NOTAT. Redegørelse: Kommenterede resultater fra eksterne rapporter om sygefraværet i kommunerne

Transkript

1 NOTAT Kultur- g Øknmifrvaltningen Persnaleafdelingen Redegørelse: Kmmenterede resultater fra eksterne rapprter m sygefraværet i kmmunerne Køge Rådhus Trvet Køge Køge Kmmune har siden 2010 arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Sygefraværet er i periden faldet en del, fra ca. 6,7 % i 2010 til et niveau de senere år, der ligger mkring 5,0 % (jf. egne OPUS-sygefraværsrapprter). Især langtidssygefraværet er faldet gennem de senere år. Nedbringelsen af sygefraværet er sket gennem en kmbinatin af centrale g decentrale indsatser med fkus på tidlig indsats, understøttet af Persnaleafdelingen, samt en systematisk rapprtering af sygefraværet på alle niveauer. Øknmi- g Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (ØIMB) har i december 2018 udsendt en rapprt m sygefraværet blandt ansatte i kmmunerne. Desuden har Beskæftigelsesministeriet g Finansministeriet i samme måned ffentliggjrt en analyse af sygefraværet i den ffentlige sektr sammenlignet med den private sektr. Kmmenterede resultater fra de eksterne rapprter m sygefravær Rapprten fra Øknmi- g Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (ØIMB): Metde g afgrænsninger ØIMB-rapprten indehlder både verrdnede knklusiner fr alle kmmuner samt knklusiner fr de enkelte kmmuner, herunder fr de 3 stre persnalegrupper; lærere, scial- g sundhedspersnale (SOSU) samt pædaggisk persnale (pædaggisk persnale i daginstitutiner samt pæd. medhjælpere g assistenter). ØIMB-rapprten baserer sine knklusiner på 2017-data m medarbejderne i kmmunerne fra KRL (Kmmunernes g Reginernes Løndatakntr) kmbineret med data m rammevilkår fr den enkelte medarbejder fra Danmarks Statistik. Dermed arbejder rapprten med at gøre sygefraværet sammenligneligt på tværs af kmmunerne. Det bemærkes, at KRL ikke beregner sygefraværet på sammen måde sm OPUS, hvrved pgørelserne ikke kan sammenlignes på tværs. Tlf Kntakt: Kirsten Sattler Tlf Mail persnaleafdelingen@kege.dk Side 1 / 7

2 Køge Kmmune udarbejder én gang årligt sygefraværet fr Køge Kmmune sammenlignet med andre kmmuner via KRL-data (2017-pgørelser blev udsendt smmeren 2018 i hhv. de Persnaleplitiske nøgletal samt pgørelser til alle fagudvalg). ØIMB-rapprten har dg afgrænset deres udtræk i frhld til de fficielle KRL-sygefraværspgørelser. Der er følgende frskelle i afgrænsninger: Sygefraværet pgøres i fraværsdagsværk, sm svarer til længden på en gennemsnitlig arbejdsdag fr en fuldtidsansat, dvs. pgør den arbejdsindsats, der brtfalder på grund af sygefraværet. Overrdnede knklusiner i ØIMB-rapprten kblet til resultater fr Køge Kmmune. Det gennemsnitlige sygefravær i kmmunerne ligger på 11,6 fraværsdagsværk i Lidt lavere fr lærere (10,7) g højere fr SOSU-persnalet (15,7) g pædaggisk persnale (13,1). Køge Kmmune ligger samlet på 11,7 fraværsdagsværk, lærerne på 11,6, SOSU-persnalet på 15,3 samt pædaggisk persnale på 13,4. Køge Kmmune ligger således marginalt ver landsgennemsnittet i Pædaggisk persnale g lærere ligger ligeledes ver, mens SOSU-persnalet ligger under landsgennemsnittet. Sygefraværet i kmmunerne er faldet 1,8 % fra 2014 til 2017, fra 11,8 fraværsdagsværk i 2014 til 11,6 fraværsdagsværk i Det bemærkes, at sygefraværet i Køge Kmmune i samme peride er faldet 5,6 %, fra 12,4 fraværsdagsværk i 2014 til 11,7 fraværsdagsværk i I Køge Kmmune gælder det især SOSU-persnalet g pædaggisk persnale, mens lærerne har plevet først fald siden en stagnering i sygefraværet (seneste egne pgørelser fr 2018 viser dg fald i sygefraværet på sklemrådet). I samme peride er SOSU-persnalets sygefravær steget på landsplan, mens de øvrige 2 persnalegrupper har plevet en faldende tendens. Krttids-sygefraværet (fravær under 30 dage) i kmmunerne udgjrde i % af det samlede fravær. Her ses, at Køge Kmmune har en højere andel af krttidssygefravær (ca. 62 %) - g dermed en lavere andel langtidssygefravær end landsgennemsnittet. Det gælder 2 af 3 persnalegrupper, undtagen pædaggisk persnale, der ligger under g dermed har en lavere andel krttids-sygefravær. Det Side 2/7

3 verrdnede billede stemmer fint verens med egne pgørelser (De persnaleplitiske nøgletal). Her ses desuden, at Køge Kmmune på det længerevarende sygefravær (ver 91 dage) ligger på en andel på ca. 25 % i Køge Kmmune imd 30 % fr hele landet. Hver fuldtidsansat i kmmunerne havde i 2017 i gennemsnit 3 sygefraværsfrløb. Køge Kmmune har lidt flere sygefraværsfrløb pr. medarbejder end landsgennemsnittet, dg gælder det ikke pædaggisk persnale, der havde færre frløb. Køge Kmmune følger antal fraværsperider pr. medarbejder tæt via ledernes sygefraværsrapprter, g Køge Kmmune følger udviklingen vedr. antal fraværsperider samlet fr Køge Kmmune, sm de senere år har vist en faldende tendens, især er der sket fald i antal lange fraværsperider (ver 91 dage). Sygefraværet er højere fr kvinder end fr mænd g sygefraværet stiger med alderen. I Køge Kmmune viser interne pgørelser, at kvindernes sygefravær ligger lidt ver landsgennemsnittet, mens mændenes sygefravær ligger lidt under landsgennemsnittet. Rapprten viser desuden, at sygefraværet generelt er stigende med alderen (se figur 4.3 fra rapprten nedenfr). Dette er ikke en tendens, der kan ses i Køge Kmmune. Her viser egne pgørelser, at Køge Kmmune derimd har en faldende tendens med alderen (se figuren nedenfr til højre). Her ses, at ansatte ver 60 år i Køge Kmmune (400 årsværk) har et lavere sygefravær end øvrige persnalegrupper g lavere end landsgennemsnittet. Kmmentarer til metde i ØIMB-rapprtens pgørelser, herunder Køge Kmmunes placering i sammenligningen med andre kmmuner. ØIMB-rapprten har udarbejdet tal fr alle kmmunernes frventede sygefravær, hvis der tages højde fr udvalgte rammevilkår hs medarbejderne (alder, køn, civil status, herkmst, uddannelse, indkmst, privat negativ begivenhed, børn mdtager specialundervisning, alvrlig sygdm samt ngle stillingsspecifikke faktrer fr de 3 OK-grupper). Side 3/7

4 Det beregnede frventede sygefravær fr Køge Kmmune er marginalt højere end det faktiske sygefravær g der tages i rangeringen af kmmunerne ikke højde fr kulturelle frskelle mellem jyske g sjællandske kmmuner: Fr Køge Kmmune pgøres et frventet fravær på basis af rammevilkår til 11,41 fraværsdagsværk (mregnet til en benchmarking indikatr 103) imd et faktisk fravær på 11,72. En frskel på 0,31 svarende til 2,6 %. Rapprten gør pmærksm på, at benchmarking-indikatren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed g skriver, at der ikke bør tlkes fr håndfast på den præcise placering af kmmunerne. En frskel på 0,31 kan betragtes sm en mindre frskel. Rangering af kmmunerne på basis af de frventede fraværstal placerer Køge Kmmune på en plads 60 ud af de 98 kmmuner, imd plads 53 på basis af de faktiske sygefraværstal. Det bemærkes, at en del kmmuner, især jyske kmmuner, pnår et beregnet frventet sygefravær, der ligger langt ver det faktiske, hvilket giver dem en benchmarking indikatr langt under indeks 100 (rangeringen fr alle kmmuner går fra 78 til 120). Det betyder, at Køge Kmmune rykker fra en placering midt i kvintil 3 i de faktiske sygefraværspgørelser til en placering i starten af kvintil 4 i pgørelsen af det frventede sygefravær, samtidig med at flere jyske kmmuner pnår placeringer i de øverste kvintiler. De marginale frskelle mellem faktisk g frventet sygefravær ses fr alle 3 OK-grupper i Køge Kmmune, dg ses den mindste frskel fr SOSU-persnalet, sm dermed i frhld til rammevilkår ligger tættest på det frventede sygefravær. Det frventede sygefravær er beregnet på baggrund af udvalgte rammevilkår g rummer således ikke alle risikfaktrer samt kulturfrskelle mellem øst g vest: Rapprten tager kun højde fr udvalgte rammevilkår (frhld hs den enkelte medarbejder). Rapprten nævner, at yderligere data m medarbejdernes helbred havde været ønskværdige fr at sikre en bedre justering fr rammevilkår. Idet ca. 60 % af medarbejderne i Køge Kmmune er brgere i kmmunen, kan man fx tage udgangspunkt i de pgjrte tal fr Sundhedsprfilen i kmmunerne, idet sundhed g risikfaktrer i den frbindelse er en væsentlig faktr fr, m man får sygefravær på sin arbejdsplads. Her ses risikfaktrer, hvr Køge Kmmune ligger ver landsgennemsnittet. Det gælder 1) andel brgere med én eller flere alvrlige sygdmme, 2) andel brgere, der er fysisk inaktive i fritiden samt 3) andel brgere med svær vervægt (BMI ver 30). Det er sandsynligt, at en del brgere med disse udfrdringer er ansat i Køge Kmmune g dermed er med til at hæve det faktiske sygefravær. Disse faktrer indgår ikke sm rammevilkår i rapprten, hvilket kan frklare, hvrfr Køge Kmmune har et frventet fravær, der ligger under det faktiske fravær. Side 4/7

5 Det ses i rapprtens pgørelser, at det især er de jyske kmmuner, der pnår en lav benchmarking-indikatr (dvs. har lavere sygefravær end frventet). Rapprten påpeger gså, at det indikerer, at der er ngle kulturelle/samfundsmæssige frskelle, der påvirker sygefraværet, sm burde være indregnet sm rammevilkår, men sm ikke har været muligt. Andre rapprter, herunder bl.a. undersøgelser ffentliggjrt af Mmentum, beskriver, at faktrer sm livsstil, indstilling til arbejdet, hvrnår melder man sig syg m.m. kan være faktrer, der påvirker de jyske kmmuners sygefravær i nedadgående retning. Ser man på de sjællandske sammenligningskmmuner, sm Køge Kmmune tidligere har sammenlignet sig med i både Lønanalysen g de årlige KRL-sygefraværspgørelser (Faxe, Greve, Hlbæk, Lejre, Næstved, Ringsted, Rskilde, Slrød g Stevns), ses, at de alle har en benchmarking indikatr mellem 103 g 115, undtagen Stevns, der ligger på 92. KRLsygefraværspgørelsen sidste år viste, at alle 3 stre persnalegruppers sygefravær lå under gennemsnittet fr de pågældende persnalegrupper i sammenligningskmmunerne. Krt m rapprten fra Beskæftigelsesministeriet g Finansministeriet: Beskæftigelsesministeriet g Finansministeriet har i december 2018 udgivet en rapprt med sammenligning af fraværet i den ffentlige g private sektr. Den knkluderer: Ad A: A. At der inden fr sammenlignelige sektrer på tværs er højere sygefravær i det ffentlige, herunder i kmmunerne, end i det private. I den kmmunale sektr er det gennemsnitlige sygefravær 12,8 dagsværk, imd 6,6 dage fr det private. Af frskellen på 6,2 dagsværk kan ca. 4,8 dagsværk frklares med sammensætningsfaktrerne. Resten betragtes sm ptentiale fr nedbringelse af sygefraværet. B. At længden af især det længerevarende sygefravær (ver 30 dage) er højere i det kmmunale regi end i det private regi. Rapprten pgør sygefraværet fr Køge Kmmune til 12,9 fraværsdagsværk, dvs. lidt ver landsgennemsnittet. Frskellen til pgørelsen i venstående rapprt skyldes andre afgræsningerne af medarbejdergruppen, idet sygefravær sm følge af nedsat tjeneste (tilbagevenden efter sygdm) g 56-sygefravær er medtaget her g ikke ØIMB-rapprten. Rapprten har krrigeret sygefraværstallene fr sammensætningseffekterne; køn, alder, uddannelse g etnicitet, men rapprten siger gså, at der kan være andre faktrer, der er afgørende fr frskellene (jf. desuden kmmentarerne til ØIMBrapprten), hvilket indebærer en statistisk usikkerhed. Rapprten nævner fx frskelle i arbejdsfunktiner, brancher m.m. mellem Side 5/7

6 Ad B: kmmuner g private virksmheder, der har betydning fr det højere sygefravær i kmmunerne. I den frbindelse bør nævnes, at der anvendes meget brede kategrier inden fr de enkelte brancher, hvr fx sygeplejersker er i samme kategri sm ptikere. Rapprten siger således gså, at det indebærer en statistisk usikkerhed at sammenligne på tværs af kategrierne. Frskellen i gennemsnitlig længde mellem det længerevarende sygefravær (ver 30 dage), når der er krrigeret fr sammensætningsfaktrer, er ca. 2 dage mellem den kmmunale g den private sektr. Opgørelsen viser en gennemsnitlig længde på 79 dage pr. fuldtidspersn i kmmunerne, g 69 dage i det private. Interne pgørelser fr Køge Kmmune fr 2018 viser en gennemsnitlig længde på ca. 75 dage fra sygefravær ver 30 dage, dvs. under landsgennemsnittet. Også her er der usikkerhed vedr. sammenligningerne, idet kritikere af rapprten påpeger, at ffentlige ansatte har mere menneskelig kntakt end de private, sm kan påvirke sygefraværet. Rapprten påpeger, at der ligeledes kan være andre frklaringer, såsm virksmhedsstørrelser g persnalenrmeringer. Det bemærkes, at der desuden kan være frskelle i de persnaleplitiske indsatser i frhld til fkus på fasthldelse. Indsatser i frhld til nedbringelse af sygefraværet ØIMB-rapprten peger på, at kmmunerne frtsat bør fkusere på indsatser i frm af arbejdsmiljø, ledelsestilgange, arbejdsgange m.m., hvr der er ptentiale fr arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Der er i frbindelse med udarbejdelsen af rapprten udarbejdet et inspiratinskatalg med erfaringer fra ngle af de kmmuner, der ligger lavt i deres sygefravær. Det drejer sig m indsatser inden fr 3 hvedmråder: 1. Frebyggelse af sygefravær g arbejdsmiljøtiltag 2. Håndtering af sygefravær 3. Tilbage til arbejdet g fasthldelse Køge Kmmune har allerede indsatser inden fr alle 3 mråder: Ad 1: Løbende fkus på sygefraværskulturen på arbejdspladserne i Køge Kmmune, bl.a. gennem drøftelser på den enkelte arbejdsplads, kmbineret med klare retningslinjer fr sygemeldinger. Systematisk pfølgning på trivsel gennem trivselsmålinger g APV hvert andet år. Systematisk pfølgning på knkrete arbejdsmiljøspørgsmål i MEDsystemet, suppleret med fkus på et tæt samarbejde på arbejdspladserne mellem tillidsrepræsentanter, Side 6/7

7 arbejdsmiljørepræsentanter g ledere i arbejdet med trivsel g arbejdsmiljø. Senest har der i frlængelse af trivselsmålingen i 2018 været tilbudt alle arbejdspladser knsulentstøtte til arbejdet med trivsel g arbejdsmiljø. Temaerne har bl.a. været scial kapital, mbning samt indsatser i frhld til stressfrebyggelse. Ca. 80 % af arbejdspladserne i Køge Kmmune har taget imd tilbud m knsulentstøtte, g der gennemføres i alt ca. 170 frløb. Persnaleafdelingen har desuden i 2018 fkuseret på at underbygge arbejdspladsernes arbejde med vldsfrebyggelse g ulykkesfrebyggelse. Frvaltningerne har i 2018 gennemført branchemæssige indsatser, fx i Scial- g Sundhedsservice, der bl.a. har fkuseret på kulturen mkring sygefravær på arbejdspladserne. Ad 2: Systematisk rapprtering af sygefraværet på alle niveauer i rganisatinen kmbineret med, at lederne kan trække knkrete rapprter med nøgletal m medarbejderes sygefravær (mfang, perider m.m.). Mulighed fr individuel støtte til medarbejdere gennem de persnaleplitiske rdninger (krisehjælp, caching g fysisk træning). Tidlig indsats i frhld til håndtering af sygefraværet gennem: Retningslinjer fr msrgssamtaler, der er implementeret via elektrnisk advis til lederne, når medarbejdere skal indkaldes til msrgssamtaler. Persnaleafdelingen har en tæt sparring med lederne i frbindelse med håndtering af sygefravær med fkus på tidlig indsats. Ad 3: Tidligt fkus på fasthldelse g mulighed fr tilbagevenden i msrgssamtalerne, evt. delvist tilbagevenden til arbejdspladsen. Ngle arbejdspladser har arbejdet med at definere arbejdspgaver m.m., sm kan udføres at tilbagevendende klleger. Fkus på tæt samarbejde med jbcenteret vedr. støtte g plan fr medarbejdernes tilbagevenden til arbejdet. Side 7/7