Skyggeøkonomien i Vesteuropa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skyggeøkonomien i Vesteuropa"

Transkript

1 Arbejdsnotat nr. 11 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997

2 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Arbejdsnotat nr. 11 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 1997 Oplag: 500 Danmarks Statistiks trykkeri Arbejdsnotatet sælges i kommission hos: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax Pris: 188,- kr. inkl. 25 pct. moms

3 Forord 3 Forord Det antages almindeligvis, at samfundenes sorte sektor eller deres skyggeøkonomier har et relativt beskedent omfang i de skandinaviske lande, og derpå fylder des mere i landenes økonomiske liv, jo mere man kommer sydpå i Europa. Nøjagtig hvor hurtigt betydningen af skyggeøkonomierne vokser, når man bevæger sig over grænsen fra Danmark mod syd, svinger stærkt med opgørelsesmetoderne. Når metoderne - som det hyppigt har været tilfældet med de tal, som den internationale presse har lagt frem - er monetære, d.v.s. er baseret på opgørelsen af overskud af pengemængde - efterlades ofte hos læseren et indtryk af ganske høje tal i mange lande. Forskningsenheden har tidligere søgt at klarlægge de metodiske svagheder i de monetære og andre - herunder Enhedens egne - målinger, nemlig i Gunnar Viby Mogensen m.fl. The Shadow Economy in Denmark Measurement and Results (1995). I forlængelse heraf måtte det være nærliggende at forsøge at lægge de metodisk rimeligt afklarede begreber ned over den foreliggende europæiske forskning i skyggeøkonomien. Denne forskning er i dag kun af rimelig pålidelig kvalitet i en del af de europæiske lande, men for i alt syv lande fremlægges her et forsøg på - metode for metode - at holde resultaterne fra de enkelte lande op mod hinanden. Selvom analyserne generelt må bygge på, hvad seriøs forskning allerede har samlet ind, er de danske tal selvsagt blevet ajourført op til og med Analysen er udført af cand.polit. Søren Pedersen. Han har i en årrække deltaget på dette emneområde i Forskningsenheden, senest med bidrag til det nævnte metodestudie fra 1995, og med bidrag (om samspillet mellem sorte og hvide arbejdsmarkeder) i studiet Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence (med Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen og Nina Smith), Søren Pedersens her fremlagte analyse med en europæisk sammenligning har kunnet trække på hjælp fra BNI-konsulent Esben Dalgaard, som er Danmarks Statistiks ekspert bl.a. netop på grænseområdet mellem nationalregnskabet og skyggeøkonomien. Esben Dalgaard har herudover bidraget med kapitel 4 i bogen her. Samarbejdet med Esben Dalgaard, med Danmarks Statistiks interviewsektion, den grafiske afdeling i huset, og institutionens bibliotek m.v. har - som sædvanlig - været af uvurderlig betydning. Vi er Danmarks Statistik, og dets rigsstatistiker Jan Plovsing, tak skyldig for denne hjælp.

4 4 Forord Stud.polit Claus Larsen har ydet højt kvalificeret medhjælp i mange faser af arbejdet op til og med selve produktionen af bogen, der er forestået - gennem alle faser - af Bent Jensen og Hanne Lykke fra Forskningsenheden. I løbet af efteråret udsendes, parallelt med rapporteringen her, en engelsksproget version, med titlen The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries. København, september 1997 Gunnar Viby Mogensen

5 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde Indledning Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Spørgsmålenes formulering Tidligere forskning med sammenligning af skyggeøkonomien i europæiske lande Indledning Forsøg på international sammenligning af skyggeøkonomien Antologier med flere forfattere om skyggeøkonomien i forskellige lande Afsluttende bemærkninger Forskellige metoder til måling af skyggeøkonomien Indledning Oversigt over metoderne Direkte metoder Revision af skatteoplysninger Indirekte metoder Forskelle mellem indtægter og udgifter på husholdningsniveau Diskrepanser i nationalregnskaber Forskelle mellem officielt målte erhvervsfrekvenser og faktiske erhvervsfrekvenser Monetære metoder Den såkaldte model-tilgang Afsluttende bemærkninger 62

6 6 Indholdsfortegnelse 4. Sort økonomi i EU-landene Afgrænsning af den sorte økonomi i nationalregnskabet Sort økonomi i nationalregnskabet Metoder til kvantificering af den sorte økonomi Størrelsen af den sorte økonomi Det videre arbejde med at dække den sorte økonomi i nationalregnskaberne Nye danske tal for det sorte arbejde Indledning Det sorte arbejde i Danmark siden 1980 målt ved spørgeskemaer Det sorte arbejde i 1990 erne målt ved den direkte spørgsmålsformulering Det sorte arbejdes art Omfanget af det sorte arbejde Mulige forklaringer på udviklingen i omfanget af det sorte arbejde Afsluttende bemærkninger Skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien målt ved spørgeskemaundersøgelser Indledning Norge Afgrænsning af svart arbeit i de norske spørgeskemaundersøgelser Metoden i de norske undersøgelser Resultater for Norge Afsluttende bemærkninger om Norge Sverige Afgrænsningen af såkaldt skattefusk hos Laurin (1986) Laurins metode og resultater Afgrænsningen af skattefusk hos Wahlund (1991) Wahlunds metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Sveriges sorte sektor 117

7 Indholdsfortegnelse Holland Principiel afgrænsning af den sorte økonomi i spørgeskemaundersøgelserne Den i praksis anvendte definition i de hollandske spørgeskemaundersøgelser Metode og Resultater Skattesnyd med renteindtægter i Holland Afsluttende bemærkninger om Holland Tyskland Afgrænsning af den sorte økonomi i den tyske spørgeskemaundersøgelse Metode og resultater Afsluttende bemærkninger om Tyskland Spanien Baggrunden for den sorte økonomi i Spanien Definition af den sorte økonomi i den spanske undersøgelse Resultater Afsluttende bemærkninger om det sorte arbejde i Spanien Afsluttende bemærkninger om skyggeøkonomierne i Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Spanien Sammenfatning 147 Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer Appendiks 2. Søgeord til sort arbejde 169 Appendiks 3. Bortfaldsanalyse og opnåelsesprocenter 171 Litteraturliste 179 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 191

8

9 Afgrænsning af begreberne Afgrænsning af begreberne skyggeøkonomien og sort arbejde 1.1 Indledning Omfanget af den sorte sektor i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Den del af danskernes produktive indsats med henblik på markedet, som unddrages beskatning, og derfor sælges væsentligt billigere end de samme ydelser på det hvide marked, er lav, men steg gennem 1980 erne og de første år af 1990 erne for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan de danske tal ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for sort arbejde, så f.eks. lande (som Danmark) med høj direkte beskatning af arbejdsindkomster har relativt flere borgere, som vælger at arbejde uden skat? Vanskeligheden ved at måle sorte aktiviteter i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativ ny - det er kun omkring 15 år siden, at de første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. Det betyder, at der kun for få lande i Europa - og da overvejende i Nordvesteuropa - foreligger pålidelige målinger af den sorte sektors omfang, og målingerne dækker, hvor de foreligger, ofte kun et enkelt eller nogle få år. Manglerne betyder også, at der blandt forskerne, der har beskæftiget sig med den sorte økonomi, endnu ikke er udviklet en anerkendt international definition af, hvordan man nærmere skal afgrænse de sorte aktiviteter. En sammenligning af variationen mellem europæiske lande af den sorte sektors omfang på den viden, der foreligger i dag, vil altså komme til at omfatte et udsnit af de europæiske lande. Sammenligningen over landegrænser vil tilmed kun kunne tillægges vægt, hvor afgrænsningen af begreberne samtidig er nogenlunde ensartet. Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i de sorte aktiviteter, som her lægges frem, kommer på denne måde til at omfatte i alt seks

10 10 Afgrænsning af begreberne... europæiske lande, nemlig - foruden Danmark - Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Spanien. Samtidig benyttes lejligheden til at afrapportere de seneste resultater for det sorte arbejde for Danmark for 1995, 1996 og Inden denne sammenligning foretages, vil der dog først her i kapitel 1 blive redegjort for, hvad der menes med sort arbejde og skyggeøkonomien i den danske forskning omkring emnet. I kapitel 2 følger derefter en summarisk gennemgang af udenlandske forskeres forsøg på at lave internationale sammenligninger af det sorte arbejde eller skyggeøkonomien. Dernæst gives der i kapitel 3 en præsentation af de forskellige teknikker, der er udviklet til at måle det sorte arbejde, og disse teknikkers mål for omfanget af det sorte arbejde præsenteres. Kapitel 4 handler om de forsøg, EUs statistikere har gjort på at indregne de sorte økonomier i tallene for nationalregnskaberne for at få en bedre sammenligning af EU-landenes reelle økonomiske formåen. Dette har en ikke ubetydelig interesse, da medlemslandenes bidrag til EU delvis og i stigende grad betales ud fra landenes bruttonationalindkomst (BNI). Hvis f.eks. et land har en meget stor sort økonomi, der ikke måles, kommer dette land altså ikke til at betale så meget til den fælles EU-kasse, som landets økonomiske formåen egentlig tilsiger. Kapitlet er skrevet af Danmarks Statistiks ekspert på området, BNI-konsulent Esben Dalgaard. De nu efterhånden ganske gennemprøvede danske spørgeskemaundersøgelsers resultater fremstilles i kapitel 5, med hovedvægt på de nye danske tal for 1995, 1996 og Til slut gives i kapitel 6 en detaljeret gennemgang af de undersøgelser, der er foretaget i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Spanien af det sorte arbejde. Her vil vægten være lagt på repræsentative undersøgelser gennemført med spørgeskemaer. 1.2 Afgrænsningen af skyggeøkonomien, sort økonomi og sort arbejde i de danske spørgeskemaundersøgelser Groft sagt findes der næsten lige så mange definitioner af skyggeøkonomien, som der findes forskere, der har beskæftiget sig med emnet. Alene antallet af ord, der anvendes i forskningen, giver et indtryk af dette. I den engelsksprogede litteratur støder man således ofte på ord som f.eks. "shadow economy", "hidden economy", "parallel economy", "black economy", "subterranean economy" og "underground economy", og listen kunne fortsættes længe endnu. Thomas (1992) har gennemgået ILOs Bibliography of Clandestine Employment (ILO, 1987) og fundet 15 forskellige ord for fænomenet. Han fandt i øv-

11 Afgrænsning af begreberne rigt, at black economy i den engelsksprogede litteratur er det mest anvendte udtryk efterfulgt af hidden economy. Blandt nordamerikanere bruges betegnelsen black economy dog ikke. I stedet bruger forskerne der hyppigst betegnelsen underground economy efterfulgt af hidden economy. I appendiks 2 er Thomas (1992, p. 125) liste gengivet sammen med yderligere et par ord, der har været anvendt, og som kan benyttes ved en litteratursøgning om emnet. Men ikke alene bruges der forskellige ord for det samme fænomen. Det samme ord eller begreb kan således hos forskellige forfattere selv inden for det samme land dække over vidt forskelligt indhold i begrebet. De mange forskellige definitioner skyldes, at der som nævnt endnu ikke findes nogen international entydigt accepteret afgrænsning af fænomenet. Og dette hænger ifølge Pesut (1992) sammen med, at det er meget forskellige sociale og økonomiske forhold, der beskrives, afhængig af hvilken tilgang til problemet, der anvendes, og hvilke lande, der studeres. Pesut (1992) finder i gennemgangen af litteraturen dog, at der er en stigende konsensus om, at en hensigtsmæssig definition af skyggeøkonomien opfylder to kriterier. For det første er skyggeøkonomien ikke omfattet af de almindelige mål for samfundets økonomiske aktiviteter. Og for det andet kan skyggeøkonomien bedst måles i forhold til nationalregnskabets afgrænsninger og definitioner. Hvis nationalregnskabets internationalt accepterede definitioner og afgrænsninger følges, har det den fordel, at omfanget af skyggeøkonomien med lidt større mening kan sammenlignes mellem landene. For eksempel vil det sikre, at man for alle lande undlader at henregne bl.a. gør-det-selv arbejde og frivilligt arbejde i f.eks. spejderorganisationer eller hjælpeorganisationer til skyggeøkonomien. Ifølge Pesut kunne den formentlig nemmest accepterede definition af skyggeøkonomien derefter blive "den del af nationalproduktet, der ikke bliver målt af den officielle statistik", jvf. Pesut (1992, p. 3). Arbejdet med harmoniseringen af de forskellige målinger fra en række europæiske lande har i øvrigt også gjort det nødvendigt at præcisere definitionerne omkring de danske målinger af de ikke-deklarerede økonomiske aktiviteter, som hidtil (senest i Viby Mogensen et al. (1995) og Pedersen (1995)) er blevet betegnet som skyggeøkonomien. Heraf var så aktiviteterne til mindre end fuld pris benævnt de sorte aktiviteter. I de seneste år er statistikere (i EUROSTAT og andre steder) imidlertid gået over til at benytte betegnelsen sort økonomi for den del af de samlede ikkedeklarerede aktiviteter, som er udtryk for en produktiv indsats - og dermed er en del af nationalregnskabets værditilvækst eller BNP. Her i bogen bruges terminologien i den danske forskning på linie med denne norm.

12 12 Afgrænsning af begreberne... Betegnelsen skyggeøkonomien udvides derfor til indholdsmæssigt at være summen af på den ene side den sorte økonomi (underdeklaration til såvel fuld pris, som til mindre end fuld pris) - der ligger inden for BNP s såkaldte production boundary - og på den anden side al anden ( ikke-produktiv ) underdeklaration (med f.eks. overførselsindkomster, renter og skattefradrag). Teoretisk set hører også egentlig illegal produktion (som narkohandel og prostitution m.v.) med i skyggeøkonomien, men hidtil har man ikke i praksis søgt at indarbejde sådanne aktiviteter, jvf. også kapitel 4 nedenfor. Terminologien og definitionerne bliver herefter som vist i figur 1.1. Figur 1.1. Afgrænsningen af begreberne skyggeøkonomien, den sorte økonomi og sorte aktiviteter i forhold til den formelle og uformelle økonomi i de danske spørgeskemaundersøgelser Husholdninger: Landbrugsvarer og egenproduktion af investeringsgoder Offentlige goder Markedsøkonomiens deklarerede del Indgår i målt BNP Uformel økonomi (ikke deklareret økonomi) Skyggeøkonomien Formel økonomi (deklareret økonomi) Markedsøkonomiens ikke deklarerede del = Den sorte økonomi Almindelig underdeklaration (til fuld pris) Sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris) Egentlig illegal økonomisk aktivitet (f.eks. prostitution og narkohandel) Skattesnyd med overførselsindkomster, renteindtægter og fradrag m.v. 1) Indgår delvist i målt BNP Indgår i praksis ikke i målt BNP TOTALT (teoretisk) BNP Indgår ikke i opgørelsen af BNP Production boundary Husholdninger: Tjenester Anm.: Kassernes relative størrelse kan ikke tillægges nogen betydning. Kategoriseringen af varer indenfor husholdningerne som del af den produktive sektor følger nationalregnskabsprincipperne for SNA 1993, som er mere konsistent end den ældre version (SNA 1968). Note: 1) Denne del vedrører omfordelingen af indkomster, der er afledt af BNP. Helt fundamentalt skelnes der i nationalregnskabet mellem, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, og dermed indgår i BNP, og hvad der ikke er en pro-

13 Afgrænsning af begreberne duktiv økonomisk aktivitet, og derfor ikke er med i BNP. Denne afgrænsning er fastlagt i internationale aftaler i FN om udarbejdelsen af nationalregnskabet - det såkaldte System of National Accounts, SNA - med en tilsvarende manual i EU under betegnelsen ESA. Afgrænsningen af, hvad der er en produktiv økonomisk aktivitet, er ganske vist til stadighed genstand for diskussioner blandt økonomer og nationalregnskabsstatistikere, men selve den aktuelt anvendte afgrænsning i ESA er omfattende eksemplificeret. Den formelle eller deklarerede økonomi defineres i bogen her som de produktive aktiviteter, der i sig selv er legale, og som også opgives fuldt ud til myndighederne med henblik på betaling af skatter, moms m.v. Den formelle økonomi indeholder på linie med nationalregnskabsdefinitionerne også den offentlige sektor. I nationalregnskabet er det ikke afgørende om en produktiv aktivitet i sig selv er lovlig eller ej. For så vidt angår visse former for illegale aktiviteter som f.eks. narkotikasalg, hjemmebrænding af spiritus, prostitution m.v. burde disse i princippet måles i nationalregnskabet, da der er tale om produktion af varer/tjenester, som sælges på et marked, hvor der indgås en frivillig handel mellem køber og sælger, jvf. kapitel 4, Blades (1982) og Tengblad (1994). Illegale transaktioner i form af tyveri, røveri og lign. skal derimod ikke med i nationalregnskabet, da transaktionen ikke er frivillig, og der snarere er tale om omfordeling i dette tilfælde. De illegale aktiviteter, der i princippet burde med i nationalregnskabet, er dog udeladt i praksis, da det ikke er muligt at skaffe valide data. Med hensyn til gør-det-selv aktiviteterne er disse bevidst udeladt i nationalregnskabet, med mindre de resulterer i investeringer i bygninger og maskiner eller produktion af landbrugsprodukter. Det samme gælder produktionen i husholdningerne som f.eks. madlavning, rengøring, børnepasning m.v., som udføres af husstanden selv. I figur 1.1 består den uformelle eller ikke deklarerede økonomi dels af de produktive økonomiske aktiviteter, der i sig selv er lovlige, men hvor der ikke betales skat eller moms m.v. Det er den del, der også kaldes den sorte økonomi, og som opfylder betingelserne for at indgå i nationalregnskabets definitioner. Derudover består den uformelle økonomi af de illegale transaktioner, der i princippet er produktive økonomiske aktiviteter i nationalregnskabsmæssig forstand, men som nævnt i praksis pga. manglende oplysninger om omfanget ikke indgår i målingen af BNP. Ligeledes er snyd med overførselsindkomster, renteindtægter og opgørelse af for høje fradrag på selvangivelsen med i definitionen af den uformelle økonomi,

14 14 Afgrænsning af begreberne... men ligger, som det ses i figur 1.1, uden for nationalregnskabets production boundary. Den uformelle økonomi omfatter også gør-det-selv aktiviteterne og produktionen i husholdninger (bortset fra landbrug), der heller ikke er med i nationalregnskabet. Mens gør-det-selv aktiviteterne, husholdningsproduktionen og de illegale aktiviteter bevidst er udeladt af nationalregnskabet, forholder det sig anderledes med de økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi. De økonomiske aktiviteter i den sorte økonomi i figur 1.1 opfylder som nævnt alle kriterierne for at være med i den formelle økonomi, da der er tale om produktion af varer/tjenester, der sælges eller byttes. De er imidlertid ikke med i den formelle økonomi, da disse aktiviteter jo netop foretages for at undgå beskatning og dermed registrering. Men nogle af aktiviteterne i den sorte økonomi bliver dog medregnet i det hidtidige nationalregnskab pga. de beregninger, der foretages. F.eks. indgår værdien af autoreparation i nationalregnskabet ved at gange antallet af biler i forskellige kategorier med en gennemsnitlig pris for reparationer af biler i disse kategorier (som fås fra FDM), jvf. Stetkær (1983) og Viby Mogensen (1985). Det er altså i nationalregnskabsmæssig forstand ligegyldigt, om autoreparation foregår til normal fuld betaling og dermed beskatning, eller det foretages sort. Ligeledes indgår produktionsværdien af nybyggeri i nationalregnskabet ved at medtage værdien af de anvendte byggematerialer samt lønomkostninger, hvad enten disse foretages af professionelle håndværkere mod regning, selvbyggere eller ansatte udenfor bygge- og anlægsvirksomhed (uden regning), jvf. Danmarks Statistik (1991a). Værdien af nybyggeri i nationalregnskabet medregnes altså, uanset om aktiviteten opgives til skattevæsenet eller ej, eller om aktiviteten, som tidligere nævnt, udføres som gør-det-selv arbejde. For så vidt angår reparation og vedligeholdelse af boliger, der ikke udføres af professionelle, indgår alene værdien af de brugte materialer i nationalregnskabet, hvorved kun en del af de ikke registrerede aktiviteter medtages, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien i landbrug opgøres også i nationalregnskabet uden skelen til, om arbejdet opgives til skattemyndighederne eller ej, ved en pris-gangemængde beregning, jvf. Danmarks statistik (1991a). Produktionsværdien beregnes således som produktet af de solgte mængder og de opnåede gennemsnitspriser. Priser og mængder stammer fra en række forskellige kilder, bl.a. en del stikprøveundersøgelser af forskellige landbrugs- og gartneribedrifter. Ved en sådan beregning ses der altså bort fra, om de fremkomne indtægter oplyses til skattemyndighederne. Nationalregnskabet opfanger ikke-deklarerede aktiviteter indenfor landbrug, nybyggeri og autoreparation. Ligeledes opfanger nationalregnskabet dele af den sorte økonomi ved de materialer, der normalt købes på det hvide marked, og

15 Afgrænsning af begreberne som indgår som råmaterialer ved arbejder eller tjenester, der ikke deklareres. Når der efterfølgende refereres tal for omfanget af den sorte økonomi eller sort arbejde, kan dette altså ikke tages som udtryk for, at nationalregnskabet er undervurderet i samme grad. Når der refereres tal for omfanget i fht. f.eks. BNP, gøres dette alene for at sige noget om størrelsesordenen. Den danske definition af skyggeøkonomien omfatter foruden den sorte økonomi også snyd med overførselsindkomster, renteindtægter, der ikke opgives på selvangivelsen, samt snyd med fradrag ved f.eks. at angive for mange kilometer mellem hjem og arbejde. Denne form for skattesnyd er imidlertid ikke med i BNP, da der ikke er tale om produktion. Men disse aktiviteter er naturligvis af interesse, hvis man skal have en idé om omfanget af det samlede skattesnyd. Definitionen af skyggeøkonomien omfatter - på linie med nationalregnskabet - i princippet også de illegale produktive økonomiske aktiviteter (f.eks. prostitution og narkohandel). Men i praksis har det vist sig, at disse aktiviteter ikke bliver målt i de danske spørgeskemaundersøgelser, ligesom nationalregnskabsstatistikkerne heller ikke sætter tal på omfanget af f.eks. narkohandel og prostitution. Skyggeøkonomien omfatter i praksis altså almindelig underdeklaration til fuld pris, sorte aktiviteter og skattesnyd med fradrag og renteindtægter. Ved almindelig underdeklaration og skattesnyd med renter og fradrag er det kun den ene part (udøveren), der er vidende om, at den udførte aktivitet ikke opgives til myndighederne 1. Sorte aktiviteter i snæver forstand dækker så de tilfælde, hvor både køber og sælger af den udførte aktivitet er klar over eller formoder, at aktiviteten ikke oplyses til skattemyndighederne. Derved deler køber og sælger så at sige den sparede skat og moms i porten. Det skal også bemærkes, at betegnelsen sorte aktiviteter ligeledes dækker over sorte handler, hvor f.eks. en landmand sælger en gris eller æg sort ved stalddøren. I det følgende vil den mere mundrette betegnelse sort arbejde imidlertid blive brugt frem for sorte aktiviteter i snæver forstand. Som det også fremgår i figur 1.1, omfatter definitionen af skyggeøkonomien ikke decideret skattetænkning. Ved skattetænkning udnyttes loven således helt op til grænsen for, hvad der er lovligt. Men denne grænse overskrides ikke, og den derved sparede skat og/eller moms er altså ikke opnået i strid med loven, men måske imod lovens ånd. Opdelingen af skyggeøkonomien i skattesnyd og sort arbejde er sket ud fra en arbejdsmarkedsmæssig interesse for den sorte sektor. Hvis interessen er fokuseret på de ikke-deklarerede aktiviteters påvirkning af det samlede udbud af ar- 1 I det følgende dækker betegnelsen skattesnyd over almindelig underdeklaration og snyd med renter og fradrag i figur 1.1.

16 16 Afgrænsning af begreberne... bejdskraft, mister de skjulte aktiviteter, der ikke påvirker arbejdsudbuddet, selvsagt deres interesse. Det kan f.eks. være skattesnyd i form af at opgive fradrag, man ikke er berettiget til, eller højere fradrag, end man i virkeligheden er berettiget til. Der kan også være tale om ikke at opgive indtægter fra et bijob til skattemyndighederne. Sådanne former for skattesnyd vil normalt ikke påvirke arbejdsudbuddet. Som påpeget af Viby Mogensen (1985) kan det dog specielt for selvstændige i visse brancher ikke afvises, at arbejdsudbuddet stiger på langt sigt pga., at mulighederne for at unddrage skat i disse brancher er særligt gunstige. Denne effekt kan på den anden side neutraliseres, hvis alle potentielle købere af en virksomhed i de givne brancher oplever mulighederne for at snyde i skat som lige store. Derved vil de fremtidige sorte indkomster kapitaliseres, og prisen på disse virksomheder vil altså alt andet lige blive højere - i så fald uden effekt på arbejdsudbuddet. Altså bliver det sorte arbejde netop karakteriseret ved, at både køber og sælger af aktiviteten har en økonomisk fordel i form af sparet skat og moms. Der opstår derved en særlig efterspørgsel efter de sorte aktiviteter, fordi køberen også har en fordel af, at aktiviteten ikke deklareres til skattemyndighederne. Betalingen på det sorte marked bliver efter skat højere, end hvis aktiviteten skulle deklareres til skattemyndighederne. Det er denne højere indkomst efter skat, der skaber udbuddet af arbejdskraft på det sorte marked. Der er altså ud fra en arbejdsmarkedsmæssig synsvinkel, som det sker i den danske forskning, grund til at skelne mellem skattesnyd og sort arbejde. Dette synes imidlertid ikke altid at gælde i den offentlige debat, hvor almindeligt skattesnyd, som f.eks. når indtægten for udlejning af et sommerhus til fuld pris holdes uden om skattemyndighedernes viden, ofte kaldes sort. Som tidligere nævnt, og jvf. også senere her i bogen, f.eks. i kapitel 6, skelner de fleste udenlandske forsøg på måling af ikke-deklarerede aktiviteter heller ikke mellem det sorte arbejde og almindeligt skattesnyd. Den her nævnte forskel mellem sort arbejde og skattesnyd, kan mange af de teknikker, der er udviklet til at måle skyggeøkonomien, ikke få frem. Disse teknikker måler for de flestes vedkommende hele skyggeøkonomien. Dette problem eksisterer imidlertid ikke, hvis der anvendes spørgeskemaundersøgelser. Her er det muligt at gøre respondenterne opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde. I de danske undersøgelser er der da netop også anvendt spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenterne udtrykkeligt gøres opmærksom på, hvad der menes med sort arbejde - altså at både køber og sælger af aktiviteten skal have en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Grænsen mellem sort arbejde og husholdningerne er ganske vist ikke helt nem at definere. I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det også for sort arbej-

17 Afgrænsning af begreberne de, hvis der er tale om salg af varer/tjenester, hvor betalingen sker i form af en modydelse nu eller senere. I almindeligt sprogbrug kaldes dette også for vennetjenester. Dette skyldes, at der i statsskatteloven ( 4-6) ikke skelnes mellem, om en indtægt fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. I ligningsvejledningen fra 1991 er der nævnt et eksempel, hvor betaling for et stykke arbejde sker i form af en modydelse, der er skattepligtig: En murersvend udførte murerarbejde for en svoger, der var automekaniker. Automekanikeren udførte til gengæld reparationsarbejder på murerens bil. Mekanikeren blev beskattet af værdien af murerarbejdet, mens mureren blev beskattet af værdien af autoreparationerne. I disse tilfælde skal der ske beskatning uanset [min fremhævning] om arbejdet er udført inden for den pågældendes fagområde, og uanset [min fremhævning] om der er skabt et formuegode, idet der her er ydet vederlag for arbejdsindsatsen (p. 117f). Det er klart her, at hhv. mureren og automekanikeren skal beskattes, da de jo udfører arbejde inden for deres eget fagområde. Men værdien af det udførte arbejde skal altså også beskattes uanset, om det udføres inden for pågældendes fagområde eller ej. En afgørelse i Landsskatteretten er på linie hermed: Hvor selvbyggere - herunder også ikke-håndværkere - danner en kreds, der i fællesskab opfører et antal huse til egen beboelse, anses hver af dem efter Landsskatterettens praksis for skattepligtig af værdien af det arbejde, de andre deltagere har udført for ham, da dette anses som vederlag for den bistand, han selv har ydet de andre (LSR ), jvf. Hans-Egon Kolding i bogen Skatten 1997 (p. 176): Selvbyggere nævnes også i Ligningsvejledningen 1991 p. 117, hvor der tales om tilfælde, hvor skatteyderen under en eller anden form modtager vederlag for sin arbejdsindsats, f.eks. i form af naturalier, ved at andre arbejder vederlagsfrit for skatteyderen, eller ved en reduktion af skatteyderens ikke-fradragsberettigede udgifter, jvf. f.eks. Landsskatteretten , Skatteloven er altså ret præcis her. Men det er på den anden side oplagt, at der også eksisterer en bagatelgrænse, så ikke alle vennetjenester er skattepligtige. I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at det danske skattevæsen i praksis ikke har interesseret sig for indkomster på under kr., der ikke opgives, jvf. Viby Mogensen et al. (1995). Disse vennetjenester indgår jo i folks normale sociale liv, og opfattes ofte ikke som skattepligtige, jvf. f.eks. socialpsykologerne Benedicte Madsen og Mette Nayberg (1992). I instruktionen til interviewerne er der givet et eksempel på, hvad der i de danske spørgeskemaundersøgelser opfattes som sort arbejde, og hvad der ikke opfattes som sort arbejde. I interviewerinstruktionen om grænsen mellem sort arbejde og vennetjenester hedder det således:

18 18 Afgrænsning af begreberne... Men begrebet opfattes her noget bredere. Der behøver ikke at være penge på bordet. Også arbejdsydelser og tjenester, som kun (nu eller senere) forventes "betalt" med genydelser, og som nogle mennesker måske ofte blot opfatter som udtryk for godt naboskab, vennetjenester mv. er i undersøgelsen her "sorte aktiviteter". Aktiviteterne giver jo folk en økonomisk fordel, som ikke beskattes. Kun ydelser inden for kernefamilien samt helt bagatelagtige ydelser uden for kernefamilien falder udenfor vores begreb - f.eks.. luftning af hunden for en syg nabo. Derimod regnes det som en sort aktivitet, hvis f.eks. en landmand fast har opstaldet en ridehest for naboen, hvorimod naboen til gengæld dagligt kører landmandens børn til og fra skole. I afgrænsningen mellem sort arbejde og husholdningssektoren kan der også være problemer i personafgrænsningen mht., hvor omfattende en husholdning skal opfattes, jvf. Viby Mogensen (1985). En hjemmeboende søns arbejde på parcelhuset vil derfor blive betegnet som tilhørende husholdningssektoren (gør-detselv arbejde) og altså ikke sort. Men hvor fjernt skal slægtskabet i familien være, før der er tale om sort arbejde? I de danske spørgeskemaundersøgelser regnes det - svarende til skattevæsenets praksis - for sort arbejde, hvis de udførte aktiviteter udføres mellem familiemedlemmer udenfor kernefamilien, jvf. også interviewerinstruktionen ovenfor. Det bør fremhæves her, at det selvfølgelig ikke er uproblematisk, når afgrænsningsproblemer delvis må lægges ud til interviewernes skøn. Variationen af disse skøn hos interviewerne søges ganske vist i nogen grad elimineret ved at give interviewerne den ovennævnte instruktion - skriftligt og i de seneste undersøgelser også mundtligt - før interviewene gennemføres, men kan ikke helt elimineres. Dertil kommer endnu et problem i selve interviewsituationen. På trods af, at Rockwool Fondens Forskningsenhed altid har anvendt de højt kvalificerede interviewere i hhv. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik, kan det ikke udelukkes, at det i selve interviewsituationen opleves som lidt ubehageligt for intervieweren at stille spørgsmålene om sort arbejde, der jo er en ulovlig aktivitet. Derfor undersøgte Viby Mogensen et al. (1995), om det var muligt at påvise en såkaldt interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men for at kunne vurdere problemet, blev der også set på andre spørgsmål, der måtte antages at være følsomme. Det drejede sig bl.a. om spørgsmål om bruttoindkomst, om respondenterne havde prøvet at ryge hash, og om de havde indtaget sovepiller. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at der kunne påvises en interviewereffekt på spørgsmålene om sort arbejde. Men der blev også påvist en interviewer-

19 Afgrænsning af begreberne effekt på andre følsomme spørgsmål af den type, der er nævnt ovenfor. Den største effekt blev fundet på spørgsmålene om sort arbejde, men den var på den anden side ikke meget større end på de andre spørgsmål. Tilmed blev der også påvist en interviewereffekt på et forventet mindre følsomt spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen havde en studenter- eller HF-eksamen. Det har ikke været muligt at sige, om den påviste interviewereffekt trækker frekvensen for det sorte arbejde i den ene eller anden retning. Derimod betyder tilstedeværelsen af en interviewereffekt, at usikkerheden på de fundne frekvenser bliver større. Men denne usikkerhed ligger formentlig langt under den effekt, der f.eks. fremkaldes af ændringer i selve spørgsmålsformuleringen, jvf. Viby Mogensen et al. (1995) og kapitel 5 i bogen her. 1.3 Spørgsmålenes formulering Spørgsmålene om sort arbejde er stillet i Socialforskningsinstituttets eller Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser med en enkelt undtagelse, hvor spørgsmålene også har været stillet i forbindelse med en selvstændig stor undersøgelse i 1993/94 om incitamenterne på arbejdsmarkedet. Alle undersøgelserne har spurgt til, om folk selv har udført sort arbejde. Spørgsmålene indledes med en tekst, der læses op for respondenten: De næste spørgsmål drejer sig om det, som i almindelig tale kaldes "sort arbejde". Meget tyder på, at en stor del af befolkningen accepterer "sort arbejde" og "sorte handler" - altså aktiviteter uden om skattevæsenet, hvor alle deltagende slipper lidt billigere, fordi det hele sker uden skat og moms mv. Det kan dreje sig om sorte aktiviteter, hvor man betaler kontant, men der kan også være tale om udvekslinger af tjenester mellem venner, bekendte og familiemedlemmer. Derefter følger selve spørgsmålet med formuleringen: Har De i løbet af det sidste år udført aktiviteter af denne art? Interviewerne lægger altså vægt på, at der bliver spurgt til aktiviteter, hvor både køber og sælger af aktiviteten er klar over eller antager, at der ikke bliver oplyst noget til skattemyndighederne. Som det fremgår, befinder vi os i den kasse i figur 1.1, der hedder sorte aktiviteter (til mindre end fuld pris). Af teksten ovenfor fremgår det ligeledes, at der spørges til det sidste år.

20 20 Afgrænsning af begreberne... Efter disse spørgsmål er der over årene kommet flere og flere til, om bl.a. typen af sorte aktiviteter, deres tidsmæssige omfang m.v. Resultaterne af de nyeste danske spørgeskemaundersøgelser af det sorte arbejde bliver gennemgået mere detaljeret i kapitel 5. Men inden da vil der i kapitel 2 kort blive set på, hvordan andre udenlandske forskere har søgt at sammenligne det sorte arbejdes omfang i Europa.

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file.

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file. Midtjylland Kundeservice Toldbodgade 3 8900 Randers C Victor Chandler International 50 Town Range Gibraltar Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 30. oktober 2009 J.nr. 09-146109,

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Juni 2003. Overblik over dette nummer

Juni 2003. Overblik over dette nummer Juni 2003 - Den samlede underdeklaration i Danmark: Gunnar Viby Mogensen Sort arbejde i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland: Søren Pedersen Skandinaverne har rekord i nordvesteuropæisk gør-det-selv

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere