De forsikrede indvandrere og efterkommere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De forsikrede indvandrere og efterkommere"

Transkript

1 De forsikrede indvandrere og efterkommere En analyse af indvandrere og efterkommere i arbejdsløshedskasserne Af Camilla Blæsbjerg, tidligere studentermedhjælper i LO, Jan Eriksen, arbejdsmarkedskonsulent i LO, og Helle Seerup, studenterhjælper i LO Indvandrernes situation og vilkår på arbejdsmarkedet får stadig mere fokus i disse år på godt og ondt. Vi er i en situation, hvor arbejdsmarkedets behov for yderligere arbejdskraft er sandsynligt, og hvor flere jobåbninger også vil give muligheder for arbejdskraft, der i dag har mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Med den politiske integrationsaftale i forbindelse med Flere i arbejde er arbejdsmarkedets parter yderligere blevet involveret i initiativer til forbedring af beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter. Integration på arbejdsmarkedet vil for nogle være en lang vej, mens det for andre vil være forholdsvist nemt. Vi har heldigvis allerede mange erfaringer med indvandrere på det danske arbejdsmarked. Målet med denne artikel er at give et billede af de medlemmer, vi allerede har kontakt med på arbejdsmarkedet. Der er nemlig mange indvandrere i fagbevægelsen, men vi har ikke no- De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 93

2 get klart indtryk af antallet, deres tilknytning til fagbevægelsen og deres baggrund. Den manglende viden skyldes, at medlemmers etniske baggrund ikke registreres i fagforeninger, ligesom det heller ikke registreres hos offentlige myndigheder og andre organisationer. Når vi nu alligevel gerne vil vide noget om indvandrerne i fagbevægelsen, så er der kun den vej at undersøge a-kassemedlemskabet. Via Danmarks Statistisk er det muligt at samkøre oplysninger om a-kassemedlemskab og medlemmernes baggrund. Dermed får vi ikke et billede af fagforeningsmedlemskab men af a-kassemedlemskabet. Med de fagligt forankrede a-kasser er der et tæt forhold mellem a-kassen og fagforeningen, som ganske vist er under opbrud efter vedtagelse af lov om tværfaglige a-kasser. Men det er endnu sådan, at de fleste medlemmer vælger både a-kasse- og fagforeningsmedlemskabet, så vi mener dermed, at vi har en meget god indikator på organisationsmønstret og tilhørsforhold i gruppen af indvandrere og efterkommere. Med lovgivningen om tværfaglige a- kasser vil de tætte relationer mellem fagforening og a-kasse måske forandre sig, hvilket yderligere vil vanskeliggøre mulighederne for at skaffe oplysninger om medlemmernes baggrund i de kommende år, men konsekvenserne af tværfaglige a-kasser viser sig ikke i dette datamateriale. I artiklen vil vi give et overblik over de forsikrede indvandrere og efterkommere i forhold til organisering, køns- og aldersfordeling, etnisk baggrund og ledighed. Artiklen består af fem dele, hvoraf den første del handler om indvandrernes og efterkommernes organisering, anden del om gruppens karakteristika, tredje del om ledighed, fjerde del vil se på kønsmønstre i indvandrergruppen, mens femte og sidste del vil omhandle indvandrergruppens til- og afgang til a- kasserne i perioden Datamateriale Bortset fra det sidste afsnit stammer data i denne artikel hovedsagelig fra særkørsler, som LO har bestilt hos Danmarks Statistik. Den første del af artiklen bygger på data over alle a-kassemedlemmer i Danmark og har oplysninger om en række variabler. Disse variabler er a-kassemedlemskab, baggrund (dansker/indvandrer/efterkommer), køn, alder, herkomst (oprindelsesland), ledighed og ledighedsgrad. Variabler, som tilsammen giver et godt billede af medlemmerne af a-kasserne. Oplysningerne er opgjort pr. september 2001, hvorfor de viser et øjebliksbillede af indvandreres og efter- Side 94 I LO-dokumentation 2002

3 kommeres medlemskab af a-kasserne og ikke en udvikling. I artiklen benyttes der til sammenligning tal for den danske arbejdsstyrke mellem 16 og 66 år. Disse tal er hentet fra Danmarks Statistik. Her er benyttet tal for ultimo Analysen af indvandrergruppens a- kasseskift sidst i artiklen bygger på to registerbaserede undersøgelser, som Danmarks Statistik har foretaget for LO. Dels en undersøgelse omhandlende alle a-kasseskift foretaget af indvandrere og efterkommere i perioden , dels en tidligere undersøgelse omhandlende samtlige skift for alle a-kassemedlemmer 1. Registreringen af a-kasseskiftene der omfatter både skift mellem to a-kasser samt skift til eller fra gruppen af ikke-forsikrede er opgjort kvartalsvis, hvilket teoretisk set muliggør, at den samme person kan optræde med flere skift indenfor samme år. Der tages i analysen ikke højde for sådanne dobbeltskift, idet den ovenfor refererede tidligere undersøgelse viste, at disse skift kun udgør en marginal del af det samlede antal vandringer. Det skal bemærkes, at skift foretaget på baggrund af nedlæggelser af a-kasser ikke er medtaget i undersøgelsen (hverken som afgang eller tilgang i ny a-kasse), idet disse skift ikke kan betegnes som frivillige. Betegnelserne indvandrer og efterkommer er i denne artikel benyttet som hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik definerer indvandrere som personer, der er født i et andet land end Danmark, og hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere defineres som personer, der er født i Danmark, men hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere. Idet gruppen af efterkommere ikke er så stor antalsmæssigt, vil indvandrere og efterkommere ofte blive betragtet som én gruppe under betegnelsen indvandrergruppen. Dette vil særligt ske, hvor der ikke er forskel i tendenserne for de to grupper. Betegnelsen danskere benyttes om personer, som hverken betegnes som indvandrere eller efterkommere. For de 35 eksisterende a-kasser er der i hele artiklen benyttet forkortelser. Disse forkortelser kan ses i bilaget s Blæsbjerg, Camilla og Morten Madsen (2001): Fast eller løst medlemsgrundlag?, LO- Dokumentation 2/2001. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 95

4 Indvandrernes og efterkommernes organisering I september 2001 var der medlemmer af de 35 godkendte a- kasser i Danmark 2. Ud af disse var fra indvandrergruppen, hvilket svarer til, at 5,4 pct. af de forsikrede var personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Af disse 5,4 pct. er personer indvandrere, mens personer er efterkommere. Antallet af forsikrede indvandrere og efterkommere skal ses i sammenhæng med antallet af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken, idet arbejdsstyrken er a-kassernes medlemspotentiale. Ultimo 2000 var der 5,4 pct. fra indvandrergruppen i arbejdsstyrken, forstået som personer i beskæftigelse, arbejdsløse og selvstændige. Andelen af indvandrere og efterkommere i a-kasserne og arbejdsstyrken er således den samme, hvorfor indvandrergruppens og danskernes organisationsprocent er næsten ens. Danskerne har en organisationsprocent på 78,2, mens indvandrergruppens organisationsprocent er på 78,6. Internt i indvandrergruppen eksisterer der dog store forskelle, idet indvandrerne alene har en organisationsprocent på 80,3, mens efterkommernes organisationsprocent kun er på 60,9. Forklaringen på efterkommernes lave organisationsprocent skal findes i deres unge alder og ikke i, at de er efterkommere, jf. tabel 1, idet arbejdsstyrken under 30 år har en lav organisationsprocent for alle tre grupper og ikke kun for efterkommere. Gruppen af efterkommere over 30 år har en organisationsprocent på samme niveau som indvandrere og danskere, hvorfor efterkommernes organisationsprocent sandsynligvis vil stige proportionalt med deres gennemsnitlige alder. En sammenhæng som vil være vigtig for fagbevægelsen, idet gruppen af efterkommere er voksende, og en fortsat lav organisationsprocent dermed ville kunne få stor betydning for medlemstallet. Men hvor er det så, at indvandrergruppen er organiseret? Med hensyn til hovedorganisationer er flertallet af indvandrergruppen organiseret i LO a-kasser, jf. tabel 2. Det- 2 Der er siden september 2001 sket en del ændringer. Først og fremmest har frisører og artister forladt de maritime i FAM og er blevet medlem af HK, og FA er sammenlagt med FTF-A. Dernæst er der sket en række forandringer efter vedtagelse af lov om tværfaglige a- kasser, hvor en lang række fagligt forankrede a-kasser har valgt at optage selvstændige og flere a-kasser har valgt at blive tværfaglige. Disse forandringer indgår dog ikke i denne artikel. Side 96 I LO-dokumentation 2002

5 Tabel 1: Organisationsprocent fordelt efter aldersgruppe (antal og pct.) Under 30 år Ml. 30 og 50 år Over 50 år Forsikrede Org.pct. Forsikrede Org.pct. Forsikrede Org.pct. Efterkommere , , ,0 Indvandrere , , ,2 Danskere , , ,5 Alle , , ,6 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. Tabel 2: Andel af indvandrere og efterkommere, fordelt på hovedorganisationer (pct.) LO FTF AC LH Uafhængige Selvstændige Total Forsikrede Pct. Pct. Antal Danskere 54,8 16,1 8,5 3,8 9,1 7,7 100, Indvandrere 60,7 9,2 7,5 1,5 10,7 10,4 100, Efterkommere 58,7 12,2 11,9 2,3 8,8 6,1 100, Alle 55,1 15,7 8,5 3,7 9,2 7,8 100, Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. te er både et flertal af indvandrere og af efterkommere. Et mønster, som også gælder for danskerne, men sat i forhold til den samlede andel af forsikrede, er der en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i LO a-kasserne. De selvstændige og de uafhængige a-kasser har også en overrepræsentation af indvandrere men en underrepræsentation af efterkommere. Efterkommere er overrepræsenteret i LO og AC, hvilket for AC s vedkommende afspejler, at en større del af efterkommerne får en videregående uddannelse. Set i forhold til de enkelte a-kasser er det SiD-A, Krist-A, HK-A, KAD- A og OAA, som numerisk set, hvad angår medlemmer fra indvandrergruppen, er de største a-kasser, jf. tabel 3. Dette hænger dog for flere af dem sammen med, at de generelt er a-kasser med mange medlemmer. HK-A fx, som er den største a-kasse, har 3,4 pct. medlemmer fra ind- De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 97

6 vandrergruppen og har dermed en medlemsandel under gennemsnittet. Det er RBF-A, KAD-A, DANA, F&S-A og SiD-A, som har den største andel af medlemmer med en anden etnisk baggrund end dansk. I RBF-A er over hvert fjerde medlem fra indvandrergruppen, i KAD-A, DANA og F&S-A er det over hvert tiende medlem, mens det i SiD-A er hvert tolvte medlem, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Disse fem a-kasser organiserer tilsammen knap 40 pct. af de forsikrede indvandrere og efterkommere, mens de kun har knap 20 pct. af danskerne. Indvandrergruppen er generelt organiseret en smule mere koncentreret end danskerne. Blandt indvandrergruppen organiserer de tre største a-kasser 37,2 pct., mens de tre største a-kasser blandt danskerne organiserer 33,6 pct. Der er dog forskelle internt i indvandrergruppen, idet indvandrerne i højere grad arbejder indenfor områderne organiseret af F&S-A, KAD-A, NNF-A, OAA, RBF-A og SiD-A, mens efterkommerne arbejder indenfor områderne organiseret af HK-A, FTF-A, AAK og CA. HK-A organiserer i sig selv 19,7 pct. af alle efterkommerne mod kun 7,5 pct. af indvandrerne og 13,8 pct. af danskerne. På trods af dette har efterkommerne en større spredning i forhold til de faglige områder end indvandrerne, og arbejder dermed i højere grad end deres forældre indenfor områder med uddannelseskrav. Af alle a-kasserne er der ni a-kasser, som har flere medlemmer fra indvandrergruppen end gennemsnittet. Disse er RBF-A, KAD-A, DANA, F&S-A, SiD-A, PMF-A, IAK, MA og Krist-A. Resten af a-kasserne har en medlemsandel fra indvandrergruppen, som er under gennemsnittet. Tallene er dog ikke så overraskende, eftersom indvandrergruppen generelt ikke har så høj en uddannelse som danskerne. Det lavere uddannelsesniveau betyder, at der automatisk vil være en større andel af indvandrergruppen, som vil være forsikret i a-kasserne på de ufaglærte områder, som SiD-A, KAD-A, PMF-A, RBF-A og F&S-A. Den store andel af medlemmer fra indvandrergruppen i DANA kan dog ikke forklares med henvisning til uddannelsesniveauet. Her ligger forskellen i andelen, som vælger at blive selvstændige erhvervsdrivende. Der er simpelthen flere indvandrere og efterkommere, som bliver selvstændige end danskere. I år 2000 var 9,7 pct. af indvandrergruppen i arbejdsstyrken selvstændige, mens tallet for danskerne var 7,2 pct. De selvstændige a-kasser Side 98 I LO-dokumentation 2002

7 Tabel 3: Medlemmer, fordelt efter baggrund og a-kasser (antal og pct.) Danskere Indvandrergruppen Antal Pct. Antal Pct. LO a-kasser , ,0 Blik&Rør-A , ,6 El-A , ,1 F&S-A , ,0 FAM-A , ,7 HK-A , ,4 KAD-A , ,0 Maler-A , ,6 Metal-A , ,3 NNF-A , ,1 OAA , ,8 PMF-A , ,5 RBF-A , ,0 SL-A , ,3 SiD-A , ,4 STA , ,4 TA , ,5 TIB-A , ,4 FTF a-kasser , ,2 BUPL-A , ,0 DLF-A , ,6 DSA , ,8 FA ,0 81 1,0 FTF-A , ,3 PROSA-A , ,2 AC a-kasser , ,0 AAK , ,9 CA , ,7 Es-A , ,9 IAK , ,4 MA , ,7 Ledernes a-kasse , ,3 Leder-A , ,3 Uafhængige a-kasser , ,2 FFA , ,1 Jour-A , ,4 Krist-A , ,7 Sælgere-A , ,4 Selvstændige a-kasser , ,0 ASE , ,3 DANA , ,8 Alle , ,4 Kilde: LO s indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 99

8 har således et større medlemsgrundlag blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. At det er i DANA og ikke i ASE, at indvandrergruppen har forsikret sig, skyldes sandsynligvis, at DANA traditionelt forsikrer små virksomheder, mens ASE forsikrer flere store virksomheder. Herudover er netværk mellem de selvstændige i indvandrergruppen formentlig også en væsentlig del af forklaringen. Krist-A er også en af de ni a-kasser, som har en overgennemsnitlig andel af indvandrere og efterkommere som medlemmer. Af medlemmerne i Krist-A er 7,7 pct. fra indvandrergruppen. Det særlige ved Krist-A er dens tværfaglighed, hvormed den har lov til at optage alle uanset fagligt område. Krist-A har dog generelt været mere målrettet de ufaglærte og faglærte grupper, hvorfor størstedelen af dens medlemmer kommer herfra. At dette er tilfældet kan måske forklare den forholdsvis større andel af indvandrere og efterkommere i Krist-A. Indvandrergruppens karakteristika Kønsfordelingen blandt de personer, som har valgt at forsikre sig i en a-kasse, er nogenlunde lige, jf. tabel 4. Dette billede afspejler overordnet mønstret i arbejdsstyrken. Der er dog enkelte forskelle. I arbejdsstyrken udgør kvinderne 46,9 pct., hvorfor der i a-kasserne er forsikret forholdsmæssigt flere kvinder end mænd, idet kvinderne blandt de forsikrede udgør 49,4 pct. Dette mønster er gældende for alle grupper, hvorfor kvinderne har en Tabel 4: Køn, fordelt efter baggrund (antal og pct.) Kvinde Mand Antal Pct. Antal Pct. Danskere , ,4 Indvandrere , ,4 Efterkommere , ,6 Alle , ,6 Kilde: LO s indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. Side 100 I LO-dokumentation 2002

9 højere organisationsprocent end mændene. Kvindernes organisationsprocent ligger på hhv. 82,2 pct., 85,2 pct. og 65,4 pct. for danskere, indvandrere og efterkommere, mens mændenes er på 74,6 pct., 76,6 pct. og 56,9 pct. Kvindernes organisationsprocent ligger næsten ti procentpoint over mændenes, hvorfor det kan konkluderes, at a-kasserne har bedre fat i kvinderne end mændene. Forklaringen på dette er sandsynligvis risikoen for ledighed. A-kasserne imellem er der forskel på kønsfordelingen, hvilket skyldes de traditionelle kønsmønstre i forhold til jobvalg. Mere overraskende er den forskel, som eksisterer på danskernes kønsmønster og indvandrergruppens, jf. tabel 5. For LO a-kasserne er det specielt Maler-A, OAA, RBF-A og SL-A, som er værd at lægge mærke til. For Maler-A s vedkommende kan det ses, at man organiserer en større andel af danske kvinder end af indvandrergruppens kvinder. Den samme situation står OAA, RBF-A og SL-A i. Af a-kasser udenfor LO er der specielt i BUPL-A, CA, Leder-A og Sælgere-A en forskel mellem kønsfordelingen for de to grupper. BUPL- A står i samme situation som SL- A, mens de tre andre a-kasser er i den omvendte situation med en større andel af indvandrer- og efterkommerkvinder end danske kvinder. At andelen af kvinder fra indvandrergruppen er så stor som andelen af danske kvinder i fx Leder- A er bemærkelsesværdigt, idet dette er omvendt i forhold til, hvad man umiddelbart ville forvente. Når der viser sig kønsmønstre, der afviger fra det forventede billede med f.eks. forholdsvis mange indvandrermænd i a-kasser med forholdsvis mange kvinder, formoder vi det skyldes, at a-kasserne typisk dækker brede faglige områder, hvor der på nogle af disse fagområder ansættes forholdsvis mange indvandrermænd. Det kunne f.eks. være chauffører organiseret i OOA og klubområdet i BUPL-A. Det skal dog understreges, at vi ikke har data i denne undersøgelse, der går videre end a-kasseniveau, som kan understøtte vores antagelse. Også for den overordnede aldersfordeling er der forskel mellem danskere, indvandrere og efterkommere. Den gennemsnitlige alder for de tre grupper er hhv. 42 år, 40 år og 33 år. Blandt de forsikrede er 14 pct. under 30 år, 56 pct. mellem 30 og 50 år, mens 30 pct. af a-kassemedlemmerne er over 50 år, jf. tabel 6. Dette billede afspejles i den store gruppe af danskere. For indvandrerne er der i forhold til alle forsikrede en mindre andel af forsikrede over 50 De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 101

10 Tabel 5: Andel kvinder i a-kasserne, fordelt efter baggrund (antal og pct.) Danskere Indvandrergruppen Antal Pct. Antal Pct. LO a-kasser , ,4 Blik&Rør-A 17 0,2 0 0,0 El-A 199 0,8 2 0,4 F&S-A , ,1 FAM-A , ,7 HK-A , ,1 KAD-A , ,0 Maler-A ,6 35 9,9 Metal-A ,7 76 2,2 NNF-A , ,6 OAA , ,4 PMF-A , ,3 RBF-A , ,9 SL-A , ,3 SiD-A , ,3 STA , ,4 TA , ,6 TIB-A , ,6 FTF a-kasser , ,0 BUPL-A , ,0 DLF-A , ,2 DSA , ,2 FA 493 6,2 5 6,2 FTF-A , ,8 PROSA-A , ,0 AC a-kasser , ,2 AAK , ,2 CA , ,0 Es-A , ,5 IAK , ,3 MA , ,6 LH a-kasse , ,8 Leder-A , ,8 Uafh. a-kasser , ,9 FFA , ,5 Jour-A , ,2 Krist-A , ,2 Sælgere-A , ,6 Selvst. a-kasser , ,9 ASE , ,6 DANA , ,1 Total , ,9 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger.kilde: LO's indvandrer/akasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. Side 102 I LO-dokumentation 2002

11 Tabel 6: Alder, fordelt efter baggrund (antal og pct.) Under 30 år Ml. 30 og 50 år Over 50 år Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Danskere , , ,1 Indvandrere , , ,8 Efterkommere , , ,3 Alle , , ,6 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. år, mens der for efterkommernes vedkommende er en større andel forsikrede under 30 år. Aldersfordelingen i de enkelte a- kasser er til en vis grad bestemt af det faglige område pga. forskel i uddannelseslængde. AC a-kasserne vil have færre helt unge medlemmer, hvor imod LO a-kasserne vil have relativt flere. Der er imidlertid aldersforskelle inden for de forskellige a-kasser, som vi ikke har datagrundlag for at forklare. Der er fx forholdsvis få unge fra indvandrergruppen sammenlignet med unge danskere i EL-A, Metal-A, PMF-A samt i FTF- og AC-a-kasserne. Modsat er der forholdsvis mange unge fra indvandrergruppen i HK-A, KAD-A, NNF-A og SiD-A. En aldersfordeling efter herkomst viser store aldersforskelle internt i indvandrergruppen. Indvandrerne og efterkommerne fra EU er generelt ældre end den danske befolkning, mens indvandrere og efterkommere med herkomst udenfor Europa 3 og Nordamerika er yngre. Aldersforskydningerne hænger sammen med, at det er på forskellige tidspunkter, at der er kommet indvandrere fra de forskellige egne. Fx var det hovedsageligt svenskere, tyskere og polakker, som indvandrede før anden verdenskrig, mens der efter 1950 har været nogenlunde lige mange indvandrere med herkomst uden for Europa som indenfor. Indvandrergruppen kan deles lige i forhold til, om man har herkomst i 3 Tyrkiet er her regnet som værende udenfor Europa. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 103

12 et mere eller mindre udviklet land. 50,5 pct. kommer fra et mere udviklet land 4, mens resten af gruppen har herkomst i mindre udviklede lande. Den største enkeltgruppe af indvandrere og efterkommere er af tyrkisk herkomst og består af personer, jf. tabel 7. Gruppen udgør 15,3 pct. af de forsikrede indvandrere og efterkommere. Herefter er de største enkeltgrupper fra Tyskland, Jugoslavien og Sverige, som udgør hhv. 8,1 pct., 6,1 pct. og 5,0 pct. af indvandrergruppen. Herkomstfordelingen stemmer nogenlunde overens med fordelingen i arbejdsstyrken. Der er dog forskelle, som medfører, at nogle grupper af indvandrere og efterkommere har en højere organisationsprocent end andre. Den tyrkiske gruppe, som blandt de forsikrede udgør 15,3 pct., udgør i arbejdsstyrken 12,3 pct., hvorfor deres organisationsprocent er høj. Det samme gælder for gruppen af pakistanske og jugoslaviske indvandrere og efterkommere. Modsat er det for den somaliske og den libanesiske del af indvandrergruppen, samt for personer med europæisk baggrund. Indvandrergruppen fra EU ekskl. Danmark har en organisationsprocent på 70,7 pct., mens gruppen fra Europa og Nordamerika ekskl. EU har en organisationsprocent på 72,9 pct. Gruppen af indvandrere og efterkommere fra udenfor Europa og Nordamerika har en organisationsprocent på 82,2 pct., hvorfor organisationsprocenten stiger proportionalt med afstanden til Danmark. Jo længere væk du har herkomst, jo højere er din organisationsprocent. Forklaringen på denne sammenhæng er sandsynligvis risikoen for ledighed. Indvandrergruppens ledighedsprofil Blandt de personer, som var forsikret i en a-kasse i september 2001, var personer berørt af ledighed i samme måned. Dette betyder, at 7,6 pct. af de forsikrede var ledige på et eller andet tidspunkt i september. Dette procenttal kan dog ikke sammenlignes med september måneds ledighedsprocent på 5,6 pct., idet denne bliver opgjort i gennemsnitligt antal fuldtidsledige og ikke i antal ledighedsberørte. Risikoen for at blive ledighedsberørt hænger i høj grad sammen med baggrund, idet en langt større an- 4 Til definition af mere/mindre udviklede lande er benyttet DST s definitioner. I denne står, at mere udviklede lande omfatter alle europæiske lande, ekskl. Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Desuden indgår landene USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande jf. FN: World Population Prospects, Side 104 I LO-dokumentation 2002

13 Tabel 7: Indvandrergruppen, fordelt efter herkomst (antal og pct.) Forsikrede I arbejdsstyrken Antal Pct. Pct. Afrika i øvrigt ,0 5,6 Asien i øvrigt ,1 7,8 EU i øvrigt ,8 8,0 Europa i øvrigt ,1 5,8 Irak ,4 1,6 Iran ,3 3,5 Jugoslavien + Bosnien ,2 9,8* Libanon ,7 2,2 Nordamerika ,9 2,4 Norge ,3 4,9 Oceanien 465 0,4 0,5 Pakistan ,6 4,2 Polen ,1 4,0 Somalia 870 0,7 1,0 Sri Lanka ,8 2,6 Statsløse palæstinensere 59 0,0 0,1 Storbritannien ,5 4,7 Sverige ,0 5,4 Syd- og Mellemamerika ,0 2,0 Tyrkiet ,3 12,3 Tyskland ,1 8,4 Vietnam ,2 3,0 Uoplyst 345 0,3 0,2 Total ,0 100,0 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. Note: "Afrika i øvrigt" er betegnelsen for de afrikanske lande, som ikke er nævnt enkeltvis i tabellen, dvs. Afrika ekskl. Somalia. "Asien i øvrigt" er Asien ekskl. Irak, Iran, Libanon, Pakistan, Sri Lanka, Tyrkiet og Vietnam. "EU i øvrigt" er EU ekskl. Danmark, Sverige, Storbritannien og Tyskland, mens "Europa i øvrigt" er Europa ekskl. EU, Eksjugoslavien + Bosnien, Norge og Polen. * Tallet er for hele Eksjugoslaven. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 105

14 Tabel 8: Ledighedsberørte september 2001, fordelt efter baggrund (antal og pct.) Ledighedsberørte Antal Pct. Danskere ,2 Indvandrere ,5 Efterkommere ,9 Alle ,6 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. del af indvandrere og efterkommere end danskere bliver ledighedsberørt, jf. tabel 8. Andelen af indvandrere og efterkommere, som bliver ledighedsberørt, er dobbelt så stor som danskernes. En anden etnisk baggrund end dansk har således en stor betydning for, hvor fast en tilknytning til arbejdsmarkedet man har. Det faglige område, man arbejder på, er helt afgørende for ledighedsrisikoen såvel for danskere som for indvandrere. For indvandrere ligger ledigheden generelt dog på et højere niveau end for danskere. LO a- kasserne og de uafhængige a-kasser har en større andel af ledighedsberørte blandt deres medlemmer, end FTF, AC og de selvstændige a-kasser har, jf. tabel 9. Det er RBF-A, PMF-A og KAD-A, som har den største andel af ledighedsberørte medlemmer. For RBF-A s vedkommende er det hvert femte medlem, som var ledighedsberørt i september 2001, mens det for PMF-A og KAD-A var omkring hvert sjette og syvende medlem. For danskerne og indvandrergruppen er det de samme a-kasser, som har mange ledighedsberørte. Det er bemærkelsesværdigt, at selvom der er forskelle indenfor a-kasserne, så er det de samme a-kasser, som ligger over og under gennemsnittet af ledighedsberørte for de to grupper, undtagen Es-A, som for danskerne ligger over gennemsnittet og for indvandrergruppen under gennemsnittet, Side 106 I LO-dokumentation 2002

15 Tabel 9: Ledighedsberørte sep. 2001, fordelt efter baggrund og a-kasser (antal og pct.) Danskere Indvandrergruppen Alle Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. LO a-kasser , , ,8 Blik&Rør-A 459 5, , ,9 El-A 550 2,3 43 8, ,5 F&S-A , , ,7 FAM-A , , ,0 HK-A , , ,0 KAD-A , , ,4 Maler-A 343 3,6 16 4, ,6 Metal-A , , ,5 NNF-A , , ,4 OAA , , ,7 PMF-A , , ,9 RBF-A , , ,6 SL-A ,5 91 9, ,6 SiD-A , , ,1 STA 931 2,9 25 5, ,9 TA , , ,9 TIB-A , , ,6 FTF a-kasser , , ,2 BUPL-A , , ,4 DLF-A , , ,7 DSA 589 1,2 27 1, ,2 FA 163 2,0 5 6, ,1 FTF-A , , ,3 PROSA-A 666 5, , ,7 AC a-kasser , , ,9 AAK , , ,0 CA , , ,5 Es-A 673 8, , ,9 IAK , , ,1 MA , , ,9 LH a-kasse , , ,8 Leder-A , , ,8 Uafh. a-kasser , , ,4 FFA ,4 54 8, ,4 Jour-A 803 9, , ,6 Krist-A , , ,6 Sælgere-A ,9 32 9, ,0 Selvst. a-kasser , , ,6 ASE , , ,1 DANA , , ,2 Alle , , ,6 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 107

16 og FTF-A som ligger under gennemsnittet for danskerne og over gennemsnittet for indvandrergruppen. Indvandrergruppen har en ledighedsrisiko på det dobbelte af danskernes. Dette forhold går igen i nogle a-kasser, mens det i andre er enten reduceret eller vokset. Indenfor KAD-A, Maler-A, PMF-A, MA og FFA er ledighedsrisikoen næsten den samme for danskere og indvandrere, mens ledighedsrisikoen indenfor El-A, DLF-A, FA, ASE og DANA er næsten tre gange større for indvandrere end for danskere. For de resterende a-kasser er ledighedsrisikoen dobbelt så stor for indvandrere end for danskere. Det viser sig desuden, at ledighedsrisikoen vokser støt, jo længere væk fra Danmark man har herkomst. Danskerne har en andel af ledighedsberørte på 7,2 pct., mens indvandrergruppen fra EU, indvandrergruppen fra Europa og Nordamerika ekskl. EU, og indvandrergruppen med herkomst udenfor Europa og Nordamerika har en andel af ledighedsberørte på hhv. 10,1 pct., 12,1 pct. og 17,6 pct. Således har alle indvandrere og efterkommere en større risiko for at blive ledighedsberørt end danskerne, uanset hvor tæt på Danmark de har herkomst. En opdeling mellem mere eller mindre udviklede lande viser samme billede. Af forsikrede fra mere udviklede lande var 11,1 pct. ledighedsberørt i september 2001, mens det for forsikrede fra mindre udviklede lande var 17,7 pct., som var ledighedsberørt. Ud over ledighedsrisiko er det interessant at undersøge langtidsledighedsproblemet. Hvorvidt det er forbigående ledighed, som de forsikrede er udsat for, kan ses ud af ledighedsgraden. Ledighedsgraden viser, hvor stor en del af de forgangne år man har været ledig. En ledighedsgrad på 0,00 viser, at man ikke har været ledighedsberørt, mens en ledighedsgrad på 0,80 viser, at man har været ledig i 80 pct. af det sidste år. Betegnelsen langtidsledig benyttes her ved en ledighedsgrad på 0,8 eller derover. Indvandrere og efterkommere har generelt en højere ledighedsgrad end danskere, hvorfor de har en større risiko for at blive hængende i ledighed. Andelen af indvandrere, som har en ledighedsgrad på 0,80 eller derover, og dermed kan betegnes som langtidsledige, er næsten 2,5 gange så stor som andelen af danskere. Efterkommernes risiko for langtidsledighed ligger imellem de to andre grupper, jf. tabel 10. Det er dog ikke kun de forsikredes baggrund, som har en betydning for Side 108 I LO-dokumentation 2002

17 Tabel 10: Ledighedsgrad, fordelt efter baggrund (pct.) 0,00 0,01-0,19 0,2-0,39 0,4-0,59 0,6-0,79 0,8-1,0 Total Pct. Danskere 80,1 10,8 4,0 2,5 1,5 1,2 100,0 Indvandrere 65,8 14,7 7,5 5,4 3,7 2,9 100,0 Efterkommere 68,7 14,5 7,4 5,1 2,4 1,9 100,0 Alle 79,4 11,0 4,2 2,6 1,6 1,3 100,0 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. ledighedsgraden. Det samme har alder, herkomst og det faglige område. For unge under 30 år og for gruppen af forsikrede mellem 30 og 50 år er risikoen for langtidsledighed 0,9 pct., mens den for forsikrede over 50 år er på 2,2 pct. Forsikrede over 50 år har således en risiko for langtidsledighed 2,5 gang så stor som forsikrede under 50 år. I forhold til herkomst gælder det, at jo længere væk fra Danmark, man har herkomst, jo højere risiko har man for langtidsledighed. Risikoen for langtidsledighed blandt danskere er 1,2 pct., for forsikrede fra EU er risikoen 1,7 pct., mens den for personer fra Europa og Nordamerika ekskl. EU og for gruppen af forsikrede fra Udenfor Europa og Nordamerika er på hhv. 2,4 pct. og 3,6 pct. Billedet er det samme ved en opdeling mellem mere eller mindre udviklede lande, idet 2,0 pct. af personer med herkomst i mere udviklede lande har en ledighedsgrad på 0,8 eller derover, mens 3,7 pct. af personer med herkomst i mindre udviklede lande har det samme. For de fleste a-kassers vedkommende er forholdet mellem andelen af langtidsledige danskere og andelen af langtidsledige fra indvandrergruppen nogenlunde det samme - nemlig det dobbelte. Nogle a-kasser skiller sig dog ud, jf. tabel 11. På den negative side, dvs. hvor forholdet mellem indvandrergruppens risiko for langtidsledighed er mere end det dobbelte, ligger El-A, hvor indvandrergruppen har en risiko på 9 gange danskernes. I DLF-A er risikoen for indvandrergruppen næsten 5 gange danskernes, mens den i DANA er 3 gange danskernes ri- De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 109

18 siko for langtidsledighed. Af positive eksempler er der en række a-kasser, hvor der antalsmæssigt er meget få langtidsledige såvel danskere som indvandrere og efterkommere: Blik&Rør-A, Maler-A, STA, BUPL-A, DSA og FA. Det kan således opsamlende konkluderes, at risikoen for at blive ledighedsberørt og for at forblive det i længere tid afhænger af baggrund, alder, herkomst og fagligt område, hvor man meget forenklet kan sige, at en ældre indvandrer med herkomst udenfor Europa og Nordamerika, og som arbejder for RBF, har den største risiko for fravær fra arbejdsmarkedet. Indvandrergruppens interne forskelle Indtil nu har vi i denne artikel sat størst fokus på forskelle mellem danskere og indvandrergruppen. Men indvandrergruppen er, som allerede vist, ikke én stor homogen gruppe; herkomst, alder, a-kasse, ledighed osv. er forskellig fra person til person. I nogle tilfælde har vi skelnet mellem indvandrere og efterkommere, men generelt har vi ikke gået i dybden med den manglende homogenitet. Dette afsnit har derfor til formål at undersøge forskellene internt i indvandrergruppen yderligere, - primært forskellen mellem indvandrergruppens mænd og kvinder. Disse forskelle er dog mest interessante set i sammenligning med kønsforskelle blandt gruppen af danskere, hvorfor danskerne i høj grad vil blive inddraget. Indvandrergruppen består af indvandrere og efterkommere. Af disse er der kvindelige indvandrere, kvindelige efterkommere, mandlige indvandrere og mandlige efterkommere. Kønsfordelingen er, som allerede vist i tabel 4, 45,9 pct. kvinder og 54,1 pct. mænd, og aldersfordelingen er nogenlunde ens for begge køn med 1/5 under 30 år, 1/5 over 50 år, og 3/5 mellem 30 og 50 år. Kvinderne i indvandrergruppen er i gennemsnit 39,7 år, mens mændene er 40,0 år. Indvandrergruppens herkomst, som vi havde fokus på i tabel 7, viser en lille forskel mellem kønnene. For kvindernes vedkommende kommer et lille flertal på 54,3 pct. fra mere udviklede lande, mens det for mændene er omvendt med et lille flertal fra de mindre udviklede lande på 52,6 pct. Kvinderne kommer i højere grad end mændene fra Asien, landene i det øvrige Europa, Polen og de skandinaviske lande som Norge og Sverige, mens mændene i højere grad kommer fra Iran, Storbritannien og Tyrkiet, jf. tabel 12. Overordnet eksisterer de store forskelle Side 110 I LO-dokumentation 2002

19 Tabel 11: Langtidsledighed, fordelt efter baggrund og a-kasser (antal og pct.) Danskere Indvandrergruppen Alle Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. LO a-kasser , , ,4 Blik&Rør-A 52 0,7 1 0,8 53 0,7 El-A 73 0,3 14 2,7 87 0,4 F&S-A 285 1, , ,7 FAM-A 103 1,7 10 3, ,8 HK-A , , ,5 KAD-A , , ,1 Maler-A 31 0,3 3 0,8 34 0,3 Metal-A 977 1,0 76 2, ,0 NNF-A 453 1,4 87 3, ,5 OAA , , ,0 PMF-A 479 1,9 81 4, ,1 RBF-A 321 2, , ,5 SL-A 164 0,6 13 1, ,6 SiD-A , , ,6 STA 296 0,9 4 0, ,9 TA 474 1,6 53 3, ,7 TIB-A 359 0,7 45 2, ,8 FTF a-kasser , , ,7 BUPL-A 204 0,4 14 0, ,4 DLF-A 201 0,4 25 1, ,4 DSA 23 0,0 1 0,1 24 0,0 FA 17 0,2 1 1,2 18 0,2 FTF-A , , ,1 PROSA-A 103 0,8 10 1, ,9 AC a-kasser , , ,1 AAK 467 0,8 36 1, ,9 CA 217 0,9 18 2, ,9 Es-A 82 1,1 6 1,9 88 1,1 IAK 375 0,7 52 1, ,8 MA 639 1,7 54 2, ,8 LH a-kasse 709 0,9 34 1, ,9 Leder-A 709 0,9 34 1, ,9 Uafh. a-kasser , , ,6 FFA 280 1,4 15 2, ,4 Jour-A 134 1,6 9 2, ,6 Krist-A , , ,7 Sælgere-A 229 1,0 7 2, ,0 Selvst. a-kasser , , ,3 ASE , , ,2 DANA 432 1, , ,6 Alle , , ,3 Kilde: LO's indvandrer/a-kasseundersøgelse 2002, samt egne beregninger. De forsikrede indvandrere og efterkommere I Side 111

20 dog ikke. For begge køn er den største gruppe fra Tyrkiet, og fordelingen er næsten ens, idet 1/2 af begge grupper har herkomst uden for Europa og Nordamerika, og ca. 1/4 har herkomst i EU. I forhold til ledighedsrisiko er der forskelle mellem indvandrergruppens kvinder og mænd. Indvandrergruppen har generelt en højere ledighedsrisiko end danskere, men der er også forskelle internt i gruppen. Kvinder har en lidt højere ledighedsrisiko end mænd, idet 14,7 pct. af kvinderne i indvandrergruppen var ledighedsberørt i september 2001, mens det kun var 14,1 pct. af mændene. En forskel, som eksisterer for både indvandrere og efterkommere. Forskellen er dog meget lille set i forhold til, at tallene er fra en enkelt måned og ikke flere. Forskellen er dog ikke stor, når vi sammenligner med danskere, hvor 5,4 pct. af mændene og 8,9 pct. af kvinderne var ledighedsberørte i september. Ved hjælp af ledighedsgrad er det dog muligt at undersøge, om den lille kønsforskel, som eksisterer i indvandrergruppen på baggrund af ledighedsberørte, også eksisterer over et helt år. - Og det gør den. I det forgangne år havde 35,8 pct. af kvinderne i indvandrergruppen en ledighedsgrad på over 0,00, mens det kun var 32,4 pct. af mændene, jf. tabel 13. Blandt danskerne er forskellen imidlertid langt større, idet 23,5 pct. af kvinderne og 16,3 pct. af mændene var ledighedsberørte i det forgangne år. Der eksisterer således en kønsforskel i begge grupper, men en forskel som er mest udtalt blandt danskerne. Hvad kan forklaringen så være på dette? Tidligere i artiklen har vi set, at jo yngre man er, jo højere ledighed, jo længere væk fra Danmark man har herkomst, jo højere ledighed og jo mere LO og de uafhængige a-kasser, jo højere ledighed. Hvis kvinderne derfor generelt er yngre, har herkomst langt væk fra Danmark eller i høj grad arbejder på de faglige områder organiseret under LO eller de uafhængige a-kasser, kan dette være forklaringen på deres overledighed, - og dermed ikke havde noget at gøre med køn. Dette vil vi undersøge i det følgende. Alder er dog ikke forklaringen på kønsforskellen hverken for indvandrergruppen eller for danskerne. For indvandrergruppen gælder det, at kvinderne er mere ledighedsberørte end mændene for alle aldersgrupper, jf. tabel 14. For forsikrede under 30 år er forskellen på 2,7 procentpoint, mens den for forsikrede mellem 30 og 50 år og for forsikre- Side 112 I LO-dokumentation 2002

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr..7 Aug. 3 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL 3 Fortsat stigning i ledigheden i forhold til sidste år. Der var i juni 3 en stigning i antallet

Læs mere

Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent i 2002

Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent i 2002 Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent i 2002 Arbejdsdirektoratet Marts 2004 Revideret september 2004 I forbindelse med Arbejdsdirektoratets benchmarking

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer august 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er reelt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. maj Ledigheden i Odense Kommune fra april kartal til januar kartal. Resumé I årsperioden. kt. til. kt. ar der gennemsnitlig.8

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer november 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 3. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med.37 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nøgletal for 3. kvartal 2015

Nøgletal for 3. kvartal 2015 1. Nøgletal for 3. kvartal NØGLETAL Begreber... 1 1. ARBEJDSMARKEDET... 2 1.1 Ledighed... 2 1.1.1 Ledige i Odense Kommune... 2 1.1.2 Ledige på Fyn... 2 1.1.3 Nettoledige i 6-byerne... 3 1.1.4 Bruttoledige

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

August Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter i 2001

August Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter i 2001 August 2002 Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter i 2001 Arbejdsdirektoratet august 2002 Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

A-kassemedlemmernes tilfredshed

A-kassemedlemmernes tilfredshed A-kassemedlemmernes tilfredshed med deres a-kasse Tabelrapport 2007 Tabel 1. Tilfredshedsindekset (Spm. 1+3+4+5). Alle a-kasser samlet i henholdsvis 2005 og 2007... 1 Tabel 2. Tilfredshedsindekset (Spm.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere