INTEGRA TIONS BAROMETER

Transkript

1 INTEGRA TIONS BAROMETER 2018

2 HVAD ER INTEGRATIONS- BAROMETERET? Københavns Kommunes Integrationsbarometer er den årlige status på Integrationspolitikken for kommunens integrationsindsats Alle syv politiske udvalg har formuleret og vedtaget deres egne mål, og hver forvaltning har fremsendt en status på disse mål. Basisåret i barometeret er Politikken blev vedtaget i marts For nogle mål er der ikke tidligere lavet målinger. I tilfælde hvor første og eneste måling er fra 2013 eller 2015, vil disse målinger udgøre basismålingen. I Københavns Kommune anvendes betegnelsen københavnere med anden etnisk baggrund end dansk for borgere, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

3 TRAFIKLYSET FOR INTEGRATION Betyder, at målet er nået Betyder at der har ikke har været et signifikant udvikling eller at målet ikke er nået til trods for en positiv udvikling Betyder, at målet ikke er nået eller indikerer en negativ udvikling

4 PÅ MÅLOPFYLDELSE På barometeret til højre fremgår antallet af de 26 mål for integrationsindsatsen i Københavns Kommune, der er grønne ved målingen i I 2018 er 15 mål grønne, hvor målet er nået

5 INDHOLD & PÅ MÅL I OVERSIGTEN FREMGÅR PÅ DE ENKELTE MÅL I INTEGRATIONSBAROMETERET ANGIVET MED FARVERNE GRØN, GUL OG RØD. Slide Udvalg Mål Status 7 BIU Reducere merledighed 8 BIU Flere i private virksomhedstilbud 9 BIU Reducere merfrafald på uddannelser 10 BIU Flere påbegynder uddannelse 11 BIU Færre oplever diskrimination 12 BIU Forebygge social kontrol 13 BIU Styrket medborgerskab (demokratiske værdier) 14 BIU Styrket medborgerskab (sharia) 16 BUU Flere i gang med ungdomsuddannelse 17 BUU Gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangsprøve 18 BUU Trivsel i skolen 19 BUU Andel sprogligt udfordrede børn 21 KFU Kulturinstitutioner skal afspejle lokalområde 22 KFU Foreningsaktive børn og unge 24 SUD Rehabiliterende tilgang til hjemmeplejen 25 SUD Hjemløshed 26 SUD Kriminalitet 28 SOU Andel, der anvender hjemmeplejeydelser 30 SOU Mentalt helbred 32 TMU Inddragelse i områdefornyelses- og planarbejdet 33 TMU By i balance 34 TMU Flere skal have praktikpladser 36 ØU Utryghed i aften- og nattetimer 37 ØU Utryghed i lokalområdet 38 ØU Læse- og skrivefærdigheder I 39 ØU Læse- og skrivefærdigheder II

6 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONS UDVALGET

7 MÅL 1: REDUCERE MERLEDIGHED Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job. Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres med 25 procent i perioden Indikator: Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk Målet er nået. Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk var 8,0 procentpoint i basisåret Merledigheden faldt til 4,6 procentpoint i Det svarer til et fald på 43 pct. Figur 1: Merledighed fordelt på herkomst, ,0% 14,0% Merledigheden udtrykker forskellen i ledighed mellem københavnere med dansk baggrund og københavnere med ikke-vestlig baggrund. Ledighed angives som bruttoledigheden, der måles som et gennemsnit over 4. kvartaler, når 3. kvt. i året er offentliggjort. På grund af de hyppige ændringer af statistikken i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdateres tallene for alle år, hver gang barometret opdateres. 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 8,0% 6,5% 6,0% 5,0% 4,6% 0,0% Ikke-vestlig oprindelse baggrund Merledighed, pct-point Dansk oprindelse baggrund 7

8 MÅL 2: VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets delmål 1.a: Ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk baggrund. Indikator: Andelen af ledige med anden etnisk baggrund end dansk, der får tilbud i private virksomheder I 2018 var aktivitetsparate københavnere med ikke-vestlig baggrund den gruppe af ledige, der påbegyndte den største andel privat løntilskud eller privat virksomhedspraktik. For jobparate var andelen af private løntilskud eller virksomhedspraktikker blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund på niveau med københavnere med dansk baggrund. Overordnet set er målet nået, da den samlede andel af københavnere med ikke-vestlig baggrund, der påbegyndte privat løntilskud eller virksomhedspraktik, er højere blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund end blandt ledige med dansk baggrund. BEMÆRKNINGER Målet opgøres som et gennemsnit over et år Figur 2: Andelen, der kommer i privat virksomhedspraktik og løntilskud fordelt på herkomst og ydelse, % 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15% 22% 11% 11% 21% 18% 18% 18% 14% 13% 15% 17% 21% 21% 21% Jobparate med dansk baggrund Aktivitetsparate med dansk baggrund 26% Jobparate med ikke-vestlig baggrund Aktivitetsparate med ikke-vestlig baggrund 8

9 MÅL 3: MERFRAFALD PÅ UDDANNELSER Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 2: Færre københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen. Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden Indikator: Merfrafaldet på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for studerende med anden etnisk baggrund end dansk Målet er ikke fuldt ud nået, til trods for, at der fra har været et faldende merfrafald på erhvervsuddannelser. Udviklingen i merfrafaldet udgør dog ikke en halvering. BEMÆRKNINGER Merfrafaldet udtrykker forskellen i frafald mellem københavnere med dansk baggrund og københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke muligt at udsøge gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle unge på de to uddannelsesretninger i København. De senest tilgængelige tal på området er fra 2017, det er derfor ikke muligt at opgøre frafald for Figur 3: Frafald på erhvervsskoler (grundforløb) og gymnasiale uddannelser (almene) fordelt på herkomst, % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 26% 24% 24% 23% 23% 16% 16% 15% 14% 15% 32% 35% 32% 26% 24% 23% 23% 21% 19% 16% Gymnasielle uddannelser Erhvervsuddannelser (grundforløb) Anden Ikke-vestlig etnisk baggrund end dansk Dansk baggrund 9

10 MÅL 4: FLERE PÅBEGYNDER UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets delmål 2.a: Uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælpsmodtagere med etnisk dansk baggrund. Indikator: Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, som påbegynder uddannelse. Målet er nået. I 2016 påbegyndte 43 pct. af de Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse. Det er 6 procentpoint flere end uddannelsesparate uddannelsesmodtagere med dansk baggrund. I basisåret 2014 påbegyndte 34 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse. Det er 2 procentpoint færre end uddannelsesparate uddannelsesmodtagere med dansk baggrund. Figur 4: Andelen af uddannelsesparate, der påbegynder en uddannelse fordelt på herkomst, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 36% 34% 34% 43% 38% 37% BEMÆRKNINGER På grund af hyppige ændringer af statistikken i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdateres tallene for alle år, hver gang barometeret opdateres. De senest tilgængelige tal på området er fra 2016, det er derfor ikke muligt at opgøre andelen, der påbegynder uddannelse for 2017 og % 5% 0% Ikke-vestlig oprindelse baggrund Dansk oprindelse baggrund 10

11 MÅL 5: FÆRRE OPLEVER DISKRIMINATION Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.a: Andelen af københavnere, der oplever diskrimination, skal falde. Indikator: Andelen af unge københavnere, der oplever diskrimination 27% af årige københavnere angiver i 2018, at de inden for det seneste år har oplevet diskrimination. Det er tre procentpoint flere end i 2015, hvilket er en statistisk signifikant stigning. BEMÆRKNINGER Delmål 1 måles som andelen af københavnere i alderen år, som inden for det seneste år har oplevet diskrimination på baggrund af køn, alder, religion, udseende, etnisk oprindelse eller andet. Data stammer fra kommunens survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale Figur 5: Andelen af årige københavnere, der inden for det sidste år har følt sig diskrimineret fordelt på herkomst, % 50% 40% 30% 20% 10% 24% 26%26%27% 20%23%23% 24% 43% 44% 43% 51% 31% 30% 32% 30% 0% I alt Dansk Dansk oprindelse Ikke-vestlig baggrund baggrund oprindelse Vestlig Vestlig oprindelse baggrund 11

12 MÅL 6: FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.b: Andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde. Indikator: Andelen af unge københavnere, der er udsat for social kontrol Der har været en positiv udvikling fra procent af unge københavnere oplever i 2018, at de ikke frit kan vælge ægtefælde, hvilket er på niveau med procent af unge københavnere oplever i 2018, at de ikke frit kan vælge kæreste, hvilket er et fald på 3 procentpoint fra BEMÆRKNINGER Delmål 3.b måles som andelen af københavnere i alderen år, som har oplevet, at de får begrænset deres valg af kæreste eller ægtefælde. Data stammer fra survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af integrationsaftale VALG AF ÆGTEFÆLDE VALG AF KÆRESTE Figur 6: Andelen af årige københavnere, der oplever, at deres familie frit vil lade dem vælge ægtefælde fordelt på herkomst, % 100% 80% 60% 40% 20% 0% 98% 98% 98% 98% 98% 99% 98% 99% 92% 95% 95% 93% 99% 98% 97% 99% Figur 7: Andelen af årige københavnere, der oplever, at de må have en kæreste for deres familie fordelt på herkomst, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94% 96% 97% 97% 98% 98% 99% 99% 91% 93% 95% 85% 84% 85% 83% 78% I alt Dansk Dansk oprindelse Ikke-vestlig baggrund oprindelse baggrund Vestlig oprindelse baggrund I alt Dansk Dansk oprindelse Ikke-vestlig baggrund oprindelse baggrund Vestlig baggrund oprindelse 12

13 MÅL 7: STYRKET MEDBORGERSKAB I Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.c: Andelen af københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige. Indikator: Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske 91 procent af årige københavnere har en positiv holdning til et demokratisk system. Det er et fald på to procentpoint i forhold til 2015, men ændringen er ikke statistisk signifikant. Figur 8: Andelen af årige københavnere med en positiv holdning til et demokratisk system fordelt på herkomst, % BEMÆRKNINGER Delmål 3c måles som andelen af københavnere i alderen år, der svarer meget godt eller temmelig godt spørgsmålet: Hvor godt eller dårligt synes du om, at man har et demokratisk politisk system?. Data stammer fra kommunens survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale % 80% 60% 40% 20% 93% 95% 92% 91% 94% 96% 94% 93% 84% 86% 82% 79% 91% 91% 88% 87% 0% I alt Dansk oprindelse baggrund Ikke-vestlig oprindelse baggrund Vestlig oprindelse baggrund 13

14 MÅL 8: STYRKET MEDBORGERSKAB II Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.d: Antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning, skal falde. Indikator: Andelen af unge københavnere, der er enig eller delvist enig i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning 19 procent af årige københavnere mener, at religiøse og kulturelle love skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning. Det er en statistisk signifikant ændring fra 2016, hvor det var 10 procent. Som det fremgår af figur 9, har der på tværs af herkomstgrupper været en stigning, hvoraf alle er statistisk signifikante. Figur 9: Andelen af årige københavnere, der mener, at religiøse og kulturelle love skal følges, selvom det kan være i strid med lovgivningen, % 30% 25% 24% 27% 31% BEMÆRKNINGER Delmål 3.d måles som andelen af københavnere i alderen år, som svarer enig eller delvist enig til spørgsmålet Hvor enig eller uenig er du i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning? 20% 15% 10% 10% 15% 19% 7% 13% 18% 11% 15% 18% Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 30. maj 2016 besluttet at ændre indikatoren for delmål. 3.d. Det er derfor ikke muligt at se en udvikling mellem 2015 og % 0% I alt Dansk Dansk oprindelse Ikke-vestlig Vestlig Vestlig oprindelse baggrund baggrund oprindelse baggrund 14

15 BØRNE- OG UNGDOMS UDVALGET

16 MÅL 9: FLERE I UNGDOMSUDDANNELSE Børne- og Ungdomsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal have en ungdomsuddannelse. Indikator: Andelen af elever fra københavnske folkeskoler, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 2018 I 2017 er 85 pct. af unge med anden etnisk baggrund end dansk er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er en stigning på 9 procentpoint fra målets basismåling i Forskellen mellem unge med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse, er samtidig blevet mindre i perioden, fra 9 procentpoints forskel i 2013 til 3 procentpoints forskel i Figur 10: Andelen af elever fra københavnske folkeskoler, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% 86% 87% 83% 88% 84% 88% 85% 76% 77% Ikke vestlig baggrund Dansk baggrund Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra

17 MÅL 10: KARAKTERER I FOLKESKOLEN Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 1: Flere unge med anden etnisk baggrund end dansk skal i folkeskolen erhverve sig de faglige kompetencer, der er nødvendige for kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikator: Gennemsnitskarakterer for de otte bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøve 2018 Der har været en positiv udvikling fra basisåret for målingen i 2015, fra 5,2 karakterpoint til 5,4 karakterpoint i Forskellen mellem elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er samtidig faldet med 0,1 karakterpoint. Figur 11: Gennemsnitskarakterer for de otte bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøve fordelt på herkomst, ,0 7,0 6,0 5,0 7,1 7,0 4,9 5,0 5,2 7,3 7,5 7,5 7,4 5,5 5,5 5,4 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Ikke vestlig baggrund Dansk baggrund 17

18 MÅL 11: TRIVSEL I SKOLEN Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 2: Trivslen blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk skal stige, og andelen af elever, der oplever mobning, skal nedsættes. Indikator: Spørgsmål til elever i folkeskolen: er du glad for din skole og er du blevet mobbet fra den nationale trivselsundersøgelse for københavnske elever 71 pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at de trives i skolen i 2016/17. Det er 4 procentpoint flere end i basisåret 2014/ pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk oplever sjældent eller aldrig mobning i skolen. Det er 6 procentpoint flere end i basisåret Udviklingen går i samme retning for unge med dansk baggrund i forhold til tilfredshed med skolen, mens udviklingen ift. mobning er uændret ift TRIVSEL Figur 12: Andelen af elever, der svarer tit og meget tit til spørgsmålet: er du glad for din skole fordelt på herkomst, skoleåret 2014/ /17 MOBNING Figur 13: Andelen af elever, der svarer sjældent eller aldrig til spørgsmålet: er du blevet mobbet i dette skoleår fordelt på herkomst, skoleåret 2014/ % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 75% 78% 71% 67% 70% 71% 2014/ / / % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 90% 93% 93% 88% 89% 83% 2014/ / /2017 Ikke vestlig baggrund Dansk baggrund Ikke vestlig baggrund Dansk baggrund Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2016/17 Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2016/17 18

19 MÅL 12: FÆRRE SPROGLIGT UDFORDREDE BØRN Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 3: Andelen af sprogligt udfordrede børn ved skolestart skal nedsættes. Indikator : Andelen af elever, der opnår under 15 i score pct. af elever med anden etnisk baggrund end dansk i københavnske folkeskoler, fik en score under 15 i Det er 7 procentpoint færre end i basisåret BEMÆRKNINGER Via 0. klasses sprogvurdering får børn en score og indplaceres i tre indsatsgrupper: 1. Generel indsats: omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling (>15) 2. Fokuseret indsats: omfatter børn, som vurderes at have et behov for en indsats inden for mindst ét sprogområder 3. Særlig indsats: omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats kan medføre en indstilling til talehørerlære. Figur 14: Andelen af elever, der opnår under 15 i score ved sprogvurdering ved start i 0. klasse fordelt på herkomst, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 49% 46% 43% 41% 39% 11% 11% 10% 9% 10% Ikke vestlig baggrund Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra Dansk baggrund 19

20 KULTUR- OG FRITIDS UDVALGET

21 MÅL 13: MANGFOLDIGE KULTURINSTIUTIONER Kultur- og Fritidsudvalgets mål 1: Forvaltningens kulturinstitutioner skal afspejle deres lokalområder. Indikator: Målopfyldelsen vurderes på lederudviklingssamtaler mellem direktør og institutionsledere. Status 2018 Efter en større omorganisering det seneste år i KFF sker opfølgningen nu på bydelschefmøder med de fire bydelschefer og den ansvarlige direktør. Som baggrund for drøftelserne anvender man demografiske data for de ti bydele og drøfter på denne baggrund, om institutionerne afspejler deres lokalområde. Det er besluttet, at afholde drøftelserne hvert halve år. Bemærkninger KFF arbejder og vil således fortsat arbejde systematisk med at kultur- og fritidstilbud på tværs af byen afspejler befolkningen og vil inddrage dette i de løbende statusmøder mellem direktion og fagcentre og bydelsenheder. I politikken nævnes det, at der som metode bruges brugerundersøgelser med data om lokalbefolkningens tilfredshed med kultur- og fritidstilbuddene. Siden vedtagelsen af Integrationspolitikken er man i KFF gået bort fra at foretage store bydækkende brugerundersøgelser, fordi de store tilfredshedsundersøgelser ikke skabte tilstrækkelig grundlag til styring af de enkelte enheder. Derimod arbejder Kultur og fritidsforvaltningen med inddragelsesmetoder af københavnerne i udviklingen af kultur og fritidstilbuddene for derigennem at afspejle lokalområdets behov. Arbejdet med et styrket databaseret grundlag skal dog genstartes, da bydelsenhederne fra 2018 er nye og der ikke findes nogen data- baseline, som man kan arbejde ud fra. 21

22 MÅL 14: FORENINGSAKTIVE BØRN OG UNGE Kultur- og Fritidsudvalgets mål 2: Flere børn og unge i udsatte byområder bliver foreningsaktive. Indikator: Andelen af børn og unge i udsatte boligområder, som er aktive i foreningslivet via FerieCamps og FritidsGuiding Samlet set er der flere børn og unge fra udsatte boligområder, der har deltaget i FerieCamp og er hjulpet ud i foreningslivet i 2018, end der var i basisåret FERIECAMP FRITIDSGUIDERNER Figur 15: Antal fremmødte børn fra udsatte boligområder, Tabel 1: Ønske om, efterfølgende at gå til noget Figur 16: Børn hjulpet ud i foreningslivet fra udsatte boligområder, Tabel 2: Fastholdelse ved sæsonafslutning % % % % %

23 SOCIAL UDVALGET

24 MÅL 15: REHABILITERENDE HJEMMEPLEJE Socialudvalgets mål 1: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der modtager ydelser med et rehabiliterende sigte pct. af københavnere med anden etnisk baggrund end dansk har modtaget ydelser med et rehabiliterende sigte i Det er 0,5 procentpoint lavere end basisåret BEMÆRKNINGER De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra Figur 17: Andelen af borgere, der modtager ydelse med et rehabiliterende sigte fordelt på herkomst, % 20% 15% Det er Socialforvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Derfor ønsker Socialforvaltningen at øge andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som vælger at modtage hjemmehjælp fra den kommunale udførerenhed frem for en selvudpeget hjemmehjælp. 10% 5% 0% 10,9% 9,7% 9,1% 9,3% 8,5% 8,9% 8,0% 7,2% Ikke-vestlig baggrund Dansk baggrund 24

25 MÅL 16: REDUCERE HJEMLØSHED Socialudvalgets mål 2: Antallet af hjemløse københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres Indikator: Antallet af hjemløse med anden etnisk baggrund end dansk 2018 Der er registreret 282 hjemløse med anden etnisk baggrund end dansk i Det er mindre et fald på 2 færre i forhold til basisåret 2013 BEMÆRKNINGER Data stamme fra SFIs hjemløserapport fra og opdateres hvert andet år. De seneste tal er fra Figur 18: Antallet af registrerede hjemløse fordelt på herkomst, I opgørelsen registreres det, om den enkelte hjemløse har dansk eller anden nationalitet, f.eks. fra Europa, Afrika eller Mellemøsten. Det er ikke alle, som vil opgive nationalitet og derfor er fordelingen af nationalitet delvist baseret på et estimat. Hjemløse med grønlandsk baggrundindgår i dansk nationalitet. Andet dækker over øvrige nationaliteter Ikke-vestlig baggrund Anden baggrund Dansk baggrund 25

26 MÅL 17: REDUCERE KRIMINALITET Socialudvalgets mål 3: Andelen af unge københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Indikator: Andelen af årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, som er sigtet for personfarlig kriminalitet ,4 pct. af de årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk er sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i Det er 0,1 procentpoint højere end i basisåret Udviklingen udgør ikke en statistisk signifikant forskel Figur 19: Andelen af årige, som er sigtet for personfarlig kriminalitet fordelt på herkomst 25% 20% BEMÆRKNINGER De nyeste tal fra Danmarks statistik er fra % Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, som har modtaget en sigtelse for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren ses som et udtryk for andelen af unge, der er kriminalitetstruede. 10% 5% 0% 4,3% 3,9% 3,8% 4,4% 0,9% 0,8% 0,7% 0,7% Ikke-vestlig baggrund Dansk baggrund 26

27 SUNDHEDS- OG OMSORGS UDVALGET

28 MÅL 18: FLERE SKAL ANVENDE ÆLDRETILBUD I Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk anvender kommunens hjemmeplejeydelser, plejeboligtilbud, og flere er aktive i ældreklubber. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der modtager hjemmeplejeydelser og plejeboligtilbud 8 procent af de 80+ årige københavnere med ikke-vestlig baggrund benytter plejeboligtilbud i Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til andelen i Andelen af ikke-vestlige københavnere, der modtager hjemmeplejeydelser har været uændret mellem HJEMMEPLEJEYDELSER PLEBOLIGTILBUD Figur 20: Andelen af borgere, der modtager hjemmeplejeydelser fordelt på herkomst, % 20% 15% 10% 5% 20% 10% 10% 19% 11% 18% 17% 10% 10% 16% Figur 21: Andelen af borgere, der modtager plejeboligtilbud fordelt på herkomst, % 20% 15% 10% 5% 8% 16% 16% 16% 16% 16% 7% 8% 8% 8% 0% Ikke-vestlig baggrund Dansk baggrund 0% Ikke-vestlig baggrund Dansk baggrund Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra Anm.: De nyeste tilgængelige tal er fra Derfor måles der fra

29 MÅL 18: FLERE SKAL ANVENDE ÆLDRETILBUD II Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk anvender kommunens plejeboligtilbud og hjemmeplejeydelser, og flere er aktive i ældreklubber. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der er aktive i ældreklubber. Status 2018 Der findes ikke understøttende tal for brug af ældreklubberne fordelt på borgernes oprindelse. Det skyldes, at klubberne er frivillige og derfor registreres brugerne ikke. Således kan der ikke laves opgørelser på målet. 29

30 MÅL 19: MENTALT HELBRED Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 2: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk har bedre psykisk sundhed. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der har dårligt mentalt helbred 2018 Der har været en positiv udvikling fra ,5 procent af københavnere med ikkevestlig oprindelse havde dårligt mentalt helbred i 2018, hvilket er et fald på 3,5 procentpoint i forhold til basisåret for målingen i 2013, hvor tallet var 21,0 pct. BEMÆRKNINGER Tallene for mentalt helbred stammer fra den nationale sundhedsprofil udarbejdet af Region Hovedstaden i 2013 og Figur 22: Andelen af borgere, der har dårlig mentalt helbred, ,0% 21,0% 20,0% 17,5% 15,4% 15,0% 12,0% 10,0% 5,0% 0,0% Ikke-vestlig baggrund Dansk baggrund 30

31 TEKNIK- OG MILJØ UDVALGET

32 MÅL 20: INDDRAGELSE I OMRÅDEFORNYELSE Teknik- og Miljøudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal inddrages i områdefornyelses-, miljø- og planarbejdet. Indikator: At der starter et forløb med fokus på inddragelse af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i 5 til 10 projekter fra områdefornyelser, miljø- eller planarbejdet i perioden Målet er nået. Der er i 2018 opstartet 2 forløb. Mellem er der opstartet 9 forløb med inddragelse af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. BEMÆRKNINGER Områdefornyelsen i Nordvest inddrager unge fra Klub Smedetoften i udviklingen af visioner for byrumsudviklingen på Smedetoften. Størstedelen af de unge i klubben har anden etnisk baggrund end dansk. Områdefornyelsen Indre Nørrebro støtter dannelsen af to unge netværk med unge fra udsatte boligområder. Primært med forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Gennem Fritidsakademiet understøtter Områdefornyelsen Indre Nørrebro indsatser for unge hovedsageligt drenge med at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedskrav gennem grønne opgaver i nærområdet gårde og uderum. Områdefornyelsen Indre Nørrebro har sammen med DGN (det gode naboskab) og den lokale Baptistkirke opstartet en spejdertrup henvendt til børn i Blågårdsområdet. Langt de fleste deltagere er børn af forældre med en anden etnisk baggrund end dansk. Figur 23: Antal opstartede forløb med inddragelse, , , , ,5 1 0,

33 MÅL 21: EN BY I BALANCE Teknik- og Miljøudvalgets mål 2: København skal være en by i balance, hvor alle byområder er attraktive for et bredt udsnit af københavnerne. Indikator 1: At der hvert år igangsættes mindst 1 til 2 områdefornyelser i et kvarter ude af balance, f.eks. i de udsatte byområder. Indikator 2: At der gennemføres en analyse af bosætningsmønstre og barrierer blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk i den almene sektor. INDIKATOR 1 INDIKATOR 2 Figur 24: Antal igangsatte områdefornyelser i udsatte område, ,5 2 1, Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udvikle et system, KEOB, der skal følge udviklingen i byens almene boligområder, give evidens for indsatser, der virker effektivt, samt skabe grundlag for fremadrettede prioriteringer og indsatser ,

34 MÅL 22: FLERE PRAKTIKPLADSER Teknik- og Miljøudvalgets mål 3: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal have en praktikplads. Indikator 1: At der udarbejdes informationsmateriale til de virksomheder, som forvaltningen samarbejder med i større anlægsprojekter, om at modtage en ung med anden etnisk baggrund end dansk. Indikator 2: At der indgås et samarbejde om en indsats, der skal hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk fra udsatte boligområder til at komme i praktik. INDIKATOR 1 INDIKATOR Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdede i 2016 en samarbejdsaftale med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Aftalen har dog været betinget af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opnår midlerne i de årlige budgetforhandlinger. Det er hverken lykkedes med Budget2017, Budget2018 eller Budget2019. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forsøger at opnå midlerne igen ved Budget Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdede i 2016 en samarbejdsaftale med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Aftalen har dog været betinget af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opnår midlerne i de årlige budgetforhandlinger. Det er hverken lykkedes med Budget2017, Budget2018 eller Budget

35 ØKONOMI UDVALGET

36 MÅL 23: TRYGHED I AFTEN- OG NATTETIMER Økonomiudvalgets delmål 1.a: Færre utrygge københavnere og flere trygge lokalområder Fald i andelen af utrygge københavnere i deres nabolag i aften- og nattetimerne i perioden Indikator: Andelen af utrygge københavnere i deres nabolag i aften- og nattetimerne Der har været en negativ udvikling fra procentpoint flere københavnere føler sig utrygge i aften- og nattetimerne i 2018 i forhold til BEMÆRKNINGER Det skal bemærkes, at målingen for basisåret i 2015 udgør det hidtil laveste niveau af københavnere, der føler sig utrygge i aften- og nattetimer. I de tidligere afrapporteringer er andel utrygge i aften- og nattetimerne opgjort til 18 pct. for 2015 og 19 pct. for Disse tal er med Tryghedsundersøgelsen 2017 korrigeret til hhv. 17 pct. for 2015 og 18 pct. for Det skyldes, at Tryghedsundersøgelsen i 2017 blev gennemført af Epinion, mens undersøgelsen i de foregående år blev gennemført af Danmarks Statistik. Undersøgelsens resultater kan sammenlignes tilbage i tid, men skiftet til Epinion har medført mindre justeringer ift. de tidligere års resultater pga. mindre forskel i indsamlingsmetode og databehandling. Figur 25: Andelen af københavnere, der føler sig utrygge i deres nabolag i aften- og nattetimer, % 20% 15% 10% 5% 18% 17% 18% 22% 20% 0%

37 MÅL 24: TRYGHED I LOKALOMRÅDET Økonomiudvalgets delmål 1.b: Færre utrygge københavnere og flere trygge lokalområder Flere trygge lokalområder med under 10 % utrygge borgere i perioden Indikator: Antallet af københavnske bydele, hvor mere end 10 pct. af beboerne føler sig utrygge. Der har været en negativ udvikling fra I 2018 er der fem bydele, hvor andelen af utrygge københavnere overstiger 10%, hvilket er 2 mere end i basismålingen i I 2018 er det bydelene Amager vest, Bispebjerg, Brønshøj- Husum, Indre Nørrebro og Valby. I 2015 var det bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Nørrebro. Figur 26: Københavnske bydele, hvor flere end 10 procent af beboerne føler sig utrygge BEMÆRKNINGER I de tidligere afrapporteringer er andel utrygge i aften- og nattetimerne opgjort til 18 pct. for 2015 og 19 pct. for Disse tal er med Tryghedsundersøgelsen 2017 korrigeret til hhv. 17 pct. for 2015 og 18 pct. for Det skyldes, at Tryghedsundersøgelsen i 2017 blev gennemført af Epinion, mens undersøgelsen i de foregående år blev gennemført af Danmarks Statistik. Undersøgelsens resultater kan sammenlignes tilbage i tid, men skiftet til Epinion har medført mindre justeringer ift. de tidligere års resultater pga. mindre forskel i indsamlingsmetode og databehandling

38 MÅL 25: LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER I Økonomiudvalgets mål 2: Flere medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder inden for serviceområdet, skal blive bedre til at læse og skrive Delmål 2.a: Andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, der tager kurset Skrivning og læsning for tosprogede skal stige med 30 % i perioden Indikator 1: Antallet af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, der tager kurset Skrivning og læsning for tosprogede i Målet er nået. I 2018 deltog 10 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk i kurset skrivning og læsning for tosprogede, hvilket er en stigning på 30% fra basismålingen i 2015, hvor antallet var 7. Figur 27: Antallet af medarbejdere, der deltager i kurset skrivning og læsning for tosprogede, BEMÆRKNINGER Alle kursusdeltagerne arbejder inden for serviceområdet. Kommunen har ikke mulighed for at opgøre det samlede antal medarbejdere, for hvem sprogkurset er relevant, og kan derfor ikke opgøre på andel. Derfor måles der på stigningen i antal deltagere

39 MÅL 26: LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER II Økonomiudvalgets mål 2: Flere medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder inden for serviceområdet, skal blive bedre til at læse og skrive Delmål 2.b: 80 % af de medarbejdere, der har gennemført kurset Skrivning og læsning for tosprogede i perioden , er tilfredse med kurset og oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive. Indikator 2: Andelen af medarbejdere, der har gennemført kurset skrivning og læsning for tosprogede, og som er tilfredse med kurset og oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive Målet er nået. 100% af deltagerne i kurserne i 2018 har været tilfredse med kurset og 80% oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive. BEMÆRKNINGER Tilfredshed: Første måling af indikatoren blev foretaget i 2015, men der foreligger ikke tal for 2016 på tilfredshedsmålingen. Læse- og skrivefærdigheder: Første tilgængelige måling af indikatoren er fra 2016 og der foreligger således ikke tal for Figur 28: Andelen af tilfredshed og forbedrede læse- og skrivefærdigheder for tosprogede kursister, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 86% 100% 90% 85% 100% 80% 20% 10% 0% Tilfredshed Læse- og skrivefærdighede 39

40 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade København V