mirus, R. og R. S. Smith, Canada s Irregular Economy, Canadian Public Policy, vol. VII, pp , Nordisk Statistisk Sekretariat, Nordisk Statistisk Årbog. Nord 1992:1, København, OECD, OECD Employment Outlook, September 1986, Paris, O Higgins, M., Measuring the Hidden Economy. A Review of Evidence and Methodologies, The Outer Circle Policy Unit, O Higgins, M., Aggregate Measures of Tax Evasion: An Assessment - I, British Tax Review, pp , O'Higgins, M., The Relationship Between the Formal and Hidden Economies: An Exploratory Analysis for Four Countries, i W. Gaertner og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy, Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Berlin, O'Higgins, M., Assessing the Underground Economy in the United Kingdom, i E. L. Feige (red.), The Underground Economics. Tax Evasion and Information Distortion, Cambridge, Peacock, A. og G. K. Shaw, Tax Evasion and Tax Revenue Loss, Public Finance, vol. 37, no. 2, pp , Pedersen, J., Tax Exploitation, Scandinavian Studies in Law 1991, Volume 33, Stockholm, Pedersen, P. J., The Welfare State and Taxation in Denmark, i A. B. Atkinson og G. Viby Mogensen (red.), Welfare and Work Incentives. A North European Perspective, Clarendon Press, Oxford, 1993.

186 186 Litteraturliste Pedersen, P. J. og N. Smith, Taxed and Non-taxed Labour Supply: Wages, Taxes, and Costs of Work, i G. Viby Mogensen (red.), Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence, Aarhus University Press, Aarhus, Pedersen, S., Omfanget af den skjulte økonomi i Danmark, Speciale ved Københavns Universitet, Økonomisk Institut, København, Pedersen, S., Black Activities in Denmark, i G. Viby Mogensen (red.), Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence, Aarhus University Press, Aarhus, Pencavel, J. H., A Note on Income Tax Evasion, Labor Supply, and Nonlinear Tax Schedules, Journal of Public Economics, vol. 12, no. 1, pp , Personskatteudvalget, Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, Statens Information, København, Pesut, M., Statistics on the Hidden Economy and Informal Activities inside the Production Boundary of the National Accounts. An overview of National Practices, Statistical Journal of the United Nations Economic Commision for Europe, vol. 9, Pestieau, P., Belgiums Irregular Economy, i W. Gaertner og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, Petersen, H.-G., Size of the Public Sector, Economic Growth and the Informal Economy: Development Trends in the Federal Republic of Germany, Review of Income and Wealth,, series 28, no. 2, pp , Petry, G. og S. Wied-Nebbeling, Die gesamtwirtschaftliche Bedeutung der Schattenwirtschaft, Campus Verlag, Frankfurt/Main, Pissarides, C. A., S. Smith og G. Weber, Evidence from survey discrepancies, kap. 12 i S. Smith, Britains Shadow Economy, Oxford University Press, Oxford, Pissarides, C. A. og G. Weber, An expenditure-based Estimate of Britains Black Economy, Journal of Public Economics, volume 39, no. 1, pp.17-32, Porter, R. D og A. S. Bayer, A Monetary Perspective on Underground Economic Activity in the United States, Federel Reserve Bulletin, vol. 70. no. 3, Pyle, D. J., Tax Evasion and the Black Economy, London, 1989.

187 Litteraturliste 187 Renooy, P. H., The Informal Economy. Meaning, Measurement and Social Significanse, Utrecht, Riksskatteverket, Redovisning av private tjänster, RSV Rapport 1996:5, Sandmo, A., Income Tax Evasion, Labour Supply, and the Equity-efficiency Tradeoff, Journal of Public Economics, vol. 16, no. 3, pp , Schneider, F., Estimating the Size of the Danish Shadow Economy using the Currency Demand Approach: An Attempt, The Scandinavian Journal of Economics, vol. 88, pp , Schneider, F. og J. Lundager, The Development of the Shadow Economies for Denmark, Norway, and Sweden: A Comparison, memo , Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, Aarhus, Schneider, F., Estimating the Size of the Danish Shadow Economy using the Currency Demand Approach: An Attempt, memo , Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, Aarhus, 1985 Schneider, F., Determinanten der Steuerhinterziehung und der Schwarzarbeit im internationalen Vergleich, i C. Smekal og E. Theurl (red.), Stand und Entwicklung der Finanzpsychologie, Nomos Veralg, Baden-Baden, Schneider, F., Empirical Results for the Size of the Shadow Economy of Western European Countries Over Time, Journal of Economic Affairs, (publiceres efteråret 1997), Siesto, V., Concepts and Methods Involved in the Last Revision of Italy s GDP, Guide-book to Statistics on the Hidden Economy, Conference of European Statisticians, Economic Commission for Europe, United Nations, New York, Simon, C. P. og A. D. Witte, Beating the System - The Underground Economy, Boston: Auburn House, Massachusetts, Skatteministeriet og Told og Skattestyrelsen, Ligningsvejledningen 1991, København, Skolka, J., The Parallel Economy in Austria, i W. Gaertner og A. Wenig (red.), The Economics of the Shadow Economy. Proceedings of the International Conference on the Economics of the Shadow Economy 1983, Springer-Verlag, Berlin, 1985.

188 188 Litteraturliste Smith, M. E. (red.), Perspectives on the Informal Economy, New York/London, Smith, S., Britains Shadow Economy, Oxford University Press, Oxford, Smith, S. og S. Wied-Nebbeling, The Shadow Economy in Britain and Germany, London, Sporastøyl, J. O., Svart arbeid - en utvalgsundersøkelse, Hovedfagsoppgave, Sosialøkonomisk Institutt, Universitetet i Oslo, Oslo, Statsskatteloven. Lov nr. 149 af 10/ med senere ændringer. Stetkær, K. Den sorte sektor i nationalregnskabssammenhæng, Samfundsøkonomen, 1:2, 1983 Stuart, C. E. Swedish Tax Rates, Labor Supply, and Tax Revenues, Journal of Political Economy, vol. 89, nr. 5, pp , Stubkjær, J. (red.), Skatten 1978, Forlaget Aktuelle Bøger, Tanzi, V., The Underground Economy in the United States: Estimates and Implications, Banco Nazionale del Lavoro, no. 135, 1980, genoptrykt som kap. 4 i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Tanzi, V. (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Tanzi, V., The Underground Economy in the United States: Annual Estimates, , IMF Staff Papers, vol. 30, pp , Tanzi, V., The Underground Economy in the United States: Reply to Acharya, IMF Staff Papers, vol. 31, pp , Tengblad, Å., Beräkning av svart ekonomi och skatteundandragandet i Sverige , Del II i H. Malmer, A. Persson og Å. Tengblad, Århundradets skattereform. Effekter på skattesystemets driftskostnader, skatteplanering och skattefusk. Uppföljning av Skattereformen , Stockholm, Thage, B., Nationalregnskabsbegreberne, kapitel 9 i P. Callesen, B. Thage og M. Weischer, Nationalregnskabet, København, 1990.

189 Litteraturliste 189 Thomas, J. J. Informal Economic Activity, LSE handbooks in economics, Harvester Wheatsheaf, New York, Tucker, M., The Underground Economy in Australia, kap. 18 i V. Tanzi (red.), The Underground Economy in the United States and Abroad, Lexington, Tufte, P. A., Svart Arbeid. Forbrukeratferd og -erfaringer i det svarte markedet, SIFO Rapport nr , Statens Institut for forbruksforskning, United Nations, Guide-book to Statistics on the Hidden Economy, New York, United Nations, Inventory of National Practices in Estimating Hidden and Informal Economic Activities for National Accounts, Geneve, Ussing, N., En fordeling af skatter og sociale ydelser i 1949 på sociale grupper, Socialt Tidsskrift, Van Eck, R. og B. Kazemier, Features of the Hidden Economy in the Netherlands, The Review of Income and Wealth, series 34, nr. 3, pp , Van Eck, R. og B. Kazemier, Hidden Labour in the Netherlands, i United Nations, Guide-book to Statistics on the Hidden Economy, New York, Viby Mogensen, G., Forskning i sort økonomi - en oversigt, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1985:1, 1985a. Viby Mogensen, G., Sort arbejde i Danmark, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1985b. Viby Mogensen, G., Black Markets and Welfare in Scandinavia; Some Methodological and Empirical Issues, i E. M. Smith (red.), Perspectives on the Informal Economy, Lanham, Maryland, 1990a. (Genoptrykt i United Nations, Guidebook to Statistics on the Hidden Economy, New York, 1992). Viby Mogensen, G., Time use on paid but untaxed (black) activities, i G. Viby Mogensen (red.), Time and consumption, København, 1990b. Viby Mogensen, G. (red.), Time and consumption, København, 1990c. Viby Mogensen, G., Hvad er sort arbejde og hvad ved man om det?, Tidsskrift for skatteret, nr. 18, pp , 1992.

190 190 Litteraturliste Viby Mogensen, G., Forskning i den sorte sektor i Danmark , København, Viby Mogensen, G., H. K. Kvist, E. Körmendi og S. Pedersen, The Sadow Economy in Denmark Measurement and Results, København, Wahlund, R., Skatter och ekonomiska beteenden, Stockholm, Weck-Hannemann, H., W. W. Pommerehne og B. S. Frey, Die heimliche Wirtschaft: Strukturentwicklung der Schattenwirtschaft in der Schweiz, Bern, Wenig, A., The Shadow Economy in the Federal Republic of Germany, i P. Barthelemy et al., Program for Research and Actions on the Development of the Labour Market. Underground Economy and Irregular Forms of Employment (Travail au Noir), Commission of the European Communities, Luxembourg, Willard, J.-C, The Underground Economy in National Accounts, i United Nations, Guidebook to Statistics on the Hidden Economy, New York, Witte, A. D. og D. F. Woodbury, The Effects on Tax Laws and Tax Administration on Tax Compliance: The Case og the US Individual Income Tax, National Tax Journal, vol. 38, pp. 1-13, Wolff, K., The Shadow Economy: A Microanalysis of Black Labour Supply in the FRG - The Influence of Gender, Social Networks and other Socioeconomic Factors on Black Participation, Wages and Hours, Paper to be presented at the Fifth Congress of the European Economic Association, August 1990, Sfb 3-Working Paper no. 324, Wolff, K., Schwarzarbeit in der Bundesrepublik Deutschland. Eine mikroanalytische Untersuchung, Sonderforschungsbereich 3 der Universitäten Frankfurt und Mannheim, Campus Verlag, Frankfurt/New York, Zimmermann, K. F., Labour Responses to Taxes and Benefits in Germany, i A. B. Atkinson og G. Viby Mogensen (red.), Welfare and Work Incentives. A North European Perspective, Clarendon Press, Oxford, Økonomiministeriet, Økonomisk Oversigt, august 1997, København, 1997.

191 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 191 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed timer i døgnet. Tidsanvendelse og forbrugsmønstre siden 1960'erne. Af Erik Ib Schmidt, Eszter Körmendi, Gunnar Viby Mogensen og Jon Vibe- Pedersen (Systime. Herning) 1990 Behøver vi at nå det hele? Af Erik Ib Schmidt (Spektrum. København) Time and Consumption Red. af Gunnar Viby Mogensen. Med bidrag af Søren Brodersen, Thomas Gelting, Niels Buus Kristensen, Eszter Körmendi, Lisbeth Pedersen, Benedicte Madsen, Niels Ploug, Erik Ib Schmidt, Rewal Schmidt Sørensen og Gunnar Viby Mogensen (Danmarks Statistik. København) Empirisk belysning af servicesektorens udvikling i Danmark siden 1966 Af Niels Buus Kristensen (Danmarks Statistik. København) Den intensive del af forskningsprojektet "Tid og forbrug" Af Benedicte Madsen (Danmarks Statistik. København) Tid i økonomisk teori Af Peter Brixen (Danmarks Statistik. København) 1991 Danskernes dagligdag. Træk af udviklingen i Danmark fra 1960erne til 1990erne Af Bent Jensen (Spektrum. København) 1992 Den faste arbejdstid er fortid Af Helle Schönemann-Paul, Eszter Körmendi og Thomas Gelting (Spektrum. København)

192 192 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Hvornår vil vi arbejde? Af Benedicte Madsen og Mette Nayberg (Spektrum. København) Kampen mod ledigheden Af Karsten Albæk, Erik Strøjer Madsen og Kurt Pedersen/Peter Jensen, Jan Beyer Schmidt-Sørensen og Nina Smith (Spektrum. København) Arbejde og ledighed i 1990erne Af Gunnar Viby Mogensen. Med bidrag af Poul Erik Pedersen, Georg Poulsen, Sven Folmer Thomsen og Finn Thorgrimson (Spektrum. København) Geografisk mobilitet i arbejdsstyrken Af Thomas Gelting (Danmarks Statistik. København) Arbejdsløshed - 90ernes udfordring Af Troels Østergaard Sørensen (Danmarks Statistik. København) Vi og vore politikere Af Jørgen Goul Andersen, Hans Jørgen Nielsen, Niels Thomsen og Jörgen Westerståhl med bidrag af Henrik Christoffersen, Jan Beyer Schmidt-Sørensen og Jette D. Søllinge (Spektrum. København) Kan vi stole på politikerne? Af Gunnar Viby Mogensen. Med bidrag af Poul Hartling, Svend Jakobsen og Erik Ib Schmidt (Spektrum. København) 1993 Hvad får os til at arbejde? Af Lisbeth Pedersen og Niels Ploug (Spektrum. København) Arbejdslyst og velfærd - en umulig cocktail? Af Gunnar Viby Mogensen. Med bidrag af Karen Jespersen, Jes Lunde, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen (Spektrum. København) Welfare and Work Incentives. A North European Perspective. Redigeret af A.B. Atkinson og Gunnar Viby Mogensen. Med bidrag af A.B. Atkinson, Richard Blundell, Björn Gustafsson, Anders Klevmarken, Peder J. Pedersen og Klaus Zimmermann (Oxford University Press) Solidarity or Egoism? Af Douglas A. Hibbs (Aarhus Universitetsforlag) Danes and Their Politicians

193 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 193 Af Gunnar Viby Mogensen (Aarhus Universitetsforlag) Politikerne og dig. Om det politiske liv i Danmark Af Bent Jensen (Spektrum. København) 1994 Unemployment and Flexibility on the Danish Labour Market Af Gunnar Viby Mogensen (Danmarks Statistik. København) Forskning i den sorte sektor i Danmark Af Gunnar Viby Mogensen (Danmarks Statistik. København) Hvad gør vi ved arbejdsløsheden? Af Bent Jensen (Spektrum. København) Oversigt over forskning i og arbejde med miljøøkonomi i Danmark, udvalgte industrilande og internationale organisationer, Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København) 1995 The Shadow Economy in Denmark Measurement and Results Af Gunnar Viby Mogensen, Hans Kurt Kvist, Eszter Körmendi og Søren Pedersen (Danmarks Statistik. København) Hvad fik vi ud af den økonomiske vækst? Forbrugsudviklingen i miljøpolitisk belysning Af Hans E. Zeuthen og Bent Jensen (Spektrum. København) En velfærdsindikator for Danmark Forbrug, miljø og fritid Af Peter Rørmose Jensen med bidrag af Anne Berit Hallam, Jens Hauch, Elisabeth Møllgaard og Ole Gravgård Pedersen (Danmarks Statistik. København) On the Measurement of a Welfare Indicator for Denmark Af Peter Rørmose Jensen og Elisabeth Møllgaard (Danmarks Statistik. København) Danskernes sorte dagligdag. Af Bent Jensen (Spektrum. København) Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence

194 194 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Redigeret af Gunnar Viby Mogensen med bidrag af Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith (Aarhus Universitetsforlag) 1996 Miljøproblemer og velfærd Af Bent Jensen (Spektrum. København) Træk af miljødebatten i seks danske aviser fra 1870 erne til 1970 erne. Aktuelt, Berlingske Tidende, Information, Jyllands-Posten, Politiken og Vestkysten Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København) 1997 Aktuelle og potentielle modtagere af velfærdsydelser med hovedvægt på boligstøtten Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) Actual and Potential Recipients of Welfare Benefits with a Focus on Housing Benefits Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København) The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København)

195 Rockwool Fondens Forskningsenhed på Internettet 195 Rockwool Fondens Forskningsenhed på Internettet Helt opdaterede oplysninger, herunder om forskningsenhedens nyeste projekter, kan findes på Internettet under enhedens hjemmeside. Adressen er: Hjemmesiden indeholder i en dansk og engelsk version: - oversigt over gennemførte forskningsprojekter, , - oplysninger om datagrundlag og metodevalg, - en kommenteret publikationsoversigt, - nyhedsbreve fra forskningsenheden med ny empiri, - oplysninger om organisation og medarbejdere. Rockwool Fondens Forskningsenheds nyhedsbrev og dets seneste bogkatalog kan endvidere bestilles på telefon